7. mødedag, fredag den  12. november 2003, kl. 13:00

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Først skal vi starte med redegørelse for dagsordenen.

Landsstyret har anmodet om udsættelse af følgende punkter for mødet den 30. november med henblik på udarbejdelse af svarnotater. Det drejer sig om to. Forespørgselsdebatter om de ældres vilkår, der behandles samlet, nemlig punkt 66 Forslag til forespørgselsdebat om hvilke langsigtede politiske mål og hvad det er vi ønsker at give de ældre i Grønland. Og punkt 85 Forslag til forespørgselsdebat om forbedring af levevilkårene for de ældre, herunder deres pensionsforhold.

Formandskabet ønsker at indskærpe, at meget  sent fremsatte ønsker om udsættelser påvirker både Landstingets møder og dagsorden samt gruppernes og ordførernes arbejde. Sådanne udsættelser må derfor så vidt muligt undgås.

I dette tilfælde forestås imidlertid accept af udsættelse. I denne forbindelse foreslås det, at – jeg regner med, at man hermed går ind for udsættelserne.

Og den næste: I det tilfælde så har man allerede accepteret udsættelse. I denne forbindelse foreslås det, at udfylde det opståede hul i dagsordenen med behandling af punkt 161 Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser og endelig punkt 162 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsdannelsesbidrag samt punkt 163 Forslag til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte, at man foreslår, at disse punkter bliver medtaget som tillæg til dagsordenen.

Og med hensyn til de to punkter, der er blevet udsat, at de kan blive medtaget til dagsordenen i morgenen. Og det er så forslag fra Formandskabet.

Endvidere er der modtaget en anmodning om udsættelse af 1.behandling af punkt 159 Forslag til Landstingslov om naturbeskyttelse med henblik på, at udvalgets formand kan være til stedet under behandlingen. Punktet foreslås også udsat. 159.

Punktet foreslås udsat til et senere tidspunkt til et senere tidspunkt i denne måned. Og fredag den 14. november forventes endnu en redegørelse for dagsordenen, der dels redegør for næste uges dagsorden samt allerede forudsete ændringer for den resterende periode.

Jensine Berthelsen fra Atassut har bedt om ordet.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Tak. Det er med hensyn, at vi fra Atassut mener vi, at vi bør anmode om, med hensyn til fremskyndelser og udsættelser af dagsordenspunkter, at vi bør have en mere velordnet ordning. Det må vi anmode om overfor Formandskabet, idet man pludselig ved fremskyndelser af dagsordenen, så har man kun en dags mulighed, selvom hjernerne arbejder med noget andet, at vi så skal til at behandle dem. Og dermed kan det også gå ud over kvaliteten af debatterne.

Derfor når der er tale om fremskyndelse af dagsordenen, at man giver mulighed for flere dages tidsfrist med hensyn til fremskyndelse af dagsordenen, så det således ikke går ud over debatternes kvalitet og uanset om der er tale allerede udsatte dagsordenspunkter, at man giver en flere dages behandlingsfrist. Og jeg håber på, at man vil høre på vores forslag, idet de alvorlige emner, vi diskuterer og hvis vi skal have ordentlig tid og med hensyn til udvalgsbehandlingen, så bør der være en koordination på det, fordi det er meget forskelligt og det er det, vi ønsker fra Atassut.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyret eller de enkelte medlemmers anmodninger om dagsordenen bliver altid behandlet ordentligt og vurderet i Formandskabet, men med hensyn til de tidsfrister så har vi også set, at man så vidt muligt skal undgå udsættelser. Og det er det, vi ønsker fra Formandskabet. Og jeg håber også, at vores udmeldelse vil blive taget vel imod. Og det er punkt 161, 162 og 163, der tidligere har været udsat, at de så bliver behandlet i morgen. Og det er så det fornemmet, at flertallet går ind for det. Og det går de ind for.

Og med hensyn til forslag til Landstingslov om naturbeskyttelse punkt 159, og at den bliver udsat til en senere behandling i denne måned, samt at man fredag den 14. november, dvs. i overmorgen, så regner man med, at man fremsender redegørelse for dagsordenen, der vedrører næste uges dagsorden. Og vi regner så med, at det bliver behandlet.

Og dermed kan vi gå over til vores egentlige dagsorden.

Og det første punkt, vi skal behandle er: Punkt 113: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. samt i overslagsårene 100 mio. kr. i Landstingets Finanslovsforslag for 2004 til udbygning af erhvervslivet i Grønland.

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut.

7. mødedag, onsdag den 12. november 2003, kl. 13:07

Punkt 113

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. samt i overslagsårene 100 mio. kr. i Landstingets Finanslovsforslag for 2004 til udbygning af erhvervslivet i Grønland.

(Ole Dorph)

(1. behandling)

Ole Dorph, forslagsstiller, Siumut.

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. samt i overslagsårene 100 mio. kr. i Landstingets Finanslovsforslag for 2004 til udbygning af erhvervslivet i Grønland.

Med henblik på at opnå en udbygning af erhvervslivet i Grønland har man i flere år debatteret dette forskellige steder også her i Landstingssalen. I løbet af årene er der udarbejdet omfattende rapporter, men desværre uden synderlige resultater.

Det er på tide at ovennævnte debatter føres ud i livet, og det er på tide at vi erkender, at udviklingsarbejdet i det grønlandske erhverv i de forgangne år har været for lille og på den anden side er driftsudgifterne i de seneste år vokset markant, som Grønland ikke magter at bære.

Hvis vi i Grønland skal fortsætte vores levemåde eller velfærd, må der i de nærmeste år etableres mange virksomheder og de kommende skatteindtægter må også markant øges. Se blot de vilkår, som mange børn lider under, undervisnings- og uddannelsesniveauet, sundhedsvæsenets status, vilkår for de ældre og førtidspensionisterne, de mange vedligeholdelsesopgaver, boligbyggeri osv. Listen er lang.

Til ovennævnte kan jeg også nævne Grønlands vej til selvstændighed i de kommende år, som man politisk har sat som mål og nu står for at blive realiseret samt målet med at reducere statens bloktilskud til Grønland.

Samlet set er der mange udfordringer for udviklingen og videregivelsen af Grønland til vore efterkommere. Men vi behøver ikke at frygte det, hvis vi for alvor kan påbegynde arbejdet nu og ikke kun vente på arbejdsgruppers og lignendes arbejde. Vi ved jo at deres anbefaling vil være, at det er nødvendigt at satse på uddannelse og udvikle erhvervslivet.

Derfor er det i de kommende år absolut nødvendigt med større bevillinger til det videre udvikling af fiskeriet, til større tiltag omkring forsøgsfiskeriet, til arbejdet på at opnå at Grønland i større omfang bliver selvforsynet med kød, til at der satses mere på råstofområdet og for at der inden for turismen sker en større udvikling.

I det nævnte arbejde ønsker jeg at de relevante landsstyreområder og Landstingets Erhvervsudvalg indgår i et tæt samarbejde for at sørge for at fordele pengene.

I håb om at Landstinget vil støtte forslaget – vi har jo ikke råd til at ikke at gøre det. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Erhverv med et svarnotat.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret skal takke for Landstingsmedlem Ole Dorphs beslutningsforslag, som er relevant i forhold til behovet for at skabe en mere selvbærende økonomi. Forslaget er samtidig på linie med det aktuelle finanslovsforslags intentioner om at frigøre midler til egentlige udviklingsaktiviteter.

Samtidig har Landsstyret i ”Strategi- og handlingsplan for erhvervsfremme 2002-2004” samt den nyligt afgivne ”Beretning om erhvervsfremmeindsatsen” påpeget, at en større del af midlerne til erhvervsområdet fremover bør målrettes udviklingsfremmende aktiviteter samt et behov for at optimere erhvervsfremmestrukturen og finansieringsstøtteordningerne.

I den netop offentliggjorte rapport ”Uden erhvervsudvikling – ingen velværdsudvikling” foreslås der ud fra samme grundholdning, at der konkret arbejdes på at etablere en Uddannelses- og Vækstfond. Formålet med en sådan skal være at skabe fornyelse og vækst i det grønlandske erhvervsliv ved at støtte uddannelsesprojekter, som kan føre til øget innovationer og fornyelse. Dertil kommer muligheden for at indgå i finansieringen af udviklingsprojekter i eksisterende og nye innovative virksomheder. Udvalget foreslår, at Landsstyret igangsætter en konkret udredningsarbejde med henblik på at få et egentligt beslutningsgrundlag i løbet af det kommende halve år som en sådan fond.

Landsstyret har endnu ikke behandlet rapporten i sin helhed, men besluttet forinden at dette sker, at sammenholde rapportens anbefalinger med Selvstyrekommissionens anbefalinger på de tilsvarende områder, som bidrag til formuleringen af Landsstyrets mål. Dette vil ske i den nærmeste fremtid.

Allerede nu kan det oplyses, at Landsstyret har til hensigt snarest at påbegynde de nødvendige analyser og forarbejder omkring en eventuel etablering af en fond eller lignende konstruktion, som skal have til formål at tilvejebringe flere midler til udvikling inden for erhvervs- og uddannelsessektoren, sådan som også forslagsstilleren efterlyser.

Dette udredningsarbejde skal blandt andet afdække konkret hvilke aktiviteter, der skal omfattes af en sådan konstruktion, hvordan kapitalformidlingen derfra mest hensigtsmæssigt kan ske samt finansieringsbehovets størrelse for at etablere denne. Samtidig skal der laves et konkret oplæg om, hvorfra disse midler skal komme. I den forbindelse skal der ligeledes ses på, hvorvidt en sådan konstruktion også kan bidrage til at løfte de anlægsfinansieringsbehov, der er peget på indenfor fisker- og fangererhvervet eller en særlig ordning på dette område.

Endvidere skal der naturligvis ses nærmere på organiseringen og dette skal sammenholdes med den eksisterende erhvervsfremmestruktur. Der pågår aktuelt et arbejde, der har til formål at fremkomme med et konkret forslag til at forenkle erhvervsfremmestrukturen og målrette servicen i forhold til de nuværende og fremtidige behov fra virksomhederne.

Landsstyret finder det nødvendigt at disse to initiativer ses i et sammenhæng.

Med ovennævnte initiativer samt den på finanslovsforslaget for 2004 indeholdte strukturpolitiske pulje på hovedkonto 20.11.53 er Landsstyret af den opfattelse, at intentionerne i beslutningsforslaget er ved at blive opfyldt.

Det konkrete indhold af beslutningsforslaget kan Landsstyret ikke aktuelt tilslutte sig, men kan dog om intentionerne i forslaget sige, at Landsstyret i princippet er på bølgelængde med forslagsstilleren, hvilket Landsstyret agter at udmønte ved konkrete forslag i løbet af 2004. Landsstyret håber derfor med det aktuelle svar alligevel at stille Landstingsmedlem Ole Dorph tilfreds, selvom forslaget således formelt må indstilles til forkastelse i sin nuværende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vi går så over til partiernes ordførere, først Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Vi forstår i Siumut baggrunden for hr. Ole Dorphfs forslag og vi giver vores fulde støtte.

Et levende erhvervsliv er et af de vigtigste midler, om ikke det vigtigste til en selvbærende økonomi i et selvstyrende samfund.

Derfor må vi hele tiden arbejde for at skabe grundlaget for erhvervslivets muligheder. For at udvikle et erhverv er det væsentligt at have adgang til støttemuligheder. Derfor må de kommuner, der har viljen til at støtte igangsættere skabe et miljø, som animerer til initiativer, som på kortere og længere sigt kan skabe jobmuligheder, både individuelt og i partnerskaber skaber vi virksomheder på grundlag af de muligheder, som vort land giver os.

De evner, vi besidder kombineret med en uddannelsesmæssig baggrund giver grobund for initiativrigdommen. Disse er dog initiativer stadig kun sporadisk forekommende i den udviklingsfase, vi befinder os i og vi må tage imod dem med kyshånd. Når vi ser bort fra de traditionelle erhverv, fiskeriet oplever vi til stadighed ønsker om nye erhvervsinitiativer og tiltag, hvorfor vi er nødt til at se realistisk og seriøst, at overveje at planlægge vores medvirken.

I sidste ende kan vores dygtighed til sådanne initiativer bevirke, at der skabes sunde og velfungerende virksomheder og dermed skabes nye arbejdspladser. Vort land har jo mange uudnyttede ressourcer, som kan bruges som udgangspunkt for opstart af en virksomhed, afhængig af det økonomiske incitament, som vi gennem støtteordninger kan være med til at fremme.

Jeg kan fremkomme med flere eksempler på mulighederne. Vi kan i meget højere grad anvende de råstoffer, som allerede på nuværende tidspunkt er kortlagt over hele landet. Der er taget skridt til forskellige initiativer, som kun venter på en økonomisk indsprøjtning. Der ligger stadig en masse uudnyttede muligheder og nicher i turistindustrien, som bare venter på at blive udnyttet.

En økonomisk håndsrækning kan her blive et vigtigt trinbræt for igangsættere for at tiltrække flere turister. Et tredje eksempel er brugen af naturens ressourcer til kunsthåndværk. Vi kan på mange måder forædle moskusokseskind samt lamme- og fåreskind, udvikling og produktion af is og vand er også et oplagt emne.

Jamen, er det ikke sådan, at mulighederne ligger lige om hjørnet, hvis man er i besiddelse af den rette igangsætterånd. Jo, men det kræver altså også, at vi er villige til at øge risikovillig kapital til nye initiativer og nye projekter. Vi kan ikke blot sidde på udenlandsk kapital til grønlandske produkter. Det er afgørende, at vi selv stiller opstart, finansiering til rådighed.

Derved kan vi også sikre, at pengestrømmen forbliver og cirkulerer i landet. Vi støtter Landsstyrets bestræbelser på at fremme regional erhvervsudvikling. I redegørelsen vedrørende erhvervsudvikling i årene 2002 til 2004 er støtten til eksisterende erhverv medtaget som et nødvendigt behov, hvilket vi helt er med på fra Siumuts side. Vi mener, at Landsstyret på den grund bør sikre en koordineret regional indsats.

Vi anvender i dag mange forskellige støtteordninger. Vi mener i Siumut, at støtteordninger til diverse selskaber må revurderes. Vi øger stor bidrag til Royal Greenland, NUKA A/S og andre. Trods dette forhold observerer vi til stadighed problemer i forædlingen og produktionen af vore fisk.

Vi føler derfor grund til at opfordre Landsstyret til at arbejde for en ændring af tilskudsordningerne for derved at sikre den optimale anvendelse af den støtte, der øges. Vi erkender behovet for forbedringer i brugen af vore ressourcer og fremme af vores selvforsyning.

Her ligger også nødvendigheden af et tæt samarbejde med Naturinstituttet. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke fuldt ud udnytter de givne fiskekvoter, visse steder i landet, hvorfor vi vil understrege behovet for stramninger for at udbedre dette forhold.

Den rolle, som SULISA A/S, som støtte til initiativer og planlægning betragter som helt afgørende og vi vil gerne medvirke til, at styrke dette arbejde. Vi ser gerne, at SULISA A/S får muligheden for at gennemføre kurser i virksomhedsopstart og dette vil kræve en opgradering af det kontor, som i dag befinder sig i Maniitsoq. En sådan styrkelse vil give et større råderum for vores medfinansiering og flere valgmuligheder. Man kan til eksempel forestille sig en omorganisering af Greenland Tourism med det formål, at styrke en regional turismeudvikling. På den måde kan man nå frem til en mere fleksibel og koordineret indsats både fra Greenland Tourism og SULISA A/S.

Som forslagsstilleren anfører eksisterer der også et behov for finansiering af pilotprojekter. Dette ser vi som en vigtig del af hele den tankegang, der ligger bag forslaget. Som det siges, mange bække små gør en stor å. Det må være filosofien bag forslaget.

Vi glæder os i Siumut over den venlige modtagelse, forslaget har fået i Landsstyret. Den netop offentliggjorte rapport omkring erhvervsudvikling har efter vores mening en meget rammende overskrift, nemlig og jeg citerer: ”Uden erhvervsudvikling ingen velfærdsudvikling.” Denne tankegang er desværre ikke fremherskende i en del kommuner, hvor erhvervsudviklingen står mere eller mindre i stampe. Men Landsstyrets intentioner og forståelse af en øget erhvervsudvikling lader os ikke i tvivl om, at der er i Grønland et håb om investering af indsatsen på dette område.

Forslagsstilleren siger tydeligt, at sådanne initiativer har en økonomisk konsekvens på kort og på langt sigt. Landsstyret påpeger i svarnotatet, at der er bestræbelser i gang for at skaffe flere midler til erhvervsudvikling og erhvervsuddannelser.

Ligeledes er der igangsat initiativer for at grundlægge en egentlig erhvervsfond, lige som der arbejdes for en forenkling af indsatsområderne for så vidt angår erhvervsfremme. Lad mig derfor spørge hvornår Landsstyret regner med at være færdig med dette arbejde og hvornår det påregnes, at iværksætte disse initiativer.

Vi ønsker fra Siumut et klart svar fra Landsstyret omkring disse spørgsmål.

På følgende erhvervsudviklingskonto 20.11.53 kan vi se, at der er afsat 18,2 mio. kr. for år 2004, 43,2 mio. kr. for år 2005, 68,2 mio. kr. for år 2006 og 93,2 mio. kr. for år 2007. Det vil med andre ord sige, at vi i lige rammer de hundrede mio. kr., som forslagsstilleren ønsker. Vi ønsker således, at høre fra Landsstyret, hvorvidt disse beløb er udtryk for et realistisk bud på det politiske mål omkring en styrkelse af erhvervsudviklingen.

Det der således er vores ønske, at de økonomiske rammer, der på nuværende tidspunkt er afstukket bliver nøje drøftet i erhvervsudvalget ud fra den overbevisning, at fremme af erhvervslivet er afgørende og en fornuftig fordeling af midlerne.

Tilslut vil vi endnu engang erklære os enige i dette forslag og vil anmode Landsstyret om, at følge op for tilsagnet i Landsstyremedlemmets notat. Og jeg citerer: ”Vi kan dog om intentionerne i forslaget sige, at Landsstyret i princippet er på bølgelængde med forslagsstilleren, hvilket Landsstyret agter at udmønte ved konkrete forslag i løbet af 2004.

Og vi henviser derfor Ole Dorphs forslag til at indgå i Landsstyrets videre arbejde. Tak. 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut har foreslået, at der i 2004 samt i de kommende overslagsår, hvert år tilsidesættes 100 mio. kr. til udviklingen af erhvervslivet.

Da vi fra Inuit Ataqatigiits side mener, at forslaget indeholder viser perspektiver, har vi drøftet forslaget indgående indenfor vort parti.

Forslagsstilleren har begrundet forslaget med, at der i Landstingssalen er blevet sagt meget i forhold til ønsket om udvikling af erhvervssektoren, men at disse diskussioner samt ellers fyldige rapporter og analysearbejder ofte ikke er endt med konkrete initiativer.

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side enige i, at de mange ord, der er blevet agt og lavet rapporter om til støtte for erhvervssektoren, bør føre til mere konkrete initiativer.

Landsstyremedlem for Erhverv Johan Lund Olsen har i sit svarnotat orienteret om, at man med udgangspunkt i de rapporter, der er blevet udarbejdet samt med udgangspunkt i Selvstyrekommissionsarbejdet har oplyst, at Landsstyret i relation til erhvervsstrukturen agter at omstrukturere og koordinere de mål, der enighed om, herunder tilpasning af erhvervsuddannelsesområdet. Dette positive initiativ har derfor Inuit Ataqatigiits fulde opbakning.

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt, at udover videreudviklingen af de eksisterende erhvervsområder, såsom fiskerierhvervet, fangererhvervet, dyrehold og landbrugserhvervet, skal man være åbne overfor nye erhvervstyper og give plads til disse.

Hvad angår de nye erhvervstyper tænker vi bl.a. på is og vand-området, som vi bør sætte fokus på og derudover skal vi være vågne og parate til investering i forhold til udviklingen og handelen med de vedvarende energityper. Vi skal hermed opfordre Landsstyret til at være vagtsomme i forhold til udviklingen af disse vedvarende energityper.

Vi har ikke så længe siden behandlet finanslovsforslaget for år 2004, der indeholder nogle gode rammer med hensyn til fortsat udvikling af erhvervsuddannelsesområdet, erhvervssektoren og for beskæftigelsen. Derfor mener vi også fra Inuit Ataqatigiits side, at Ole Dorphs forslag er tilgodeset både i Landsstyrets påtænkte initiativer på uddannelsesormådet, erhvervsområdet samt i forhold til udviklingen på beskæftigelsen.

Med disse ord vil jeg på Inuit Ataqatigiits vegne tilkendegive, at Landstingsmedlem Ole Dorphs forslag, der indeholder forslag til tilsidesættelse af konkrete beløb, ikke har vores opbakning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut stiller forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. samt i  overslagsårene udbygning af erhvervslivet.

Atassut skal udtale, at forslagets udgangspunkt, som er udvikling af erhvervslivet er særdeles interessant, da det jo er i alles bevidsthed at Atassut siden tidernes morgen har været markant fortaler for erhvervsudviklingen i vort land.

Ikke mindst når det drejer sig om lempelse af den private sektors vilkår, da alle uden undtagelse ved, at etablering af egen virksomhed kan være en bekostelig affære.

Forslagsstilleren har ret , når han siger, at tiden er inde til at intentionerne føres ud i livet ! Vi må også selv indrømme, at erhvervsudviklingen her i vort land har været minimal. I stedet for at trylle udgiftskrævende projekter er tiden inde til at vi koncentrerer og om projekter der kan tjene penge ind.

I stedet for at sætte vores lid til og afvente resultaterne af konferencer og seminarer der i årenes løb er blevet arrangeret; det er jo efterhånden en kendt sag hvilke resultater der som regel kommer ud alle konferencerne, vi bliver fodret med nyttige informationer, konference er omfattende, men resultaterne er begrænsede. Seminarer og konferencer vil altid være berettiget når det drejer sig om nye tiltag.

Flere af forslagsstillerens argumentationer er berettiget;  ikke mindst på baggrund af igangværende bestræbelser for selvstyre, er det ikke alene passende men også faktuelt, at der er behov for etablering af ikke alene arbejdspladser men også private virksomheder.

Men som vi allerede har nævnt, så kræver etableringerne markante økonomiske investeringer. Det er således en kendsgerning, at velfunderede nye virksomheder bukker under efter et par års eksistens, hvis vi gav dem lov, vil de få muligheder for at konsolidere sig til gavn for hele samfundet.

Vi kan derfor ikke komme udenom og bør heller ej modsige, at der er behov for markante lettelser for erhvervsinitiativer, tiltag som vi allerede tidligere faktisk burde have realiseret.

Atassut skal udtale, at forslaget ikke kan realiseres i dens aktuelle udformning.

Men vi må tage det første skridt i stedet for at blive ved med at forhale, vi skal i øvrigt erindre om vore udtalelser i forbindelse med åbningsdebatten om at vi rent faktisk i forbindelse med tiltag i erhvervsudviklingen må debattere lettelser i el, vand og transportomkostningerne for eksisterende erhverv og ikke mindst af hensyn til eventuelle nyetableringer af erhverv.

De minimale forhøjelser i finanslovsforslaget og overslagsårene til erhvervsfremme giver anledning til håb om fremmelse i rigtig retning, men i stedet for at tage til takke med dette må vi hele tiden tænke i lettelser for den eksisterende erhvervssektor.

Atassut skal erindre om, at vi under åbningsdebatten gav udtryk for, at den største flaskehals i bestræbelserne på at eksportere vand er mangel på startkapital. Vort land må være fødselshjælper til dette projekt, vi har jo allerede ved selvsyn konstateret, at animering ved lov alene ikke giver fuld støtte til initiativtagerne.

Atassut finder det derfor væsentligt, at vort land agerer fødselshjælper i startfasen.

Atassut er af den opfattelse, at initiativet vil have en markant effekt på erhvervsfremme og ikke mindst vil være en samfundsmæssig fordel.

Atassut skal videre gøre opmærksom på, at der rent faktisk eksisterer en grønlandsk dansk erhvervskommission og Atassut glæder sig således til at sidde med, når forslag til erhvervstiltag og nye ideer i den netop uddelte kommissionsredegørelse kommer for dagsordenen.

Atassut skal udtale, at vi umiddelbart ikke kan tilslutte os forslaget i dens aktuelle udformning.

Men Atassut skal med glæde udtale, at vores oprindelige forslag til bevillinger i finansåret og overslagsårene er blevet fastholdt, det drejer sig om konto: 20.11.53, bevillingen til strukturpolitisk pulje er blevet fastholdt. Der er blevet fremsat forslag om  18 mio. kr. 2004, 43 mio. kr. i 2005, 68 mio. kr. i 2005 og 93 millioner kroner i 2007 med disse midler sikrer man således fremtidig erhvervsudvikling.

Atassut skal til allersidst udtale, at vi fortsat alvorligt vil sidde med i debatten om  erhvervsfremme. 

Med disse bemærkninger udtrykker vi vores tilslutning til forslaget.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste taler er Palle Christiansen, Demokraterne og efterfølgende Anthon Frederiksen.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side finder vi forslaget fra Landstingsmedlem Ole Dorph meget interessant. Forslagsstilleren siger meget præcist i sin afsluttende bemærkning og jeg citerer:

”Vi har jo ikke råd til at lade være”.

Citat slut.

Forslaget ligger så også tæt op af de anbefalinger, som tidligere er fremsat både af det fælles Erhvervsudvalg, Det Rådgivende Udvalg for Grønland, Selvstyrekommissionen samt den strukturpolitiske handlingsplan.

Vi finder det derfor beklageligt, at Landsstyret i sit svarnotat ikke ønsker at tilslutte sig forslaget. Vi har jo gang på gang oplevet, at når Landsstyret modtager en visionær rapport, så bliver den bare sat på hylden for at samle støv.

Fra Demokraterne håber vi sandelig ikke, at den netop udleverede rapport fra det fælles erhvervsudvalg lider samme skæbne. En udvikling af vores erhvervsliv baseres på rentabel og fremtidssikrede virksomheder og det skal være nøglen til en sund velfærdsøkonomi i samfundet.

Som Landsstyremedlemmet for Finanser tidligere var inde på under Finanslovsdebatten, så er vores økonomi på nuværende tidspunkt sårbar, hvilket vi skal forsøge at afhjælpe ved en styrkelse af vores egen produktion.

Men der skal samtidig stilles flere krav til modtagerne af de tilskudsmidler, som forslagsstilleren foreslår, at vi skal bruge på udbygning af erhvervslivet. Det er vigtigt, at en yderligere investering i erhvervslivet ikke skal anvendes til at holde i urentable virksomheder og produktionsanlæg.

Det er nemlig ikke erhvervspolitik. Det er beskæftigelsespolitik. Det er vigtigt, at igangsætningen af nye erhvervstiltag underkastes en grundig analyse, hvor den samfundsøkonomiske gevinst vurderes meget indgående.

Vi bliver som samfund nødt til at foretage nogle hårde prioriteringer. Investeringsmidlerne må anvendes der, hvor de giver bedst afkast.

Lad os tage eksemplet med Greenland Tourism. De modtager hvert år et tilskud i en størrelsesorden på næsten 19 mio. kr. og det er vel og mærke et tilskud, som Greenland Tourism har modtaget i mange år. Men hvad får vi egentlig for disse penge. Den seneste statistik på turistområdet viser jo klart et billede af, at turisterne bliver ved med at svigte Grønland, når de bestemmer deres næste feriemål.

Et andet eksempel som vi med her med rette kunne nævne er Ilimmarfik. Vi fra Demokraterne stiller os meget udenforstående overfor, hvorfor denne skal bygges. Disse midler kunne anvendes meget bedre til at investere i en rentabel erhvervsudvikling.

Vi har ikke ubegrænsede midler i Grønland. Så derfor må vi foretage en skarp prioritering af, hvordan vi anvender midlerne på Finansloven. Vi har ikke brug for ekstravagante byggerier, der udvider vores driftsomkostninger. Efter vores opfattelse har vi brug for en meget intensiv satsning på at fremme erhvervslivet.

Med disse bemærkninger henstiller vi, at forslaget sendes videre til behandling i Erhvervsudvalget. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. samt i overslagsårene kr. 100 mio. kr. i Landstingets Finanslov for 2004 til udbygning af erhvervslivet i Grønland.

Jeg skal gøre opmærksom på, at de følgende ord er blevet overflyttet.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet undersøgt Landstingsmedlem Ole Dorphs forslag med interesse og har følgende bemærkninger:

Jeg skal udtrykke min fulde enighed med forslagsstilleren, idet han skriver, at erhvervstiltag de sidste år har været for små og at driftsomkostningerne til gengæld har været stigende.

Med henvisning til mine udtalelser om ønsket til fremme af erhvervsudviklingen under sidste punkt, skal jeg udtrykke min fulde støtte til forslaget, idet det er en kendt sag for alle, at det blandt andet er nødvendigt med betydelige investeringer i det kystnære fiskeriflådes strukturtilpasning. Dette har vi i Kandidatforbundet kæmpet for under Finanslovsbehandlingerne de sidste år også i forbindelse  med bestræbelserne på at reducere midlerne til erhvervsstøtteudvalget.

Det er tilfredsstillende at konstatere, at der i forbindelse med nærværende forslag bliver vist forståelse for beh ovet for at udvikle fiskeriet endnu mere. Vi skal naturligvis ikke koncentrere os om fiskeriet som indtægtskilde alene. Tiden er derfor inde til, at vi udover indholdet i forslaget  også begynder at koncentrere os om initiativer til fremme af eksport af vand og is.

Samtidig må vi arbejde for større selvforsyning af kød og Kandidatforbundet har tidligere således ved flere lejligheder benyttet denne talerstol til at gøre opmærksom på dette og selvom forslaget umiddelbart ikke indeholder væsentlige nyheder, så er det fortsat nødvendigt at støtte initiativer til fremme af erhvervssektoren.

Det fremgår ellers i finanslovsforslaget for næste år, at Landsstyret lægger op til en afsættelse af erhvervsmidler i 2005, 2006 og 2007 med henholdsvis 25, 50 og 75 mio. kr. Ønsket om forøgelse af disse midler gav jeg blandt andet udtryk for under behandlingen af forrige punkt og til trods for, at Landsstyret allerede har afsat midler til erhvervsfremme, er jeg stadigvæk af den opfattelse, at disse midler må øges, idet Landsstyret under selvstyredebatten selv har animeret alle til at involvere sig.

Hvis vi alle skal involveres så må vi også bevilge midler til reduktion af arbejdsløsheden og det kan vi blandt andet gøre ved at øge midlerne til erhvervsfremme.

Med disse bemærkninger skal jeg udtale min fulde tilslutning til forslaget og skal anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets Finansudvalg inden andenbehandlingen.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det forslagsstilleren, Ole Dorph.

Ole Dorph, forslagsstiller, Siumut.

Ja tak. Det er vist ikke nødvendigt at komme herop til talerstolen igen, fordi der er så stor enighed i Landstinget. Og som – jeg mener ellers ikke, at man bør diskutere dette yderligere. Det er meget, meget sjældent, at Landstinget er så enig. Og selvom der er så stor, så er det kun afsættelse af midlerne og så er det Landstinget og Landsstyret og nogle af partierne, der vil give afslag for mit forslag.

Og som sagt til Jer alle sammen, så er jeg meget glad for, at I hilser mit forslag velkommet. Og jeg har også lagt mærke til, at samtlige grupper har taget stilling til forslaget. Og når man har stillet et forslag, så kan man også fornemme, at når der bliver fremsat forskellige forslag, så er det grupperne ud fra deres henstilling, hvordan ordførernes indlæg har været. Alt disse kan følges, men jeg kan også fornemme, at samtlige gruppe har taget stor stillingtagen til mit forslag.

Og nu med hensyn til behandling af dette forslag, så vil jeg ikke undlade at nævne følgende: Og jeg skal lige vende tilbage til musiklivet. Dengang i midten af 1970’erne dengang vi var unge og når middagsradioavisen var slut, så plejer man at udsende klassisk musik i stort omfang, Mozart, Chopin og alle mulige andre klassisk musik, som vi ikke kender og så var der en af radiolytterne, der har stillet spørgsmål til radioen om, hvorfor det ikke var bedre, hvis vi hørte grønlandsk musik.

Men dengang blev vedkommende besvaret fra radioen, også fordi jeg kender vedkommende, og så kan jeg huske og det er det, jeg vil sige, han sagde, at grønlandsk musik i dag er så få, at vi i løbet af få timer, så vil vi ikke have mere grønlandsk musik. Men i dag efter 25 års forløb, så kan vi se, hvordan udviklingen har været så fremme inden for musiklivet.

Og nu kan vi måske bruge masser af måneder blot for at spille grønlandsk musik og høre dem og købe dem. Og vi kan også vælge hvilken slags grønlandsk musik, vi vil 

købe. Og på det område i forbindelse med, at musikken selv har været udviklet, det er også en af vejene frem til med hensyn til erhvervsudviklingen, der kan sidestilles.

Og denne udvikling er jeg også meget personligt glad for. Og derfor med hensyn til musikere og kunstnere, det de har opnået, det mener jeg, at der er grund til at sige tak til dem, fordi de har banet god vej. Og dette kan vi fra Landstinget sige, at det er den vej, vi skal hen ad.

Og med hensyn til partiordførere, dem vil jeg kun kort kommentere. Nemlig vi er så i dag så enige, at man næsten burde hejse flaget, men det skal vi selvfølgelig ikke gøre. Fra Siumut har jeg lagt mærke til, at man har diskuteret dette forslag indgående og har taget stillingtagen. Det samme har været tilfælde både i Inuit Ataqatigiit, Atassut og Demokraterne. Også selvfølgelig også i Kandidatforbundet.

Demokraternes ordfører er jeg fuldstændig enig i, fordi han sagde, at hvis man skal udvikle erhverv, så er det ikke så meget beskæftigelseshensyn, men udvikling af erhvervet. Det er det, man skal fokusere på. Både beskæftigelse og erhvervsudvikling, det er to forskellige begreber. Og vi skal også huske på, hvilken man starter og om det er igangværende om de er rentable eller urentable. Vi skal vurdere det urentable om, hvor til de skal placeres eller om de skal omorganiseres.

Med hensyn til Landsstyremedlemmets svarnotat. Ja, jeg siger mange tak til Johan. Selvfølgelig er jeg ikke glad for, at man henviser den til forkastelse, men de ordvalg, du brugte i dit svarnotat, den vil jeg gerne sige tak til. Og ikke mindst, jeg har lagt mærke til i forbindelse med forslaget, at med hensyn til, man er i gang med at i stort omfang på uddannelses- og erhvervsfremmeområdet.

Og i åbningsdebatten og med hensyn til førstebehandlingen af finanslovsforslaget til næste år, så kan jeg føle, at man har fokuseret på dette område. I takt med at Grønland bliver – går hen imod en større selvstyre og hvis vi ikke arbejder aktivt med disse erhverv, så vil vi ikke have råd til mange andre. Men der er lang vej endnu og da vi er en fåtallig befolkning, så kan vi ikke komme uden om at samarbejde.

Lad os tage et eksempel, at vi grønlændere er 56.000 og deraf 30.000 skatteborgere og disse betaler omkring 700 mio. kr. skat om året og så er det bloktilskuddet og hvis vi skal dække dem, som for eksempel i forbindelse med øget selvstyre, så bør grønlænderne være omkring 200.000. mennesker og der er vist en meget  vej endnu.

Men alle disse forhold kan vi ikke forestille os, fordi man derigennem kan se, at vi er alt for få og man kan også se, at vilkårene for familier med børn må forbedres, fordi vi har behov for flere børn med hensyn til selvforsyning i fremtiden.

Som Landsstyret har sagt, så gennemfører man disse undersøgelser og jeg er også vidende om, at man i snart mange år, så har fremsat masser af redegørelser og det blev også nævnt både fra Landsstyret og Landstinget. Alle disse skal nu koordineres og Landsstyret har afsat tidsfrist til et koordineringsarbejde. Og de vil så fremsætte noget i forbindelse med efterårssamlingen 2004. Dette er glædeligt at høre.

Og nu hvor flertallet med hensyn til dette dagsordenspunkt skal behandles i udvalget og når dette udvalg tager stilling til den og behandler den, det ser jeg frem til og jeg skal også udtale, at dette forslag, som bliver støttet fuldt ud af landstingspartierne, at jeg i fremtiden vil følge dette. Det vil jeg stå for. Og derfor mange tak for den støtte, I gav.

Jeg er også meget glad for, at jeres stillingstilkendegivelser og hvis det er nødvendigt, så kan jeg komme op og sige mere.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der kommer med kommentarer.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Først med hensyn til partiordførerne og ikke mindst forslagsstillerens bemærkninger dem vil jeg gerne sige mange, mange tak fra Landsstyrets side. Jeg mener, at det er godt at bruge dette udsagn, idet forslagsstilleren selv har nævnt, så er der stor enighed og forståelse her i salen.

Og jeg mener, at vi har også grund til at være glad over det fra Landsstyrets side. I det forslagsstilleren og partiordførerne – flere af partiordførerne – dem der har påpeget er korrekt, at vi må have en erhvervsfremme og til stadighed udbygge og fremme erhvervet, at det er på tide nu, i stedet for blot at tale her i salen og nu er det realiteternes tid.

Og derfor da man er blevet enig i samtlige partier og Kandidatforbundet og der er så stor enighed på det også fra Landsstyrets side, derfor mener jeg, at vi har grund til at være meget glade over det. Og da der ellers er så stor enighed blandt partierne, som så er der nogle spørgsmål, som partiordførerne har fremsat. Dem vil jeg lige komme ind på.

De mange redegørelser og i forbindelse med udsagnet om dette også fordi det er på tide, at få det realiseret, så må jeg udtale, at med hensyn til den sidste redegørelse, som vi har modtaget en dag før Landstingets samling og det er en stor rapport fra erhvervsfremmeudvalget, som statsministeren Anders Fogh Rasmussen og Landsstyreformand Hans Enoksen har fået oprettet. Og deres arbejde har pågået i løbet af sommeren. Og da deres rapport er blevet færdigt en dag før samlingen, at den blev overgået til Landsstyret. Og ligesom jeg har nævnt det, så har den et overskrift: Uden erhvervsudvikling igen velfærdsudvikling og dette er vi i gang med at få vurderet i Landsstyret.

Og i det videre arbejde og den vigtigste opgave i den forbindelse er, at de anbefalinger, som udvalget har fremsat sammen med anbefalinger fra Selvstyrekommissionen, dem skal vi prøve på at koordinere, således i det man fra anbefalingen fra Selvstyrekommissionen også er kommet ind på i stort omfang, hvordan vores erhvervsfremme kan arbejdes, og derfor vil man til næste år fra Erhvervsdirektoratet samt landsstyreområdet og hele Landsstyret, så vil vi gerne fremsætte om, hvordan med hensyn til det fællesudvalgs anbefalinger. Og med hensyn til Selvstyrekommissionens anbefalinger, hvor disse realistisk kan blive realiseret. Og dette men det blev fremlagt til Landsstyret som sagt i næste uge fra Erhvervsdirektoratet.

Og der ud over så skal jeg gøre opmærksom på, at formanden for fællesudvalget for erhvervsfremme ankommer i morgen og fra Landsstyret med hensyn til udvalgsformand og de medlemmer, der arbejder med i udvalget samt her i Grønland, så vil vi have en fælles dialog sammen med dem i morgen og i den forbindelse skal jeg også gøre opmærksom på, at Landstingets Erhvervsudvalg med hensyn til fællesudvalget kan møde formanden. Også fordi vi i morgen aften i Qassi, så vil der også blive afholdt et møde, der er tilgængeligt for alle med hensyn til erhvervsfremme-udvalgets rapport. Og fra udvalgets side vil man også fremkomme med disse til befolkningen i morgen aften.

Og disse tiltag vil vi så gennemføre. Koordinering det er overskriften med hensyn til de mange anbefalinger fra Selvstyrekommissionen og de mange anbefalinger fra fællesudvalget om, på hvilke områder med hensyn til anbefalinger, hvor er der sammenfald med hensyn til indstillingerne. Og ikke mindst på hvilke områder mht. tiltag er der uenigheder om.

Men vi skal prøve på at lave et kompromisforslag og det er noget, som vægter meget højt fra Landsstyrets side. Og efter at have sagt dette, så vil jeg ikke undlade at nævne følgende. Med hensyn til de i finanslovsforslaget 2004 og 2005 afsatte midler til erhvervsfremme, at disse har et meget – det er øremærkede midler, fordi man under førstebehandlingen af finanslovsforslaget, så var Landsstyremedlemmer for Finanser og Udenrigsanliggender præciseret, at disse midler, som Siumuts ordfører har fremsat. 2004 18,2 mio. kr. og 43,2 i 2005 og …. I 2006 og 68,2 i 2007 og 93,2 i 2007. Det er så ud over de allerede igangsatte arbejde og ikke mindst på uddannelsesområdet, det er med hensyn til erhvervsfremme. Det er noget, der skal lægges oven i disse.

Jeg mener, at der er behov for at præcisere dette, idet disse allerede igangsatte tiltag og med hensyn til de foreslåede midler og når vi så lægger dem sammen, så kan vi nok ud over det beløb, som forslagsstilleren har foreslået, og hvis man sætter dem sammen, så vil der blive brugt over 100 mio. kr. både til erhvervsfremme og styrkelse af uddannelsesområdet i de kommende år.

Og derfor på vegne af Landsstyret finder vi, at der er grund til at være glade for dette forhold. Og så vil jeg også gerne tilbyde som Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og det er jo tale om en førstebehandling og den skal også andenbehandles. Og forinden andenbehandling så hvis Erhvervsudvalget finder behov, så vil jeg udtale, at jeg er fuldt ud parat at blive indkaldt til samråd i udvalget. Og dermed er jeg også fuldstændig klar eller parat. Og så med hensyn til anbefalinger fra fællesudvalget så kan vi også få det diskuteret. Og med hensyn til Selvstyrekommissionens anbefalinger på erhvervsfremmeområdet kan også blive fremlagt til udvalget.

Så er der enkelte spørgsmål, der blev fremsat. Så kan jeg fornemme, at man fra Demokraterne blandt andet påpeger og sætter spørgsmålstegn ved de tilskud, vi plejer at afgive hvert år til Greenland Tourism. Om man skal fortsætte med at give tilskud. Det lyder sådan spørgsmål, der blev stillet og i den forbindelse da må jeg også udtale, at vi netop på dette område har nogle initiativer, som vi her fra talerstolen har nævnt, at vores tilskud eller midler til GT og til SULISA A/S, at disse midler skal arbejde mere sammen fra Landsstyret har nogle intentioner om at lave nogle nye initiativer, således at midlerne kan blive brugt til bedst muligt gavn.

Og Demokraternes ordførers fremlæggelse, så sagde Palle Christiansen spørgsmålstegn ved om disse midler, der bliver brugt i turismeudviklingen i mange år, hvilken  - hvad vi har fået for det. Der er kommet færre turister hertil. Jeg mener, at vi har grund til at arbejde mere ihærdigt på dette område. Og vi har også grund til at gøre det.

Vi skal også sige, at der vist nok skal til at ske noget meget spændende, fordi GT’s i forbindelse med GT’s initiativ, så har Walt Disney en meget stor filmproducent rettet henvendelse til mit landsstyreområde, således at man i Hollywood med udgangspunkt i Grønland, så vil Landsstyret eller Walt Disneys, så har de planer om at lave nogle film og de vil så komme hertil i Grønland i fredags.

Og hvis dette arbejde lykkes, så vil vort land blive promoveret verden rundt, idet dem, der har planer om at lave nogle film, så vil de optage film på forskellige lokaliteter i Grønland, dvs. i Kangerlussuaq, Ilulissat også i Uummannaq og på indlandsisen og fremvise Grønlands skønhed, samt at den er meget enestående og det vil Walt Disney promovere i forbindelse med sin fremlæggelse af film.

Jeg mener, at vi har ydet midler til GT og hvis dette tiltag lykkes, så kan vi også sige, at disse midler har båret frugt. Og som sagt, så med hensyn til igangsatte tiltag, det pågår. Jeg mener også, at vores midler, at det kan lykkes og det bliver større og større.

Og derfor uden yderligere kommentarer, også fordi der er så stor enighed på dette område, så vil blot endnu engang tilbyde, fordi sagen vil fortsætte og hvis erhvervsudvalget ønsker, så er jeg parat til at blive indkaldt til samråd.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste, der har bedt om ordet det er Finn Karlsen, Atassut. Ruth Heilmann, Siumut.

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Først så er jeg også glad for, at forslagsstilleren med hensyn til de midler, han ellers har foreslået og han ellers kunne have opnået dette. Det er så udgangspunkt i forslaget, men at han fuldt ud får støtte i princippet. Derfor er jeg glad for den tak, han gav. Og før dette, så skal jeg sige, jeg kan se i den danske, så kan jeg se, at vi har støtte til forslagsstilleren, det er altså en oversættelsesfejl og vi skal ikke regne med den danske udgave, vi skal regne med den grønlandske.

Men vi går i princippet fuldt ud ind for forslaget og med hensyn til, hvis vi skal have beskæftigelsestiltag, så hvis vi gør det, så vil vi ikke længere have råd i fremtiden. Derfor er det meget vigtigt, at vi får oprettet erhverv i Grønland.

Og med hensyn til det, vi fra Atassut, selvfølgelig er det meget godt, at der er ydet økonomisk tilskud og for eksempel hvis der havde været noget eksporterende, så er der jo meget store omkostninger i forbindelse med eksportkonkurrencen. Det er derfor, at vi fremsatte, at man kan lave nogle lettelser på el, vand og transportområdet. Fordi hvis vi blot yder økonomisk tilskud og hvis disse – kunne undgå, at disse erhverv, som der ydes tilskud til, som ikke længere kan drives. Og her tænker vi på, at debattere lettelser på el, vand og transportomkostninger. Det er i forhold til andre lande, især med hensyn til de lande, som vi plejer at sammenligne os med. Det er alt for højt.

Og derfor finder vi det meget, meget vigtigt, at der sker lettelser på di sse områder. Og her så sagde Landsstyret også i deres svarnotat. Jeg er også enig i, idet de sagde, at man bl.a. har afsat til erhvervsfremme og uddannelsestiltag på over 100 mio. kr. Fordi vi i vores indlæg sagde, at vi er glade for, at man har ydet midler til erhvervsfremme.

Og med hensyn til det konto 20.11.53, så vil der i løbet af 3 år, så blev der foreslået, at man skal bruge over 200 mio. kr. i en 3-årig periode. Derfor er der tale om meget store beløb. Derfor er jeg også meget glad for, at Landstingsgrupperne har taget stillingtagen så ens til Ole Dorphs forslag og jeg vurderer det også således, lige som Landsstyremedlemmet for Erhverv, fordi det er ikke kun 40 mio. kr., men det er – vi har fremsat nogle forslag om lettelse for andre, f.eks. el, vand og transportområdet, idet disse kan ikke undgås i forbindelse med – med hensyn til det kommende selvstyre. Og selvfølgelig hvis vi har krav fra udvalget, så skal landsstyret komme. Hvis udvalget ønsker samråd, så skal Landsstyret være parat til at komme på hvilken som helst tid.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Ruth Heilmann, Siumut og den næste bliver Palle Christiansen, Demokraterne.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Tak. det bliver ganske kort. Og jeg er glad for, at vore bemærkninger også af forslagsstilleren, er man tilfreds med og da Landsstyremedlemmet hilste vore bemærkninger velkomment og sagde, at han er parat til at have samråd, når vores forslag vil blive udvalgsbehandlet. Derfor er jeg tilfreds med det, som vi har stillet spørgsmål om, fordi det vil nok ikke kunne besvares fyldestgørende fra denne talerstol.

Og fra Siumut med hensyn til erhvervsudvalget og de afsatte midler, at disse bliver nøje vurderet. Det kræver vi. Og derfor da flertallet mener, at den skal udvalgsbehandles – Ole Dorphs forslag, så er vi fuldstændig enig i det og jeg ser også frem til det videre arbejde i udvalget.

Og der blev sagt, at befolkningsgrundlaget i Grønland, at når vi først bliver flere  og i den forbindelse så skal jeg også lige udtale, når vi er så få, hvorfor er der så stor ledighed. Fordi i vinterperioden så kan ledigheden komme op over 4.000 arbejdsløse og dermed er der tale om masser af midler til det. Og hvis vi skal oprette erhverv eller arbejdspladser til dem, så vil det også udmønte i en eller anden form for indtægter.

Og derfor med hensyn til Landstingets aktive tiltag på erhvervsområdet, jeg mener, at det er meget, meget spændende og jeg håber så på, at vi i samarbejde kan få oprettet sådan nogle arbejdspladser. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Palle Christiansen og efterfølgende er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Jeg vil godt supplere lidt til Landsstyremedlemmet for Erhverv. Du spurgte om eller du udtalte, at vi satte spørgsmålstegn ved de tilskud, der er givet til f.eks. til Greenland Tourism. Det vi godt vil sætte fokus på, det er de krav, man generelt giver tilskud til diverse virksomheder i Grønland. Vi vil godt tænke os at vide, ingen man giver tilskuddet, så skal man fra Landsstyret og Landstingets side have fået redegjort for, hvad vil man bruge de penge til. Når de så har fået de penge og har redegjort for hvad de vil bruge dem til. Hvad er så det forventede resultat eller afkast af den investering vi giver fra Landsstyret og Landstingets side.

Fordi man skal ikke gøre det, som man desværre har gjort i mange år i Grønlandsk politik, bare hæld penge ud til højre og venstre projekter. Der skal prioriteres benhårdt. Det har jeg selv set med Finansloven, hvor svært det kan være for at få den til at hænge sammen. Så kunne jeg ikke lade være med at more mig lidt over, at Landsstyremedlemmet for Erhverv sætter sin lid til Walt Disney. Når man kender Landsstyremedlemmets politiske grundholdning, så er det jo sjovt  at se, at han sætter sin lid til et stort amerikansk kapitalistisk firma. Det er jo rart at se.

Når man så har snakket erhverv, så skal man også snakke infrastruktur, fordi hvis vi skal have mest mul igt ud af de penge, vi giver til vores erhvervsliv, så er det også et krav, at de penge, vi bruger på vores infrastruktur også bliver prioriteret benhårdt. Fordi hvorfor er det, at turisterne ikke kommer herop. Det er fordi det er meget, meget dyrt at rejse til Grønland og i Grønland. Det skal være billigere. Og det gør vi ved at få en infrastruktur, der gør at vi ikke har lufthavne alle mulige steder. Vi skal have de lufthavne, der kan betale sig at have. Og så skal vi have vores servicekontrakter på et niveau, så de ikke dræner Landskassen.

Så når man snakker erhverv, så skal man også snakke infrastruktur, så alle tingene hænger sammen. Det var bare det.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til den sidste, der har været her, er jeg helt enig i. Når man afsætter et vist beløb til tilskud, så skal man kende resultaterne. Og det er meget væsentligt. Her mener jeg, at vi har grund til optimisme. I snart mange år har vi i Inuit Ataqatigiit fremsagt, at vi økonomisk kan få gavn af vore levende og ikke-levende ressourcer, hvis der sker en ansvarlig forvaltning.

Og i forbindelse med Landsstyremedlemmet for Erhvervs fremlæggelse og besvarelse, han var inde på det meget optimistisk. Hvad de arbejder for, det giver optimisme. Men jeg mener samtidig, at man i forbindelse med erhvervsfremme og når vi debatterer disse emner, vi skal være påpasselig med hensyn til, idet der er blevet påstået i forbindelse med erhvervsfremme og de forskellige tilskud i forbindelse hermed, så skal vi udelukkende fokusere på de erhverv, som kan betale sig eller kan stå på egne ben.

Her vil jeg påpege, at vi med hensyn til den hval, vi spiser her, de er meget dyre og kan ikke distribueres til kysten uden tilskud. Det er det, at der er altså en konkurrence fra ude fra kommende varer, også fordi de er bilagt med store tilskud, mælk og svineprodukter nyder store tilskud fra EU og Danmark. Altså til erhverv, der producer disse. Altså det vi vil sige, det er, at vi ikke udelukkende kan fokusere på erhverv, der kan betale sig.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Ole Dorph, Siumut. Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv efterfølgende.

Ole Dorph, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Det er med hensyntagen til, at man kommer ind på penge. Og så vil jeg godt lige komme med kommentarer på de områder også.

Med hensyn til støtte til erhvervet, så yder man masser af tilskud til Grønlands Hjemmestyre. Vi kender alle sammen NUKA A/S og disse får 76 mio. kr. årligt fra Landskassen. Og man har også stillet krav til NUKA A/S om at redegøre for til hvilke formål, man får disse midler og laver noget planlægning.

Jeg ved ikke om NUKA har fået effektueret dette krav og hvis ikke så må vi også kræve, fordi nu er der gået et år, at få færdiggjort denne redegørelse. Og hvis ikke det sker hurtigst muligt, så få den udarbejdet.

Og med hensyn til at minimere omkostningerne, det kan vi ikke komme uden om. Så mener jeg, at det er derfor, at der er behov at få hørt denne redegørelse. Og med hensyn til debatten om midlerne, så er vi også vidende om, at der blev uddelt forskellige redegørelser til Landstingsmedlemmerne, i det der blev nævnt fra redegørelse mht. det offentligt-ejede virksomheder, de bør også være mere med til dækning af udgifterne i samfundet.

Og når vi ser på Grønlands Hjemmestyre-ejede selskaber, som for eksempel …Greenland og med hensyn til dens soliditet, den er meget, meget høj. Og nu har den måske op til 700 mio. kr. af likvide midler. Og den har måske lånt og når vi ser på KNI-Pilersuisoq og så har den også meget stor soliditet. Den har masser af – flere milliarder i banken med små renter. Det er lige som om, at disse midler er placeret, hvor lovgiverne ikke må røre dem. Og jeg mener, at vi i Landstinget må arbejde for, at disse midler kommer i arbejde, og at man lader disse midler arbejde, så kan de også være med til, at du får hjulene til at køre rundt hurtigere.

Og derfor mener jeg, at der er grund til at diskutere disse midler i fremtiden. Man kom også lidt ind på med hensyn til hvor lille vores selvforsyning er. Det er fordi vi er så lille et befolkningsgrundlag. Som sagt, så er der et virksomhed, som ellers startede produktion af vinduesrammer og dyre karme. Og så lavede de en redegørelse og sagde. Når man har startet sådan en virksomhed og når den så har producerede i nogle år, så vil den have dækket Grønlands interne behov. Og derfor er der ikke grund til at lave et apparat i gang, der kun kan producere en uge og så skal vi så vidt muligt oprette et erhverv, som kan arbejde i et helt år.

Og det er derfor, at vi er alt for få og derfor må til at føde flere børn. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal ikke forhale, men som sagt så er der stor enighed på dette område, men med hensyn til Demokraternes ordførerindlæg i anden ombæring, det er med hensyn til vores tilskud til vores forskellige virksomheder og det udbytte vi får i den forbindelse, så skal jeg udtale at med målrettet og mere konsekvent tilskud, hvor det giver noget afkast, det er vi skal tilrettelægge fra landsstyrets side. Og jeg mener, at det er den vej vi skal gå.

’

Vi kan jo også undersøge disse resultatkontrakter. Og hvis vi så får disse kontakter til de store virksomheder, så om de vil få større afkast, som vil få større afkast, og kunne opnå et bedre resultat. Det er disse resultatkontrakter få dem undersøgt med hensyn til at få dem implementeret. Det vil vi arbejder for aktivt fra landsstyrets side. Og i den forbindelse så kan jeg gøre opmærksom på at det første resultatkontrakt man har forsøgt sig med fra erhvervsdirektoratet, det har man indgået aftale om til landbrugsrådet og det er altså det allerførste resultatkontrakt som vi nu allerede nu er gået i gang med at undersøge.

Og jeg skal også lige udtale, at det som forslagsstilleren kom ind på, at et af vores virksomheders soliditet, om hvordan deres økonomi er og at det i vores iver omkring erhvervsfremme og udbygning, at de også bør være med i vores overvejelser. Det er vi også fuldstændig enige i fra landsstyrets side, og vi er heller ikke blinde for disse forhold, især med hensyn til   Tele Greenland A/S og KNI Pilersuisoq A/S. Men disse overvejelser pågår stadig i landsstyret og der er stadig ikke taget nogen egentlig beslutning med hensyn til de største selskaber, så regner vi med at vi til nytåret.

Det er i foråret for 2004 med hensyn til at de kan afgive nogen flere midler til samfundet, det er det vi er i gang med at få undersøgt og som sagt, så regner vi med at dette arbejde kan blive færdiggjort inden sommeren 2004, det var det hele.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Dermed er 113 færdigbehandlet og det er forskellige udvalg og finansudvalget har hørt forskellige, hvad der skal afgives midler. Også med hensyn til konto 20.11.53 og jeg kan også høre, at den videre behandling vil ske i erhvervsudvalget forinden andenbehandlingen.

Og nu går vi over til punkt 33.

Forslagsstilleren er Isak Davidsen, Siumut. Vær så god.

7. mødedag, onsdag den 12. november 2003, kl. 14:25.

Punkt 33

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at oprette en fond, der dækker udgifterne til de nærmeste familiemedlemmer (forældre, ægtefælle, børn) for patienter, der er nødt til at blive behandlet i Danmark på grund af ikke umiddelbart helbredelige sygdomme.

(Isak Davidsen)

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

Det er ikke sjældent her i vort land, at de patienter som bliver ramt af alvorlige sygdomme bliver psykisk belastet af problemerne at få noget fra deres familie til at rejse med under deres behandling udenfor Grønland. Den største forhindring ligger i det økonomiske.

Der er forskellige kår i kommunerne langs kysten, hvorfor patienten kan få problemer med at rejse med et familiemedlem, idet det kommer an på økonomien på det pågældende sted.

Vores lokale kræftforening, Neriuffik afholder årligt landsdækkende indsamling, men det er ikke kun de kræftsyge som kan have gavn af de afgivne midler. Der er forholdsvis mange personer der rejser fra vort land, og det sker i mange tilfælde, at disse får besked om at de lider af en uhelbredelig sygdom, uden at de har nogen af deres nærmeste familiemedlemmer omkring sig. Når det sker er medfølelsen stor også fordi patienterne under deres behandling har et stort behov for at have deres familiemedlemmer i den umiddelbare nærhed.

Ligeledes er man under et stort psykisk pres, når man lider af en ikke umiddelbar uhelbredelig sygdom. Så længe vi her ikke har nogen mulighed for at behandle de alvorligt syge patienter, må Grønlands Landsting tage et initiativ. Derfor kræver jeg ved fremsættelsen af dette forslag, at man debattere emnet her grundigt.

Det skal ved et samarbejde mellem landstinget og landsstyret oprettes en fond som en gang årligt kan have en landsdækkende indsamling. Oprettelse af sådan en fond er til en vigtig sag, og jeg mener, at vi alle sammen kan få brug for dette og dermed skal støtte det.

Til sidst vil jeg nævne, at vi her i landet har foretaget stor indsamlinger til udlandet. Nu er det på tide, at vi arbejder for at gavne vort land og dets befolkning.

Tak.

 

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed med en besvarelse.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Der kan ikke være tvivl om, at det er en stor belastning for patienter når de skal rejse fra deres familie i kortere eller længere tid for at blive behandlet i Danmark.

Sundhedsvæsenet gør sig derfor store anstrengelser for at undgå behandlingsophold i udlandet samt for at gøre opholdet så korte og så behagelige som forholdene tillader det. Det er i den forbindelse korrekt at sundhedsvæsenet i dag ikke har økonomisk mulighed for at finansiere de pårørendes besøgsrejser til Danmark. Undtagelse herfra gøres kun i helt situationer, når forældre kan ledsage deres syge børn under et behandlingsophold. Det skal også nævnes at mange arbejdstagere gennem overenskomst og lignende er sikret besøg fra deres nærmeste pårørende i de mest alvorlige situationer.

Landsstyret er enige med landstingsmedlem Isak Davidsen i at det er ønskeligt med en håndsrækning til de familier der er ramt særlig hårdt, fordi der er tale om livstruende sygdom. Derfor stiller landsstyret positivt overfor det grundlæggende i den pågældende problemstilling.

Den foreståede finansieringsmodel må derimod siges at være meget problematisk. Landsstyret kan ikke som foreslået af landstingsmedlem Isak Davidsen foranstalte årlige landsdækkende indsamlinger til finansiering fra offentlige opgaver. Denne mulighed må være forbeholdt private organisationer. Derfor kan landsstyret ikke tilslutte sig beslutningsforslaget i dets nuværende form.

Landsstyret skal ikke lægge skjul på at opbygningen af en sådan besøgsrejse vil blive en krævende opgave. En økonomiske holdbar løsning forudsætter at fonden udstyres med en egen kapital således at rejselegater kan finansieres af fondens kapitalafkast.

Hvis man anslår at en besøgsrejse i gennemsnit koster 16.000,00 kr. i billetudgifter og at der skal blive råd til for eksempel 25 rejselegater om året, kræver det et årligt kapitalafkast på 400.000,00 kr. Ved en årlig rente på eksempelvis 3,5 % betyder det, at fonden skal råde over en formue på mere end 11,4 mill. kr. Halvdelen af disse penge skulle fremskaffes af det grønlandske patientforeninger, hvilket er en meget stor opgave.

I stedet for at konkurrerer med de private organisationer om befolkningens frivillige donationer, er landsstyret indstillet på at yde en eller anden form for støtte til de organisationer der vil indsamle midler til familiebesøgsrejser. En sådan fremgangsmåde vil blandt andet kræve udgiftshjemmel på finansloven. Landsstyret vil opfordre landstingets familie og sundhedsudvalg samt finansudvalget til at indgå i drøftelser herom og præsenterer muligheden for blandt andet Neriuffik og andre interesserede patientorganisationer.

Indtil en besøgsrejsefond er tilstrækkelig udbygget bør samfundet arbejder for en optimal udnyttelse af den moderne kommunikationsteknologi til gavn for patienterne. Landsstyret kan i den forbindelse oplyse at Tele Greenland A/S på nuværende tidspunkt arbejder for at indfører et system, hvor man til lavere takster kan ringe til de enkelte værelser på det grønlandske patienthjem til Grønland. Man er endvidere ved at undersøge hvordan internetforbindelser kan anvendes til transmittering af levende billeder mellem de grønlandske patienthjem og Grønland.

Med disse ord vil landsstyret anbefale beslutningsforslag til nærmere behandling i landstingets familie og sundhedsudvalg samt i finansudvalget.

Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu går vi videre til partiordførerne. Det er Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Til Isak Davidsens forslag har vi følgende bemærkninger til ovenstående forslag:

Vi er vidende om at spørgsmål der relaterer sig til dette har været sendt til debat fra denne talerstol i en årrække. Vi ved også at sådanne spørgsmål for mange familier udgør et meget følsomt emne.

Vi mener, at forslaget er en overvejelse vær fra Siumut, hvorfor vi skal anmode om, at landsstyret foretager en grundig analyse af de økonomiske konsekvenser.

Forinden ønsker vi forslaget drøftet i de relevante udvalg herunder ønsker vi at overvejning af forslagsstillerens begrundelser og landsstyrets reaktion herpå. Vi skal således henvise forslaget til udvalgsbehandling.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Agathe Fontain,  Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Forslagsstilleren landstingsmedlem Isak Davidsen har ret i, at det er vigtigt at en person der er ramt af alvorlige sygdomme og som må under behandling udenfor landet, har mulighed for at få følgeskab af deres nærmeste familie. Folk der bliver ramt af en alvorlig sygdom, de er udover deres sygdom ofte ramt af psykiske problemer, hvorfor deres behov for at være sammen med nogen, snakke med nogen og gøre noget sammen med andre forstærkes, samt deres nærmeste familie.

Ved at et helt og sundt menneske ikke nødvendigvis at være fysisk rask men derudover også skal være psykisk rask. Såfremt man er syg i kroppen, kan man lettere blive kureret såfremt man er psykisk rask. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiits side også enige i, at vi bør følge forslaget positivt.

Men med henvisning til landsstyremedlemmets forelæggelsesnotat fremgår det, at det er meget dyrt at etablere en fond. Det 11,4 mill. kr. som foreslås sat til side til formålet er penge som sundhedsvæsenet i forvejen har hårdt brug for. Derfor bakker vi landsstyret op med deres synspunkt i at forslaget drøftes indgående landstingets familie og sundhedsudvalg samt landstingets finansudvalg.

Da realiseringen af forslaget at større arbejde, skal vi indstille at andenbehandlingen af forslaget først finder sted til næste samling, således de nævnte udvalg får tid til at behandle forslaget nøje igennem.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Jensine Berthelsen fra Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Forslagsstilleren har ret i at vi ikke har et lokalt behandlingssted for uhelbredelige sygdomme og derfor er der ikke så få, der er nødt til at rejse udenfor vort land for at modtage behandling. Nogle af de personer der bliver ramt af alvorlige sygdomme, restituerer sig heldigvis, men andre må desværre behandles på grund af ikke umiddelbare helbredelige sygdomme.

Det er lige så sandt at uhelbredelige syge bliver nødsaget til at meddele ikke tilstedeværende familie om deres alvorlige sygdomme og uanset hvor omhyggeligt og nænsomt de ansatte videregiver meddelelsen om den alvorlige sygdom, så kan vi klart forestille os hvilken ensomhedsfølelse og afmagt de ramte må føle. 

Atassut forstår derfor udmærket at landstingsmedlemmet Isak Davidsen stillede forslag om oprettelse af en fond der skal foranledige hjælp til nære familiemedlemmer der umiddelbart ikke kan rejse, midler til en rejse.

Atassut er dog enig i landsstyrets opfattelse om dette er en opgave for private hjælpeorganisationer og Atassut hilser derfor på landsstyrets udmelding, idet landsstyret er indstillet på at øge støtte til organisationer der vil være indstillet på, at foretage indsamlinger til nævnte formål uden nødvendigvis at konkurrere med eksisterende private hjælpeorganisationer.

Landsstyret gør opmærksom på, at man i så fald må afsætte midler til projektet via finansloven. Dette er korrekt, men Atassut er ikke indstillet på at øge landsstyrets intention om at lade sagen blive behandlet i landstingets udvalg for familier og sundhed samt af landstingets finansudvalg. Nævnte udvalg er ingen forvaltningsenheder og er ingen bevilgende myndighed. Det her derfor eksempelvis en kompetence til at forhandle om budgetstørrelsen og eventuelle retningslinier for den påtænkte fonds etablering.

Atassut er derfor af den opfattelse, at nævnte udvalg kun kan undersøge muligheder og kan give landsstyret mandat til at konfererer med Neriuffik og patientforeninger samt andre interesseorganisationer. Landsstyret kan efter disse samtaler fremlægge ansøgning om midler til landstinget.

Med disse bemærkninger skal Atassut anbefale, at sagen bliver genstand for behandling både i landstingets udvalg for familie og sundheds samt landstingets finansudvalg med henblik på afgivelse af et mandat.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er der Marie Fleischer fra Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Vi er i dag på grund af manglende faciliteter og personale til helbredelse af ikke umiddelbart helbredelige sygdomme nødsaget til at sende patienter til Danmark.

Det er beklageligt at de syge ikke kan behandles i deres hjemland, idet de skal væk fra deres familier og vante omgivelser for at behandles. Sådan er det endnu engang som landet ligger.

Vi er fra Demokraterne derfor enige med forslagsstilleren landstingsmedlem Isak Davidsen i som påpeget, at dette er noget vi skal have behandlet grundigt. Vores sundhedssektor i dag er så udgiftsbelastet med bare at få tingene til at køre nogenlunde optimalt, derfor må vi fra Demokraterne give landsstyremedlem for familie og sundhed Asii C. Narup ret i, da hun udtale, at det er de private organisationers opgave at foranstalte årlige landsdækkende indsamlinger til finansiering af eventuelle familiemedlemmers rejse.

Det er glædeligt at patientorganisationen Neriuffik årligt afholder landsdækkende indsamling og det kunne være interessant, at opfordre dem til at udvide deres patientorganisation. Det skal dog lige nævnes at Demokraterne ikke vil være med til at tvinge forskellige organisationer, der er startet af egen fri initiativ.

Det der udspringer fra den enkelte til at støtte op om en sag vedkommende støtter Demokraterne fuldt fast på. Demokraterne ser med forundring et aktieselskab frie initiativ nævnes af landsstyremedlemmet som det var et tiltage fra landsstyrets side. Det er dog yderst glædeligt, at Tele Greenland A/S arbejder på indførelse af lavere takster til de berørte og endvidere er ved at undersøge om det er muligt at indfører transmittering af levende billeder via internetbilleder fra grønlandske patienthjem og Grønland. Det vil i værste fald være bedre end ingenting.

Med hensyn til landsdækkende indsamlinger vil vi fra Demokraterne spørge landsstyret om de ikke kunne overveje, at indbetalinger til organisationer kunne gøres fradragsberettigede.

Med disse bemærkninger vil vi fra Demokraterne holde os tilbageholdende med hensyn til forslaget i den forelæggende form, men Demokraterne tager meget positivt imod landsstyret udmelding om, at de vil øge støtte til organisationer der indsamler penge til familiebesøgsrejser.

Vi håber således, at der i den nærmeste fremtid, at der er nogen der vil tage denne opfordring op.

Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak.

Efter en gennemgang af landstingsmedlem Isak Davidsens forslag, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

Under forårssamlingen stillede jeg en forespørgsel til landsstyret som minder meget om nærværende forslag. Mit forslag indeholdt spørgsmål der gik ud på, at nære familiemedlemmer for patienter der ikke kan behandles her og som er nødt til at blive behandlet i Danmark på grund af ikke umiddelbart helbredelig sygdom får tilskud til rejseudgifter.

Landsstyret henviste i deres svar dengang til kommunernes mulighed for at give tilskud, men forslagsstilleren gør allerede i sit forslag opmærksom på, at nære familiemedlemmers ønsker umiddelbart ikke kan indfries på grund af kommunernes alt for forskellige muligheder og økonomiske formåen.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at problemet er meget væsentligt for det nære familiemedlemmer og for de syge, idet arbejdsløn og dermed i højere grad økonomien bliver berørt, når den syges kone eller ægtefælle tager på rejse.

Man skal også tænke på eventuelle problemer med hensyn til indfrielse med hensyn til faste udgifter i forbindelse med økonomiske forpligtelser. Af andre problemstillinger kan nævnes, men nævnte problem er i forvejen meget væsentlig.

Selvom landsstyret giver afslag, skal jeg stærkt anbefale at udvalget for familie og sundhed samt udvalget for finanser, altså finansudvalget undersøger eventuelle muligheder for at etablere hjælp til syge og familiemedlemmer der bliver ramt.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale at punktet inden andenbehandlingen bliver genstand for servicebehandling både i landstingets udvalg for familie og sundhed samt landstingets finansudvalg.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forslagsstilleren Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Først med hensyn til landsstyremedlemmets og partiernes besvarelse. Der er få som jeg vil kommentere.

Men Atassuts ordførerindlæg og da deres bemærkninger er meget tæt på min mening, er jeg glad for, at med hensyn til når den bliver sendt til udvalgene, så kan der ikke tages beslutning i udvalget, men der vil blot komme nogen indstillinger derfra. Det er ikke korrekt.

Og næsten tilsvarende så er det partiernes og Kandidatforbundet at de har næsten tilsvarende besvarelser, det er også meget taknemmeligt også med hensyn til dem der har opblevet sådanne.

Jeg vil komme med nogen besvarelser, at når man snakker om noget der rammer samfundet stærkt og som man snakker om meget følsomme emner, at samfundets vilkår bliver forbedret, så er landsstyremedlemmets besvarelse desværre ikke hensigtsmæssig som forslagsstiller.

Og jeg skal ikke undlade at nævne Lars Karl Jensen og Olga Poulsens forslag netop vedrørende dette emne for dengang sagde landstinget til landsstyret at disse skal tage og arbejde aktivt for forslaget. Men desværre er landstingets opfordring til landsstyret aldrig blevet realiseret og derfor mener jeg, at det er på tide, at de får realiseret dette. 

Når man har uhelbredelig sygdom og når man har følelsesmæssige problemer, når man er langt væk fra familien, så kan det ikke blot vurderes økonomisk, fordi i landsstyrets besvarelse, står der, at man vil lave noget med hensyn til at få billiggjort telefonforbindelse, men med hensyn til at man kan også undersøge internet i forbindelse med transmittering af levende billeder. Det får man undersøgt. Det skal jeg udtale, at når man kan se familiemedlemmer i levende billeder selvom det koster, så kan det ikke erstatte den nærhed man har, det vil blot gøre patienten endnu mere syg.

Og jeg er fuldstændig enig om at landsstyret ikke kan stå for indsamlingen af landsstyremedlemmer. Men landsstyret burde have set på, at når de kan yde støtte til de hjælpeorganisationer der laver indsamlinger, det er jo det kravet går ud på, at yde tilskud uden af nævne nogle store midler til dem der giver støtte til patienterne.

For hvis de giver så vil man ellers begrænse samfundets udgifter og når organisationen Neriuffik allerede har så store opgaver, så regner jeg ikke med, at den vil påtage sådan påduttet opgave for hvilket som helst arbejde der igangsættes, så kan man bedst muligt få det ved bedst mulig planlægning. Her kan man heller ikke komme udenom en bedre strukturering og jeg regner også med, at der er mange der frivilligt vil arbejde for det, derfor vil jeg gerne opfordre landsstyret at overveje følgende til andenbehandling, at man med hensyn til de mange seminarer og konferencer, at man yder støtte til hjælpeorganisationerne.

Afslutningsvis så vil jeg gerne ønsker udvalget gode overvejelser, lad dem beholde overvejelsen om hvilken som  støtte giver tryghed, fordi de som mange børn og familier har levet dårligt af, det må landstinget også være behjælpelige med at få afhjulpet.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er der landsstyremedlemmet for Sundhed og Familie.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil også gerne takke til forslagsstilleren og partiernes ordfører samt til Kandidatforbundet.

Med hensyn til de enkelte ordføreres indlæg vil jeg gerne lige fremkomme med følgende kommentarer:

Ja, nogle af ordførerne har sagt, at vi ikke kan komme udenom at vi må sende patienter til udlandet, her tænker vi på Danmark. Det Atassut sagde er også at disse patienter kan ikke ses ikke at være for. Statistisk set så har vi i året 2002 er 602 sendt til Danmark og dertil har man brugt 39 rejseledsagere.

Derudover så er der 109 personer der er sendt til Danmark med 116 rejseledsagere, det er altså ikke kun enkelte forældre der har været med. Derudover så er der 25 akutte patienter som måtte sendes. Dertil har man brugt 9 rejseledsager, familiemedlemmer samt 30 ansatte indenfor sundhedsvæsenet.

Det er altså ca. 750 personer som tog af sted til Danmark for blive behandlet. Idet vi ikke kan sige det er hvor mange af dem har uhelbredelige sygdomme, det kan ikke umiddelbart ses, men når vi ser på denne statistik, så viser det sig, at selvom sundhedsvæsenet ikke har mange penge af rutte med, så finder sundhedsvæsentligt at også de alvorligt syge får en ledsagelse fra deres familiemedlemmer.

Og med hensyn til børnene, at man har en rejseledsager og i nogle tilfælde ikke kun den ene forældre. Således er forholdene, og tilstanden er ikke tilfredsstillende. Vi vil også meget gerne have bedre forhold for vore patienter.

Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet kom ind på og henviste til en besvarelse fra det daværende landsstyremedlem, hvor man har påstået at enkelte kommuner har haft mulighed for at yde tilskud for de familier der skal have besøg af deres nære familiemedlemmer.

Med hensyn til disse besøgsrejser, så er det de enkelte kommuners myndighed hvordan serviceringen skal være med hensyn til disse patienter. Derfor kan vi direkte fra vores landsstyreområde pålægge dem hvornår de skal betale for disse rejser. Også har vi ikke kendskab til hvor store beløb, det bruges i de enkelte kommuner. Men vi er bekendt med at da kommunerne er meget velvillige med at yde tilskud i forbindelse med disse ansøgninger og at kommunerne selvom deres økonomi er stram er villige til at betale for disse rejser, således er forholdene.

Marie Fleischer fra Demokraterne, vi er helt enige i dig i at vi kan forbedre telefonforbindelser og andre former for kommunikation også fordi det er meget billigere, og disse muligheder er bedre i forhold til i dag. Det er glædeligt at Tele Greenland også har vist viljen til et samarbejde for at nedbringe disse takster. Selvfølgelig bliver det bedst hvis man kan snakke sammen ansigt til ansigt, ikke mindst med hensyn til de tilstande man har indenfor, hvor man har følelserne med. Men ved at nedsætte priserne får vi bedre muligheder og vi vil hilse disse forbedringer velkommen fra landsstyret.

Det kan da godt være at jeg har fremsat noget misvisende, vore visioner er at landsstyret og landstinget ikke umiddelbart kan starte med at indsamle sine initiativer og sætte penge af til disse indsamlinger, men vi er bekendte med at Neriuffik, Kræftens Bekæmpelse har haft årlige indsamlinger. Så forestiller vi os, at der findes mange mennesker som umiddelbart ikke kan støttes af det offentlige, således at hvis disse organisationer har viljen til at hjælpe andre, vil landsstyret være parat med at øge tilsvarende beløb som er blevet indsamlet.

Derfor kan der tværdirektoralt være et budgetarbejde, hvis vi siger, at hvis skal have 25 rejseledsagere, så skal denne fond indeholde 11 mill. kr. og så er der renten på 400.000,00 kr. så kan disse ved at lade de 25 personer rejse. Og vi opfordre til og inviterer til at familie og sundhedsudvalget og finansudvalget i samråd med os laver en undersøgelse, måske er vores model ubrugelig, måske findes der andre modeller, som er mere interessante og brugbare.

Inuit Ataqatigiit sagde også helt rigtigt, at landstingets forskellige udvalg ikke kan optage forhandlinger på vegne af landsstyret, men vi finder det væsentligt, at de forskellige medlemmer i de forskellige udvalg har i samråd med vores ting, således at vi bruger de forskellige former for generelle samarbejdsformer. Også for at kunne afdække hvor store beløb vi eventuelt kan bruge i denne sammenhæng. Sådan er vore visioner og jeg finder det væsentlig, at de forskellige medlemmer i de forskellige udvalg har i samråd også tænker over tingene således, at vi bruger de forskellige former for generel samarbejdsformer. Også for at kunne afdække hvor store beløb vi evt. kan bruge i denne sammenhæng.

Sådan er vore visioner og jeg finder det væsentlig og fastholder at disse to nævnte udvalg samarbejder med Landsstyret.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Og efterfølgende Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg mener at vi alle sammen er blevet enige om at vi bør gøre noget. Om hvordan med hensyn til at få realiseret forslagsstillerens forslag, fordi vi er vidner om at vi alle sammen kan blive ramt.

At samtlige ramte får mulighed for at kunne rejse

Det er derfor vi fra Inuit Ataqatigiit har ønsket at den bliver behandlet i udvalget for Familier og sundhed og kommer med nogle indstillinger og derfor vil jeg også gerne godkende at det også bliver behandlet i Finansudvalget.

  Fordi man ved udvalgsbehandling så kan man opnå at samtlige partier kan fremsætte deres egne initiativer og dermed kan komme med henstillinger til deres egne målsætninger.

Fordi vi kan se i beregningerne så er det kun alene 25 personers og deres udgifter til rejse, det vil være på 11,4 millioner kroner.

Det er så kun 25 personers rejseudgifter der vil blive dækket. Vi ved godt at det ikke kun rejseudgifter man har udgifter til ud over billetprisen i dag.

Så med hensyn til grønlænderhjemmet i Brønshøj - så er det også meget dyrt at bo der - ud over rejseomkostningerne, og hvis man også skal dække dette, så vil man have midler over disse 11,4 millioner kroner i en fond – derfor må vi alle sammen gøre noget ved dette problem.

Idet at Landsstyremedlemmet sagde at det var 164 der har været ledsagere og derover så er der nogle der kan få tilskud fra fonden. Og det er så det vi snakkede om.

Derfor må vi lave nogle ekstra ordinært, fordi vi vil gerne oprette en fond, der har masser af midler. Fordi 25 personer årligt, det er kun meget lille del af dem der har behov for at kunne rejse med.

Derfor lad os finde noget så vi kan lave noget ekstraordinært, og fremkomme med ønske om at få oprettet et særskilt fond.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet der har ordet og efterfølgende Jensine Berthelsen, Atassut.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er korrekt at vi Landstingsmedlemmer vil være med til at afhjælpe hvordan problemet vil blive afhjulpet og komme med vores meninger.

Det som Landsstyremedlemmet sagde at man i forbindelse med oprettelse af fond, som f.eks. skal have 11,4 millioner kroner, hvis man skal sende 25 personer om året.

Det er et meget alvorligt mål som vi skal prøve på at opnå. Så kan man også regne med når man får oprettet de få personer man årligt kan lade rejse.

De tal er blevet fremsat med hensyn til de tal hun nævnte fra 2000 så kan vi se, at de syge og dem der har behov patientevakuering det er 742, derudover så er der både familier og forældre til syge, samt sundhedspersonale, så er der tale om 185 ledsager man har haft.

Der er ikke forunderligt og der er heller ingen grund til forundring, at når der er tale om så store rejseaktivitet og når det er så dyrt, de når bliver betalt så er der masser udgifter til sundhedsvæsenet.

Derfor med hensyn til de forskellige politiske mål, om man har nogle overvejelser til fremtiden.

Derfor er det ønskeligt at få at vide hvad det er - idet større behandling i Grønland.

Der er bl.a. det som man ved udbygning af regionalsygehuse kan opnå. Idet man i Grønland ellers kan blive behandlet uden at komme væk fra hjemlandet.

Jeg mener at det er bedre end at prøve på end at indsamle de 11, 4 millioner kroner og det er bedre at få udbygget regionalsygehusene. Ellers bruge disse midler til udbygning af regionalsygehuse og indkaldelse af speciellæger og til behandling af vores syge.

Fordi vi er vidner om at en syg der bliver sendt til Danmark - så er der også nogle der aldrig har været i Danmark og som kan have sproglige problemer.

Og ikke mindst med hensyn til det patienthotel, den bliver benævnt at den er beliggende til meget tæt til en motorvej. Og derfor er det meget utryg givende for patienter der aldrig har følt sådan noget, fordi man hører bil larm døgnet rundt og andre ting man skal prøve på at vænne sig til. Det går hårdt over den syge.

Og derfor vil jeg opfordre indtrængende til, at med hensyn til regionalsygehus planlægninger og hvilke overvejelser Landsstyret har, så vil det være godt at høre hvad deres intentioner er.

Fordi en del af disse mange rejseudgifter ellers kan bruges til behandling, hvis og såfremt man kan stå for behandling i Grønland i større omfang.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Jensine Berthelsen, Atassut og efterfølgende Isak Davidsen, Siumut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Det er godt at børn, at selvom man ikke har nogen midler, at sundhedsvæsenet sådan umiddelbart behandler dem disse - og prioriterer dem højt, det er også taknemmeligt.

Med hensyn til de kommuner der ikke har mulighed for at have større omkostninger, uanset hvor stor lyst de har. At de nære familier kan ledsage de syge, er de nødsaget til give afslag på baggrund af deres dårlige økonomi og de ikke kan afgive nogen midler.

Derfor regner vi med at hensyn til det her forslaget – så må man gøre noget fra centralt hold.

Der er derfor med hensyn til at man fra Atassut tyr siger sig til - i gåseøjne til udvalgene.

Og at det så er Landsstyret der vil gøre det og vi finder det. Ligesom Siumut og os mener og jeg citerer; da vi finder dette spørgsmål interessant fra Siumut, så ønsker vi at disse overvejelser vil blive tilført Landsstyret til behandling.

Fordi udvalgene jo ikke er store administrative enheder.

Her opfordrer man udvalgene andre patient organisationer, Neriuffik og få dem indkaldt at have en dialog omkring de faktiske forhold.

Landsstyret har ressourcer til at have administrative samtaler med patient foreninger ikke kun ty til udvalgene. Således at man hurtigere kan tage beslutninger i stedet for politiske dialoger, men at man snarest muligt baner vej for at få dette løst.

Også fordi med hensyn til de berørte patienter så fastholder vi fra Atassut at det hurtigere kan blive realiseret.

Derfor er vi også glade for at man har samme opfordring fra Siumut side og vi regner så med at den mandat som vi alle sammen er enige om vil til Landsstyret, at vi uden at skændes om - giver støtte til forslagsstillerens forslag. Det er den intention vi har herfra, og det er derfor Landsstyret arbejde og hvis de vil fremsætte forskellige modeller til Landstinget dem vil vi afvente med spænding.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Næste taler er det Isak Davidsen, Siumut forslagsstilleren, og næste er Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

Ja, så dyr t kan forslagene være. Som forslagene ellers kan støttes med hvor man blot giver afslag på dem. Og jeg mener det bør være meget opdragende for Landstinget. Der er også andre tidligere Landstingsmedlemmer der har stillet forslag.

Hvis og såfremt sådanne forslag har været behandlet velvilligt og positivt. Så kan vi ellers ikke se at vi skal bruge masser af midler, så få det realiseret.

Hvis og såfremt man har lavet nogle planlægninger siden dengang, så kan man eller regne med at opgaven vil gå i gang.

Fordi man ikke kan regne med at kan oprette sådant et Fond i løbet af et år. Man kan måske bruge fem til ti år for at indsamle disse midler.

Og derfor vil jeg gerne ønske at man i fremtiden og at Landsstyret og at Landstingsmedlemmer bør være mere opmærksomme på ikke kun smide forslagene.

Fordi de kommer frem og det bliver mere fordyrende efterfølgende.

Derfor vil jeg sige tak til støtte til Landsstyret og Landstingsmedlemmer har gjort. Jeg håber så på at man vil overveje og tage beslutninger om, at der således træder i kraft.

Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Først er det forslagsstilleren Isak Davidsen, Atassut der skal jeg udtale, at vi selvfølgelig kikker tilbage til evige tider og tager frem dette tidlige Landstingsmedlem. Det kan vi selvfølgelig gøre over for dem.

Nyvurdere og hvad skal så opnås.

Det er uden for den stade vi er nået.

Og vi tager sådanne nogle vurderinger, også fordi vi mener at man bør lave nogle seriøse undersøgelser med hensyn til oprettelse af sådan en Fond.

Gad vide hvor mange midler der så er tale. Det er eksempel vi skal ikke skjule - at der er behov for masser af midler til denne Fond.

Og for at få belyst det realistiske forhold de skal vi kunne diskutere.

Og derfor fastholder jeg, at jeg mener at det er bedre end forkastelse, at man har viljen til at gøre noget, så må man finde noget vi kan samarbejde om.

Og med hensyn til de ledsagere der ikke rejser, hvad kan man så gøre.

Fordi vi finder det også vigtigt fra Landsstyret, at der er nogle hjælpeorganisationer der hjælper de syge

Vi håber så på at det vil være en opmuntring til disse, fordi vi kan at I se kan arbejder og at vi så indsamler midler til bestemte formål så er vi også være parate til at yde midler.

Men man skal jo finde forskellige modeller og det er derfor vi laver en håndsrækning til samarbejde.

På den anden side er jeg også forundret over, at når der er debat at vi så tager sagen til os i Landsstyret - så plejer man at sige at vi Landstinget gerne vil være med i samarbejdet. Vi vil gerne være med og vi vil være medansvarlige, og derfor at man bruger denne ondt så har vi lysten til dette udvalg.

Og lad os med hensyn til det relevante 2 udvalg, lad os have et samarbejde med dem.

Det er den arbejdsform jeg ellers vil bruge. Men selvfølgelig hvis Landstinget er uinteresseret, ikke vil støtte så kan jeg ikke få dem på duttet.

Hvis man skal sige at jeg skal tage arbejdet med hjem, så vil jeg nok tage det med hjem.

Jeg har forstået lidt anderledes til det der blev fremsat fra Siumut, fordi jeg mener at Siumut også ønsker at sagen bliver behandlet, i disse 2 udvalg som vil jeg gerne vil indstille til.

Men vi skal høre mødelederen vurdering om hvortil denne sag kan sendes til.

Med hensyn til Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet spurgte om og efterlyser hvilken visioner Landsstyret har med hensyn til udbygning af regionale sygehuse og udbygning.

Jeg skal blot udtale ligesom jeg har nævnt det i min forelæggelse eller svarnotat at man så vidt muligt så er det hensigten at så vidt muligt de aller færreste skal sendes til udlandet til behandling.

Men vi må jo erkende de alle vi har sendt 742 til behandling til udlandet. Også fordi de skal have mulighed for blive undersøgt nøje i  hightech sygehus. Så længe forholdene er sådanne.

Med hensyn til Regionalsygehuse i Nord - Midt og Sydgrønland, så bliver de udbygget.

Ilulissat sygehus har fået gode muligheder til kirurgi og derfor med hensyn til at faglærte læger kan komme til Ilulissat og lave nogle operationer.

Det er sådanne overvejelser vi har med hensyn til brug af Regionalsygehuse.

At forinden denne samling så vil jeg give tilsagn om at jeg vil komme med mere uddybende redegørelse, også fordi vi allerede har drøftet dette sammen med medarbejderne i Direktoratet.

Og uden diskussion så vil redegørelsen er blevet omdelt.

Her er det jo målsætninger og hensigter udbygning og ikke mindst hvordan og hvortil midlerne bliver brugt

Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er der Marie Fleischer, Demokraterne og efterfølgende Jensine Berthelsen, Atassut.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Med hensyn til Air Greenland så vil den indføre et Patient fly.

Er man vidner om hvor stor et fly der er tale om.

For det kan jo også være at patient flyet kan være med til at tage familien med, når den skal tage den syge.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og det vi snakker om, er et fast emne, så skal vi henvise;

Og det er den nære families ledsager rejser og det er betaling af disse.

Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut, for en kort bemærkning da det er for tredje gang, to minutter.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak.

Det er beklageligt, at høre at vi er blevet misforstået. Vi har ikke sagt noget der kan være til gene for intentionerne.

  Med hensyn til de forskellige arbejdsformer i de forskellige udvalg.

Landsstyret har fået pålagt at en megen fin opgave. Det er derfor vi opfordrer til at I ikke skal tage modtage opgaven og være positive. Også fremsætte nogen forskellige modeller for de forskellige udvalg.

Ja skal optage opgaven til Jer også fremsætte nogle over for de forskellige udvalg. Så vil vi tage det op i de forskellige udvalg.

Denne form for samarbejde. I kan også være ineffektive, det skal ikke være til hindring for at i fortsætter med arbejdet.

Ja vi ser frem til jeres kommende arbejde i de forskellige muligheder i undersøger.

Jeres evt. samarbejde med de enkelte kommuner. Vi kan nævnte forskellige muligheder til samarbejde.

Sagen Punktet skal jo overgå til udvalget så vil vi give et mandat til Landsstyret, således at vi også kan lave input til de forskellige udvalg.

Det er vi interesseret i

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Doris Jakobsen, Siumut uden for partiordførerne.

Og jeg skal her præcisere at der er stor enighed her i salen, at vi ligesom skal være påpasselige med hvad vi siger.

Doris Jakobsen, Siumut.

Ja, der er bred enighed om emnet. Det indrømmer vi. Ja vi har ingen divergerende meninger om forslaget.

Med hensyn til de patienter som måtte have ledsagelse fra deres familiemedlemmer.

Der er ingen der har sagt det imod.

Vi er også enige om at disse der absolut skal til behandling, det er derfor jeg mener at samtlige Partier og Kandidatforbundet er enige om at sagen overgår til udvalgsbehandling.

Udvalget for Familier og Sundhed holder møde hver tirsdag. Og vi holder møder med korte intervaller og jeg mener god tid til at holde møder om forslaget. Og hvilke indstillinger vi evt. fremkommer med til Landsstyret.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Der er ingen der har bedt om ordet.

Nu er det Landsstyremedlem for Familier og Sundhed.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Marie Fleischer, Demokraterne havde en dertil spørgsmål; det er midler inden for sundhedsområdet på 860 millioner kroner ca.

12 % af disse bruges til patienttransporter.

Jeg er ellers bekendt med at vi har hårdt brug for alle disse midler, og for at nytteværdien af disse midler så laver vi en undersøgelse hvordan vi kan forbedre brugen af disse midler.

Så er der en dialog i gang med de forskellige flyselskaber.

Hvordan patienttransporter kan billiggøres og bedres.

Indtil foråret vil der foregå disse undersøgelser. Når vurderingen kommer så vil vi efterfølgende kan fremsætte et forslag for eventuelt om alternative muligheder.

Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Hermed er Punkt 33 afsluttet.

På baggrund af de faldne bemærkninger fra Partierne og Kandidatforbundet, så går Punktet til udvalgsbehandling for Udvalget og Sundhed og Familier., og evt. andre udvalg efter behov.

Nu har vi Punkt 87.

7. mødedag, onsdag den 12. november 2003, kl. 14:24.

Punkt 87

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre de nuværende regler for transport af produkter, således at disse alene skal gælde for transport via Royal Arctic Line A/S, for på denne måde også at kunne yde tilskud til luftfragt for destinationer som ikke kan få skibsanløb året rundt.

(Ane Hansen)

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja, i henhold til paragraf 32 i Landstingets forretningsorden har jeg følgende beslutningsforslag.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre det nuværende - transport af produkter. Således at disse ikke alene skal gælde for transport via Royal Arctic Line A/S, for på denne måde også at kunne yde tilskud til luftfragt, for destinationer som ikke kan få skibsanløb året rundt.

Landstinget støtter generelt vores bestræbelser om at vi selv forsørger os med vores mangeartede livsfornødenheder.

Landets store udstrækning sætter grænser for at vi selv kunne forsyne os med fremmed artede fangst dyr, som fanges i forskellige regioner.

Her tænker jeg på Hvalroser, Isbjørne kød samt Hvidfisk og Narhvals mattak, der hvor vi har og fanger disse ressourcer er der islæg i store del af året.

Mens fangsten er frisk og efterspørgslen andre steder i lysten er stor - udnyttes dette ikke som ellers kunne være til gavn for fangerne i Qaanaaq, Illoqqortoormiut og Ammassalik områderne.

Den største forhindring er lufttransport omkostningerne som er for høje.

Som eksempel for at sende 2 kilo kød til andre steder i kysten, koster det f.eks. 400,00 kroner fra Siorapaluk.

I dag gives der tilskud på 5,4 millioner kroner til transport udgifter gennem Bevillingskonto 641007.

Som jeg tidligere har sagt så bevilges der kun tilskud til skibstransport, gennem en ansøgning.

Hermed foreslår jeg at der gives tilskud til lufttransport udgifterne af produkterne til de førnævnte kommuner af deres produkter.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Landsstyremedlem for Erhverv, og Arbejdsmarked og der kommer med en besvarelse.

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Den selektive fragtstøtte er i Landsstyrets fremlagte forslag til Landstinget finanslov for 2004, slået sammen med andre tilskudsordninger på hovedkonto: 641016.

Som det fremgår af budgetbidraget reduceres budgettet for den selektive fragtstøtte fra 1. januar 2004.

Fra 5 millioner 400.000 kroner i 2003.

Til 4 millioner 245.000 kroner millioner i 2004.

Landsstyret har samtidig foreslået en nedsættelse fra det nugældende 55 % til 40 % i fragtstøtte.

Det er Landsstyret generelle synspunkt støtte - for ikke at blive en sovepude bør være under 50 %.

Således at man selv skal bidrage med mere, end hvad støtten udgør.

En sådan støtte ordning kommer til mere at være en hjælp til selvhjælp, end en bevarende støtte uden udvikling.

Forslagsstilleren har ønsket støtte til omkostninger til luftfragt af produkter af specielle fangst dyr. Således at fangsten kan fordeles i Grønland, mens den er frisk og ikke skal afvente skibslejlighed efter is lægs perioden.

Det skal påpeges at der i forslaget er henvist til Hvalroser, Isbjørne kød samt Hvidfisk og Narhvals mattak.

Landsstyret er principielt enig med forslagsstilleren heri, blot det sikres at en  afsætning af de omtalte produkter opfylder de veterinære regler, og i øvrigt sker økologisk bæredygtig grundlag.

Det er Landsstyret at støtte ordninger i princippet bør være generel karakter.

Men at der samtidig bør udvises en fleksibilitet specielt i forhold til de arter forslagsstilleren peger på. Og som der er stor efterspørgsel om på rundt omkring på kysten.

Det er vel også kunne understøtte udviklingsmulighederne for fangererhvervet.

Når det er sagt er jeg enig med forslagsstilleren i, at de efter de forelæggende oplysninger er meget dyrt at sende 2 kilo kød for 400 kroner.

Nu kunne man tænke sig at i der forbindelse med en produktionsvirksomhed organiserede salg af varer - kunne forhandles en anden pris, igennem med eksempelvis Air Greenland A/S.

Såfremt dette selskab samtidig kunne se en interesse i evt. udnyttelse af en ledig kapacitet på ruter, hvor der ikke er så stor belastning.

Det har altid været således mellem private parter, at der har kunnet opnås en hensigtsmæssig ordning såfremt begge parter kan se en fordel i det.

Dette generelle princip bør også kunne finde anvendelse her.

Det er Landsstyret således håb at der direkte mellem aktørerne her på markedet vil kunne findes fleksible løsninger, der kan medvirke til at løse de af forslagsstilleren påpegede problem.

Landsstyret anbefaler derfor at forslaget inden anden behandling videre gives til de relevante Landstings udvalg til nærmere vurdering med henblik på at sikre hvordan og hvorledes en selektiv fragtstøtte på nævnte dyrearter kan struktureres fremover.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi får over til Partiordførerne først er det Jens Napaattoq, Siumut.

Jens Napaattoq, ordfører, Siumut

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landsstyremedlem

  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit forslag til landstingsbeslutning.

Grundlæggende er vi enige i forslaget at det gennem en tilskudsordning skal gøres mulig, at transport af Hvalroser, Isbjørne kød samt Hvidfisk og Narhvals mattak fra Qaanaaq, Illoqqortoormiut og Tasiilaq til hjemmemarkedet som luftfragt.

Derfor glæder det os at Landsstyret har været i mødekommende og har ønsket forslaget henvist til videre Udvalgsarbejde.

Vi vil bruge denne lejlighed til i udvalget at kulegrave spørgsmålet om forsvarlig bæredygtig og landsdækkende anvendelse af vort lands levende ressourcer.

Hvor spørgsmålet om transport udgifter i høj grad er aktuel.

Jeg ved at det på mange måder kan være at administrationsmæssigt forhindringsløb at fordele goderne ligeligt over hele landet.

Hvorfor vi vil anmode Direktoratet for Erhverv og Landbrug om at udarbejde en redegørelse; ikke alene om prispolitikken, men også det administrative knaster der kan forhindre en sådan fordeling.

Vi er i Siumut ikke i tvivl om at en større adgang til et landsdækkende forhandlingsnetværk vil medføre et bedre økonomisk udkomme ikke mindst for fangerne.

Oveni i en øget udnyttelse af vore egne råvarer kunne skabes ved en tilpasning af lovgivningen på dette område.

Lad os benytte denne lejlighed til at opfordre Landsstyret til fortsat at kikke nærmere på omstændigheder omkring den 5 kilos grænse som er gældende for forsendelse af grønlandske madvarer til Danmark.

Denne begrænsning er fatal for de grønlandske huse i Danmark, ligesom den rammer mange grønlændere der bor i Danmark.

Vi vil med disse korte bemærkninger anbefale at forslaget henvises til det relevante udvalg.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit

Vilhelm Kristiansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyremedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, har med dette forslået at tilskud til fragt der hidtil kun er blevet til skibsfragten via Royal Arctic Line A/S, nu også gøres tilgængeligt lufttrafikken.

For så vidt angår de lokaliteter i Grønland der ikke kan besejles kontinuerligt året rundt, gennem beslutningsforslag bliver mulig gjort.

Selvom forslagsstilleren har fremkommet med klare argumenter, vil vi alligevel underbygge forslaget med følgende argumenter.

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side klar over at fangerne fra Yderdistriktsområderne som er Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og Qaanaaq samt deres bygder, fanger de forskellige arter på forskellige tidspunkter af året.

Samt at deres produkter er meget eftertragtede andre steder i landet. Desværre mangler de ofte indhandlingssteder, hvorved de ikke får særligt meget for deres fangst.

Såfremt muligheden for at transportere deres produkter med fly bliver muliggjort, vil beboerne på vestkysten få adgang til de eftertragtede produkter.

Det er dejligt at vide at Landsstyret gennem nedsættelse af den ordinære fragtstøtte ved årsskiftet fra 5,4 millioner kroner til 4,2 millioner kroner kan overføre bevillingen til det ovennævnte de formål her.

Derudover er jeg glad for at kunne sige at fangererhvervet i Yderdistrikterne sker på bæredygtigt vilkår.

Eneste mulige gene der er nævnt i forbindelse med herværende forslag er, at eventuelle krav om dyrlægekontrol, kan være en mulig bremse, hvilket dog ikke bør blive tilfældet.

Transport af Mattak og lign. med fly kan opnås gennem aftale relevante flyselskaber - er noget vi i Inuit Ataqatigiit mener kan realiseres med dialog.

Vi er fra Inuit Ataqatigiit mener at de politiske mål som bliver drøftet og besluttet også bliver realiseret til gavn for det betrængte fangererhverv.

Derfor glæder vi os til at realisering af de tanker lægger bag dette her forslag også bliver til noget.

De grønlandske produkter som vi så godt kan lide at spise, bør også kunne transporteres og forhandles hvilket også vil være et stort fremskridt.

Med henvisning til Landsstyrekoalitionsaftalen af 13. september 2003 vil realiseringen af Transport og Handel af produkter produceret her i landet, være i tråd med aftalens hensigter.

Jeg håber derfor at oplæget her vil være et emne vi alle her i salen kan bakke op om, samt at Landsstyret i samarbejde med relevante selskaber kan må frem til en smidig aftale. Således at de forhindringer som forslagsstilleren har nævnt kan overvindes,

Det er dejligt at vide at Landsstyret via deres svarnotat giver udtryk for at de bakker op omkring herværende forslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Det er glædeligt at Landsstyret har støttet forslaget og vi henviser forslaget til udvalgsbehandling.

Dernæst er det Otto Jerimiassen, Atassut.

Otto Jerimiassen, ordfører, Atassut.

Vi har følgende bemærkninger til Ane Hansens forslag fra Inuit Ataqatigiit.

Selvom Atassut i princippet er enige i forslaget skal vi fra Atassut udtale, at det i forbindelse hermed er nødvendigt at der produceres retningslinier på det veterinære område.

Hvis transport af disse handelsprodukter skal sikres.

Atassut skal samtidig gøre opmærksom på sin støtte til Landsstyrets intentioner om reduktion af tilskud.

Atassut skal endvidere udtale, at vi anser det for allerede muligt at nævnte produkter kan imple menteres på varegrupperne i forretningen og Atassut anser det muligt at reducere transportomkostningerne i forhandlinger med luftfartselskaberne.

Atassut skal med disse udtalelser meddele sit afslag til forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Forslaget fra landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit er et forslag om tilskud. Tilskud til at visse produkter kan gives støtte således at den endelige pris på produktet ikke bliver for høj.

Forslaget mener vi fra Demokraterne, ikke er støtteværdigt. Forslaget vil kun være med til at presse vores i forvejen trængte landskasse. Det er ikke den form for forslag landet har brug for. Desuden er der fra forslagsstilleren ikke et konkret beløb for hvor meget forslaget vil koste landskassen. Hvis efterspørgslen virkelig er så stor, vil kunderne ikke have noget imod at betale den kostægte pris.

Fra Demokraternes side er vi af den opfattelse af markedet som landstingsmedlem Ane Hansen beskriver, af sig selv vil indfinde sig på et naturligt niveau. De produkter der beskrives i forslaget, tager ikke skade af at opbevares på frost, hvorfor deres nuværende ordning med fragt via skib anses for værende tilfredsstillende.

Forslaget falder desuden ikke i tråd med landsstyrets forelæggelsesnotat til foreløbig finanslov for 2004.

Fra Demokraternes side, vil vi derfor ikke tilslutte os forslaget i sin forelæggende form, hvorfor vi indstiller at det forkastes.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret forelægges at ændre de nuværende regler for transport af produkter, således at disse ikke alene skal dække for transport via Royal Arctic Line A/S for på denne måde også at kunne yde tilskud til luftfragt for destinationer som ikke kan få skibsanløb året rundt.

Til landstingsmedlem Ane Hansens spændende forslag har jeg følgende bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet:

Forslaget et meget støtteværdigt ikke mindst på baggrund af fortsat behov for manglende indtjeningsmuligheder for fangerne og det er ganske korrekt at vi fra denne talerstol gentagne gange har givet udtrykt ønsket om større udnyttelse af vore landgivende ressourcer. Denne indstilling blev således også gentaget under behandling under forringe punkter. Det er derfor yderst nødvendigt at forbedre transportmuligheder på grønlandsk proviant. Ikke alene internt men også i forbindelse med transport til Danmark.

Forslagsstilleren koncentrerer ikke mærkeligt om de ydre kommuner, men i forlængelse af dette vil jeg gøre opmærksom på at skibstrafikken til Upernavik og Diskobugten også bliver indstillet en stor del af året. Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale at man også tager disse destinationer med i betragtningen.

Landsstyret understreger blandt andet i deres svar, at der kan opstå behov for veterinærer foranstaltninger ved transporterne.

Vi kan naturligvis ikke komme udenom det, men der foregår altså transport af mattak uden problemer. Men her skal vi ikke undlade at gøre opmærksom på priserne i forretningerne, som kan være særdeles dyre. Det kan de meget høje transportomkostninger naturligvis være en medårsag. Hvis den for Kandidatforbundet med støtteværdige forslag kan realiseres, vil dette ikke alene være en fordel for prisdannelsen, men også for samtlige forbrugere og fangerne. Selvom det ikke er i vores interesse, at lulle nogen i søvn med tilskud, er vi ganske enkelt tvunget til at foretage tiltag for at fremme brug af egne ressourcer.

Med disse bemærkninger skal jeg udtrykke min positive støtte og skal anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i relevante udvalg. Jeg skal gøre opmærksom på, at denne bemærkning i forbindelse med sagen blev udsat, er blevet udarbejdet. Denne sag skulle ellers behandles 7. november.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og i henhold til bemærkninger, så vil den blive behandlet i udvalget for infrastruktur og man vil også nok komme ind på i erhvervsudvalget vedrørende bæredygtighed.

Så er det Ane Hansen, forslagsstilleren.

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja, landstingsmedlemmer, partierne og Kandidatforbundet støtter mit forslag og dem vi jeg godt sige tak til.

Og det er også lidt mærkeligt, at der gives støtte udover det der er blevet foreslået i forslaget. Det er meget taknemmeligt. Men jeg finder det lidt forundrende over at Atassuts ordførerindlæg til mit forslag. Selvfølgelig med hensyn til tilskud og de forskellige krav der stilles fra dyrlægen, så regner jeg med at alle disse vil blive opfyldt.

Det er at der gives afslag på alene dette forhold, det finder jeg lidt forunderligt, fordi med hensyn til de tidligere dages er det dem der er meget fremme på erhvervsområdet, at hvor store bemærkninger de har haft til at de skulle tabe noget. Og her med hensyn til erhvervsfangerne som er de mindre bevilgede og at man bruge små midler til dette tilskud og derfor giver afslag.

Og ved færdiggørelsen af dette forslag, så er det at man giver støtte til flytransport udover det allerede afsatte tilskudsmidler. Dette ville indebære at man på yderdistrikterne nemlig i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, og Ammassalik så vil fangernes vilkår og deres økonomi blive afhjulpet. Man baner vej på den måde således at de derigennem kan opnå samhandlen mellem byerne på vestkysten og det ville være gavnligt for disse personer med hensyn til dem der kan støtte mit forslag. Derfor er der gode forhåbninger.

Her regner jeg med, at landsstyret næste gang de forhandler omkring serviceaftaler til flyselskaberne at de også på baggrund deraf vil henholde sig til mit forslag i deres forhandlinger fordi er jo enige om, at man i forbindelse med serviceaftale til yderdistrikterne, så plejer man at indgå aftaler, hvor der også ydes store tilskud. Jeg mener, at man også burde kunne undersøge med hensyn til de fangstdyr som de fanger i yderdistrikterne og at man baner vej for at de kan sælges, og at man kan få det løst på en fleksibel måde.

Med disse bemærkninger er jeg glad for at et absolut flertal i tinget støtter mit forslag.

Og afslutningsvis så skal jeg blot udtale at med hensyn til Demokraterne, så mener jeg, at de har misforstået grundlaget i mit forslag. Her er der tale om det allerede eksisterende midler og så er det blot at det er vejene man skal medtage. Man skal også være påpasselig med hensyn til flyvarer, at vi støtter jo alle sammen at vi skal være mere selvforsynende i Grønland. Og hvis man har haft sådanne hensigter, så er det bedste at man skal bane vejen for at det skal lade sig gøre. Og det gør vi så i mit forslag. At fangere i yderdistrikterne bliver afhjulpet på grundlag af deres erhvervsgrundlag.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlem for Erhverv, Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Først med hensyn til partiordførerne og forslagsstillerens bemærkninger, så vil jeg også sige tak på vegne af landsstyret.

Med hensyn til at dem der er imod forslaget og jeg er skuffet. Det ved jeg ikke undlade at nævne fordi jeg er skuffet over at Atassut ikke støtter dette forslag. Og at Demokraternes ordfører som vi har vurderet som et godt forslag fra landsstyrets side og som vi i princippet fuldt støtter, at de ikke kan støtte forslaget.

Jeg vil gerne have at man overvejer inden andenbehandlingen, især hos Atassut og Demokraterne, at deres mening som de har fremsat herved andenbehandlingen også kan være med til overvejelserne, om at ændre deres meninger, fordi vi må vægte det højt, at man i en del af Grønland, så hersker der nogle alvorlige erhvervsforhold. Og de skal afhjælpes.

Og med hensyn til dem der har med fangererhvervet, det må vi også støtte både fra landstinget og landsstyrets side.

Med hensyn til landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit så er der fangererhvervenes erhvervsmuligheder som man aktivt og realistisk vil støtte, det har vi allerede indgået aftale om. Og da det ikke kun skal være blot imod, så vil vi også yde støtte fra landsstyrets side.

Derfor med hensyn til Demokraterne og Atassut foreløbige meningstilkendegivelse her ved førstebehandlingen, så håber jeg, at de kan blive ændret ved andenbehandlingen. Men det er selvfølgelig op til dem selv. Men vi har gode forhåbninger til disse, idet som det blev nævnt af flere, så er det en større udnyttelse af vores ressourcer og det må vi også vægte højt.

Og her med hensyn til tilskud til transport så plejer vi at yde tilskud til skibstransport fra landskassen. Men hvad er der så vi ikke plejer af yde tilskud til. Det er Nuuk Imeq bryggeriet, vi yder tilskud til transport af tomme flasker. Nuka A/S produkter og transport af disse. Men ikke med hensyn til forslaget nævnte. Vi plejer også at yde tilskud til Neqi A/S og Maniitsoq Værft, det er jollereparationsværkstedet i Maniitsoq, den får også tilskud. Og Royal Greenland især med hensyn til transport af hellefisk der er fanget i Nordgrønland og til røgeriet i Paamiut. Men det er også cement som betoncentralen her i Nuuk sælger og transport af disse til kysten. Der bliver også ydet tilskud til disse.

Og hvorfor med hensyn til de levende ressourcer som der er stor efterspørgsel på ved resten af kysten. Med hensyn til hvalroskød, mattak og lignende. Hvorfor kan vi så ikke yde transportstøtte til disse. Og det er en større udnyttelse og når det er efterspurgt, hvorfor kan vi så ikke yde tilskud til disse. Og der er derfor vi har forhåbninger fra landsstyrets side med hensyn til den gode hensigt her.

Vi har ellers haft gode forhåbninger til at samtlige partier kunne støtte gode hensigter, men desværre har Atassut og Demokraterne foreløbig ikke støttet forslaget.

Efter at have nævnt dette så vil jeg også lige nævne følgende. At her ved finanslovsforslaget i hovedkonto 64.10.16 og de bemærkninger der er afsat til det, så er disse meget beklageligvis, så er der uoverensstemmelse med den grønlandske og danske udgave. Og derfor med hensyn til andenbehandling af finanslovsforslaget skal vi fra landsstyret komme med en rettelse, således at de bemærkninger der er i finanslovsforslaget, selvfølgelig skal de harmonere med den danske og grønlandske udgave, og det skal vi nok sørge for fra landsstyrets side.

Og med disse midlertidige bemærkninger, så er jeg ikke mindst glad for, at et absolut flertal her, nemlig Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundets ordførere med hensyn til forslag som også blev støttet fra landsstyret, at de samles om dem.

Så har jeg også forhåbninger til at den vil blive endelig vedtaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napatoq, ordfører, Siumut.

Tak.

Det er beklageligt at forslagsstilleren i forbindelse med sit forslag har nævnt udelukkende hvalroskød, isbjørnekød og hvidhvalskød i forbindelse med bæredygtig udnyttelse af landets levende ressourcer i sit forslag om fragtstøtte til hjemmemarkedets produkter og ikke nævnte de andre muligheder. Også fordi det er jo forslagsstillerens eget udsagn, hvor man så overskred de forslag som de oprindelige forslag.

Vi skal herigennem opfordre landsstyret til at overlade punktet til behandling i det relevante udvalg, fordi man skal afdække alle disse forhindringer der er, for det vil ikke være nok at komme udover problemerne omkring tilskud til transport.

Ligesom også man kom ind på de veterinærer myndigheders undersøgelse med hensyn til hvalros og isbjørne, selvom det er meget sjældent, så er der risiko for at der kan være trikiner i disse dyr.  Jeg skal understrege at i forbindelse med mit  bosted blandt disse mennesker så sker der et salg af disse kød og her i den forbindelse bruger man en almindelig læge for eventuelle risici for trikinose.  Derfor kan man meget let og med passende oplægninger bruge de sundhedsdistrikter der er til rådighed, men ved en tidligere bestemmelse har udelukket fersk kød af disse dyr. Det er derfor at jeg opfordre til at vi skal afdække alle de små problemer eller spørgsmål.

Jeg kan som eksempel nævne Nuka A/S i Ittoqqortoormiit har der været indhandlet store mængder moskusoksekød igennem Nuka A/S som skal videre til vestkysten, men med hensyn til EU’s krav,  er det blevet til at alt den kødmængde blev kasseret. Derfor opfordre jeg til, at med hensyn til at vi er efterkommere af nogen der har vinterforråd iblandt fangerfamilierne, så selvom man kan frygte at man kan blive smittet af disse kød. Men vi opfordre til fra Siumut, at vi også skal vurdere hvilke muligheder der hvis altså disse kød kan indhandles hos daginstitutionerne eller sygehusene. Også fordi de kan støtte fangerfamiliernes økonomi.

Derfor blev jeg også skuffet over Atassut fordi de normalt støtter fangerfamilierne når vi debatterer fangerfamilierne. Det er fordi de stiller på bagbenene med hensyn til forslaget.

Vi opfordre også landsstyret og udvalgene og tænke på, de grønlænderhuse der findes i Danmark og de mange grønlandske der er i Danmark, således at de også får mulighed for at bliver inddraget i overvejelserne. Fordi forslaget er meget interessant og udvalget også viderefører dette arbejde. Ikke mindst med hensyn til den sag landsstyret har startet, således at grønlænderhusene også inddrages i disse overvejelser. Det er EU’s krav og EU regulativer der står i vejen for det.

Vi har så fremsat vores begrundelser, hvilke problemer der eventuelt kan opstå og vi fra Siumut er glade for at landsstyret åbent ville køre sagen videre og tage disse spørgsmål som vi har nævnt og overlade sagen til udvalgsbehandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Gudmand Rasmussen, Atassut og efterfølgende er det Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Gudmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Som jeg kunne tyde for mit eget vedkommende, så vil jeg fatte mig i korthed, er at jeg tror at Atassut udmelding er blevet misforstået.

Med hensyn til de luftfartsselskaber som der kan indgås aftaler med. Ja, vi har allerede fremsat et krav om dette. Jeg vil dog ikke undlade at komme ind på følgende.

Det forslag, der er fremsat som er særskilt, så går jeg ind for forslaget med mine egne øjne. Med henvisning til forandringer i klimaet her i Grønland, så er det ligesom vi må fokuserer på transport af søvejen. Jeg ved ikke ved hvilken årstid de fanger hvid-,  og narhvaler i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit.

Men jeg vil fremkomme med et eksempel. Med henvisning til ændring af klimaet og hvilke muligheder de har givet hensyn til søtransport. Jeg vil tage et eksempel, så tog vi fra Sisimiut til Ilulissat for at forsyne dem med juletræer og lige før jul, så for vi også op til Qasigiannguit med safte lige op mod jul. Sådan er søvejen blevet til og en god mulighed.

Lad os tage et eksempel med hensyn til politik indenfor søtransport. Hvis man kan ændre på dem med en håndvending og med hensyn til transport og med hensyn til produktion, så vil det have en stor indvirkning.

Johanne Kristine som har overvintret i snart flere år i Ittoqqortoormiit, ja jeg har før været med dette skib, det er et godt skib som er et forsyningsskib og Pajuttaat i Diskobugten. Og vi kommer nu ind op internettet så kan vi også lime det sammen i computeren se isforholdene i syd-, midt-, og nordgrønland. Ja, hvis vi også af søvejen hvad angår søtransport og holdt op med at fokusere udelukkende på tilskud til luftfragt eftersom vi har myndighed over søtransporten.

Eftersom luftfragt er meget dyrt, så kan søvejen give yderligere mulighed. Vi er også bekendt med at man i Diskobugten og lige før jul som mange uddannelsessøgende og det er meget dyr transport vi betaler, så kan vi måske ændre det og omlægge trafikken til søvejen, det er ikke kun det.

Vi er bekendt med det langstrakte kyster i Grønland og hvis vi tænker på Upernavik og Uummannaq, og hvor der endnu ikke er ekstra søtransport. Ja, vi har tradition for at sende noget til vore familier rundt på kysten, ja, det er altså søvejen. Og muligheden herfor sætter ligesom grænser for det. Jeg vil ikke undlade at nævne 3 forhold som jeg har tænkt over. Jeg ved ikke hvor meget hvalroskød vil være rentabelt til at producere i Grønland. Og det samme også hvad angår isbjørnekød og Naturinstituttet er meget opmærksom på fangsten af nar-, og hvidhvaler.

Med hensyn til forslaget set fra mine egne øjne, grundlæggende kan jeg gå ind for forslaget, det er ligesom om Atassuts udtalelser er blevet misforstået. Og jeg skal med hensyn til Johan Lund Olsen, det er ikke første gang du prøver på at pådutte partierne ovenfra. Når vi har lavet en fejl, så er det ligesom om det ikke er passende at bruge at pålægge os ovenfra. Det er ikke passende. Vi begår alle sammen fejl. Og ethvert parti det er overalt fejlen opstår. Og hvis altså at man kan påstå fra talerstolen, at vi ikke er så kloge, det er ikke så sjovt for et parti. Når vi har begået en fejl, lad os selv finde disse og erkende disse fejl, det er sundt.

Jeg vil ikke være glad, hvis Inuit Ataqatigiits ordfører skal prøve på at give ordre til Inuit Ataqatigiit om fejlen, det samme er det for de andre partiers vedkommende.

Med hensyn til forslaget og det grundlæggende i forslaget, det finder jeg meget interessant. Hvis man kan udvide søtransporten og så vil det også føre meget positive økonomiske konsekvenser.

Ja, det vil jeg meget gerne have undersøgt, især til Johan Lund Olsen. Ja, klimaet har ændret sig til at blive isfrit året rundt. Ittoqqortoormiit fik sidst anløb af skib for længe siden, det er altså kravene fra samfundet som vi også skal tage hensyn til og tænke os om.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Flertallet af partierne har allerede støttet forslaget og med hensyn til spørgsmål der vil dukke op, og da samtlige partier har medlemsskab i udvalget, så kan sige det til udvalgsmedlemmerne og fordi de måske ikke kan besvares her fra denne talerstol.

Den næste er Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit og derefter Jakob Sivertsen, Atassut.

Vilhelm Kristiansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det jeg vil komme ind på i denne forbindelse, det er at vi har et naturinstitut i Grønland, som man arbejder med i det daglige med fanstdyr og den har medarbejdere, nogen der kommer fra europæerne og de seneste måneder så har KNAPK også indgået en aftale med Naturinstituttet en samarbejdsaftale. Og i den forbindelse så mener jeg, at der er grund til at præcisere følgende:

At i lande derhører EU i deres eget land i eget land med hensyn til nogen erhverv, så bliver der vurderet om hvilken værdi det har. Men vi efter afholdelse af ICC-konference i 1998, så er det da de arktiske lande samledes her i Nuuk , så er man blevet enige om at med hensyn til vores fødevarer og hvor meget det koster, så er vi blevet enige om at det skal vurderes.

Og dengang gav landsstyreområdet støtte til nogen værktøjer, og dermed med hensyn til fangere, så er de blevet sendt til afholdelse til konference her i Nuuk og efterfølgende, så er det blevet hvad det er for et fangstdyr, hvilken værdi vi lander om året i vestkysten også i østkysten.

Og her med hensyn til hvidfisk og narhvaler, og når man snakker og hvalros og isbjørn, så er det ca. 8,4 mill. kr. værdier ud fra de seneste vurderinger, så er det værdi man har landet. Og da samtlige ikke kan produceres så er det halvdelen, det er 4,2 mill. kr. som vurderet der kan produceres. Og derfor med hensyn til andre muligheder som for eksempel i andre lande, så kan man på den anden side at så sender de madvarer friskfanget, og vi her i Grønland, som råber højt om selvstyre, så har vi ikke nogen større selvforsyning af vores grønlandske madvarer.

Og med hensyn til det der blev fremsat som forslag her, og derfor for at kunne samles om de skænderier som vi skal samles om, så så jeg helst at man samles om noget som fangerne kan udnytte. Og med hensyn til importerede madvarer, det er også medvirkende til, at det formindsker vores værdier.

Derfor siger jeg tak til de korte bemærkninger forslaget har fået. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak.

Jeg har ellers været tilbageholdende med at komme op til talerstolen, men da vores skønne land Tasiilaq blev nævnt og da man kan stille spørgsmålstegn hvorfor landstingsmedlemmerne er så tilbageholdende, så mener jeg, at der er grund til at komme med nogle præciseringer.

At denne talerstol er et sted hvor man skal prøve på at tage beslutninger og det er det der skal danne grundlag for en korrekt beslutning.

Som for eksempel landstingsmedlemmet fra Ittoqqortoormiit allerede har nævnt, så er de 15 tons moskusoksekød, som var blevet kasseret, fordi de ikke kunne sælges, så blev det brændt, fordi de ikke er dyrlægekontrolleret.

I vores indlæg fra Atassut, dem vil jeg lige citerer: selvom Atassut i princippet er enig i forslaget, skal vi fra Atassut udtale at det i forbindelse hermed er nødvendigt, at der bliver produceret retningslinier på det veterinærer område, hvis transport af disse handelsprodukter, jeg gentager, handelsprodukter skal sikres.

Ligesom hvis Tasiilaqborgerne ikke får samme behandling som Ittoqqortoormiit-borgerne så skal både isbjørnekød og hvalroskød sælges, hvor der er fået en tilladelse. Disse produkter skal sælges til offentliges indhandlingssteder. For hvis ikke og uanset om de er blevet godkendt og hvis man ikke har fået stempel, så kan de ikke videresælges. Derfor finder jeg det mærkeligt, at Siumuts ordfører nævnte de mange små forhindringer, det er korrekt at disse små forandringer er så alvorlige, at de ikke kan færdigbehandles under denne samling i udvalget.

Derfor og såfremt vi ikke skal give nogen forgæves tilsagn til vælgerne fordi vi ikke kan nå på denne samling også fordi det er meget begrænset hvad vi kan nå ved denne samling. Så indstiller vi at disse opgaver bliver undersøgt i udvalget. Og vi skal også udtale, og vi sagde også at vi i princippet støtter det.

Og derfor med hensyn til at man råber højt om at man ikke støtter forslaget, og dem kan vi ikke gå ind for fra Atassut. Denne talerstol skal jo bruges ansvarligt og korrekt.

Og jeg skal også sige, at det er korrekt, at Siumuts ordfører, at vi også der hvor vi kommer fra bruger, at når først isbjørnekødet først har været undersøgt, så kan det også blive solgt til de offentlige institutioner, her der ikke tale om mattak. Men det som forslagsstilleren nævnte, det er 2 dyr som beklageligvis kan have nogen trikinesygdomme. Og med hensyn til det, så skal disse 2 dyr godkendes af en læge og blive undersøgt og jeg mener, at det er det der bør respekteres, det vil jeg gerne præciserer fra Atassut.

Afslutningsvis skal jeg også udtale, at landsstyret i deres svarnotat kom ind på at tilskud ikke skal være sovepude, det må man også lægge mærke til, fordi forslagsstilleren fremsætter sit forslag, ikke for at komme med en sovepude.

Så sagde landsstyret at det ikke bør være under 50% som for eksempel og hvis man sender 2 kg fra Siorapaluk, så vil landsstyret have, at tilskuddet ikke skal være større end 200,00 kr. og derfor med hensyn til 2 kg forsendelse fra Siorapaluk, så blev det nævnt, at så vil den komme til at koste 200,00 kr. altså kun transport.

Derfor sagde vi fra Atassut, at samtlige ting der trænger til at bliver afklaret, de skal først afklares, så skal vi behandle forslaget. For hvis vi tager en beslutning her og nu henover alle de små forhindringer og uden at vide hvad resultatet vil blive. Det er så den beslutning vi vil komme til at tage.

Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Palle Christiansen, Demokraterne, og den næste Landsstyremedlemmet for fiskeri og Fangst.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Der er mange ting der skal være på plads før et forslag som det her overhovedet af hver at gå videre med. Så bli´r der snakket om dyrlægeattest. Vi har set i Sydgrønland, hvor svært det har med at få undersøgt alt de kød det skal ha´, og det har ennda haft en dyrlæge placeret dernede, som nu skal så skal placeres i Nuuk. Der var der tale om, at den sku´ flyttes herop.

Hvis man så skal ha´ en dyrlæge, hvor der skal tjekke hvalros og isbjørn og alt muligt andet, hvor skal vedkommende placeres.

I Qaanaaq eller Ittoqqortoormiit eller Tasiilaq. Det er noget området der skal dækkes hen. Og hvis der skal været en eneste sted, så bli´r det en meget meget dyr ordning.

Så bliver der spurgt til, hvorfor, at det var mærkeligt at vi fra Demokraterne ikke kan tilsluttes os forslaget. Det er egentlig ikke så underligt, for som jeg sagde så er det et forslag som omhandler tilskud.  Hvis vi bli´r  ved med at vedtaget sådan nogle forslag omhandler tilskud, så bibeholder vi det grønlandske samfund som et ”tilskudssamfund”, og det var det vel vi skulle væk fra. Det får så også samfundet som vi efterhånden blev ”lullet” ind i. Det var det vi skal vågne op af, hvis vi skal lære at ku´ klare selv. Så bli´r der brugt termoen (termen.) fangererhverv. Erhverv. Jeg blev forlagt en undersøgelse hvor der står, hvor der blev taget af en fanger fra Ittoqqortoormiit, at hvergang en fanger fra Ittoqqortoormiit tjener 1.000 kr. – har vedkommende fået mellem 12-14.000 kr. i tilskud. Det er altså en dårlig forretning for samfundet. Så bli´r der snakket flypriser i forhold til de priser der var med skibet. Jeg kan forstå, at måske lå en fejl i oversættelsen. Det er selvfølgelig beklageligt, hvis der har været det.

Hvis vi så tager eksemplet med at den mængde penge der i dag bli´r  brugt til støtte til skibstransport, hvis det var det der er ment, at det var den støtte der skal fordeles mellem skib og fly. Så skal man jo opmærksom på, at hvis du skal bruge samme pose penge til at sende fragt  med skib eller med fly, og du vælger at brug, - når nu er det på fly – Ja men,  så rækker pengene ikke særlig langt. Fordi det er dyre, at sende med fly end da med skib. Og det vil sige, jo mindre du ka´ sende jo mindre kød får du solgt, jo færre tjener fangerne. Så det er jo igen et dårlig forslag.

Så er det blevet lavet et eksempel; med det koster koster 400, - kr. og få sendt 2 kilo fra Siorapaluk. Ja men, så la´ dog vær med at sende 2 kilo ad gangen, hvis det er så dårlig forretning. Så send 50 kilo ad gangen. Så falder den gennemsnitlige kilopris, så kan det bedre betale sig. Lad vær med at sende de der små portioner ad gangen.

Og det skal heller ikke være en himmelighed, at det fra Demokraternes side er en mærke sag, at få indført kostægte priser. Det priser vi har i Grønland er uigennemsigtig, fordi alle få tilskud, til det ene og til andet. Lad os dog finde ud af hvad tingene koster.

Så bliver der også nævnt ordet, at det foregår på et bæredygtigt grundlag. Det tror jeg ikke, at

Naturinstituttet helt enig med jer i, nu har vi set med hvidhvaler. At den kvote det anbefaler man, man holder sig til, det er 100 dyr området, og der blev fanget op mod 700. Det er ikke bærdygtighed, det er rovdrift. Så når i bruger ordet bæredygtighed, så kunne jeg godt tænke mig at vide, at det er for fangerne, at fange erhvervet, eller om det for bestanden. Tak skal I hav.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Landsstyreformanden fiskeri og fangst, og efterfølgende Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.

Fra Siumut den opfordring der blev fremsat igen, nemlig det grønlandske madvarer til Danmark og begrænsningen på 5 kilo. Og det er så, når vi sender grønlandsk madvarer til vore grønlandske familier i Danmark, og forsendelsen er af at, den kan blive udbygget, så er det rigsmyndighedernes regering der har pr. det vil sige d. 27. september har efterfølgende oprettet en arbejdsgruppe. Og denne arbejdsgruppe har undersøgt det gældende retningslinier, og at med hensyn til udbygning af import til erhverv og for øvelse og forsendelse fra person til person. Alt disse muligheder har man fået undersøgt.

Arbejdsgruppens rapport blev afgivet til Landsstyremedlemmet i Juni 2003.  Og det er et eller fisk eller hostehold og det er så 5 kilo grænsen på forsendelsen af vildt. Og derudover så blev der  opfordret til at vurderet, at producenter der har tilladelse, at få godkendt til eksprot. Så skal man have godkendelse fra kunde opnår ekspor til Danmark. Og på baggrund, så har man rettet henvendelse til NUKA A/S, om hvilket overvejelse den har i den forbindelse. Det skal også nævnes at dengang da KNI havde en butik i Danmark, så har det været let at kunne handle med kød i Danmark.

Det blev en værret bl.a. opfordret af med hensyn til patienthoteller, med hensynt til indførsel af grønlandske proviant fra Grønland. At disse kan betragtes som en slags ambassader, og dermed kan kan importere  grønlandsk proviat til eget brug i Danmark.

Og af med hensyn til Grønlænderhusene, så kan det også blev brugt som mellem slags mellemstation, hvor det kan stå for, distribution til grønlændere i Danmark. Da der kan også udvide sig og skulle gælde for fænglser. Men begrænsning på 5 kilo er stadigvæk i kraft. Og levnedsmiddelstyrelsen  i Danmark har haft til opgave at lave nogen retningslinier på det område.

Den 1. oktober 2003 så har levnedsmiddelkontrollen har man skriftligt rettet henvendelsen til levnedsmiddelkontollen og ligeledes med hensyn til den rapport til patienthotellerne og grønlænderhusene. Den er blevet sendt til disse institutioner. Og indtil nu så har levnedsmiddelkontrollen ikke kommer ind på besvarelsen på den henvendelsen, så kan vi ikke sige hvad for en besvarelsen de har sendt.

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Forbedringer af fangererhvervets vilkår ved produktionen, ja så plejer man at fremkom med alle disse forhindringer der er man kan opdrive. Det er meget underligt. Men vi fra Inuit Ataqatigiit eftersom vi har lovet at ville forbedre fangererhvervets levevilkår, og at vi også bruger mere vores levende ressourcer. Så prøver vi ad forskellige vare frem for at, og vi vil se hvilket resultater vi kan opnå. Og vi har fremsat et forslag for at se hvilket resultater vi derved kan nu opnå. Og herved kan vi se hvilket partier, ligesom der sætter sig bagbenene og ligesom opfordret til at være negative. Det er heldigvis sådan her i salen at der flertal vil gå ind for et arbejde for forbedringer fangererhvervets levevilkår.

Agathe Fontain, fra Inuit Ataqatigiit, at vi må jo arbejde for at mindske tilskudsstørrelserne.

Det er demokraterne…………….

Ja, det er her i snakker om hvor et land tilskud ikke kan udelukkes, det er samme gør så gældende i andre del af verden. F. eks. Hvis vi tager Danmark,  ja, landbruget i Danmark lever næsten udelukkende af tilskud også i forhold til Illoqqortoormiut fangerne meget større.

Også fra EU, det gør man indenfor for, det accepterer man også fordi, man har brug for deres produkter. Det gør så gældende også for os med hensyn til grønlandske mad, og også fordi vi har brug for det uanset om vi skal yde tilskud til disse.

Med hensyn til kød der blev nævnt i vores forslag, så er vi bekendt med man kan blive syg, eller at der er risiko for at blive syg at det,  risikoen er ikke større i forhold til høns og kyllinger. Ja i vores forslag har vi fremlagt. Ja vi for at være glad for den støtte vi har fået med hensyn til vores forslag. Så er det så vi har fået lysere tider med hensyn til det muligheder som vi eventuelt kan efterlyse i fremtiden.

Ja, vi har forskellige produktionsanlæg som opfylder kravene, EU´s krav med hensyn til produktion. Og det vil og vil meget gerne støtte forslag fra Inuiat Ataqatigiit.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Jens Napatoq fra Siumut, for en kort bemærkning, og efterfølgende Otto Jeremiassen, Atassut.

Jens Napatôq, ordfører, Siumut.

Det med hensyn til Godman Rasmussen Jo nu er,,,. Xxxx.. Plejer overændre Illoqqortoormiut, det er ikke korrekt, at argumentation fra at med hensyn til større søtransport det har vi allerede bemærket til forslaget. Og det har allerede opfordret til åbningsdebatterne.

Med hensyn til demokraterne af  ønsket om at man fjerne tilskudsskævning, jeg håber på at vores gratis tandlægebetjening vil blive ramt, og ligledes med hensyn til tilskud til medicin eller ej, eller så bli´r  man nød til tage betale for det der, jeg håber ikke det bliver tilfældet.

Det blev bl.a. nævnt at med hensyn til det der blev fanget i om året det er 200 hvidfisk og narhvaler. Men det er jo tale om Illoqqortoormiut Qaanaaq og Ammassalik området. Jeg håber ikke med, og jeg regner ikke med at det er ikke så mange dyr som man fange på. Og jeg mener at det er ikke på sin plads at man blander alt muligt andre steder ind. Og når vi ser op flytransport og det prøver man allerede det udnytter man allerede om en lille målestok. Men at man baner vej for det og at den bliver forøget den transport, det er meget meget taknemmelig, fordi det vil gi´  erhvervsmuligheder.

Og  med hensyn til Jakob Sivertsen kom ind på at den xxxx. , den er så vigtigt, også sagde han at man i også selv i samarbejde med, med med at sælge sådan noget kød børneinstitutioner, eller alderdomshjem.

Jeg skal lige også præcisere over for Jakob Sivertsen, at det er i landet er blevet til et et valg, kreds under et og vi bliver ikke valgt til både på vegne af Ammassalik eller Illoqqortoormiut kommune. Og da der er blevet kommenteret af være under dagsordens punktet ud over ordførende, så vil vi endnu engang for ord mødelederen opfordret til at det fremkommer med korte bemærkning.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Otto Jeremiassen, Atassut. Det bliver ganske kort.

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Det er det tidligere ordførere både fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, at Atassut ikke længere yder støtte til fangererhvervet. Atassut støtte til fangererhvervet, den er uændret, men det er i forbindelse med sin senere forslaget som vi fra partiet har kommenteret og det er så det, det er mattak, isbjørnekød og hvalroskød. Og uanset så vil vi at mattak bliver solgt i butikkerne, men det vist kun i de større byer, eller om i de få kommuner. Og det er derfor, eller det derfor vi mener, at den mulighed som man også kom lidt ind på i dag og nævnte at man i forbindelse med forhandlinger af serviceaftale til flyselskaberne, kan opnå en formindskelse af pris fragtprisene.

Jeg vil gerne lige sige til Landsstyremedlemmets besvarelse. Forslagssteden har ønsket støtte til omkostninger til luftfragt af produkter af specielle fangstdyr, således at fangsten kan fordeles i Grønland medens den er frisk, og ikke skal afventes skibslejlighed efter islægsperiode. Det skal påpeges at der i forslaget henvis til held hvalroser isbjørnekød og hvidfisk narhvalsmattak. Og derfor da der blev nævnt klart i både for forslaget og svarnotat, om at man skal støtte fangerhvervets vilkår. Så vil vi ellers have gi´ støtte.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste bliver så Landsstyremedlemmet for erhverv.

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Tak, til den sidste endelig indlæg. Når landstingmedlem fremsat der et forslag om et konkret forslag, så plejer vi i landsstyret at fokusere på det konkrete forslag eller forespørgsel.

Efter som det blev forespurgt, og det vi har besvaret, at vi givet denne besvarelse. Der må blot gentage at vi blev fra landsstyrets side beklage Atassut og Demokraterne under 1. behandling her, om med hensyn til fangererhvervet og særdeles for fangerne er at de ikke har kunnet samle som den støtte vi har givet fra landsstyret og fra de to andre partier.

Også fordi vi ikke yder støtte til fangererhvervet, er så, jeg vil fangererhvervet dårliger vilkår. Selv om jeg i mit tidligere eksempel har sagt, at betoncentralen er for fragtstøtte cementblok er ikke et  levnedsmiddel. Og vi nok i samtidig yde støtte til sådan et transport med, hvad er så problemet at vi vil yde tilskud til vore fangerfamilier.

Jeg syntes at, det er et alvorlig problem, det må jeg sige fra vegne af landsstyret. Og jeg vil hellere ikke undvære at nævne forslags det eller under fremlæggelse har sagt, at det er helt rigtigt, at det største forhindret er nu fragtomkostningerne som er for høje. Så derfor som fremført af Inuit Ataqatigiits og Siumuts ordfører, som væsentligt at de forskellige flyruter og i.f.m. servicering, det er det man skal opretholde, så kan man disse aspekter i forslaget er indarbejdet i forskellige muligheder. Det er vi også opmærksom på i fra landssstyrets side. Og i denne forbindelse skal jeg også erkære at landsstyremedlemmet for infrastruktur og trafik, er helt klar.

Også med hensyn til med det formålet at lempet vilkårene for fangerfamilien. Og som sagt i forslag at vi også skal være med til disse forhandlinger. Og til sidst skal jeg også lige bemærke til Godman Rasmussen, - fremtids øøhhhh, spå, Spå fremtiden, det er meget svært at, også med hensyn til klimaet her. Vi har set ikke genskab til om vi til næste år får islæg i nordgrønland eller i Ittoqqortoormiut eller i Ammassalik.

Vi må være i forudse, eller hvad sk… være påpasselig, og det er altså fragtstøtte vi snakker om. Altså inden , i den endelige vedtagelse af finanslov, så kan vi også tage det aspekter der er i forslaget i med betragtning i. Det er derfor jeg som væsentlig har sagt, at der i finanslovsforslaget har været til 1. behandling skal 2. behandling ske slutningen af denne måned. Så vidt jeg husker d. 28. november og til den tid, med hensyn til fragtstøtte det er ad søvejene som søtransporte, så må vi fremsætte et ændringsforslag til denne støtteordning, også fordi flertallet her i landstinget, har støtter , skal støtte os i denne.

Jeg forstå at Inuit Ataqatigiit, Siumut og kandidatforbundet støtter forslaget. Så derfor må landsstyret fremsætte et ændringsforslag i for kun inden 2. behandling af finanslovsforslag, inklusive en med et eventuelt støtte til luftfragt. 

Vi finder det væsentligt til i landsstyret at vi skal arbejde udfra  bæredygtig udnyttelse. Det er derfor vi har i vores besvarelse har sagt, at fangstdyr, det pågældende fangstdyr som er nævnt, at det skal selvfølgelig også udnyttes bæredygtigt forsvarligt.

Det er så må vi også finde frem ordning i dette hensigende. Vi finder også det væsentligt at i landsstyret, at det krav, vetærinere krav, det skal også opfyldes, det er også meget væsentligt. Men ud fra det vi kendskab til, så er det det produktionsanlæg eller indhandlingsanlæg som skal indhandle disse råvarer i Qaanaaq, Ittoqqortoormiut og Ammassalik, at det er deres produktionsanlæg er det er allerede besiddelse af en indtil leje og er godkendt af dyrlægen. Det er derfor vi i den forbindelse har understreget at regelsættet skal også følges os det.

Og med hensyn til vetærineret krav. Det er også det der bli´r fulgt i dag i Qaanaaq, Itoqqortoormiit og Ammassalik, i Nuka A/S´s produktionsanlæg.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

William Kristiansen, for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

William Kristiansen, ordfører, Inuiat Ataqatigiit.

Vi der stilles krav til os folkevalgte, for det første, at vi skal ikke lyve, og for det andet vi ikke skal være dovne. Det er, det politiske arbejde, og det mener jeg, at det er hensigtmæssigt, det jeg skal tale mig om, at det nedgang i narhvalerne, i 1979, da man begyndte at snakke om disse i nordgrønland.

Så var jeg som deltager i NAMMCO ikke kun én gang men flere gange. Og vi har siden dengang nået skriftligt, at siden da man startede dette skrivelse, så står der at vi allerede i 1978 så vil vi have udryddet narhval og hvidfisk.

Nu er der gået 25 år, hvor Hans Larsens gamle kateket i Nuussuaq spurgte , at der ikke er nogen ændringer på hvidfisk og narhvals rute på det område deroppe. Og derfor tror man på vores argumentationer i også i Naturinstituttet. Det er derfor med disse bemærkninger, at jeg siger at man ikke skal lave nogen skræmmekampagne vedrørende disse.

Med hensyn til det, så har jeg også deltaget i udes og andre steder omkring udnyttelse af sælkød. At når man så fanger sælkød, så er det kun indvoldende der blev undersøgt, og man laver ikke noget stort ud af det, og fordi fangerne har stor kendskab til deres fangst. Og jeg vil blot udtale slut, at fangerne lander fangstdyr op til 300 mio. kr. årligt, og derfor er der kun tale om en meget lille del af fangstdyr, og vi har også mange fanger i Grønland, at det vil vi også ved blev med, og hvis det ikke er det, så vil det ikke være Grønland.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste der vil sige, det er Landsstyremedlem for øko, finanser og Udenrigsanliggende, og efterfølgende Godman Rasmussen Atassut.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggende, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Dette forslag, og der vil behandle den i den forbindelse med forberedelse af svarnotat fra Landsstyret, så har vi også fundet det vigtigt, at vi har givet mulighed ved at bruge 64.10.16. omkring søfragt, og denne blev oprettet dengang da jeg var landsstyremedlemmet for økonomi i 80´erne, den der selektive fragtstøtte.

Men denne mulighed eehh, har indebåret forskelsbehandling af befolkningen uans..  eehh,  afhængig af hvor man bor henne. Det vil sige, at så er det nok ikke så interessant at bibeholde fangstdyret der blev fanget til efteråret til skibsanlæg til foråret. Og derfor med hensyn til vej.

Det er så fiskeindustrien og betoncentralen der udnytter denne mulighed i stort omfang. Og hvis vores, hvis vores produkter i Grønland skal kunne konkurrere med det importører så skal den ikke være dyre. Og der så historien er bag den selektive fangst dyreste.

Derfor med hensyn til, i yderdistrikterne og bygderne og der 50,- kr. har meget stor værdi der, så må vi også være påpasselig med som om at ervhervet og fangeerhvervet sættes spørgsmåltegn ved det i og med  at den skal være rentabelet. Der er sådan nogen støtte muligheder vi efterlyser her.

Jeg mener at forstadet kan bruges til at finde noget input om i  udvalgsarbejdet, og det er kun udvalgsmedlemmerne der vil fantasi, der vil være begrænsende. Jeg mener ikke at vi officielt kan godkende at hvalroskød kan produceres og sælges. Men det man prøver på at det er givet muligheder denne forslag er at , at man officielt kan nedbringe fragtstøtte eller transportstøtte personerne imellem.

Jeg mener at, dette hovedkonto 64.10.16, den er blevet formindsket i løbet af årene, og den vil ophøre.  Jeg kan også forestille at det der kan behandles i udvalget, det er at fangerforeningerne kan være dem der kan sælge til indkøberne i de større byer, og dermed kan man også udnytte dette transport, uden at indblandet det offentliges indhandlingsstyre produktionsstyre. Landsstyremedlemmet for Erhverv har allerede nævnt at man skal indgå nye serviceaftale med luftfartsselskaberne.

Og hens hold til den serviceaftale når vi så har betalt flyruterne og at man være udnytte denne så kan man også billiggøre transport af disse. Vi har allerede betalt for den, øøh, fragtagtigt, derfor vi bør også ku´ kunne udnytte den, og det er også korrekt, at fangererhvervet har det dårligt, den næste det bliver så at vi kan ikke sælge fangererhvervets fangstdyr til forbrugerne. Og derfor med hensyn til at, der gives mulighed til at bestemte fangererhvervets destinationer, og give dem bedre vilkår, - jeg mener det er det vi i fra landsstyrets side ved at opfordre der i

landstinget kan overveje.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og det er Godman Rasmussen fra Atassut. Så er det også Jakob Sivertsen også fra Atassut.

Godman Rasmussen, ordfører, Atassut.

Først med en ting til Jens Napatoq, så vil jeg ønske, hvis jeg har udtryk mig forkert, og det ønsker jeg også vil minde om at der, der er ikke plads til så stort skib til Illoqqortoormiut, ja, det var Tasiilaq, jeg ellers skulle sige, jeg kom til at sige det Illoqqortoormiut. Det ser kun to skibsanlæg om året deroppe.

Men mit dermed hensyn til forslags stiller forslag, at jeg er glad for den på det område, fordi hun brugte overskriften at når man ikke længere kan for skibsanlæg, men man kommer jo hele tiden også ind på 5 kilos sending af kød til Danmark.

Jeg mener ikke det har grund til at snakke om disse 5 kilos, jeg ved ikke om Danmark, at man ikke kan længere kan få skibsanlæg i Danmark i vinterperioden. Det er det jeg vil nævner at Danmark får masser af landbrugstilskud f.eks. fra EU, for det man sagde at man må nok bruge af den, når man ikke kan få den man elsker, så må man være tilfreds med de man kan få. Jeg mener, jeg er også helt enige med at lufttransport den er meget dyrt. Og det er derfor  jeg sagde, at den bør undersøges.

Altså man bør undersøge søtransport om den kan forlænges, og det er det  som jeg gerne vil ha´ undersøgt. Jeg er også fuldstændig enige, at det er meget svæt at spå om fremtiden, vi kan ikke styre naturen.

  Men i mit første indlæg så lod jeg det ske igennem at forhold til tidligere hvor stort er klimaforandringer der har været, og hvor udtalt den er. Og nu har man så gode forbindelse til sagde jeg til dem, så kan man sige måske hele kysten om må hvor isene er henne, ved at udnytte satelitforbindelserne. Og at udtrykket, at vi ikke forsvarer fangererhvervet, jeg mener vi må send det tilbage for, man er også mener om at Atassut hele tiden har støttet fangererhvervet. Og man må helst ikke kan mistforstå dette udsagn. Og med hensyn til, det der er nævnt at det er hvalros og isbjørnekød, og at jeg sætter spørgsmålstegn ved yderdistrikterne, jeg mener at man ikke skal mistforstå.

Det er det får mørktid i vinterperioden. Jeg ved ikke om det er også fangere af narhvaler og hvidfisk i mørket. Det er ikke sådan vi skubber mod dette, det er ikke tilfældet. Jeg er også glad for at Willias bemærkning, at der det er ellers skulle ha´  været udryddes siden 1978. Og her skal jeg også lige erindret om at på baggrund af klimaforandringer, så er der aldrig noget isbjørne eller narhvaler som bliver lokket inde i isen.

Det er nok også heldigvis at, vi stadigvæk har disse fangst på grund at der ikke er længere bliver spærret inde af isen. Og det er det, og jeg har ikke modsat og sagt noget imod forslaget, og jeg har også citeret vores ordførers indlæg. Det er at man har jo bredere mulighed for søtransport, det er det jeg har medtaget, på det, det er ikke kun yderdistrikterne men det hele Grønland vi bør kunne samle som.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jakob Sivertsen, Atassut, og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Ja, mange tak, det bli´r ganske kort. Det er, det klare spørgsmål, to der vedrører to dyre hvor man kan blive syge af. Og det vil fremlagt, fremsætte. Mange tak, at Tuusi at du komme et korrekt besvarelse. Det bli´r også nævnt at disse ikke kan indhandles til offentligt indhandlingssted. Og derfor med hensyn til at Landsstyremedlemmets gode besvarelse til vore bemærkninger fra Atassut, det siger vi tak til, og så ser vi frem til udvalgsbehandling af dette spørgsmål.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og for tredje gangaskal vi fra mødelederen erindre mig om at den man blev først behandlet, og det vi er også afsluttende bemærkning til dette punkt, så er det Jensigne Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Ja, Beklageligvis, så er det landsstyret der gør at vi forhaler sagen og det med hensyn til der har med vores, deres opfordring, deres svarnotat, så sagde; Jeg citerer: Det er således at landsstyret håb at det direkte mellem aktørerne på markedet vil kunne findes fleksible løftninger der kan medvirke til at løse forstads ….. påpeger problem.

Vi er enige på det området. Og der vil respektere disse løsningsfl… muligt det er så kan vi afslag for vores forslag, det er ikke så lys, at vi ikke støtter fangerne i yderdistrikterne. Og det er så jeres egen skyld, at vi behandler dette punkt unødet langt. Og at selv om vi allerede fra Atassut har gjort afslag, så vil vil også være med i samarbejdet, når den udvalgsbehandlet, og der skal ikke her i tvivl om dette forhold. O

g ligeledes med hensyn til indgå serviceaftaler på lufttrafik området, at man kan lave noget løsninger, hvis det har lavet nogen præciseringer i svarnotatet så kan vi eller ha´ uden problemet gå videre. Man kan eventuelt også med til sælskin både fra Upernavik, Qaanaaq og Illoqqortoormiut, at man også kan medtaget disse undersøgelser med, selvom forslagsstilleren kun fokuserer på en konkrete dyr og fordi du ikke kom med noget konkret både fra Landsstyret side, og især fra landsstyremedlemmet, og at påpegninger om at Atassut ikke støtter fangererhvervet. Folk er jo ikke dumme, det er tale om en konkret sag her, at hvis landsstyret i deres svarnotat har undersøgt af at muligheder og givet gode argumentation, så kan vi ha´ behandlet disse meget let. 

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, og i fleretal i landstinget har taget beslutning om at den skal udvalgsbehandles, så kan Landsstyremedlemmet for Erhverv komme med nogen afsluttende.

Johan Lund Olsen, Landsstyretmedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Det bliver til afsluttende, jeg vil blot nævne at i næste uge d. 20. november, så vil vi her i salen diskutere fangererhvervet. Og den til den tid så vil alt disse spørgsmål man også kom ind på her diskutere. Men her i det forslag, det er det vi prøver på at behandle det konkrete forslag.

Jeg er også glad for at den hensigt man har her, hvor flertal samles som, nemlig  at der skal kunne ydes tilskud til luftfragt, og der så flertal der gå ind på det. Og vi vil, vi har også allerde udtryk vores samarbejdsvilje for at få relateret, det vil sige udvalgsarbejdet. Og derfor er vi meget glade for fra landsstyrets side, at fangerne som allerede har alvorlige vilkår, især i yderdistrikterne, disse har også stort behov, at få støtte fra landstinget herfra.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har ellers sagt, at jeg vil gi´  landsstyremedlemmet afsluttende bemærkning, og da den skal behandles i udvalget og vi stopper så her, og vi går så videre til punkt, næste punkt, og det er punkt. 79.

Forslagstilleren er Ruth Heilmann, vær´så god.

7. mødedag, onsdag den 12. november 2003, kl. 17:03.                                                           

Punkt 79.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landstinget pålægger Landsstyret at arbejde for at der afsættes midler på finansloven for 2004 til udvidelse af skolen i Atammik.

(Ruth Heilmann)

(1. behandling)

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Jeg fremsætter følgende beslutningsforslag med henvisning til § 32 i landstingsforretningsordning. Forslag til beslutnings landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at også at sætte midler på finansloven for 2004 til udvidelse af skolen i Atammik.

I forhold til andre bygder er indbyggertallet i bygden Atammik vokset betydeligt, hvor antallet af børn vokset betydeligt, og der unge i den fødte det alderstadier voksende, vil indbyggertallet uden tvivl vokse i yderligere i fremtiden.

Kommunen har nu i adskillige år fremsend bygderbestyrelsen ønsket om udvidelsen af skolen i Atammik til Hjemmestyret og Landsstyret uden held.

Lærermanglen er et stort problem i Atammik og lærerne rejer på grund af pladsmangel og skolens forældede tilstand, da stedet ikke er attraktiv som arbejdsplads, hvilket er beklageligt, da de mange børn har behov for dem. Men også fordi det er vigtigt at have faglærte lærere grundet de mangle traumatiske oplevelser bygdebeboerne har været igennem.

Da jeg anser det for tvingende nødvendigt, at der afsættes midler til modernisering af skolen i Atammik i 2004 foreslår jeg derfor at denne prioriteres.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann har til denne samling fremsat forslag om, at det pålægges Landsstyret at arbejde for, at der afsættes midler på Finansloven for 2004 til udvidelse af skolen i Atammik.

Det skal overordnet oplyses, at i lig med rapporten om byskolerne har Landsstyret udarbejdet en rapport om bygdeskolernes bygningsmæssige behov.

Disse to rapporter for byskoler og bygdeskoler har dannet grundlag for udarbejdelse af en sektorplan for det kommunale grundskoleområde.

Sektorplanen er den første af sin art i forbindelse med en samlet anlægs- og renoveringsplan for en sektor.

Sektorplanen vil udgøre grundlaget for prioriteringen og planlægningen af udbygning og renovering for hele grundskoleområdet. Der opnås herved en sikkerhed for, at ressourcerne anvendes effektivt og målrettet i forhold til det behov, der er gældende for grundskoleområdet.

Der opnås med sektorplanen endvidere en åbenhed og gennemsigtighed for prioritering og planlægningen af bygning og renoveringen af grundskoleområdet, hvilket Landsstyret også finder vigtigt.

Sektorplanen vil blive fremlagt til orientering for Landstinget under denne samling. Sektorplanen er et udtryk for, at Landsstyret, ligesom forslagsstilleren, har grundskoleområdet som særskilt indsatsområde. Dette har Landsstyret ligeledes fremhævet i de almindelige bemærkninger til finanslovsforslag 2004.

Det skal oplyses, at i bygdeskolerapporten er skolen i Atammik prioriteret som nr. 13. Rapporten angiver, at skolen skal udvides for cirka 8,2 mio. kr. Skolen i Atammik er indarbejdet i sektorplanen for grundskoleområdet med start i 2008.

Landets bygdeskoler er for manges vedkommende, hvad man kunne kalde for bygningsmæssigt nødlidende og der er desværre mange bygder, som er i en endnu dårligere bygningsmæssig forfatning end skolen i Atammik. Desværre er det ikke hverken praktisk eller økonomisk muligt at løse de presserende problemer på en gang.

Jeg vil bede om Landstingets forståelse for, at prioriteringen og planlægning af udbygning og renovering af grundskoleområdet nøje følger en vedtaget sektorplan. Der opnås herved som nævnt en sikkerhed for, at ressourcerne anvendes effektivt og målrettet i forhold til det behov, der er for hele grundskoleområdet. Alternativet er, at Hjemmestyret selvfølgelig afsætter endnu flere midler til området.

Uanset en eventuel forøget ramme til grundskoleområdet, er det dog min faste overbevisning, at vi skal have en prioriteret plan, som vi er enige om at følge.

På denne baggrund kan Landsstyret ikke anbefale forslagets vedtagelse.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og vi  går over til partiordførerne. Først er det Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Tak. Siumut har følgende bemærkninger til forslaget.

Som udgangspunkt ser vi det som afgørende, at standarden for vore skoler tilpasses til hensigterne med Atuarfitsialak. Denne nyordning har eleverne som det centrale omdrejningspunkt i skolen.

Det er Siumuts grundlæggende holdning, at skolen skulle være et attraktivt sted for eleverne, et sundt og værdifuldt arbejdsplads. Det er vigtigt, at arbejde og sikre vore børns uddannelse. Her spiller lærerne en stor og uundværlig rolle i udviklingen af vore børns faglige kundskaber.

Ser vi tilgængeligt. På den bygningsmæssige standard i mange bygder, må vi indrømme, at der eksisterer et stort behov for forbedringer. Tingenes tilstand som den er i dag er ikke tilfredsstillende, hverken for eleverne eller for lærerne.

I tilknytning hertil er vi bekymrede for den store lærermangel i bygderne. Dette problem må vi opfordre Landsstyret til at søge en snarlig løsning på. Vi har brug for en grundlæggende planlægning i Hjemmestyret for kommunerne.

Vi er i Siumut tilfredse med, at Landsstyret har udarbejdet en prioriteringsplan for  renovering og udvidelse af skolerne på kysten. Men en løbende revision af prioriteringerne er nødvendig.

Alligevel mener vi i Siumut, at denne prioritering skal forbedres. Med henvisning til forslag til Finanslov for 2004, som netop har været til førstebehandling, skal vi anmode om, at de forskellige udvalg, der har relevant til dette forslag bliver hørt i Finansudvalgets behandling.

Vi vil med henvisning til punkt 152 derfor opfordre stærkt til, at de relevante udvalg bliver inddraget i dette arbejde, idet Landsstyret lige som udformer Finanslovsforslaget uden om Landstinget. Vi opfordrer dermed Landsstyret til at overveje ydelser af midlerne til renovering og modernisering af skolerne med det formål, at opfølge hensigterne med Atuarfitsialak.

Hvis vi skubber disse nødvendige tiltag foran, så vil det bevirke voksende økonomiske problemer.

Vi tager med disse ord til efterretning, at Landsstyret ifølge svarnotatet er opmærksom på behovet for en udvidelse af skolen i Atammik.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Derned er det Kista Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit.

Kista Lynge Høegh, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Til dette dagsordenspunkt har Landstingsmedlem Ruth Heilmann foreslået, at Landsstyret skal foranledige, at der bliver afsat midler i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven for år 2004 til udvidelse af skolen i Atammik.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at ….henvisning til landets økonomiske situation og behovet i forhold til skolebyggerier må prioritere.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit endda gerne være med til at finansiere alle behov inden for skoleområdet i Grønland straks. Hvis vi penge til det. Men som vi har sagt tidligere er det desværre umuligt.

Derfor mener vi også i Inuit Ataqatigiit, at der i forbindelse med udvidelse og renovering af skolerne må foretages en nøje prioritering, der samlet set tager udgangspunkt i behov for alle landets skoler.

Vi tænker i den retning på, at f.eks. Siorarpaluk slet ingen skole har, idet den tidligere skole er blevet klassificeret som værende ubrugeligt til dette formål. Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at der i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven må foretages en prioritering, hvorfor vi også mener, at sådanne punkter hjemme under dens behandling.

Dette hænger også sammen med prioriteringen af de anlægsønsker, som kommunerne indsender til Hjemmestyret, hvorefter de så prioriteres.

Derudover er vi selvfølgelig åbne overfor at diskutere behov, der af en eller anden grund lige pludselig kan opstå.

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive, at vi mener, at forslaget må inddrages i prioriteringspuljen, hvorefter vi ikke støtter forslaget.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Ruth Heilmann argumentationer i sit forslag hilser vi velkomment i Atassut. Det er nemlig et faktum, at fastholdelse af uddannede lærere på grund af ringe undervisningsfaciliteter kan være vanskeligt ikke alene i Atammik men i hele vort land.

Atassut følger med i etableringen af en kvalitetskontrolinstans på skoleområdet både i by og bygder.

Atassut skal i forbindelse med nærværende endnu engang efterlyse den lovede udlevering af prioriteringsliste over renoveringsmodne bygninger på skoleområdet til landstingsmedlemmerne.

I Landsstyrets svar til Ruth Heilmann bliver det synliggjort, at skolen i Atammik står som nr. 13 på listen. Det tyder på, at der allerede eksisterer en prioriteringsliste som endnu ikke er præsenteret overfor Landstinget.

Da Atassut finder det vigtigt at der bliver foretaget en  hensigtsmæssig prioritering og finder det således uheldigt hvis praksis bliver eventuel igangsættelse af renoveringsopgaver hen over hovedet på en forsvarlig prioriteringsliste vil dette betyde ukontrollable igangsættelser. Landsstyret må derfor præsentere en prioriteringsliste til Landstinget.

Atassut skal ved nærværende ikke undlade at udtale, at vi er tilfredse med, at den i 1995 under vores koalitionssamarbejde igangsatte undersøgelse omkring behovet for renovering og modernisering samt udvidelser af eksisterende skolebygninger i byer og bygder nu danner grundlag for tiltag af initiativer på området, og at der nu på visse områder er foretaget renoveringer til glæde for brugerne. Men da behovet fortsat er stort, er det nødvendigt at fortsætte tiltagene realistisk og minutiøst.

Atassut skal med disse bemærkninger give udtryk for sin tilslutning til forslagsstillerens argumenter, idet det er nødvendigt med fornuftig prioritering. Men da forslaget kun omhandler en skole, skal vi udtale vores afslag til forslaget. Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Det er et meget klart spørgsmål og ikke så langt. Og derfor har vi også en hensigtsmæssig besvarelse fra Demokraterne, der lyder.

Fra Demokraterne mener vi, at forslaget aldrig burde være kommet så langt, at den kommer som et dagsordenspunkt i en Landstingssamling, fordi der er tale om kommuneanliggende. Et punkt, der er med i en samlet prioritering og som derfor også burde være blevet skriftligt besvaret.

Med disse bemærkninger tilslutter Demokraterne derfor til fulde Landsstyrets afslag af forslaget.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingsbeslutnin om, at Landsstyret pålægges at afsætte midler på Finansloven for 2004 til udvidelse af skolen i Atammik.

Under førstebehandlingen af dette har jeg følgende bemærkninger til på vegne af Kandidatforbundet.

Jeg skal udtrykke min forståelse for Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag, idet rekruttering af lærere kan være et problem på grund af pladsmangel på skolerne og skolens dårlige standard.

Landsstyret skriver bl.a. i deres svarnotat: Vi må indrømme, at mange bygdeskoler er forfaldne og Landsstyret skriver endvidere: at beklageligvis er der flere bygdeskoler, der er i meget ringere stand end skolen i Atammik.

Dette er svært at modsige, idet skoleeleverne i Siorarpaluk endda mangler undervisningsfaciliteter. Disse forhold er særdeles uacceptable, specielt når anlægs- og renoveringsfonden er fyldt med midler op til randen.

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale jer ærede Landstingsmedlemmer, lad dog midlerne i anlægsfonden arbejde i samfundet, hvor behov er markant.

På den måde vil man sikre, at Atammik-skolen og for den sags skyld andre skolers behov bliver sikret, i stedet for at lade vente på forbedringerne indtil år 2008.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at samtlige skolers behov for renovering bliver genvurderet og alle behov for udvidelser også bliver genstand for genvurdering i relevant udvalg inden andenbehandlingen.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Også er det forslagsstilleren Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Til Landsstyrets svarnotat tager jeg også til efterretning, lige som Siumuts ordfører Doris Jakobsen sagde det. Og jeg siger tak til partierne og Kandidatforbundets meninger, interesse og udtalelser om forslaget.

Lad mig først udtale, at jeg selvfølgelig også er vidende om, at mange bygder også har et stort behov. Og jeg har også vidende om, at Qaanaaq i Siorarpaluk, så har den størst behov. Men når man har set andre og når man har set behovet i Atammik, så har jeg prøvet på at fremsætte forslag, om end ikke at den bliver prioriteret højere, fordi dem der plejer at have sådanne nogle renoveringsarbejde der, så har de sagt overfor mig, at Atammik-skolens standard er uacceptabel.

Dvs. at hvis den bliver besigtiget af sundhedsmyndighederne, så kan man eventuelt få den lukket umiddelbart, fordi skolelederen udtaler, at skolens gulv har huller, dvs. den rådner op nedefra, og at varmeanlægget meget let går i stykker eller er så faldefærdig, at der er flere der i området, hvor skoleeleverne ikke går i skole pga. af, at det går i stykker.

Og vi ved alle sammen, at Atammik har vand fra udslusningsanlæg. Og det er så det vand, der har gjort, at rørene bliver tæret indefra pga. saltindholdet. Og dermed går rørene meget hurtigt i stykker.

Og der er også huller i skolens tag og det samme tagspærrer er også ved at rådne. Derfor er det meget alvorlig sag, at skolens standard er som den er nu. Så har jeg stillet forslag om, at den kommer frem i prioriteringslisten.

Det er korrekt, lige som Siumuts ordfører Doris Jakobsen nævnte, at den prioritering, som vi endnu ikke har set og som Atassut har nævnt, at udvalget også er mere med i vurderingerne. Vi plejer at rejse i udvalgene og har nogle besigtigelsesområdet og dette område og dette udvalg har meget stort kendskab til renoveringsopgaver, fordi det er den, der rejser mest i kysten.

Og derfor er det vigtigt, at vi har sådan en fælles vurdering, fordi vi er vidende om, at den prioritering, den bliver udarbejdet af embedsmændene. Men at vi som ser disse ting med vore egne øjne, at vi så også bliver inddraget. Det er jeg meget tilfreds med, den udmelding, der blev sagt.

Og selvfølgelig med hensyn til Inuit Ataqatigiit, det siger jeg selvfølgelig også tak til. Og at de respekterer denne prioritering, selvfølgelig respekterer jeg den også prioriteringsliste. Og vi håber så på, at vi skal have en ordentlig behandling af denne. Men at vi også ser den og er med i vurderingen. Vi finder det vigtigt og jeg har også forstået Inuit Ataqatigiits ordfører sådan, at de også er åbne for denne mulighed, fordi de sagde, at selvfølgelig skal man også kunne prioritere dem, der pludselig akut behov.

Og derfor mener jeg, at de også har givet mulighed for Atammik-skolen kan blive prioriteret højere. Og med hensyn til Atassuts ordførerindlæg, så har jeg selvfølgelig også fuld forståelse for deres afslag, men de har også viljen til at være med, med hensyn til at få prioriteret i prioriteringslisten.

Og det er også korrekt, at Kandidatforbundet sagde, at med hensyn til byggeriet og med hensyn til renovering og anlægs- og renoveringsfonden, som er ved at blive fyldt op til randen med midler. Det er korrekt, at den er fyldt helt op og i stedet for at lade den stå der, så bør man snarest gøre noget ved den.

Som for eksempel, hvis Atammik-skolen bliver renoveret i 2008 og nr. 13 i prioriteringslisten, det vil så sige, at dem, der ligger nederst i prioriteringslisten de vil blive renoveret meget, meget sent, måske efter at vi er afgået ved døden.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Jeg håber på, at Ruth Heilmann vil lide meget længe og jeg håber på, at renoveringer af skolerne i den kommende tid vil blive lyst markant, idet et flertal i Landstinget, at man følger vores planlægninger. Det er det, de har fremsat om. Og jeg mener, at det er hensigtsmæssigt.

Og med hensyn til det, der blev fremsat fra Demokraterne af Per Berthelsen, nemlig at man end ikke burde betragte Atammik-skolen som et særskilt dagsordenspunkt i Landstinget. Og ud fra det, så må jeg præcisere, at vi i Lanstinget, vi er lovgivende og dem, der plejer at lave nogle planlægninger. Og derfor med hensyn til problemer, der skal vurderes af rørlæggere og tømrere. Vi har ikke nogen mulighed for at behandle dem her.

Og med hensyn til Siumuts ordførers indlæg, at hvis og såfremt, at man betragter behovet for renovering i Atammik. Og med hensyn til, at det bør være med i prioriteringslisten. Selvfølgelig har vi den mulighed og det er så partirepræsentanter, der kan tale om det.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførers støtte. Det må vi udtale, fordi vi har ikke råd til at renovere og alt og alle. Og især med hensyn til det, som vi ikke har planlagt og forberedt til i Finanslovsforslag, så er det nødvendigt at få prioriteret dem, der har det største behov.

Og det, som Atassut kom ind på i sit anlæg, at problemet med lærermanglen, og at man ikke vil bo i bygderne af lærerne, og at de så rejser væk, at man løbende har læremangel. Dette problem er ikke noget særsyn og det er meget stort konkret problem, at vore forskellige lærere, at når de har problemer. Det samme problem har vi i de højere uddannelser.

Jeg mener, at det er et stort problem. Hvis man skal opnå en god uddannelse, så bør der være flere lærere, så bør der være flere børn. Her er det den pædagogiske klima, konkrete pædagogiske klima, der vil kunne bære frugt. Og derfor da Grønland er særskilt placeret med hensyn til pædagogik og udvikling af pædagogik og uddannelse.

Men dette har man diskuteret om og planlagt om i forbindelse med indførelse af Atuarfitsialak og dem har man så fået afklaret af nogle personer, der har særlig viden om. Og med hensyn til anlægsplanerne, så vil vi i Landsstyret fremsætte dette i Landsstyret. Og jeg kan også sige, at dem, der har lavet nogle analyser og vurderingsarbejde, det er dem fra Økonomidirektoratet og fra KIIP og anlægsafdelingen.

Det er så de personer, der har lavet nogle undersøgelser ud fra kommunernes ønske og informationer og dette prioriteringsudkast vil blive forelagt til Landsstyret i næste uge og derefter uddelt til relevante udvalg og landstingsmedlemmerne.

Selvfølgelig er den ikke så fast, at man ikke kan rokke ved den. Men det er så personer, der på økonomisiden, på anlægssiden og på uddannelsessiden, der har en særlig viden. Og det er så deres rådgivning til landstinget. – Kommende rådgivning og derfor vil jeg også, når jeg har fået den på baggrund deraf så opfordrer jeg til – opfordrer vi til, at vi laver nogle planlægninger.

Man kom også meget ind på anlægs- og renoveringsfonden, som er helt fyldt op med midler, men hvis vi skal drømme, så må vi sige, at samtlige midler derinde, de er øremærkede. Selvfølgelig kan man få dem omrokeret og Landstinget har en frihed at lave en prioritering og omrokering. Og Landstinget har en frihed at lave en prioritering

og omrokering af disse, lige som Landsstyret har samme rettigheder. 

Man at man skal forestille sig, at vi har en fond, som man ikke, som har uforbrugte midler, hvor man blot kan hente penge. Det vil være en forkert disposition. De er øremærkede alle sammen. Og vores prioriteringsliste og renovering af skolerne, så har vi også stillet derom, indtil Finanslovsforslaget 2005.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Doris Jakobsen, Siumut og efterfølgende Per Berthelsen fra Demokraterne.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Tak. Først til Landsstyremedlemmet for Uddannelse, til hende vil jeg komme med en venlig rettelse. At jeg i mit ordførerindlæg ikke har nævnt, at man særskilt skal fokusere på Atammik-skolen.

Og med hensyn til prioritering og Atassuts ordførerindlæg, fordi det blev nævnt, at denne prioriteringsliste ikke er blevet fremsendt. Og jeg mener, at det er også meget vigtigt at høre, fordi det lige som det blev fremsat, at skolen i Siorarpaluk, den er blevet vurderet som værende meget, meget og som er placeret som nr. 19 i prioriteringslisten, så er det, når det er placeret sådan, så kan man tænke på, hvorfor er det ikke blevet prioriteret højere.

Det er lige som om, at prioriteringslisten trænger til at blive revurderet, selvom vi ikke har hørt, hvordan prioriteringslisten er. Derfor har vi nævnt det sådan i vores Siumuts ordførerindlæg om, at Atammik-skolen er placeret som sådan. Det har vi også forståelse for, at der er renoveringsbehov. Og vi må også udtale, at vi har 60 bygder i landet. Og vi er også vidende om, hvor dårlige skolernes stand er på disse. Som f.eks. i Saqqaq, så så jeg i sommer, hvor lille skolen er, hvor lærerne plejer at spise frokost i toiletterne pga. pladsmangel.

Derfor mener vi, at vi i Siumut bør have en god vurdering på prioriteringslisten, men vi skal heller ikke være ensidige på den anden side. Jeg er også vidende om, at kommunerne også afgiver midler til skolerne.

Men når skolerne er så dårlige i en kommune, hvor der er huller på gulvet, hvor der er dårlige rør og hvor det er ved at falde sammen, så har kommunen lavet et svigt på renoveringsområdet. Og derfor bør kommunerne også være mere opmærksom på det, at såfremt skolerne har haft så dårlig vilkår, så har kommunerne jo pligt til at afhjælpe.

For hvis vi ikke laver nogle gode renoveringsarbejder, så kan det blive til meget større udgifter, når det bliver dårligere. Så bliver vi nødsaget til at bruge endnu flere midler. 

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne og efterfølgende Jakob Sivertsen.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Ja tak. Jeg vil ikke komme med et langt debatindlæg, men jeg vil lige komme med en præcisering.

Jeg vil sige tak til Landsstyremedlemmet for, at hun har forståelse for Demokraternes udsagn og lød som om hun støtter mit forslag. Og jeg er også glad for, at det vi har nævnt, de er jo realistiske, fordi forslagsstilleren erkendte, at hun er vidende om, at der er nogle andre, der har lige så stort behov rundt om i landet.

Og disse prioriteringer, som man har efterlyst for lang tid siden, så dem vil vi miste totalt, hvis vi kommer til at agere som om vi ikke har nogen lov at følge efter. Det er derfor, at vi fra Demokraterne hele tiden har gentaget, at der skal ske en seriøs prioritering. Det er det, med hensyn til det, der fremlagt, at hun ikke støtter den.

Hvorfor med hensyn til Demokraternes udmeldelse, hvorfor vil man ikke forstå den. At vi vil gerne prioritere folkeskolerne og lige afvente med Ilimmarfik. Doris Jakobsen har ret i sit indlæg, at hvis vi venter med hensyn til de faldefærdige skoler, så vil det blive endnu dyrere, at f å dem renoveret og moderniseret.

Fordi arbejdet pågår så langsomt, at det vil kunne falde sammen, før vi har gjort noget med hensyn til de faldefærdige bygninger. Og disse konsekvenser for alt hænger jo sammen, det vil vi ikke have ansvaret for fra Demokraternes side, fordi hvis man ikke vil forstå begrebet prioritering. Hvad så med de faldefærdige skoler, at så vil lærerne begynde at flygte. Uddannelsen vil blive tabt på gulvet og efterfølgende så vil den nok blive lukket.

Fordi vi har råd til alt og alle på en gang. Og jeg håber på, at vi kan blive enige om dette alle sammen. Og uanset om man vil tro på mig, så må jeg udtale, at alt hænger jo sammen. Og uanset om vi ikke vil gå ind for det.

Og med hensyn til de mange midler – anlægs- og renoveringsfonden, som har mange midler, så vil jeg sige, at det er også korrekt. Men der er også grund til, at den har. Det er en dårlig planlægning, som midler, der ellers skulle bruges, de bliver udsat endnu engang.

Men disse midler er blevet øremærket til en anden forpligtelse. Og derfor kan man ikke blot tage nogle midler derfra og bruge løs af dem. Og det er så økonomerne, som ellers har stillet forslag om siden sidste år, at hvis man laver en lov, således at vi ikke skal hente nogen midler fra anlægs- og renoveringsfonden, men det har man selvfølgelig ikke hørt.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Jakob Sivertsen og efterfølgende forslagsstilleren.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Der er to partiordførerindlæg, som jeg vil kommentere. Først Inuit Ataqatigiits ordfører. Hun sagde blandt andet og jeg vil lige citere: ”hvis vi havde råd til alle behov indenfor folkeskoleområdet, så kan vi straks have fået det løst. Og Doris Jakobsen sagde også under sit andet indlæg, at der er nogle lærere, der holder i et toilet. Dette er forbudt i henhold til sundhedskravene.

Og derfor disse bemærkninger omkring renovering og modernisering af skolerne, så må jeg tage disse imod og så udtale, at man ikke skal  ..og prioritere Ilimmarfik, den vil ikke flytte, den vil blive oprettet på et eller andet tidspunkt.

Og med hensyn til vore børns fremtid, at de er blevet endnu dygtigere og kan overgå til Ilimmarfik. Lad os prioritere folkeskolen først, således at de kan have gode omgivelser og opnå endnu bedre inden for uddannelsen. Det er det, som vi vægter højt i Atassut.

Som sagt så vil Ilimmarfik ikke flygte og vi har allerede givet støtte til den. Og i den tid, hvor vi ikke har råd til samtlige skoler og hvis og såfremt man udsætter Ilimmarfik, så er det især de faldefærdige skoler i bygderne, som vi kan renovere, således at de harmonerer i henhold til den lov, vi har udarbejdet i forbindelse med Atuarfitsialak.

Lad os prioritere det, for som sagt, så vil Ilimmarfik ikke rejse og flygte. Og med hensyn til Demokraternes ordfører vedrørende Ilimmarfik, fordi de har været imod dette fra starten af, så vil jeg lige præcisere, at dengang da der ikke var nogen Demokrater, så har vi fra Atassut, da man først kom ind på dem, selvom vi i princippet ikke har været imod den, men at da vi ikke har råd til den, så har vi i henhold til sagt, at den skal bygges i henhold til prioriteringen.

Og med hensyn til den prioriteringsliste, som stadig ikke er blevet godkendt, som blev nævnt af Landsstyremedlemmet, at Atammik-skolen er prioriteret som nr. 13. Derfor er det af hastende karakter med hensyn til renoveringssager, som haster. Dette vil vi behandle og hvis Landstinget skal have en korrekt beslutning, så må grundlaget være parate og derfor ønsker vi endnu engang over for Landsstyret, at hvis vi skal tage en korrekt beslutning, så må vi også have nogle korrekte grundlag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ruth Heilmann, Siumut og så er det Doris Jakobsen, Siumut.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut

Tak. Ja, Doris Jakobsen havde ret i sit indlæg, at tilpasning af skolerne og skolerne skal tilpasses til Atuarfitsialak. Skolerne skal være sunde overfor eleverne. De må være gode og de må også lige så godt være attraktive til at kunne gå i skole. Det er meget, meget indholdsrige bemærkninger over for børnene, og især med hensyn til bygdeskoleeleverne.

Og da hun så kom ind på forholdene i Saqqaq. Det er også helt sikkert, at det vil blive behandlet i udvalget. Jeg selv vægter, at man får oprettet Ilimmarfik, men så længe skoleforholdene er sådan, så mener jeg, at man bør sikre renovering og modernisering af folkeskolerne. Og sikre nye anlæg af skoler. Derfor er jeg meget spændt på den prioriteringslisten, som Landsstyret vil fremsætte. Når den bliver fremlagt, så vil vi også behandle den i udvalget.

Jeg siger også tak til Demokraterne, at de nu er ved at komme ind i arbejdet, selvom de i første omgang er uinteresserede, at det vedrører Atammik. Men tidligere som Doris Jakobsen kom ind på, at renovering af skolerne er en pligt for kommunalbestyrelserne, men i en årrække har man ellers henvendelse også fra kommunalbestyrelserne også i den tid, hvor jeg var borgmester og tidligere så har vi rettet henvendelse om og påvist hvor stort behov Atammik har af alle mulige oplysninger, der vedrører denne skole bliver tilført til Landsstyret.

Og man har også tilsagn om, at den vil blive renoveret, og at der vil blive afgivet midler. Men der sker bare ikke noget. Og derfor har man fået dem udsat med hensyn til prioriteringslisten om, hvilken der bedst kan betale sig for renovering.

Jeg mener, at det kan være grund til, at overveje at når ventetiden er så lang, om man ikke kan afgive særskilte midler til renovering af dem, der har stået på ventelisten alt for længe.

Og lad os sige om et par dage, så vil man vi komme til at høre, at skoleeleverne ikke kan gå i skole pga. alt muligt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Doris Jakobsen for en kort bemærkning, da det er tredje gang.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Tak. Ja, vi skændes ikke om, at folkeskolerne i kysten trænger til at blive renoveret og der er et stort behov. Men med hensyn til Ilimmarfik, jeg mener, at vi diskuterer ikke punktet Ilimmarfik. Men det, man diskuterer det er skolen i Atammik.

For lige som i vores ordførerindlæg i Siumut sagde, at vi opfordrer Landsstyret, at man bør yde midlerne til renovering og modernisering af skolerne. Og vi håber så på, at det kan blive realiseret i de kommende år. Og derfor med hensyn til Landsstyremedlemmet for Uddannelse, vi har behov for renoveringslisten af skolerne, således at med hensyn til de enkelte skoler, der bør løses, og at det så kan blive fremsat enkeltvis, så vil de ikke være nødvendigt, fordi vi alle sammen vil have viden om, hvordan prioriteringen ser ud.

Jeg mener, at vi her ikke skal behandle Ilimmarfik, men vi skændes ikke om, at det er folkeskoler – de faldefærdige folkeskoler, der har det største behov. Og jeg håber på, at Landsstyret vil gøre noget ved den og tager vores udsagn til efterretning og tager den alvorligt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja, med hensyn til Doris så skal jeg udtale, at det man har henvist til udvalget og det er så midler, som vi har snakket om og Atammik og ønsket om at få dem forøget og jeg har konstateret, at vi nok har regnet med at der vil blive ydet ekstraordinære midler til renovering af skolen i Atammik. Det er sådan, jeg har forstået det.

Og jeg vil også sige: Lad os først se denne renoveringsliste før der bliver lavet ændring på det, hvor Landstingsmedlemmerne ikke bliver placeret som tømrere, men nogen, der skal prioritere.

Og til Demokraternes ordfører, at de planer om Ilimmarfik til alle mulige andre punkter, jeg mener, at prioritering og med hensyn til problemer, vi kan se i Direktoratet og på baggrund deraf, så mener vi, at de små uddannelser, det vil være godt, hvis vi kan vi kan få dem samlet, fordi hvis vi laver nogle labbeløsninger til særskilt på disse alle.

Så kan det bedre betale sig, at når man vægter uddannelsen højt, og at man vægter udvidelse eller øgning af uddannelsesniveau, så kan man ikke komme uden om Ilimmarfik, og at vi så håber på, at det er så et af de steder, hvor man vil vægte højt i prioriteringen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og samtlige har forståelse for forslaget, men den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Det er udvalget for infrastruktur og boliger og til vores næstkommende møde, så skal vi diskutere prioritering, renovering af anlægsopgaverne. Også fordi vi gerne vil undersøge om Landstinget vil ændre ved denne prioritering. Derfor skal vi få den undersøgt.

Det er vi – kom til at snakke uden om det vi snakker om, fordi man kom og foreslog udvidelse af skolen i Atammik. Jeg mener, at vi så vidt muligt skal holde fast ved det, vi behandler, fordi Doris Jakobsen har også sagt, at renovering det er en kommunal anliggende og forpligtelse. Og fordi vi ikke skal tage deres forpligtelser, men selvfølgelig skal samarbejde med dem.

Og det vi tidligere har nævnt, det er med hensyn til anlægsopgaver. Og når vi så yder bloktilskud til kommunerne, og så er det dem, der skal lave deres egen prioritering. Også her med hensyn til anlægsopgaverne.

Og med hensyn til debatten i forgårs vedrørende bygderne, så nævnte vi fra Inuit Ataqatigiit, at med hensyn til, at man kan inddrage bygdebeboerne medansvar og de ellers kan være med i bygden. Jeg mener, at man bør overveje hvad man kan gøre.

Med hensyn til Ilimmarfik, det vil jeg ikke kommentere yderligere, men vi har i forgårs hørt, at handelskolen har dårlig indeklima, og at den er overfyldt, at man så må yde særskilt. Det er det samme med hensyn til vores universitet. Den er faldefærdig, fordi træet rådner og hvis vi ikke skal bruge penge løs til renovering, så må vi også overveje Ilimmarfik, fordi alle disse faldefærdige bygninger i uddannelsesstederne, man vil komme til at bruge løs af pengene til.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne for en kort bemærkning.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne

Ja, først så skal jeg udtale, at ud fra overskriften, så er det skolen i Atammik, som vi diskuterer. Men det er jo ikke kun i bygderne vi har problemer. Vi har også et meget stort problem blandt skolerne i den vigtigste byer. ASK er den, man ellers har givet tilsagn om, at den bliver renoveret for 120-130 mio. kr. Og nu har Nuup Kommunia ofret 30 mio. kr. for at få den renoveret.

Man nævnte Ilimmarfik, fordi man der har bundet masser af midler, som ikke er nødvendigt her og nu, men som bekendt så er der nogen, der har størst behov. Og hvis vi skal lade pengene tilgå først på det område, så kan vi ellers opnå meget stort.

Og derfor selvom man i sådant et overskrift og i ordførerindlægget, så er det meget vanskeligt at komme- ikke nævne, fordi alt jo hænger jo sammen.

Det er ikke sådan, at vi fra Demokraterne er imod Ilimmarfik. Det er overhovedet ikke tilfældet. Hr. Jakob Sivertsen, vi er fuldstændigt enige. Vi tænker lige som Atassut, den vil ikke flygte, men da denne kan flygte, så kan vi lade den vente, for hvis vi lader den, så vil vi også se nogen, der er faldefærdige og som vil falde fra hinanden. Og det vil vi ikke have ansvar for.

Og jeg skal udtale, at vi ikke imod Ilimmarfik, men vi er ikke bange for og vil ikke komme med nogle tomme ord, men hele tiden præcisere hvor vigtigt det er med en prioritering.

Og det er derfor, at vi har udvist viljen til at afhjælpe Atammik, men vi mener, at vi først må ofre Ilimmarfik og få den udsat lidt. Og så få løst de akutte problemer i Atammik, Siorarpaluk og lign. Og få dem løst først.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut og så er det Enos Lyberth, Siumut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Ja, man skal ikke være forundret over, at der er tale om de gode 40 mio. kr., vi gentager. Og hvis og såfremt Siorarpaluk havde haft 1. prioritet, så kunne vi ellers bruge disse gode midler. Men beklageligvis, at vi sammen med Siumut, hvor vi er mange her i Landstinget, havde haft samarbejde da vi var i landsstyrekoalition. Det kom man ikke ind på.

Fordi de gode 40 mio. kr., hvordan kan vi få den meget høje uddannelsesinstitution, når de uddannelses— de elever, der skal gå der ikke har fået uddannelsesgrundlag. Og det er så det, som Inuit Ataqatigiit har nævnt med hensyn til universitetsparken. Og det kan man ikke bruge som en undskyldning.

Fordi det en fredet bygning, så skal den renoveres. Det er altså tale om Ilisimatusarfik. Og dette ansvar må man overholde med hensyn til de fredede bygninger. Man har allerede sikret, at de skal renoveret. Og med hensyn til fra Atassut og lad de studerende få nogle erfaringer i udlandet og lad os dog sende dem og ikke kun fokusere på vores navle. For Ilimmarfik får fortrinsret og får formindsket vore studerendes konkurrenceevne. Selvfølgelig vender vi og nævner disse 40 mio. kr. mange gange.

Lige som Landsstyreformandens åbningstale, da den blev debatteret, så sagde vi fra Atassut her og man kom også ind på, fordi det er nødvendigt, så har vi ellers henholdt os til Atammik. Men vi har fundet ud af, hvor stort der er behov for at diskutere det.

Med hensyn til, at kommunerne får – bliver overbebyrdet med hensyn til renovering, fordi de har –  de er nødsaget til at prioritere andre…renoveringen. Det er derfor, vi foreslår fra Atassut, at Hjemmestyret indgår en forhandling med kommunerne, at man afsætter faste procentvise, der skal kunne bruges til renoveringsopgaver i forhandlingerne.

Og jeg håber på, at man vil høre på dette forslag, fordi når vi ser forfaldne folkeskoler og jeg er også overbevidst om, at de vil komme og besvare det. Også fordi alt hænger jo sammen – Atammik, Siorarpaluk og mange andre skoler og mange store elevskoler kom man også ind på.

Derfor lige som Doris Jakobsen nævnte med hensyn til den prioritering, som vi lige hører ….Atammik, Siorarpaluk og nr. 19 og vi ser aldrig den liste. Derfor skal man ikke være forundret over, at man ved at benytte denne lejlighed. Og selvom man gav afslag for Ruth Heilmanns forslag, at vi har en debat.

Vi skal også udtale, at Landsstyret i sit svarnotat sagde, at man under denne samling, så vil denne renoveringsliste blive fremlagt til Landstingets orientering. 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut.

Når man snakker om Atammik, så skal man heller ikke blive forundret, at vi fra Maniitsoq Kommune og som har kendskab til Atammik, at vi fremkommer med vore korte bemærkninger.

Atammik i forhold til andre bygder, befolkningsmæssigt heldigvis også. Stabil med øget befolkning, modsat de andre bygder. Det er også de forhold, man skal huske på.

Med henvisning til den kommende uge, hvor Landsstyret vil fremkomme med en redegørelse. Her vil vi komme ind og være med i debatten. Ja, befolkningen i Atammik er forøget til stadighed og skolebørnene bliver flere og flere.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Der er ikke andre talere, der har markedet. Resten af punkterne skal placeres til næste uge og dermed er dagens møde hævet.

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 12. november 2003, nal. 13:00

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat aallaqqaatigissavarput. Ulloq 13. november ataatsimiinnermi immikkoortut tullii taaneqartut. Akissuteqaasiornissaat siunertaralugu kinguartinneqassasut Naalakkersuisut saaffiginnissutigaat.

Pineqartut tassas utoqqaat atugarisaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassat marluk ataatsikkoortillugit suliarineqartussat tassalu immikkoortoq 66, ungasissoq isigalugu nunatsinni utoqqaat Naalakkersuinikkut anguniakkanik naleqartitanillu qanoq ittunik atugartinneqarnissaat kissaatigineqaripput apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.

Aamma immikkoortoq 85 utoqqaat inuuniarnikkut atugaasa pensionisiaannut tunngasut ilanngullugit pitsanngorsarneqarnissaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.

Siulittaasoqarfimmit erseqqissarumaneqarpoq kingusissorujussuakkut kinguartitsinissamik kissaatigisat Inatsisartut ataatsimiinnerinut ullormut oqaluuserissasanut kiisalu partiit gruppiisa oqaaseqartuisa suliarinerinut sunniuteqartartut. Taamaammat taamatut kinguartitsinissat ajornanngippat pinaveersaartariaqarput.

Pisumili matumani kinguartitsinissaq akuersissutigineqassasoq siunnersuutigineqassaaq. Tassunga atatillugu ullormut oqaluuserisassat taanna naatsorsuutigaara taakku kinguartinneqarnissaat taamaalilluni akuerineqartoq.

Akuerineqarpoq. Taava tullia pisumili matumani kinguartitsinissaq akuersissutigineqareermat tassunga atatillugu ullormut oqaluuserisassat ikilinerat immikkoortoq 161-sip inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinik pikkorissartitsisarnerit pillugut Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut aamma  immikkoortoq 162 inuussutissarsiutinut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut. Kiisalu immikkoortoq 163 ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Taakku oqaluuserisassanut ilassutigineqarnissaat siunnersuutigineqassaaq. Tassa taamaalillugit taakku ilaatigut aamma kinguartinneqarsimasut aqagumut ilanngunneqarsinnaanerat taamalilluni siulittaasoqarfimminngaaniit siunnersuutigineqarpoq.

Aammattaaq immikkoortoq 159-sip pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip siullermeerneqarnerani Ataatsimiititaliap siulittaasuata najuussinnaanissaa siunertaralugu aamma taanna kinguartinneqassasoq saaffiginnissutigineqarpoq tassa immikkoortoq 159.

Immikkoortup qaammatip matuma ingerlanerani kingusinnerusumut kinguartinneqarnissaa siunnersuutigineqassaaq.

Taavalu tallimanngornermi ulloq 14. november ullormut oqaluuserisassanut nassuiaammik sapaatip akunnerani tullermik ullormut oqaluuserisassanut tunngatillugu nassuiaataasumik kiisalu piffissap sinneranut allannguutaasussatut naatsorsuutigineqareersumik saqqummiunneqassasoq aammattaaq naatsorsuutigineqarpoq.

Jensine Berthelsen Atassut oqaaseqarumavoq.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassaana Atassumminngaaniit noqqaassutigisariaqaleratsigu  ullormut oqaluuserisassat siuartinneqartarneri kinguartinneqartarnerilu pillugit torernerusumik aaqqissuussisoqarnissaa Siulittaasoqarfimmut assut noqqaassutigisariaqalerlutigu tassami tassanngaannartumik ullormut oqaluuserisassat siuartinneqarnerini ulloq ataasiinnaq periarfissaqarluni ilaatigut qaratsat allami suligaluartut inisseriataarlugit oqallinnerit ilaatigut pitsaassusissaagaluat annaaneqarsinnaanera aamma eqqarsaatigalugu.

Taamaattumik siuartitsisoqassatillugu oqaluseerisassanik ullunik arlalinnik periarfissaqartitsilluni siuartitsinerit tamakkua pisarnissaat oqallinnerup pitsaassusaanut innarliutaanngitsumik pisinnaammata. Taamaattumik ulloq ataasiinnaq periarfissaralugu kinguartitaasimagaluarpataluunniit oqaluuserisassat ulluni arlalinni periarfissaqartitsisarnissaq kissaatiginartoq.

Neriuppunga tamanna aamma tusaaniarneqarumaartoq. Tassami oqallisigisavut imaannaanngitsut torersumik suliarisinnaanissaannut periarfissaqassagutta aammalu Ataatsimiititaliani suliarineqartarneri eqqarsaatigalugit ataqatigiissaarisoqartariaqarmat nikerartorujussuugamik aallartinnitsinninngaaniit ullormut oqaluuserisassat allanngorteriataartarneri noqqaassutigigipput tamanna.

Naalakkersuisut imaluunniit ilaasortat ataasiakkaat ullormut oqaluuserisassat pillugit noqqaassutaat Inatsisartut siulittaasuanni to rersumik tamatigut eqqartorneqartarput nalilersorneqarlutik. Kisianni tassa ilumut piffissarititaasut tassa oqaatigaarput taamaammat taamatut kinguartitsinissaq ajornanngippat pinaveersaartinneqarnerat Siulittaasoqarfimminngaaniit kissaatigaarput. Aamma taanna neriuppunga maani oqariartuupput taamaalillugu malugilluarneqartoq.

Tassa 161, 162, 163-llu taakku siusinnerusukkut kinguartinneqareersimasut aqagumut ikkunneqarsinnaanerat amerlanerit taamaalillugu akuersaaripput paasissavara.

Akuerineqarpoq. Taavalu aamma pinngortitamik illersuineq pillugu immikkoortoq 159 aamma taanna qaammatip matumap ingerlanerani kingusinnerusumut kinguartinneqarpoq. Kiisalu tallimanngornermi 14. november tassa aqaguagu ullormut oqaluuserisassat tulliuttut saqqummiunnissaat sapaatip akunnerata tullermut naatsorsuutigaarput naammassisimassasoq.

Taamaalilluni ullormut oqaluuserisassanut allanut isersinnaanngorpugut.

Taava tassa siulliullugu tikipparput immikkoortoq 113. Inatsisartut 2004-mi aningaasanut inatsisissaattut siunnesuummi 100 mio. kr.-inik aammalu ukiuni missingersuusiorfiusuni tamani 100 mio. kr.-inik immikkoortitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Siullermeernera Ole Dorhp.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 12. november 2003, nal. 13:08

Oqaluuserisassani immikkoortoq 113

Inatsisartut 2004-mi aningaasanut inatsisissaattut siunnesuummi 100 mio. kr.-inik aam malu ukiuni missingersuusiorfiusuni tamani 100 mio. kr.-inik immikkoortitsinissamik Naa lakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ole Dorhp)

(Siullermeernera)

Ole Dorph, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara: Inatsisartut 2004-mi aningaasanut inatsisissaattut siunnesuummi 100 mio. kr.-inik aammalu ukiuni missingersuusiorfiusuni tamani 100 mio. kr.-inik immikkoortitsinissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Ukiuni arlaqalersuni Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit annertusaaffigineqarnissaa anguniarlugu annertuumik piffinni assigiinngitsuni oqallisigineqattarpoq aamma Inatsisartut oqaluttarfiat atorlugu. Ukiullu ingerlaneranni nalunaarusiat annertuut sukumiisullu suliarineqartarsimapput ajoraluartumik annertunerusumik kinguneqarneq ajortumik.

Oqallittarnerit qulaani taasakka maanna timitalerneqartariaqalerput, nassuerutigisariaqaleratsigumi nunatsinni inuussutissarsiutit pillugit inerisaanerit annikippallaartut ukiuni qaangiuttuni ingerlanneqarsimasut, akerlianillu ingerlatsinermut tunngasut aningaasartuutit ukiuni kingullerni annertuumik maannalu nunatta nammassinnaanngisanik annertusiartorsimasut;

Kalaallit Nunaanni inooriaaserput imaluunnit atugartuussuserput ingerlatiinnassagutsigu suliffiit amerlasuut ukiuni qaninnerni pilersinneqartariaqarput akileraarutitigullu isertussat aamma malunnaatilimmik amerlisartariaqarlutik. Qiviaannartigit ullumikkut meerarpassuit atugarisaat, atuartitaanerup ilinniartitaanerullu inissisimanera, peqqinnissaqarfiup ullumikkut killiffia, utoqqartatta sulisinnaajunnaarnersiutillillu atugarisaat, aserfallatsaalisassarpassuit, inissialiornissat il.il. Ila taagugassat amerlagaluaqaat.

Qulaani taasannut aamma ilanngussinnaavara Kalaallit Nunaata ukiuni aggersuni namminiileriartornissaa maanna naalakkersuinikkut siunneqartoq piviusunngortinneqartussanngorlunilu, kiisalu ukiuni aggersuni nunatta naalagaaffimmik ataatsimoortumik tapiissutaasa ikiliartortinneqalernissaat aamma siunniunneqartoq.

Ataatsimut oqaatigalugu Kalaallit Nunatta piorsarnissaa kinguaassatsinnillu tunniunnissaa unamminartoqaqaaq, mersernartariaqanngilarli inuussutissarsiutit pimoorulluinnarlugit maannangaaq sulineq aallartinneqarpat ataatsimiisitaliat il.il. sulinerat utaqqiinnarnagu. Takkumi innersuussutissaat nalunngereerparput tassaasoq ilinniartitaanerup inuussutissarsiutillu piorsaaffigineqarnissaat pisariaqartoq tikkuarneqarumaartoq.

Taamaattumik aalisarnerup inerisaqqinnissaa, aalisarnermik misileraanerit aallunneqarnerulernissaat, nunatta imminut neqissaqarniarnikkut pilersornerulernissaa anguniarlugu, aatsitassarsiornerup ullumikkornit annertunerusumik aallunneqarnerulernissaa anguniarlugu, takornariaqarnerup iluani piorsaanerup annertusarnissaa anguniarlugu annertuumik ukiuni aggersuni aningaasaliinissaq pisariaqarluinnartoq.

Suliassami uani pineqartumi kissaatigaara naalakkersuisut attuumassuteqartut inatsisartullu inuussutissarsiornermut ataatsimiisitaliaat qanimut suleqatigiillutik aningaasat pineqartut agguataarnissaat isumagissagaat.

Neriuutigalugu Inatsisartut siunnersuut tapersersussagaat - taamaaliunnginnissatsinnummi akissaqanngilagut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Inatsisartuni ilaasortap Ole Dorphip aningaasaqarniarnikkut imminut napatinnerulernissamik pisariaqartitsinermut attuumassute qartumik aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanut Naalakkersuisut qujapput.

Tassunga tunngatillugu oqaatigissavara siunnersuut manna aningaasanut inatsisissatut siunnersuut aqqutigalugu anguniakkanut naapertuummat tassalu ineriartortitsinermi ingerlatanut aningaasanik amerlanerusunik atugassaqartitsilernissamik.

Tamatumunnga peqatigitillugu “Inuutissarsiutinik inerisaaneq - 2002-miit 2004-mut periusissatut iliuusissanullu pilersaarut “-mi kiisalu saqqummersinneqaqqammersumi “Inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu nassuiaat “-mi Naalakkersuisut erseqqissaatigaat inuussutissarsiutinut tunngasunut aningaasaliissutaasartut ingerlatanut ineriartortitsinermik siuarsaasunut kiisalu inuussutissarsiutinik siuarsaanerup aaqqissugaanerata pitsanngorsarneqarnissaanik pisariaqartitsinermut aningaasatigullu tapersiissuteqartarnermi aaqqissuussinernut atorneqartariaqartut.

“Inuussutissarsiornermi ineriartortoqartinnagu, atugarissaarnikkut ineriartortoqarsinnaanngilaq”  pillugu nalunaarusiami tamanut saqqummiunneqaqqammersumi tunngaviusumik isumaq tamanna aallaavigalugu siunnersuutigineqarpoq Ilinniartitaanernut Siuarsaanemullu aningaasaateqarfimmik pilersitsinissamut aalajangersimasumik suliaqartoqassasoq.

Taamatut iliornialersaarnermi siunertarineqarpoq ilinniartitaanermi suliniutit nutaanik pilersitsinerulernermik nutarterinerulernermillu kinguneqarsinnaasut tapersersornerisigut nunatsinni inuussutissarsiutit nutarterneqamissaat ineriartortinneqarnissaallu.

Tamatuma saniatigut suliffeqarfinni pioreersuni pilersinneqartussanilu ineriartortitsinermi suliniutinik aningaasalersueqataanissamut periarfissaqarpoq.

Ataatsimiititaliap sitinnersuutigaa Naalakkersuisut ukiup affaata tulliuttup ingerlanerani aningaasaateqarfimmut taamaattumut aalajangiinissamut tunngavissaqarnissaq siunertaralugu qulaajaanermik aallartitsissasut.

Naalakkersuisut nalunaarusiaq taanna eqqartorneqartoq tamakkerlugu maannamut suli oqaluuserisimanngilaat, oqaluuserinnginneranili aalajangerlutik nalunaarusiami suliassaqarfinnut tunngatillugu kaammattuutigineqartut Namminersoq pillugu Isumalioqatigiissitap kaammattuutaanut ataqatigiisaarneqassasut. Tamannalu siunissami qaninnerusumi pissaaq.

Maannangaaq ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq Naalakkersuisut aningaasaateqarfimmik assigisaanilluunniit inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanikkullu ingerlatsiviit iluanni ineriartortitsinissamut aningaasanik amerlanerusunik pissarsinissamik siunertaqartinneqartussanik pilersitsisinnaaneq pillugu misissueqqissaarnermik piareersaanermillu pisariaqartinneqartunik sapinngisamik piaartumik aallartitsinissaq siunertarimmassuk, soorlu aamma siunnersuuteqartup tamanna ujartoraa.

Qulaajaanermi ilaatigut paasiniarneqassapput ingerlatat sorlerpiaat taamatut ilusilersuinermut ilaatinneqassanersut, aningaasaliissutillu tulluarnerpaamik qanoq ingerlanneqassanersut kiisalu taassuma pilersinneqarnissaanut aningaasalersuinikkut pisariaqartitat qanoq amerlatiginersut.

Tamatumunnga peqatigitillugu isummernissamut aalajangersimasumik tunngavissiortoqassaaq aningaasat taakku pisariaqartinneqartut suminngaaniit pissarsiarineqarnissaat eqqarsaatigalugu.

Misissuinissani ilanngullugu misissorneqassaaq aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarnerup iluani sanaartornerit aningaasalersorneqarnissaannik pisariaqartitsinerit tikkuarneqartut taamatut ilusilersuinermi ilaatinneqassanersut — tassungaluuniit immikkut ittumik aaqqissuussisoqartariaqassanersoq.

Aammattaaq soorunami taassuma taamatut iluseqartinneqarluni aaqqissugaanissaa misissorneqassaaq, tamannalu inuussutissarsiutinik siuarsaanerup massakkut aaqqissugaaneranut ataqatigiissaarneqassaaq.

Inuussutissarsiutinik siuarsaanerup pisariillisarnissaanut aalajangersimasumik siunnersuuteqartussanik massakkut suliaqartoqarpoq, suliffeqarfiullu massakkut pisariaqartitaat siunissamilu pisariaqartitassaat eqqarsaatigalugit kiffartuussineq siunnerfilerneqassaaq.

Naalakkersuisut suliniutit taakku marluusut ataqatigiittutut isigineqarnissaat pingaartippaat.

Siuliani taaneqartutut kiisalu 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi kontomi pingaarnermi 20.11.53-imi inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu suliniutinut immikkoortitat aallaavigalugit Naalakkersuisut isumaqarput aalajangiiffigisassatut siunnersuummi siunertat eqquutsinneqalersut.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip imarisai eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut maanna taamaammat isumaqataasinnaanngikkallarput, kisiannil i siunnersuumi siunertarineqartunut tunngatillugu Naalakkersuisut tunngaviusumik assingusumillu siunnersuuteqartutut isumaqarput, 2004-llu ingerlanerani Naalakkersuisut piviusumik siunnersuuteqarneratigut tamanna pissaaq.

Taamaattumik Naalakkersuisut neriuutigaat taamatut akissuteqarnertik inatsisartuni ilaasortamit Ole Dorphimit naammagineqassasoq, naak siunnersuut taamatut isikkoqarluni itigartitsissutigineqarnissaa inassutigineqartariaqaraluartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Ruth Heilmann Siumut.

Ruth Heilmann,Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Taamatut Inatsisartunut Ilaasortaq Ole Dorph Siumut siunnersuuteqarnera Siumumiit paasilluarparput tapersersorluinnarlugulu.

Inuutissarsiorneq aammalu inuutissarsiorneq nunatta imminut aningaasarsiornikkut napatikkiartulernissaanut sakkussat pingaarnerpaat ilaattut pingaarnerpaatulluunniit isigalugu nunatta ineriartorteqqinneqarnissaani sallersaatillugu sulissutigisariaqarparput.

Suliffissanik nutaanik pilersitsiniaalluni annertusaallunilu aallarnissanermi tapersiissuteqartarnissaq pingaaruteqarpoq. Tassani kommunit piumassuseqarlutik inuutissarsiornikkut ineriariartortitserusussuseqartut aamma eqqumaffigineqarunik qiimmassarneqarunillu ingerlaqqinnissaminni suliffinnik pilersitsisinnaanerat taamaalilluni annertusarneqarsinnaammat. Inuit ataasiakkaat pilersitsiniartarput. Aamma peqatigiinnikkut pilersitsisoqartarput. Ilaatigut nunatta pissarititaanik atorluaaniarluni iliuuseqarnikkut imaluunniit nammineq piginnaassutsit ilinniarsimasallu atorlugit suliffimmik pilersitsisoqartarpoq.

Tamanna nunatsinni inuutissarsiornikkut piorsaanermi suli nutaarsiassaavoq tikilluaqquneqangaartariaqartorlu. Ilami aalisarnerup saniatigut inuutissarsiutinik nutaanik pilersitsinissat suaartaatigineqaraluttuinnarput. Piviusorsiortumillu qanoq iliuuseqarniarnerluta annertunerusumik isummersorfigalugulu pilersaarusiortariaqarparput.

Taamatut pilersitsinissamik nukissaqartut piumassuseqartullu soqutigineqarunik taperserneqartarunillu nakuarsuanngorsinnaapput allaat amerlasuunik suliffissanik pilersitsisinnaallutik. Nunarpummi pisuussuteqarpassuaqarpoq suli atorluarneqanngitsunik aningaasaliissuteqarlunikkulli siuarsaavigineqarsinnaagaluartunik.

Assersuutinik arlalinnik soorlu aatsitassarsiorneq suli annertunerusumik eqqumaffigalugulu aalluttariaqarparput. Naluneqanngereerpoq ilaatigut pisuussutit sumiittut piiaanissamut aningaasaliissuteqarfigineqarnissamik utaqqisiinnarneqartummi arlaqaraluarput. Takornariaqarnikkut suli ussassaarutinik amerlisaasinnaavugut. Amerlanerusut nunatsinnut kajungilernissaat anguniarlugu. Tassanilu aningaasat atorfissaqartinneqaraluarput. Aamma nunaqarfiit takornariaqarnikkut peqataatinneqarnerulernissaat siuarsaavigineqarnissaat pisariaqarluinarmat.

Eqqumiitsuliortut pilersitsarnerisa annertusarneqarsinnaanerattaaq eqqaaginnarsinnaavarput. Umimmaalluunniit qiviuinik imaluunniit savat amiinik atorluaaniarlutik iliuuseqarnerit annertusarneqarnissaat imermik sermimillu tunisassiorniarluni aallarnisaaneq piviusunngortitsiniarnerlu aamma eqqaaneqarsinnaasut pingaarutillit ilagivaat.

Ilami atorluaagaanni pimoorussigaannilu angusassat ikaneerannguamiikkaluarput. Piaartumillu tikissagutsigit aningaasaliisarnertigut piumassuseqarluarneq kisimi utaqqisaavoq.

Allat avataaneersut aningaasaliisarnissaat utaqqiinnarnagu uagut nammineq nunatta aningaasaliisarnikkut namminersortunut tapersiisinnaanera pingaaruteqarpoq. Taamaalilluni nunatsinni aningaasat kaaviiartinneqarlutillu amerlarulissammata.

Naalakkersuisut nunap immikkoortuini inuutissarsiornikkut siuarsaanissamik suliniutiminnik ingerlataqarnissaat Siumumiit tapersersorluinnarparput. Inuutissarsiutinik inerisaaneq 2002-miit 2004-mut periusissanik pilersaarummut nassuiaammi Naalakkersuisut inuutissarsiutinut ingerlatanut aningaasaliissutaasartut tapersiissutaasartullu pisariaqartitsinermut atorneqarnissaannik siunniussaqarnerat Siumumiit isumaqatigaarput.

Tassuunakkut Siumumit isumaqatigaarput Naalakkersuisut immikkoortuini regionikkaartumik inuutissarsiornikkut ataqatigiissumik siuarsaaniarneq piviusunngortittariaqaraat.

Ullumikkut selskabinut tapiissuteqarpassuit atorpagut Siumumit isumaqarpugut selskabit tapiiffigineqartarnerat ataatsimut nutaamik nalilersorneqarnissaat pisariaqartoq. Royal Greenland A/S NUKA A/S-mut Greenland Tourismemut tapiissutaasarput annertuut. Taamaakkaluartoq nunaqarfinni illoqarfinnilu arlalissuarni aalisakkanik tunitsiveqarnikkut tunisassiornikkullu ajornartorsiuteqaqaluta.

Siumumiit isumaqarpugut aningaasat tapiissutaasartut atorluarneqarnissaat anguniarlugu atornerisa allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqartariaqartut. Nunatsinni pisuussutitta imminut pilersorsinnaanittalu nukittorsarneqarnissaa pisariaqarpoq. Siumumi pinngortitaleriffiup annertunerpaamik suleqatigineqarnissaa kaammattuutigaarput.

Siumumiit aalisagartassat piffinni aalajangersimasuni tamakkerneqarneq ajornerat immini pissusissamisoortuusinnaanngilaq. Tamakkerneqartalernissaat anguniarlugu iliuutsinik sukaterisoqartariaqartoq isumaqarpugut.

Sulisa A/S-ip aallarnisaanermut pilersaarusioqataallunilu tapersiisarnerat Siumumiit pisariqarluinnartutut isumaqarfigaarput taanna annertusarneqartuarlunilu ingerlanneqartuartariaqarpoq.

Suliffinnik pilersitsiniarnernut pikkorissaanerit aamma Sulisa A/S-mit ingerlanneqarnissaat periarfissarsiuunneqartariaqartutut Siumumiit isumaqarfigaarput. Taamaattumik Sulisa A/S-ip Maniitsumiittup annertusarneqarnissaa nukittorsarneqarnissaalu pisariaqarpoq. Aamma pilersitsiniartunut aningaasaliinissaminut taamaalilluni sakkussai annertusartariaqarmata.

Takorloorneqarsinnaavortaaq Greenland Tourismep allatut aaqqissuuteqqinneqarsinnaanera. Tassalu takornariaqarnerup nunap immikkoortukkuutaavini nukittorsarnerullugu ingerlallugu taamaalilluni Sulisa A/S-ip Greenland Tourismellu suliai eqaallisarlugillu ataqatigiissunngortinneqarsinnaammata.

Soorlu aamma siunnersuuteqartup pingaartippaa misileraanerit annertunerusut aallunneqalernissaat aningaasaliiffigineqartarnissaallu. Assigiinngitsutigut misileraanerup ingerlanneqartuaannarnissaa Siumumiit pingaartutut isumaqarfigaarput inuutissarsiutissanik nutaanik ujartuinermi misileraaneq aammalu misileraaneq piviusunngortitsinissamut aqqutissaavoq pingaarutilik.

Siumumiit maluginiarparput Naalakkersuisut akissutaanni siunnersuuteqartumut tapersiisoqartoq. Tamanna Siumumi nuannaarutigaarput Naalakkersuisut akissuteqaataanni inuutissarsiornikkut nassuiaatissamut saqqummiunneqartussamut qulequtaritinneqartussaq ilumoorluinnarpoq. Issuarpara: ”Inuutissarsiornermi ineriartortoqartinnagu atugarissaarnikkut ineriartortoqarsinnaanngilaq.” Tamanna kommunini arlalinni unittoorutaavoq inuutissarsiornikkut ineriartortitseqqittoqarnissaannik periarfissarsiuussisoqanngimmat. Tamannalu qaangerniarlugu iliuuseqartariaqarnerput maanna aamma naalakkersuinikkut paasilluarneqarluni eqqumaffigineqalernera inuutissarsiornikkut aningaasarsiornikkullu qaffassaanermik kinguneqartussaanera Siumumiit qularutiginngilluinnarparput.

Aningaasassaqartariaqarpugulli soorlu aamma siunnersuuteqartup tamanna qulakkeerniarpaa ukiuni qaninnerni siunissamilu. Taamatut qulakkeerinninniarnermi Naalakkersuisut akissuteqaatiminnit oqaatigaat inuutissarsiutinik ilinniartitaanikkullu ingerlatsiviit iluanni ineriariartortitsinissamut aningaasanik amerlanerusunik pissarsiniarnissaq anguniarneqartoq. Aammalu aningaasaateqarfiliornissaq siunertaralugu misissueqqissaarnernik piareersaanernillu suliniutit aallartisarneqalersut. Kiisalu inuutissarsiorninik siuarsaanerup pisariillisarnissaanut aalajangersimasunik siunnersuuteqartussanik suliaqartoqalereersoq.

Taamatut Naalakkersuisut siunnerfeqarnertik qaqugu naammassiniarpaat. Aammalu tassuunakkut timitaliiniarnertik qanoq ingerlanniarpaat. Siumumiit piumasarissavarput Naalakkersuisut paasinarluartumik tassuunakkut ersarissaateqarnissaat.

Inuutissarsiutinik siuarsaanermut aningaasaliissutissani kontomi 20.11.53-mi qiviaraanni 2004-mi 18 mill. 200.000-tit 2005-mi 43 mill. 200.000 2006-mi 68 mill. 200.000-tit 2007-mi 93 mill. 200.00-tit.

Taamaattumik 100 millionit eqqoqqissaarlugit aningaasaliisoqanngitsoq erngerluta takusinnaavarput. Siumumiit Naalakkersuisut taamatut atsigisumik aningaasaliissuteqarnissaminnik maannakkuugallartoq illikartitsiniarmata Siumumiit paasilluarusupparput ilumut siunissami inuutissarsiornerup qaffassarneqarnissaanut pisariaqartitaasunullu naapertuuttumik iliuuseqarnermik kinguneqartinneqarumaarnersoq.

Taamaattumik Siumumi piumasaraarput inuutissarsiornermi ataatsimiititaliami aningaasaliissutaasut malittarineqarluarnissaat inuutissarsiornermi siuarsaaneq pisariaqaqimmat pisariaqartinneqartunut agguataarilluarneq pingaaruteqaqimmat.

Naggataatigut Siumumiit siunnersuut manna isumaqatigalugu Naalakkersuisut akissutiminni neriorsuutaat manna malinneqaqquarput issuarpara siunnersuummi siunertarineqartunut tunngatillugu Naalakkersuisut tunngaviusumik assingusumillu siunnersuuteqartutut isumaqarput 2004-llu ingerlanerani Naalakkersuisut piviusumik siunnersuuteqarnerisigut pissaaq.

Taamaattumik Ole Dorphip siunnersuutaa suliami tamatumani ilanngullugu ilusilersuinermi atorneqarnissaa Siumumiit inassutigissavarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumumeersoq 2004-mut ukiut tulliuttut ilangullugit inuutissarsiorneq pillugu inerisaanermi siuarsaanissamilu 100 mio.-kr.-nikkaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik siunnersuuteqarpoq.

Inuit Ataqatigiinniit siunnersuut arlalitsigut soqutiginaateqarmat sukumiisumik nalilersorlugu oqaluuserisimavarput.

Siunnersuuteqartup oqaatigaa ukiuni kingullerni annertuumik inatsisartut oqaluttarfiat atorlugu inuutissarsiornerup siuarsarnissaa pillugu oqallittoqartarsimasoq, aammalu nalunaarusiat annertuut sukumiisullu suliarineqartarsimasut, ajoraluartumilli annertunerusumik kinguneqartitsisoqartarsimanngitsoq.

Siunnersuuteqartup inuutissarsiornermik siuarsaaniarluni oqallittarnerit nalunaarusiarineqartartullu kinguneqartinneqartariqalerneranik oqarnera Inuit Ataqatigiinninngaaniit isumaqatigilluinnarparput.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup Johan Lund Olsenip akissuteqarnermini nalunaarutigaa maannakkut inuutissarsiornermi siuarsaanissamik siunertaqarluni nalunaarusiat assigiingitsut toqqammavigalugit aammalu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiisitat isumaliutissiissutaat toqqammavigalugu, inuutissarsiornermut ilinniartitaaneq ilanngullugu ataatsimoorussamik ataqatigiissaarilluni sulineq aallartittoq.

Nalunaarutip taamaattup isumallualernissatsinnut pissutissaqartilerpaatigut, taamatullu siunniussaqarnermi naatsorsuutigineqassooq Inuit Ataqatigiinniit tamakkiisumik tapersersuijumaartugut.

Inuit Ataqatigiinni ilangullugu pingaartutut isigaarput maannakkut inuutissarsiutinik pioreersuni aalisarnerup, piniarnerup, uumasuuteqarnerup, nunalerinerullu piorsaavigineqarnerisa saniatigut aamma inuutissarsiornermi nutaalianut inerisaanissami inissaqartitsisisoqartariaqartoq.

Inuutissarsiornermi nutaaliatut inerisagassani eqqarsaatigaagut imeq sermillu atorlugit inuutissarsiutitaarusullutik suliniuteqartunik ersarissumik tapersersuinissaq aammalu nukissiuutinik ataavartunik mingutsitsinngittunillu niuveruteqalersinnaanerup aqqutissiuunnissaa ilangullugit inerissaanermi pingartinneqartariaqarmata Naalakkersuisunut eqqumaffigeqqussavagut.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut 2004-mut ukiut tulliuttut ilangullugit Inatsisartut aningaasanut inatsisissaani siullermeerneqareersumi siunnersuuteqartup Ole Dorph-ip siunnersuutaata tuqqammavia annertuutigut naammassineqartoq, tassami aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi ilinniartitaaneq, inuutissarsiutinik siuarsaaneq, suliffinnillu pingaartitsillunit siuarsaaneq sinaakkusiuunneqarmata.

Tamakku tungavigalugit inatsisartuni ilaasortap Ole Dorph-ip siunnersuutaa aningaasanik annertussusileriikkanik taasaqarluni inuutisssarsiornermi siuarsaanissamut immikkortitsisoqarnissaa Inuit Ataqatigiinninngaaniit isumaqatiginngilarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut Ilaasortaq Ole Dorph Siumut aalajangiiffigisassatut siunnersuummik saqqummiussaqarpoq 100 mill. Kr-nik aammalu ukiunut missingersuusiorfiusunut ikkussisoqassasoq inuutissarsiornerup siarsarneqarnissaanut atugassanik.

Atassummiit oqaatigissavarput siunnersuutip tunngavia tassalu inuussutissarsiutinik siuarsaaneq soqutiginarluinnartuummat. Tassami ilisimaneqarluarpoq Atassut qangaaniilli nunatsinni inuutissarsiornerup siuarsarnissaanut annertuumik pingaartitsisuummat. Pingaartumik namminersorluni inuussutissarsiutitaaniartunut atugassarititaasut oqilisarneqarsinnaaneri eqqarsaatigalugit nalunngilarpummi pingaartumik maannakkorpiaq inuussutissarsiutinik aallartitsiniarneq aningaasartuutit eqqarsaatigalugit qanoq aporfissaqartigisoq.

Siunnersuuteqartup oqaatigisaa una timitaliisariaqalerpugut aammalu nassuerutigisariaqarparput nunatsinni inuussutissarsiutit pillugit inerisaanerit annikippallaarneri. Akerlianik aningaasartuuterpassuarnik ajornanngitsunnguamik pilersitseqattaaginnarunnaarluta aningaasanik isaatitsiffiusinnaasut aallunnerusariaqarpagut. Ataatsimeersuartarnerpassuit isumasioqatigiittarnerpassuillu amerlaqisut kinguneqartinneqarneq ajortut kisiisa utaqqiinnarunnaarlugit isumalluutigiunnaarlugit.

Nalunngilarput taamatut ataatsimeersuartarnerit amerlaqisutigut suut kingunerisarai. ”Pissarseqaagut, ataatsimeersuarneq imaqarluarpoq”. Taamaakkaluartoq kinguneqartinneqartartut ikittuinnaapput. Soorunami nutaarluinnarnik pisoqassatillugu ataatsimeersuarnerit isumasioqatigiinnerilluunniit pisariaqartinneqartuassapput.

Siunnersuuteqartup siunnersuuteqarnermini tunngavilersuutigisaminut saqqummiussai ilumoorluinnartut arlariissuupput. Pingaartumik maanna namminiilernissatsinnik anguniagaqaleruttornitta nalaani tulluaannarani ilumoorluinnarpoq suliffinni pingaartumik namminersortunit ingerlanneqartunit pilersitsiortornissaq. Oqareernitsituulli pilersitsiniarneq aningaasartuutit eqqarsaatigalugit aporfissarpassuaqartuarpoq.

Ilaatigut suliffiit tutsuiginarluinnartut aallartikkaluartut ukiut marlussuit ingerlanerinnaani uniinnartariaqartartut amerlaqaat. Uffa periarfissagissaartinnerugutsigit akilersinnaasumik ingerlanissartik angusinnaagaluaraat inuiaqatigiinnillu mikinngitsumik iluaqutaassagaluarlutik.

Taamaammat avaqqukkuminaappoq assortoruminaallunilu suliffinnik nutaanik pilersitsiniarnermi malunnaatilimmik oqilisaasariaqalernerput naak qangali tamanna pisariaqaraluartoq.

Atassummiillu oqaatigissavarput siunersuuteqartup siunnersuutaa taamatut isikkoqartillugu anguneqarsinnaanngimmat. Kisiannili aallartiffeqartariaqarpugut kinguarsaannarata. Soorlu aamma ammaalluni oqallinnermi ilaatigut oqaatigigipput inuutissarsiutit siuarsarnissaanut oqilisaataasinnaasut kallerup inneranut assartuinermut akileraarutitigullu oqilisaasariaqarneq suliffiit pioreersut minnerunngitsumillu nutaat aallartinniarnerini.

Aammalu inuutissarsiutinik siuarsaaniarnermut aningaasaliissutissatut maanna aningaasanut inatsimmi siunnersuummi ukiunilu missingersuusiorfiusuni qaffariaallatsinneqartut eqqarsaatigalugit periarfissiipput ilorraap tungaanut aallariarnissamut. Kisiannili tamanna naammagiinnarnagu suli suliniuteqartariaqarpugut inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut oqilisaataasinnaasunik.

Soorlumi ilaatigut Atassummiit ammaalluni oqallinnermi oqaatigigipput imermik tunisassiorniat aporfiat annerpaaq tassaammat aningaasaliisussanik amigaateqarneq.

Tamanna nunatta ernisussiortuuffigisariaqaraa, tassami paasereerparput inatsisitigut periarfissiivinnarnikkut aallartitsinniarnissaat tamakkiisumik periarfississimanngikkigut. Taamaattumik Atassummiit pingaartipparput nunatta ernisussiortutut aallaqqaammut atuunnissaa.

Atassummiit isumaqarpugut taamatut aallarteriarneq ajunngilluinnassasoq. Inuussutissarsiornerup aallarteriarnerani mikinngitsumik sunniuteqartussaammat. Inuiaqatigiinnullu pingaaruteqarluinnassalluni. Ilangullugu Atassummiit oqaatigiinnassavarput maannakkut qallunaat nunaanninngaaneersut nunatsinneersullu inuussutissarsiutit siuarsarnissaat pillugu ataatsimiititaliaqarmat. Taakkulu suliaat naammassilluni agguaanneqaqqammersoq inuussutissarsiornerup siarsarnissaanut siunnersuutinik isummanillu nutaanik isummersorfiusinnaanera qularutiginagu suleqataaffigissavarput.

Taamatut Atassummiit oqaaseqarluta siunnersuuteqartup siunnersuutaa taamatut isikkoqartillugu akuersaarsinnaannginnatsigu oqaatigeqqissavarput. Kisiannili nuannaarutigalugu oqaatigissavarput Naalakkersuisuunitta nalaani pilersaaruterput inuutissarsiutinut siuarsaanissamut aningaasaliissutissatut siunnersuutivut ukiunullu pilersaarusiorfiusunut ikkunneqarlutik takuneqarsinnaallutillu konto 20.51 inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu immikkoortitat. Taakku ukiut sisamat pilersaarusiorfigineqarsimapput 220 mill. missaanik. Taamaasilluni inuutissarsiornerup inuutissarsiutinik siuarsaaneq siunissami qularnaannerusumik isikkoqalersinneqalersinneqarmat.

Naggaterpiaatigut Atassummiit oqaatigissavarput nunatsinni inuutissarsiutit siuarsarneqarneranut suleqataanerput pimoorullugu ingerlateqqissagatsigu. Taamatullu oqaaseqarluta siunnersuuteqartup siunnersuutaa akuersaarnagu oqaaseqarfigaarput.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokratit. Palle Christiansen pereerpat Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut Ilaasortamit Ole Dorphimit siunnersuutigineqartut Demokratit tungaaninngaaniit soqutiginarluinnartutut isigaarput. Siunnersuuteqartummi naggasiullugu oqaatsimini eqqorluinnaqqissaartumik oqaatigaa, issuarparalu: ”Taamaalinnnginnissatsinnummi akissaqanngilagut.”

Siunnersuut inuussutissarsiutit pillugit ataatsimiititaliami Kalaallit Nunaanni siunnersuisoqatigiinniit Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliarsuarmiit kiisalu aaqqissugaaneq pillugu iliuusissatut pilersaarummiit kaammattuutigineqartut aammattaaq qanittunnguupput. Taamaattumik ajuusaarnartutut isigaarput Naalakkersuisut akissuteqaamminni siunnersuut tapersiivigisinnaasimanngimmassuk. Tassami misigiuartarparput Naalakkersuisut siumut isigaluni nalunaarusiani tigusaqaraangata taamatut pujoralannik katersiinnartussanngorlugit ilisivinnut toqqortuisarnerat.

Demokratiniit kissaatiginngeqaarput inuussutissarsiutit pillugit ataatsimoortumik Ataatsimiititaliamut nalunaarusiaq tunniuteqammerneqarsimasoq taamatut aamma misigisaqarfigineqassasoq.

Inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq suliffeqarfinnik akilersinnaasumik siunissamilu isumannaarsagaasunik aallaaveqartoq inuiaqatigiinni atugarissaarnerup peqqinnartumik ineriartortinneqarnissaanut matuersaataasussaavoq. Soorlu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup ullumi siusinnerusukkut aningaasanut inatsisissamik oqallinnermi iserfigigaa ullumikkut aningaasaqarnerput qajannartuuvoq. Tamannalu nammineerluta tunissassiornitta nakussassaavigineqaratigut ikiorsiiviginiartariaqarparput. Peqatigitillugu siunnersuuteqartup siunnersuutigisaattut inuutissarsiutinik annertusaanissamut atugassanik tapiissutaasartunik pissarsisartunut piumasaqaateqarnerusariaqalerpugut.

Pingaartuuvoq inuussutissarsiutinut annertunerusumik aningaasaliissutaasartussat suliassaqarfiit tunisassiorfiillu akilersinnaanngitsumik ingerlasut atatiinnarneqarnissaanut atorneqartannginnissaat. Taamaaliornermi inuussutissarsiornermut politikkiunngilaq suliffissaqartitsiniarnermik politikkiuvoq. Pingaartuuvoq inuutissarsiutinik nutaanik alloriaatissat peqqissaartumik qaqiliiffigineqartarnissaat. Inuiaqatigiit aningaasatigut pissarsiassaat peqqissaartumik nalilersuiffigalugit.

Greenland Tourisme assersuutigiinnariartigu, tassa taanna ukiut tamaasa tapiissuteqarfigineqartarpoq 19 mill. kr-ningajannik taakkualu malugalugu Greenland Tourisme ukiorpassuarni tapiissutisiarisarsimavai. Aningaasanilli taakkunannga suut pissarsiarisarpagut. Takornarissanut tunngatillugu naatsorsueqqissaarutit siulliit takutippaat takornarissat tullissaanik feriarnissaminnik aalajangigaannik Kalaallit Nunaat tunulliuttuaannartaraat.

Assesuutissaq alla eqqortumik oqaatigisinnaasarput tassaavoq Ilimmarfik, Demokraatit tungaanninngaanniit paasiuminaatseqaarput sooq taanna sananeqassanersoq, aningaasat taakkua inuussutissarsiutit akilersinnaasumik  ineriartortinneqarneranut atorneqarsinnaagaluarput, Kalaallit Nunaanni killeqanngitsorsuarmik aningaasaateqanngilaq, taamaattumik Aningaasanut inatsimmit aningaasanut qanoq atorneqarnissaanut sukkanerusumik.  tulleriiaarisariaqarpugut.

Piisaapilulluta sanaartornissaq ingerlatsinermut aningaasartuutitsinnik annertusaasussaq atorfissaqartinngilarput, isumaqarput naapertorlugu atorfissaqartitarput tassaavoq inuussutissarsiutit siuarsaaviginiarlugu sakkortuumik pingaarnersiuilluta iliuuseqarnissaq.

Taamatut oqaaseqarluta inassutigissavarput siunnersuutip Inuussutissarsiorneq pillugu ataatsimiititaliamut suliareqqitassanngorlugu ingerlateqqinneqassasoq.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorph-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit soqutigalugu misissorsimavara, imaattumillu oqaaseqarfigissallugu.

Siullermik eqqaasitsissutigilaassavara una siunnersuut 7. november suliarineqartussaagaluarmat kinguartinneqarlunili, taamaattumik oqaasissama tullii oqaluuserisassamut attuumassuteqartumut innersuussutigilaassavakka aamma.

Siunnersuuteqartoq siunnersuumminik ilaatigut allammat isumaqatigilluinnarpara, tassa ukiuni qaangiuttuni inuutissarsiutit pillugit inerisaanerit annikippallaarsimapput, illuatungaatigulli ingerlatsinermut aningaasartuutit annertusigaluttuinnarsimallutik. Immikkoortup siuliani Kattusseqatigiit sinnerlugit inuutissarsiutinut aningaasaliissutit annertusineqarnissaannik oqaatigisakka innersuussutigalugit siunnersuut tamakkiisumik taperserpara, tassami tamatta ilisimalluinnarparput ilaatigut sinerissami qanittumi aalisarneq eqqarsaatigalugu, aalisariuteqarnikkut piorsaanissap annertuumik aningaasaliiffigineqarnissaa pisariaqarluinnartoq, tamannalu aamma Kattusseqatigiinni ukiuni kingullerni arlaleriarluta Aningaasanut inatsisissamut siunnersuutit suliarineqartarnerini assut akersuuffigisarsimavarput. Ilaatigut ESU-mut aningaasaliissutit millisanerneqarnerannut aamma atatillugu.

Qujanaqaaq aamma aalisarnerup suli annerusumik ineriartorteqqinneqarnissaanut paasinninneq matumani siunnersuummi aamma ersersinneqarmat, soorunami aalisarneq nunatta aningaasarsiorneranut kisiat isumalluutigisassarinnginnatsigu aamma ilisimavarput.

Taamaattumik siunnersuuteqartup taagugaasa saniatigut imeq, sikullu aamma tamaviaarnerusumik aningaasarsiutigineqalernissaa pimoorunneqartariaqarpoq. Nunatta imminut neqissaqartinniarnikkut aamma pilersorneqarnerulernissaa anguniartariaqarpoq, aamma tamanna Kattusseqatigiit siusinnerusukkulli arlaleriarluta manna oqaluttarfik atorlugu oqaaserpassuit anittarsimavagut.

Taamaattumik siunnersuut imatut nutaartaqanngikkaluartoq pisariaqarluinnarpoq inuutissarsiornikkut aningaasaliissutit amerlineqarnissaat tapersersussallugu.

Ukiut tullissaanut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi takuneqarsinnaagaluarpoq Naalakkersuisut aamma inuutissarsiornermut aningaasaliissutissanik 2005-imiit 2007-imut 25 millioninik, 50 millioninik aamma 70 millioninik immikkoortitsinissaq siunnersuutigigaat. Taakkua 2004-imiit annertusineqarnissaat ilaatigut immikkoortumi siuliani aamma oqaaseqarninni piumasaqaatigaakka. Taamaattumik Naalakkersuisut aamma inuutissarsiutinik siuarsaaniarnermut aningaasanik immikkoortitsereeraluartut isumaqarpunga aningaasat immikkoortinneqartartut amerlineqartariaqartut. Tassami kikkut tamarmik suleqataanissaat aamma namminersorneq pillugu oqallinnermi Naalakkersuisuniit piumasaqaatigineqartunut ilaavoq.

Kikkut tamarmik suleqataassappata suliffissaaleqisut ikilisarneqarnissaannut aamma aningaasaliisariaqarpugut, taamaaliorsinnaavugullu inuutissarsiutinut aningaasaliissutit qaffannerasigut.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut tamakkiisumik taperserlugu suliap aappassaaneerneqannginnerani Aningaasaqarnermut aammalu Inuutissarsiornermut Ataatsimiititalianut ingerlanneqarnissaa inassutigaara.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa aappaatigut immaqa pisariaqanngikkaluarporluunniit maannga qaqeqqinnissaq, taamak Inatsisartut isumaqatigiitsigisut, annertunerusumilluunniit eqqartoqqinneqartariaqanngikkaluartutut uanga massakkut oqaatigisinnaavara.

Qaqutigorsuaq taamak Inatsisartut isumaqatigiitsigisarput, tassani isumaqatigiinnerujussuaq pigaluartoq una aningaasartaasa taaneqarsimanerat piinnarlugu, tassa Inatsisartut imaluunniit Naalakkersuisut aammalu Inatsisartuni ilaasortat, partiillu allat tassa ilaanni itigartittutut taavaat.

Siullermik tamassinnut oqaatigeriikkattut assorsussuaq nuannaarutigaara ilassilluarassiuk una siunnersuutigisara, aamma maluginiarpara gruppit tamarmik una siunnersuut isummersorfigisimagaat, tassami maani sulisitsisarsimalluni malunnartarpoq siunnersuutit assigiinngitsut saqqummiunneqaraangata gruppip siunnersuutigineqartoq aallaavigalugu oqaasissiornermi qanoq peqataatigisimanera, imaluunniit oqaasissiortup kisimi oqaasissiaq suleriarisimaneraa, tamakku tamarmik malugineqarsinnaasarput.

Kisianni massakkut malugisinnaavara gruppit tamarmik annertuumik siunnersorfigisimagaat una siunnersuut.

Aamma massakkut uumap siunnersuutip eqqartornerani eqqaarusutara aamma eqqaanngitsoorusunngilara, tassa nipilersornerup silarsuaanut utilaassuunga. Qanga 1970-ikkunni qiteqqukkiartornerani taamanikkut inuusuttuaraasugut ullup-qeqqani radioaviisip naammassigaangat nipilersugassiarsuit annertuumik appisimaarneqartarput, Mozard-ikkut, Schopping-ikkut, Strauss-ikkut suugaluartulluunniit ilaannikkut nalusavut. Taamaalluni tusarnaartartut ilaat radiomi apeqquteqarpoq, ila kalaallinik nipilersortartunik appisimaartoqarsinnaappat taanna pitsaanerunngikkaluannginnersoq, kisianni taamanikkut radiominngaanniit akineqartoq eqqaamangaarakku aamma kinaasoq nalunngingaarakku akissutaa, aamma ilissinnut oqaatigerusuppara. Oqarmat kalaallisut nipilersukkat, nipilersugassiat massakkut imak ikitsigisut pigaagut nalunaaquttap akunneri tiimimininnguit qaangiuppata tassa taakkunannga nunguutsissuugut.

Kisianni ullumikkut ukiut 25-it qaangiunnerani takusinnaavarput ineriartorneq, nipilersornikkut qanoq siuarsimatigisoq nunatsinni. Massakkut immaqa qaammaterpassuit kalaallit nipilersugassaannaanik appisimaarsinnaavugut, tusarnaarsinnaavugut, pisiniarsinnaavugut, allaat qinersinnaalluta suut pisiarerusuppagut, suullu pisiarerusunngilagut. Tassuunna nipilersornerup imminut annertusartuarsimanera aqqutissaavoq aamma inuussutissarsiutitut eqqarsaatigalugu sanilliunneqarsinnaasoq.

Aamma ineriartorsimaneq assut uanga nuannarisarpara, taamaattumik nipilersortartut eqqumiitsuliortullu angusarisimasaat assut taakkununnga qutsateqarnissara isumaqarpunga pisariaqartoq.  Aqqutissiuussilluarsimavusi aamma taanna massakkut Inatsisartuni takusinnaavara maligassatut isigineqartoq.

Partiit oqaaseqartui taakku naatsoralaaginnarmik oqaaseqarfigissavakka. Tassa maannakkut isumaqatigiingaaratta ullumikkut ulloq tassa aappalartulerfissatulluunniit aalajangiiffigisariaqarunaraluarparput, kisianni taamaaliussanngilagut.

Siumuminngaanniit malunnarpoq taanna annertuumik eqqartorneqarsimasoq aamma siunnersorluarfigineqarsimasoq, aamma taamaappoq Inuit Ataqatigiinniit, Atassummiit, Demokraatininngaanniit aamma Kattusseqatigiinninngaanniit. Demokraatit aamma oqaasia isumaqatigilluinnarpara, oqarmat inuussutissarsiutinut piorsaassagaanni suliffissaqartitsinissaq taanna pingaarnerutippallaarnagu, inuussutissarsiutinik siuarsaanissaq ingerlanneqartariaqartoq. Suliffissaqartitsineq inuussutissarsiutillu taakku assigiinngitsut immikkoortut marluupput, taannalu eqqaamaqqissaartariaqarparput aamma suut aallartitat, ingerlasulluunniit akilersinnaasut, tassa taakku akilersinnaassapput. Akilersinnaanngitsut nalilersorluartassavagut ilumut taakku uumatinniarneqassanersut imaluunniit allatut ilillugit aaqqissuussisoqassannginnersoq.

Naalakkersuisunut aamma akissutinnut uanga Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq qujanarsuaq, soorunami siunnersuut itigartinneqartoq uanga nuannarisinnaanngilara, kisianni paasivakkit, massakkut saqqummiussanni oqaatsitit.

Aamma maluginiarakku minnerunngitsumik uunga siunnersuummut atatillugu Ilinniartitaanermut aamma Inuutissarsiornermut siuarsaaneq annertuumik massakkut sulissutiginiarneqarluni aallartinniarneqalersoq. Aamma ammaanermi oqallinnermi aamma qanittukkut aappaagumut Aningaasanut inatsisissaq siullermeerneqarluni eqqartornerani tamanna annertuumik malugisinnaagakku, tassa massakkut nunarput nammineeriartornera atatillugu inuussutissarsiutit taakkua aallutinngikkutsigit taava ingerlatsinermut allarpassuarnut akissagut pissarsiarinavianngilagut, taammaattumik assut taanna nuannerpoq.

Aqqutissarput kisianni suli takeqaaq aamma inuit ikittunnguugatta taanna suleqatigiilluarnissarput pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Assersuutigigutsigu kalaallit inuit 50.000-iulluta taakkunanngali immaqa 38.000-it missaanni ullumikkut akileraartartuusut, taakkulu akileraartarnermikkut ukiumut 700 millionit missaat akileraarutitigut nakkartittartut Nunatta Karsianut. Taava Naalagaaffiup ataatsimoorussamik tapiissutai matuniassagutsigit soorlu namminersuleriartornerput aqqutigalugu, taava kalaallit 300.000-it missaanni amerlassuseqartariaqarpugut, aqqut taanna ungasilaartorsuarmiigunarpoq.

Kisianni takorluuinerit tamakku aamma pinngitsoorneqarsinnaanngillat, tassuuna takuneqarsinnaavoq nunatsinni ikippallaartugut aamma tassuuna takuneqarsinnaavoq immaqa ilaqutariit meerartallit ullumikkut atugarisaat suli pitsanngorsarneqartariaqartut, suli amerlanerusut meeqqat atorfissaqartikkatsigit, immitsinnut siunissami piorsarsinnaanissarput eqqarsaatigalugu.

Naalakkersuisup oqaatigisaa soorlu misissuinerit tamakku ingerlanneqartussat aammalu nalunnginnakku ukiorpanni kingullerni nalunaarusiarpassuit ingerlanneqartarsimasut aamma taanna Naalakkersuisunut aamma partiininngaanniit, Kattusseqatigiinniillu oqaatigineqartut. Massakkut taakku ataqatigiissarneqartussanngorput aamma ataqatigiissaarinissaq killilerpaat Naalakkersuisut. Tassa saqqummiussissapput ukioq 2004 aappaagu qaammatialunnguit qaangiuppata, taanna assut tusagaq nuannerpoq.

Taamaattumik taanna tusarluarlugu aamma una massakkut amerlanerussuteqartuninngaanniit oqaluuserisaq ataatsimititaliamut ingerlatinneqartussanngortoq taamaattumik ataatsimiititaliami taassumap isummersoqqinnissaata suliarinissaa assut qilanaarnarpoq.

Aamma oqaatigissavara taassuma siunnerusutip massakkut Inatsisartuni tamakkiusuni tamarmiusuni tapersersorneqartoq siunissami tapersersoqqittuarnissaa aamma uanga ingerlakkumaarakku, taamaattumik tapersiuteqarnissinnut tamassinnut qujanarsuaq, assut nuannaarpunga ullumikkut isummersuutissinnut, aammalu kingusinnerulaartukkut pisariaqassappat saqqumiusseqqinnissara naatsorsuutigineqaqqissinnaassaaq.

Qujanaq.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq. Tassa siullermik partiit oqaaseqartuinut minnerunngitsumillu siunnersuuteqartup oqaaseqaqqinneranut Naalakkersuisut sinnerlugit qujarusuppunga imaluunniit qujangaarusuppunga, oqaaseq taanna maani atussallugu isumaqarpunga aamma naleqquttuusoq, tassami siunnersuuteqartup nammineq aamma oqaatigeriigaatuut tassa isumaqatigiinneq, paaseqatigiinneq maani inimi annertuvoq, taannalu isumaqarpunga aamma Naalakkersuisuninngaanniit nuannaarutigissalugu aamma Naalakkersuisuni pissutissaqarluartugut.

Tassa siunnersuuteqartup aammalu partiit oqaaseqartuisa arlallit una tikkuagaat ilumoorluinnarpoq inuussutissarsiutitigut siuarsaaniartariaqarpugut, siuarsaajuartariaqarpugullu, inerisaasariaqarpugut - piffissanngorpoq maani inimi oqaluinnarata maannakkut timitalersuilernissatsinnut.

Taamaattumik taanna tassa isumaqatigiissutigineqarmat partiinit tamanit, Kattusseqatigiinnit aammalu Naalakkersuisuni isumaqatigineqaqimmat tamanna isumaqarpunga nuannaarutigilluinnartariaqaripput.

Taava partiit isumaqatigiinnerat taamak annertoreeraluartoq partiit oqaaseqartuisa apeqqutigisinnaasamittut maani saqqummiinerminni tikkuagaat taakkua ataasiakkaalaarlugit tikilaassavakka.

Nalunaarusiarpassuit eqqartorneqarnerannut atatillugu tassa timitalersuilernissaq maanna piffissanngormat, tassunga tunngatillugu tassa oqaatigissavara una nalunarusiaq kingulleq tassa Inatsisartut ataatsimiilernissaat ullormik ataatsimik sioqqullugu aatsaat tigusarput, tassa Inuutissarsiornermik, Ineriartortitsinermut ataatsimut Ataatsimiititaliap nalunaarusiarsua, tassa statsminister Anders Fogh Rasmussen-ip kiisalu Naalakkersuisut Siulittaasuata Hans Enoksen-ip upernaarli sulisillugu aallartissimasaat, tassa oqaatigeriikkattuut Inatsisartut ataatsimiilernerput aallartilivissoq ullormik ataatsimik sioqqullugu taanna naammassisimallugu Naalakkersuisunut tunniuppaat, taannalu aamma tassa qulequtaqarpoq soorlu saqqummiussininni aamma oqaatigereeriga Inuutissarsiornikkut ineriartortitsisoqartinnagu atugarissaarnikkut ineriartortoqarsinnaanngilaq.

Tassa taanna Naalakkersuisuni nalilersuiffigalutigu aallartipparput, tassalu suleriarnermi tassani suliassaq pingaarneq tassaavoq tassani inassuteqaatit, tassa ataatsimut ataatsimiititaliaasimasumit inassuteqaatit Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaanut aamma ataqatigiissarniarneqassammata. Tassani aamma inuutissarsiutit qanoq siuarsaavigineqarnissaat annertoorujorujussuarmik aamma sammineqarmat.

Taamaammat tassa piffissami qaninninerpaami tassa kingusinnerpaamik sapaatip akunnera tulliani Inuutissarsiornermut Pisortaqarfimminngaanniit aamma Naalakkersuisoqarfimminngaanniit Naalakkersuisuni tamarmiusuni saqqummiussilersaarpugut qanoq iliornikkut uani ataatsimut ataatsimiititaliami inassutigineqarsimasut, taavalu Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitamit inassutigineqarsimasut qanoq ilillugit timitalimmik piviusunngortitsiniarnissarlu eqqarsaatigalugu qanoq ilillugit ataqatigiissinniarneqarsinnaanersut.

Tassa taanna sapaatip akunnerata tulliani Naalakkersuisunut oqaatigineqareersutuut tassa saqqummiunneqartussaavoq Inuutissarsiornermut Pisortaqarfimminngaanniit. Taassuma saniatigut aamma ilisimatitsissutigerusussavara Inuutissarsiornermi Ineriartortitsinermut ataatsimut Ataatsimiititaliap siulittaasua aqagu maannga Nuummut tikittussaavoq, tassanilu tassa Naalakkersuisuninngaanniit ataatsimiititaliap siulittaasua aammalu tassani ataatsimiititaliami ilaasortaasimasut maani nunatsinneereersut, nunatsinninngaanneersullu taakkulu peqatigiilluta aqagu eqqartueqatigiissaagut aammalu tassunga atatillugu ilisimatitsissutigissavara Inatsisartut Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata uuma ataatsimut ataatsimiititaliap siulittaasua aamma kingusinnerusukkut aamma naapissinnaajumaarmassuk, tassa aqagu unnukkut aamma Qassimi, maani Nuummi tamanut ammasumik aamma ataatsimiisitsisoqartussaavoq, Inuutissarsiornikkut siuarsaaniarluni ataatsimut Ataatsimiititaliap taakkua eqqarsaatersuutai tamanut ammasumik aamma ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit innuttaasut tikillugit taakkua tamanut ammasumik ataatsimiissutigineqartussaammata.

Tassa suliniutit taakkua ingerlanniarpavut, ataqatigiissaarinissaq taanna qulequtaralugu Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap inassutigisarpassui taavalu uumap ataatsimut Ataatsimiititaliap inassutigisimasai ataqatigiissinniarsaralugit sukkut inassuteqaatit eqqarsaatigalugit, sukkutigut assigiittoqarpa inassuteqaatit eqqarsaatigalugit. Kisianni aamma minnerunngitsumik sukkut iliuusissat eqqarsaatigalugit sukkut isumaqatigiinngittoqarpa, kisianni tassa naapisinniartussaassavagut, tassa taanna Naalakkersuisuninngaanniit pingaartilluinnartussaavarput.

Taanna oqaatigereerlugu taava amma una oqaatiginngitsoorusunngilara ukua Aningaasatut Inatsisissatut siunnersuummi, tassa 2004-imi, 20 05-imi ukiuni missingersuusiorfiusuni aningaasat Inuussutissarsiutitigut siuarsaaniarnermut atorneqartussatut immikkoortinneqartut, tassa taakkua aalajangersimaqqeqqinnaartumik adresseqarput, Aningaasatut Inatsisissatut siunnersuut maani inimi siullermeerneqarmat, Aningaasarsiornermut Nunallu allanut tunngasutigut naalakkersuisutta erseqqissaatigivaa aningaasaliissutissat taakkua tassa Siumup saqqummiussineratuut imatut aningaasartaqartut, 2004-imi 18,2 millionit, 2005-imi 43,2 millionit, 2006-imi 68,2 millionit 2007-imilu 93,2 millionit – tassa taakkuupput maannamut suliniutaareersut saniatigut aammalu qaavisigut aamma inuutissarsiutitigut ilinniartitaatanikkullu, taanna eqqaamassavarput minnerunngitsumik ilinniartitaanikkut tassa inuutissarsiutitigut siuarsaaniarneq eqqarsaatigalugu qaavisigut ilanngunneqartussat.

Taanna isumaqarpunga erseqqissartariaqartoq. Taakkua suliniutit maannamut ingerlareersut ukualu aningaasaliissutissat siunnersuutigineqartut katukkutsigit qularnanngilaq siunnersuuteqartup kissaatigisaa allaat qaangerlugu tassa iliuuseqarniartoqalersoq. Katiteraanni qularnnanngilaq 100 millionit sinnertarlugit ukiuni tulliuttuni, tassa inuutissarsiutitigut siuarsaaniarnermut allatigullu ilinniartitaanikkut nukittorsaaniarnitsinni taakkua atortussanngorivut.

Taamaattumik soorunami Naalakkersuisut sinnerlugit aamma tassa tamanna nuannaarutigissallugu pissutissaqarluarpugut.

Taava aamma una neqeroorutigerusuppara Inuutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisutuut, tassa una aalajangiiffigisassatut siunnersuutaammat taamaattumillu aamma aappassaaniigassaalluni maani inimi. Tassunga tunngatillugu aammalu aappassaaneerinninnissaq sioqqullugu Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliap pisariaqartissappagu tassa oqaatigerusuppara piareersimalluinnarama imaluunniit piareersimalluinnarama ataatsimiititaliaminngaanniit aggersarneqassaguma, taava piareersimalluinnarpunga aggissallunga ilaatigut aamma una ataatsimut ataatsimiititaliap inassuteqaatai aamma taamaasilluta eqqartorsinnaaniassagatsigit, aammalu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap inuutissarsiornikkut siuarsaaniarneq pillugu eqqarsaatersuutaat, inassutigisaallu aamma ataatsimiititaliamut saqqummiunneqarsinnaaniassammata taamaaliornikkut.

Taava apeqqutit ataasiakkaannguit saqqummiunneqartut eqqarsaatigalugit una maluginiarpara  Demokraatininngaanniit ilaaatigut tikkuarneqarmat apeqqusersorneqarlunilu, takornariartitsinermut aningaasaliissutaasatut ukiuni arlalinngortuni, tassami tapiissutaasartut taakkua ingerlaannassanersut taamatut nipeqarsinnaasumik apeqqusersuimmata. Tassunga tunngatillugu oqaatigisariaqarpoq tassuunarpiaq aamma iliuuseqalersaaratta aamma siusinnerusukkut maani oqaluttarfimminngaanniit oqaatigereerparput Greenland Tourism A/S-imut aningaasaliissutigisartakkagut aammalu Sulisa A/S-imut aamma aningaasaliissutigisartakkagut taakkua suleqatigiissinnerulernissaat taanna anguniarlugu Naalakkersuisuninngaannit qanoq iliuuseqalersaaratta. Tassa aningaasaliissutit pitsaanerusumik atorluarneqarnerusinnaanissaat taanna aamma siunertarigatsigu.

Demokraatit saqqummiussinerminni tassa Palle Christiansen-ip apeqqutigivaa, aningaasaliissutit taakkua ukiuni arlalinni Takornariartitsinermut atorneqartut qanoq kinguneqarsimappat, tassa ilisimaneqarpoq takornarianik amerlanerusunik maanna nunatsinnut tikittoqartalernikuuvoq. Taanna isumaqarpunga aamma suli aalluteqqissallutigu aamma pissutissaqarluartugut.

Oqaatigisinnaavaralu pissanganartorujussuarmik pisoqartussanngulerunarmat, Greenland Tourism A/S-ip suliniuteqarneratigut ippassaq unnulersoq filmilioqatigiiffissuaq Disney Pictures uannut Naalakkersuisoqarfinnut saaffiginnissuteqarsimapput, tassa Hollywood-imi maani nunatsinni aallaaveqartumik Disney Word – Disney’p taanna filmilioqatigiiffissua maani nunatsinni filmiliulersaarluni pilersaaruteqarlutik aqaguagunnguaq tallimanngorpat, maannga nunatsinnukalerlutik nalunaaruteqarput.

Taanna iluatsissappat nunarput nunarsuaq kaajallallugu ussassaarunneqassaaq, tassami taakkua filmiliorniarnermik pilersaaruteqartut sumiiffinni assigiinngitsuni filmiliorniartussaapput, tassalu Kangerlussuarmi, Ilulissani taavalu aamma Uummannami. Tassa sermersuarmi taavalu nunatta pinnissusia taamatut aamma alianaalluinnaqqinnaarnera nunarsuarmi tamanut World Disney-ip filmiliarsua aqqutigalugu ussassaarutigineqarsinnaanngorlugu.

Isumaqarpunga Greenland Tourism A/S-ip taamatut aningaasaliiffigisarsimanera, tassa taanna iluatsissappat taava kinguneqarluarsimasutut aamma oqaatigineqarsinnaanngussasoq.

Tassa oqaatigeriikkattuut suliniutit ingerlanneqarput isumaqarpungalu aamma maannakkut iluatsitsinissatsinnut aamma periarfissagut aamma annertusiartuinnartut.

Taamaattumik allamik oqaaseqaqqinngikkaluarlunga aamma isumaqatigiinneq maani annertoreeqimmat, tassa neqeroorutigeqqiinnassavara suliaq una ingerlaqqittussaammat taava aamma Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliap tamanna kissaatigippagu piareersimalluinnarama aggersarneqassaguma taava aamma aggerumaassallunga.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut tullinnguukkumaarluni Ruth Heilmann, Siumut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa siullermik uanga aamma nuannaarpunga siunnersuuteqartoq aningaasat siunnersuutigisaagaluani pisinnaanngikkaluarlugit, tassa siunnersuutimi aallaavia pisinngaanngikkaluarlugu tunngavia tamakkiisumik taperserneqartoq erseqqarimmat, nuannarivara taamatut qujammat.

Aallartivitsinnagu una naatsunnguamik oqaaseqassuunga, kisianni qallunaatuuani nutsera kukkusimasoq takuara, siunnersuuteqartoq tapersersimagipput qallunaatuuani, kisianni kalaallisut uanga sananikuuara taava qallunaatut nutsernera kukkulaarsimavaat. Taanna qallunaatut nutsernera naatsorsuutigineqassanngilaq naanera.

Kisianni tassa tunngavia isumaqatigisorujussuuarput. Una aamma isumaqatigaara suliffissaqartitsiniaannarluta suliffissaqartitsinerinnarmik ingerlatsinniassagutta taamak akilersinnaanngitsumik ingerlatsineq, aningaasaataarutissaagut siunissami taamak sivisutigisumik ingerlatsiniaannassagutta. Taamaattumik suliffinnik pilersitsinissaq pingaartorujussuuvoq aamma uagut Atassumminngaanniit oqaatigisagut aningaasaannarnik soorunami ilaa – aningaasanik tapersersuineq pitsaasorujussuuvoq, kisianni aningaasaannarnik tapersersuigaluarutta nunanut allanut tunisassiortuusimassapput inuutissarsiuteqartut nunani allani unammillertuni sanilliulluta atugassarititaasut aningaasartuutit qaffasissorujorujussuupput nunatsinni. Taamaatumik-una ilanngukkipput sarfamut, imermut, assartuinermut akileraarutinullu oqalisaavigineqarnissaat.

Tassami aningaasanik tapiiffigiinnarlugu aningaasat taakku tapiissutit nunguppata akilersinnaajunnaartumik ingerlariataarsinnaanissaa pinngitso ortinniarlugu. Oqilisaavigineqavissutut isumaqarfigaagut taakku eqqarsaatigalugit akileraarutit, kallerup innera, imeq, assartuinerlu. Taakku nunanut allanut sanilliullugit annertuallaarput uagut nunatsinni pingaartumik nunatta inissisimanera eqqarsaatigalugu inuiaqatigiit ikittunnguulluta ungasissumullu assartuineq eqqarsaatigalugu tamakku tamaasa eqqarsaatigalugit akisoorjussuugami. Taamaammat pingaartittorujussuuarput taakkuunatigut oqilisaasoqarsinnaanissaa.

Uani soorunami siunnersuuteqartoq aamma Naalakkersuisoq aamma akissuteqarnermini isumaqatigaara oqarmat ilaatigut allaat 200 million sinnerlugit aningaasat nalingat immikkoortinneqarpoq inuussutissarsiornermut siuarsaanissamut ukiup tullianinngaanniit, tassa uagut aamma oqaaseqarnitsinni eqqaavarput, tassa inuutissarsiutinik siuarsaanissamut aningaasat immikkoortinneqartut qaffanneqarnerat nuannaarutigalugu.

Naggataatigullu aamma taakkua kingulliit taakkartorneqartut 20-50-53-imiitut aningaasat taaneqartut ukiut sisamat ingerlaneranni 220 million missaanni atorneqarnissaat siunnersuutigineqartut ilanngukkaanni aningaasarpassuupput, taamaammat uanga aamma iluarisimaartorujussuuarput taamatut taamak assigiitsigisumik inatsisartut gruppii Ole Dorph-ip siunnersuutaanut isumaminnik anitsimmata.

Tassa uanga aamma taamak nalilerpara, Inuutissarsiornermut Naalakkersuisutuulli tassa 100 millioniinnaagunanngillat tamaat eqqarsaatigissagaanni. Taamaakkaluartoq uagut taakkua qaavisigut suli oqilisaataasinnaasumik siunnersuuteqarpugut kallerup innera, imeq, assartuinera akileraarutit eqqarsaatigeqqullugit. Tassami avammut unammillerneq eqqarsaatigalugu pinngitsoorneqarsinnaanngillat taakku apparsarneqarnissaat inuutissarsiutit pitsaasumik ingerlassappat.

Aamma soorlu una ataatsimiititaliaminngaanniit piumasaqassagutta, soorunalimi Naalakkersuisoq aamma aggersarsinnaavoq – aggertussaavoq, ataatsimiititaliap paasiniaalluni aggeqqusissappat Naalakkersuisoq aggertussaavoq qaquguluunniit.

Qujanaq.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ruth Heilmann, Siumut tullinnguutissaaq Palle Christiansen, Demokraatit.

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Naatsunnguamik.

Tassa uanga nuannaarutigaara Siumuminngaanniit oqaaserisagut aamma siunnersuuteqartumit iluarisimaarneqarmata aammalu Naalakkersuisup oqaaserisavit ilassilluarlugit aamma apeqqutigisavut ataatsimiititaliami sammineqalerpata aggersarneqarnissaminnut neqeroorutaat taanna aamma uanga ilassilluarusuppara, taamaattumik naammagaara uani aamma apeqqutigisavut imaannaagunanngimmata uani oqaluttarfimmiinnermi akineqarsinnaagunaratik.

Uagut Siumuminngaanniit Inuutissarsiornermi Ataatsimiititaliami uku aningaasat massakkut aningaasaliuussutaasut nalilersorluarneqarnissaat taanna piumasaraarput, taamaattumillu amerlanerussuteqartut isumaqarmata ataatsimiititaliami sammineqassasoq, Ole Dorph-ip siunnersuutaa soorunami taanna isumaqatigilluinnarparput aammalu qilanaarpunga ataatsimiititaliami sammeqqinneqarnissaanut.

Ilaatigut nunatsinni inuit ikigineqarmata aatsaat amerligutta immaqa iluanaaruteqalernerumaarnissarput taanna siunnersuuteqartup oqaatigimmagu uanga oqaatigerusullugu, sooruna taamak ikitsigaluta taamak suliffissaaleqisut amerlatigisut. Ullumikkut ukiuuneraniaasiit 4.000-it allaat immaqa anguaat, tassuunakkullu Isumaginninnikkut aningaasarpassuit atorpagut. Arlaanni suliffissanik taakkununnga pilersitsisinnaagaluarutta taava tassa iluanaarutissarsuarnik aamma tassani pissarsisinnaagaluarnerput taanna erseqqissaatigerusuppara. Taamaattumik Inatsisartut pimoorussiniarnerat tassani inuutissarsiornikkut isumaqarpunga pissanganartorujussuusoq, neriullutalu aamma suleqatigiikkutta pilersitsiumaartugut, suliffissaaleqisut taamaalilluta ikiorserlugit.

Qujanaq.

Agathe Fontain,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Palle Christiansen, Demokraatit, tullinnguulluni Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisup Inuussutissarsiornermi oqaasii ilassuteqarfigilaarniapakka. Apeqqutigivat assersuutigalugu takornariartitsisarfimmik takornariaasartut, uagut apeqqutigigatsigit. Tassa Kalaallit Nunaanni suliffeqaffinni assigiinngitsuni tapiissuteqartoqartarpoq, taava tapiissuteqassagaanni Naalakkersuisuninngaanniit Inatsisartuninngaanniillu aningaasat taakku sumut atorneqassanersut nassuiarneqartariaqarpoq. Tassa aamma suut angusarineqassamaarnersut aammalu iluanaarutissat qanoq innersut. Taakkuukua Naalakkersuisunut nassuiaateqqugaluarigut.

Tassa sumut tamaannga aningaasanik tapersiisaqattaaginnarnani, tassa sakkortoorujussuarmik tulleriiaarisoqartariaqarpoq, tassa taamaasilluni aningaasanut inatsisissaq eqqortumik passunneqarsinnaaniassammat. Taavalu Inuussutissarsiornermi Naalakkersuisup aamma World Disney isumalluutiginialermagu aamma taanna isumalluarnarpallaanngilaq, tassami Amerikamiut aningaasaatilissuit taanna suliffeqarfiutigivaat, taavalu ataqatigiinnermut aammalu angallannermut aamma ingerlatillugu, tassa attaveqaqatigiinnermut tamakkua atorneqartartut angallannermut assigisaannullu atortulersuutinut, takkua aamma sakkortoorujussuarmik tulleriiaariffigineqartariaqarput, Kalaallit Nunaannut tassanngaanniillu angalaneq akisuallaaqaaq.

Aamma mittarfiit imminnut akilersinnaanngitsut taakku pigisariaqanngilagut, tassami Nunap Karsia taakkunanngaanniit imaajarneqartuaannarsinnaanngimmat. Tassa suut tamarmik imminnut ataqatigiittariaqarput - taakkuinnaanukua.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa sillermik kingullermik oqaaseqartoq isumaqatigilluinnarpara arlaatigut tapiissutissanik illuartitsigaanni siunnerfilimmik kinguneqartitsinissamillu piumasaqaatissaqarnissaq pingaaruteqartorujussuartut isigineqartariaqarmat.

Uani isumaqarpunga isumalluarnissatsinnut pissutissaqartugut. Ukiorpassuarni Inuit Ataqatigiinni siulittuutigiuarsimavarput nunatsinni pisuussuterpassuagut uumassusillit, uumaatsullu siunissaq eqqarsaatigalugu aningaasarsiornikkut pingaarutilimmik aallunneqarluarunik ingerlanneqarlualerumaartut. Tassalu Inuutissarsiornermik Naalakkersuisup saqqummiussaqarnermini aammalu suliniutissanik eqqartugaqarnermini tamanna isumalluarnartorujussuarmik sulissutigilersimagaat paasigatsigu assut isumalluarpugut.

Kisianni aamma isumaqarpunga uani inuutissarsiornermut siuarsaanissamut tunngatillugu oqallinnermi mianersorfissaqartoq ugguuna oqaatiginiarneqartarmat inuutissarsiornermi siuarsaanissami tapersersuutit assigiinngitsut eqqartorneqaraangata suna tamarmi akilersinnaasoq salliullugu kisiat eqqartorniarneqartarluni.

Uani mianersuutissatut tikkuarusutakka uaniipput nunatsinni inuussutissatigut, tassa uagut nerisarisassagut nunatsinniittut assigiinngitsut akisoorujussuummata, aammalu tapiiffigineqaratik sinerissamut siammarterneqarsinnaanerat annikitsuararsuummat tamanna unammillertinniarneqassanngitsoq nunatta avataaninngaanniit eqqussukkanik tapiissutilerujussuarnut, tassami ilisimavarput inuussutissat assigiittut immuit assigisaallu, puulukerrajuit allallu annertoorujussuarmik tapiiffigineqarlutik EU-minngaanniit imaluunniit Danmarkiminngaanniit Danskit naalagaaffianit tapiiffigineqarlutik inuutissarsiutinngortinneqartartut.

Taamaattumik akilersinnaasuinnarnik inuutissarsiutinut piorsaanissami siunnerfeqannginnissaq taanna oqaatigerusuinnarpara.

Qujanaq.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Ole Dorph, Siumut. Tullinnguutissalluni Inuutissarsiutinut Naalakkersuisoq.

Ole Dorph, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassaana aningaasanut tunngassuteqartut tikinneqarmata taassumap tungaatigut aamma oqaaseqalaarniarlunga maannartunga.

Ullumikkut inuutissarsiutit tapersersorneqartarnerat Namminersornerullutik Oqartussaninngaanniit amerlasoorpassuarnik aningaasaliiffigineqartarpoq. Nuka A/S tikkuaannarsinnaavarput, taanna tamatta nalunngilarput sunaasoq. Tassunga 60-70 millionit ukiut tamaasa Landskarsiminngaanniit tapiissutigineqartarput. Aamma Nuka A/S piumaffigineqarnikuuvoq aningaasat taakkua sumut atorneqartarnerat aammalu pilersaarutit ersarissumik sukkanerpaamik suliniuteqaqqullugu, naluara taanna suliniutit Nuka A/S-ip naammassisimaneraa – isumaqarpunga taamaanngippat aamma piumaffigineqartariaqartoq. Tassa massakkut ukioq ataaseq qaangiuppoq taassuma suliniutip naammassineqarnissaanut, suli naammassineqarsimanngippat naammasineqapallanniarli.

Tupinnanngitsumik aningaasartuutikillisaaneq taanna aamma avaqqussinnaannginnatsigu aningaasat pitsaasumik atornissaat siunissami aamma pisariaqarsorinarpoq.

Aamma aningaasat tungaatigut oqallinnitsinni nalunngilarput aamma qanittukkut nalunaarutit arlallit Inatsisartunut ilaasortanut agguaanneqarmata. Nalunaarusiap ilaanni aamma oqaatigineqartoq pisortat uku piginneqatigiiffissui, inuiaqatigiit ingerlanneqarnerannut aamma aningaasatigut nammaqataanerusariaqartut. Namminersornerullutik Oqartussat ukua selskaabii angisuut qiviarutsigit takusinnaavarput, soorlu Tele Greenland A/S-i taanna pikaninnguaq inissisimavoq, taassuma patajaassusia annertoorujorujussuuvoq immaqaluunniit ullumikkut aningaasat uninngasuutit tigoriaannaat 700 million kronit bankimiitippai, immaqa 3%-imik ernialerlugit. KNI Pilersuisoq qiviarutsigu, massakkut patajaassusia annertoorujorujussuuvoq aamma milliardit sinnerlugit bankimiitippai, immaqa 3%-imik ernialerlugit. Taakkua soorlulu inatsisiliortunut Inatsisartunut sooruna attoqqusaanngitsutut ullumikkut inissisimapput. Taakku aamma siunissami sulitinneqarsinnaanissaat isumaqarpunga aamma Inatsisartut ukiuni aggersuni sunnerfigisariaqaraat. Taakku suliniutit taakkulu peqataasinnerisigut qallunaatut oqartarnerattut – aamma taakkua peqataasinnaapput assakaasut suli sukkanerullutik kaavilernerannik, taamaattumik taakku aamma siunissami eqqartornissaat isumaqarpunga tikinneqanngitsoorsinnaanngitsut.

Oqaatigitsiarneqarpoq immitsinnut pilersorsinnaanerput sooq taamak annikitsigisoq, tassa nunatsinni ikikkatta. Siornaaginnannguaq nalunngilara nunatsinni suliffeqarfiit ilaat igalaat sinissaa, matunillu tunisassiornermut aallartitsiniaraluartut. Nalunaarusiorput kisianni malunnarpoq taanna tunisassiorneq aallartinneqaruni sapaatip akunnera tunisassioruni, tassa nunatsinni pisariaqartinneqartut tassa tamarmik pigineqalissapput, tassa sanaartorneq annikippoq taamaattumillu akilersinnaanngilaq apparatimik aallartitsissalluni sapaatip akunerinnaa sulisinnaasumik.

Taamaattumik aallartitsissagutta ukioq sapinngisamik tamaat sulisinnasunik pilersitsisariaqarpugut. Tassaana taamaattumik oqartunga nunatsinni ikipallaaqaagut meeqqiornerusariaqarpugut.

Qujanaq.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Inuutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq. Tassa sivitsorsaanianngilluinnarpunga aamma tassa oqaatigineqareersutut isumaqatigiinneq maani annertoorujorujussuuvoq. Kisianni tassa Demokraatitimuna oqaaseqartuata aappassaaneerluni oqaaseqarnermini tassa ukua suliffeqarfiutitsinnut assigiinngitsunut tapiissutigisartakkagut eqqarsaatigalugit apeqqusersuimmat.

Tassunga tunngatillugu oqaatigilaassavara tassa siunnerfilimmik aammalu kinguneqartitsinerusumik tapiissuteqariaaserput, taanna aaqqissuuteqqissallutigut Naalakkersuisuninngaanniit aamma soqutigilluinnarparput. Aamma isumaqarpunga taanna anguniartariaqaripput tassa resultatkontraktit aamma misissorneqarsinnaapput suliffeqarfiutitsinnut angisoorsuarnut taakkua atorutsigit, taava kinguneqartitsinerusumik taanna kinguneqassavaa. Piviusunngortitsineq aamma pitsaanerusoq taanna angusinnaajumallutigu.

Tassa resultat kontraktit taakkua imaattoq misissornissaannut eqqunneqarsinnaanissaat eqqarsaatigalugu misissorneqarnissaat Naalakkersuisuninngaanniit taanna aallunniarumaarparput. Tassungalu tunngatillu ilisimatitsissutigisinnaavara resultat kontrakti siullerpaaq misilinneqarsimasoq tassaammat qanoq Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimminngaanniit qanoq-una, Nunalerinermik siunnersuisoqatigiinnut taanna isumaqatigiissusiorfigineqareermat. Tassa resultat kontrakti siullerpaaq taamaalilluta taanna maannamut eqqutereersimalerparput.

Taava aamma una oqaatigilaassavara tassa siunnersuuteqartup tikitaa, tassa suliffeqarfiutitta aktieselskabet patajaassusiat tassa soliditeteqarnerat tassa aningaasarsiorsinnut imaluunniit aningaasatigut inissisimanerat taanna aamma inuussutissarsiuutitigut siuarsaaniarnitsinni, aammalu taamatut annertusaaniarnitsinni atatillugu ilaatinneqartariaqarnerat taanna aamma Naalakkersuisuninngaanniit isumaqatigillulinnarparput.

Tamanna arajutsisimanngillulinnarparput ingammik Tele Greenland A/S-i aammalu KNI Pilersuisoq A/S eqqarsaatigalugit. Kisianni tassa taakkua isumaliutersuutit suli Naalakkersuisuni ingerlanneqarput, kisianni suli aaliangivittoqanngilaq selskabeutigut taakkua anginerit eqqarsaatigalugit naatsorsuutigaarput, ukiortaami tassa ukioq 2004 aasaq nalliutsinnagu inuiaqatigiinnut annertunerusumik tunniussassaqarsinnaanissaat taanna anguniarlugu suliniutigut taakku ingerlakkatsigit.

Naatsorsuutigivarpullu tamanna tassa oqaatigeriikkattuut aappaagu aasartinnagu aamma naammassineqareersinnaajumaassasoq.

Tassa.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ja, immikkoortoq 113 taamaasillugu eqqartornera naammassivarput, tassa aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap ataatsimiititaliat assigiinngitsut ukioq 2004-p tungaanut aningaasaliiffissanut tusarniaaffiginikuuai, aamma konto 201153 aamma pillugu.

Taava tusaasinnaavarput Inuussutissarsiuutigalugu ataatsimiititaliamut eqqartorneqartoq ingerlateqqinneqassasoq aappassaaneerneqannginnermini. Massakkullu Immikkoortoq 33, siunnersuuteqartoq Isak Davidsen, Siumut.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 12. november 2003, nal. 14:25

Oqaluuserisassani immikkoortoq 33

Tassa nappaatinik katsorsaruminaatsunik nappaateqalersimaneq pissutigalugu Danmarkimut katsorsartikkiartortariaqarsimasut ilaqutaasa qaninnerit tassa, angajoqqaat aapparisat meeqqat aningaasartuutaannut matussutissatut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissamut Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartuni aalajangiiffissatut siunnersuut.

(Isak Davidsen)

(Siullermeernera)

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujan.

Takornartaanngilaq nunatsinni nappaammik sakkortuumik eqqorneqartut nunarput qimallugu katsorsariarnissaanut aallartitsinermik ilagisaasunik ilaqarniartarneq katsorsartittussamut artornartumik misigiffigiuarmat.

Tamani annertuumi aporfiusartoq tassaavoq aningaasaq, sineriassuatsinni kommunet aningaasaqarniarnermikkut assigiinngeqisunik atugassaqarput. Tupinnanngitsumillumi katsorsariartussap ilaqutaminik ilaqarniarnera akimmisaartitaajuartarpoq aningaasaqassuseq tamatumani apeqqutaasarluni.

Nunatsinni nappaassuarmik kræftimik eqqugaasimasunik suliniaqatigiiffik Neriuffik ukiumut ataasiarluni nunarput tamakkerlugu katersuiniartarpoq. Tamatumanili kræftimik eqqugaasimasunuinnaq atugassanik innuttaasut tunissuteqartarput.

Nunatsinnili inuit ikigisassaanngitsut nunatta avataanut aallartittariaqartarput, amerlaqaallu nappaammik katsorsarneqarsinnaajunnaartumik kalerrinneqartartut nunaminni ungaseqisumiillutik ilagisannguaminnillu ilaqartinneqaratik.

Taamatut pisoqartillugu misiginneqataaneq angisaqaaq, tassami napparsimasut katsorsarneqarnermi nalaani ilaquttarminik najorneqarnissaminnik annertuumik pisariaqartitsisarmata. Nappaammillu katsorsaruminaatsumik eqqorneqartillutik tarnikkut erloqissuteqalerneq annertusaqaluni.

Nunatsinni Inatsisartut eqqarsaatigisariaqalerpaat nunatsinni katsorvaammik annertuumik nappaammik eqqorneqartunut suliarinniffiusartumik peqalertinnata arlaatigut suliniuteqarnissaq. Taamaattumik Inatsisartunut oqaluuserisassanngortitsininni piumasaraara sukumiisumik oqaluuserineqassasoq manna, Inatsisartut Naalakkersuisullu suleqataaffigisaannik pilersitsisoqassasoq aningaasaateqarfimmik.

Aningaasaateqarfillu taanna ukiumut ataasiarluni katersuiniartassasoq nunarput tamakkerlugu, taamatut pilersitsinissaq siunertaqarpoq pingaarluinnartumik. Isumaqarluinnarpungalu inuiaqatigiit tamarluinnatta atorfissaqartissagipput tapersersorumassallutigulu.

Naggataagut nunatta avataanut iluaqutissanik katersiniartarnerit annertoqisut ingerlattareersimavagut, maannali pisariaqalerpoq nunatsinnut inuinullu iluaqutissamik suliniarnissarput.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq.

Massakkullu akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Asii Chemnitz Narup.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Napparsimasut ilaquttatik qimallugit sivikitsumik sivisunerusumilluunniit suliaritikkiartorlutik Danmarkiliartariaqartarnerat oqitsuinnaanngitsoq qularutissaanngilaq.

Taamaattumik Peqqinnissaqarfiup nunanut allanukartillugit suliaritikkiartortitsisarneq pinngitsoorniarlugu ilungersortaqaaq, aammalu taama aallarsimasariaqartarneq pissutsit najoqqutaralugit sapinngisaminik sivikinnerpaatinniarsarisarlugu ilorrisimaarnartuutinniarsarisarlugulu.

Tassunga atatillugu ilumoorpoq ilaqutaasut tikeraarlutik Danmarkiliartinneqartarnissaannut Peqqinnissaqarfik akissaqanngimmat.

Pissutsit immikkorluinnaq ikkaangata atsaat tamanna sanioqqunneqarsinnaasarpoq soorlu angajoqqaat meerartik suliaritikkiartortoq ilagisinnaasaraangassuk. Aamma taasariaqarpoq suliffeqartut ilaat qanigisatik imaannaanngilluinnartunik atugaqartillugit tikeraarsinnaanissaminnut isumaqatigiissut assigisaalluunniit aqqutigalugit pisinnaatitaasarmata.

Ilaqutariit toqussutaasinnaasumik napparsimasoqartillugu imaannaanngitsumik eqqugaasut ikiorserneqarsinnaasariaqartarmata Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortoq Isak Davidsen isumaqatigaat.

Taamaattumik ajornartorsiummi pineqartumi tunngaviusut Naalakkersuisut tapersersornartippaat.

Tamatumanili aningaasalersuinermi aqqutissatut siunnersuutigineqartoq ajornakusoortorujussuartut oqaatigisariaqarpoq. Naalakkersuisut Isak Davidsenip siunnersuutigaatut ukiumoortumik nuna tamakkerlugu aningaasanik pisortat suliassaasa aningaasalersorneqarnissaannut atugassanik katersuiniartitsisarsinnaanngillat. Periarfissaq tamanna suliniaqatigiiffiit namminersortut suliassaraat.

Taamaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuut massakkutut iluseqartillugu Naalakkersuisut tapersersorsinnaanngilaat.

Tikeraarlutik  angalasariaqartunut aningaasaateqarfimmik taamaattumik pilersitsiniarnissaq suliassatut imaannaanngimmat Naalakkersuisut isertorsinnaanngilaat. Patajaatsumik aaqqiisoqassappat aningaasaateqarfik angalassutissat aningaasaatimi erniaannit aningaasalersorneqarsinnaanngorlugit naammattunik aningaasaateqartariaqassaaq.

Tikeraarluni angalanermi billetsinut aningaasartuutit agguaqatigiisillugu 16.000 kr.-nut taggikkaanni, aammalu angalatitsinerit ukiumut assersuutigalugu 25-ussasut naatsorsuutigigaanni, taava aningaasaatit erniatigut ukiumut 400.000 kr.-nik pissarsititsisariaqartassapput.

Ukiumut erniaritinneqartoq soorlu assersuutigalugu 3,5 %-iuppat taava aningaasaateqarfik 11,4 million kronet sinnerlugit uninngasuuteqartariaqassaaq. Aningaasat taakku affaat kalaallit napparsimasut peqatigiiffiinit pissarsiariniarneqartussaapput, anguniagassarlu taanna imaannaanngitsorujussuuvoq.

Nunatta inuisa namminneq piumassatsuminnik tunniuttarumasinnaasaat pillugit suliniaqatigiiffiit namminersortut unammillernagit, peqatigiiffinnut kattuffinnullu ilaquttanut tikeraarlutik angalaniartunut akiliutissanik katersiniarusuttut Naalakkersuisut arlaatigut tapersersorusunneruaat.

Taamaaliorsinnaanissaq ilaatigut aningaasanut inatsimmi aningaasartuuteqarnissamut akuersissutigineqarsimasussaavoq.

Naalakkersuisut Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaat kiisalu Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq kajumissaarumavaat, tamakku oqaluusereqqullugit aammalu periarfissaq taamaattoq ilaatigut Neriuffimmut aammalu napparsimasut peqatigiiffiinut soqutiginnittunut allanut saqqummiuteqqullugu.

Tikeraarluni angalasarnernut aningaasaateqarfissap naammattunik aningaasaateqalerluni piorsarneqareernissaata tungaanut, attaveqaateqarnikkut atortorissaarutit napparsimasunut iluaqutaasumik sapinngisamik pitsaanerpaamik atorluarneqarnissaat inuiaqatigiit noqqaassutigisariaqarpaat.

Naalakkersuisut tamatumunnga atatillugu ilisimatitsissutigisinnaavaat Kalaallit Peqqissartut Illuanni ininit ataasiakkaaniit akikitsunnguamik nunatsinnut sianertoqarsinnaasalernissaa, Tele Greenland A/S-ip massakkut periarfissinniarsimammagu. Aamma internetsikkut attaveqaatit atorlugit assinik isaasaalerlugu aalasasunik Kalaallit Peqqissartut Illuata nunattalu akornanni qanoq iliorluni nassitsisarsinnaanissaq misissorneqarpoq.

Naalakkersuisut taama oqaaseqarlutik aalajangiiffigisassatut siunnersuut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliami kiisalu Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami sukumiisumik oqaluuserineqarnissaa inassutigiumavaat.

Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu partiit oqaaseqartuinut, siulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Isak Davidsenip Inatsisartunut ilaasortap Siumuminngaaneersup siunnersuutaanut imaattumik Siumumi oqaaseqaateqassaagut.

Nalunngilarput ilisimallugulu apeqqutit qulaani taaneqartunut tunngasut assingusullu ukiuni qassiini maani oqaluttarfimmi oqaluuserineqartarsimasut.

Siumumiit apeqqutit taama ittut nunatsinni ilaqutariippassuarni mikinngitsumik imaannaanngitsumillu misigisaqartitsisartut aammattaaq ilisimalluarpagut.

Siumumiit apeqqut soqutigigatsigut kissaatigaarput Naalakkersuisuniit suliassatut aammalu eqqarsaatigisassatut ingerlatinneqartariaqartoq.

Tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut akissumminni nalilersuutaat, Inatsisartunullu ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuutai ataatsimiititaliami susassaqartumi peqqissaartumik suliarisariaqartut Siumumiit aamma isumaqarpugut.

Taamatut naatsumik oqaaseqarluta ataatsimiititaliamut ingerlateqqinnissaa Siumumiit inassutigaarput.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuuteqartoq Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen ilumoorpoq, nappaammik sakkortuumik eqqorneqartut nunarput qimallugu katsorsartikkiartortussanut, ilagisaanullu ilaqarsinnaaneq pingaaruteqarluinnarmat.

Nappaammik sakkortuumik nalaataqartut nappaammik saniatigut tarnimikkut, eqqarsaatersuutitigullu nalaanneqartarput, qanigisaminnut ilaquttaminnullu qaninnerulerusunnermik oqaasissaqarnerulernermik iluuseqarusunnermillu nassataqartumik.

Nalunngilarput  inuk ilivitsuulluni peqqissuseqassaguni timip peqqissuunissaa kisimi pinnani aamma tarnikkut anersaakkullu  peqqissuunissaa pisariaqarmat. Timikkut  nappaateqaraanni, sukkanerusumik katsorsarneqarsinnaavoq tarnimikkut anersaakkullu toqqissisimagaanni.

Taammaattumik siunnersuut iliuuseqarfigisariaqaripput Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut. Aningaasaateqarfimmilli pilersitsiniarneq Naalakkersuisumiit nassuiaanerup takutippaa qanoq akisutigisoq. Aningaasallu 11,4 mio Peqqinnissaqarfiup pisariaqartilluinnarpai, napparsimasunut katsorsartinnissaannut.

Taamaattumik Naalakkersuisup innersuusutaa malillugu siunnersuut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut kiisalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiitsitaliami erseqqinnerusumik oqaluuserineqarnisaa innersuussutigaarput.

Suliap pisariunera pissutigalugu ukiamut aappaassaaneerneqarnissaa inassutigaarput, taamaalilluni ataatsimiititaliat pineqartut piffissaqarluarlutik suliaq suliarisinnaaniassammassuk.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siunnersuuteqartoq ilumoorpoq nunatsinni katsorsaavimmik annertuumik nappaammik eqqorneqarsimasut katsorsartittarfigisinnaasaanik soqanngilaq, taamaammallu nunatta avataanut katsorsartikkiartortariaqartartut ikigisassaanngillat.

Taamatut nalaataqartut ilaat qujanartumik iluatsittumik katsorsarneqarsinnaasarput, ilaalli alianaraluaqisumik katsorsarneqarsinaajunnaarsimasarput.

Ilumoorporlu katsorsarneqarsinnaanngitsumik nappaateqalersimasut ilaquttatik qaniginerpaasatik eqqaminiinngikkaluartut allaqqunneqarsinnaajunnaartut pillugit kalerrinneqartariaqartarmata. Qanorluunniit katsorsarfimmi sulisut peqqissaarlutik asattuussillutillu eqqugaasumut kalerriitinneqaraluaraangata pinngitsoqarata takorloorsinnaassavarput inunnut pineqartunut kiserliuummernarlunilu erloqinartorsiorfiusarsimassasoq.

Taamaammat Inatsisartuni Ilaasortap Siumumeersup Isak Davidsen-ip ilaqutaasut qaninnerit namminneq angalanissaminnut aningaasartornissaminnut periarfissaqanngitsut ikiorser-neqarsinnaaqqullugit aningaasaateqarfiliortoqarnissaanik aqqutissiuusseqqusinera Atassummit paasilluarparput.

Naalakkersuisulli Atassummiit isumaqatigaagut oqarmata suliniaqatigiiffiit namminersortut tamanna suliassarigaat, nunatsinnilu innuttaasut namminneq piumassutsiminnik tunniuttarumaarsinnaasaat pillugit suliniaqatigiiffiit namminersortut unammillernagit, peqatigiiffinnut kattuffinnullu ilaquttanut tikeraarlutik angalaniartunut, akiliutissanik ka-tersiniarusuttut Naalakkersuisut arlaatigut tapersersuerusunnerat Atassummit matumuuna ilassilluarparput.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni erseqqissarpaat taamaaliortoqassappat Aningaasanut Inatsimmi aningaasartuuteqarnissamut akuersissutigineqartariaqassasoq tamanna.

Tamanna ilumoorpoq, taamaattorli Naalakkersuisut Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaanut aammalu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanut suliassanngortitsiniarnerat Atassummit ilalersinnaanngilarput.

Ataatsimiititaliammi pineqartut pisortaqarfeqarfiunngillat ataatsimiititaliatullu aningaasaliisinnaatitaaffeqarfiunngillat taamaattumillu assersuutigiinnarlugu aningaasaliunneqartussatut missingersuutit, aningaasaateqarfiulerumaartussamilu malittarisassat isumaqatigiinniutigisinnaanngilaat.

Taamaammat Atassummit paasinninnerput naapertorlugu ataatsimiititaliat pineqartut taamaallaat periarfissanik misissuinissamut aammalu Neriuffimmut napparsimasullu peqatigiiffiinut allanut soqutiginnittunut oqaloqatiginninnissamut pisinnaatitsissummik Naalakkersuisunut tunniussisinnaapput. Naalakkersuisullu oqaloqatigiinnerit  ingerlateriarlugit Inatsisartunut aningaasaleeqqusissummik qinnuteqaateqarsinnaallutik.

Taamatut oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuutip Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaani kiisalu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaani pisinnaatitsissummik tunniussinissaq siunertaralugu suliassanngortinneqarnissaa Atassummit inassutigaarput.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ullumikkut atortutigut inuttatigullu napparsimaveqarfimmi nappaatinut katsorsaruminaatsunik nappaateqalersimasunut amigaateqarnerput pissutigalugu, katsorsartikkiartortariaqalersimasut qallunaaq nunaanut katsorsartikkiartortarpagut.

Ajuusaarnarpoq napparsimasut nunagisaminni katsorsartissinnaannginnerat katsorsartinniarlutillu ilaquttatik najugarlu sungiusimasaq qimattariaqaramikku.

Ullumikkulli nunarput taamannak inissisimagallarpoq. Taamaammat Demokraatiniit siunnersuussisoq Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen isumaqatigilluinnarparput oqarmat una ajornartorsiut sukumiisumik sammineqartariaqartoq.

Ullumikkut napparsimaveqarfipput aningaasartuutinik qalaarluni ulluinnarni naammaginartumik ingerlaniarnissamut naammattusaaraluni ingerlavoq. Taamaammat Demokraatiniit Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Asii Chemnitz Narup isumaqatigisariaqarparput oqarmat, suliniaqatigiiffiit namminersortut ukiumoortumik nuna tamakkerlugu aningaasanik ilaatigut ilaquttat pineqartut, angalanissamut aningaasartuutinut akiliutitut katersuiniartitsisarneq suliarissagaat.

Nuannaarutiginarpoq Neriuffik ukiumoortumik nuna tamakkerlugu katersuiniartarmat. Tassunga atatillugu soqutiginarsinnaavoq kaammattussallugit peqatigiiffitsik siammasissunngortissinnaannginneraat.

Demokraatiniit eqqaalaarusupparput peqatigiiffiit namminneq piumassutimik ingerlasut qulaniit qanoq ilissanersut naalakkersorusunnginnatsigit, inuup nammineq piumassutsiminik upperisaminut aallussisinnaanera tapersersoratsigu.

Demokraatit tupinnartittoqalaarpaa aktieselskabep pineqartup nammineq soqutigisaminik aallutaa, Naalakkersuisup eqqaammagu nipeqartillugu, Naalakkersuisuninngaanniit iliuutitut. Taamaattorli nuannaarutiginartorujussuuvoq Tele Greenland A/S suliniuteqarmat Kalaallit Peqqissartut Illuaniit Kalaallit Nunaannut sianertarnermut akitigut akikinnermik ingerlatsisinnaaneq ikkunniarsarimmassuk, aamma assinik aalasunik internet atorlugu, Kalaallit Peqqissartut Illuata Kalaallit Nunaanullu akornanni nassitsisinnaanermik misissuimmata. Allamik soqannginnermiik pitsaaneruvoq.

Nuna tamakkerlugu katersuiniarnermut tunngatillugu Demokraatiniit Naalakkersuisut apererusuppagut, kattuffinnut peqatigiiffinnullu aningaasat tunniunneqartartut ilaatigut akileraarutitut ilanngaataasinnaannginnersut.

Taamatut Demokraatiniit oqaaseqarluta siunnersuutip taamatut isikkoqarluni akuerineqannginnissaa inassutigaarput. Demokraatiniit tassunga atatillugu nuannaarutigaarput Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq nalunaarmat Naalakkersuisut peqatigiiffinnut kattuffinnullu ilaquttanut tikeraarlutik angalaniartunut tapiisinnaanermut piareersimammata.

Taamaammat neriuutigaarput siunissami qaninnerusumi inunnik soqutiginnittunik una suliassaq kajungerineqarluni tigujumaneqarumaartoq.

Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq.

Massakkullu Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsenip soqutigalugu Kattusseqatigiit sinnerlugit missorsimavara, imaattumillu oqaaseqarfigissallugu.

Upernaaq Inatsisartut ataatsimiinneranni Naalakkersuisunut apeqquteqaateqarpunga maanna siunnersuutigineqartumut eqqaanartumik. Tassa nappaammik kræftimik allamilluunnit Kalaallit Nunatsinni katsorsarneqarsinnaanngitsumik nappaatillit, Danmarkimi katsorsarneqartariaqalersimasut ilaqutaasalu akiliunneqarsinnaanerannut tunngasunik.

Taamanikkut Naalakkersuisut akissuteqaat akissuteqaataat annerusumik kommunet akiliussisinnaanerannik periarfissanik innersuussutigineqarput. Soorlu siunnersuuteqartup aamma massakkut ilaatigut oqaatigigaa kommunet aningaasaqarniarnermikkut assigiinngeqisut, atugassaqarnerat apeqqutaalluni katsorsariartittussap ilaqutaanik ilaqarniarnerata akimmisaartinneqartitaajuartartoq.

Ilumut ajornartorsiut napparsimalersimasunut ilaqutaasunullu annertoorujussuusoq tamatta takusinnaavarput, tassa angalaniarnerinnaanngitsoq aamma matumani eqqaamaneqartariaqarmat.

Taamatut nappaammik eqqorneqartumut ilaqutaasunullu aningaasarsiornikkut annertoorujussuarmik kipusoorfiusarpoq, tassa ilaqutaasumik uiusumik nuliaasumilluunniit aammalumi meeraasumit angalasoqarsimassappat aamma tassani angalasup suliffeqarneranut tunngasut aningaasarsiorneranullu tunngasut kipusoorutaasarmata.

Taamaalillunilu akiligassanut ingerlaavartunut akilersuiniarneq aamma ajornartorsiutinngorsinnaasarluni. Allarpassuillu taagorneqarsinnaagaluarput kisianni tamanit takuneqarsinnaavoq ajornartorsiut annertuujusoq imaannaanngeqalunilu.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni itigartitsigaluartut taamaattoq assut kaammattuutigerusuppara Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliami kiisalu Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliani periarfissanik ujartuisoqassasoq, taamaaliornikkut inuit ilaqutariillu taama eqqugaasartut ikiorserneqarsinnaanerat periarfissarsiuunneqaqqullugu.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliami kiisalu Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami sukumiisumik oqaluuserineqarnissaa inassutigaara.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu siunnersuuteqartoq Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Siullermik Naalakkersuisut akissutaannut partiillu akissutaannut qujanaq.

Oqaaseqarfigerusutakka ikittunnguupput kisianni uani Atassutip oqaaseqartuata oqaaserisai assorsuaq uanga isummannut qanimmata nuannaarutigaakka, tassa ataatsimiititaliamut ingerlaqqiffissaminut soorunami ingerlatinneqaraluaruni aalajangiisoqarsinnaanngilaq taakkunani, innersuussisoqaannarsinnaavoq, jo ilumoorpoq taanna.

Aammalu assigiittorujussuarmik uani ataatsimiitialiat akissuteqarnerat a imaluunniit partiit Kattusseqatigiillu akissuteqarnerat uannut aamma pinngitsoorani tusarnaartunut tuppallernassaaq, taamatut misigisaqarnerluttarsimasunut.

Imatut akissuteqarusuppunga, inuiaqatigiinnut annertuumik eqquisartut oqallisiginerini misigissutsikkullu annertuumik eqqorneqarfiusartut eqqartornerini, inuiaqatigiit atugaasa maannakkornit oqinnerulaartumik inissinnissaannut Naalakkersuisut akissutaat ajoraluartumik naapertuutinngitsutut siunnersuuteqartutut isumaqarfigaara.

Kiisalu aamma eqqaanngitsuussanngilara Lars Karl Jensenip kiisalu Olga Poulsenip taannarpiaq oqaluuserisassanngortinnikuuaat tassunga assingusoq. Taamanikkut Inatsisartut oqariartuuteqarsimapput Naalakkersuisunut siunnersuummik pimoorussillutik suliaqassasut, ajoraluartumik Inatsisartut Naalakkersuisuntu peqqusinerat naammassineqanngisaannarpoq.

Taamaattumik isumaqarpunga Naalakkersuisut piumasaqaammik naammassinnittariaqalersut.

Nappaammik katsorsaruminaatsumik napparsimasoqartillugu uummatip qamani ilorpiaani atugarliuuteqalersarneq aningaasaannarnik nalilersorneqarsinnaanngilaq.

Naalakkersuisut akissuteqaataanni oqaatigineqarpoq aaqqiiniartoqartoq ilaquttanik oqarasuaatikkut oqaloqateqarsinnaaneq, taanna aamma tuppallernaqaaq kisianni internetsikkut ilaquttanik assitaliilluni aamma takunnissinnaaneq aamma pilersaarutigineqartoq.

Oqaatigissavara ilaquttanik maqaasinermik assip isigisinnaanera taanna pitsaasutut oqaatigineqarsinnaagaluartoq, taamaattoq attorsinnaanngisamik isiginnaarneq asuli napparsimasumut atugarliuutinnguinnartussaavoq.

Nalunngilluinnarpara Inatsisartut nunarput tamakkerlugu aningaasanik katersitinniarneqarsinnaanngitsoq aaqqissuussinneqarsinnaanatillu. Naalakkersuisulli isiginiarsimasariaqaraluarpaat pilersitsinissamut suliniaqatigiinnik aningaasaliiumasinnaanertik, tamannarpiaammammi piumasarisaq.

Piumasarisaq tassaavoq Naalakkersuisut tapersersuissasut aningaasarpassuarnik taakkartuinatik, nunatsinni suliniartussanik pissarsiornissamik aningaasaliillutik. Taamatummi iliuuseqarnerup takutissagaluarmagu inuiaqatigiit nilliajuarnerat ikiorserumaneqartoq aamma kræfti pillugu suliniaqatigiiffik Neriuffik taama suliaqareertigisoq suliakkersoqqissallugu siunnersuuteqartutut kissaatiginngilara.

Sunaluunniit angujuminaatsutut isigineqaraluarluni anguniarlugu aallartinneqaraangami pilersaarusiorluarlugu ingerlanneqarnermigut oqinnerusumik anguniarnera aaqqikkiartortarpoq. Suleqatigiilluarneq aamma tassami tamatumani saneqqunneqarsinnaanavianngilaq.

Nalunngilara nunarput tamaat isigalugu suleqataajumasorpassuaqassasoq. Taamaattumik Naalakkersuisut kissaateqarfigissavakka aappassaaneerneqarnissaanut eqqarsaammik matuminnga eqqarsaqqullugit. Ataatsimeersuartitsinersuarnut atorneqartareersunut assingusumik suliniaqatigiiffimmik pilersitsinissamut aningaasaleeqqullugit.

Naggataagut ataatsimiititaliat siunnersuutip ingerlaqqiffissai kissaateqarfigissavakka, eqqarsarluarlutik suliumaartut. Qanoq eqqarsaatissinni pigigisiuk misigissutsip erloqisitsiuarnerata annikitsunnguamilluunniit millilerneqarnissaa ilississaaq eqqarsaatissinniitillugu. Ilami meerarpassuit ilaqutariippassuillu atugarliuutigiuagarput nunatta Inatsisartuisa aamma soqutiginerusariaqarpaat.

Taamatut oqaaseqarlunga qujavunga tamanut tapiissuteqartunut oqaaseqartunullu.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Uangattaaq qujarusuppunga eller siunnersuuteqartumut aamma partii sinnerlugit oqaaseqartunut Kattusseqatigiinninngaanniillu oqaaseqaammut.

Partiit oqaaseqartartui saqqummiussaanut ataasiakkaanut oqaaseqalaarusuppunga. Atassumminngaanniit aallartissaguma ilumoorpoq oqaatigineqarmat nunatta avataanut aallartitsisariaqartaratta katsorsartitsiartortarluta nunanut allanut tassani annermi Qallunaat Nunaat eqqarsaatigineqarpoq.

Taava aamma oqaatigineqarpoq Atassumminngaanniit aallartittakkagut ikigisassaanngitsut. Tassunga assersuutissaqalaarpunga kisitsisinik tassa Peqqinnisamut Pisortaqarfimmi naatsorsueqqissaartoqarsimammat ukioq 2002 assersuutigineqarsinnaavoq. Tassani napparsimasut inersimasut 608-t aallartinneqarsimapput, taakkualu 39-nik ingiaqateqartinneqarsimapput ilaquttaminnik.

Taakkua saniatigut meeqqat 109 napparsimasut aallartinneqarsimapput taavalu ingiaqateqartinneqarsimallutik ilaquttaminnik qaniginerpaasaminnik 116-inik. Tassa imaappoq meeraq ataaseq angajoqqaat ataasiinnaanngitsup ingiaqatigisimavaa. Taakkualu saniatigut napparsimasut 25-t tassanngaannaq pinartumik nappaateqaleriataarlutik sukkasuumik aallarunneqartariaqartut tassa taakku 25-t ingiaqateqartinneqarsimapput qanigisaminnik qulaaluanik, taavalu taassuma saniatigut napparsimavimmi Peqqinnissaqarfimmi atorfillit 30-t ingiaqataasimallutik. Tassa 750-it missaaniipput assersuutigalugu 2002-mi Danmarkimi katsorsartikkiartorsimasut.

Taamaallaat oqaatigisinnaanngilarput taakkua qassit soorlu ajorunnaarsinneqarsinnaanngitsumik nappaateqarsimanersut, taanna imaaliallaannaq takuneqarsinnaannginnami.

Kisianni kisitsisit taakkua qiviarlugit isumaqarpunga taava paasinarsisoq naak Peqqinnissaqarfik aningaasaateqarpassuaateqanngikkaluarluni kisianni pingaartittaraa aamma, napparsimaruluttut ingiaqateqartinnissaat qanigisaminnik. Taavalu ersersinneqartut aappaat tassaavoq meeqqat pineqartillugit pingaartinneqarluinnartoq, angajoqqaat ataasiinnaanngitsoq ingiaqataatinneqarnissaa.

Tassa pissutsit taamaapput, aammalu soorunami naammaginanngillat suli pitsaanerusumik atugassaqartitserusunnaraluaqaaq napparsimasortatsinnut. Taamaattumik Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarami innersuussutigivaa, upernaaq manna akissuteqaat Naalakkersuisuusimasuminngaanniit tassa tassani oqaatigineqarmat, kommunet ataasiakkaat aamma periarfissaqartarmata aningaasaliissallutik ilaquttanut napparsimasortaminnut tikeraarniartunut.

Tassa nunatsinni aaqqissuussisimanerput eqqarsaatigalugu imaappoq kommunet ataasiakkaat pisinnaatitaaffigivaat namminneq kiffartuussinerup qanoq pitsaassutsimikkut ittuunissaanik aalajangersaassallutik. Taamaattumik uagut toqqaannartuminngaanniit toqqaannartumik maanngaanniit naalakkersinnaanngilagut kommunet qaqugukkut akiliisassasut, aamma ilisimaqqissaanngilarput kommunet qassit qanorlu annertutigisumik aningaasartuuteqartarnersut. Ilisimaarivarpulli kisianni qinnuteqaatit taamaattut annertuumik ilassilluarneqartartut kommunellu aningaasakillioraluarlutik sapinngisartik tamaat aningaasaleeqataaffiginiartaraat.

Tassa pissutsit piviusut nunatsinni taamaapput aamma Demokraatininngaanniit oqaaseqartoq Marie Fleischer isumaqatigisorujussuuarput oqarmat, qujanaqaaq telefonikkut allatigullu attaveqaatit pitsanngorsaaviginiarneqarmata ilaatigut akikilliliinikkut, taavalu oqaatigalugu allamik soqannginnermiit periarfissat taakkua pitsaanerupput.

Suu taamaappoq, taamaattumik nuannaarutissaavoq Tele Greenland A/S aamma suleqataarusummat akit taakkua apparsarnissaannut.

Soorunami pitsaanerpaajusarpoq kiinarsilluni oqaloqatigiissinnaagaanni minnerunngitsumik pisunik taama aalaterneqaatigisartakkatsinni. Kisianni telefonikkut attaveqaqatigiissinnaaneq akikinnerulerneratigut periarfissat pitsannguallassaaq, aamma pitsannguallaatit tamakkua uagut ilassilluarusuppagut Naalakkersuisuni.

Taava immaqa paatsuunganarsimasinnaavoq saqqummiussara taamaattumik erseqqissaatigilaalaarusuuppara qanoq takorluugaqarnersugut.

Erseqqissaatigivarput Naalakkersuisut Inatsisartullu uagut imaaliallaannaq katersiniarsinnaannginnatta aningaasaateqarfimmik immiilluta. Kisiannili ilisimaarineqarmat Neriuffik ukiumoortumik katersisartoq aammalu imaluunniit allanik nappaatillit peqatigiiffeqartitertut, taava takorloorparput ukua pisortaninngaanniit massakkut akiliunneqarsinnaanngitsorpassuummata taakkua ikiorserniarlugit suliniaqatigiiffiit tamakkua kajumissuseqartuuppata, nunaqqatiminnut ikiuinissamut taava Naalakkersuisut aamma piareersimasut katersat immaqa amerlaqataanik ikisisarnissamut. Taanna takorluugaavoq modelitut. Taamaattumik pisortaqarfiit assigiinngitsut suleqatigiillutik missingersuusiorniarsarisimapput oqarlutalu billetsi ataaseq 16.000 kr-nik naleqartikkutsigut, inuit 25-t siumut utimullu angalatissagutsigit ukiumut, taavalu aningaasaateqarfiup erniai isumalluutigalugit akilerneqartassappara billetsit, taava aningaasaateqarfik imaqartariaqartoq 11 million kr.-nik. Taakkulu erniai 400.000-t missaani naleqarsinnaappata taava tassa taakkua inuit 25-t aallartissinnaagaluarpagut.

Taava ilaserinnippugut Inatsisartunik ilaasortanik oqarluta Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiitialiami aammalu Aningaasaqarnermut ataatsimiititalimi ilaasortat, peqatigaluta misissuiniarlik, uagut taanna modelerput takorluugarput immaqa atorsinnaanngilaq, immaqa allanik pitsaanerusunik soqutinarnerusunik aamma modelinik nassaartoqarsinnaavoq.

Ilumoorpoq Atassumminngaanniit oqaaseqartuat oqarmat soorunami Inatsisartuni ilaasortat imaluunniit Inatsisartut ataatsimiititaliaat Naalakkersuisut sinnerlugit isumaqatiginninniarsinnaanngimmata.

Aap, kisianni uagut pisariaqartipparput inuit sapinngisamik amerlasuut Inatsisartuni ilaasortat eqqarsaqatigissagaatigut, taavalu innersuussinerat taanna malillugu soorunami nalilersueqqittoqarsinnaassasoq, taavalu suleriaaserisartakkagut nalinginnaasut atorlugit aamma maanga inimut apuussisinnaassagatta aningaasat qanoq amerlatigut aamma atorfissaqartinneqartut naatsorsoqqissaarneqareerpat.

Tassa takorluukkagut taamaapput, aammalu aalajangiusimavara iluatigalugu Inatsisartunut ilaasortat ataatsimiititaliani taakkunani marlunni suleqatigissagaatigut, imaluunniit suleqatigiissutigissagipput. Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Tullinnguutissaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiinniit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Isumaqarpunga tamatta isumaqatigiissutigigipput qanoq iliuuseqartariaqarluta siunnersuuteqartup siunnersuutaa qanoq arlaatigut naammassisinnaaniarlugu. Nalunngilarput tamatta eqqugaasarluta, tamattalu eqqugaasullu tamarmik aamma taamatut angalanissamut periarfissinneqarusuttartut. Taamaammanuna Inuit Ataqatigiinninngaanniit Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut oqaluuserineqarluni innersuussaqarsinnaaneri ataatsimiititaliat Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliat taanna akuersaarusukkipput, tassuunakkut anguneqarsinnaammat ataatsimiititaliani eqqartorneqarnerani partiit tamarmiullutik qanoq iliuuseqarusussinnaanerminnik saqqummiussisinnaammata, anguniakkaminnillu aamma tassuunaaqqullutik innersuussaqarsinnaammata.

Takusinnaavarput naatsorsuinermi inuit 25-iinnaat angalanerinnarmut aningaasartuutaat 11,4 mio.-nik aningaasaateqarfik imaqarluni taamaallaat inuit 25-it angalanissaat aningaasaliiffigisinnaagaa, nalunngilarpummi angalanerinnarmut aningaasartuuteqartoqarneq ajormat. Billetsit saniatigut, ullumikkut soorlu eqqarsaatigalugu kalaallit illorisaanni Brønshøjimiittumi angalanerit saniatigut aamma akisoqimmat tassani najugaqaqataasarneq ilaqutaasunut. Aamma taassuma saniatigut taakkua ingerlanniaraanni suli 11,4 mio.-ninngaanniit amerlanerujussuarnik aningaasaateqarfimmiit aningaasateqarfmmik peqartariaqarpugut.

Taamaakkami ajornartorsiut una tamatta qanoq iliuuseqarfigisariaqarparput. Naalakkersuisup saqqummiinermini kisitsisit taasaani 164-t ilaatitaasareersut katillugit tamaasa eqqaavai. Taakkualu saniatigut aningaasaateqarfimminngaanniit taperneqarsinnaasut aamma eqqartorpagut uani taakkua avataatigut. Taamaakkami immikkut iliuuseqartariaqarpugut aningaasaateqarfimmik ooriutilerujussuarmik pilersitsiniaratta, inuillu 25-iinnaat ukiumut ilaannaraarakasiupput inuit 25-it tamakkerlutik pisariaqartitsisuninngaanniit. Taamaakkami qanoq iliuuseqarnissarput nassaariniartigu, immikkorluinnaq iliuuseqarluta aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq tamatta kissaatigigatsigu.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit. Tullinnguutissaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Ilumut Inatsisartuni ilaasortat peqataarusoqaagut ajornartorsiutip qanoq ililluni aaqqiivigineqarnissaa isummersuiffigeqataaffigissallugu. Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigisaat aningaasaateqarfimmik pilersitsinikkut, assersuutigalugu 11,4 mio.-t pigineqartariaqartut inuit 25-it ukiumut aallartinneqartassappata. Ilumut anguniagassaq imaannaanngitsoq tassani kialluunniit naatsorsuutigisinnaavaa anguneqatuarpat taamaallaat inuit taama ikitsigisut ukiumut aallartissinnaanerat anguneqassasoq.

Kisitsisit aamma Naalakkersuisup saqqummiussai 2000-iminngaanneersut qiviarutsigit takusinnaavarput napparsimasut tassanngaannarlu suliaritittariaqalersimasut ataatsimut katillugit 742-uusut, taavalu taakkunannga ilaquttat angajoqqaallu napparsimasunut kiisalu napparsimasunik paarsisut inuit katillugit 185-it angalatinneqarsimapput. Tupinnanngilaq tupigusuutissaananilu angalaneq soorunami taama annertutigisoq aammalu taama akisutigisoq akilerneqaraangat peqqinnissamut aningaasartuutit annertoorujorujussuusarmata. Taamaattumik naalakkersuinikkut aamma siunniunneqartut assigiinngitsut ilumut eqqarsaasersuutigineqarneri matumani soqutiginarpoq aamma paasissallugit, tassa nunatsinni annerusumik nunatta iluani katsorsaanerup ingerlanneqarnissaa taanna ilaatigut nunap immikkoortortaqarfiini napparsimmaveqarnikkut piorsaanikkut, taamaalilluni nunatta iluani nammineq nunagisaq qimannagu katsorsartinneqarsinnaanerup taassuma anguneqarnissaa isumaqarpunga 11 mio.-nik katersinialuusaarnerminngaanniit 11 mio.-it pissarsiarineqarnissaat nunatta iluani piorsaanermut aammalu nakorsanik immikkut ilisimasalinnik qanoq iliorluni sulisitsisinnaanermut atorneqartuuppata taanna nunatsinnut pitsaanerusumik sunniuteqassasoq, minnerunngitsumillu napparsimasortatsinnut, tassami napparsimasut nalunngilarput Danmarkimut aallartinneqartartut ilaatigut aamma ilaqartarmata Danmarkimiissimanngisaannartunik aammalu oqaatsitigut ajornartorsiuteqarsinnaasunik.

Minnerunngitsumik peqqissaanermi inigitinneqartartoq kingulleq qiviarutsigu motorvejimut qanittuararsuarmi inissisimasutut oqaatigineqarpoq, aammalu napparsimasunut pissutsinut taamaattunut siusinnerusukkut misilitaqarsimanngitsunut toqqissisimananngitsorujussuulluni, tassa biilerpalussuaq døgni kaajallallugu, ulloq unnuarlu allallu aamma sungiunniarsarisassat imaannaanngitsut ilanngullugit napparsimasumut annertuumik tuttarput. Taamaattumik assut kaammattuutigerusunnarpoq nunap immikkoortuini napparsimmaveqarnissamik pilersaarutit aamma maannakkut Naalakkersuisuusut tamakku pillugit qanoq eqqarsaasersuuteqarnersut soqutiginassagaluarpoq paasilluassallugit. Tassami angalanernut aningaasartuuterpassuit ilai katsorsaanermut atorneqarsinnaassagaluarmata nunatta iluani katsorsaaneq annerusoq aallunneqarsinnaasuuppat.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut. Tullinnguutissaaq Isak Davidsen.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Qujanaqaaq meerannguit nangaariarnani aningaasaateqanngikkaluarluniluunniit imatut atorsinnaasaminik peqqinnissaqarfiup taamak pingaartitsigalugit pisimammagit, taanna assut tuppallernarpoq.

Aamma tassa kommunet aningaasartornissaminnut, annerusumik aningaasartornissaminnut periarfissaqanngitsut qanorluunniit ilaqutaasut ingerlaqatigitinnissaannut aammalu napparsimasup qanigisaminik najorneqarnissaa perusukkaluarunikku aningaasatigut killeqarnertik pissutigalugu allatut ajornartumik itigartitsisariaqartartut aammalu aningaasaliinngitsoortartut arlalissuupput. Taamaattumik naapiffigaarput una, pinngitsoorani qitiusuminngaanniit iliuuseqartoqartariaqarpoq.

Taamatut Atassumminngaanniit ataatsimiititaliat ”isumalluusiullugit” Naalakkersuis uninngaanniit periartoqarniarnera taanna ippinnartoqartipparput aamma aalajangiusimavarput. Qujanartumillu aamma Siumukkut uagutsitulli isumaqarlutik oqariartuutigaat, issualaarpara: ”Siumumiit apeqqut soqutigigatsigu kissaatigaarput Naalakkersuisuniit suliassatut eqqarsaatigisassatullu ingerlateqqinneqarumaartoq. ” Tassa ajornanngitsunnguamik, tassami allaffeqarfissuunngillat ataatsimiititaliat. Uani kaammattorneqarput ataatsimiititaliat, Neriuffik taavalu aamma napparsimasut peqatigiiffii allat aggersarlugit immaqa piffisaq sivisooq atorlugu oqaloqatigalugit ingerlasariaqassasut. Naalakkersuisut apparateqarput naalakkersuisoqarfinni, allaffissornermi suliaqartut kattuffinnik peqatigiiffinnillu oqaloqatiginninnissaminnut nukissaqarput, taamaattumik ataatsimiititaliat isumalluutigiinnarnagit sulineq pilertornerusumik ingerlanneqarsinnaaniassammat taamatut politikkikkut oqalliserusaarnerit pinngikkaluarlugit, kisiannili piaartumik aqqutissiuussisoqarsinnaanissaa siunertaralugu tamanna naammassiniarneqassappat aamma pineqartunut, eqqartorneqartunut malunniutissaa pilertornerusumik takkussinnaassammat Atassumminngaanniit aalajangiusimavarput, aamma nuannaarutigaarput Siumukkut tungaaninngaanniit taamatut kaammattuisoqarmat, taavalu tassa naatsorsuutigissavarput Naalakkersuisunut pisinnaatitsissut tamanna tamatta isumaqataaffigigatsigu tamarluinnartalu assortuunnertaqanngitsumik siunnersuuteqartoq taperserlugu maanngaanniit siunniussaqaratta, taamaattumik Naalakkersuisut sulinissaat aammalu Inatsisartunut modelinik assigiinngitsunik saqqummiussaqarusukkunik saqqummiussinissaat qilanaarluta utaqqissavarput.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu tullinnguulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq. Taavalu tullinnguutissaaq Naalakkersuisoq.

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa taamak akisusinnaasartigaat siunnersuutit, ilaatigut tapersersorneqarsinnaagaluit itigartitsinneqarlutik imaluunniit maangaannaq iginneqallaraangamik. Tamanna Inatsisartuni annertuumik isumaqarpunga perorsaataasariaqartoq.

Uanga siunikkut allat aamma Inatsisartunut ilaasortaasut siunnersuutigereersimagaluarpaat. Ilumulli taanna siunnersuut kusanartumik inussiarnersumillu tiguneqarluni suliarineqarsimasuugaluarpat massakkut oqassanngikkaluarpugut aningaasarparpassuit aatsaat atorlugit piareersaasioqqaarluta ingerlassaagut. Taamanili piareersaasiortoqarsimasuuppat massakkut suliaq oqinnimineerannguamik immaqa aallalereersimassagaluarpoq siumut. Naatsorsuutigineqarsinnaanngilarmi aningaasaateqarfimmik taamaattumik pilersitsiniarneq ukioq ataasiinnaq suliarineqassasoq. Ukiut tallimaasinnaapput, ukiut quliusinnaapput aningaasat taakku anguniarnerini. Taamaattumik uanga kissaatigissavara siunissami aamma Naalakkersuisut Inatsisartunilu ilaasortat eqqummaariffigilertariaqaraat siunnersuutit igiinnaqinagit siunissami qaqeqqinneqaraangamik akisunerujussuanngorlutik takkuttarput.

Taamaattumik Inatsisartuni ilaasortat kiisalu aamma Naalakkersuisut tapersersuinerat uanga qujassutigiinnassavara. Neriuppunga isumaliuutigilluaqqissaarneqarluni siunissami atulivigassatut aamma aalajangerneqarumaartoq tullianik saqqummiunneqaruni. Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq. Tullinnguutissaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Siullermik Isak Davidsenimut siunnersuuteqarsimasumut oqaatigissavara soorunami naassaanngitsumik kingumut qiviaqattaarluta maani Inatsisartuni oqaluuserineqartarsimasut qaqittaqattaarsinnaavagut nutaamillu nalilersorlugit, maannamullu suleriaaserineqarsimasut piulluanngitsut nalilersortaqattaarlugit. Taava suallassagatta. Uani killiffipput aallaavigalugu nalilersuivugut, aamma isumaqaratta peqqissaartumik misissuilaartariaqartugut taamatut aningaasaateqarfiliortoqassappat, taava aningaasat qassimmita eqqartorneqarpat. Taava assersuuteqalaarpugut una isertorusunnginnatsigu aningaasarpassuit atorfissaqartinneqassammata tassunga aningaasaateqarfimmut. Pissutsit piviusut qanoq ittuuneri isertuaatsumik eqqartortariaqaratsigit. Taamaattumik uanga aalajangiusimavara suli taanna itigartitsinerminngaanniit ajunnginnerujussuartut uanga isigaara, qanoq iliuuseqartoqarusummat, taava suleqatigiilluta nassaariniartigu massakkut aallartinneqartartut saniatigut aallanngitsoortartut qanoq iliornikkummitaava ikiorserneqarsinnaappat. Pingaartipparput aamma Naalakkersuisuni suliniaqatigiiffeqartoqarmat ikiuisartunik nunaqqatiminnik napparsimalersimasunik. Taava isumaliorluta taakkua qiimmassaatigissagaat nalunaarutigigutsigu: Suleriaqqinniaritsi, siunertamut aalajangersimasumut katersuigussi uagut aamma piareersimavugut aningaasaleeqataassalluta. Kisianni assigiinngitsunik modelinik nassaarniartoqartussaassammat suleqatiserinnikkaluarpugut.

Aappaatigut uanga piumigilaarpara oqallittoqaraangat Naalakkersuisuninngaanniit suliassaq angerlaakkaangatsigu oqarluta uagut suliarissavarput, taava oqartoqartarpoq Inatsisartuni uagut peqataarusuppugut, suleqataarusuppugut, sunniuteqaqataarusuppugut, oqartussaaqataarusuppugut. Taamaattumik taanna anersaaralugu suleqatiginninnermik assammik isaassilluta oqarpugut: Atami taakkua ataatsimiititaliat marluk toqqaannartumik susassaqartutut isikkullit suleqatiseriniartigit. Taamaattumik uanga taanna suleriaaseq nuannarinerpaajugaluarpara, kisianni soorunami Inatsisartut soqutiginngippassuk, kissaatiginngippassuk naalakkiisinnaanngilanga, aamma angerlaateqquneqarpat angerlaatikutsuussavara soorunami.

Taamaattorli uanga Siumuminngaanniit oqaaserineqartut allatuulaaq paasigakkit isumaqarama imannak paasigakku ataatsimiititalianut taakkununnga marlunnut uagut innersuussiffigerusutatsinnut aamma suliaq ingerlateqqikkusukkaat. Kisianni isumaqarpunga soorunami ataatsimiinnermik aqutsisup naliliinera tusarnaarluarumaarpara suliaq una qanoq sumullu ingerlateqqinneqarnissaanut tunngatillugu.

Anthon Frederiksenip Kattusseqatigiinninngaanniit apeqqutigaa ujartorlugulu Naalakkersuisut qanoq ittunik takorluugaqarpat, napparsimmaviit nunatsinni piorsaqqinneqarnissaat ineriartorteqqinnissaanullu tunngatillugu. Oqaatigiinnassavara soorlu aamma saqqummiininni oqaatigigiga sapinngisaq tamaat ikinnerpaat nunanut allanut katsorsartikkiartornissaat taanna aqqutissatut isigineqartarmat. Kisianni pissutsit piviusut nassuerutigisariaqaratsigit ilarpassui, tassa 750 2002-mi aallartittariaqarsimavagut periarfissinneqarusummata aamma napparsimmavissuarni atortorissaaruteqarfiusuni misissorluarneqarnissaannut. Suli pissutsit taamaakkallassapput, taamaakkaluartoq nunap immikkoortuini Avannaani Kujataanilu napparsimmaviit piorsarneqarput, Ilulissat napparsimmavia massakkut pitsaasumik pilattaanissamik periarfissinneqarpoq, taamaalilluni immikkut ilinniarsimasut ornigullutik, Ilulissanukarlutik pilattaasinnaanngorput. Tassa taamatut takorloorneqarput nunap immikkoortuini napparsimmaviit atorneqarnissaat. Kisianni sukumiinerusumik ataatsimiinnerup massuma naannginnerani Naalakkersuisutut nassuiaateqarnissara neriorsuutigisinnaavara, taanna aamma pisortaqarfimmi sulisut peqatigalugit eqqartoreernikuugatsigu.

Maani oqaluuserinngikkaluarlugu kisianni nassuiaat agguaanneqarumaarpoq. Tassani siunnerfiit aamma naleqqat ineriartortitseqqinnissamut saqqummiunneqarumaarput. Minnerunngitsumik aamma aningaasaliissutit qanoq sumullu atorneqartarneri erseqqissumik nassuiaatigineqarumaarluni. Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Marie Fleischer, Demokraatit. Tullinnguutissaaq Jensine Berthelsen.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Air Greenland napparsimasunut angallassisussatut timmisartunik eqqussiniarpaluppoq. Ilisimaneqarnerluni qanoq taakkua timmisartut angitiginersut. Immaqa timmisartoq napparsimasunik angallassileraangami ilaquttanut inissaqarsinnaagaluarpoq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa massakkut oqaluuserisarput aalajangersimasuummat eqqaasitsissutigilaassavarput, tassalu ilaquttat angalaqataasinnaanerannut tunngassuteqarpoq, imannak timmisartumi inissaqartinneqarnerat imaluunniit akiliunneqartarnissaannut tunngassuteqarpoq.

Massakkut tullinnguulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut, pingajussaaniilerami minutsit marluk.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Ajoqaaq nikallorsaataasutut Naalakkersuisumut taamatut iliunngilluinnaqqissaarpugut Atassumminngaanniit, tassami pilertortumik suliarineqarsinnaanissaa siunertaralugu ataatsimiititaliat siammarpata ataatsimiigiaqqoqattaarlugit qaqugu imminnut naapissinnaaneri aalajangiisuusaqattaarlutik ataatsimiititaliat allat allamik pisassaqartut, ataatsimiititaliat allat allamik pisassaqartut tamakkua pinngitsoortinneqarsinnaapput. Suliakkinneqarpusi kusanarluinnartumik, taamaattumik kissaatiginarpoq ajuusaarutiginagu tigussagissi, taavalu pisortaqarfimmi modelinik assigiinngitsunik Inatsisartunut saqqummiussissasusi. Ilaana, suleqataassaagut, aalajangeeqataassaagut, modelit taakkua tatigilluinnarlusi ilissi suliakkinneqarnersi tunngavigalugu saqqummiussassasi tunngavigalugit maani aalajangersaaqataassaagut. Kisianni ilaannikkut taamak suleqatiginninniarnerit aamma pisarissersuutaasinnaasarput. Tamakkua aamma eqqarsaatigineqalaartariaqarput, taamaattumik aamma nikalluutiginagu sulilluarnissassinnik assut kissaappassi, aammalu takorusunnarput suliasi, periarfissat assigiinngitsut misissukkasi kommunet …. Soorunami aamma ataatsimiititalianinngaannit kommunet suleqatigisinnaaneri, taakkartuisinnaavugut periarfissanik ilissinnut, taava taakkua sakkugerusukkussigit sakkugisinnaavasi. Ataatsimiititalianut ingerlasussaavoq una, tamatta isumaqatigiissutigaarput. Mandatiliisoqassaaq Naalakkersuisuni suliarinninnissamut, taavalu taassuma saniatigut sakkussanik Naalakkersuisunut tunioraanissatsinnut soorunami ataatsimiisitalianinngaanniit soqutigilluinnassavarput.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Doris Jakobsen, Siumut, tassa partiit oqaaseqartuisa avataasigut. Una oqaatigisinnaavara oqallinnermi maani isumaqatigiittoqaqimmat, taamaattumik oqalunnerup sivitsorsaqqinnissaa mianersuutigilaassagatsigu.

Doris Jakobsen,Siumut.

Qujanaq. Ilumoorpoq tamatta una oqaluuserisarput isumaqatigiissutigisorujussuuarput. Tamatta akerleriissutiginngilarput ilumut taamatut nappaateqalersimasut katsorsaruminaatsunik ilaquttaminnillu ilaqartariaqartut, taakkua akerleriissutiginngilagut. Aammalu taassumap suliarineqartariaqarnera tamatta isumaqataaffigaarput, taamaattumik isumaqarpunga assortuussutiginatigu partiit taavalu Kattusseqatigiit tamarmik taassuma suliap ingerlateqqinneqarnissaa isumaqatigiissutigereeratsigu, ajunngilaq, ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarniarli. Ataatsimiititaliat Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq marlunngornerit tamaasa ataatsimiittarpoq. Ataatsimiittarnigut akulikitsuararsuupput, taamaammat isumaqarpunga aamma ataatsimiititaliami oqaluuserinissaa piffissaqarluarfigigipput, taavalu aamma tassanngaanniit aalajangerumaarparput qanoq ilioqqissinnaanissarput, qanorlu Naalakkersuisunut aamma innersuussuteqarsinnaanerput. Qujanaq.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassalu oqaaseqaqqinniartoqanngilaq. Aap, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Demokraatininngaanniit Marie Fleischer toqqaannartumik apeqquteqarmat akilaarniarlugu. Ilisimaneqarpoq peqqinnissaqarfimmut aningaasaliissutit 800 qassit 60 mio.-t tungaannut annertussusillit 12%-ii taakkua napparsimasinik angallassinermut atorneqartarmata. Aamma ilisimaneqarpoq pisariaqartitsinernut allarpassuarnut aamma peqqinnissaqarfik aningaasanik atorfissaqartitsigaluartoq, taamaammat aningaasat sapinngisamik naleqarnerusunngortikkusullugit misissuisoqarpoq. 100 mio.-t tungaannut angallassisarnermut atorneqartartut qanoq taakkua pitsaanerusumik atorneqarsinnaappat. Taamaattumik timmisartortitseqatigiit assigiinngitsut oqaloqatigineqarput, misissuisoqarpoq angallassinerit napparsimasunik qanoq ajunnginnerusumik akikinnerusumillu aamma ingerlanneqarsinnaanersut.

Upernaap tungaanut misissuinerit ingerlanneqartussaapput. Naliliinerit naammassippata soorunami saqqummiunneqarumaarput, taava siunnersuuteqartoqarsinnaassalluni allatut aaqqissuussisoqassappat napparsimasunik angallassinermi. Taakkuupput.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut .

Taamaalilluni oqaluuserisaq immikkoortoq 33 naammassivoq, tassalu oqaaseqartut partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqaatai tunngavigalugit Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqassaaq, Ataatsimiititaliarlu periarfissaqassaaq pisariaqartitsinini najoqqutaralugu ataatsimiititalianut allanut aamma tusarniaallunilu oqaloqateqarnissaminut.

Taava massakkut oqaluuserisassat tulliannut, tassa immikkoortoq 87 – Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit ullumikkut umiarsuaatileqatigiinnut Royal Arctic Line A/S-iinnarmut atortikkunnaarlugit aamma ukiup sivisunersaani imaatigut angallatinit tikinneqarsinnaanngitsuni timmisartukkut assartuinermi atortinneqalernissaasa Inatsisartunit aalajangiivigineqarnissaannik siunnersuut.

Siunnersuuteqartoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 12. november 2003, nal. 15:24

Oqaluuserisassani immikkoortoq 87

Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit ullumikkut umiarsuaatileqatigiinnut Royal Arctic L ine A/S-iinnarmut atortikkunnaarlugit aamma ukiup sivisunersaani imaatigut angallatinit tikinneqarsinnaanngitsuni timmisartukkut assartuinermi atortinneqalernissaasa Inatsisartunit aalajangiivigineqarnissaannik siunnersuut.

(Ane Hansen)

(Siullermeernera)

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiutissavara.

Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit ullumikkutut umiarsuaatileqatigiinnut Royal Arctic Line A/S-imuinnaq atuutsikkunnaarlugit aamma ukiup sivisunersaani imaatigut angallatinit tikinneqarsinnaanngitsuni timmisartukkut assartuinermi atuutsinneqalernissaat Inatsisartut aalajangiiffigisassanngorlugu siunnersuutigaara.

Nunatsinni inuusstissarpassuaatitta tamakkiinerusumik immitsinnut nunatsinni pilersulernissamut atornerulernissaat Inatsisartut taperserlugu oqaaseqarfigisarpaat.

Inuussutissat allanalaartut nunatta immikkoortuini pisarineqartartut taama immitsinnut pilersornerulernissamut iluaqutiginiarneri nunatta isorartunersuata killilertarpai.

Matumani eqqarsaatigaakka aarrit nannullu neqaat kiisalu qilalukkat mattaat. Uumasut tamakkuninnga peqarfigisagut nunatta ilaani sivisoorsuarmik sikuusartuni pisarineqartarput. Nutaajunerini nunattalu sinnerani amigaatigineqaruttornerini Qaanaap, Ittoqqortoormiit Ammassallullu pigisaani piniartut iluaqutigisinnaasatsiarsui inuuniarnerminni tapertatut annertunerusumik iluaqutigineqartanngillat.

Aporfiit annersaraat silaannakkut assartuinerup akisunerujussua. Assersuutigalugu neqi 2 kg. Siorapalummit kitaani illoqarfissuarnut piserusuttumut nassiutissagaanni 400 kr. sinnerlugu nassiunnerinnaa akeqarpoq.

Ullumikkut nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit aningaasaliiffik 64.10.07 aqqutigalugu 5,4 mio kr.-nik tapiiffigineqartarput. Oqareernittut taamaallaat umiarsuartigut assartorneqartut taama qinnuteqaatigineqarnermikkut pineqarsinnaapput.

Kommunet siusinnerusukkut taaneqartut silaannakkut timmisartumik assartuinerup ilanngunneqarnissaa matumuuna siunnersuutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Inuutissarsiutinut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiutinut, Nunalerinermut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit Naalakkersuisut 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissattut siunnersuummi kontomi pingaarnermi 64.10.16-imi tapiissutinik aaqqissuussinernut allanut kattunneqarsimapput. Missingersuutinut ilanngussani takuneqarsinnaasutut nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit januarip aallaqqaataa 2004-meersussat 2003-mi 5,4 mio. koruniniit 2004-mi 4.245.000 koruuninut ikilisinniarneqarput.

Naalakkersuisut tamatuma peqatigisaanik assartuinermut tapiissutini maannamut atuuttuni 555-iniit 40%-inut ikililerisoqarnissaa siunnersuutigaat. Naalakkersuisut suut tamaasa eqqarsaatigalugit isumaqarput tapiissutit sinnassaataaginnassanngikkunik 50%-iniit amerlanerussanngitsut, taamaalilluni tapiissutininngarnit annertunerusumik nammineerluni akileeqataassuteqartoqassammat. Tapiissuteqarnissamik aaqqissuussineq tamanna imminut ikiornissamut ikiuutaanerussaaq tapiissutip ineriartorneqartaqanngitsumik tigummiinnarneraninngarnit.

Siunnersuuteqartup piniakkanit immikkut tunisassiat timmisartukkut angallanneqarnerannut aningaasartuutinut tapiissuteqartoqartarnissaa k issaatigaa, taamaalilluni pisat nutaajuneranni nunatta sinneranut siammarneqarsinnaaniassammata aammalu sikoreernerata kingornatigut umiarsuaqarnissaanut utaqqisinneqaratik. Erseqqissarneqassaaq siunnersuummi aarit nannullu neqaat kiisalu qilalukkat qaqortat qernertallu mattaat eqqarsaatigineqarmata.

Naalakkersuisut siunnersuuteqartoq tunngaviatigut isumaqatigaat, taamaallaat qulakkeerneqartariaqarsorivarput tunisassianik eqqartorneqartunik tuniniaanermi uumasut nakorsanit misissorneqartarnerannut malittarisassat maleruarneqartariaqarmata aammalu tamatuma piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ingerlanneqarnissaa.

Naalakkersuisut isumaqarput tunisassianik assartuinermut tapiissutinik aaqqissuussinerit tunngaviatigut tamanut atuuttariaqartut, tamatumali peqatigisaanik eqaatsuuneq aamma takutinneqartariaqartoq, tassa eqaatsumik aaqqiiniuteqartoqartariaqartoq, pingaartumik uumasut ilaannut siunnersuuteqartup tikkuartugaanut sinerissamilu assorsuaq piumaneqartunut. Tamanna aammattaaq piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup ineriartortinnissaanut periarfissanut tapersiutaasinnaassaaq.

Taamatut oqaruma siunnersuuteqartoq isumaqatigaara paasissutissat pigineqartut tunngavigalugit neqi 2 kg. 400 kr.-ilerlugu nassiutissagaanni akisoorujussuummat. Taava eqqarsaatigineqarsinnaavoq tunisassiorfittut suliffeqarfiup tunisassianik aaqqissuussamik tuniniaaneranut atatillugu, soorlu Air Greenland A/S-imik allatut akeqartitsinissaq pillugu isumaqatiginninniartoqarsinnaasoq ingerlatseqatigiiffiup taassuma tamatuma peqatigisaanik, soorlu timmiartuussiviit inuttassaqartinneqanngitsut artukkersuutaavallaanngitsumik iluaqutiginiarnissaat soqutiginartissinnaappagu.

Namminersortumik suleqatigiit akornanni ima pisoqartuartarpoq aaqqissuussineq siunertamut naleqquttoq anguneqartarluni, illua-tungeriit marluullutik tamatuma pitsaaquteqarnissaa takusinnaaganngassuk. Tamanut atatillugu tunngavigineqartoq tamanna aammattaaq matumani atorneqarsinnaasariaqarpoq.

Taamaalillutik Naalakkersuisut neriuutigaat niuerfimmi suliniuteqartut akornanni toqqaannartumik eqaatsunik aaqqiissutissaqartoq siunnersuuteqartup ajornartorsiummik tikkuagaanik aaqqiissutaaqataasinnaasunik.

Siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini taamaattumik Naalakkersuisut tamanna Inatsisartut ataatsimiititaliaanut suliamut attuumassuteqartumut ingerlateqqinneqarnissaa kaammattuutigissavaat, uumasut taaneqartut siunissami assartorneqartarnissaannut qanoq iliorluni tunisassianik assartuinermut tapiissutit qulakkeerneqarnissaasa naliliivigineqarnissaat siunertaralugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Siulliussaaq Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutaanut tunngatillugu Siumumiit imatut oqaaseqaateqassaagut.

Qaanaap, Ittoqqortoormiit Tassilallu kommuneaniit aarrit nannullu neqaat kiisalu qilalukkat mattaat nutaajunerini tunineqarnissaat pillugu timmisartukkut assartuinermi tapiissuteqarfigalugit akikinnerusumik assartorneqarsinnaanissaat pillugu siunnersuuteqarnera Siumumiit tunngaviatigut tapersernartuutipparput. Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissuteqarnerminni Inatsisartut ataatsimiititaliaanut suliamut tunngassuteqartumut ingerlatseqqinnissaannut innersuussinerat nuannaarutigalugu imaattumik ilanngullugu oqaaseqaateqassaagut.

Taamatut nunatta tunniussinnaasaanik uumassusilinnik nungusaataanngitsumik atuinermi periarfissaasinnaasut assartuinerup akisuneranik aallaaveqarsinnaasup saniatigut ajornartorsiuteerarpassuarnik peqarnera ilanngullugu ataatsimiititaliami susassaqartumut, minnerunngitsumillu Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup assartuinermut akit appartinneqarnissai kisimik pinnagit aporfeerarpassuit qulaajarlugit suliaq ingerlateqqissagaat Siumumiit kaammattuutigerusupparput.

Siumumiit isumaqarpugut nunap tunniussinnaasai annertuut nunatsinni aningaasarsiornermut, minnerunngitsumillu piniartukkormiunut iluaqutaasinnaagaluartut, namminerlu pisuussutitsinnik atuineq annertusarneqarsinnaasoq pilersaarusiorluarnikkut inatsisillu nammineq pilersornerulernissatsinnut naleqqussarnerisigut.

Manna iluatsillugu Siumumiit kaammattuutigeqqissavarputtaaq Qallunaat Nunaannut kalaalimernit nassiunneqartartut 5 kg.-mik qilaaqartinneqarnerata aaqqiiviginiarnissaanik periarfissarsiornera pimoorullugu ingerlateqqullugu, nalunngilarpummi Qallunaat Nunaanni kalaallit illuisa kalaaliminernik tuniniaasinnaanerigaluat tassuunatigut mattunneqarnikuusoq kalaalerpassuarnut Qallunaat Nunaanniittunut annertuumik eqquisumik.

Taamatut naatsumik Siumumiit oqaaseqarluta siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut ataatsimiititaliaanut suliamut tunngassuteqartumut ingerlaqqinnissaa innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq,  Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortap Ane Hansenip siunnersuutigivaa nunatsinni tunisassiassanik assartuinermi tapiissu tit ullumikkut umiarsuaatileqatigiinnut Royal Arctic Line A/S-iinnarmut atortikkunaarlugit aamma ukiumi sikuneq ajortuni sikuusartuni angallatinik tikinneqarsinnaajunnaartartuni immakkut timmisartukkut  assartuinermut atorneqalernissaannik siunertaqartumik Inatsisartut aalajangiivigissamik siunnersuuteqarfigalugit.

Tungavilersuutit siunnersuuteqartup oqaatsit atugai matumuuna ilaqqittariaqarsorinanngikkaluartut imaattumik oqatsiarniarpugut.

Inuit Ataqatigiinniik isumaqarpugut piniakkanik taakkartorneqartunik isorliunerusuni Illoqqortoormiuni, Tasiilami Avanersuarmilu taakkulu nunaqarfittaanni najugaqartut amerlanerpaanik piniakkaminnik ukiup qaammaataanut aamma assigiinngitsuni taakkunani nunani pisaqamaffiusarput. Ajoraluartumillu tunitsivissatigut allatigullugu piniarnikkut pissarsiatik aningaasarsiutigisanngilaat, uffalu aqqissuusisoqarneratigut, soorlu timmisartukkut assartuinikkut nutaatsiarsuarnik kitaani piumaneqaqisunik amigaatigineqartunillu ammaassiffigineqartuungunik tunisassaqartaraluaqalutik.

Nuannerpoq Nalakkersuisut akissumminni oqaatigimmassuk assartuinermut ukiut nikinnerannut 5,4 mio kr.-niit 4,2 mio kr.-nut appaasimaneq tunngavigalugu uani pineqartumi aningaasartuutaalerumaartussat matussusiivigisinnaassammassuk. Kisalu nuannerpoq oqaatsigissallugu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ingerlatsisoqartuarnissaa sissuertuarneqassammat, tamannalu ataqqilluinnarparput.

Akornutaasinnaasutut nioqqutissat uumasut nakorsaannit akuerineqarsimanissaannik piumasaqaateqartoqartarnera taaneqarpoq, taannali uniffigineqartariaqanngilaq.

Mattannik assigisaannillu nutaatillugit assartuisinnaanissamut timmisartuutileqatigiiffimmut isumaqatigiinniarnikkut aaqqissuusineq siunertamut naleqquttoq anguneqarsinnaassasoq Inuit Ataqatigiit tungaanniik qularinngilarput, oqaloqatigiilluartoqarpat.

Inuit Ataqatigiinniit naammalersoraarput Naalakkersuinikkut isummiussanik angusaqartitsiniartarnerit ullumimut oqaaserpassuangorsimasut piniartut ulluinarni atugaannut manna tikillugu iluarsiissutaanngaartarsimanngimmata, siuliani oqaatigisattut oqaaserpassuit. Taamaattumik qilanaaraarput uumap siunnersuutip timitalerneqarnissaa anguneqartussanngornera qularnarunnaarmat. Kalaalimerngit mamareeqisagut eqaannerusumik nioqqutigineqalernissaat siuariarnerusussaavoq annertooq Kalaallit Nunatsinnut.

 

l3. september 2003-mi naalakkersuisunngortitsinermi isumaqatigiissutaasimasoq innersuussutigalugu, nunatta pisuussutaai pillugit nioqquteqarsinnaanerup ammaaneqarnera tulluartuuvoq, aningaasarsiornikkut inuussutissatigullu anguniakkat eqqarsaatigalugit.

Neriuppugut manna siunnersuut inimi maani akerleriissutaassangitsoq, kiisalu Naalakkersuisut niuernermilu suliniuteqartut akornanni toqqaannartumik eqaatsumik aaqqiissuteqartoqarumaartoq, taamaalilluni  siunersuuteqartup  taakkartugai iluarsiissuteqarfigineqarsinnaassammata.

Matumuunali taanngitsoorumanngilara allammi piniartut. Taakku piniartut allakkut uani inimi oqaloqatigiissutaajumaarput.

Nuannersuuvoq nunatta pissuussutaai pillugit toqqammavissaqartitsinermik  tungaveqartumik Naalakkersuisut tapersiimmata. Taamaalilluni ataatsimiititaliamut aappassaaneerneqarnissaanut ingerlateqqinneqarnissaa matumuuna kaammattuutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip Inuit Ataqatiginninngaanneersup siunnersuutaanut Atassummiit imatut oqaaseqassaagut.

Siunnersuut tunngaviatigut isumaqatigigaluarlutigu taamaattorli tunisassianik eqqartorneqartunik ilaannit qulakkeerinneqqaartariaqarneq tuniniaanermi uumasut nakorsaanit misissorneqartarnerannut malittarisassanik maleruarneqarnissaannut malitsitsisoqassasoq Atassummiit pingaartikkatsigu oqaatigissavarput.

Kiisalu aamma Atassummiit Naalakkersuisut tapiissutinik apparsaaniarlutik  millisaaniarlutillu suliniuteqarnerat tamakkiisumik tapersersorumagatsigu ilanngullugu eqqaajumavarput.

Atassummiillu niuertarfinni pineqartunik tuniniaasinnaanermut tunngatillugu periarfissaqareersutut isumaqarfigaarput immikkut silaannakkut angallatitsiviit isumaqatigiissuteqarfigalugit assartuinermut akimik apparsaasoqarsinnaasoq ilanngullugu oqaatigiumavarput.

Taamaattumik Atassummiit siunnersuut taamatut oqaaseqarfigalutigu akuersaannginnerput nalunaarutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tak. Forslaget fra Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, er et forslag om tilskud. Tilskud til, at visse produkter kan gives støtte, således at den endelige pris på produktet ikke bliver for høj.

Forslaget mener vi fra Demokraterne ikke er støtteværdigt. Forslaget vil kun være med til at presse vores i forvejen trængte Landskasse. Det er ikke den form for forslag landet har brug for. Desuden er der fra forslagsstilleren ikke et konkret beløb for, hvor meget dette forslag vil koste Landskassen.

Hvis efterspørgslen virkelig er så stor vil kunderne ikke have noget imod at betale den kostægte pris. Fra Demokraternes side er vi af den opfattelse, at markedet som landstingsmedlem Ane Hansen beskriver i sig selv vil indfinde sig på et naturligt niveau. De produkter, der beskrives i forslaget, tager ikke skade af at opbevares på frost, hvorfor deres nuværende ordning med fragt via skib anses for værende tilfredsstillende.

Forslaget falder desuden ikke i tråd med Landsstyrets forelæggelsesnotat til foreløbig finanslov for 2004. Fra Demokraternes side vil vi derfor ikke tilslutte os forslaget i sin foreliggende form, hvorfor vi indstiller, at det forkastes.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit ullumikkutut umiarsuaatileqatigiinnut Royal Arctic Line A/S-iinnarmut atortikkunnaarlugit aamma ukiup sivisunersaani imaatigut angallatinit tikinneqarsinnaanngitsuni timmisartukkut assartuinermi atorneqalernissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Inatsisartuni ilaasortap Ane Hansenip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuut tapersersornaqaaq, minnerunngitsumik piniartut suli aningaasarsiorfissaannik pitsaanerusunik periarfissinneqarnissaat eqqarsaatigalugu, aammalu Inatsisartuni ilumoorpoq ataasianngeqaluta oqaluttarfik manna atorlugu nunatta pissarititaanik atorluaanerulernissarput eqqartortarlutigu. Allaammi ullumikkut oqaluuserisatta immikkoortut siuliini siullerni aamma tamanna attorneqarpoq. Taamaattumik pisariaqarluinnarpoq kalaaliminernik angallassinermut assartuinermut periarfissat pitsanngorsarneqarnissaat, aamma nunatsinniinnaanngitsoq, kisianni aamma Danmarkimut nassiussisarneq ilanngullugu eqqarsaatigalugit.

Siunnersuuteqartup soorunami tupinnanngitsumik kommuneqarfiit isorliunerusuniittut eqqartorpai, kisianni aamma Upernaviup Kommuneqarfia, Diskobugti aamma ilanngullugu umiarsuakkut angallassinerup ukiup ilangaatsiarsuani uninngasarneranut tunngatillugu aamma tamatumunnga periarfissamut ilanngunneqartariaqartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigissavara.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni pingaartillugu ilaatigut eqqaavaat uumasut nakorsaannik neqinik misissuisoqartarnissaanik piumasaqaateqartoqarsinnaaneranut tunngasut. Soorunami tamanna avaqqukkuminaassaaq, kisianni aamma ullumikkut mattaat eqqarsaatigalugit mattannik assartuineq ingerlanneqarpoq. Kisianni assersuutigalugu piniarfinni akigitinneqartut ilaatigut pisiniarfinni akigitinneqartut ilaatigut pallitassaanngingajalluinnartarmata, tassa aamma assartuinermut akit qaffasinnerat qularnanngitsumik tamatumani pissutaaqataalluni.

Ulumullimi siunnersuuteqartup siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit tapersersornarteqisara piviusunngortinneqarpat akinut aamma apparsaaqataaginnarani kisiannili aamma atuisunut tamanut piniartunullu iluaqusiisussaassagaluarmat.

Tapiissutinik immaqa sinnassaannarneqassanngikkaluarluta aamma tapiissutit taamaaliornikkut nunatta pissarititaanik atorluaanerulernermut iluaqusiissagaluarmata.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut tamakkiisumik taperserlugu ataatsimiititaliamut susassaqarfiusumut ingerlatinneqarnissaa inassutigaara. Eqqaasitsissutigilaassavara una oqaaseqaat suliassap uuma kinguartinneqanngikkallarneranili suliarereersimagakku, taamaattumik oqaaseqaatinni eqqaaneqartut immikkoortut uani pineqartut ullormi tassani novemberip 7-ani eqqartorneqartussaagaluarmata. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaaseqartut tunngavigalugit Attaveqatigiinnermut Ataatsimiititaliami suliarineqassaaq, qularnanngilaq aamma peqqinnissamut kiisalu aamma piujuartitsinissamut tunngasut apeqqutit aamma tikinneqartut ilanngullugit misissorneqarumaarlutik.

Tulliuppoq Ane Hansen, siunnersuuteqartoq.

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartuni ilaasortat, partiit Kattusseqatigiillu amerlanerussuteqarluartut siunnersuutiga tapersermassuk qutsavigerusuppakka. Aamma qaqutiguulaarunarpoq siunnersuutigisami tunngavigineqartut sinningaatsiarlugit siunnersuutip taperserneqartarnera, taamaattumik tamanna aamma nuannaarutigaara.

Kisianni tassa tupigitsaatilaarpara Atassutikkormiut siunnersuutigisannut oqaateqaatiminni tunngavii. Soorunami uani tapiissuteqarnissamik tapersiinermut tunngatillugu piumasaqaatit assigiinngitsut uumasut nakorsaata tunisassiornissamut piumasaqaatai assigiinngitsut naammassineqartussaanerat naatsorsuutigaara. Aamma taannaannaq tunngavigalugu itigartitsissutigineqartoq tupigilaarpara, pissutigalugu ippassaanikkunni ullut kingulliit eqqarsaatigalugit inuutissarsiornermi pilimasut pilimasoorujussuit annikitsoralaannguamik akiliitinniarneqarnerannut tunngatillugu nukiit qanoq annertutigisut takoreerlugit uani inuutissarsiortortatta  piniartut pissakinnerpaatut inissisimasut aningaasat annikitsuarannguit pioreersut iluanni tapiissuteqarnissamik siunnersuuteqarnera taamatut akerlilermassuk. Tassa siunnersuutima Inuit Ataqatigiinni siunnersuutigisatta uumap naammassineqarneratigut aningaasat assartuussinermi tapiissutigineqartartut pioreersut iluani taakkua ilanngunneqarnissaat timmisartukkut assartuussinerup ilanngunneqarnissaa kisiat siunnersuutigaarput.

Taassuma kingunerisussaavaa nunatta isorliunerusortaani, tassa Qaanaami, Illoqqortoormiuni Ammassalimmilu piniartut inuutissarsiornermikkut ullumikkut aningaasarsiutigisinnaanerisa tunngaviluttorujussuit ikiorserneqassammata. Aqqutissiuunneqarput tassuunakkut kitaani illoqarfinnut niueqateqarsinnaanissaminnut aqqutissanik assigiinngitsunik aqqutissiuunneqarput taamaaliornermikkut, taakkununngalu aamma iluaqutaasussanngormat uani tapersiisut eqqarsaatigalugit isumalluarnarpoq taakku eqqarsaatigalugit.

Uani naatsorsuutigaara Naalakkersuisut tullissaanik timmisartuutileqatigiiffinnut kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfigineqarsimasunut isumaqatigiinniaqqilerunik taakkua aamma tunngavigalugit aaqqiinissamik isumaqatigiinniarumaartut, tassami ilisimavarput ullumikkut, isorliunerusut ingammik eqqarsaatigalugit, annertuumik kiffartuussinissamut tunngatillugu isumaqatigiissuteqartoqartartoq tapiissutinik annertuunik. Aamma taakku iluani isumaqarpunga misissorneqarsinnaasoq taavani isorliunerusut piniartut pisarisartagaasa kitaani tuniniarneqarsinnaalernissaannut aqqutissiuineq pisariittumik aaqqinneqarsinnaanersoq.

Taamatut oqaaseqarlunga nuannaarutigaara maani inimi amerlanerussuteqarluartut siunnersuutiga tapersermassuk.

Naggataatigut oqaatigilaaginnassavara Demokraatinut tunngatillugu isumaqarpunga siunnersuutima tunngavia paatsoorissi, tassami uani aningaasat pioreersut pineqarput, tassanilu taamaallaat timmisartuussinermik aqqutit ilanngunneqarnissaat pineqarmata.

Aamma mianersuutigisariaqarpoq inuussutissat eqqarsaatigalugit nunatsinni uatsinnut pilersornerulernissarput tamatta maanngaanniit isumaqatigiissutigisarparput. Aamma soorunami taamatut siunniussaqarsimagaanni aqqutissiuinissaq tullinnguuttarpoq. Uani siunnersuutikkut aqqutissiuivugut isorliunerusuni piniartut aamma inuussutissarsiornerisa tunngaviisa iluaqutigilaarsinnaasaannik. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Inuussutissarsiutinut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermullu Nunalerinermut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Siullermik partiit oqaaseqartuinut aammalu siunnersuuteqartup aappassaaneerluni maani oqaaseqaqqinneranut aamma uangatttaaq Naalakkersuisut sinnerlugit qujarusuppunga.

Kisianni aamma pakatsinera siunnersuummut uunga akerliusunut taanna apuutinngitsoorusunngilara. Tassa pakatsissutigaara Atassutip siunnersuut una aamma ilalernartinngimmassuk, aammalu Demokraatit oqaaseqartuata una siunnersuut pitsaasutut Naalakkersuisut tungaanninngaanniit naliliiffigisarput aammalu tunngaviatigut isumaqatigilluinnagarput taanna tapersersorsinnaanngimmassuk.

Eqqarsaatigeqqussavara aappassaaneerinninnissap tungaanut pingaartumik Atassutip aammalu Demokraatit isumartik maannakkut siullermeerinninnermi taanna saqqummiutereersimasartik taanna allanngortinniarlugu aamma eqqarsaqataajumaartut, tassami pingaartittariaqarparput nunatta ilaani inuutissarsiutitigut pissutsit ilungersunartut aamma ilanngullugit aamma qanoq iliuuseqarfiginiarnissaat. Tassalu piniarnerinnarmik inuuniuteqartut inuussutissarsiortut taakkua aamma tapersertariaqarpagut maani Inatsisartuninngaanniit aammalu Naalakkersuisut tungaanninngaanniit.

Siumut, Inuit Ataqatigiit naalakkersuisunngortitseqatigiillutik isumaqatigiissuteqaramik, tassa piniartukkormiut inuutissarsiornerat piviusumik aamma timitalimmik taperserneqassasoq isumaqatigiissutigereernikuuaat. Taamaattumik tamanna oqaasiinnaassanngimmat matumani siunnersuuteqartoq Naalakkersuisuninngaanniit taperserniassallugu pingaartissimaqaarput. Taamaammat aamma neriuppugut, tassa oqaatigeriikkattuut Demokraatit aammalu Atassutip maanna isummerallarnertik siullermeerinninnermi aappassaaneerinnilerutta taava allanngortinniarumaaraat. Kisianni taanna namminneq soorunami akisussaaffigaat.

Kisianni neriuutigeqaarput, tassami aamma arlalinnit oqaatigineqareersutuut nunatta pissarititaanik iluaquteqarnerunissarput aamma atuilluarnerunissarput taanna aamma pingaartittariaqarparput. Uani assartuinermut tapiissutinik, tassa Landskarsiminngaanniit maannakkut umiarsuartigut assartuinissamut tapissuteqareertarpugut. Kisianni eqqarsaatigilaariartigu suunukua taava tapiissuteqarfigineqartartut. Nuuk Imeq, una immiorfik Nuuk Imeq puujaasaaqqanik imaqanngitsunik assartuinerujussuaq taanna aamma tapiissuteqarfigineqartarpoq uani kontominngaanniit. Nuka A/S-ip nioqqutissiaatai aamma assartorneqarnerinut aamma … kisianni uani siunnersuummi pineqartununngitsoq tapiissuteqartoqartarpoq. Neqi A/S-i aamma tapiiffigineqartarpoq. Aamma Maniitsoq Værft, tassa Maniitsumi umiatsianik iluarsaassisarfik aamma tapiiffigineqartarpoq. Taava aamma Royal Greenlandi pingaartumik qaleralinnik Avannaani pisarineqarsimasunik Paamiuni pujoorivimmut assartuisitsineranut aamma tapiiffigineqartarpoq. Kisianni aamma cementit Betoncentralip maani Nuummi nioqqutissiarisartagai, tunisassiarisartagai nunatta sinneranut assartuunneqartarneranut aamma taakkua tapiiffigineqartarput.

Taava sooq nunatta pissarititaannut nunatta sinnerani piumaneqarluartunut, soorlu siunnersuuteqartup eqqartugai uani, tassa aarrit neqaannut mattannullu sooq taava tapiisassanngilagut. Tassami taakkua atorluarneqarnerunissaat nunattalu sinnerani piumaneqarluartut nalunngisavut, sooq taava taakkua tapiiffigisinnaassanngilagut. Taamaattumik tassa Naalakkersuisuninngaanniit neriutigaarput una siunertaq ima pitsaatigimmat maani Inatsisartuni tamanna neriuutigisimagaluarparput partiinit tamanit katersuuffiusinnaassamaassasoq, kisianni tassa paasivarput Atassutip ajoraluartumik aammalu Demokraatit maannakkuugallartoq tapersinngikkallaraat.

Taamatut oqarsinnarlunga taava aamma una oqaatigilaassavara uani aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi tassunga konto pingaarnermut 64.10.16-imut oqaasertaliunneqarsimasut assartuinermut tapiissutit ajoraluartumik, ajuusaarnaraluaqisumik qallunaatoortaa kalaallisoortaalu taakkua assigiinngissuteqarput. Taamaammat Naalakkersuisuninngaanniit aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaata tungaanut naqqiuteqartitsissaagut, uani aningaasatut inatsisissatut siunnersuummi oqaasertaliunneqarsimasut soorunami naapertuuttuusariaqarmata, qallunaatua kalaallisuualu. Taannalu isumagineqassaaq Naalakkersuisut tungaanninngaanniit.

Taamatut oqaaseqarallaannarlunga minnerunngitsumik nuannaarutigaara maani amerlanerussuteqarluartut, tassa Siumup aammalu Inuit Ataqatigiit kiisalu aamma Kattusseqatigiit oqaaseqartuata uani siunnersuutigineqartoq Naalakkersuisuninngaanniit taperserneqartoq taanna aamma katersuuffigimmassuk, taamaalillunilu akuersissutigivinnissaa aamma ilimanaateqarluarmat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Uggornarpoq siunnersuuteqartup uani siunnersuuteqarnermini aarrit nannullu neqaat kiisalu qilalukkat mattaat kisimik taakkartormagit. Annertunerusumik nunatta tunniussinnaasanut uumassusilinnut nungusaataanngitsumik atuinermi periarfissat pitsanngorsarniarlugit assartuinerup tapiiffigineqarnissaanik siunertaqartumik oqariartuuteqarnermini ilaatigut allat aamma ilanngunneqarsinnaagaluartut taamaalilluni oqallisigineqarsinnaanerat killilipajaarmagit. Taamaattumik aamma oqaaseqartunut namminermini oqariartuutigimmagu tupinnanngilaq, ilaatigut immikkuullarissumik pisoqartoq, tassa siunnersuutit sipporlugit nutaanik siunnersuuteqartoqarmat.

Uani Siumuminngaanniit uagut oqaaseqaaterput oqaaseqarfigineqanngimmat annertunerusumik oqaatigeqqissavarput, tassalu kaammattuutigaarput Naalakkersuisumut ataatsimiititalianullu susassaqartunut, tassalu Peqqinnissamut aammalu Inuutissarsiornermut allanullu aamma attuumassuteqartunut, tassalu aporfeerarpassuit qulaajarlugit suliaq ingerlateqqissagaat kaammattuutigaarput.

Namminermini assartorneratigut tapiisarnerit qaangerneqarnissaat naammanngimmata, soorlu Naalakkersuisup saqqummiinermini erseqqilluinnartumik oqaatigigaa uumasut nakorsaanik tunngassuteqartut erseqqissaatigimmagit. Aarrimmi nannullu pineqartillugit tassani eqqumaffiginiarneqartussaapput qaqutigoortorujussuugaluartoq maannakkut tassa trikineqarsinnaanissaat qulaajarneqartarmat. Kisiannili tassani erseqqissaassutigissavara qujanartumik taamatut tamakkuninnga piniariartartunit pisaqartartunullu avatangiiseqarnerni ilisimaaraara meeqqerivinnut, napparsimmavinnut, utoqqaat illuannut tuniniaasoqartarmat, tassanilu nakorsaq nalinginnaasoq atorneqartarpoq trikininik arlaatigut aarleqqutaasinnaasumik peqarnersoq qulaajassallugu misissupallannissaanut periarfissaqarsinnaasarami. Taamaattumik ajornanngitsuararsuarmik naleqqussaanikkut meeqqeriviit, utoqqaat illui, napparsimmaveqarfiit allallu taamaallutik tuniniaaffigineqarsinnaasarput. Kisiannili siornatigorli ajoraluartumik tunisassiorfiit aqqutigalugit pilersaarusiorluakkamik nutaajuneranik tunineqarsinnaanerat mattunneqarnikuuvoq. Tamannaana eqqarsaatigalugu Siumuminngaanniit kaammattuutigigipput aporfeerarpassuit ilaatigut qulaajarlugit suliaq ingerlateqqissagaat. Nalunngilarpummi Nuka A/S-ip ingerlataanik assersuutitut taasassatut pitsaasuummat, tassalu Ittoqqortoormiuni umimmaat neqai annertuut siornatigut Nuka A/S aqqutigalugu tunineqarnikuugaluarput pilersaarusiukkamik pilerigineqaqisunillu kitaanut ingerlanneqaqqittussanik umiarsuakkut. Kisiannili piumasaqaatit EU-p maleruagassai naapertorlugit killiffik unaasariaqarsimavoq ajoraluartumik umimmaat neqerpassui pitsaalluinnaqqissaartut eqqartariaqarnerannik kinguneqarluni. Taanna aningaasarpassuarnik naleqarsimavoq, taamaattumik kaammattuutiginaqaaq qangarsuarli Kalaallit Nunatsinni inuit peqqumaasiortarlutik maani inuusimasut kinguaajusugut maannakkut nalunngilarput suli peqqumaasiortarneq annertuumik qerititsiveqaleraluartoq suli atorluarneqaqisoq piniartukkormiut akornanni. Taamaattumik napparsimalissutaasinnaanera ilaatigut aarleqqutigineqarsinnaagaluartoq, kisianni avatangiisitsinni atortorissaarutit atorneratigut pitsaasumik pilersorsinnaanissaq uagut tungitsinninngaanniit kaammattuutiginaqaaq ilanngullugu nalilersuivigineqassasoq. Meeqqerivinnimi, utoqqaat illuini napparsimavinnilu tunineqartarpata aamma iluatinnassaqaaq pilersaarusiorneratigut piniartukkormiut aningaasarsiornerannut iluaqutaalaarsinnaasumik taamatut periarfissarsiorsinnaasuuppat.

Taamaattumik uangattaaq pakatsinngitsuunngilanga piniartukkormiunut tapersiillutik oqariartortarmata maani ataatsimiittarfimmi ammaanermi tamatigut eqqartorneqartarmata piniartukkormiut, Atassut tapersiilluni oqaaseqartarmat ilaatigut immaqa taakku aporfeeraasinnaasunnguit taakkartukkagut Siumuminngaanniit peqqutigiinnarlugit uani siunnersuut Naalakkersuisuninngaanniit soqutiginartillugu taperserneqaqqittussaq aporfiusutut inissiffigimmassuk.

Taavalu aamma Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput ataatsimiititaliamullu Qallunaat Nunaanniittut kalaallit illui arlaqaqisut nalunngilarput, aamma Qallunaat Nunaanni kalaalerpassuaqartoq nalunngilarput. Taakku toqqaannartumik 5 kg.-mik ilaquttaminninngaanniit nassinneqarsimanngippata mattunneqavissorsimapput kalaaliminernimmi periarfissarsiorsinnaanissamik pissarsinissamik. Taamaattumik aamma uagut iluatsillugu manna siunnersuutitut iluatinnaqimmat kaammattuutigaarput ataatsimiititaliap aamma tamanna ingerlateqqissagaa, minnerunngitsumillu Naalakkersuisut suliaq aallartissimasaat kisianni napparsimmaveqarfinnut tunngasuunerummat paasigatsigu, taavalu kalaallit illui ilanngullugit aamma periarfissarsiornissaat kaammattuutigaarput inussiarnersumik, naak EU-p inatsisai tassani aporfiugaluartut, kisianni kaammattuutigalutigu periarfissarsiornerit ingerlateqqeqqullugit.

Taamatut naatsumik toqqammavilersulaarparput suut aporfeerarpassuartut aporfiusinnaasut taakkartulaarlutigit, aammalu Siumuminngaanniit nuannaarutigaarput Naalakkersuisut ammalluinnarlutik suliaq ingerlateqqinniarmassuk, neriuppugullu taakku aporfeeraasinnaasut taakkartukkagut aamma ilanngullugit suliaminnut ingerlateqqikkumaaraat ataatsimiititaliat ilanngullugit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Godmand Rasmussen, Atassut. Taanna pereerpat Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Godmand Rasmussen,Atassut.

Uanga pisarnittut naatsuarannguamik oqaaseqalaarusuppunga. Tassa una Atassutip oqaaseqaataa isumaqarpunga paasinerlunneqartoq, tassa uani oqaatigineqarmat immikkut silaannakkut angalatitsiviit isumaqatigiissuteqarfigalugit assartuinermut akinik apparsaasoqarsinnaasoq ilisimagatsigu, taanna oqaaseq atorneqarpoq. Tassa pisussaaffileereersimavugut taassuma tungaani. Kisiannili una eqqaanngitsoornianngilara siunnersuutigineqartoq una immikkuullarissoq uanga nammineq isinnik isigalugu isumaqatiginartippara, kisianni tassa isumaqarpunga ullumikkut nunatta silaannaata allanngornera eqqarsaatigissagutsigu uani imaatigut angallanneq annertunerusumik samminerusariaqarsimagaluaripput.

Nalulluinnarpara januarikkunni Illoqqortuuni, Qaanaakkunni qilalugaasarnersut. Ukiarpasissukkut taanna pisannguatsiarmammi. Kisiannili assersuutigerusuppara massakkut silaannatta allanngoriartornerata qanoq imaatigut angallanneq qangarnit ammanerujussuanngortitsinera. Assersuutigissavara siornaanngorpoq juullilersoq qangaappat sikup qeqqaniittussaagaluarluta Ilulissat nunaqarfiinut orpiliassanik pajutsitaavugut Sisimiuninngaanniit. Taavalu aamma ukiup tulliani Qasigiannguani kukkuluttortoqarsimammat juulli toqquttoq aamma angallat ulikkaavillugu saftinik Qasigiannguanut pajuppugut, qangaappat nikeriarsinnaanngikkaluarluta.

Tassa ullumikkut imaatigut angallanneq taamannak periarfissaanera taamannak ammatigilersimavoq. Assersuutigiinnartigu massakkut naalakkersuinikkut imaatigut angallanneq killiffiusarsimasut qanga eqqarsaatigiunnaarlugit allanngortitsineqarsinnaasuugaluarpat nassiussuinertigut aamma nioqqutissiornikkut annertuumik suliniuteqarsinnaassagaluarpoq.

Assersuutigisugu Johanne Kristine ukiuni arlalinngortuni massakkut Illoqqortuuni ukiitinneqartarpoq. Angallat taanna tassa uanga aamma umiarsuarinikuugakku nalunngilara akunnaalluinnaqqissaartutut utsersuillunilu. Pajuttaatikkut, soorlu Diskobugtikkunni, Upernavikkut massakkut qarasaasiatigut imaaliinnarluta tuuinnavillugu sakkutooqarfinni takusinnaalernikuuarput sikut sumut killiffeqarnersut. Avannaani, avannaa-tungaani taanna qanorluunniit ililluni takuneqarsinnaasarpoq. Sikut, sikoqarsimaguni sumiittut, aamma sikoqarsimanngikkaangat taakkua takussutissanngortarput.

Ilumullimi aamma taamatut imaatigut assartuineq immaqa silaannakkut tapiissutit pivallaarunnaarlugit ammanerusumik imaatigut angallanneq nunatsinniik oqartussaaffigineqalernikuummammi, sivitsornerusumik ingerlanneqarsinnaaleraluarpat qularinngilluinnarpara nioqqutissatigut timmisartutigut assartuisarnerit taama akisorpaloreertigimmata annertuumik sunniuteqarsinnaalissagaluartut aamma tamakku.

Tamakkuinnaanngillat. Aamma nalunngilarput juullilersillugu Diskobugtimi aammalu Nuumminngaanniit sumit tamaanit tassaasartut atuartorpassuit ilaatigut silaannakkut angallanniarnerat aamma atuartunut akisusaqisoq, ilaatigut immaqa sinersortaatit taamatut nunatsinni oqartussaaneq aallaavigalugu allannguiallannikkut atulersinnaasuugaluarpata aamma inuiaqatigiinnut taanna assut akikillisaataassagaluartoq. Taanaannaanngilaq. Nalunngilarput nunarput isorartooq aamma avannarpasissumi, ilaatigullumi Upernavikkut soorlu Uummannakkut suli imarsuusut angallanneq imaatigut unitsinneqartarpoq.

Juullilersillugu nassiussat inuiaqatigiit ilutsinni kulturitsinni ilaalluinnarput, sineriammut qanigisatsinnut nassiussuijuartarpugut, tamakkulu aallaaveqartarput massakkut timmisartukkuunerusunut, pingaartumik sikuneq ajortuniikkaluartunulluunniit. Tassa imaatigut orninneqarsinnaaneq tassani pakkeereertarmat. Uanga siunnersuuteqartup uani oqaatigisaa taakkua uani eqqarsarnartoqartilaakkakka pingasut taanngitsoorusunngilakka.

Naluara aarrit neqai qanoq annertutigisumik avammut nioqqutissiarissallugit nunatsinni akilersinnaatigissanersut. Aamma naluara aarrit qanoq annertutigisumik neqai nioqqutissiarissallugit akilersinnaatigissanersoq. Taakkumi nalunngilagut massakkut uumasut Pinngortitaleriffimmi aamma qilalukkat nakkutigineqartorujussuanngoreerput amerlassusiisigut piniapilunneqarsinnaaneri aamma killiliiffigineqarlutik.

Kisianni siunnersuutigineqartup toqqammavigisai uanga nammineq isinniit isigalugu ajorinngilara. Kisianni Atassutip tassani oqariartuutitaa aamma uani soorlu assersuutigiinnarlugu paatsoorneqarniartutut isikkoqarpoq. Taava Juaat una uanga oqaatigilaassavara aamma qassissaaniilernermat partiinik allanik qulaaniik naalakkersueriartarneq taanna isumaqarpunga unittariaqartoq. Partiit allat aamma uagut ataqqivagut. Kukkuluttorsimatilluta qulitsinniit naalakkeeriartarneq taanna isumaqarpunga atussallugu tulluartuunngitsoq.

Taava tamavitta soorunami kukkussuteqartarpugut, aamma partii kinaluunniit sumiluunniit taamaappoq. Taava qulaaniit ima sianiitsigisutut oqaluttarfikkut naliliisinnaaneq imaluunniit naliliisarneq taanna partiimut atorneqaqattaartartoq avaanngunartuuvoq. Tamatta partiiuvugut immikkuullarissut. Kukkussuteqarsimatilluta nammineq nassaarisarniartigik kukkussutigut aammalu nassuerutigalugit. Taanna peqqinnartuuvoq. Uanga nuannarinavianngilara Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaasii isorigukkit qulaaniit naalakkissallugu aaqqeqqullugu. Ataqqivara aamma partii alla taamatut periarsinnaassuseqassappat.

Unaana uanga siunnersuuteqartup ilusiatigut aamma misilittagaqarfigeqigakku assorujussuaq soqutiginartikkiga una, qularinngilara imaatigut assartuineq sivitsorneqarsinnaaleraluarpat siunissami annertuumik aningaasatigut aamma assartuinermi annertoorujussuarmik sunniuteqarsinnaassagaluartoq. Taanna naalakkersuisutigut, pingaartumik Juaamut taanna misissulaallaqqoqaara ukiut kingulliit nunarput kissakkiartorpoq, allaat sikussaarpugut. Ilaa, taama immaqa oqarluaannaraanni ajunnginninngorpoq. Taamaattumik isumaqarpunga soorlu Illoqqortuukkunaasiit ukiarmili tassa umiarsuaqarput. Aamma nioqqutissanik pilersuineq eqqarsaatigalugu inuit innuttaasut piumasaqaataasa tungaat pitsanngorsarneqassappata isumaqarpunga taanna aamma eqqarsaatigineqaqqittariaqalersoq siunissami. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiimmi amerlanerit tapersereerpaat siunnersuut, taavalu apeqqutit saqqummerartut maannakkut aammalu saqqummertuartussat partiit udvalgini tamarmik ilaasortaqartitsimmata, apeqqutit tassani udvalgimi apersuutigineqarsinnaasut innersuukkusuppakka, maani ilaatigut ingerlaannartumik akineqarsinnaagunanngimmata.

Tulliuppoq Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit. Taanna pereerpat Jakob Sivertsen, Atassut.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Uanga uani tikinniarpakka angerlarsimaffeqartitsinerput Pinngortitaleriffimmik Kalaallit Nunatsinni. Piniartut nammineq piniagaannik ulluinnakkut sulinermi Pinngortitaleriffik Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqarpoq annerusumik Europaminngaanniit inuttalersorneqartoq pinngortitalerisunik. Taavalu ulluni kingullerni, qaammatini kingullerni kattuffik KNAPK-p …… takuarput, taava piniartut aammalu Pinngortitaleriffik taava suleqatigiinniartut.

Tamatuma malitsigisaanik oqaatigisariaqarpoq makku erseqqissassallugit. Nuani EU-mi nunallit naasorissaasut namminneq nunaminni inuussutigisatik tunisinnaanngisatik nalilersortarpaat, kisiannili qanoq annerusumik ullumimut naleqartitaanerat taava ilisimalersimanagu. Kisiannili uagut 1998-mi ICC-qarnerata kingunerisaanik ataatsimoortumik nunat issittormiut katersuunneranni tamaani Nuummi isumaqatigiissimavugut, taava inuussutigisatta aningaasa….ngisatta qanoq naleqarnerat taava naatsorsuutigillugu. Taamaannerani Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoqarfik qujanartumik tapersiisimavoq atortussanik, taamaalilluni sinerissami piniartut assigiinngitsut tatiginarluartut Tunuminngaanniit kitaanut taava ataatsimut suleqatigiissitaqarput.

Tamatumalu malitsigisaanik oqarsinnaalersimalluta nammineq taava piniagaq suna qanoq nalilik ukiumut tulaattarneripput Kalaallit Nunaata sineriaani aamma Tunumi.

Uani eqqartorneqartuni qilalukkanut qaqortanut, qilalukkanut qernertanut, aavernut taava nannunut taava aningaasat 8,4 mio.-t nalingi naatsorsukkat kingulliit tunngavigalugit taakkununnga sisamanut tulaanneqarsimapput, taakkuli tamakkerlugit tunisassiarineqarsinnaassanngimmata soorunami affaat 4,2 mio.-t nalingi taava tunisassiarineqarsinnaasutut taava naatsorsuutigisariaqassapput.

Taamaattumik periarfissat allat nunani allani, soorlu akitsinni Mitsimmatalimmi ullormut pisat ullormut aallarussorneqarput namminneq inuiaqatigiit aaqqissuussaminnik taava suleqatigiinnermikkut. Uagut kalaallit namminersornissamik suaartartugut nammineq inuussutigisatsinnik ullumikkut annerusumik sunniuteqanngilagut, maannakkut uani qaqinneqartoq akuersissutigineqartorlu amerlanerusunik eqqaassanngikkaanni. Taamaattumik isertuuffissat pinnagit piniartunut iluaqutissanngorsinnaasut aningaasarsiutaalersinnaasut taava aamma inuussutissanik avataaninngaanniit eqqussukkanut piniartut tassaammata millilersimaarinnittut, pilersueqataasut inuttut naleqassusermi. Taamaattumik qujavunga naatsumik oqarlunga taamatut uani siunnersuummi amerlanerussuteqartut tapersersuinerannut. Qujanaq.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Qujanaq. Tassaana oqaaseqarnissamut tunuarsimaaraluarama, kisianni aamma nunarput alianaatsoq Tasiilaq taakkartorlugu apeqqutigineqarsinnaammat: Sooruna Inatsisartunut ilaasortaat taama tunuarsimaartigisoq. Isumaqarpunga peqqutissaqartoq erseqqissaassalluta oqaluttarfik manna aalajangiiniarfissaavoq. Aammalu eqqortumik aalajangiinissamut tunngavissaavoq.

Soorlu aamma Illoqqortoormiuniit Inatisartunut ilaasortap oqaatigereeraa umimmaat 15 tons iginneqarput, tassa pisiarineqarsinnaanngillat, ikuallanneqarput. Arlaannulluunniit tigoqqusaanngillat misissorneqarsimanngimmata.

Uani Atassummi oqaaseqarnitsinni oqaatsivut issualaassavakka: „Atassummiit siunnersuut tunngaviatigut isumaqatigigaluarlutigu taamaattorli tunisassianik eqqartorneqartut ilaannit, nangippara ilaannit qulakkeerinneqqaartariaqarneq tuniniaanermi uumasut nakorsaannit misissorneqartarnerannut malittarisassat maleruarneqarnissaannut malitsitsisoqassasoq Atassummit pingaartikkatsigu oqaatigaarput“. Illoqqortoormiutulli Tasiilarmiut pineqassanngippata taava nannut aarrillu neqaat pinngitsooratik tunineqartariaqarput akuerisanik, tunisallu taakkua pisortat tunitsiviannut pinngitsooratik tunineqartussaapput. Taamaanngippat akuerineqaraluarlutilluunniit neri...sorneqarsimanngippata tuniniarneqarsinnaanngillat. Taamaattumik tupiginngilara Siumup oqaaseqartuata aporfeerarpassuarnik oqalunnera ilumoortortaqarmat. Aporfeeqqat taakkua ima imaannaanngitsigipput maannakkut ataatsimiinnitsinni ataatsimiititaliamiluunniit naammassineqarsinnaanngillat. Taamaattumik qinersisartut neriorsulussinnassanngikkutsigit allatut ajornartumik angumersisinnaannginnatta uagut maannakkut, aamma ataatsimiinnerput killeqaqimmat suliassat taakkua ataatsimiititaliami misissorneqarnissaat innersuussutigaarput.

Aamma oqaatigissavarput tunngaviatigut oqaatigaarput, taamaattumik tapersersuinnginnermik qinersisartunut suaarutiginninniarneq Atassumminngaanniit akuerisinnaanngilarput, oqaluttarfik manna akisussaassuseqartumik eqqortumillu suliffiummat. Aammalu ilumoornerassavara Siumup oqaaseqartua uagut aamma tapersersuineq atoratsigu. Nannut misissorneqaraangamik pisortaqarfinnut qujanartumik aamma tuniniarneqartarmata. Uani mattaat pineqanngillat, kisiannili uani siunnersuuteqartup taakkartugai uumasut marluk pinngitsooratik napparsimalissutaasarnerat ajoraluartumillu navianartumik napparsimalissutaasarnerat eqqarsaatigalugit pinngitsooratik taakkua nakorsanit akuerineqartussaanerat aamma ataqqineqartariaqarnera taanna Atassummit erseqqissarusuppara.

Aamma naggataatigut oqaatigissavara Naalakkersuisup siunnersuummut akissuteqarnermini tapiissutit sinnassaataannginnissaannik oqarnera.Amma malugineqartariaqarpoq siunnersuuteqartoq sinnassaajumanani saqqummiussaqarpoq, aammalu uani tapiissutit 50%-iinit amerlanerussanngitsut Naalakkersuisup oqaatigaa. Assersuutigalugu Siorapalumminngaanniit 2 kg. nassiukkaanni, taava Naalakkersuisut anguniarpaat tapiissut 200 kr.-nik sinneqassanngitsoq, taamaalilluni Siorapalumminngaanniit nassiussaq minnerpaamik 2 kg. 200 kr.-qarnissaa maani aamma erseqqissumik oqaatigineqarpoq. Taamaattuminguna Atassummi oqartugut qulaajagassat tamaasa qulaajaqqaarlugit siunnersuut una suliarineqarniarli, maannakkut aalajangeraluarutta aporfeerarpassuit qulaallugit nalullugillu qanoq kinguneqarumaarnersut aalajangiissagatta. Qujanaq.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit. Tullinnguutissalluni Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Siunnersuut taamatut ittoq ingerlateqqinneqartinnagu apeqquterpassuit aaqqinneqaqqaartariaqarput soorlu nersutit nakorsaata uppernarsaasiinissaa, tassa soorlu Qaqortumi taamaattoqarpoq aamma taanna Nuummi aamma inissinneqarsinnaagaluarpoq. Aammattaaq nersutit nakorsaata Qaanaamiittoq, Ittoqqortoormiuniluunniit tamakku nannut aarrillu neqaat aamma nakkutigisarsinnaasassagaluarpai, taavalu apeqqutigineqarpoq Demokraatiniit siunnersuut isumaqatiginnginnatsigu tupinnartuusoq. Tapiissutit taakkua soorlulusooq tapiissutaannaat pillugit taamannak siunnersuuteqartoqartartoq, tassa inuiaqatigiit tapiissutaannaarnik ingerlasut, tamakkuukua uagut qimanniarsarigigut. Tamakkumi tapiissutit tassa sinnassaataasutut isigineqarsinnaammata.

Nammineerluta pisinnaasariaqarpugut, inuussutissarsiutigalugu piniartuuneq – inuussutissarsiutigalugu oqaaseq qanoq paasissavarput. Ittoqqortoormiuninngaanniit – Ittoqqortoormiormioq piniartoq 1.000 kr. missaani pisaqaraangat taava 12-14.000 kr. missaanni tapiiffigineqartarporooq, tassa taanna aamma eqqarsaatigisariaqassaaq, taavalu aamma timmisartukkut aamma umiarsuakkullu nassiussat akii taakkua aamma iluamik paasilluannginnakkit ajuusaarnaraluarpoq. Soorlu umiarsuakkut imaatigut angallassinermut aningaasat qanoq amerlatiginersut tapiissutaasartut aamma taakkua timmisartukkullu tapiissutaasartunut sanilliullugit aamma qiviarneqarsinnaasariaqarput. Maannakkut timmisartut atorlugit angallassisaratta ullumikkut taava taakkua annikitsuarakasimmik pissarsissutigisarpavut.

Tassalu taamaasilluni piniartut akissarsiassaat annikillisarlugit aamma assersuusiorpunga, 2 kg. Siorapalummut nassiullugu 400 kr.-inik akeqartillugu assersuusiorpunga, taava taamatut pinnata 50 kg.-kaarlugit nassiussisarta, taava taamaasilluta kg-mut akii appartissinnaassavarput.

Taavalu aamma isortorneqartariaqanngilaq uagut Demokraatiniit pingaartilluinnaratsigu akit, akiviusut atuutilersinneqarnissaat. Tassa ullumikkut akit akiviusut suunersut ilisimarpianngilarput, kikkulluunniit tamarmik tapiissutisiortorpallaaqimmata. Aammalu nungukkiartuutaanngitsumik tunngaveqarluni piniarneq, taanna una immaqa Pinngortitaleriffiup isumaqatiginavianngilaanga, soorlu qilalukkat qaqortat eqqarsaatigalugit, taava 100-it ukiumi piniarneqartussaanerat siunnersuutigisaraluarpaat, kisianni ukiumi 700-t missaanni pisarineqartarput. Taanna nungukkiartuutaanngitsumik piniarnertut taasinnaanngilara.

Taava piniartut piniarnermi inuussutissarsiutillit, imaluunniit qilalukkat arlaat pingaarneruppat.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq. Tullinnguutissalluni Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Siumuminngaanniit kaammattuutigeqqinneqartoq tassa qallunaat nunaannut kalaalimernit nassiunneqartartut 5 kg. qilaaqartinneqarneranut tunngatillugu.

Tassa nunatsinni poortukkanik kalaaliminernik imalinnik Danmarkimut kalaaleqatitsinnut nassiussisarnerup siuarsarneqarsinnaanera naalagaaffeqatigiit Naalakkersuisut Siulittaasuisa 9. september 2001-imi oqaluuserivaat, tamatumalu kingorna suleqatigiissitanik pilersitsipput.

Suleqatigiissitat malittarisassat atuuttut misissuataarsimavaat inuussutissarsiutigalugulu eqqussisinnaanerup annertusarneqarsinnaaneranut taamatullu aamma inummiit inummut nassiussinissamut periarfissaqarsinnaanissamut periarfissat aamma misissuataarneqarsimapput.

Suleqatigiissitap nalunaarusiaa junimi 2003-imi Naalakkersuisut Siulittaasuannut nassiunneqarpoq. Aalisagaanngitsunik aammalu nersutaataanngitsunik 5 kg.-inik nassiussaqarsinnaanerup tassa nammineerluni atugassat naatsorsuutigalugu saniatigut kaammattuutigineqarpoq ilaatigut nalilerneqassasoq nunatsinni tunisassiorfiit nunatsinnut tunisassiorsinnaanermut akuerisaasut, puisillu neqaanik tunisassiortut avammut nioqquteqarsinnaanermut akuerineqarsinnaanersut Danmarkimi nioqquteqarsinnaaneq angusinnaajumallugu.

Tamanna pillugu Nuka A/S’i attaveqarfigineqarsimavoq qanoq eqqarsaateqarnersoq, ilanngullugu oqaatigineqassaaq KNI Danmarkimi pisiniarfeqarnerata nalaani ajornanngitsumik neqinik nioqquteqarsinnaasimammat. Kaammattuutigineqarpoq ilanngullugu nappaateqarlutik suliaritikkiartortut najugaqarfii nunatsinninngaanniit kalaaliminernik eqqusisinnaaneq eqqarsaatigalugu aallartitaqarfittut, tassa ambassade-tut isigineqalissasut, taamaasillutillu nerisassanik sunilluunniit nunatsinni nalinginnaasumik tuniniarneqarsinnaasunik nammineq atugassaminnik eqqusisinnaalerniassammata.

Kalaallit Illui eqqarsaatigalugit taakku akornermiliuttutut aamma atorneqalersinnaassapput, tassa kalaallinut Danmarkimiittunut siammarteriviusutut, tamanna aamma parnaarussivinnut atorneqarsinnaavoq.

Killiliinerli maannakkumut 5 kg. suli tassa atuuppoq. Nerisassianut tunngasunut ministereqarfiup Danmarkimi suliassarisimavaa periarfissat pillugit ilitsersuusiornissaq. Allakkatigut 1. oktober 2003-imi nerisassianut tunngasunut ministereqarfik paasiniaaffigineqarpoq suliassaq tamanna sumut killinnersoq. Taamatullu aamma nalunaarusiaq kalaallit napparsimasut angerlarsimaffiannut, kalaallit illuinut aamma nassiussuunneqarsimanersoq. Maannakkumut tassa ullumikkumut nerisassianut tunngasunut ministereqarfik suli saaffiginnissummut akissuteqanngimmat oqarsinnaanngikkallarpugut qanoq akissuteqassanersut.

Qujanaq.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Tullinnguutissaaq Jens Napaattooq, Siumut.

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa piniartut tunissasiornermikkut atugarisaasa pitsanngorsalaaginnarnissannguat annikitsunnguamilluunniit eqqartoraangatsigu, tassa taamak aporfiusinnaasunik, aporfissanillu, aporfissalersuutinillu annertutigisunik saqqummiisoqartarpoq – tamanna tupinnalaartorujussuuvoq.

Kisianni tassa uagut Inuit Ataqatigiinni neriorsuisimagatta piniartut tunisassiornikkut atugarisaanik pitsanngorsaarusulluta aamma neriorsuisimagatta nunatsinni piniagassaatitsinnik inuussutissaatitsinnik atuinerulerumalluta aqqutit assigiinngitsut aqqutigalugit misileraavugut, suut iluatsissinnaanersut takujumallutigit.

Tassa uanilu siunnersuummi angujumasatsinnut sanilliullugu annikitsunnguugaluartumik tamanna takorusullutigu siunnersuuteqarpugut. Tassanilu takusinnaavarput imaluunniit takuarput partiit sorliit taamak annikitsigisunnguamilluunniit periarfissanik, tunisassiornermut periarfissanik pitsanngorsaaniarnermi nangaallutillu aporfilersuitigisut.

Kisianni tassa qujanartumik amerlanerussuteqarluartut maani piniartut tunisassiornikkut atugaannik pitsanngorsaanermi aamma siunertaqarlutik suliniuteqarusuttut.

Demokraatinut oqaatigiinnassavarput soorunami isumaqatigisorujussuuarput tapiissutit sapinngisamik annikillisarnissaat siunertaralugu sulisariaqarpugut. Kisianni aamma eqqaamassavarput suna tamarmi tapiissuteqanngitsumik ingammik maani nunatsinni inukitsunnguami nunarujussuarmilu inuusugut, suna tamarmi tapiissuteqarani ingerlasinnaanera takorloorneqarsinnaanngimmat. Aamma nunarsuarmi – silarsuarmi nunani assigiinngitsuni tamanna taamaappoq.

Oqaatigiinnarsinnaavarput qallunaat nunaanni nunalerinermi inuutissarsiuteqartut tapiissutaannangajaavissuarnik Ittoqqortoormiuni piniartunulluunniit sanilliullugu annertunerusumik tapiissutinik pisarmata, EU-mingaanniit aamma Qallunaat Naalagaaffianinngaanniit. Kisianni tamakkua ajorineqanngillat, tassanilu nunaqartut inuussutissat taakku pisariaqartimmatigit aamma inuussutigerusummatigit aamma uagut nunatsinni kalaalimernit assigiinngitsut inuussutigerusuppagut aamma tapiissuteqassagaluaruttaluunniit.

Aamma oqaatigissavara taakkua siunnersuuteqarnitsinni neqit taaneqartut soorunami nalunngilarput napparsimalersutaasinnaammata, kisianni aamma kukkukuuaqqat, manniillu napparsimalersutaasinnaanerusut sanilliullugit annertunerusumik napparsimalersutaasinnaanngillat.

Tassa uani siunnersuuteqarnitsinni saqqummiussatsinni tapersiissut saqqummiussagut sinnerlugit taperseraat nuannaarutigisorujussuuara aamma suli periarfissat ujartugassat qaamanerulersutullu allaat ipput. Tassami nunatsinni EU-p tunisassiornermi piumasaqaatai naammassinnittunik arlalinnik tunisassiorfeqarpugut. Taakku aamma atorlugit tunisassianik suli inerisaasinnaaneq aqqutissiuuteqquneqarmat tapersersungaassavarput Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit.

Tassa.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Jens Napaattooq, Siumut naatsunnguamik. Tullinnguutissaaq Otto Jeremiassen, Atassut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Godmand Rasmussen oqaatigimmagu Johanne Kristine Ittoqqortoormiuni ukiinikuusoq, tamanna eqqunngitsoq oqaatigilaassavara. Taavalu tassunga tunngatillugu umiarsuit tikiaartarnissaa uujarterutigalugu siunnersuteqarnermut toqqammavilersuutaa siornatigut Jakob Sivertsen tamanna Inatsisartunut oqaluuserisassanngortereernikuummagu eqqartoqqisanngilara annertunerusumik, kisianni ippassaani ammaanermi oqalugiaammi Siumuminngaanniit kaammattuutigeqqikkatsigu erseqqissaassutigissavara.

Tassunga siunnersuuteqartumut taanna tunngassuteqanngilaq. Taavalu Demokraatininngaanniit tapiissutit piiarneqarnissaanut taakkartuiuarnerit neriuppunga kingunerissanngikkaat akeqanngitsumik kigutileritittarnerput aamma akeqalertumik kinguneqartumik tapiissutaarulluni ingerlanneqalissasoq. Ilaatigut aamma nakorsaatit allat akilertariaqarnissaanut nammineq taakkartuisarmata.

Taavalu tassunga ilutigalugu ilaatigut oqaatigivaa ukiumut pisarineqartartut qilalukkat 700-ijuusut, kisianni uani siunnersuuteqartup taakkartorpaa Ittoqqortoormiit, Tasiilaq  Qaanaarlu, taamak amerlatigisunik taakkuninnga taamak pisaqartoqarneq ajorpoq. Qeqertarsuup tunuani allanillu pisarineqartut kaputartorlugit kaputartuunneqarnissaat pissusissamisuunngitsoq isumaqarpunga.

Uani timmisartuussisarnermi qiviarutsigu maannakkut atorneqareerput taakkua, uani siunnersuuteqartup taakkartugai annikitsunnguamik akisugaluaqisoq, piumaneqarmata. Kisianni taamatut aqqutissiuunneqarneratigut annertuseriaqqittussaanera iluatinnartorujussuuvoq, aningaasarsiornikkut periarfissiisussaammat. Taava Jaakukajiip oqaluttafik una pingaaruteqassusia taakkartuutigalugu illuatungilersoriarlugu nammineq qujarutigaara naggaseqqimmagu aamma nammineq Tasiilami meeqqerivinnut allanullu aamma nakorsaq suleqatigalugu tuniniaanermi uppernarsaqqimmagu naggasiinerminut, taamaattumik nammineq oqaatsini taamaasilluni illuatungileqqiinnarpai oqariartuummi uani oqariartutiginiarneqartunut.

Taavalu Jaakukajimmut erseqqissaatigilaassavara nunarput ataatsimut qinersivinngornikuummat Ittoqqortoormiit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortaannginnama kisianni Siumut tunuliaqutaralugu ilaasortaagama.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Oqaluuserisaq partiit oqaaseqartuita avataaninngaanniit eqqartorneqartoq oqaaseqarfigineqaqattaareernikuulluni, ataatsimiititaliamullu ingerlaqqittussaalluni, kaammatuutigeqqinneqassaaq aqutsisuninngaanniit naatsunnguamik oqaaseqartussat oqaaseqaqqullugit.

Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen,Atassutip oqaaseqartua.

Naatsunnguussooq. Oqaaseqartununa siuliisa Siumumiit, Inuit Ataqatigiinniillu oqaatigineqartoq piniartunut Atassut tapersersuijunnaarsimasoq. Atassutip piniartunut tapersersuinera allanngunngilaq. Taamaattorliuna siunnersuuteqarnerni qiterineqartoq partiimi Atassummiit akissuteqaateqarfigineqartoq.

Tassalu taakkua qitiusut pineqarput, mattaat, arferit, nannullu. Soorunami ullumikkut nunatta ilaani killeqaraluaqisumik niuertarfinni mattaat nalunngilagut tuniniagaasut. Piffinnilu ilaatigut immaqa anginerusuinnarni tamanna takussaasarluni kommunini ikikkaluaqisuni.

Taamaattumillu isumaqarpugut periarfissaq ullumikkut aamma tikitsiarneqarluni aamma oqaatigineqaqataareertoq. Timmisartuutileqatigiiffiit isumaqatigiissuteqarfigineqarnerisigut tamanna apparsaatitsiniarnermi akimik angusisoqarsinnaasoq.

Aammalu Naalakkersuisumut issuaalaarumavunga akissuteqaammini oqaaseqaataanut.

Siunnersuuteqartup piniakkanik immikkut tunisassiat timmisartukkut angallannerannut aningaasartuutinut tapiissuteqartarnissaa kissaatigaa, taamaalilluni pisat nutaajunerani Kalaallit Nunaannut siammarneqarsinnaassammata, aammalu sikoreernerata kingornatigut umiarsuaqarnissaanut utaqqisinneqaratik. Malugeqqussavara erseqqissarneqassaaq siunnersuummi aarrit, nannullu neqaat kisiisa tassani pineqarmata, mattaallu.

Taamaattumik erseqqissumik akissuteqaammi siunnersuummilu oqaatigineqarsinnaappata piniartut atugaasa pitsanngorsarneqarsinnaaneranut pisassaasalu atorluarneqarsinnaaneranik siammartiterinissamik tapersersuikuttoorsimassagaluarpugut.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq. Tullinnguutissaaq Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq. Tassa oqaaseqartumut kingullermut una oqaatigilaassavara Inatsisartuni Ilaasortat siunnersuuteqaraangata aalajangersimaqqeqqinnaartumik, taava Naalakkersuisut pisussaasarpugut taanna siunnersuutigineqartoq, apeqquteqaatigineqartoq taava taannaannavik aamma akiniartassallutigu.

Tassanilu uani taamaammat taanna siunnersuutigineqarmat, tassa taanna taamatut Naalakkersuisuninngaanniit akivarput. Kisianni tassa uteqqiinnartariaqarpara uanga soorunami Naalakkersuisut tungaanninngaanniit ajuusaarutigivarput Atassutip aammalu Demokraatit uani siullermeerinninnermi piniartunut, aammalu piniarnerinnarmik inuutissarsiuteqartut iluaqutigisinnaasatsiarsuannik aaqqiissuteqarnissatsinnik siunnersuuteqartoqarmat aammalu Naalakkersuisut taanna tapersermassuk, taanna aamma katersuuffigisinnaanngimmassuk.

Tassami piniartut iluaqutigisinnaasatsiarsuat tapiiffigineq ajoratsigit pisariaqanngitsumik piniartukkormiut ilungersuatippagut. Uffali siullermik oqaaseqaqqinninni assersuutitut aamma oqaatigereeriga allaat Betoncentralikkut cementinik assartuisut, inuussutissaanngilaq taanna. Cementimineq illoqarfinnut assigiinngitsunut assartorneqarnera taanna tapiiffigiutigalugu nammineq uagut piniartukkormiugut ilungersuareeqisut tapiiffigilaarniaratsigit taanna akornusersorniarneqarpoq. Taanna isumaqarpunga ilungersuanartutut maanngaanniit aamma Naalakkersuisut tungaanninngaanniit oqaatigisariaqarlutigu.

Taava aamma una oqaatiginngitsoorusunngilara tassa ullumikkut, tassa siunnersuuteqartup saqqummiussinermini aamma tunngavilersuutigisaanut tassa oqaatigineqartoq ilumoorluinnartoq tassaavoq, aporfiit annersarimmassuk silaannakkut assartuinerup akisunerujorujussua. Taamaammat una Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanninngaanniit aamma Siumup oqaaseqartuaninngaanniit pingaartinneqarluni oqaatigineqarpoq tassa timmisartukkut ingerlaarfiit assigiinngitsut pillugit kiffartuussinermik isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqartussaammata, taava isumaqatigiinniarnernut taakkununnga ilanngullugu makkua aamma aqqutissiuunneqarnissaat siunnersuuteqartup kissaatigisaattuut taakkua aaqqissuunniarnissaat Naalakkersuisuninngaanniit soorunami aamma eqqumaffiginiassavarput. Tassanilu tassa ilisimatitsissutigissavara Angallannermut, Sanaartornermut aammalu Avatangiisinut Naalakkersuisoq piareersimalluinnarmat piniartukkormiut aamma oqilisaanniarneqarnissaat siunertaralugu matumani siunnersuutigineqartutuut taanna anguniarneqartoq, taanna aamma isumaqatigiinniarnissanut aamma ilanngutissamaarmagu.

Taavalu naggataatigut aamma uanga oqaatigilaarlara, Godmand Rasmussen-imut siulittuiniarneq ajornaatsuinnaanngilaq ingammik ila silap klimallu aappaagussamut pissusissaa eqqarsaatigalugu. Nalulluinnaqqeqqinnaarparput aappaagu avannaarsuani sikuniarnersoq imaluunniit sikuniannginnersoq imaluunniit Tunup avannaarsuani Ittoqqortoormiuni Ammassalimmilu sikuniarnersoq imaluunniit sikuniannginnersoq. Sillimmaartaartariaqartugununa.

Taamaammanuna tassa Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi ukua assartuinermut tapiissutit taakkua pineqarmata, taava Aningaasatut Inatsisissatut siunnersuut maani Inatsisartuni naammassineqartinnagu taava taanna aamma ilanngullugu aamma aaqqiiviginiartariaqarparput. Tassa taamaammanuna oqaatigigiga pingaartillugu Aningaasatut Inatsisissatut siunnersuut maani siullermeerneqareerpoq aappassaaneerneqartussaavoq qaammatip matuma naalernerani, eqqaamanerlunngikkukku 28. november. Taamanikkornissaanut taava una assartuinermut tapiissutit, maannakkut umiarsuartigut assartuussinermut taamaallaat atorneqartoq, taanna allannguutissamik siunnersuuteqarfigineqaqqittariaqarpoq taava Naalakkersuisuninngaanniit, tassanilu pisariaqarluinnarpoq aamma Inatsisartuni amerlanerussuteqartuninngaanniit aamma taperserneqarnissarput. Taannalu maani ullumikkut paasivarput, tassa Inuit Ataqatigiit aammalu Siumut aammalu Kattusseqatigiit tassa taperserpaat, taamaammat tassa Naalakkersuisut allannguutissamut siunnersuuteqassaagut Aningaasatut Inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut aamma timmisartukkut assartuussinermi tapiissuteqartoqarsinnaanissaa taanna anguniarlugu.

Taava aamma naggataatigut oqaatigilaarlara Naalakkersuisuni soorunami pingaartitarilluinnarparput piujuaannartitsineq taanna mianereqqiqqissaarlugu aamma aaqqissuussisoqassammat, taammaammanuna saqqummiussinitsinni taanna aamma oqaatigigipput Naalakkersuisuninnganniit. Tassa piniakkat uani pineqartut eqqartorneqartut taakkua nungukkiartuutaanngitsumik soorunami iluaqutiginissaat illersorneqarsinnaasumik taanna aaqqissuussiffigisariaqqarpoq soorunami.

Taava aamma Naalakkersuisuninngaanniit pingaartipparput uumasut nakorsaannit piumasarineqartut taakkua aamma naammassineqassapput, taanna aamma pingaartorujussuuvoq. Kisianni ilisimasagut malillugit tunitsiviit tigooraasussat ukuninnga eqqartorneqartuni tassa assersuutigalugu Nuka A/S Qaanaami, Ittoqqortoormiini, Ammassalimmilu nioqqutissiorfeerai  tassa taakkua akuersissuteqareerput, akuersisumik peqareerput uumasut nakorsaannik akuerineqareersimallutik.

Taamaatuminguna tassa aamma tassani Naalakkersuisuninngaanniit erseqqissaripput malittarisassat soorunami aamma eqqortinniarneqartariaqarput uumasut nakorsaanninngaanniit taakkua piumasarineqartut. Kisianni maannamut tamakkua aamma tassa malinneqarput Qaanaami, Ittoqqortoormiuni Ammassalimmilu Nuka A/S’ip nioqqutissiorfiini.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Vilhelm Kristiansen pingajussaaniilerami naatsunnguamik.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Inuit qinigaat piumasaqarfigineqarpugut uagut, siulleq sallussanngilagut taava aamma eqiasusanngilagut – tassa sulineq politikkimi taakkuupput. Taamaattumik uani oqaatiginiakkanni tulluartippakka taakku oqaatsit. Qilalukkat nungukkiartorput, 1970-ikkunni ungusisarneq oqallisaalermat avannaani taava uanga NAMCO-mi ataasiarnanga ilaavunga atatsimiittuni. Taamanikkulli allakkanik pigisaqarpugut ullumimut taamanikkut 1970-ikkunni piniarneq allartimmat taamatut ingerlaannassappat 1978-imi nungukannisaareersimassagaluarput qilalukkat, 1978-imi. Ullummikkullu ukiut 25-it qaangiupput una – una oqaluttarfik maannakkut avataani tusaaneqarpoq, Nuussuup ajoqitoqaata Hans Larsen aperiganni oqarpoq ullumimut qilalukkat ingerlaartarnerat allannguuteqanngitsoq taavani. Taamaattumik uagut tunngavilersuutigisagut aamma upperineqarput Pinngortitaleriffimminngaanniit, taamaattumik taamatut oqarlunga taakkua ersisaarutigineqassanngillat maani.

Nersorneqassaannik tunngatillugu uanga nammineerlunga Danmarkimi puisip neqaasa qillertuusiarineqarnerinut Odense-mi aamma allami peqataavunga, tassanilu nersut, puisiluunniit peerneqaraangamik erlavii qerisoq imaluunniit nutaaq erlavii kisimik misissorneqartarput. Pingaartorsiutigineqartanngilaq aamma piniartut tamanna ilisimaqaat piniagaq arlaat tungaanik akornutilik taava takuneqarsinnaasarmat.

Unalu naggataanut oqaatigisariaqarpara 300 million angullugit piniartut ullumikkut tulaassisarput ukiumut, taamaattumik maani oqallisigineqartut ilaannamininnguaraat, tamanna annilaarnartuunngilaq. Nuna manna Kalaallit Nunaat piniartoqartuarluni inuusussaavoq Kalaallit Nunaajunnaartussaavoq piniartoqanngikkuni.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguutilluni oqaaseqassaaq Aningaasanut Nunallu allanut Naalakkersuisoq. Tullinnguukkumaarpoq Godmand Rasmussen, Atassut.

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunallu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Una siunnersuut Naalakkersuisunit akissutisiornissaa sammigatsigu pingaartissimavarput oqaluuseralutigulu inatsiseqaratta imaluunniit periarfissiisimagatta massakkut aningaasaliiffik 64.10.16 aqqutigalugu imaatigut assartuinermi tapiisinnaalluta.

Ullumikkut taanna 1980-ikkut qiteqqunneranni Niuernermi Naalakkersuisuuninni pilersinneqarpoq, taamanikkut 15 million missaani atorneqartarunarput. Ajoraluartumik periarfissiineq taanna innuttaasunik sumi nunaqarneq aallaavigalugu assigiinngisitsinermik atuutsitsivoq ajoraluartumik. Sikuunertuuni taanna periarfissaqanngilaq, tassami ukiarluarnerani pisat aasakkut umiarsuaqarnissaanut utaqqisissagaanni immaqa soqutiginaateqarujussuarunnaareersimassapput. Taamaammat ukua aqqusinernut qallersuutit, taavalu aamma aalisarnermik tunisassiorfissuit taakkuupput annertoorujussuarmik atuisut aamma iluaqutaaneruvoq taanna.

Taamanikkut pilersinneqarmat siunertarineqartoq tassaavoq avataaninnganniit eqqussukkat, eqqussukkat nunatsinnut tunisassiornermut unammisinnaassappata assartuinikkut akisunerulersitsineq taanna aporfiussanngitsoq. Tassa oqaluttuassartaa taamaappoq.

Taamaammat isorlerpiani nunaqarfinni 50 kr.-ninnguaq nalilerujussuummat isumaqarpunga mianersortariaqartugut ilaatigut inuutissarsiut sorlummingajalluniluunniit Demokraatininngaanniit oqaaseqartoq, inuutissarsiut piniartuuneq taamatut oqaasertalermagu.

Ilaatigut nammineq napasinnaasunngortinniarnissaanut suut ikorfaasinnaasut ujartorpagut matumuuna ilaatigut. Uanga isumaqarpunga siunnersuutit isumassarsiorfiusinnaapput ataatsimiititaliami sulisussami, ilaterneqarsinnaasut Inatsisartuni ilaasortat, ataatsimiititaliani ilasortat isumaliorsinnaassusiat tamanna killilissavaa.

Uanga isumaqanngilanga aarrit tunisassiarineqarsinnaanerat pisortatigoortumik akuerineqarsinnaasoq, kisianni uani siunnersuutikkut periarfissiuunneqartut ilaatigut takussaapput pisortatigoortuunngikkaluartumik innuttaasut akunnerminni nioqqusianik nassiussinermi akikillisaanissaq. Ilumoorpoq tapiissutit annikillisarniarneqarput aammalu taanna 64.10.16-ikkut aningaaalerneqartut qularnanngilaq annikilliartortinneqarsimavoq ukiorlu tullerlu 4 million sinnilaaginnarlugu aningaasartaqartussaq, nungukkumaarpoq kisianni ullumikkut suli periarfissaavoq.

Uanga takorloorsinnaavara suli ataatsimiititaliami sammineqarsinnaasut ilagisinnaagaat piniartut peqatigiiffii tassaasinnaapput nioqquteqartut illoqarfissuarni pisiortortunik attaveqartut, taava taamaalillutik nassiussineq taanna pisortat tunisassiorfii aqqutiginngikkaluarlugit innuttaasut akunnerminni aamma niueqatigiinnerannik tunngavissiisinnaasoq.

Naalakkersuisuni Inuussutissarsiornermi Naalakkersuisoq taareerunarpaa silaannakkut angallassissutinik ingerlaqartut nutaamik isumaqatigiinniarnissaannut akileriigaq, tassalu kiffartuusseqatigiinnissamik isumaqatigiissut najoqqutaralugu timmisartut ingerlaarnissaa akilereerutsigu taanna aqqutigalugu akikillerisinnaaneq nassiusinnikkut aqqutissiuukkusukkipput.

Usisinnaassuseq akileriigaq taanna iluaqutiginiartariaqarpoq. Taamaammat inuutissarsiut piniartuuneq, ullumikkut ajornartorsiorpoq. Ilumoorpoq pisiniartartut nunami maani ikittunnguupput, piniartup pisarisartagai amerlasuut avammut nioqqutigisinnaanngilagut. Taamaammat piniartutut inuutissarsiuteqarneq nunatta ilaani sumiiffinni aalajangersimasuni periarfissatuatut isigalugu tapertaqartissinnaaneraat aammalu isertitsissutaanerusinnaanera eqqarsaatigalugu Inatsisartut isumaliornissaat Naalakkersuisuninngaanniit inassutigerusupparput.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Godmand Rasmussen, Atassut. Tullinnguutissaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Una siullermik Jens Napaattooq-mut utoqqatsissutigissavara oqarliorsimagama aamma utoqqatsissutigaara, nalunngikkaluarpara Ittoqqortoormiuni umiarsuaq taamak angitigisoq inissaqanngitsoq. Tassa Tasiilami oqarniarlunga Ittoqqortoormiunik oqartoorsimavunga. Ittoqqortoormiini inissaqanngivippoq, ukiumut marluinnaat umiarsuannguit takusarpaat tappakkua.

Unaana siunnersuuteqartup siunnersuutaa ugguuna uanga nuannarigiga, tassa oqaloqut atormagu imaatigut – tassa tikinneqarsinnaajunnaartarneq. Kisianni aamma kaputartuunnialeqimmat issarli eqqartorneqaqattaartuartoq Danmarkimut 5 kg. neqi. Taanna isumaqarpunga uani eqqartortariaqanngitsoq taanna neqi Danmarkimut 5 kg. Danmarki naluara imaatigut tikinneqartarsinnaajunnaartarnersoq.

Unaana saqqummiussisup oqaatigimmagu Danmarkip tapiissuterpassuit nunalerinermi pisaraat soorlu EU-minngaanniit, oqartariaqarpunga aasiit EU eqqaaneqallattaalerpoq ajornartorsiut takkunnerarmat, immaqamigooq asasaq pisinnaanngikkaanni pisaq asasariaqarpoq, taanna oqaasinnaaq immaqa taassuma iluaniiginnarpoq.

Juaat ugguuna isumaqatigiluinnarpara Naalakkersuisoq silaannakkut assartuineq akisoqaaq, taamaammat siullermik oqaaseqarninni misissoqquara isumaqarpunga iluatinnartutut taanna uniffigisaariaqartoq imaatigut assartuineq ammanerusumik sivisunerusunngorlugu taanna allanneqqarsinnaanersoq. Siunissami misissuiffigeqqullugu, aamma ugguuna isumaqatigilluinnarpakkit siulittuineq ajornavippoq, pinngortitaq uagut nammineq aqussinnaanngilarput, kisianni siullermik oqaaseqarninni ersersippara qangaanerusumut sanilliullugu massakkut silaannatta qanoq allangornera, qanoq ersaritsigimmat. Aamma massakkut ima qaammataasatigut pitsaatigisumik aqunneqarpoq ungasissorujorujussuaq takuneqarsinnaasarpoq fax-iinnarluni sineriak tamakkerlugu sikut sumiissinnaaneri takuneqarsinnaalernikuupput. Una piniartunik uagut illersuinnginnerput oqaaseq isumaqarpunga utertittariaqartoq Atassutip taanna politikkia qangasuarli naluneqanngilaq, aamma oqaaseqartutta tassani erseqqissaanera kialuunniit paatsorsinnaanngilaa.

Uanili qulequttami pineqartut aamma aaveq, nanoq, mattak. Tassani isorliunerusut tikinneqarnerat apeqquserakku isumaqarpunga uani paasinerlunneqassanngitsunga, piffiit nalaani kaperlattartuupput tamakku, naluara qilakukkerisarnersut tarrup ataani. Imatut paasineqassanngilaq ajattorigut – taamaanngilaq. Aamma Villiap una oqaasia nuannarivara 1978-iminngaanniit nungunneqartussaagaluartunik oqaaseq atormagu uagut aamma angumeritsiarnikuusagut, tassani eqqaasitsissutigilaassavara silaannatta allanngorneranik. Avannaarsuani massakkut sassissaartoqarnikuuvoq.

Immaqalu aamma qilalukkat massakkut taamatut suli amiakkoqarneranik annertuumik taanna aamma pisooqataavoq qujanartumik, piniakkat taakku ataannarnerannut.

Taanna uanga erseqqissaatigeqqiinnarpara, uani saqqummiussap tunngavii oqaaseraqama qaqeqqaarama uanga assortunngilara. Aamma oqaaseqartutta oqaasii tassani issuarpakka, kisianniuna siamasinnerusumik imaatigut assartuisinnaanerup taassuma tapertarineqarsinnaalernissaa aamma kaputartuukkiga. Isorliunerusumik kisimik nunatsinniinngillat Kalaallit Nunaat tamakkerlugu ataatsimut suleqqusaavugut eqqarsariarsorsinnaatitaallutalu.

Agathe Fontain,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Jakob Sivertsen, Atassut. Tullinnguutissaaq Jensigne Berthelsen.

Jakob Sivertsen, Atassut

Qujanarujussuaq. Naatsunnguamik.

Tassaana erseqqissumik apeqqutigisagut uani uumasut marluk napparsimalissutaasinnaasut taakkua tunineqartarnissaannut tunngasumik saqqummiussarput qujarsuaq Tuusi eqqortumik akigakku aamma oqaatigineqarmata ukua tunitsivinnut pioreersunut tunineqarsinnaanngitsut. Taamaattumik oqaaserisatsinnut Naalakkersuisutut ataqqinartutut akissuteqarnera Atassummit assut qujarupparput.

Taamaattumillu aamma ataatsimiititaliami uuma apeqqutip suliareqqinneqarnissaa pissangassutigissavarput.

Qujanaq.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tassa pingajussaa aqutsisuninnganniit eqqaasitsissutigissavarput Ataatsimiititaliami eqqartorneqartussaammat, massakkullu naggataarutaasumik taanna punkti oqaaseqarfigineqassaaq. Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Aap tassa ajoraluartumik Naalakkersuisut qassiiliortitserujussuarput, uagutsitulli akissuteqaamminni isummersoriarlutik ataatsimiisitalianut ingerlateqqinneqarnissaanut tunngatillugu kaammattuuteqaramik. Naalakkersuisut imatut oqaramik – issualaarpakka;

”Taamaalillutik Naalakkersuisut neriuutigaat niuerfimmi suliniuteqartut akornanni toqqaannartumik, eqaatsumik aaqqiissutissaqartoq siunnersuuteqartup ajornatorsiummik tikkuagaanik aaqqiissutaasinnaasunik”

Isumaqatigiippugut uagut taamatut aaqqiiniutaasinnaasut ataqqigatsigit itigartitsivugut, imaanngilaq piniartoqarfimmiut piniartukkullu minnerunngitsumik tapersersunnginnatsigit, qassiiliortitsinersi utertoorutigeqaarsi sivisoorujussuarmik una pisariaqanngikkaluartoq aammalu Atassumminngaanniit itigartitsereeraluarluta soorunami ataatsimiititaliani suliarineqarnissaani suleqataassaagut ilaanassaagut.

Nalornissutigineqasanngilaq tamanna. Taamatuttaaq aamma una silaannakkut angallannermi kiffartuussinermut tunngatillugu isumaqatigiissutaareersup iluani aaqqissuussisinnaanermut tunngassuteqartut, Naalakkersuisut akissuteqaamminni erseqqissuliuutigisimagaluarpassuk ajornartorsiuteqarata qangali allamut ingerlaqqereersimassagaluarpugut. Allaat immaqa puisit amii aamma ilanngullugit matumani Upernavikkunni, Qaanaami, Ittoqqortoormiuni, Tasiilaminnganniit assartorneqarsinnaanersut misissorneqarsinnaaneri ilanngullugit, naak siunnersuuteqartoq aalajangersimasuinnaat taakkartoraluarai.

Taamaattumik taamatut erseqqissuliunnginnerit Naalakkersuisuninnganniit aammalu pingaartumik Naalakkersuisunut Ilaasortaminngaanniit avoqqaarliiniutit Atassummi piniartunik tapersersuinnginnerarlugu – inuit sianiitsuunngillat – taamaattoqanngilaq, pisat aalajangersimasut matumani pineqarput. Periarfissanik Naalakkersuisut akissuteqaasiornerminni misissuilluarlutillu tunngavissiorluarsimasuugaluarunik qassiiliortoqarani suna tamarmi ingerlasimassagaluarpoq.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Aap tassa amerlanerussuteqartut Inatsisartut aalajangerpaat Ataatsimiititaliamut ingerlaqqittussaasoq, naggataamik oqaaseqarsinnaavoq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa naggataarutaasumik una oqaatiginiaannarlugu tassa sapaatip akunnera tulliani 20. november maani inimi piniarnermik, inuutissarsiuteqarneq aamma maani oqallisigisussaavarput, tassanilu apeqqutit assigiinngitsorpassuit maani aamma tikinneqaqqattaartut maani oqallisigeqqaarpagut, kisianiuna uani siunnersuummi uani pineqartut taakkua samminiarsarivut Naalakkersuisut tungaanninngaanniit. Taannalu siunnerfik tassa nuannaarutigaarput amerlanerussuteqartut maani katersuuffigimmassuk.

Tassa timmisartukkut aamma tapiissuteqarsinnaanissaq taanna amerlanerussuteqartut kissaateeqarfigivaat aammalu piviusunngortitsiniarnissaa anguniarlugu ataatsimiititaliami aamma suleqataarusunnersut taanna uani ersersereerpaat.

Taamaattumik taanna Naalakkersuisuninngaanniit uagut nuannaarutigeqaarput, tassa piniartut taakkua ilungersoreeqisut pingaartumik isorliunerusuni, tassa taakkua aamma pisariaqartivippaat maani Inatsisartuninngaanniit aamma tapersiivigineqarnissartik.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tassa naggataarutaasumik oqaaseqartinniarlugu Naalakkersuisoq oqareerpunga. Taannalu pineqartussaq ataatsimiititalianut ingerlasussaammat, taamaammat ugguunnakkut killiliivunga.

Immikkoortumullu tullermut ingerlaqqissaagut.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 12. november 2003, nal. 17:03

Oqaluuserisassani immikkoortoq 79

Atammimmi atuarfiup allineqarnissaanut 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasaliissuteqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ruth Heilmann)

(Siullermeernera)

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.

Atammimmi atuarfiup allineqarnissaanut 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasaliissuteqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Nunaqarfik Atammik nunaqarfinnut allanut naleqqiullugu alliartupiloorfiuvoq, inuttussutsimigut meerartaat amerleriarsimaqalutik sulilu inuusuttut tassani amerliartortut meeqqiortuummata suli siunissami amerlinissaat qularutissaanani.

Ukiualunngorporlu Atammiup atuarfiani alliliinissamut nunaqarfimmi aqutsisunit kissaatit Namminersornerusunut Naalakkersuisunullu kommunip ingerlatittuarmagit susoqassananilu.

Ilinniarsimasunik ilinniaritsisussaaleqineq Atammimmi annertuumik ajornartorsiutaavoq, ilinniartitsisut aallaannartarput atuarfirnmi tattorliuunneq nutaanngippallaarneralu pillugu suliffigissallugu kajungernartuunnginnamikkut, tamanna ajuusaarnartuuvoq, naak meerarpassuit pisariaqartitsigaluartut aammalu nunaqarfimmi innuttaasut nalaattagaat imaannanngitsuummata ilinniarsimasunik ilinniartitsisoqarnissaa nunaqarfimmi pingaaruteqarluinnartummat.

Taamaattumik Atammiup atuarfiata nutarteriffigineqarnissaa 2004-mut aningaasaliiffigissallugu pissutissaqarluinnartutut isigalugu sallinngortinneqarnissaa siunnersuutigaara. Qujanaq.

Agathe Fontain,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen,Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann Atammimmi atuarfiup allineqarnissaanut 2004-mi aningaasanut inatsisissami aningaasanik illuartitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut sulissutiginneqqullugit Inatsisartunit peqquneqarnissaannik ataatsimiinnermi matumani siunnersuuteqarpoq.

Aallaqqaammut oqaatigineqarli illoqarfinni atuarfiit nalunaarusiorfigineqarsimanerattulli nunaqarfinni atuarfiit illutamikkut pisariaqartitsinerat Naalakkersuisunit nalunaarusiorfigineqarsimammat.

Illoqarfinni aamma nunaqarfinni atuarfiit pillugit nalunaarusiat taakku marluusut kommuunit atuarfiutaasa nutarternerannut pilersaarusiorfigineqarnerannut tunngaviusimapput.

Ataatsimoortumik sanaartugassat iluarsaassinissallu pilersaarusiorfigineqarnerannut atatillugu nutarterinissamut pilersaarusiaq taanna siullersaavoq.

Atuarfiit tamakkerlutik allileriffigineqarnissaasa iluarsaassivigineqarnissaasalu tulleriiaariffigineqarnerinut pilersaarusiorneqarnerinullu nutarterinissamut pilersaarusiaq taanna tunngaviusussaavoq.

Taamaaliornikkut qulakkeerneqassaaq pisariaqartitsinernut atuarfinnut atuuttunut naleqqiullugu aningaasat sunniuteqarnerpaamik siunnerfeqarnerpaamillu atorneqarnissaat.

Aammattaaq nutarterinissamut pilersaarusiornikkut atuarfiit allileriffigineqarnissaannut iluarsaassivigineqarnissaannullu tulleriiariniarnissap pilersaarusiorniarnissallu ammasumik

erseqqissumillu ingerlanneqarnissaa anguneqassaaq, tamannalu Naalakkersuisut aamma pingaartippaat.

Ataatsimiinnermi matumani atuarfinnik nutarterinissamut pilersaarusiaq taanna Inatsisartunut ilisimatitsissutitut saqqummiunneqarumaarpoq.

Nutarterinissamut pilersaarusiaq atuarfinnik immikkut qanoq iliuuseqarfiginnittoqartariaqarneranik pingaartitsinermik ersersitsisuuvoq soorlu tamanna aamma Naalakkersuisut massuminngalu siunnersuuteqartup immikkut soqutigisaqarfigisamittut isigigaat.

Tamanna aammattaaq 2004-mi aningaasanut inatsisissami oqaaseqaatini nalinginnaasuni erseqqissarneqarsimavoq.

Ilisimatitsissutigineqarli nunaqarfinni atuarfiit pillugit nalunaarusiami Atammimmi atuarfik nr. 13-itut inissinneqarsimammat. Nalunaarusiami allassimavoq atuarfik 8,2 mio. kr.-nit missaat atorlugit allineqartussaassasoq. Atammimmi atuarfik tunngaviusumik atuarfiit pillugit nutarterinissamut pilersaarusiami ilanngunneqarsimavoq 2008-mi aallartinneqartussanngorlugu.

Nunami maani nunaqarfiit atuarfii amerlaqisut illutamikkut aserfallassimaqisutut oqaatigisariaqarput, ajoraluartumillu nunaqarfinni amerlasuuni atuarfiit Atammimmi atuarfimmit suli annertunerusumik aserfallannerusimapput. Ajoraluartumik oqaatigisariaqarpoq ajornartorsiutit nukinginnarsisimasut taakku tamaasa ataatsikkut aaqqiiviginissaannut nukissatigut aningaasatigulluunniit periarfissaqanngimmat.

Inatsisartut qinnuigerusuppakka atuarfiit allilerneqarnissaannut iluarsaanneqarnissaannullu tulleriiaarinermi pilersaarusiornermilu nutarterinissamut pilersaarusiamik najoqqutaqarnissamik paasinneqqullugit. Taamaaliornikkut oqaatigineqareersutut qulakkeerneqassaaq atuarfiit tamaasa pisariaqartitsinerannut naleqqiullugu aningaasat sunniuteqarnerpaamik siunnerfeqarnerpaamillu atorneqarnissaat.

Periarfissap aappaa soorunalimi tassaavoq Namminersornerullutik Oqartussat aningaasanik suli amerlanerusunik suliassaqarfimmut tamatumunnga immikkoortitsinissaat.

Tunngaviusumik atuarfinnut aningaasaliissutit amerlineqassagaluarpataluunniit qularutiginngilara nutarterinissamut pilersaaruteqartariaqartugut tamatta malissallugu isumaqatigiissutigisimasatsinnik.

Tamakku tunngavigalugit siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut kaammattuutigisinnaanngilaat.

Agathe Fontain,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkullu tikipparput partiit oqaaseqartussaat. Siulliulluni Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen,Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. atammimmi atuarfiup 2004-mi allilerneqarnissaanut siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siumumi meeqqat atuarfiisa Atuarfitsialammut naleqqussarneqarnissaat pingaartipparput. Atuarfitsialak tassaavoq meeraq qitiutillugu atuarfiusoq. Taamaattumik Siumumit isumaqarpugut meeqqanut atuarfik tassaasariaqartoq meeqqanut peqqinnartoq, nuannersoq minnerunngitsumillu atuariartorfigissallugu kajungernartoq.

Meerartagut qitiutillugit ingerlatsiniarnerput pitsaasuuvoq. Tamannalu aamma pingaaruteqarluinarpoq. Taamaattumik aamma meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut pingaartittariaqarpagut.

Tassami taakkuummata meerartatsinnut ilinniartitsisussat. Meeqqallu ilisimasaqariartuinnarnerannut qitiulluinnartut. Pissutsit piviusut qiviarutsigit tamatta ilisimavarput nunaqarfittatsinni meeqqat atuarfii amerlaqisut illutamikkut aserfallassimaqisut oqaatigisariaqarmata. Taamatut inissisimaneq ilinniartitsisunut minnerunngitsumillu meeqqanut atuartunut kajumissaataanngilluinnarpoq.

Tassami ajornartorsiut tamanna tunngavigalugu tupinnanngilluinnartumik ilisimavarput nunaqarfinni ilinniartitsisussaaleqineq annertoorujussuummat. Tamannalu pillugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput ataavartumik pimoorullugu aaqqiniartaqqullugit.

Pilersaarusiortarneq pingaaruteqarluinnarpoq. Kommunini minnerunngitsumillu Namminersornerullutik Oqartussat iluanni. Siumumi isumaqarpugut meeqqat atuarfii pillugit sanaartornikkut iluarsartuussarnikkullu Naalakkersuisut atuarfiit allilerneqarnissaannut iluarsaanneqarnissaannullu tulleriiaarinermi pilersaarusiornermilu nutarterinissamut pilersaarusianik najoqqutassanik peqarnissamik iliuuseqarnerat pitsaasuusoq.

Taamaakkaluartoq Siumumi isumaqarpugut suli maannakkornit pitsaanerusumik tulleriissarisoqartariaqartoq.

Siumumiit pingaartilluinnarparput nuna tamakkerlugu sanaartugassat tungaasigut nalilersuilluarnissaq minnerunngitsumik meeqqat atuarfiisa aserfallatsaalineqarnerannut allilerneqarnissaanullu tunngatillugu.

Siumumiit immikkoortoq 152 innersuussutigalugu sakkortuumik inassutigerusupparput aningaasaqarnermut inatsisip piareersarneqarnerani Naalakkersuisuni Ataatsimiititaliaq susassaqartut annertunerusumik peqataatinneroqqullugit.

Maannamut periutsip takutimmagu Naalakkersuisut kisimik piareersaasiortarnerisa Inatsisartut qarsutiinnarlugillusooq aningaasanut inatsit ilusilersortarmassuk. Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisunut innersuussutigissavarput sanaartugassat pilersaarusiornerinut aningasaliissutit ukiuni tulliuttuni amerlineqartariaqartut taamaaliornikkut aatsaat sukkanerusumik piaarnerusumillu Atuarfitsialaap siunertaa naleqquttumik angusinnaassagatsigu. Tassalu tassanillu pinaveersimatinniarlugit siunissami iluarsaatassat ajornerusut suli annertunerusumik aningasatigut naleqartut.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut Atammiup atuarfiata allilerneqarnissaanut siunnersuummut akissuteqaataat tusaatissatut tiguarput.

Agathe Fontain,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Kiistat Lynge Høegh Inuit Ataqatigiit.

Kiistat Lynge Høegh,Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaluuserisassami matumani inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann siunnersuuteqarpoq Naalakkersuisut peqquneqassasut Atammimmi atuarfiup allineqarnissaanut 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasaliissuteqassasut.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut nunatta aningaasaqarniarnera eqqarsaatigalugu aammalu sinerissami atuarfeqarnikkut pisariaqartitsineq eqqarsaatigalugu aningaasalersuinissami tulleriiaarinissaq pisariaqartoq.

Ilumullimi suut tamaasa ataatsikkut suliarineqarnissaannut aningaasassaqaraluarutta atuarfeqarnikkut iluarsiivigineqarnissamik pisariaqartitsisut tamakkerlugit ingerlaannartumik iluarsiivigerusunnaraluaqaat, kisiannili oqareemitsitut tamanna ajornarpoq.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiinnit pissusissamissorsoraarput atuarfiit tamakkerlugit allileriffigineqarnissaasa iluarsaassivigineqamissaasalu tulleriiaariffigineqarnerinut pilersaarusiaq minnerunngitsumillu ullumikkut atuarfeqanngitsut salliutillugit aningaasalersuinermi tunngaviusariaqartut.

Tamatumani Inuit Ataqatigiinnit eqqarsaatigaarput ullumikkut Siorapalummi atuarfeqanngitsut, tassami taavani atuarfiup illutaata najorneqarsinnaanissaa illersorneqarsinnaanngitsutut nalilerneqarluni najorunnaarsinneqarsimammat.

Inuit Ataqatigiit isumaqarput aningaasanut inatsisiliornermi tunngaviusariaqartoq Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuutip isumaqatigiinniutigineqartarnera, apeqqutillu oqaluuserisassami matumani siunnersuutigineqartutut ittut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerani isumaqatigiinniutissatut inissinneqartarpata tamanna pissusissamisoornerussasoq.

Aammalu oqareernitsitut, sanaartugassatut pilersaarusiat kiisalu kommunalbestyrelsit sanaartugassanik qinnutigisartagaasa pingaarnersiorneqarnerat tunngavigalugit. Taamaattorli aamma pinngitsoorsinnaanngilagut assigiinngitsunik peqquteqartumik tassanngaannartumik aaqqiivineqarluinnartariaqalersimasut immikkut isiginiassallugit.

Taamatut oqaaseqarluta, siunnersuut Inuit Ataqatigiinniit ilalernartinnginnatsigu nalunaarutigissavarput.

Agathe Fontain,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen,Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Atammimmi atuarfiup allineqarnissaanut 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasaliissuteqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Ruth Heilmannip siunnersuutaanut Atassummit imatut oqaaseqarniarpugut.

Ruth Heilmannip siunnersuummini tunngavilersuutai ATASSUT-mit ilisarilluarpavut, Atammimmiinnaanngitsormi nunatta sineriassuani atuarfilunnerup kingunerisaanik siunnersuuteqartup taakkartugaatut ilinniartitsisut Nunaqarfinni uninngatinniaruminaattarmata.

Nunaqarfinni illoqarfinnilu atuarfiit pitsaassusaannik nalilersuisussanik pilersitsisimaneq ATAS SUT-mit malinnaaffigaarput.

Tassunga atatillugu atuarfiit iluarsartuussiffigineqarnissaannik tulleriiaarinissamik takussutissaq Inatsisartunut paasissutissatut agguaanneqarumaarneranik neriorsuutigineqartoq qaqugu naammasineqarumaarnersoq ATASSUT-mit matumuuna kingumut ujartorparput.

Naalakkersuisummi Ruth Heilmannimut akissuteqaataanni ersersinneqarpoq Atammimmi atuarfik tulleriaarinermi nr. 13-iusoq, tassa tulleriaarisoqarsimavoq Inatsisartunut suli saqqummiunneqanngitsumik, naak tamanna neriorsuutaareeraluartoq.

ATASSUT-mit naapertuuttumik tulleriaarisoqarnissaa pingaartikkatsigu atuarfiit iluarsartuunneqartariaqartut pillugit toqqammaveqarluartumik ingerlatsisoqartariaqarmat tulleriaarineq tamanit inooqataaffigineqarsinnaasoq qulaatiinnarlugu immikkut akuersissuteqartoqartalissappat siunnerfigineqartuugaluit paatsiveqanngitsumik ingerlanneqalernerannik kinguneqassaaq, taamaattumik Naa lakkersuisut Inatsisartunut tulleriaarineq pillugu erseqqissuliortariaqalerput.

Matumanili ATASSUT-mit pinngitsoorusunngilagut oqaatigissallugu nunaqarfinni illoqarfinnilu atuarfiit iluarsartuunneqartariaqartut nutarterneqarnissaat atuartullu amerlassusaannut naleqqussarneqarnissaat anguniarlugu atuarfiit pitsaassusaannik misissuisitsinerit 1995-imi Naalakkersuisunngortitseqataanitsinni suliaq ATASSUT-mit aallartitseqataaffigisimasarput qujanartumik ullumimut nunaqarfinni illoqarfinnilu arlalinni atuarfitsigut pitsanngorsaasoqarsimammat ullumimut kinguneqarluartumik, sulili sumiiffippassuarni pisariaqartitsineq annertoqimmat pimoorutamik erseqqissumillu suliap nanginneqarnissa pisariaqarluinnarpoq.

Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit siunnersuuteqartup tunngavilersuutai paasilluarsinnaagaluarlutigit naapertuuttumik tulleriaarisoqartariaqarmat, matumanilu atuarfik ataasiinnaq pineqarmat siunnersuutip itigartinneqarnissaa inassutigaarput. Qujanaq.

Agathe Fontain,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen Demokratit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Apeqqut erseqqippoq takivallaarnanilu, taamaattumik Demokratit tungaaninngaaniit aamma tassunga naapertuuttumik akissuteqassaagut imaattumik. Demokratinit isumaqarpugut siunnersuut Inatsisartuni oqaluuserisassanngortillugu ikkunneqarsimasariaqanngilluinnaraluartoq kommunimmi isumagisassaata ataaniippoq oqaluuserisassaq nuna tamakkerlugu pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermi inissisimavoq.

Taamaakkamilu annerpaamik allakkatigut akineqarsimasariaqaraluarni. Taamak oqaaseqarluta Demokratit Naalakkersuisut siunnersuummut itigartitseqqusinerat tamakkiisumik ilalerparput.

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Atammimmi atuarfiup allineqarnissaanut 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasaliissuteqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Inatsisartunut Ilaasortap Ruth Heilmannip siunnersuutaa paasilluarsinnaavara. Tassa ilaatigut atuarfimmi tattoqinneq aammalu atuarfiup pisoqaavallaarnera peqqutaaqataallutik ilinniartitsisussaqarniarneq aamma ajornartorsiutaammat. Soorlu Naalakkersuisut akissuteqaamminni ilaatigut allakkaat: ”Nunaqarfiit atuarfii amerlaqisut illutamikkut aserfallassimaqisut oqaatigisariaqarput.”

Aamma Naalakkersuisut nangillutik allapput: ”Ajoraluartumillu nunaqarfinni amerlasuuni atuarfiit Atammimmi atuarfimmiit suli aserfallannerusimapput.”

Tamanna assortoruminaappoq. Ilami allaat Siorapalummi meeqqat atuarfissaqarpalunngillalluunniit. Pissutsit taamaattut akuersaarneqarsinnaanngillat. Illuatungaatigullu sanaartornermi iluarsartuussinissamullu aningaasaateqarfik qalaarluni utsersulersoq.

Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit ilungersortumik Inatsisartunut ataqqinartunut inassutigerusuppara aningaasaateqarfiup uninngasuutai uninngatiinnarnagit inuiaqatigiinni atorfissalippassuarnut atorlugit sulisinneqartariaqartut. Taamaalilluni aamma Atammimmi allanilumi atuarfiit iluarsaanneqarnissaminnut allineqarnissaminnullu ulaqqiinnartut 2008 utaqqinngikkaluarlugu pilertornerusumik naammassineqarsinnaanerat anguneqassammat.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani atuarfippassuit allat iluarsaanneqarnissaminnut pisariaqartitsisut tamaasa ilanngullugit nutaamik naliliiffigineqarnissaat aammalu siusinaarnerusumik iluarsaanneqarlutillu allineqartariaqartut allineqarnissaat pillugit Ataatsimiititaliami susassaqarfiusumi sukumiisumik oqaluuserineqarnissaat inassutigaara.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakullu siunnersuuteqartoq Ruth Heilmann Siumut.

Ruth Heilmann,siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisut akissutaat uangattaaq tusaatissatut tiguara. Siumup soorlu oqaaseqartua taamatut oqartoq Doris Jakobsen aammalu qujavunga partiit Kattusseqatigiillu aamma taamatut soqutigalugu oqaaseqarfigimmassuk

Siullermik oqaatigilara uanga nalunngilara nunaqarfippassuit allat pisariaqartitseqisut aammalu nalunngilara Qaanaami Siorapaluk aamma tassani pisariaqartitseqisoq. Kisiannilu allat takoreerlugit aamma Atammik qanoq pisariaqartitsinera takullugu taamatut siunnersuuteqarsimavunga. Sallinngortinneqarnissaa kissaatigalugu. Tassami allaat taakani suliaqartartut iluarsaassillutik uannut apuuppaat akuerineqarsinnaanngitsumik Atammiup atuarfia massakkut ingerlasoq. Tassa imaappoq peqqinnissakkut nakkutilliisunit alakkarneqaraluaruni immaqa matuinnarneqarsinnaasutut aallat oqaatigineqarluni.

Atuarfiup pisortaata oqaatigaa atuarfiup nateq putoortoq, atuarfimmi nateq putoortoq tassa aalluni ataaninngaaniit. Aammalu kiassaataat tassani aserujaqisoq imaluunniit imatut aserujatigisoq imaluuniit aseroqqajaatigisoq ukiumut arlaleriarlutik meeqqat atuanngitsoortarlutik kiassaatilunnera peqqutigalugu.

Aammalu ruujorit nutaanngingaaramik kiassaatip pumpii taamaalillutik aseruleraat. Tassami nalunngilarput Atammik tamatta imeqarpoq tarajornitsumik. Aammalu taratsup taassumap ruujorit taamatut nerisarmatigit. Taamaalilluni ruujorit aamma sukkasuumik ajorsiartupiloortarput. Aammalu atuarfiup qalia kusertarpoq, aamma qaliata qisuttaasa aalersimanerat pissutigalugu.

Taamaattumik ilungersunarunarpoq, ilungersunarpoq atuarfiup massakkut taamaannera. Taamatut isikkoqarnera. Taamaattumillu taamatut sallinngortinneqarnissaanik siunnersuuteqarsimavunga.

Ilumoorpoq soorlu Siumup oqaaseqartuata Doris Jakobsenip oqaatigimmagu tulleriiaarineq suli uagut takunngisarput aamma Atassutip oqaatigisaa aamma Ataatsimiititaliaq peqataanerulluni nalilersueqataanissaa taanna pingaarpoq. Angalasarpugut aamma takusaqartarluta atuarfiit qanoq issusaannik. Pingaartumillu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap ilisimasaqartorujussuuvoq taanna immaqa Ataatsimiititalianit tamanit sineriammi angalaarnersaasarami.

Taamaattumik ataatsimoorluta nalilersueqatigiinnissarput taanna pingaarpoq. Nalunngilarput taamatut tulleriiaarineq atorfillit suliarisarpaat. Kisiannili politikkikkut uagut isitsinnik takunneqataasartugut aamma peqataanissarput tassani aamma pingaartillugu Doris Jakobsenip oqariartuutigimmagu iluarsimaarpara. Soorunami Inuit Ataqatigiit aamma oqaaserisaannut qujavunga. Aammalu tulleriiaarinermi tassani ataqqinninnerat aamma soorunami uanga ataqqivara tulleriiaarinninneq.

Suliarineqarnissaa tassani pingaartutut isigisimavarput Inatsisartuninngaaniit. Kisiannilu takunissaa aammalu nalilersueqataanissarput tassani pingaartutut isumaqarfigaarput. Tassami imatut paasivara aamma Inuit Ataqatigiit ammatitsisut oqarmata tassanngaannartumik aaqqiivigineqarsinnaasut aamma sallinngortinneqarsinnaanerannik isummamik aamma oqaaseqarnerat. Taanna isumaqarpunga aamma ammatitsisoq arlaatigut siullinngortinneqarnissaanik aamma Atammiup atuarfiata.

Aammalu Atassutip oqaaseqarnermini soorunami paasilluarpara aamma itigartitsissutaat. Kisiannili aamma peqataarusussuseqarput tulleriiaarinerup qanoq aaqqissuuteqqinneqarsinnaaneranut aamma sunniuteqaqataarusullutik.

Kiisalu aamma Kattusseqatigiit ilumoorpoq oqaaseqaramik massakkut sanaartornermut tunngatillugu iluarsartuussinermullu tunngatillugu aningaasartuuteqarfik utsersulersoq aningaasanik. Ilumoorpoq utsersorpoq. Utsersulereerpoq. Taamaattumik utaqqisiinnarnagit isummerpunga piaartumik iliuuseqartariaqartoq. Nunaqarfiit soorlu aamma Atammik 2008-mi aatsaat iluarsaanneqassaguni nr. 13-ullunilu taava allat utaqqisut 64-st arlaat taava qaqugorujorujussuaq immaqa toqoreerutta aatsaat iluarsaatissavaat. Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen,Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Neriuppunga Ruth Heilmann inuunertukutsoorumaartoq. Aammalu neriuppunga atuarfimmi aaqqissuussinerit piffissami aggersumi malunnaatilimmik iluarsiivigineqarumaartut. Tassa Inatsisartuni amerlanerussuteqartut matumuuna pilersaarutitta naapertorneqarnissaanut tapersersuillutik saqqummiussipput. Tamanna isumaqarpunga pissusissamisoortoq.

Aammalu Demokratininngaaniit Per Berthelsenip saqqummiussaa tassa Atammimmi atuarfiup immikkut Inatsisartunit isiginiarneqartariaqanngikkaluarneranik oqariartuutaa aallaavigalugu tassa erseqqissaaginnartariaqarpunga soorunalimi Inatsisartut uagut inatsiliortuuvugut pilersaarusiortuullutalu. Taamaattumik ajornartorsiutit ataasiakkaarlugit ruujorilerisutulluunniit imaluunniit sanasutut naliligassat tamakkua eqqartornissaanut massakkut maani periarfissaqanngilagut piffissaqarnatalu.

Siumup oqaaseqartuata inassutaa tassalu Atammimmi atuarfiup ajornartorsiutaa immikkut isigineqassappata taava tassani tulleriiaarinermi aningaasanut inatsisissami massakkut suliarisassatsinni ilanngunneqartariaqartut. Tassa taanna periarfissaavoq soorunalimi partiit sinniisaasa tassani oqaluuserisinnaavaat.

Aammalu Inuit Ataqatigiit oqaluttuata oqaasii tassani taperserlugit oqaaseqartariaqarpugut. Tassa suna tamaat aningaasalerlugulu aaqqissuussinnaannginnatsigu pingaartumik massakkut aningaasanut inatsimmi piareersarfigisatsinni ukiunilu aggersuni piareersarfigisatsinni. Taava pisariaqarpoq pisariaqartitsinerpaat isiginiassallugit.

Aammalu Atassutip eqqartuinermini eqqaasai tassa ilinniartussaaleqinerup ajornartorsiutaanerujussua aammalu nunaqarfiit najorumaneqartannginnerat ilinniartitsisunit aallararlutik soorlu ingerlaavartumik ilinniartitsinernut ajornartorsiutaasarnerat tassa tamanna ajornartorsiut ajoraluartumik nunatsinni takornartaananilu ajornartorsiutaavoq tigussaasoq.

Sumiluunniit ilinniartitsisut assigiinngitsut ajornartorsiuteqarput mikisunnguugamik. Soorlu aamma ilinniarfiutigut taamaattut qaffasinnerusulluunniit isiginnaassagutsigit tamanna ajornartorsiutaasoq erseqqissoq.

Ilinniartitsineq pitsaasoq anguneqassappat taava ilinniartitsisut arlaliusariaqarput. Meeqqat arlaliusariaqarput tassani pædagogiskklima aalajangersimasoq anguneqarluni inerititsiffiusussaammat.

Taamaattumik nunarput tassani immikkuullarissuuvoq. Perorsaaneq aammalu ilinniartitaanernit ineriartortitsineq eqqarsaatigalugu. Tamannali Atuarfitsialammik iluarsaaqqinnermi annertuumik tassani eqqartorneqarsimavoq pilersaarusiorfigineqarsimalluni taavalu qaqilerneqarsimalluni aamma pitsaasumik inunnik ilisimannittunik.

Sanaartugassatut pilersaarutit taakkua eqqarsaatigalugit sapaatip akunnerata tulliani Naalakkersuisunut saqqummiuttussaavarput taavalu aamma eqqaasinnaavara Inatsisartunut pilersaarusiortut misissueqqissaartullu tassaasimammata aningaasaqarnermut pisortaqarfimmiut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmiut aammalu sanaartornermi pisortaqarfimmiut.

Tassa inuit tassunga misissuisimapput kommunit kissaataat kiisalu paasissutaataat tunngavigalugit tulleriiaarisimapput. Tamanna tulleriiaarinermut siunersuut sapaatip akunnerata tulliani Naalakkersuisunut saqqummiunneqassooq tamatumalu kingorna Ataatsimiititalianut susassaqartunut kiisalu aamma Inatsisartunut Ilaasortanut siammarterneqassooq.

Soorunalimi aalajangiutivinngilaq nikisinneqarsinnaanani. Kisianni tassa inuit aningaasanut sanaartornermut atuartitaanermullu ilisimasaqartut tassa siunnersuutissaat Inatsisartunut

Taamaattumik tigujumaarparsi taanna tunngavigalgu pilersaarusiornissarput assorujussuaq kaammattuutigissavarput.

Ilaatigut taakkartorneqartorujussuupput aamma sanaartornermut aningaasaateqarfik aningaasanik qalaartoq. Qannittorooq. Kisianni sinnattuaqissanngikkutta oqartariaqarpugut aningaasat taakkua tamarmik immikkut nioqarput, pituttoqqapput assigisaatigut. Soorunalimi nikisinneqarsinnaapput. Inatsisartut kiffaanngissuseqarput tassani pingaarnersiuissallutik aammalu nikisiterissallutik.

Aamma Naalakkersuisut soorlu aamma taamatut piginnaaneqartitaapput. Kisianni isumaqarput takorluussalugu aningaasaateqarfeqartugut atorneqanngitsunik aallerfigisinnaasatsinnik tamanna kukkunerussooq takorluussallugu. Tamaavimmik immikkoortiteqqapput aammalu taanna atuarfinni iluarsaaqqinnissamut pilersaarusiornerput tassani aamma aningaasanut inatsisinut 2015-p tungaanut siunnersuutaavoq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut Doris Jakobsen Siumut. Tullinnguutissooq Per Berthelsen Demokratit.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siullermik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisumut inussiarnersumik naqqiissutigissavara Atammiup atuarfia immikkut isiginiarneqartariaqartutut oqaaseqaatinni eqqaannginnakku.

Taava siullermik tulleriiaarineq eqqarsaatigalugu Atassutip oqaaseqaatigisaa tassa Atassummi oqaatigineqarpoq tulleriiaarineq taanna saqqummiunneqanngitsoq. Isumaqarpunga aamma uanga taanna pingaaruteqarluinnartoq tusassallugu. Tassami maannakkut soorlu Siorpalummi atuarfik ajorluinnartutut oqaatigineqartoq normu 19-tullu inissisimasoq. Taamatut inissisimasoqartillugu eqqarsarnarpoq soorukua taakkua siulliutinneqangitsut.

Taamaammat tulleriissaarineq pitsaanerusumik aaqqissuunneqartariaqartutut eqqarsaatiginarpoq. Naak tulleriiaarinissaq suli massakkumut tusarsimanngikkaluarlugu. Taamammat Siumumi oqaaseqaatitsinni taamatut oqarpugut.

Tassami Atammimmi atuarfiup taamatut inissisimanera Siumuminngaaniit aamma paasilluarparput pisariaqartitsisisoq. Aamma oqaatigeriikkatsituut sinerissami nunaqarfeqarpugut 60-sit taakkualu iluanni atuarfiit qanoq amerlatigisut ajortigisut nalunngilagut. Aamma nunaqarfinni angalaninni soorlu Saqqami aasaq takuara atuarfik qanoq mikitigisoq allaat ilinniartitsisut ullup qeqqasiortartut qiteqquttartut, ilaa inissaaleqineq.

Taamaammat Siumumi isumaqarpugut nalilersuilluartoqartariaqartoq tulleriissaarinerup iluani. Kisianni aamma illuatungaannarsiussanngilagut. Nalunngilara kommunit atuarfinnut aamma aningaasaliissuteqartartut. Kisianni kommunit iluanni atuarfiit taamak ajortigisimappata allaat kuserlutik uujorit ajorluinnarsimappata nakkaattuulersimappata taava aamma kommuni iluarsaaqqinnissamut sumiginnaasimassooq.

Taamaattumik kommunit aamma eqqummaarinnerusariaqarput. Taamak atuarfiit ajornartorsiorsimatippata kommunit pinngitsooratik pisussaaffeqarput aamma ikiorsiinissaminnut. Tassami aserfallatsaaliinermut pitsaasumik atuinngikkutta taava kingornatigut annertunerujussuarmik aningaasartuutaalersussaapput ajornerulerpata taava uagutsinnut suli aningaasat amerlanerusut atorneqartariaqarlertussaammata. Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut Per Berthelsen Demokratit, tullinnguutissooq Jakob Sivertsen.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Oqallissaarerujussuarnianngikkaluarlunga kisianni aamma erseqqissuliuuteqaqqilaassaanga. Siullermik Naalakkersuisoq qutsavigerusuppara Demokratit oqariartuutaanut paasinnilluarluni erseqqissumik tapersiisutut nipeqarmat.

Aamma nuannaarutigaara oqaatigisavut ukua piviusorsiormatami siunnersuuteqartup nassuerutigimmagu nalunaarutigalugu aamma nunatsinni allarpassuarni taamatulli aamma pisariaqartitsilluinnartunik peqarmat.

Aammalu tamakkua tulleriiaariniarnerit qangarsuarli ujartugaasut sapangilluinnassavagut isasoorluinnassapput inatsisisaattutut ingerlalissaagut tamakkua qimaterlugit pileraluarutta.

Taamaattuminguna Demokratit oqaaseq pingaarnersiullini tulleriiaarineq uteqattaartuaraluaraat. Ilaatigut aamma oqalullutik tamannalu massakkut soorlu saqqummiussaqartoq eqqarsaatigigaanni tupinnarpoq taava taanna tapersersunngimmagu.

Soormi taava Demokratit oqariartuutaat paasineqarumanngila. Atuarfiit isasuulermata taakkua salliutikkumallugit Ilimmarfik taanna utaqqisilaarlugu.

Ilumoorpormi Doris Jakobsen oqarnermini massakkut utaqqiinnaraluarutta atuarfiit maani isasoorluinnalersut suli akisuneqarujussuanngortussaapput nutarternissaat iluarsaannissaallu. Imatut kigaatsigisumik tamanna ingerlammat isasoorneq isasoorluinnarnermut allaat qanillisarluni suliluunniit iliuuseqanngitsugut.

Taassumalu kingunerisinnaasai suummi tamarmik ataqatigiimmata kingunerisinnaasai Demokratit tungaaninngaaniit akisussaaqataaffigerusunngilagut. Tulleriiaarineq oqaaseq taanna paasineqarumanngippat. Taavami atuarfiit isasoorluinnartut peqqutigalugit ilinniartitsisut qimarratilissapput. Ilinniartitsineq isasoorluinnassaaq taava kikkut Ilimmarfimmi atuassappat pissarsiaqarluarlutik.

Suummi tamaasa ataatsikkut akissaqarfiginngilagut. Neriuppungalu tamanna tamatta paaseqatigiissutigisinnaagipput. Upperiumaneqanngikkaluarumaluunniimmi oqaatigerusuppara suut tamarmik imminnut ataqatigiipput. Uagut tamanna akueriumanngikkaluarutsiguluunniit.

Taavalu aningaasaateqarfiup aningaasarpassuarnik peqartup arlaatigut eqqartorneqarneranut atatillugu tassa taaginnassavara aap taamaappoq. Kisianni aamma tamanna peqquteqarpoq. Tassa pilersaarusiornerlunnikkut aningaasat atortariaqaraluartut kinguaattooraluttuinnarmata. Kisiannili aningaasarpassuit tamakkua arlaannut pisussaaffimmut immikkoortitaareerlutik uninngapput. Taamaattumillu asuli tigooqqaavigalugit atorneqarsinnaanatik.

Aamma allaat aningaasaqarnermut ilisimasaqartut siornaalli siunnersuuteqaraluarput inatsisiliortariaqartugut aningaasaateqarfiup aningaasaassuinut ussernartorsiorluta aalleqattaassannginnatta.

Kisianni tamanna aamma naalaarneqarnikuunngilaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Jakob Sivertsen Atassut tullinnguutissaaq siunnersuuteqartoq.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa partiit oqaasertui oqaaseqartut marluk malugisakka naapertorlugit oqaaseqarfigilaarniarpakka tassa siullermik Inuit Ataqatigiit oqaaseqartua ilaatigut ima oqarpoq, issuaalaarsinnaavunga. ”Ilumummi suut tamaasa ataatsikkut suliarinissaannut aningaasasssaq araluarutta atuarfeqarnikkut iluarsiivigineqarnissamik pisariaqartitsisut tamakkerlugit ingerlaannartumik iluarsiivigerusunnaraluaqaat.”

Taavalu aamma Doris Jakobsenip aappassaaneernermini oqarpoq ilinniartitsisut anartarfimmi ullup qeqqasiortarsimasut. Tamanna peqqinnissakkut inerteqqutaavoq. Taamaattumik oqaatsit taakkua atuarfiit iluarsartuussivigineqarnissaannut nutarsarnissaannullu sakkortuumik oqaaseqarnera tigulluarlugit oqaatigissavara Ilimmarfik siulliunnagu qimaanavianngilaq pilersissaqqaarpoq meeqqat siunissatsinnik taasartakkagut taakku siunissaat Ilimmarfimmut ikaarsaarnermi pikkorillutik angusaqarsimasut atuarfissaat kingulliukkallarniartigu meerartatta pitsaasumik avatangiiseqarlutillutik ilinniartitsisullu angusassaat sallitillugit.

Tassa taanna Atassummit pingaartipparput. Oqareernittut qimaanavianngilaq. Aamma uagut tapersereerparput. Taamannak atuarfiit tamaasa ataatsikkut pisinnaanngikkallarneranni taava Ilimmarfik kinguartinneqartuuppat ataatsikkut atuarfiit sualummik nunaqarfinni nakkaatilersut iluarsartuutissavagut. Ullutsinnut inatsisiliatsinnut Atuarfitsialammut naleqqussarlugit. Taanna pingaartinniartigu oqareernittut Ilimmarfik qimaalluni aallarnavianngimmat.

Taavalu Demokratit oqaaseqartuannut Ilimmarfik pillugu assut aallaqqaataaniit maanngaaniit akerlerisimagamikku oqaatigimmagu erseqqissaatigissavara Demokrateqanngikkallarmalli Atassumminngaaniit Ilimmarfik taanna eqqaaneqarmat akerlerisimanngikkaluarlugu tunngaviatigut. Kisianni akissaqartinnginnatsigu tulleriiaarinikkut ingerlanneqarnissaa oqaluttarfik manna atorlugu oqaatigereersimagatsigu.

Taavalu tulleriiaarisimaneq suli akuerineqanngitsoq maannakkut Naalakkersuisumit oqaatigineqarpoq Atammik nr. 13-usoq taamaattumik uagut suli ujartoqqipparput nukinginnarsivoq suliassat tulleriiaarinermut tunngasut maannakkut oqaluuseraagut. Taamaattumik Inatsisartut eqqortumik sumut missappata taava tunngavissaat piareersimasariaqarput. Taamaattumik suli Naalakkersuisumut kissaatigeqqipparput eqqortumik aalajangiissagutta aamma eqqortunik tunngaveqartariaqaratta. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ruth Heilmann, Siumut taanna pereerpat Doris Jakobsen.

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa Doris Jakobsenip oqaaseqarnermini ilumoorpoq Atuarfitsialammut massakkut atuarfiit naleqqussarneqartariaqarput. Meeqqanut peqqinnartuusariaqarput nuannersuusariaqarput minnerunngitsumillu atuariartorfigissallugit kajungernartuusariaqarput. Taakku oqaaserineqartut isumalerujussuupput meeqqat tungaannut. Pingaartumillu nunaqarfinni meeqqat atuartut eqqarsaatigalugit.

Taamaattumik aamma Saqqami pissutsit oqaatigineqartut taakku qularnanngitsumik aamma Ataatsimiititaliami eqqartorneqarumaarput. Uanga aamma nammineq Ilisimatusarfeqarfissaq pingaartippara pilersinneqarnissaa. Kisianni atuarfiit taamatut atugaqartillugit isumaqarpunga qulakkeerneqartariaqartut atuarfiit iluarsaanneqarnissaat. Aammalu nutaaliorfigisassat qulakkeerneqarnissaat atuarfiliorfigissallugit. Taamaattumik pissangavunga Naalakkersuisut taanna saqqummiutassaat tulleriiaarinissamut tunngasoq saqqummiunneqarpat aamma Ataatsimiititaliami eqqartorumaaratsigu.

Qujavunga aamma Demokratit tassani peqataalluarlermata. Siullermik soorlu Atammimmut tunngassuteqarnera immaqa soqutigivallaanngikkaluarlugu.

Kisianni siusinnerusukkut aamma soorlu Doris Jakobsenip oqaatigivaa ilumoorpoq atuarfinnut aserfallaatsaaliineq Kommunalbestyrelsip akisussaaffigivaa.

Kisianni ukiuni arlaqalersuni saaffiginnissutaasarpoq aamma Kommunalbestyrelsip tungaaninngaaniit allaallu uanga borgermesteriunerma nalaaninngaaniit siusinnerusukkulli atuarfiup Atammimmi atuarfiup qanoq pisariaqartitsitiginera paasissutissarpassuit tassunga tunngasut Naalakkersuisunut apuunneqartarsimapput. Aammalu neriorsuisoqartarsimalluni tassa iluarsaanneqassaaq aningaasaliissaagut. Kisianni susoqarneq ajorpoq. Taamaattumik utaqqisinneqarsimapput soorunami immini akilersinnaassusaa tassani eqqarsaatigalugu iluarsartuutassat eqqarsaatigalugit.

Taamaattumik allaalluunniit eqqarsarnarpoq taamatut utaqqisitsineq sivisutigissappat immikkut aningaasaliisoqartariaqarpoq utaqqisinneqartartunut iluarsaassutissanik aningaasanik immikkut ittunik. Ajornaqaaq aqagunnguaq-aasiit issilerpat ukugooq atuariartunngitsoorput kissarsuutillioramik allatulluunniit qiianarpallaaqimmanngooq. amakku eqqarsaatigisariaqarpagut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Doris Jakobsen naatsumik pingajussaaniilerami.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa tamatta assortuussutiginngilarput meeqqat atuarfii sinerissami iluarsaanneqartariaqarput aammalu pisariaqartitsineq annertuvoq. Kisianni Ilimmarfimmut tunngatillugu isumaqarpunga massakkut Ilimmarfik oqaluuserineqanngilaq. Massakkullu oqaluuserineqartoq tassaavoq Atammimmi atuarfik.

Tassami soorlu uani Siumumi oqaaseqaateqarnitsinni oqarpugut tassa Naalakkersuisunut innersuussutigissavarput sanaartugassat pilersaarusiornerinut aningaasaliissutit ukiuni tulliuttuni amerlineqartariaqartut tassa taanna Siumuminngaaniit piumasarivarput neriulluta aamma taanna piviusunngortinneqarsinnaajumaartoq ukiuni tulliuttuni. Taamaammat ilinniartitaanermut Naalakkersuisumut tassa atuarfiit aserfallatsaalineqarnerannut nalunaarusiaq pisariaqartipparput. Taamaalilluta aamma siunissami atuarfiit ataasiakkaat aaqqinneqartariaqartut isumaqarpunga saqqummiuttaqattaarnissaat uani ataasiakkaarlugit pisariaarutissammat. Tamatta nalornissutiginnginniassagatsigit sumut tassami tulleriissaarineq aamma qanoq isikkoqarnersoq.

Isumaqarpunga massakkut Ilimmarfik oqaluuserissanngikkipput, kisianni tamatta assortuussutiginngilarput taakkua piaarnerusumik aaqqiiffigineqartariaqartut atuarfiit ajortittut. Taakkualu aamma qanoq iliuuseqarfigineqarnissaat neriuppunga Naalakkersuisunit aamma tusaatissatut tiguneqarluni taavalu aamma ilungersunartutut tiguneqarumaartut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Aap tassa Doris Jakobsenimununa oqaatiginiarlugu Ataatsimiititalianut innersuussutigisat tassa aningaasartuutissat Atammimmi atuarfik eqqartoratsigu aallaavigalugu taava taamatut amerliseqqusinerit allatut paasinngilara tassa Atammmmi aamma immikkut aningaasaliinissaq naatsorsuutigalugu. Taanna isumagisimanngikkit paasivara.

Taava ilinniartitaanermut tassa aamma oqarusuppunga atagu takulaarallarsiuk taanna pilersaarusiaq allanngortitilersinnagu. Aammalu Inatsisartuni Ilaasortat atagu sanasutut imminnut inissinnatik pingaarnersiusutut inissinniarilittoq. Taavalu aamma Demokratit oqaluttuannut tassa tamatigut una Ilimmarfik sunut tamanut taputartuuttarmassuk oqarusuppunga tassani pingaarnersiuineq aamma ajornartorsiutit takusinnaasagut Pisortaqarfimmi tunngavigalugit isumaqarpugut ilinniarfiuteeqqagut assigiinngitsut ataatsimoortinnissaat taanna isumatusaarnerussasoq aammalu immikkut tamarmik iluarsaateqattaarlugit mattusersoqattaarlugillu aaqqissuussinissaminngarnit imminut akilersinnaanerussasoq ilinniartitaaneq pingaartikkaanni aammalu ilinniartitaanerup nunatsinniittut piorsarneqarnissaat pingaartikkaanni taava Ilimmarfik avaqqunneqarsinnaanngilaq.

Tamannalu tassa Naalakkersuisooqatigiit innersuussutigaat massakkut aningaasanut inatsimmi pingaartunut ilaatinneqarluni aalajangiunneqarumaartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa oqaaseqartut tamarmik siunnersuut taanna paasilluaraluarlugu kisiannili Naalakkersuisut innersuutaat malikkaat paasinarpoq.

Tulliuppoq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Tassa attaveqaqatigiinnermut ineqarnermullu ataatsimiititaliaminngaaniit ataatsimiinnissatsinnut tullermut tulleriiaarinerit sanaartugassanut tunngasut eqqartussamaarpagut. Aamma misissoqqikkusukkatsigu massakkut Inatsisartut tulleriiaarineq taannarpiaq taamaattoq allanngortiterusunnerluguluunniit aamma misissuataarniarlugu. Unaana oqaluuserisarput sangusoorujussuarami siunnersuutigineqarami Atammimmi atuarfiup allineqarnissaanut siunnersuut. Taava aserfallannissaa eqqartuleriataarparput.

Isumaqarpunga eqqartugassatsinnit sangunaveersaarluta aamma ilumoorami Doris Jakobsen aserfallatsaaliinerit kommunit akisussaaffigivaat kommunit arsaassannginnatsigit akisussaaffiinit aamma. Kisianni soorunami suleqatigissagatsigit.

Aamma tassuunakkut siornatigut eqqaasarnikuusarput sanaartugassanut tunngatillugu kommunit bloktilskuddenik tunigutsigit oqarluta ilissi nammineerlusi tulleriissaarineq kommunissinni suna pingaartinnerunerlugu tassuunakkut aamma sanaartugassanut tulleriiaarineq ingerlanneqarsinnaagami.

Taava qanoq ittumik nunaqarfinni ippassaanikkunni oqallinnermi aamma Inuit Ataqatigiinninngaaniit eqqaaneqarpoq akisussaaqatigiinnermik nunaqarfimminngaaneersut soorlu peqataasinnaanerat eqqarsaatigalugu aamma sanaartoqataanermut aamma innersuussineq isumaqarpugut aamma tassani eqqarsaatigineqarsinnaasoq qanoq iliuuseqarnermi.

Ilimmarfik eqqarsaatigalugu annerusumik oqaaseqarnianngilanga. Kisianni aamma tassuunakkut ippassaanili tusagarput niuernermik ilinniarfigooq silaannaqanngimmat tattoqikkamik aamma immikkut aningaasaliiffigineqartariaqartut silaannarissarfissaanik.

Allat ilinniarfiit aamma universititerput aamma taanna taamaappoq. Taanna tårnersuaq nakkariaannaavoq qisui aamma aagamik. Aserfallatsaaliinerinnarmut aningaasaajarnianngikkutta ulluinnarnilu aningaasartuutit amerlaserujussuarneri taava Ilimmarfik eqqarsaatigisariaqarparput allatulli ilinniarfiit tamarmik aningaasaajaateqarfiginianngikkutsigit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliupoq Per Berthelsen Demokratit naatsumik.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Tassa taaqqaalaassavara maani qulequtaq aallaavigalugu nunaqarfimmi pisut, Atammimmi pisut eqqartorpagut, pissutsit eqqartorpagut. Kisiannili nunaqarfiinnarni ajornartorsiunngilagut allat illoqarfiit pingaarnersaanni ajornartorsiorujussuarpugut. Ask Samuel Kleinschmithip Atuarfia iluarsaanneqartussaagaluarpoq neriorsorneqarluni 130-140 millionit tungaannut iluarsaanneqassasoq.

3 millioninik tunineqarpoq. Nuup kommunia 30 millioninik nammineerluni atortariaqarpoq isasuussanngippat annaakkumallugu. Ilimmarfik taaneqartuarpoq peqqutigalugu tassani pituttorneqarmata aningaasarpassuit. Massakkorluinnaq pisariqartuunngitsut. Kisiannili nalunngilarput sammivinni allani pisariaqarluinnartunik peqartoq tassungalu aningaasat siulliussinnaagutsigit annertoorujussuarmik kinguneqartussamik pitsaasumik angusaqarsinnaanerput tassani pineqarluni. Taamaattumik oqalunnermi naak qulequtaq imaakkaluartoq avaqqukkuminaatsuupput tamakkua aamma ilanngunneqarnissaat suummi tamarmik ataqatigiinnerat peqqutigalugu.

Imaanngilaq Demokratininngaaniit Ilimmarfik akerlerigatsigu. Naamerluinnaq tassanilu Jakob Sivertsen isumaqatigilluinnarlugu oqarfigissavara Atassutikkulli aamma eqqarsarpugut qimaanavianngilaq. Kisianni taanna qimaanavianngimmat utaqqisinniarparput nalunnginnatsigu utaqqisitsigaluarutta isasoorluinnartunik nakkaattunik isiginnaalissagatta. Tamannalu akisussaaffiumanngilarput uagut tungitsinninngaaniit.

Oqaatigeqqiinnassavara Ilimmarfik akerlerinngilarput kisiannili qununata asuli tusaqqusaarutiginagu tulleriiaarinissap pisariaqassusia erseqqissartuarparput. Taamaattumik uani aamma piumassuseqarnerput ersersipparput Atammik aamma ikiorusullugu. Kisianni aamma Ilimmarfik isumaqarpugut pilliutigeqqaalaartariaqartoq kinguartilaarlugu Atammik Siorapalummi allanilu ajornartorsiutit pinarluinnartumik ajornartorsiutaasut aaqqeqqaarnissaat salliutissallugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen Atassut taanna pereerpat Enos Lyberth Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Tupigusuutigineqassanngilaq 40 millionitsiarsuit maani utikulukkatsigit ilumulli Siorapaluk 19-usimappat atuarfiit 19-nit siullii t naammassineqarnissaanut taakkua aningaasatsiarsuit iluatinnaraluaramik. Aamma ajuusaarnartumik Siumukkut peqatigaluta maani Inatsisartuni amerlasuujulluta atuarfiit salliutinneqarnissaat suleqatigiinnitta nalaani massakkut muminganut saanneqarmat ajoraluartumik.

Tassa 40 millionitsiarsuit taakkua tusakuluutigineqartuassapput ilumoorami. Qanoq ililluni ilinniarfissaarsaarsuaq taanna ilinniartunik isaaffigineqassava, Atuartussai ilinniarlersussai toqqammavissinneqarsimanngippata.

Ilinnialersussai toqqammavissinneqarsimanngippata aamma Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit taanna Ilisimatusarfimmut tunngatillugu utoqqatsissutiginiarneqarsinnaanngilaq taanna eriagisassaagami pinngitsoorani aserfallatsaaliorneqartussaavoq.

Taamaattumik sumiugaluarnersoq akisussaaffik taanna naammassineqartariaqarpoq. Tamakkua illorsuit eriagisassat nakkaattussanngorlugit eriagineqarnaviannginnamik isumannaarunneqarnikuupput. Aamma Atassumminngaaniit ilinniagaqartut nunatta avataanut misilittagaqartinniartigit aallartinniartigit Ilimmarfik salliukkunnaarlugu qalaserput kisiat isigalugu ilinniartut naammassititagut nunarsuarmi unammillersinnaassusaat annikillisarnagu. Taamaattumik soorunami 40 millionitsiarsuit uteqaattaarpagut.

Taamatuttaaq aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata ammaalluni oqalugiaataa oqallisigineqarmat maani Atassumminngaaniit oqarpugut aamma taanna eqqaaneqarpoq pisariaqarmat Atammik tunngavigigaluarparput kisianni malugisinnaavarput pisariaqartitsigalugu oqallisigissallugu.

Kommunit aserfallatsaaliuinermut imminnut artukkertarput ajoraluartumik tulleriiaarinerminni allanik salliutitaqartariaqartaramik. Kisianni Atassumminngaaniit siunnersuutigaarput Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut isumaqatigiinniassasut procentit aalangersimasut aserfallatsaaliinermut pisussaaffiit naammassineqarsinnaanissaat siunertaralugu illuartinneqartalernissaannik isumaqatigiinniartoqassasoq. Neriuppugut aamma tamanna tusaalluarneqarumaartoq. Tassami qanoq tamakkua  atuarfiit meeqqat atuarfii taamak sequmitsigippat. Aserfallaatsiuineq ataavartoq pineqanngimmat.

Ajunngilaq akiuisunnguuniarit periarfissaqassuutit maanngaaniit qularutiginngilara aamma akinissannut. Taamaattumik tassa suna tamarmi ataqatigiikkami Atammik Siorapaluk atuarfippassuit massakkut aamma angisuut atuarfiit aamma taakkartorneqarput taamaattumik tassa Doris Jakobsenitulli taanna tulleriiaarisimaneq ilami silaannarminngaaniit takkutillattaarpoq 19-vorooq Siorapaluk 13-vorooq Atammik. Takussanatalu listimik imaluunniit tulleriiaarinermik tunngavilersuutaanillu. Taamaattumik tupigineqassanngilaq una periarfissaq iluatsillu Ruth Heilmannip siunnersuutaa itigartinneqaraluartoq iluatsillugu oqallikkatta.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Eqqaasitsissutigissavara Naalakkersuisut saqqummiussaminni nalunaarutigimmassuk ataatsimiinnermik matumani atuarfinnut nutarterinissamik pilersaarusiaq taanna Inatsisartunut ilisimatitsissutitut saqqummiunneqassaaq.

Enos Lyberth Siumut.

Enos Lyberth, Siumut.

Atammik eqqartorneqarmat aamma tupigineqassanngilaq uagut Maniitsup kommunianinngaaneersut aamma Atammimmik ilisimaarinnilluartut aamma naatsumik oqalaassaguma tupigineqassanngilaq. Atammik nunaqarfinnut allanut naleqqiullugu inummigut qujanartumik aamma inummigut ataavarluinnaqqissaartumik allaat inuttusiartorpoq nunaqarfippassuit sineriassuatsinni inumikkut ikiliartoraluartut.

Aamma taanna naliliiniarnissami assorujorujussuaq eqqaamaqquvarput taamaattumik sapaatip akunnerata tulliani Naalakkersuisut nassuiaatissaanni qularnanngitsumik aamma tamakkua uagut ilaatigut nakorsiutigissavagut. Tassa Atammik nunaqarfinnut allanut naleqqiullugu inumigut allaat amerliartuinnarput. Taamaattumik meerartai aamma atuartut amerliartuinnarlutik. Taanna puigorneqassanngilaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa allanik oqaluttussaaruppoq. Taamaalilluni ullormut oqaluuserisassaq taanna naammassivoq. Sinneruttut sapaatip akunnerinut tulliuttunut inissiinnarumaarpagut. Taamaalilluni ataatsimiinneq ullumikkut naammassivoq.