Naqeqqaagaq

8. mødedag, torsdag den 13. november 2003, kl. 13:00

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Forslagsstiller har anmodet om udsættelse fra dagens møde af punkt 47. spørgsmål til Landsstyret: På baggrund af de ønskede data ønsker jeg at få besvaret, hvorvidt Landsstyret er af den opfattelse, at resultaterne for de nævnte virksomheder har været tilfredsstillende i forhold til den nævnte private virksomhed., på grund af deltagelse i konferencen om is og vand. Punktet udgår således af dagsordenen for dagens møde. Det er hermed godkendt.

Og med hensyn til punkt 69. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at skabe mulighed for, at enkeltpersoner og virksomheder hjemmehørende i Grønland kan, mod betaling af en afgift til landskassen, tildeles arealkoncession eller eksklusivret til benyttelse af et afgrænset areal til særlig aktivitet for en begrænset periode, der er på dagsordenen til 1. behandling den 18. november ønsker forslagsstiller behandlet som et spørgsmål til mundtlig forelæggelse. Punktet udgår af dagsordenen for den 18. december 2003.

Kan man gøre for det. Ja!

Og dagens dagsorden er, det er landstingmedlem Otto Jeremiassen der har fremsat to spørgsmåle. For det første spørgsmål til landsstyret:

Punkt 34.

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilken langsigtet strategi har Landsstyret for forvaltningen af den grønlandske torskebestand.

(Otto Jeremiassen)

Punkt 31.

Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan vil Landsstyret sikre, at lovgivning og interne   regler vedrørende rygning overholdes i Hjemmestyrets administration.

(Otto Jeremiassen)

Punkt 58.

Spørgsmål til Landsstyret: Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan ser Landsstyrets prioriterede liste ud for forbedring af alderdomshjem i Grønland, og hvor højt på denne prioriteringsliste står Qasigiannguit alderdomshjem.

(Enos Lyberth)

Punkt 161.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddan‑nelser og erhvervsuddannelseskurser.

(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)

Punkt 162.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddan‑nelsesbidrag.

(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)

Punkt 163.

Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)

Punkt 57.

Forslag til forespørgselsdebat om formulering af Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner, herunder hvorledes vi kan fremme en socio‑kulturel forskning, der hjælper os med at udvikle bedre uddannelse af børn og unge til opnåelse af bedre resultater i skolen og i samfundslivet.

(Agathe Fontain)

Punkt 38.

Forslag til forespørgselsdebat om indførelse af delvis brugerbetaling for at gå til tandlæge.

(Palle Christiansen)

Punkt 94.

Forslag til forespørgselsdebat om de grønlandske afvænningscentre og familiebehandlings‑centre.

(Doris Jakobsen)

Og det er så dagens forslag til dagorden.

Og den første forespørsel ,det er Otto Jeremiassen, Atassut.

8. mødedag, torsdag den 13. november 2003, kl. 13:05

Punkt 34

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilken langsigtet strategi har Landsstyret for forvaltningen af den grønlandske torskebestand.

(Otto Jeremiassen)

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut.

Efter mange års fravær ser det ud til, at torsken er vendt tilbage til de grønlandske farvande. Dette er glædeligt. Naturinstituttet advarer imidlertid om, at den grønlandske bestand af torsk stadig er udenfor biologisk sikre grænser. Biologerne anbefaler, at der ikke fiskes på bestanden, før der er indtrådt en væsentlig forøgelse af bestandens størrelse. Det nuværende uregulerede kystnære fiskeri efter torsk giver derfor biologerne anledning til bekymring.

Til gengæld er det biologernes vurdering, at en reetablering af bestandene vil kunne medføre, at der over tid vil kunne drages nytte af kommende gode årgange. Biologerne efterlyser derfor en plan for reetablering af både den indenskærs og udenskærs bestand.

Jeg mener på denne baggrund, at vi bør gennemtænke, hvordan vi bedst muligt tilrettelægger torskefiskeriet, så det er biologisk såvel som økonomisk bæredygtigt i et langsigtet perspektiv.

Navnlig bør hensigtsmæssigheden af at fiske på en art, hvis biologiske grundlag næppe begrunder en kommerciel udnyttelse, nøje overvejes. De økonomiske gevinster, vi kan høste ved at fiske på de nuværende små bestande er formentlig relativt beskedne. Samtidig risikerer vi ved at fiske på små og forholdsvis unge bestande at ødelægge chancerne for en reetablering af tidligere tiders betydelige bestande. Hermed går vi glip af langsigtede økonomiske gevinster, der langt ville overstige det udbytte, vi høster af det nuværende torskefiskeri.

Dette understreger vigtigheden af en langsigtet strategi for forvaltningen af den grønlandske torskebestand. Vi må i vores omgang med ressourcen udvise den nødvendige tålmodighed og modstå fristelsen til at indkassere en kortsigtet gevinst.

Der er behov for en regulering af torskefiskeriet, som nøje er afpasset bestandenes fremgang. Vi må begrænse torskefiskeriet, så længe bestandene er små, ja muligvis må vi endnu en tid helt afstå fra at fiske på bestandene.

Det interesserer mig derfor at høre, hvilke overvejelser Landsstyret har gjort sig vedrørende dette vigtige spørgsmål. Hvilken langsigtet strategi har Landsstyret for forvaltningen af den grønlandske torskebestand.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, der kommer med en besvarelse.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Hr. Landstingsmedlem Otto Jeremiassen har fremsendt forespørgsel til Landsstyret om forvaltning af den grønlandske torskebestand.

Begrundelsen for forespørgslen er at biologerne anbefaler, at der ikke fiskes på bestanden, før der er indtrådt en væsentlig forøgelse af bestandens størrelse og at den nuværende uregulerede kystnære fiskeri efter torsk giver biologerne anledning til bekymring.

Det er korrekt, at biologerne har anbefalet, at der ikke fiskes på bestanden af torske før en væsentlig forøgelse i rekruttering og biomasse er indtrådt.

Der skal ikke herske tvivl om at Landsstyret har det princip at ressourceudnyttelsen baseres på et bæredygtigt grundlag. Når Landsstyret har valgt ikke at følge biologernes rådgivning vedrørende torsken, skyldes dette forskellige årsager:

Mange indenskærs fiskere har haft meget svære kår i mange år, primært på grund af, at torsken forsvandt fra de grønlandske farvande. For at afhjælpe disse fiskeres levevilkår, har Landsstyret givet tilladelse til, at der indsættes indhandlingsskibe, som skal indhandle torsk i 2003 i Narsaq kommune, Nuuk kommune, Sisimiut kommune, Kangaatsiaq kommune og i Qeqertarsuaq kommune Bundgarnsfiskeriet foregår i 3 – 4 måneder.

Ved vurderingen af ansøgninger om indsættelse af indhandlingsskibe er der flere kriterier, der blev lagt til grund, bl.a. om der i forvejen er indhandlingsmulighed i de enkelte steder, der blev ansøgt til. Landsstyret er generelt tilbageholdende med at give tilladelse til at indsætte indhandlingsskibe, hvis dette har udsigt til eventuelt at kunne undergrave økonomien for landanlæggene.

Landsstyret er grundlæggende enig i, at en begrænset ressource skal beskyttes. Landsstyret har dog i det foreliggende tilfælde vurderet, at torsken skal udnyttes, mens den er i vore farvande, blandt andet for at give betrængte kystnære fiskere mulighed for indtjening og da det er uvist, hvor længe torsken vil forblive i vore farvande. Det skal også tilføjes at der findes indhanlingsinstrukser, der gør at der kun må indhandles torsk af en vis størrelse.

Det er Landsstyrets håb at det indledte samarbejde mellem KNAPK og Grønlands Naturinstitut kan bane vejen for at der tilvejebringes flere oplysninger til biologerne om torsken, således at den nuværende udnyttelse kan følges nøjere af biologerne.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forespørgeren Otto Jeremiassen, med en meget kort mulighed for at kommentere besvarelsen.

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut.

Med hensyn til besvarelsen for mit forespørgsel, den siger jeg tak til. Og jeg skal også have en forståelse, men jeg skal gerne i den forbindelse ønske at man mere uddybet komme med en besvarelse til en hvilken langsigtet strategi der findes for forvaltninger af den grønlandske torske bestand. Fordi jeg mener at hvordan med hensyn til torskebestand i fjordene, og hvordan med .. mulighederne, at jeg her i besvarelsen ikke kan se det.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Og så må jeg fra med at Landsstyret selvfølgeligt også vel få besvaret disse spørgsmål.

Også går vi over til dagsorden punkt 31.

8. mødedag, torsdag den 13. november 2003, kl. 13:13

Punkt 31

Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan vil Landsstyret sikre, at lovgivning og interne   regler vedrørende rygning overholdes i Hjemmestyrets administration.

(Otto Jeremiasssen)

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut.

Man har tidligere indført forordninger om rygereglerne i offentlige bygninger. Til trods herfor kan man konstatere, at man ikke følger reglerne i fuldt omfang, idet reglerne siger, at rygning er forbudt på indendørs arealer med offentlig adgang. Rygning kan dog tillades i særligt indrettede rygerum, eller, såfremt det ikke er muligt at indrette sådanne rygerum, i effektivt markerede rygezoner.

Røggenerne skal mindskes mest muligt. Man kan desværre konstatere, at man i de fleste tilfælde ikke benytter sig af muligheden for at indrette rygerum i alle Hjemmestyrets direktorater. Derfor fremsætter jeg dette spørgsmål, således at man også i Hjemmestyrets administration kan få et særligt rygerum.

Hvis man skal tænke på medarbejdersituationen, kan man mærke, at nogle medarbejdere er følsomme over for disse lugte, eller kan have astma o.l., derfor mener jeg, at man viser respekt over for disse ved at indføre bestemte rygerum. Ligeledes mener jeg, at direktoraterne skal følge disse regler.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed der kommer med en besvarelse.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Regler for rygning er fastlagt i Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000 om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer.

Af Landstingsforordningen fremgår i §4, at rygning er forbudt på indendørs arealer, hvortil der er offentlig adgang. Rygning kan dog tillades i særligt indrettet rygerum, eller såfremt det ikke er muligt at indrettes sådanne særlige rygerum, i effektivt markerede rygezoner.

I Hjemmestyrets administration er rygning forbudt, hvor der er offentlig adgang. Dette gælder på gangarealer, opholdsrum, skrankearealer og lignende. Overholdelse af de gældende regler påhviler lederen af den enkelte organisation.

Hvis et lokale er arbejdsplads for mere end én medarbejdere, er rygning ikke tilladt og der skal indrettes særlige rygerum eller rygezoner. Rygerum eller rygezoner kan kun oprettes på den del af arbejdspladsen, som ikke er tilgængelig for offentligheden.

Jvf. Landstingsforordningen kan medarbejdere eller besøgende ikke stille krav om adgang til rygning indendørs eller i umiddelbar tilknytning til offentlige indendørs arealer.

Landsstyret har den holdning, at love skal overholdes, og der skal ikke herske tvivl om, at også Grønlands Hjemmestyres administrationsbygninger er omfattet af samme regler som alle andre offentlige kontorer.

I Hjemmestyrets administration forvaltes lovgivningen om rygning af direktørernes i de enkelte direktorater.

Såfremt der kun sidder én person på et kontor, er der jf. Landstingsforordningens §4 og 6  ikke rygeforbud, hvis offentligheden ikke har adgang.

Spørgsmålet om offentlighedens adgang afgøres af den pågældende medarbejders arbejdsområder og –opgaver, samt om der er kunde- eller borgerservice fra det pågældende kontor. Hvis der er kunde- eller borgerservice er rygning forbudt.

Tvivlspørgsmål afgøres af direktøren i det enkelte direktorat.

Såfremt rygning på enkeltmandskontor tillades, skal røggenerne mindskes mest muligt ved at der ryges bag lukket dør, hvorefter der luftes godt ud inden døren til gangen åbnes.

Landsstyret er overbevist om, at direktørerne for de enkelte direktorater efterlever lovgivningen, men vil på baggrund af dagens spørgsmål anmode samtlige enheder om at efterleve Landstingsforordningen.

Rygereglerne er indført for at sikre et sundt arbejdsmiljø for medarbejderne. Rygning er én af de alvorlige trusler mod folkesundheden, og mange undersøgelser viser, at også passiv rygning er farlig for helbredet. Det ligger derfor Landsstyret på sinde at få begrænset rygning på offentlige steder mest muligt. Der skal senere under denne samling debatteres konkrete forslag til ændringer og opstramninger i rygelovgivningen.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Så er det forespørgeren, og det er Otto Jeremiassen Atassut, for en kort bemærkning.

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut.

Jeg tager besvarelsen til mit spørgsmål, som jeg finder mig tilfredsstillende. Og tak for Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, at man i forstås forlovende vel at vil gøre at man efterlever lovgivningen, samt at man formindsker rygsenerne mest ud fra mit forespørgsel, og det er jeg tilfreds med.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er forespørgsel 31 færdigbehandlet. Og vi går over til punkt 58. og det er landstingmedlem Enos Lyberth Siumut der stiller spørgsmål.

8. mødedag, torsdag den 13. november 2003, kl. 13:13

Punkt 58

Spørgsmål til Landsstyret: Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan ser Landsstyrets prioriterede liste ud for forbedring af alderdomshjem i Grønland, og hvor højt på denne prioriteringsliste står Qasigiannguit alderdomshjem.

(Enos Lyberth)

Enos Lyberth, forespørger, Siumut.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg besøgte i juni 2003 alderdomshjemmet i Qasigiannguit, og udvalget fandt forholdene på alderdomshjemmet kritisable: Alderdomshjemmet er en slidt og gammel bygning, og de ældre lever under dårlige fysiske forhold, f.eks. er værelser og badeværelser små, gangene er smalle, og man kan ikke køre kørestole ud ad nødudgangen. Endvidere er bygningen ikke isoleret for de kolde vintre og stærke storme. Kommunalbestyrelsen i Qasigiannguit udtrykte, at et nyt alderdomshjem står øverst på prioriteringslisten.

Da jeg var målløs over de uacceptable forhold, som de ældre i Qasigiannguit lever under, og da jeg også er klar over, at der er andre alderdomshjem i Grønland, bl.a. i Uummannaq, som trænger til renovering og forbedring af de fysiske rammer, ønsker jeg at få en klar melding fra Landsstyret om følgende forhold:

Hvordan ser Landsstyrets prioriterede liste for forbedring af alderdomshjem i Grønland ud. Jeg forventer, at listen af indsatser for alderdomshjem er prioriteret og begrundet, således at det fremgår, hvorfor en indsats frem for en anden fortjener at blive opprioriteret.

Hvor højt på denne prioriteringsliste står Qasigiannguit alderdomshjem.

Hvornår påtænker Landsstyret at forbedre forholdene på Qasigiannguit alderdomshjem.

Jeg mener, at der bør arbejdes for at afsætte midler til et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit på finanslovsforslaget for 2004.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og det er Landsstyremedlemmet for Familie, der vil komme med et svar.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Som svar til Landstingsmedlemmet Enos Lyberth, skal jeg lige sige at jeg her til morgen har skrevet en ny version, fordi de andre svar er væk, og jeg skal undskylde at der er sket sådan en fejl.

Og nu til mit svar.

Indledningsvis skal jeg nævne, at social udbygning reguleres i Landstingforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt cirkulære nr. 213 om social udbygning.

Opførelse af alderdomshjem er kommunernes egne projekter, hvortil Grønlands Hjemmestyre kan yde tilskud op til 50 % af anlægsudgifterne.

I henhold til cirkulære nr. 213 om socialt udbygning foretages prioriteringen på baggrund af lav dækningsgrad og høj ventelistesituation. Det vil sige at en kommune med et lavt dækningsgrad af botilbud til ældre og med en høj ventelistesituation kommer i første række.

Landsstyreområdet indkalder hvert år i december sociale udbygningsplaner hos de enkelte kommuner, hvor en række oplysninger ønskes leveret til brug for prioriteringen, samtidigt med udbygningsplanerne. Oplysningerne vedrører eksisterende botilbud, dækningsgrad og ventelister. De indhentede oplysninger oplistes og derefter prioriteres.

I forbindelse med forslaget til finanslov for 2004 er prioriteringen som vist i bilaget til dette svarnotat udarbejdet til indarbejdelse i finanslovsforslaget.

I finansloven for indeværende år er der under hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner, indarbejdet bevillinger til tilskud for projekter i Sisimiut og Qasigiannguit. Projektet i Sisimiut er en udvidelse af eksisterende alderdomshjem mens projektet i Qasigiannguit er til opførelse af nye alderdomshjem. Projekterne er videreført i finanslovforslaget for 2004.

Projektet i Qasigiannguit har siden 1999 været indarbejdet i finansloven med igangsætning i overslagsåret 2002 og har været videreført i finanslovene i de efterfølgende år.

Landsstyreområdet for Familier og Sundhed har i samarbejde med Qasigiannguit Kommune samt Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur nedsat en arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen har til opgave at koordinere og udarbejde en projektbeskrivelse for en ældreinstitution/ældrecenter i Qasigiannguit.

Det er arbejdsgruppens opgave at udarbejde en projektbeskrivelse til en relevant model for en kommunal ældreinstitution/ældrecenter i Qasigiannguit baseret på princippet om en optimal udnyttelse af eksisterende ressourcer i lokalområdet og afvejning af alternativer.

Arbejdsgruppen skal beskrive behovet for at etablere en sådan institution samt hvorledes eksisterende bygninger kan indgå i indfrielsen af behovet.

Arbejdsgruppens arbejde ventes afsluttet i februar 2004.

Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, så er det spørgeren Enos Lyberth, med en kort bemærkning.

Enos Lyberth, forespørger, Siumut.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse selvfølgeligt, men i den sidste side så er der beskrevet flere kommuner, det vil sige bilaget med hensyn til alderdomshjemmene og den første der er Uummannaq kommune også Sisimiut kommune og den tredje så er det Maniitsoq kommune. Og Qasigiannguit kommune stå så på nummer 8. hvordan disse, det er ellers meget interessant at høre hvordan denne prioritering blev udarbejdet, også som fordi samfundet ønsker få at vide, også frem hvis der ikke tre alderdomshjemme næste år, så kan jeg næsten forstår at der vil ikke blev bygget alderdomshjemme i Maniitsoq kommune.

Jeg vil gerne spørge, hvor mange alderdomhjemme vil blive bygget til næste år. Og hvilken planer har man her om Landsstyret. Fordi det er meget vigtigt, at får at vide, derfor ønsker jeg en besvarelse på de område.

Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og Landsstyret har allerede besvaret de fremlagte forespørgsler, og der må ..hvis der står på …af disse og de andre spørgsmål, kan de stilles til Landsstyret i skriftlig form. Og det vil jeg gerne henvist til.

Og nu er det punkt 161. og det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke der kommer med et forelæggelse.

8. mødedag, torsdag den 13. november 2003, kl. 13:30.

Punkt 161

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddan‑nelser og erhvervsuddannelseskurser.

(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.

Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, er forslaget fremsat som en konsekvens af Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Arbejdsgiveres Erhvervsuddannelsesbidrag (AEB-loven). Forslaget skal derfor ses i sammenhæng dermed samt i sammenhæng med Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte. Begge disse forslag behandles også under denne lands- tingssamling.

I forslaget foreslås en ændring af forordningens bestemmelse vedr. arbejdsgivernes finansiering af bestemte praktik- og skoleophold. Idet arbejdsgiverne i henhold til den foreslåede ændring af AEB-loven ikke længere skal finansiere disse ophold, bliver bestemmelserne herom ophævet, og i stedet bliver det i bestemmelsen fastsat, at elever, der er ansat hos en arbejdsgiver, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal have mindst samme løn- og ansættelsesvilkår som en elev hos en offentlig arbejdsgiver, der er omfattet af en overenskomst.

Forslaget har været til høring hos alle relevante parter. De indkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i forslaget.

Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu går vi over til partierne og kandidatforbundets ordfører. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Vi anser alle for vigtigt at vores arbejdsmarked besat med veluddannede lokal arbejdskraft, og alligevel må vi desværre se det i øjnene at det stadig nødvendigt at anvende tilkaldt arbejdskraft pga. manglen på uddannede grønlandsk personale.

For at løse dette problem har vi brug for erhvervsuddannelserne og en tilpasning af dem, så de kan tiltrække af de yngre generationer.

I dette forslag omtales de erhvervsmæssige grunduddannelser indenfor bygge- og anlægssektoren, levnedes sektoren, jern og metalsektoren samt handel og kontorsektoren.

Det nævnes også at der indenfor social- og sundhedshjælpereuddannelsene er et behov for en overgangsbestemmelse.

Vi er i Siumut enige disse betrækninger.

Landsstyret foreslåede ligeledes en ændring af forordningsbestemmelse vedrørende arbejdsgivernes finansiering af bestemte praktik og skoleophold.

Ligesom der foreslås at arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag kommer til at gælde på dette område.

Vi er i Siumut enige i at reglerne i praktikstøtte i erhvervsuddannelserne ændres således, at eleverne kan modtage støtte gennem hele uddannelsesudløbet.

Vi betragter dette forslag som en naturligt konsekvens af revisionen af loven om arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag, og det er vort håb at ændringen vil bevirke at flere fuldfører deres uddannelse, og det efterfølgende år arbejdsliv i de virksomheder som de skal omsætte deres viden i praksis.

Siumut mener at det er helt afgørende at udarbejde en klar fremstilling og information omkring de svært tilgængelig tekster der indeholdt dette forslag samt det næste dagsordenpunkt 162 og 163, ligesom der er et behov for klarere fremstilling velgående af effektuering af de nye regler.

Derfor ønsker vi at uddannelsesudvalget gennemfører kritisk gennemgang af forslaget.

Vi kan med andre også se, at der behov for grundig en oplysningsvirksomhed med tilhørende kurser inden forordningen træder i kraft.

Med disse ord skal vi anbefale, at forslaget anvises til Kultur og Uddannelsesudvalget.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Kista Lynge Høegh.

Kista Lynge Høegh, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddan‑nelser og erhvervsuddannelseskurser.

I forbindelse med behandlingen af forslag til til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, vil en mulig godkendelse af denne betyde, at landstingsforordningen om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser ikke vil være samstemmende med nævnte lov, hvorfor der fremsættes ændringsforslag til forordningen.

Da vi fra Inuit Ataqatigiits side agter at godkende Landsstyrets oplæg til loven om arbejdsgivernes erhvervsuddannelses bidrag og da herværende ændringsforslag vil resultere i en administrativ lettelse og vil være udgiftsneutral, støtter vi selvfølgelig herværende forslag.

Med henvisning til § 1 i forordningsforslaget, er der tilføjet en bestemmelse der sikrer, at den uddannelsessøgende vil være sikret. Dette finder vi fra Inuit Ataqatigiits side selvfølgelig er på sin plads, hvorfor vi støtter forslaget.

Med henvisning til § 2 omkring ikrafttrædelsestidspunktet for forordningsforslaget foreslår man, at ikrafttrædelsestidspunktet bliver 1. januar 2004, men med henvisning til forordning vedr. social- og sundhedsmedhjælpere, ønsker Landsstyret bemyndigelse til at nævnte forordning også kan træde ikraft pr. 1. januar 2004.

Vi håber fra Inuit Ataqatigiits side, at begge de nævnte forordninger vil kunne træde ikraft pr. 1. januar 2004, hvorfor vi skal opfordre Landsstyret til at arbejde for at realisere dette ønske.

Med disse ord foreslår vi, at forslaget kommer under behandling i Landstingets uddannelsesudvalg inden 2. behandlingen finder sted.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Godman Rasmussen, Atassut.

Godman Rasmussen, ordfører, Atassut.

ATASSUT  sidder og vil altid sidde med seriøst og samarbejdsvilligt når partiets politik om uddannelse og endnu mere uddannelse for børn og unge kommer for dagsorden, og da ATASSUT har siddet med siden forslagets tilbliven, hilser vi derfor nærværende færdiggørelse af forslaget meget velkommen.

ATASSUT skal udtale sin støtte til forslaget, der har til hensigt, at elever, der er ansat hos en arbejdsgiver, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal have mindst samme løn- og ansættelsesvilkår som en elev hos en offentlig arbejdsgiver.

Til sidst vil ATASSUT udtrykke det som en særdeles flot resultat, at Arbejdsgiverforeningen i Grønland og SIK samt Landsstyret og SIK ansvarsfuldt har indgået aftaler om vilkårene for de erhvervsuddannelsessøgende, ATASSUT skal udtrykke sin tilfredshed med resultatet og takke de involverede.

Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtrykke sin tilslutning til forslaget.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne

Da forslaget er en konsekvensændring af forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag AEB-loven og da forslaget efter høring hos relevante parter ifølge Landsstyret ikke har givet anledning til ændring af forslaget, tilslutter Demokraterne sig forslaget og henviser det til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.

Jeg vil også godt lige benytte min taletid til at komme med et supplerende spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Den nyligt udgivne Benchmarking-rapport anbefaler, at man øger AEB-midlerne.

Hvad er Landsstyrets holdning til den anbefaling. Tak.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og derefter er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Qujanarujussuaq. Inuutissarsiutitigut ilinniar…forslag til Landstingsbeslutning om ændring af Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslaget.

Hvis forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag bliver godkendt og det er altså den næste dagsordenspunkt bliver godkendt og hvis nærværende forslag til Landstingsbeslutning om ændring af Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser samtidig bliver nedstemt, så vil ordningen om nævnte lov ikke længere stemme overens med hinanden. Det betyder, så at såfremt det ene af forslagene bliver ændret, så må den anden ganske enkelt også blive ændret.

Såfremt forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag bliver godkendt, så vil arbejdsgiverne nemlig ikke længere blive forpligtet til at betale bidrag til praktikordninger og brancheskoleophold til visse uddannelser. Derefter vil arbejdsgiverbidraget blive brugt til at sikre, at lærlinge får den samme indkomst pr. måned, uanset om det er på skoleophold eller i praktik.

På vegne af Kandidatforbundet har jeg konstateret som noget væsentligt, at ændringsforslaget har grundlag i overenskomstmedlem i Arbejdsgiverforeningen i Grønland og SIK samt i Landsstyret og SIK’s overenskomst vedrørende erhvervsbrancheskolerne samt at der er blevet foretaget høring hos relevante aktører og det mener jeg på vegne af Kandidatforbundet er en naturlig fremgangsmåde.

Jeg skal til slut forespørge om, hvilke muligheder, der er for herboende uddannelsessøgende, at få praktikplads i danske virksomheder. Jeg skal med disse udtalelser meddele min tilslutning til forslaget. Og skal anbefale, at forslaget i uændret form bliver genstand for behandling i relevant udvalg.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja, som tidligere har jeg også lagt mærke til, at vi i Landstinget har nogle fællesmål vedrørende uddannelse, nemlig højnelse af uddannelsesniveauet og nu med hensyn til ændringsforslaget af Landstingsforordningen, så er der ikke nogen stor uenighed og i henhold til det, jeg kan følge så støtter samtlige Landsstyrets ændringsforslag.

Og det er heller ikke mærkeligt, for lige som Siumuts ordfører nævnte det, så er det 3 forordninger jeg skal fremlægge, som alle indeholder ændringsforslag. Og det er så både politikere og Landstingsmedlemmer enig i fællesskab har arbejdet med det siden sidste år. Derfor indeholder disse ændringsforslag disse behandlinger.

Og fra Siumuts ordfører henviste bl.a., at den indeholder mange bemærkninger og mange tal, at den bliver henvist til et relevant udvalgsbehandling. Og jeg mener fuldstændig det samme, at det vil være nødvendigt, især med hensyn til ændring af Landstingsforordning, dermed kan der dukke nogen spørgsmål op. Derfor håber jeg på, at den seriøse behandling kan ske i udvalget. Og Inuit Ataqatigiits ordfører og den støtte de gav, det er meget klart i den forbindelse og henviser også, at den bliver udvalgsbehandlet. Derfor mener jeg, at man er enig på de områder.

Og Atassuts ordfører støttede dette fuldt ud og det siger jeg tak til. Og med hensyn til, så støttede Demokraterne i deres – giver støtte til ændring af Landstingsforordning, så blev det spurgt om arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag om den kan blive forhøjet. Og det er så på baggrund af skatte- og betænkningsudvalgets betænkning om, hvad Landsstyret mener om det.

Jeg mener, at det, der er blevet fremlagt, der er eventuelle forskellige spørgsmål, som er af stor interesse, ikke mindst med hensyn til uddannelserne. Den indeholder mange interessante ting, hvor man skal tage politisk stilling. Og det skal vægtes nøje, at med hensyn til arbejdsgivers optagelse af elever her i Grønland og her kan man fornemme, at vi selvfølgelig, at Grønland som en virksomhed, så er den begrænset. Og det er den hindring, der findes, hvor arbejdsgivere eller elever har mangel på praktikplads. Og det er et problem.

Og med hensyn til AEB-bidrag, hvor disse indbetales både af arbejdsgiverens og Grønlands Hjemmestyre. Man har indgået i forhandlinger blandt forskellige arbejdsgivere og Grønlands Hjemmestyre og selvom man blive enig om, at vi kan bruge flere midler, disse AEB-midler. Derfor mener jeg, at de bør som noget af det, der skal undersøges om der er nogle muligheder om disse AEB-bidrag kan blive forhøjet. I det det også angår om de grønlandske virksomheder kan bære denne økonomiske byrde.

Og Kandidatforbundet spurgte om studerende eller elever i Grønland har nogle muligheder for at tage på praktikophold i Danmark. Jeg mener, at de har en mulighed, men at størstedelen er nogen, der er i træning for at kunne klare grønlandske opgaver. Og med hensyn til bestemte fag, f.eks. frisører og en hel del andre, så sådanne nogle uddannelser, der gennemføres i Danmark. Disse tager også på praktikophold her i Grønland. Og ud fra det, jeg kan se, så er der sådan nogle erhvervsuddannelsessøgende i Danmark, deres praktikplads er lige som i Grønland også begrænset. Men disse muligheder inden for Rigsfællesskabet er ikke så begrænset, at man har givet afslag på dem, men der er åben mulighed. Men jeg regner med, at udvalget vil få afklaret dette spørgsmål og få det behandlet.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Det er bare lige ganske kort. Jeg vil godt lige præcisere spørgsmålet. Jeg spurgte til, hvad Landsstyrets holdning var til, at man kan sætte AEB-midlerne op. Der blev så henvist til Skatte- og Afgiftsudvalgets kommende betænkning. Det kan jeg så ikke helt forstå hvorfor man gør.

Men at du siger, at man bør undersøge om virksomhederne kan bære byrden, det skal selvfølgelig undersøges. Men jeg spørger bare her ganske kort, hvad Landsstyrets holdning til, at man bør sætte de midler op.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste bliver Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Det er med hensyn til, at en del af de grønlandske elever og grunden til, at de stopper i deres udannelse i utide, og at et af grundene bl.a. er mangel på praktikplads under uddannelsen. Og det er på baggrund deraf, jeg har fremsat mit spørgsmål. Og heldigvis så har jeg konstateret, at man inden for Rigsfællesskabet, så er der ikke nogen forhindringer for, at en del af de grønlandske elever, hvis det er nødvendigt kan tage på praktikophold i Danmark. Fordi man derigennem eventuelt kan få flere oplysninger vedrørende uddannelsen.

Og så siger jeg tak for besvarelsen.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Jeg kan blot sige til Palle Christiansen, at Palle Christiansen har misforstået mig. Jeg sagde ikke, at det er udvalget, der skal tage stilling til det, det er os i Landsstyret, der skal tage stilling. Og her med hensyn til den meget store betænkning fra Skatte- og Afgiftsudvalget, så er der mange ting, som man skal tage stilling til. Og Grønlands økonomi og hvordan den skal styres og der blev påpeget mange muligheder.

Og dette skal tage beslutning, både fra Landstinget og Landsstyret på forskellige områder. Som sagt så er det ellers godt, at hvis man kan sige sådan noget, så kan få flere penge. Men vi kan også sige, at vi i Landsstyret med hensyn til det, der er blevet påpeget i Benchmarkings-rapporten vedrørende netop dette, så kan jeg på vegne af Landsstyret ikke udtale om, hvad Landsstyrets stillingtagen er med hensyn til den Benchmarkings-rapport.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og ud over partiernes ordførere, så er det Doris Jakobsen.

Doris Jakobsen,Siumut.

Tak til Landsstyret. Det er det nævnte, at det er muligt at tage en praktikplads i Danmark. Lige som Anthon Frederiksen har spurgt om det. Selvom kvi kan have et praktikophold i Grønland og hvis man ønsker at tage til Danmark og selvom man har en uddannelsesplads i Grønland, og at man får mulighed for at tage til Danmark for at tage en uddannelse. Der er en lovgivning inden for dette område, der skal afklares nærmere.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Hermed er vi færdige med punkt 161 og forinden andenbehandlingen overgår punktet til udvalget for Kultur og Uddannelse, Forskning og Kirke.

8. mødedag, torsdag den 13. november 2003, kl. 13:56

Punkt 162

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.

(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udarbejdede i 2000 “Redegørelse om erhvervsuddannelsesreform”. Landsstyret tilsluttede sig redegørelsen, der under Landstingets efterårssamling i 2000 blev fremsendt til Landstinget til orientering.

I redegørelsen var en af anbefalingerne, at der skal etableres en ordning, hvor den del af elevernes praktikløn, som finansieres over AEB-midlerne, udbetales af arbejdsgiverne. Det hermed forelagte forslag er udarbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne herom i redegørelsen.

Forslaget blev førstebehandlet under Landstingets efterårssamling 2002, men bortfaldt på grund af udskrivelse af landstingsvalg. Det nu foreliggende forslag er med få redaktionelle ændringer  identisk med det daværende forslag.

Der foreslås en ændring, der medfører, at arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag skal anvendes som tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Efter gældende regler anvendes bidraget til finansiering af Hjemmestyrets udgifter til praktikstøtte til førsteårselever på de erhvervsmæssige grunduddannelser. Der lægges hermed op til en ny ordning, der overordnet har til hensigt at bibringe arbejdsgiverne en større forståelse af, at de har et væsentligt medansvar for lærlingens uddannelsesforløb.

Den nye ordning vil være let at administrere, idet der skal udbetales løn under hele uddannelsesforløbet, og ikke skiftevis løn og uddannelsesstøtte, som det er tilfældet i dag. Ordningen er udgiftsneutral i forhold til den nuværende ordning. Desuden vil ordningen sikre, at lærlingene får den samme indkomst pr. måned, uanset om de er på skoleophold eller i praktik, og dermed ikke oplever de svingende indkomster, der er gældende i dag.

Brancheudvalgene for socialhjælper- og sundhedshjælperuddannelsen har for så vidt angår disse uddannelser ønsket en ordning, hvor der bevilges uddannelsesstøtte under hele uddannelsen. Landsstyret har i forslaget indsat bestemmelser, der imødekommer dette ønske.

Forslaget har været til høring hos alle relevante parter. De indkomne høringssvar har givet anledning til enkelte ændringer i forslaget og herudover er der foretaget præciseringer i bemærkningerne til forslaget.

I det forslag, der var til høring, var der foreslået nedsat et nævn med det formål at sikre, at anvendelsen af midlerne til efter- og videreuddannelser træffes af repræsentanter for bidragsyderne og målgruppen for efter- og videreuddannelseskurserne. Landsstyret har ikke fundet det hensigtsmæssigt at medtage bestemmelser herom i forslaget, idet nedsættelse af et sådant nævn ikke kræver særlig lovhjemmel.

Landsstyret har besluttet, at modernisere rådstruktur. og styrelsesforhold inden for erhvervsuddannelser, arbejdsmarked og erhverv. Det indebærer, at brancheskolerådet og Landsarbejdsrådet nedlægges. I stedet oprettes et mere overgribende råd for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Landsstyret har endvidere besluttet, at der skal etableres et AEB-nævn snarest. Landsstyret finder det vigtigt, at rammerne og en handlingsplan udmøntes på en ordentlig og hensigtsmæssig måde.

Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det partiernes ordførere og den første er Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Tak. Vi ser i Siumut erhvervsuddannelserne som grundlæggende vigtigt, da de unge mennesker, der forlader Atuarfitsialak – Den gode Skole, skal gives muligheder for en videreuddannelse og en grundlæggende erhvervsuddannelse.

Det er nødvendigt, at afgangseleverne fra folkeskolen i deres egen hjemkommune gives muligheder for forberedende uddannelseskurser og dermed samle kræfter til at deltage i erhvervslivet. Som et godt eksempel plejer vi at nævne Nanortalimmi Inuusuttut Ilatsiinnanngitsut-projektet, erhvervsforberende skole i Nanortalik, som et godt eksempel til efterfølgelse, lige som opstarten af erhvervsforberedende skole i Narsaq er et fint initiativ.

I tilknytning hertil vil vi nævne de initiativer omkring ungdomsarbejdet, som fortjener støtte. Det gør ordningerne mere effektive og motiverer ungdommen til at gøre en større indsats. Vi støtter Landsstyrets ændringsforslag til denne lov. Først vil vi bemærke, at praktiklønnen i fremtiden vil blive afregnet gennem arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag AEB, således at  arbejdsgiverne vil have ansvaret for styringen.

Det foreslås, at arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag skal anvendes som tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Dette er i tråd med Siumuts politik, hvorfor vi kan bifalde forslaget.

Den fremgangsmåde vi i dag bruger omkring uddannelsesstøtte og uddannelsesløn er både omstændelig og uoverskuelig for brugerne og arbejdsgiverne. Vi mener, at de unge mennesker på sikring af en stabil og troværdig gennemførelse af et krævet studieforløb, lige som det må kræves, at vedkommende fuldfører sin praktiktid og får udbetalt sin løn månedsvis, som resten af medarbejderne.

Vi er ikke i tvivl om de positive konsekvenser heraf, nemlig at den pågældende lærlings ansvarsfølelse over for sin arbejdsplads vil øges, og at arbejdsgiverne vil på deres side vil føle et større ansvar for lærlingenes uddannelse.

Den foreslåede ordning vil efter vores….grundlag få et gnidningsløst forhold mellem lærling og arbejdsgiver. Forslaget giver ydermere efter vores mening større afsats til større stabilitet og kan animere til, at flere fuldfører deres uddannelse.

Vi forstår også på forslaget, at Landsstyret ikke har til hensigt at forøge de gældende satser for praktikstøtten. Men vi ønsker til gengæld et svar på, hvordan vi skal forstå Landsstyrets udmelding om en mindre nedsættelse af støtten til de mennesker, der deltager på forberedelseskurser i et arbejdsforløb og en mindre forøgelse af støtten til dem, der udelukkende er på uddannelse.

For at komme helt til bunds i disse spørgsmål, vil vi anbefale, at Kultur og Uddannelsesudvalget foretager en grundig behandling af forslaget. Vi skal også nævne, at vi er enige i Landsstyrets beslutning om oprettelse af et AEB-nævn snarest muligt.

De nye muligheder for rådgivning gennem et råd for efteruddannelse og kompetenceudvikling hilser vi også velkommen.

Vi synes, at dette initiativ vil medføre en bedre o mere koordineret indsats overfor brugerne.

Med disse ord henviser vi forslaget til viderebehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Kista Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit.

Kista Lynge Høegh, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Forslaget til ændring af landstingslov om arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag – som i daglig tale kaldes AEB-bidraget – som har været forberedt i flere år inden herværende fremlæggelse, har vi følgende kommentarer til forslaget:

Inuit Ataqatigiit finder det afgørende vigtigt, at vi på vejen mod selvstændighed har stort behov for at få uddannet unge, der kan servicere landet på bedste vis. I denne forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at vi ikke kun anser boglige uddannelser som vigtige uddannelser, men at folk med  forskellige håndværksprægede uddannelser, er lige så vigtige at have i tilstrækkeligt omfang.

Vi ved, at såfremt uddannelsessøgende på håndværksmæssige uddannelser og på de administrative uddannelser skal gennemføre deres uddannelse under trygge vilkår, er der flere ting der skal være i orden. F.eks. skal de være sikret praktikplads, have plads på et kollegium, at arbejdsgiverne sørger for at de lærer noget under praktiktiden og at de uddannelsessøgende kan oppebære tilfredsstillende støttevilkår.

AEB ordningen, der har eksisteret i en årrække, er igennem årene blevet ændret indtil flere gange.

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi tilfredse med, at Landsstyret i det lovforberedende arbejde har arbejdet for at opnå at de uddannelsessøgende har trygge og ensartede støttevilkår under deres uddannelsesperiode. Men da der med henvisning til Landsstyrets forelæggelsesnotat er uklart, vil vi venligst spørge om, hvad de uddannelsessøgende mener om at de ikke længere vil oppebære prak-tikløn under erhvervsuddannelsesforløbet. Hermed tænker vi på, at den uddannelsessøgende hidtil har kunnet oppebære en praktikløn på op til ca. 9.000 kr. om måneden.

Med henvisning til at de uddannelsessøgendes synspunkter ikke fremgår klart i under høringsnota-tet, vil vi spørge til hvad de uddannelsessøgende har sagt til nævnte ændringsforslag.

Derudover vil vi spørge Landsstyret om, hvordan praktikpladssituationen er blevet løst, idet vi ved at man tidligere har haft problemer med tilstrækkeligt antal praktikpladser. Er disse problemer blevet løst. Hvordan har man løst problemerne omkring meget uensartet behandling af eleverne, for så vidt angår de arbejdsgivere, der ikke er overenskomstdækket.

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi tilfredse med, at Landsstyret agter at nedsætte et AEB-nævn, der skal se på problemerne omkring arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag.

Med disse ord omkring forslaget ændringen af loven vedrørende arbejdsgivernes erhvervsuddannelses-bidrag, skal vi indstille til, at Landstingets Kultur og Uddannelsesudvalg gennemgår forslaget, inden forslaget bliver bragt til 2. behandling i Landstinget.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Da ATASSUT finder uddannelsesområdet vigtigt finder vi det naturligvis også vigtigt at unge får mulighed for at få en erhvervsuddannelse idet dette  er fundamentalt for, at de unge får erfaring i deres voksne arbejdsliv.

ATASSUT har altid været af den opfattelse, at man i forbindelse med udviklingen af hele uddannelsesområdet i Grønland må tage udgangspunkt i de unge vilkår under uddannelsesforløbet ikke mindst på baggrund af at vi jo ynder at sige, at ungdommen er vores fremtid. Hvis der skal sættes handling bag sloganet, kan vi ikke komme uden om vores forpligtelse til at indfri kravene om konstante forbedringer, mener ATASSUT.

ATASSUT finder det naturligt, at hensigten med forslaget blandt andet er, at der bliver etableret en ordning, hvor den del af elevernes praktikløn, som finansieres over AEB-midlerne, udbetales af arbejdsgiverne idet det også kun er naturligt, at give ansvaret til de instanser, der er med til at finansiere ordningen.

At Landsstyret samtidig med forslag til ændring af forordningen vil regulere bestemmelserne og administrationen omkring uddannelser, beskæftigelse og erhverv i forhold til de faktiske forhold, skal ATASSUT herved udtale sin fulde støtte.

Med disse bemærkninger skal ATASSUT anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke inden andenbehandlingen.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Baggrunden for forslaget ………lavet om til en  opfattelse af, at virksomhedens lærlinge indimellem skal på skole.

Vedtagelsen af forslaget vil medføre mindre adminstrationsudgifter i såvel uddannelsesstøtteforvaltningen som hos den enkelte arbejdsgiver.

Da der ikke vil være så meget at skelne imellem praktikløn og studiestøtte. Da forslaget ej heller vil have nogen økonomiske konsekvenser for de berørte parter, kan vi fra Demokraterne kun tilslutte os forslaget og henviser det til udvalgsbehandling inden 2.behandlingen.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet

Til forslag om ændring af Landstingslov – arbejdsgivers, erhvervsuddannelse. Til forslag om ændring af Landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgivers, erhvervsuddannelsesbidrag, ændret ved Landstingslov nr. 15 af 28. oktober 1993, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Dette nærværende punkt har relation til behandlingen af punkt 161 og vil derfor vil enten en godkendelse eller et afslag have indflydelse på punkt 161, der af den opfattelse, at begge punkter må behandles sideløbende, idet en eventuel godkendelse af kun det ene punkt vil gøre, at begge love ikke længere vil være i overensstemmelse med hinanden.

Redegørelsen om erhvervsuddannelsesreform, som blev præsenteret i Landstinget under efterårssamlingen i 2000 blev det bl.a. anbefales, at der skal etableres en ordning, hvor den del af elevernes praktikløn, som finansieres over AEB-midlerne udbetales af arbejdsgiverne.

Hvis nærværende forslag bliver godkendt, vil dette have administrative forenklinger både for arbejdsgiverne og uddannel sesstøtteafdelingen og dette vil i så fald være i tråd med de politiske hensigter.

Da forslaget vil medføre forenkling i administrationen og smidiggørelse af praksis og da forslaget ikke mindst vil have været til høring hos relevante aktører, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet udtale min støtte til forslaget og skal anbefale, at punktet bliver behandlet i relevant udvalg i aktuel udformning.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse.

Henriette Rasmussen,

Jeg siger tak til partiernes ordførere. Lige som den forrige kan vi sige, at vi har en stor enighed med hensyn til ændringerne og det er ikke underligt, fordi ændringerne vedrører ikke de egentlige midler. Men det den, men forskellige uddannelsesstøtte m.m., som er forskellige henset til de forskellige uddannelsesformer, som er skyld i denne ændringsforslag. Ja, den uddannelsessøgendes vilkår skal være mere hensigtsmæssige. Det er det vi finder relevant i Landsstyret.

Der er et par spørgsmål bl.a. fra Siumut og Inuit Ataqatigiit. I må høre vores høring og så til den grønlandske organisation, det man frygter mest, det er, at man i forbindelse med denne ændring i forordningen, at de uddannelsessøgende, deres bidrag til dato til deres organisation det er man… lige så meget fra KIK.

Til Inuit Ataqatigiits spørgsmål kan vi sige, at dette fra Direktoratet for Uddannelse har vi henvist til, at KIK kan optage forhandlinger med arbejdsgiverforeningen, således at de kan høre deres forskellige meninger. F.eks. med hensyn til det offentliges støtte og hvor der direkte indbetaling til KIK om det samme kan være tilfældet. Det er et spørgsmål med hensyn til – det er i forordningen. Og disse problemer må anses for at være minimale.

Jeg siger endnu engang til partierne og henviser til udvalgsbehandling.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Hermed er punkt 162 færdig og går videre til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen – altså Udvalget for Kultur og Uddannelse.

Og nu er det:

8. mødedag, torsdag den 13. november 2003, kl. 14:22

Punkt 163 

Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og kirke)

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret skal hermed forelægge forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

Forslaget til en ny landstingsforordning om uddannelsesstøtte er primært udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i ”Redegørelse om Uddannelsesstøttereform”. Redegørelsen er udarbejdet af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i maj 2002. Redegørelsen blev udarbejdet på baggrund af arbejdet i en arbejdsgruppe med repræsentanter for Direktoratet, Uddannelsesstøtteforvaltningen, Økonomidirektoratet og de uddannelsessøgendes organisationer.

Ved udarbejdelse af forslaget er der desuden taget hensyn til beslutningen om, at der både i 2004 og i budget- og overslagsårene skal realiseres en besparelse på området. Om baggrunden for forslaget i øvrigt og for uddybning af anbefalingerne i redegørelsen henvises til forslagets almindelige bemærkninger.

Med forslaget lægges der op til en reform af den nuværende uddannelsesstøtteordning. Overordnet set lægges der op til en forenkling og effektivisering. Desuden er hovedsigtet at give de uddannelsessøgende større ansvar for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler, som de får stillet til rådighed.

Der lægges i overensstemmelse med de overordnede intentioner med reformen op til indførelse af et såkaldt klippekortsystem. Det betyder, at de uddannelsessøgende bliver tildelt et bestemt antal uddannelsesstøtte-klip til gennemførelse af studieforberedende og kompetencegivende uddannelser.

Derudover vil der ske en sanering af en række særydelser mod, at der i stedet sker en forhøjelse af uddannelsessøgendes lånemuligheder. Endelig skal det nævnes, at der foreslås en væsentlig omlægning af stipendiesatserne for elever på de studieforberedende uddannelser. Disse ændringer indgår i Finanslovsforslaget for 2004 og vil indgå i forbindelse med revision af den gældende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte.

For at sikre, at de uddannelsessøgendes organisationer bliver inddraget så meget som muligt i forbindelse med fastsættelse af låne- og stipendiesatser på Finansloven, er der i forslaget lagt op til, at der skal ske samråd herom mellem Landsstyret og de uddannelsessøgendes organisationer. Landsstyret forventer her igennem at få styrket samarbejdet med de uddannelsessøgendes organisationer. Dette vil give de uddannelsessøgendes organisationer bedre muligheder for at fremme medlemmernes interesser og vil samtidig sikre, at prioriteringen af de til enhver tid værende midler sker med udgangspunkt i de uddannelsessøgendes egene forslag herom.

Forslaget har været til høring hos alle relevante parter. Høringssvarene har givet anledning til enkelte ændringer i forslaget og tilhørende bemærkninger. Der er i bemærkningerne til forslaget i øvrigt redegjort for de væsentlige bemærkninger i høringssvarene og der henvises derfor dertil.

Det oprindelige forslag, som sendtes til høring, indeholdt en bestemmelse om, som led i forsøgsordninger, at fravige betingelsen om, at en lignende uddannelse ikke kan gennemføres i Grønland og hermed give mulighed for at søge et frit uddannelsesvalg etableret gradvist. Landsstyret har imidlertid valgt, ikke at fremsætte denne del af forslaget. Årsagen hertil er, at man ønsker at gennemføre yderligere undersøgelser af behovet for et friere uddannelsesvalg samt omkostningerne herved.

Idet der i øvrigt  henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, overlades forslaget hermed til Landstinget s velvillige behandling.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Nu er det Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Jeg har en lang tale her, så vil jeg tale meget hurtigt.

Vi er i Siumut taknemlige for denne fremlæggelse – forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte. Og efter en gennemgribende gennemgang af forslaget har vi følgende bemærkninger.

Vi er glade for, da sagen bliver fremlagt nu og ikke mindst med hensyn til høringssvarene, således at den behandles her i Landstinget.

Vi håber fra Siumut, at der vil en tilpasning med hensyn til uddannelsesstøtten, der vil få en opbakning fra alle sider. Ja, vi i Siumut arbejder for et velfungerende uddannelse og et samfund, som kan stå på egne ben. Og hvis man skal denne holdning, så vil det være nødvendigt, at man har nogen beskæftigelse. Det er altså landets fremtid. Altså en uddannelse er vejen frem i Grønlands fremtid.

I vort kære land så forbereder vi os til at tage et skridt mod selvstyre og hvis vi skal væk fra afhængigheden fra andre, så må vi sætte uddannelsen højere, således at vi bibeholder vort kultur, især vort brug, og at tage hensyn til at bruge det rigtigt.

Mulighederne for uddannelse for de unge er blevet meget bedre i forhold til tidligere. Og så med hensyn til de mennesker med børn, der vil tage en uddannelse og disse mennesker har vi også brug for og disses vilkår skal også forbedres.

Vi mangler uddannede her i Grønland og derfor skal vi også arbejde til forbedring af deres vilkår, således at flest mulige får en uddannelse og gennemfører den og tager et arbejde her i Grønland.

Derfor mener vi fra Siumut, at uddannelsesmuligheder uden for landet og de uddannelsessøgende ude fra landet, skal kunne vende tilbage hertil og at det skal man sikre her i Landsstyret.

Vi har etableret Atuarfitsialak. Derfor vil vi også ….folkeskole, således at vi kan sikre børnenes fremtid med en lovgivning, der er relevant for disse tiltag, således at og det anser vi fra Siumut som en fremtidsvisionær. Med hensyn til de uddannelsessøgendes vilkår har KIK lavet  en undersøgelse i 2002 og som blev fremlagt i 2002 om status for de uddannelsessøgendes vilkår. Det har vi brug for. Og det anser som noget  godt fra Siumuts side.

Nu har Landsstyrets afleveret deres fremtidsvisioner til Landstinget. Det hilser vi velkomment fra Siumut, således at parternes intentioner også indarbejdes i deres arbejde.

Eftersom vi arbejder for disse væsentlige initiativer fra Siumut, så er medansvarlige for, at de, der arbejder også bliver gennemført forsvarligt. DKIK og KIK har man hørt og har haft samråd med. Det konstaterer vi i Siumut og det finder vi tilfredsstillende fra Siumut.

Vi mener i Siumut, at DKIK har etableret et jobbank og det vil være interessant også at etablere her i Grønland, således at man kan se forskellige jobmuligheder og sommerjobs. Og hvilke andre interessante emner, der kan komme på tale.

Det er altså mange forskellige informationer, man her igennem kan få. Derfor mener vi i Siumut, at vi skal henvise til sådan en fremgangsmåde overfor KIK. Med hensyn til de uddannelsessøgende, som skal gennemføre deres uddannelse med et eksamen, så er – så ser vi frem til denne introduktions- og vejlederordning, som er på trapperne i kommunerne.

Det finder vi væsentligt og opfordrer Landsstyret sammen med KANUKOA at arbejde for disse. I disse år og under vores udvikling, så snakker vi om udviklingen af udannelserne og vi mener i Siumut, at det er de uddannelsessøgendes eget ansvar at gennemføre disse.

Ja, man tager et job ved siden af sin uddannelse. Det er godt og er sundt. Og giver et godt liv. En af Selvstyrekommissionens anbefalinger lyder på, at uddannelser, børneskolen og uddannelsen er væsentligst, hvis vi skal arbejde videre hen mod et selvstyre. Og det er helt rigtigt.

Ja, vi beklager, at denne arrangement var mindre i sommerferieperioden, altså hvis planlægningerne havde været bedre, så har  – mener vi i Siumut, så havde besvarelserne været bedre. I den forbindelse skal vi opfordre til, at fremtidige høringer skal placeres der, hvor folk har tid til deres besvarelser.

Ja, vi konstaterer, at de fleste besvarelser er udelukkende på dansk. Og derfor skal vi fra Siumut opfordre til, at det grønlandske sprog, som vi påstår er hovedsproget skal bruges i forbindelse med disse tiltag, som er meget væsentlige.

Vi er tilfreds med fra Siumut til ……uddannelsesstøttereformen. Dette vil medføre bedre administration. At der er økonomiske muligheder, at flere tager en uddannelse, således at de har flere muligheder til at vælge en uddannelse. Og endelig at de fleste uddannelsessøgende kan søge et arbejde her i Grønland.

Vi konstaterer i Siumut, at vi i forbindelse med uddannelsesstøttereformen er der taget skridt til, at nogle er i tvivl om denne reform. Derfor mener vi i Siumut, at KIK og KIIP skal samarbejde – skulle have haft et samarbejde desangående.

Vi finder det væsentligt med hensyn til høringssvarene. Derfor mener vi i Siumut, at derfor vil vi fremkomme med vores udtalelser i forbindelse med denne reform.

Uddannelsesstøtte. De uddannelsessøgende, som bor i kollegieværelser får 1.850 kr. måned og dem, der bor hos deres forældre får lommepenge på 2.100 kr. Generelt så er der et forskel på 250 kr. i forbindelse med disse lommepenge.

Da indtægter skal tilpasse uddannelsesstøtten og det er et krav, at der skal ske en uddannelsesstøttereform, så foreslår vi, at uddannelsessøgende, der bor på kollegier og dem, der bor hos deres forældre får samme beløb.

….bygge kollegieværelser. Derfor skal vi opfordre til, at sådan en beslutning skal revurderes. Uddannelsessøgende, som bor på kollegier uden kantine og de får et større beløb, det finder vi glædeligt. Eller det går vi ind for.

Vi er bekendt med i Siumut, at der er forskellige former for mennesker, der får en uddannelse. Nogle har allerede fået børn og nogle bor hos deres forældre og nogle har gode og andre har dårligere vilkår. Disse forskellige former for miljøer medfører, at de har bedre eller mindre gode vilkår.

Mulighederne for at bruge uddannelsesstøtten. For det første konstaterer vi fra Siumut, at da uddannelsessøgende i Danmark bliver ramt hårdere i forhold til dem, der får en uddannelse i Grønland.

Alligevel har vi kendskab til, at da uddannelsesstøttereformen i større grad medfører en meget stor administration. Derfor er vi forstående for den uddelegering af ansvar. Vi må finde frem til en tilfredsstillende løsning, således at lånebeløbet fra 1500 kr. til 1000 kr. Det er et krav eller et forslag fra DKIK. Og vi vil prøve at opfordre til at lægge mærke til dette.

Det er altså elevens eget ansvar om, hvor stor et beløb vil låne. Det er altså tale om en frihed, den uddannelsessøgende har. Vi mener i Siumut, at denne forhøjelse medfører et større ansvar. Vi mener i Siumut, at man i forbindelse med uddannelsesstøttereformen skal se på de uddannelsessøgende, som har børn, eftersom de er blevet flere og flere, og at der også findes uddannelsessøgende, som har en lejlighed, lige som DKIK har skrevet i sit besvarelse.

Vi konstaterer i Siumut, at de uddannelsessøgende, der bor i Nuuk….at de er kommet langt væk fra uddannelsesinstitution. Vi snakker om buspriser og 500 kr. i støtte. Derfor mener vi – vil vi fra Siumut støtte DKIK’s initiativer i denne retning.

Med hensyn til et klippekort, så er uddannelseslængden, som skal være afgørende for, at man kan aflevere disse klippekort. Hvis uddannelsen varer 5 år, så skal der afleveres klippekort til 6 år. Baggrunden for dette forslag er, når uddannelsen er så høj, at man også giver 1 års ekstra mulighed.

Kollegium.

De forskellige former for kollegier har mange – medfører mange forskellige former for ansvar og uddelegering af ansvar. Og derfor afventer ….DKIK desangående.

Med hensyn til DKIK og KIK’s – at deres krav om, at dem, der bliver optaget i uddannelse skal have en bolig. Det hilser vi velkomment fra Siumut.

De uddannelsessøgendes organisationer har krævet, at man i stedet for at blive høringspartner, så skal man optage forhandlinger. Og vi henviser i øvrigt forslaget til udvalgsbehandling inden 2.behandlingen.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og før vi går videre, så skal jeg lige præcisere, at forslag til landstingslov og forslag til landstingsforordning, forslag så har partiordførerne 30 minutters mulighed. Og ved anden gang 20 minutter. Og andre medlemmer 20 minutter under første gang og 10 minutter hver anden gang.

Og jeg skal også gøre opmærksom på, at man skal tænke lidt på tolkene, når man snakker. Og den næste bliver Kista Lynge Høegh fra Inuit Ataqatigiit.

Kista Lynge Høegh, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Forslaget til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte, som er blevet påbegyndt under landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut, har længe været under udarbejdelse og baggrunden for redegørelsen af forslaget har været forarbejdet af medlemmer i en arbejdsgruppe fra henholdsvis Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Uddannelsesforvaltningen, Økonomidirektoratet samt de uddannelsessøgendes organisationer.

Redegørelsen er blevet tilrettelagt efter flere høringer hos alle relevante parter.

Hensigten med forslaget har været en generel ajourføring af forordningen med henblik på at overskueliggøre forordningen. Derudover har den primære hensigt været, at de studerende selv skal uddelegeres et større ansvar i forhold til afholdelse af deres studier samt styring af de tildelte midler.

I tilknytning til disse forhold er hensigten at minimere ophør af uddannelser i utide, som har medført spild af kræfter, uddannelsespladser og penge.

Inuit Ataqatigiit mener, at formålene med uddannelsesstøtte bør være:

- at opmuntre de fleste til at tage uddannelse,

- at færdiguddane flere,

- at animere de uddannelsessøgende til større selvstændighed.

- at de uddannelsessøgende kan tage deres uddannelse uden at blive tilført for tunge levevilkår.

En af anbefalingerne i uddannelsesstøttereformen er indførelse af klippekortsystem.

Inuit Ataqatigiit mener til indførelsen af klippekortsystemet, at man for at sikre færdiggørelse af uddannelserne i forhold til uddannelsens indhold, varighed samt eventuel frafald under uddannelse grundigt bør vurdere klippekortperiodens varighed. I denne forbindelse bør det grundigt vurderes, om der kan ydes et års lån for eksempel i samme størrelsesorden som en uddannelsesstøtte til de uddannelsessøgende, som udover klippekortperiodens varighed har sat sig som mål, at færdiggøre deres uddannelse.

Udover disse forhold anbefales bortfald af forskellige støttetilskud, men som en kompensation foreslås ydelse af et månedligt lån på kr. 1500. På denne måde vil det sikres, at de uddannelsessøgende ikke får forringet deres daglige levevilkår.

Det skal gøres klart, at grundbeløbet i uddannelsesstøtten ikke vil blive ændret, mens muligheden for optagelse af månedlige lån er en ny mulighed.

Inuit Ataqatigiit anser det som vigtigt, at de uddannelsessøgendes levevilkår ikke forringes, men på den anden side anser vi forenklingen også som vigtigt. Vi anser bortfald af støtte til bogkøb, rejser m.v., som en forenkling, idet disse har medført en stor administrativ byrde. Derfor er vi overbevist om, at dette vil medføre lettelser i administrationen.

Inuit Ataqatigiit foreslår, at Landstingets Uddannelsesudvalg undersøger, hvorvidt det er muligt at forhøje det månedlige lån fra kr. 1.500 til kr. 2.000, for på denne måde at sikre, at de uddannelsessøgendes levevilkår ikke forringes. Ved at forslå dette imødekommer vi ønskerne fra de studerendes organisation i Danmark, DKIK.

Inuit Ataqatigiit er tilfreds over, at engangslånet under uddannelsesforløbet til møbler og udstyr er blevet forhøjet fra klr. 6.000,00 til kr. 10.000,00.

Vi vil med hensyn til tilbagebetaling af lån have undersøgt, om der kan gøres lettelser i tilbagebetalingsbyrderne efter endt uddannelse, når der tages arbejde i vort land.

Derudover er der med hensyn til studieforberedende og kompetencegivende uddannelser foreslået betydelige ændringer i størrelsen af stipendiet.

Udgangspunktet er, at de studieforberedende og kompetencegivende uddannelsessøgende til dels er blevet yngre, og at der er uddannelsessøgende forældre, som må forsørge deres børn.

Stipendium til de studieforberedende og kompetencegivende uddannelsessøgende er inddelt i 4 kategorier:

A) ikke kollegiebeboere (som bor hos forældre):              kr. 1.850 pr. måned

B) kollegiebeboere med kost og logi:                                kr. 1.850 pr. måned

C) kollegiebeboere med logi:                                            kr. 3.350 pr. måned

D) Elever med særlig behov for egen bolig: kr. 4.200 pr. måned

Inuit Ataqatigiit anser det for at være på sin plads, at der er særskilte bestemmelser for de, der har en anden finansieringsbehov, men vi opfordrer til, at der i denne forbindelse bliver mulighed for at gøre særskilte ordninger, når forholdene taler herfor.

Inuit Ataqatigiit er ikke enige i, at klageinstansen vedrørende uddannelsesstøtte er bortfaldet. Vi mener, at muligheden for at klage til Landsstyreområdet bør beholdes.

Med vished om forslagets betydning skal vi allerede meddele, at vi er parate til at vurdere de andre partiers, Kandidatforbundets og andre aktørers udmeldinger.

Og med disse bemærkninger indstiller vi, at forordningsforslaget bliver behandlet i Landstingets Uddannelsesudvalg inden andenbehandlingen. 

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Til forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i redegørelse om uddannelsesstøttereform har Atassut følgende bemærkninger:

Atassut tilslutter sig, at man i forbindelse med indførelse af den såkaldte klippekortsystem vil give de uddannelsessøgende større ansvar for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler, som de får stillet til rådighed.

Atassut tilslutter sig ligeledes fuldt ud, at man søger at sikre, at de uddannelsessøgendes organisationer bliver inddraget så meget som muligt. Hvis og såfremt der opstår uoverensstemmelser efter vedtagelsen af denne forordning, vil det således være nemmest for alle, at parterne selv efter samråd forsøger at rette op på eventuelle skævheder til begges fordel.

Der lægges i forslaget op til flere væsentlige ændringer på uddannelsesstøtteområdet, man lægger således eksempelvis op til at diverse særydelser bliver saneret, lånemuligheder søges optimeret og videre søger man at bane vejen for at støtte til kompetencegivende uddannelser bliver anderledes i forhold til studieforberedende uddannelser.

Atassut kan konstatere, at Landsstyret har  annulleret at give de uddannelsessøgende større ansvar for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb i første omgang på forsøgsbasis med henblik på at gøre dette til en permanent ordning senere hen men vi kan også konstatere, at man ved at udskyde det oprindelige forslag først vil undersøge behovet for et friere uddannelsesvalg og omkostningerne herved.

Atassut skal anbefale Landsstyret, at fastholde intentionen, idet de unge der har gennemgået studieforberedende uddannelser og som efter eget valg har valgt at tage kompetencegivende uddannelser vil være til gavn for både den uddannelsessøgende og samfundet, hvis de unge tager uddannelsen i udlandet også uanset om uddannelsesmulighed er til stede her.

På baggrund af det skal Atassut anmode om, at bestemmelserne i §1 stk. 2 og 3 om uddannelsesstøtte til gennemførelse af uddannelser uden for Grønland bliver reguleret så disse bliver mere klare. Atassut skal endvidere give udtryk for ønske om, at man ikke lukker mulighederne for opstart af særlige uddannelser indenfor eget fag i udlandet også selv om muligheden for at tage uddannelsen her i landet er til stede.

De uddannelsessøgende vil fremover få mulighed for at låne op til 1500 kroner om  måneden udover uddannelsesstøtten, det vil sige maksimalt 18.000 på årsbasis.

Hvis et uddannelsesforløb eksempelvis varer fire år, så vil en studerende der udnytter lånemuligheden maksimalt kunne låne i alt 72.000 kroner og hvis pågældende samtidig har udnyttet muligheden for engangslån på 10.000 kroner, så vil den studerende have oparbejdet en gæld på i alt 82.000 kroner til Grønlands Hjemmestyre som naturligvis skal forrentes og afdrages.

Selvom Atassut har tiltro til at de studerende selv vil kunne administrere deres økonomi, så vil vi alligevel mane til besindighed for naturligvis at sikre, at de studerende ikke overbebyrder sig selv, da risikoen jo altid er til stede, hvis de studerende eksempelvis i en periode indenfor afdragstiden ikke indfrier deres afdragsforpligtelser.

GU-eleverne, altså elever, der tager studieforberedende uddannelser vil mærke ændringen væsentligt, idet alle uddannelsessøgende uanset om de bor hjemme, hos andre eller på kollegium med pension fremover vil få samme støtte på i alt 1.850 kroner. Uddannelsessøgende, der bor på kollegium med pension vil få 3.350 kroner og andre der har egen bolig vil fremover få anvist 4.200 kroner pr. måned.

Atassut er tilfreds med, at man søger at indføre særydelser til grønlandske uddannelsessøgende udenfor Grønland og Danmark, og at de som udgangspunkt fremover skal have 4.725 kroner i støtte om måneden.

Atassut kan konstatere, at tilskud til folkeskoleelever der ikke har opfyldt afgangskravene men som efter endt skolegang tager enkeltfagskurser søges indstillet for derved at spare 6,9 millioner kroner, dette tiltag vil blive effektueret til trods for at  KANUKOKA er imod, men da nævnte gruppe er med i betragtning i  Landsstyrets arbejde med regulering af erhvervsuddannelserne, glæder ATASSUT sig til at få præsenteret resultaterne.

Atassut skal udtale sin fulde tilslutning til nærværende regulering idet intentionen netop ikke er forringelse af de uddannelsessøgende vilkår ligeledes vil man sikre forenkling af administrationen, smidiggørelse som i sidste ende vil betyde større udnyttelsesgrad af bevillingerne. Samtidig er intentionen at sikre flere uddannelsessøgende, at give flere muligheden for mere individuel korrekt uddannelsesvalg. Atassut er således sikker på, at reguleringen også vil bane vejen for færre uddannelsesstop.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin støtte til forslaget og i øvrigt anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landsstingets Uddannelsesudvalg inden andenbehandlingen.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Marie Fleischer fra Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne har følgende kommentarer til forslaget.

Demokraterne har set frem til at få lov til at behandle nærværende forslag, der vil fuldt ud støtte personer som ønsker at dygtiggøre sig.

Idet vi er af den opfattelse at uddannelse er vejen frem til videreudvikling af det Grønlandske samfund.

Principperne bag forslaget om at omlægge uddannelsesstøtten støtter Demokraterne, men vi har en række spørgsmål som vi ønsker at få afklaret forinden, vi kan tilslutte os forslaget.

Demokraterne er af den opfattelse at samfundet skal strække sig langt for at støtte de studerendes bestræbelser på at uddanne sig, uanset om det er i vores land, Danmark eller i udlandet.

På den anden side vil vi sikre os, at denne støtte der bliver udvist, særligt over for de studerende som tager deres uddannelse i Danmark eller i udlandet. At de også kommer tilbage til landet og at de siden betaler - i gåseøjne deres uddannelsesstøtte tilbage i form af et arbejde.

Det sidste punkt vil jeg komme tilbage på, på et senere tidspunkt.

Derfor er vi kritisk indstillet over for paragraf 1 stk. 2 og 3, hvor der står følgende og jeg citerer; stk. 2 der kan ydes uddannelsesstøtte til gennemførelse af uddannelser uden for Grønland, hvis uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland. Og en lignende uddannelse ikke kan fås i Grønland.

Stk.3 Landsstyret kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra betingelserne i stk. 2.

Citat slut.

Ovennævnte paragraf lægger op til, at det er op til Landsstyrets embedsmænd at vurdere uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse efter endt uddannelse.

Al erfaring tilsiger da, at det er umuligt at forudse om den pågældende uddannelse vil give beskæftigelse i Grønland efter X antal års uddannelse.

Derudover kan det jo være at den studerende har overvejet at anvende sin uddannelse på en anden måde, end sit studium som udgangspunkt var tiltænkt som.

Endvidere er det ikke særligt betryggende for studerende at skæbne skal afgøre af en embedsmand og at ikke har nogle faste retningslinier at gå ud fra.

Med andre ord lægger lovgrundlaget ikke op til fast rammer.

Fra Demokraternes side vil vi gerne ligge op til at Landsstyret fastsætter nogle objektive kriterier for, hvornår man kan tage den Grønlandske studiestøtte med til Danmark eller til Udlandet.

Jfr. Stk. 2 - ønsker Demokraterne fjernet.

Hvis der er nogle som ønsker at tage en uddannelse uden for landets grænser selvom den udbydes her i landet, skal vi ikke blande os i - men tværtimod være glade for det.

  Vi skal være glade over at de studerende ønsker at studere et andet sted end i Grønland, da de på denne måde lærer nye omgivelser får nye venner og lærer nye kulturer og skikke.

Derudover, uden at det skal forstås som kritik af de Grønlandske uddannelsesinstitutioner, vil kvaliteten af deres uddannelse højst sandsynligt være højere, hvilket vi skal glæde os over, når de kommer tilbage.

Hvis uddannelse eksempelvis tages i Danmark er der også den fordel at den danske stat betaler for uddannelsen, hvorfor det kun vil være rimeligt at Hjemmestyret betaler for den på gældendes uddannelsesstøtte.

Vi har jo tidligere oplevet hvordan Hjemmestyret på formynderisk vis, afviste en Grønlandsk studerende, uddannelsesstøtte idet han ønskede at studere journalistik i Århus, i stedet for i Nuuk.

Det vil vi gerne undgå, hvorfor vi ønsker nævnte sætninger fjernet.

Vi kan ikke acceptere forskelsbehandling.

Generelt er vores holdning at der er noget formynderisk over bestemmelsen, idet det er ligesom om at Hjemmestyret vil have en fod på bremsen så de kan styre og regulere, hvilke uddannelser de unge skal vælge.

Vi er helt sikre på at de studerende har bedre muligheder for vurdere hvad der er bedst for dem at studere og ikke KIIIP’s embedsmænd.

Modydelsen for at tilbyde så lukrative støtteordninger er, at de studerende hvis årrække kommer tilbage til Grønland for at arbejde.

Hvis ikke det bliver tilfældet bør de tilbagebetale en del af deres uddannelsesstøtte.

Et andet krav som også vil være væsentligt at få indføjes er, at der bliver lagt et loft over hvor mange uddannelser man kan påbegynde uden at få dem afsluttet.

Det er spørgsmålet om at tage et ansvar

Følgende elementer indgå i uddannelsesstøttereformerne.

Alle der har bestået en kompetence givende uddannelse bør få afskrevet 1/3 af deres uddannelsesstøtte, som de ikke skal tilbagebetale.

Oveni det vil de derudover yderligere få afskrevet 1/3 af deres uddannelsesstøtte hvis de arbejder i Grønland, i minimum 1 år.

Den resterende 1/3 vil blive afskrevet hvis de arbejder i Grønland i minimum i 3 år, dog med den modifikation at hvis den kompetencegivende uddannelseslængde er kortere end de 3 år - er det længden af uddannelser der udslagsgivende for hvor lang tid det skal tage den ene mand for at få de sidste af 1/3 uddannelsesstøtten afskrevet.

Hvis man ønsker at få afskrevet de sidste 2/3 af uddannelsesstøtten skal det være påbegyndt inden 5 år.

Vi må jo erkende at der er et antal studerende der modtager Grønlandsk uddannelsesstøtte, som udmærket er klar over at de ikke kommer tilbage til Grønland. Og de har så mulighed for at modtage Dansk uddannelsesstøtte i stedet for.

På denne måde sikres det i højere grad at dem der modtager Grønlandsk uddannelsesstøtte også har intentioner om at vende tilbage til Grønland.

Ovennævnte elementer skal ses som et forslag som vi meget gerne vil diskutere med de øvrige Landstings Partier og Landsstyret.

Forslaget skal ses i lyset af hvordan vi kan målrette vores midler til uddannelse mest effektivt, og dels hvordan vi kan opmuntre de studerende til at færdiggøre deres uddannelser, da de så vil få en belønning for det.

Vores holdning er at en studerende kun skal have lov til at modtage uddannelsesstøtte til de 3 første påbegyndte kompetentgivende uddannelser.

Derover bør klippekort systemet indrettes på en sådan måde at man får uddannelsesstøtte til nomiret studie tid plus 12 måneder.

På denne måde sikres det at midlerne bliver anvendt på den bedst tænkelige måde.

Forslaget ligger op til at beskære visse ydelser for de studerende der læser i Danmark, såsom eksempelvis refusion af f.eks. bog udgifter.

For de studerende udgør udgifterne den slags en stor del af deres budget, og en meget lille andel af samfundets budget, hvorfor Demokraterne meget gerne ser denne besparelse fjernet.

De studerende har det jo allerede svært da de ud over at være langt væk fra familier og vante omgivelser, skal studere.

Man kunne jo evt. yde en engangsstøtte til bøger, svarende til den bestemte studie.

Det vil mindske administration oven i købet pålægge den studerende ansvar for at administrere midlerne selv.

Fra Demokraternes side glæder vi os til at diskutere forslaget i udvalget da vi betragter forslaget som noget meget vigtigt.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag til Landstingforordning om uddannelsesstøtte.

Og ved første behandling har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Først skal jeg præcisere at vi i Kandidatforbundet – når man skal til at tilpasse love forordninger og regler til de faktiske forhold, og ikke mindst gøre dem forståelige over for brugerne samt gøre dem mere fleksible at vi i princippet altid støtter disse initiativer.

Selvfølgelig med hensyn til de økonomiske konsekvenser til forbrugerne og det er det der er afgørende i delvis eller helt, kan støtte forslagene.

Denne sag blev 1. behandlet under Landstinget efterårssamling i 2002 som punkt 82, men som bekendt, så blev der udskrevet valg i utide og på baggrund deraf, blev den sammen med masser af andre opgaver der ikke blev færdigt sat til side.

Under 1. behandlingen af sagen dengang, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet henvise til mine bemærkninger.

Idet vi i princippet fastholder disse, nemlig at vi ud fra forbedring af de studerendes vilkår i princippet må fremsætte nogle.

Jeg skal bl.a. gøre opmærksom på at Landsstyret siden 2001 til Landstingets efterårssamling allerede har givet tilsagn over for Landstinget, at man vil lave en uddannelsesreform og at den reform allerede vil træde i kraft 01. januar 2003. Men på vegne af Kandidatforbundet kan jeg fuldt ud forstå at dette tilsagn ikke har kunnet realiseres på baggrund af forskellige grunde.

Som bekendt blev uddannelsesstøtten pr. 1. august 2002 forhøjet med 200,- kroner, efter at det har ligget stille i over 10 år. Selvom løn og alt muligt andet i den tid har været forhøjet.

Derfor med hensyn til forordningsforslaget og jeg i princippet støtter smidiggørelse af arbejdsformen, så finder vi det fra Kandidatforbundet helt uacceptabelt at man vil lave 11 millioner kroners besparelse på uddannelsesområdet, selv om man ellers kan sige at omlægninger i administrationen vil være hensigtsmæssigt.

Men også med hensyn til reformer i uddannelsesstøtte under fremlæggelsen af sagen under 1. behandling har vi fra Kandidatforbundet bl.a. efterløst at det har været en alt for kort hørings tid.

Idet høringen blev gennemført fra den 20. juni til den 18. juli lige under sommerferieperioden.

Og der må også være mange der ikke har fremkommet med høringssvar.

Derfor vil jeg nu spørge om man efterfølgende har gennemført nye høringsrunder, på baggrund af det man ikke fik hørt eller fik besvarelse af dengang.

Man må huske på at de studerendes vilkår i dag er helt anderledes, end de vilkår vi havde haft under vores egne uddannelser.

Samt at man under uddannelsesstøtten med hensyn til engangsbeløbs lån på 10.000 kroner fra Grønlands Hjemmestyre som ellers har haft til hensigt at man kan låne 2.000, kroner om måneden, og nu hvor det er blevet nedlagt til 5.000 kroner i stedet for støtten - selvom denne løsning synes at være godt, så må man også huske på at man i løbet af det forår så har man været nødsaget til at afskrive de mange studielån der har været.

I denne forbindelse så må man spørge om man ved sådan en ordning, blot vil gentage det der er sket.

Man må også huske på at vi politikere hele tiden siger at de unge skal tage en uddannelse, mens vi på den anden side laver nogle besparelser på deres uddannelsesstøtte muligheder.

Jeg mener at det er uhensigtsmæssig måde vi gør det på.

En af målsætningerne i Kandidatforbundet er at en økonomisk håndsrækning til de studerende er et af de bedste fremtidige investeringer her i Grønland.

Derfor vil jeg på vegne af Kandidatforbundet ikke mindst med hensyn til at de studerendes uddannelsesvilkår ikke bliver forringet.

Og det finder jeg uacceptabelt.

Jeg selv har været uddannelsessøgende, og i forbindelse med mine dialoger af uddannelsessøgende og ikke mindst afholdelse af møde af GU studerende i Aasiaat og ikke mindst de socialpædagogisk uddannelses søgende som STI elever så har jeg fået viden om de uddannelsessøgendes vilkår, som trænger til at blive rettet, og derfor indstiller jeg alvorligt at man ikke laver nogen besparelser for de studerende her i

Idet de arbejder alvorligt med hensyn til at Grønland får en lys fremtid.

Og derfor bør vi alle sammen være enige om at de ikke bliver overbebyrdet.

Jeg skal lige kommentere de enkelte steder hvor man vil lave nogle besparelser.

Først med hensyn til at man vil fjerne tilskud til at kunne afholde julerejser i juleperioden, det hænger ikke sammen med elevernes krav.

Og at man vil ændre på børnetilskud – det hænger ikke sammen med de målsætninger har, om en god og tryg ung barndom, det hænger ikke sammen med disse initiativer.

At man vil fjerne tilskud til bøger og bus, det vil også medføre at de uddannelsessøgendes vilkår i Danmark vil blive forbedret.

Idet de uddannelsessøgende i Danmark bruger omkring 1.000 kroner om måneden til bus eller tog fra deres bosteder til deres uddannelsesinstitutioner.

Derfor med hensyn til vort lands vigtige fremtid og hvor man vil lave nogle besparelser på disse så vil jeg fra Kandidatforbundet ikke acceptere.

Og med disse bemærkninger ønsker jeg sagen overgår til Kultur og Uddannelses, Forsknings og Kirkelig Udvalg m.m. enden anden behandling.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit der kommer med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger inderlig tak til det der blev fremført af Landstinget, fordi der jo er tale om en meget stor forordning.

De forslag har man samlet, de der vedrører de studerende og derfor kan jeg sige at der er opstået nogle misforståelser omkring økonomien.

Men det jeg kan sige det er at næsten samtlige parter i princippet støtter Landstingsforordningen om uddannelsesstøtte.

Jeg starter med den sidste først, og så må jeg udtale at ændring af Landstingsforordningen har ikke baggrund i Landstinget eller Landsstyret besparelser.

Men det er reformen af uddannelsesstøtte som med hensyn til administration og at man ikke får flere studerende, det er på baggrund deraf man vil lave nogle lettelser.

Men vi gerne formindske administration og det midler der tilføres til de unge at det er de unge der står for styringen af økonomien.

Det er det intentionerne går ud på.

At de studerende får de bedst mulige tilskud i verden.

Det er den betegnelse uddannelsesstøtten har fået.

Men som bekendt har dette ikke altid medført at det er de samtlige studerende der har gennemført deres uddannelser fuldt ud.

Og derfor har man prøvet på at få ændret uddannelsesstøtten i Landstinget hvor man bl.a. har efterlyst hvordan man kan animerer at flest mulige gennemfører deres uddannelser.

Og det er så disse hensigter vi har og således at den studerende selv tager ansvar for sine målsætninger, og gennemfører sin uddannelse.

Idet vi mener at vi på det led bedst muligt kan opnå mere.

Med hensyn til Siumuts ordfører så vil jeg sige stor tak for deres støtte til de studerende.

Og det fremsætter nogle forskelligt som kan være meget enige i også fra Landsstyret side.

DKIK har oprettet en Jobbank og at den også er interesseret at få oprettet i Grønland, det er jeg fuldstændig enig i.

Idet, med hensyn til dem der har færdiggjort deres uddannelser får et redskab. Og dermed kan man afhjælpe deres søgen efter uddannelse, på denne måde.

Ja, jeg må udtale at Siumuts ordfører, med hensyn til at man ikke har medtaget klippekort systemet i uddannelsesstøtteforordningen, så mener vi fra Landsstyret at via en bekendtgørelse - med hensyn til uddannelse og hvor lang tid - uddannelsesstøtte skal gives.

Så mener vi ikke at den bør stå i forordningen men bør stå i bekendtgørelse.

Generelt set så er de vurderinger og bemærkninger som faldt fra Siumuts ordfører de harmonerer med Landsstyret intentioner og det siger jeg tak til.

At de har udvist stor interesse til for de studerendes vilkår og de siger vi tak for, fra Landsstyrets side.

Og Inuit Ataqatigiits ordfører har stor interesse for de studerendes vilkår og har at de støtter forslaget for forordning.

idet Inuit Ataqatigiits ordfører, at man ud over uddannelsesstøtten – at man så kan låne disse 1.500 kroner a, at det kan blive bedre.

Ligesom Siumuts ordfører nævnte i den forbindelse, så må jeg erindre om, at man har fastsat beløbet til 1.500 kroner. Med hensyn til at kunne optage lån - at denne allerede er bedre end den mulighed man har.

Og derfor med hensyn til overvejelser om forhøjelse af beløbet så vil jeg blot henvise at det bliver vægtet godt i udvalgsarbejdet.

Og at de studerende i forbindelse med deres start af uddannelse kan optage et engangs lån på 10.000 kroner.

Det er en gammelkendt mulighed og at man bibeholder denne mulighed. Det er en mulighed som man har bibeholdt i denne forordningsforslag.

Og de nye låne muligheder på en om måneden som man tidlige har fastsat beløbet til 6.000 kroner - den er blevet forhøjet til 10.000 kroner.

Inuit Ataqatigiit nævnte det også at man m.h.t. tilbagebetaling af deres lån, at man også kan undersøge, om de offentlige kan være behjælpelig.

Det er et oplagt emne der kan blive diskuteret i udvalget om man kan give større derfor.

I henhold til det gældende forordning m.h.t. til optagelse af lån og m.h.t. støtte og lettelse, så har de studerende allerede denne mulighed.

Og her i forordningsforslaget m.h.t. klageinstanser så har man en mulighed. Den har man – så giver paragraf 30 denne klage mulighed.

M.h.t. Atassuts ordfører så kan jeg høre at de også giver stor støtte til intentionerne bag ændring af Landsstyret forordningen.

Og Atassuts og bl.a. Demokraternes ordfører peger på at unge der vil tage en uddannelse - ikke alene i Grønland men også i Danmark, at man får undersøgt denne mulighed.

Ligesom jeg har nævnt det i mit første indlæg så har man ellers bibeholdt denne mulighed under 1. behandling landstingsforordningen.

Nogle ønsker at bibeholde den. Nogle har sat spørgsmålstegn ved det.

Jeg mener dette også kan blive genvurderet i udvalgsarbejdet.

Nemlig at de unge selv kan bestemme hvor de tage en uddannelse og at man er mere åben for denne mulighed.

Det er det man har efterlyst både fra Atassut og Demokraterne.

Og Demokraterne s ordfører Marie Fleischer citerede paragraf 1 stk.1,2 og 3.

I det citerede.

Og det som vi har sat udgangspunkt i at det nye Landstingsforordningen vil ændre dette.

Eller det lyder som om at man vil formindske antallet af hvem der kan modtage uddannelsesstøtten.

Men jeg kan også sige at det citerede m.h.t. den ændrede Landstingsforordningen - derfor vil man ikke der kan modtage uddannelsesstøtte.

Og jeg mener også at jeg må udtale overfor Marie Fleischer, Demokraterne at man i det nye Landstingsforordning er jo dem der skal tage beslutning om hvem der skal tage en uddannelse, det er ikke embedsmænd.

I det store og hele så er det jo de unge selv der skal tage beslutning selv om hvilke uddannelser de skal tage, hvor lang tid deres uddannelse skal være.

Om de vil tage en uddannelse efter de har fået børn, eller om de vil gennemføre en uddannelse før de får børn.

Og det er så den store ansvar man har givet til de unge.

Jeg mener at det er en god vej frem, den vil også være en god vej frem således at man animerer at de unge arbejder mere alvorligt for at kunne fuldføre deres uddannelse.

Her har man overgivet et stort ansvar til den unge selv.

At vi har lavet en afgrænsning på uddannelsesstøtten, så mener vi at det som Demokraterne har efterlyst, at vi så har fremsat et kompromis, m.h.t. at man får en længere mulighed for at kunne tage uddannelsesstøtte i længere tid, og her er det også at man gerne vil give større ansvar til de uddannelses søgende.

M. h. t Kandidatforbundet så mener jeg at de prøver på at skabe nogle problemer der ikke er problematiske.

Fordi du sagde at vi ville lave masser af midler og dermed forringe de studerendes vilkår -

Jeg nå udtale at det overhovedet ikke er hensigten.

Høringen har været gennemført i to omgange.

Og det du bekriger at man m.h.t. det der skal laves nogle besparelser på – her må jeg erindre om at tilskud til studerende med børn, at dem vil man ikke fjerne.

Det vil jeg gerne have man lægger mærke til.

Det der blev nævnt m.h.t. lån, så er det studerende selv der kan styre låntagningen.

Det er så det forslag vi har stillet frem om nemlig - at vi ser de studerende i Grønland og i Danmark, der er ca. 3.000, det er dem vi ser generelt på.

Så er der 600 ud af disse som går på forberedende uddannelse, og det er vist især dem der vil blive berørt mest i forordningsforslaget.

For ligesom ordfører indlæggene så bliver de studerende yngre og yngre, og at de får mere ens vilkår, og det er hensigten man har.

Jeg vil også lige nævne at hvis vi skal lave nogen sammenligning m.h.t. uddannelsesstøtte i Danmark.

I forbindelse med udformning af den nye Landstingsforordningen så vil de studerende både i Grønland og i Danmark, næsten få ens vilkår.

Og det er et gavn, at de Grønlandske studerende har en mulighed for at tage på en ferie en gang om året til Grønland.

Den mulighed har den danske studerende ikke fordi de ikke bor her i Grønland.

Men hvis vi skal sammenligne de gældende regler for Nordiske lande m.h.t. til uddannelsesstøtte og ikke på låntagnings området, så er Grønland det land der yder det største uddannelsesstøtte.

Og det som de studerende skal være opmærksom på er at de kommer alt for højt på indtægtsområder, for hvis de kommer over en vis indtægtsgrænse så bliver det nødsaget at have nogle skattebetalinger og hvis vurderet alt disse i f. b. m.  i kraft trædelses af den nye Landstingsforordning så vil de Grønland ske studerende ikke få dårligere vilkår.

Og med disse bemærkninger siger jeg endnu engang tak til Landstingets støtte til vores ændring af Landstingsforordningen.

Og jeg henviser til udvalgsbehandling m.h.t. det spørgsmål, som man har stillet. Og at man kan få dem revurderet.

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Og den næste Marie Fleischer, Demokraterne

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

  Der er ikke nogen der ikke skal tro at jeg ikke er interesseret i de studerendes vilkår.

At jeg ikke giver støtte til forslaget - men det er på den anden side at jeg er interesseret i, at de studerendes vilkår ikke bliver forringet.

Det er det jeg har prøvet på at præcisere.

Landstingsmedlemmet for Uddannelse i sin besvarelse, og hun brugte ord at der ikke vil lave besparelser.

Og hun sagde senere at m. h. t. børnetilskud så nævnte hun også besparelser.

Heri i de almindelige bemærkninger til forslaget, så har man brugt ordet besparelse flere gange.

Det er derfor at da man i de almindelige bemærkninger har brugt ordet besparelse - at jeg har nævnt, at der ikke laves nogle besparelser på de studerende i mit ordfører indlæg.

Fordi, i de almindelige bemærkninger til forordningsforslaget så har man brugt ordet besparelse flere gange.

Det står bl.a.

Jeg citerer lige:

M.h.t. støtte styrelsen til de forberedende uddannelser eller kompetencegivende uddannelser -så er der foreslået 3.500 kroner om året.

Og dette vil indebære besparelser.

Og besparelserne vil være på 1,2 millioner kroner årligt.

Man har regnet med der vil opnå 1,2 millioner kroner om året.

I den forbindelse, så skal der gøres opmærksom på, at i bilag 2 at i forslaget der er blevet sendt til høring, så vil man ved ændring af uddannelsesordningen, så har man regnet med, at man vil have op til 1 mill. kr. besparelse, men efterfølgende har man konstateret at det besparede beløb på 1,4 mill. kr. ved ændring, så er besparelsen blevet bilagt med 1,2 mill. kr. Og med hensyn til disse, så er det i alt 2,6 mill. kr. man vil lave nogen besparelser på. Det vil sige, at man har nævnt besparelse i forskellige områder.

 

Og udover det der er blevet nævnt med hensyn til besparelser, det står blandt andet og jeg citerer lige ved forslaget og reform af uddannelsesstøtten, så med hensyn til de ønsker man ønsker at lave nogen besparelse, det skal ses i sammenhæng og her vil man særskilt fjerne mange tilskud og så vil man henvise til oplysninger i bilag 2 og dermed vil de besparede beløb være på 11,1 mill. kr. i alt. Og det er så det der står i almindelige bemærkninger i selve forordningsforslaget, så har man ikke nævnt besparelse.

 

Men hvilken som helst forordning og lovforslag og de almindelige bemærkninger, det er dem man altid plejer at henholde sig til. Og såfremt der ikke har været intentioner om at lave nogen besparelser, så finder jeg det vanskelligt at finde ud af hvorfor man så mange gange har brugt besparelser i de almindelige bemærkninger.

 

Jeg kan konstaterer at de besparede beløb, dem vil man lave om til lånebeløb, at de midler som man ellers har øget tilskud, dem har man lavet om til lånebeløb. Lad mig tage et eksempel for 10 til 15 år siden med hensyn til omdannelse af grønlands hjemmestyrevirksomhed til aktieselskaber, så er det Grønlands Hjemmestyres mange gæld der bliver overgivet til de nyoprettede aktieselskaber, og dermed blev landskassens gæld overflyttet til virksomhederne. Det er ellers en god metode man har brugt, men når man tænker nøje over det, så er det at man overflytter disse gæld og hvilke konsekvenser, de skal have, så mener jeg, at man burde overveje at tage disse med. Fordi vi skal nok huske det, vi som er ved at blive gamle.

 

For et par år siden og med hensyn til den metode man nu vil bruge, dem har man også brugt tidligere og dengang så fik de studerende mulighed for at optage lån, men ud fra den viden jeg har, at de studerende som har færdiggjort deres uddannelser ikke har færdiggjort deres uddannelse og når de så er blevet færdige med deres uddannelse, så har de en ret så stor gæld med. Og her siger man, at man kan betale 500,00 kr. om måneden i rater til afvikling af gæld og Atassut nævnte at hvis og såfremt man har været uddannelsessøgende i 4 år, og man så har udnyttet de fulde lånebeløb og som man ellers har været på 2.000,00 kr. så er det 1.500,00 kr. og sammen med det engangslån på 10.000,00 kr.  og når man har lånt 1.500,00 kr. om måneden udover disse, så vil man maksimalt låne 18.000,00 kr. om året. Selvfølgelig skal disse beløb tilbagebetales.

 

Og i henhold til Atassuts beregning når man har taget et uddannelsesforløb på 4 år, så vil den studerende have en gæld på i alt 82.000,00 kr. så er det blot et spørgsmål om de studerende vil udnytte sine muligheder fuldt ud.

 

Det er også heldigvis at Demokraterne i forståelse har også godt kendskab til de studerendes vilkår i Danmark og deres fremsættelser. Her med hensyn til bogkøb og med hensyn til de studerendes rejse, det vil sige fra hjemstedet til uddannelsesstedet, så kan de køre med bus i ret så mange kilometer, hvor de blandt andet også køre med tog hver eneste dag.

 

Det er ikke sådan, at når man bor i Grønland, så er det at når man går ud i 5 min. så kan man komme hen til uddannelsesstedet 5 min. Men når man er studerende i Danmark, så skal man over en så lang strækning og når man så gennemfører det hver eneste dag, så er det ret så alvorligt for den studerende i henhold til den oplysning, så er der nogen studerende der bruger 900,00 til 1.000,00 kr. om måneden fra hjemstedet til uddannelsesstedet om måneden. Det vil sige ca. 25 % af uddannelsesstøtten bliver brugt alene til transport. Og de studerende i Danmark i forhold til vores studerende i Grønland også fordi selvom der er anderledes forhold, så mener jeg, at man også bør huske disse forhold.

 

Med hensyn til el og vand og bolig, så bliver de nødt til at betale for det. Og dermed disse uddannelsesstøtte selvom de et lille, det bliver så også brugt til disse ydelser.

 

Derfor med hensyn til besparelser, at hvis og såfremt man ikke har medtaget de almindelige bemærkninger, så ville jeg ellers have givet min fulde støtte forordningsforslaget, men efter jeg har citeret de man vil lave en besparelse i de almindelige bemærkninger og når man tænker på det, så mener jeg, at man forslaget for at forbedre de studerendes vilkår ikke vil gøre de. Og det er derfor jeg indtrængende gerne vil opfordre overfor udvalget og ud fra det jeg kan høre, så har partiordførerne forskellige ønsker. Og at man får løst forskellige forhold. Og jeg håber så på, at vi alle sammen så kan udvalget lave et arbejde, som vi alle sammen kan samles om.

 

Lad mig udtale at vore store land, det land hvor vi bebor i, så er det afgørende at hvor de studerende er henne, så er deres vilkår også anderledes. Jeg er også fuldstændig overbevist om at landstingsmedlemmerne kender disse vilkår, især på uddannelse der ligger ved islægsområderne og når der kommer islæg i vinterperioden, så bliver madvarer og lignende i forhold til byer der ligger på ikke islægsområder, så bliver det dyrere og det plejer at have nogen dårlige konsekvenser på de studerende. Fordi når man har fulgt de studerende på det område, så er der jo ikke kun engang imellem   men flere gange at de studerende har klaget over disse forhold.

 

Jeg håber på en forståelse i landstinget og en god behandling i udvalgsarbejdet.

 

Det er meget politisk nyt i forbindelse med reform, at vi skal have 25-års jubilæum efter indførelse af Grønlands Hjemmestyre, og den udvikling der er sket i løbet af 50 år, den har været meget meget hurtig og derfor kan vi ikke sådan umiddelbart ikke sammenlignes med andre lande og heller ikke til Danmark.

 

Jeg mener, at det er alt for tidligt at lave sådanne sammenligninger, idet landsstyret nævnte i sit svarnotat, at med hensyn til uddannelsesstøtte i Grønland næsten er det samme som dem der er gældende i Danmark. Fordi vi er også vidende om, at de grønlandske forhold ikke kan sammenstilles med forhold gældende i udlandet eller i Danmark. I Danmark er der ikke behov for at de studerende rejser til at afholde juleferier, fordi de kan komme hjem i løbet af 2 timer, men det kan man overhovedet ikke gøre her i Grønland.

 

Og derfor på det område vil jeg også at de studerende og den sammenhæng der findes med deres forældre, den gensidige støtte har, at hvis den studerende får fuld støtte fra sine forældre, så regner jeg med, at den kontakt der findes mellem dem, så mener jeg ikke, at den kontakt ikke vil blive berørt. Og derfor med hensyn til at man vil lave nogen sammenligninger til udlandet, så bør vi nøje overveje dette. Fordi forhold her i Grønland selv vores interne forhold er meget anderledes.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Marie Fleischer, Demokraterne og efterfølgende er det Doris Jakobsen, Siumut.

 

 Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Indledningsvis vil jeg lige understrege at med min henvisning til paragrafferne § 1 stk. 2 allerede findes i gældende forordning.

 

Ja, det vi efterlyser, det er om § 1 og om stk. 2 skal være med. Du sagde også at de uddannelsessøgende selv skal bestemme hvilken uddannelse de vil tage.

 

Med hensyn til at man har mulighed for at tage til Danmark for at tage en uddannelse. Og at du støtter denne tanke med uddannelsesstøtte, skal det forstås således. Ja vi er godt nok bekendte med at det har mulighed for at vælge selv, men vi må også give dem mulighed for at vælge om de vil tage en grønlandsk uddannelsesstøtte.

 

§ 1 stk. 3 vil jeg lige gentage. ”Landsstyret kan i ganske særlige tilfælde, hvis man ser fra betingelserne i stk. 2”. Med henvisning til mine tidligere bemærkninger og hvor jeg sagde, om det er embedsmandsværket det skal tage en beslutning uden rammer, så besvarede du det spørgsmål med at de er de uddannelsessøgende selv der skal bestemme, hvor for hvornår de skal tage en uddannelse. Ja så må man også i denne forbindelse ændre § 1 stk. 2, så at landsstyret skal have mulighed for at give dispensation og i ganske særlige tilfælde.

 

Der findes mange uddannelsessøgende, så har de indenfor et år 2 muligheder for at søge efter en uddannelse. I det fleste tilfælde har de ikke kendskab til ordlyden eller teksten her i § 1 stk. 3, derfor indsender de ansøgninger i Danmark eller andre lande med forskellige ansøgninger inden 1. februar og de fleste tilfælde får de afslag. For eksempel med den begrundelse at uddannelsesstedet forefindes allerede her i Grønland.

 

Men heldigvis så findes der også nogen der får mulighed for at tage en uddannelse eller komme i en uddannelsesinstitution med hensyn til de ansøgninger. Og hvis ansøgningerne er 2 og begge ansøgninger bliver afslået, så henviser vi til ganske særlige tilfælde, således at man ligesom ikke har mulighed for at søge efter andre uddannelser. Det får svar langt efter 1. februar.

 

Så for at udelukke sådanne problemer, så kan vi måske få landsstyret til at lave andre bestemmelser og hvilke krav, der skal være i forbindelse med ordlyden, nemlig ganske særlige tilfælde, således at vi derved kan tage flere uddannelsessøgende og vide hvilke veje og hvilke muligheder der er farbare. Det er disse der er meget tidskrævende for disse uddannelsessøgende således at vi ikke udsætter deres uddannelse med et år.

Tak.

 

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Doris Jakobsen, Siumut.

  

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Tak.

Først er jeg glad for at samtlige partier og Kandidatforbundet med hensyn til at der gives større ansvar og formindskelse af administrationen og hensigten, det kan vi blive enige om.

 

Det et korrekt, at vi har brugt masser af ressourcer til at komme ind i dette ændringsforslag. Og derfor med hensyn til det der blev sagt fra Kandidatforbundet, så har jeg fuld forståelse for at den bør være mere forståelig.

 

Men med hensyn til det der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiit, at med hensyn til klageinstans, det er vi fuldstændig enig i, at man har fået fjernet. Det er ellers vigtigt at man bibeholder klageinstansen, og jeg mener også, at med hensyn til låneoptagelse på 1.500,00 kr. om måneden, at også fordi partiordførerne, at man i udvalgsarbejdet kan lave et kompromis om det. Derfor håber jeg, at når den overgår til udvalgsbehandling inden andenbehandling, at vi alle sammen kan blive enige om på dette område og finde en løsning.

Og så er der det blev nævnt fra Demokraterne med hensyn til § 1 stk. 2 med hensyn til muligheden for at tage på uddannelser udenfor Grønland. Og det er muligheden for at tage på uddannelse til Danmark. Den kan også revurderes i udvalget. Og som sagt at den bliver mere forståelig, det er også nødvendigt. Eller at det bliver præciseret.

 

Og Demokraternes ordfører kom også ind på, at med hensyn til dem der har gennemført uddannelsen eller at når man har færdiggjort, at man kan afskrive 1/3 eller lignende og de overvejelser der har haft. Selvfølgelig skal man også behandle alle disse i udvalget. Jeg mener, at dette forhold kan blive nøje vurderet. At med hensyn til revision når man har færdiggjort uddannelsen, selvfølgelig kan man få det vurderet igen i udvalget.

 

Med disse bemærkninger, så har jeg forhåbninger om, at da vi alle sammen er enige med hensigten eller målet, at vi kan fremsætte noget der kan være tilfredsstillende for os alle sammen ved andenbehandlingen.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er der Palle Christiansen fra Demokraterne og efterfølgende landsstyremedlemmet.

 

 Palle Christiansen, ordfører,  Demokraterne.

Nu er der flere der har været inde på, at mange af emnerne kan og skal tages op i udvalget. Men der er ikke rigtig nogen der kommer med nogen bud, hvad deres holdning er indenfor dette. Derfor vil jeg godt spørge direkte til landsstyret, hvad er landsstyrets holdning til når man står i en situation, hvor den studerende kan vælge den samme uddannelse i Grønland og i Danmark. Hvad er jeres holdning til det. Skal de for alt i verden tage den i Grønland. Eller må de selv vælge. Det må I meget gerne melde meget klart og utvetydigt ud her i salen i dag.

 

Så kom landsstyret ind på at forhøje satser af støtte, vi kunne medføre skattebetaling. Ja, det er rigtigt, og hvad så. En længerevarende uddannelse betragter Demokraterne og bør betragtes af alle som et fuldtidsjob. Det fleste fuldtidsjob, de skal også være ordentligt betalt og et ordentligt betalt arbejdet, det skal man også betale skat af, så det finder vi er meget rimeligt.

 

Så skal man huske, at jo højere støtte man giver de studerende, jo mindre afhængig er de af at have fritidsjob for at få økonomien til at hænge sammen. Hvis man slipper for et fritidsjob, så har man også dermed flere timer til selve studiet. Har man flere timer til selve studiet, så vi det jo også automatisk forøge chancen for at bestå eksamenerne.

Og jo flere eksamener man får til tiden, jo større er også chancen for at afkorte den studietid, som man i gennemsnit bruger på at gøre det  færdigt.

Og jo hurtigere man kommer ud af studiet, jo hurtigere kommer man også ud på arbejdsmarkedet. Og på arbejdsmarkedet kommer du til at betale skat, og så er investeringen betalt tilbage mange folk. Så kan det godt være at det lyder som en mantra fra Demokraternes side, men jeg vil komme med den igen. Tingene hænger sammen.

 

Hvis du tager en model hvor du ser en flot skole, eleverne kommer ind i den ene, du bearbejder dem inde i skolen og så kommer de ud med deres eksamensbevis i den anden ende. De elever der kommer ind, de nye, jo bedre de er fra start af, jo bedre produkt de er, om det er fra folkeskolen, fra GU eller andre eksamener, jo højere standard de har inden de kommer ind i skolen og jo bedre undervisning de får, jo bedre rammer de bliver tilbudt, jo flere studerende der kommer ud af den anden ende med et eksamensbevis. De kommer hurtigere ud. De har en meget meget højere standard.

 

Det kan godt være at det lyder som en mantra, men tingene hænger sammen.

Tak.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og forskning. Og Ruth Heilmann efterfølgende.

  

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til den sidste ordfører Palle Christiansen, så skal jeg udtale, at jeg overhovedet ikke kan modsige de der blev fremsat. Det er jeg fuldstændig enig i. Selvfølgelig, hvis man har et godt grundlag og hvis man så starter uddannelsen, så kan man også have intentioner om at have det bedst mulige for at gennemføre en uddannelse og det er netop på baggrund deraf, at vi derigennem ikke er uenige.

 

Og fra landsstyrets side og da han gerne ville høre en klar stillingtagen og de ens uddannelser, der kan tages både i Grønland og i Danmark om den studerende selv har mulighed for at vælge dem, og at man åbner muligheden om hvad landsstyrets stillingtagen er. Som sagt så er der divergerende meninger, der er nogen der siger, at man allerede har denne mulighed. Og der er nogen der siger, at der er nogen der har det dårligt.

 

Jeg selv mener, at vi skal konkurrere mellem uddannelsesstederne i Grønland og Danmark, så er det i orden. Men at det er hele landsstyret der har fremsat disse overfor landsstyret og overfor landstinget.

 

Og med hensyn til Kandidatforbundets ordfører, der vil jeg sige, at detaljerne i forordningsforslaget og at man så fremsætter ud af sammenhæng, jeg mener, at det skaber alt for stor usikkerhed. I den forbindelse så må man sige, at mange redegørelser som landstingsmedlemmerne og grupperne og alle landstingsmedlemmerne er enige om et, at der er alt for stor administration i Grønland. Den må formindskes. Og vi må lave nogen besparelse på nogle områder, og det er netop på det område, det der vedrører disse bemærkninger omkring besparelser.

 

Og at man har lavet nogen besparelser, hvor mulighederne for 2.000,00 kr. så har man på baggrund af besparelse fået den nedsat til 1.500,00 kr. om måneden. Og jeg mener, at det at lave nogen besparelser som for eksempel tilskud til buskørsler som har haft et stort administration og bogindkøb, og så er der en hel masse bånd som skal sendes over atlanten flere gange, og det gør at der er store administrative omkostninger og det kommer ikke ned til studerende.

 

Og vi er i landsstyret fuldstændig enige i, om at vi må formindske vores administrationsomkostninger og heldigvis er der også flere der går ind for det. Flertallet går ind for at det skal formindskes og det er derfor jeg tager udgangspunkt i forordningsforslaget i mit andet indlæg, og det er på baggrund deraf, at jeg opfordre til at det er kultur og uddannelsesudvalget, der genbehandler emnet.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Ruth Heilmann udover partiordførerne.

  

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Tak. Jeg siger tak for de faldne bemærkninger. At den bliver revurderet i udvalget. Selvfølgelig er det vores pligt og i forbindelse med revurdering, så  er der ud fra partiernes ordførerindlæg vi skal behandle det.

 

Jeg har lagt mærke til, at Atassuts ordførerindlæg, selvfølgelig støtter de mindre administration og finder smidiggørelse vigtig og sagde også, at man fra Atassut hilser samarbejdet velkommen, men intensionen er at man ikke får forringet de uddannelsessøgendes vilkår. Flere nævnte at man ikke forringer de uddannelsessøgendes vilkår som Kandidatforbundet har nævnt det. Idet de siger, jeg citerer på vegne af Kandidatforbundet ”med hensyn til de uddannelsessøgendes vilkår og ikke mindst at økonomien så kan vi accepterer, at der sker en forringelse”.

 

Og Demokraternes ordfører nævnte, at de studerende allerede har nogen problemer ved at tage uddannelser væk fra hjemmet og de vante omgivelser. Selvfølgelig tænker man også på, at dem der er nødsaget til at bo i kollegierne.

 

Og Inuit Ataqatigiit sagde også følgende, og jeg citerer ”Inuit Ataqatigiit anser det som vigtigt at de uddannelsessøgendes vilkår ikke forringes”. Og det samme også fra Siumut.

 

Så har vi næsten samme udmelding. Derfor vil jeg også finde det meget vigtigt at udvalget får god tid til at behandle denne igen ligesom Doris Jakobsen fra Siumut nævnte, at vi skal have samråd med KIK og her er det de studerendes vilkår, der bor i kollegiers vilkår, at vi så har en dialog om dem, det er vigtigt.

 

Selvfølgelig har vi i princippet ikke noget imod reformen, men når man nævner reform, så er det en reform. Det er en reform som fremmer de studerendes egne initiativer.

 

Selvfølgelig har vi ikke noget imod besparelser på administration, men man skal ikke give de studerende hovedpine i at vi laver nogen besparelser på administrationsområdet.

 

Da vi forhøjede uddannelsesstøtten med en midlertidig forhøjelse på 5%, så ser de studerende selvfølgelig frem til at landstinget i dag også fremlægger noget, der ikke forringer deres vilkår. Også ved andenbehandlingen og ikke mindst ved godkendelse af disse, at vi i samlet enighed bliver enige om at de studerendes vilkår ikke bliver forringet.

 

I forbindelse med at man høre de studerende, så kan man fornemme, at de bemærkninger der blev sagt, at man ikke bør lave en reform for reformens skyld, hvis dette vil medføre forringelse. Det er det de har udtalt. Det har ikke noget imod deres vilkår der er gældende, men de kan ikke accepterer, hvis der laves noget, der forringer disse. Det er alle disse forhold vi må og bør tænke over i forbindelse med udvalgsarbejdet ligesom Doris Jakobsen kom ind på, at KIK har tiltag om med hensyn til de studerende i Nuuk og deres busbetaling på 500,00 kr. at de vil rette henvendelse til kommunen vedrørende dette.

 

For hvis kommunen ikke vil være med til at betale dette, så må vi også overveje hvilken løsning vi kan finde på det område. Det er fuldstændig korrekt at de selv får ansvaret for styringen af deres egen uddannelsesstøtte. Men især dem der starter på GU og at de får en god opstart og at de får et godt grundlag for at starte.

 

Jeg mener, at det er meget meget vigtigt, idet der er flere man gerne ville have for eksempel hvis en familie har haft mange børn, så har de også masser af udgifter, og derfor med hensyn til dem  der ikke går videre i deres uddannelser, at man også giver et godt grundlag med hensyn til dem der starter på uddannelse første gang, det er også dem vi skal huske på.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er der Per Berthelsen fra Demokraterne.

  

Per Berthelsen, Demokraterne.

Fra Demokraternes side har vi allerede tidligere formodning om at der er uenighed iblandt landsstyremedlemmerne og at vi påviste det, det er vi taknemmelige for.

 

De der udtalte uenighed blandt landsstyremedlemmerne.

 

Med hensyn til administration og den dyre administration og at vi må lave besparelse  på dette område, så skal det forstås således, at vores nuværende administrationskompleks har mange ansatte der slet ikke laver noget, således at formålsløse ansættelser sker.

 

Fra Demokraternes side har vi fremsat et besparelsesforslag blandt andet at støtten til bogindkøb bibeholdes, at som engangsvederlag årligt, således at den store såkaldte store administration skal formindskes. Idet vi på baggrund af erfaringerne kan se, at de forskellige uddannelser, hvilken værdi de har i forbindelse med en teoretisk uddannelse. Således at de kan ikke være så svært at løse problemet i dette område.

 

Ja, uden brug af ordet besparelser, så lad os realiserede idet vi fra Demokraterne gentagne gange har sagt ligesom Palle også lige har sagt, at vi altid siger, at et råddent kød, hvis den bliver puttet i kødmaskinen, så vil resultatet ikke blive meget lækkert. Det siger vi på ene side at den kvalitet vi har, lad os sikre denne kvalitet inden vi putter kvaliteten i kødmaskinen, idet vi regner med, at resultatet vil være som vi ønsker det. Det har vi også gentagne gange sagt om disse resultater og at Demokraterne kan være med i drøftelserne om i realiseringen, hvis alle disse mange flotte ord blev fremsat som realiserbare løsninger.

 

Som sagt fra Ruth Heilmann, Siumut, det må vi sikre med hensyntagen til brugerne, nemlig de uddannelsessøgende ikke får ringere muligheder.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er der landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke.

 

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til Ruth Heilmanns indlæg, så skal jeg lige påminde om, at vi snakker om en forordning og ikke snakker om de enkelte uddannelsessøgendes problemer, som vi ikke kan løse her i salen. Derfor generelt så konstaterer jeg, at der er generel tilslutning til forslaget. Derfor håber jeg, at disse tilstande kan tages op til drøftelse i udvalget.

 

Og med hensyn til Demokraterne og deres bemærkninger, så vil det være nærliggende at tie. Ja, med hensyn til det er det underligt, at 8 landsstyremedlemmer skal hele tiden være enige, det er ikke et særsyn her på jorden. Men vi tager altid beslutninger af hvilke forhold vi vil fremlægge. Det skal man ikke tage så alvorligt og der er ingen grund til at puste det op.

 

Og mine bemærkninger bliver vurderet således af vedkommende at jeg ligesom har sagt at vi i vores direktorat ikke har nogen beskæftigelse til vores ansatte, men sagen vedrørende uddannelse, det vi har misbrugt de ressourcer i denne forbindelse, og at de uddannelsessøgende skal have et ansvar og vi ville gerne uddelegere denne ansvar til de uddannelsessøgende. Ja, uddannelsessøgende bliver nødt til at arbejde hårdere for at kunne opnå bedre resultater og få et større medansvar. Det er det at vi i forbindelse med vores intentioner om selvstyre er meget passende. Jeg ønsker en god arbejdslyst til udvalget.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Forinden vi går videre til næste punkt så skal jeg udtale, at vi snakker om forslag vedrørende uddannelsesstøtte og det er ikke ønskeligt at man kommer ind i andre mulige emner. Så er det Ruth Heilmann og efterfølgende Jens Napaattooq.

  

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Til landsstyret så vil jeg lige præcisere, at jeg ikke snakker om enkeltpersoner, men at Nuuk er det største uddannelsesby og forholdene er meget alvorlige. Det er på baggrund deraf jeg har udtalt mig herfra.

 

Og afslutningsvis vil det være til gavn for dig, at vi i udvalget har vores egne målsætninger og vores faldne bemærkninger vil blive nævnt og tages beslutning til alles tilfredshed. Og derfor mener jeg, at vi bør være enige alle sammen også landsstyret, hvor vi ikke siger nogen imod blot for at være i opposition.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Jens Napaattooq, Siumut.

  

Jens Napaattooq,  Siumut.

Denne sag, den er blevet behandlet meget omhyggeligt, hvor man har haft et tæt samarbejde med samtlige aktører og det er det som landsstyret har sagt, det er helt korrekt og sagsbehandlingen er blevet alt for lang og siden dengang den blev startet  under  Lise Lennerts tid, at med hensyn til hensigten omkring reformen, så har Jonathan Motzfeldt fået ansvaret og derefter, så er det Aqqaluk Abelsen, der har fået ansvaret. Og på baggrund af Aqqaluk’s sygdom, så har Finn Karlsen haft en kort ansvarsperiode, og  derefter så er det Ruth Heilmann, hvor det blandt andet nu er Henriette Rasmussen som har ansvaret på uddannelsesområdet.

 

Og nu hvor landsstyret sagde at et flertal går ind for at tage beslutninger af landstingsforordningen besluttes i sin foreliggende form, så må vi klart udtale, at vi fra Siumut sagde, at en sådan tilpasning overfor de studerende, så mener vi, at det er hensigtsmæssigt.

 

Men uanset det så skal vi udtale overfor landsstyret at kollegiebyggeri er meget dyrt og man har til hensigt, at man tager en løsning uden forringelse, og det er så den hensigt man skal revurderer. Og det er det som Doris Jakobsen har sagt. Og jeg indstiller venligst at dette bliver nøje vurderet i udvalget.

 

Da så Joorut kom ind på her, så er det anmodning om at der ikke sker forringelse af de studerende vilkår i Danmark, og det er det fordi man kan være bange for, at de studerende i Danmark får dårligere vilkår, og det er overhovedet ikke hensigten. Og derfor med hensyn til reformarbejdet får lavet en løsning, der ikke indebære forringede vilkår, det er også det som jeg gerne vil indstille overfor landsstyremedlemmet.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Jensine Berthelsen, Atassut, efterfølgende er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

  

Jensine Berthelsen, Atassut.

De uddannelsessøgende støtter deres vilkår og vore gode hensigter, så skal vi ikke prøve på at gøre det negativt. Det vi grundlæggende alle sammen er enige, jeg siger til landsstyremedlemmet og med hensyntagen til at landsstyret også kan tage en anden holdning med hensyn til § 1 stk. 2 og 3 og præcisering heraf. Jeg konstaterer også at landsstyret er rede til en eventuel ændring, således at mulighederne for at tage til udlandet kan realiseres.

 

Det er meget glædeligt at landsstyret er åbne overfor det. Fra Atassut kan vi konstaterer at landsstyrets bagland er ikke tilfredse med den størrelse af beløbet der kan lånes pr. måned. Vi fra Atassut vil være realistiske også fordi vi skal bane vejen for de uddannelsessøgende ikke bliver i stand til at klare deres økonomiske forpligtelser, således at man senere i sin uddannelse ikke skal prøve på at tage en eller anden form for arbejde.

 

Man vil forhøje beløbet og at man så skal så vidt muligt undgå at uddannelsessøgende ikke længere kan klare deres økonomiske forpligtelser. Det er det vi vil have klare regler om. Derved hvad angår klageinstanser som man prøver på at uddelegere til landsstyret til Siumut og Inuit Ataqatigiit. Derfor vil jeg inden udvalgsbehandlingen, den forbedring således at ulemper og fordele, det vil jeg meget gerne vide fra landsstyret i forbindelse med denne klageinstans også fordi jeg konstatere at landsstyrets bagland ikke støtter den i deres hensigter.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, dernæst Palle Christiansen, Demokraterne.

  

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Så vidt jeg kan høre er udvalget åbne overfor en gennemgribende behandling af sagen inden andenbehandlingen og at vi også derved kan komme i kompromis med hinanden. Og dette er også den hensigt man har.

 

I denne forbindelse mener jeg, at det ville være passende af nævne undersøgelsen der er forestået af DKIK med hensyn til de afbrudte uddannelser som er foregået fra den 6. til den 9. marts. Hvorfor disse uddannelsessøgende stopper deres uddannelse. De undersøgelser der er foretaget her vil jeg henvise til i udvalget til at gennemlæse også fordi de har en stor relation til det emne vi har i øjeblikket. Ja eftersom alting relaterer til hinanden, så vil jeg også anbefale, at disse tilstande også bliver vurderet og analyseret og vi ser frem til fra Kandidatforbundet, til at være med i arbejdet under andenbehandlingen.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Palle Christiansen, Demokraterne.

  

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Det er sådan lidt til de fleste her i salen. Alle kommer ind på at vores administration er for dyr, så vil jeg spørge, er den det. Eller får vi bare få resultater ud af det. Hvis vi ville anskue det er resultaterne udeblevet. Der er ikke nok resultater i forhold til den investering vi lægger i uddannelsesområdet. Så kunne man så prøve sådan noget fejlsøgning.

 

Hvor ligger fejlen. Hvorfor får vi ikke nok for pengene. Den kan ligge 2 steder. Den kan ligge i embedsværket, den kan ligge hos politikerne. Så skal vi så finde ud af, hvor er det så det ligger henne. Havde den ligget i embedsværket, så havde vi jo nok set at der har været stor udskiftning i de folk. Det har vi ikke set.

 

Ergo må fejlen ligge på den politiske side. Og hvad er fejlen så fra det politiske hold. Det er jo nok at de retningslinier man udstikker fra sine embedsmænd. De har ikke været gode nok. Det har ikke båret os ind til de resultater vi alle sammen efterlyser. Så det kan vi jo så tænke lidt over.

  

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Doris Jakobsen, Siumut for en kort bemærkning også da det er for 3. gang.

  

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Det bliver ganske kort.

Først med hensyn til bemærkningen fra Atassut, at lånebeløbet fra 1.500,00 til 2.000,00 kr. at det er de overvejelser man har fra Inuit Ataqatigiit og Siumut, at man kan være påpasselige med om det kan give nogen overbebyrdelse til den studerende. Med hensyn til overbebyrdelsen, så mener jeg selvfølgelig, at når vi giver studerende mulighed for at optage 2.000,00 kr. lån om måneden. Hvis vi giver dem den mulighed, så skal vi også overveje at den er den studerende selv, der er ansvarlig for hvor stort beløb de kan låne. Det er ikke sådan, at de skal låne disse beløb om måneden, det er blot en mulighed, overfor de studerende og den studerende selv, der har ansvaret for hvordan han vil bruge disse midler.

 

Og derfor med hensyn til DKIK’s selv ikke har noget imod, at hvis såfremt disse 1.500,00 kr. bliver forhøjet til 2.000,00 kr. Selvfølgelig kan man også tænke på at når tilskud bliver fjernet og når man så får lånemuligheden, så må de studerende også tænke på om de behøver den eller skulle købe dem eller låne dem fra biblioteket eller kopiere en bog. Selvfølgelig er det i den studerende egen frihed, vi kan ikke tvinge dem til at de skal låne de midler om måneden hver gang. Men jeg mener, at vi alle sammen fra partierne og Kandidatforbundet, at de krav og ønsker der allerede er blevet fremført, og man kan også forstå, hvad det er man finder vigtigt.

 

Og at den overgår til udvalgsbehandling. Og det er det der er nødvendigt.

 

 

Augusta Salling, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dermed er dagsordenspunkt 163 færdigbehandlet forinden andenbehandlingen og overgår til udvalgsbehandling i kultur-, og uddannelsesudvalget.

 

Og nu er det punkt 57. Og det er landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit der har stillet forslaget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8. mødedag, torsdag den 13. november 2003, kl. 16:36

 

 

Punkt 57

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om formulering af Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner, herunder hvorledes vi kan fremme en socio-kulturel forskning, der hjælper os med at udvikle bedre uddannelse af børn og unge til opnåelse af bedre resultater i skolen og samfundslivet.

(Agathe Fontain)

 

 

Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg hilser forslaget til forespørgselsdebat om formulering af Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner velkommen.

 

Så vidt det er mig bekendt sluttede Grønlands Hjemmestyres forskningspolitiske handlingsplan i 2000. Det er på tide at dette emne tages op, og vi giver nogle signaler til vore institutioner om hvilke forskningsbehov vi fra politisk hold finder for vigtigt. Jeg mener endvidere, at dette emne er vigtigt først at drøfte i landstinget.

 

Der er mange der tror at forskning kun er noget de lærde beskæftiger sig med eller at forskning i Grønland kun er videnskabelig forskning på indlandsisen. Det er det jo også, men det er også politikerne i hjemmestyret der bør sætte mål for forskning. Ikke med den intension at dikterer forskerne, men for at være i dialog med dem. Derfor har jeg heller ikke taget det op som et beslutningsforslag, men en forespørgselsdebat, hvor vi kan identificerer hvordan Grønlands Landsting prioritere. Strategi for dansk/grønlandsk polarforskning 2003, giver os udmærkede pejlemærker og intentioner som man kan få inspiration fra. Selvom strategien har været til høring i hjemmestyrets institutioner og kommissionen for videnskabelige undersøgelse i Grønland, som har lavet strategien også er rådgiver for landsstyremedlem for forskning, synes jeg ikke, at det skal afholde landstinget fra at gøre sig sine egne mål og overvejelser.

 

Efter min mening har socialforskning og videre en sociokulturel forskning i dette land været en stor mangelvare i mange år. Forskning har ikke været til nogen hjælp i forbindelse med løsning af vore sociale problemer og det daglige resultater for de grønlandsktalende børn igennem hele uddannelsesforløbet.

 

Vi starter nu Atuarfitsialak i Grønland. For at dette kunne lade sig gøre, har mange gode kræfter udarbejdet kimen til at udvikle en grønlandsk skole på landets betingelser. Dette bør følges op af en sociokulturel forskning, der giver os nogle svar på hvad vi bedst gør, når vi ser skævheder i samfundet, som især gør børn og unge til sorteper.

 

Jeg er enig i den gamle handlingsplans vurdering af at målene for forskning i Grønland i bredeste forstand kan bidrage til forbedring af livskvaliteten for landets befolkning.

 

Med disse ord kaster jeg bolden op til en god og frugtbar debat om fremtidig forskning i vort land.

 

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Nu er det landsstyremedlem for kultur-, uddannelse og kirke som skal give svar.

  

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Jeg hilser forslaget til forespørgselsdebat om formulering af Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner velkommen.

 

Det er korrekt som forslagsstilleren anføre, at den eksisterende forskningspolitiske handlingsplan som landstinget vedtog i 1997 kun rækker frem til år 2000. Det er derfor vigtigt at landstinget drøfter en ny formulering af i det forskningspolitiske målsætninger og behov, således at vore forskningsinstitutioner får signaler om hvilke forskningsbehov vi har, som vi finder fra det politiske hold vigtige.

 

Jeg vil indledningsvis kort nævne de forskningspolitiske målsætninger og indsatsområder som landsstinget tidligere har vedtaget.

 

De overordnede mål for forskning i Grønland er at den skal bidrage til forbedringer af livskvaliteten på befolkningen. Anvendes aktivt i den samfundsmæssige udvikling, understøtte en bæredygtig udvikling af landets ressourcer og indgå i løsning af de socioøkonomiske og kulturelle problemer, det følger af en hastig samfundsudvikling.

 

I den eksisterende forskningspolitiske handlingsplan er der udpeget en række indsatsområder. Den eksisterende forskning indenfor miljø-, natur og ressourceområdet skal sikres og styrkes. Samfunds-, og erhvervsudvikling, rammebetingelser for erhvervsudvikling, kulturhistorie og sprog, sociale og velfærdsmæssige forhold, sundhed og ernæring.

 

Landsstyret har etableret en pulje til forskningsfremme hvor forskerne kan søge støtte til forskningsprojekter. Projekter indenfor indsatsområderne prioriteres. Puljens størrelse er på knap 1 mill. pr. år. Antallet af kvalificerede ansøgninger overstiger langt puljens formåen. Derudover vil jeg nævne at landsstyreområdet har lagt stor vægt på forskeruddannelse så vi kan få uddannet flere grønlandske forskere. Grønlands Hjemmestyre og Ministeriet for videnskabelig teknologi og udvikling har indgået en aftale om samfinansiering af 2 PHD-studenter for 2003 stigende til 3 stipendier i 2004 og 2005, med det formål at styrke forskningsudviklingen og forskerrekrutteringen i Grønland.

 

Det vil således være optimale forskeruddannelsesstuderende i gang med en 3-årig forskeruddannelse fra 2004.

 

Viden er en helt afgørende forudsætning også for erhvervsudviklingen. Der er  i dag begrænset samspil mellem videninstitutionerne og erhvervslivet. Etableringen af center for arktisk teknologi er dog et eksempel på starten af et sådant samspil. Centeret er dannet i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby og bygge-, og anlægsskolen i Sisimiut. Opgaven er blandt andet at formidle forskning og innovation indenfor bygge og anlægsteknik, miljø og råstofområdet samt energiproduktion. Denne model kan også bruges indenfor andre erhvervsområder.

 

Det er landsstyrets mål at en større del af støttemidlerne til erhvervsformål fremover rettes mod udviklingsorienterede formål. Dette vil have konsekvenser for formulering af den næste forskningspolitiske handlingsplan.

 

Jeg er som nævnt enig i at det er vigtigt at landstinget debattere de forskningspolitiske målsætninger. Jeg er ligeledes enig i at socialforskning og sociokulturelle forskning rettet mod børn og unges vilkår har været en mangelvarer. En af årsagerne til dette er at der ikke findes forskningsmiljøer som direkte beskæftiger sig med socialforskning og med børn og unges uddannelse og deltagelse i samfundslivet i Grønland.

 

Dette vil landsstyret medvirke til at rette op på gennem etableringen af Ilimmarfik. Det er planen at integrere socialrådgiveruddannelsen således at der oprettes et institut for sociale forhold, hvor socialforskning naturligt vil være en hovedopgave. Ligeledes er det planen, at integrere Inerisaavik og oprette et institut for uddannelsesforskning, som vil udfører forskning rettet mod børn og unge som kan danne grundlag for at udvikle bedre uddannelse af børn og unge.

 

Landsstyret fremlægger på denne samling lovforslag om videncenter om børn og unge. Etableringen af et sådant center vil styrke mulighederne for forskning i børn og unges vilkår i Grønland.

 

Et nærmere samarbejde med Ilimmarfik bør undersøges. Det er en forudsætning for videreudvikling af den grønlandske forskning at samle og udbygge forskningsmiljøerne som det er foreslået i Ilimmarfik.

 

Jeg vil dog også gøre opmærksom på at udvikling af uddannelses og forskningsmiljøer er en langsigtet og fremtidsrettet opgave. Det tager tid at opbygge et frugtbart forskningsmiljø, men en forudsætning for at komme videre er at gå i gang.

 

Jeg vil med disse ord ønske landstinget en god debat om vore fremtidige forskningspolitiske målsætninger og behov.   

  

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet, så er det partiordførerne, først Doris Jakobsen, Siumut.

  

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Udviklingen af Grønlands Hjemmestyres forskningspolitik og herunder fremme af det sociokulturelle aspekt af forskningen samt udviklingen mod en bedre uddannelse af vore børn og unge, har vi i Siumut følgende bemærkninger til jeres forespørgselsdebat:

 

Lad os begynde med at udtrykke vores glæde over at vi gennem dette forslag bliver givet mulighed for at markere vore holdninger til en ny vurdering af vores forskningspolitik. Vi mener også fra Siumut at det er rigtigt, at få denne drøftelse. Det er med glæde at vi erfarer landsstyrets vilje til at videreudvikle forskningsområdet, hvilket vi også har bemærket og udtrykt i finanslovsforslaget.

 

Vi skal benytte anledningen til at drøfte selv at vores forskningspolitiske holdninger vedligeholdes og at den tilsvarende økonomi hidtil sikres. Vort land har i århundrede været genstand for forskning, vores kultur, vores levevis, vores natur og vore omgivelser, vores erhvervsliv med mere har tiltrukket mange forskeres interesse.

 

Vi mener i Siumut, at det er vigtigt at vi til alle tider, at holde liv i målrettet forskning og gerne i samarbejde med andre lande. Vi er vidende om at mange forskningsprojekter desværre ikke altid kommer vores befolkning til gode, mens andre landes forskningsmidler har stor glæde af de resultater der opnås. Som eksempel kan vi nævne forskningsprojekterne på indlandsisen. Grundlæggende må vi forlange at igangværende og fremtidige forskningsprojekter som foregår i dette land må komme samfundet og befolkningen til gode. Her er det vigtigt at stille os selv disse spørgsmål, hvilke mål har vi sat for at de fremtidige erhverv og hvilke mål har vi opnået. Hvem har glæde af de mange forskningsresultater. Vi skal ikke fremme forskningen for forskningens skyld. Tværtimod skal vi sikre forskningen er relevant for samfundet og befolkningen. Vi må med andre ord sætte os helt klare og tydelige mål i den fremtidige forskning.

 

Vi mener i Siumut, at forskningen i højere grad må tage sit i det muligheder vort land og herunder gælder især uddannelserne knyttet hertil. For eksempel har vi brug for mere viden på bygge og anlægsområdet, her tænker jeg på den tekniske viden om boligbyggeri i arktiske egne.

 

Det er derfor værd at nævne at opstarten af arktisk ingeniøruddannelse  på bygge og anlægsskolen i Sisimiut, et projekt som Sisimiut også støtter økonomisk. Denne uddannelse har givet mulighed for at forske blandt andet i konsekvenser af olieforureningens virkninger på skaller fra krabber, hvor forsøgene har givet gode resultater. Også forsøg med anvendelse af solenergi til opvarmningen giver forhåbninger for fremtiden, ligesom der er opnået gode resultater i forsøg ved anvendelse af sand til en masse andet.

 

Disse eksempler på en forskning der tager afsæt i vort lands muligheder viser  med alt tydelighed, at sætte lid til en fremtid i grønlandsk forskning. Vi mener, at resultater opnået gennem grønlandsrelaterede forskning i dette tilfælde vil være til fordel for bygge og anlægssektoren under et og for de enkelte entreprenører.

 

Med initiativer i Sisimiut i tankerne er der nærliggende at opfordre til at opfølgning af lignende aktiviteter hvor man anvender forskningen på baggrund af landets muligheder og anvendelse af de i landet tilgængelige råvarer.

Vi er vidende om at der i snart i en lang årrække har eksisteret kontroverser mellem aktørerne indenfor fiskeri og fangerne, nemlig mellem biologisk forskning og udøverne af disse erhverv. Derfor er det for vores grundlæggende vigtigt at understrege at det er en af disse spørgsmål inddrages i undervisningen allerede i folkeskolen i betragtning af at forskning til stadighed foregår og uden tvivl vil blive forstærket og at børn må gives den indlæring i landets forhold som de har brug for.

 

Desværre må vi nok indrømme at der er begrænsninger i vores viden om vort eget land. Jeg kan tage mig selv som et eksempel. Vi mener i Siumut, at vi må gøre noget for at sikre at vore børn har god viden også inddrage hele samfundet.

 

Et beløb på en mill. kr. årligt til forskningsformål er et meget lille beløb og dette anføres også i landsstyremedlemmets svarnotat, andre lande bruger ofte 3-4 % af deres bruttonationalprodukt til disse formål og her taler vi for manges vedkommende  om beløb i milliardklassen. Jeg kan som et eksempel nævne sådanne midler også er til gavn for landets produktion.

 

Vi er i Siumut helt enige i planerne om oprettelse af økonomiske råd som kan være en vigtig katalysator i vores økonomiske base for udviklingen af selvstyre, hvilket også er budskabet i selvstyrekommissionens betænkning. Et sådant råd skal være uafhængigt og der skal gives mulighed for at påpege politisk upåagtede muligheder, ligesom de skal være i stand til at påpege svagheder i den førte økonomiske politik.

 

Vi glæder os i Siumut til etableringen af Ilimmarfik idet vi er overbevist om at hensigten med at samle de højere uddannelser under et vil akkumulere i en større viden.

 

Vi skal udvikle vores mulighed i samhandlen med andre lande og på dette område kan vi drage nytte af handelsskolerne til at fremme forståelsen for handel og for at fremme kvaliteten i vores handelsudvikling.

 

Et andet eksempel kan være at vi gennem Nuka A/S fremmer udviklingen omkring vores forædling af vore råvarer til grydeklare produkter for derigennem at tage kampen mod de mange importerede varer. Ethvert produkt som er konkurrencedygtigt og som der skabes en voksende efterspørgsel efter, vil bevirke en faldende pris og større omsætning og indtjening.

 

Vi glæder os i Siumut til etableringen af Ilimmarfik idet at vi er overbevist om at hensigten med at samle de højere uddannelser under et vil akkumulere i en større viden til eksempel vil en samlet og større viden give et væsentlig bidrag til socialuddannelser og socialarbejdere.

 

Hvis vi skal set er øjeblik på vort lands hovederhverv, kan det ikke siges at det på dette område forekommer nogen egentlig forskning. Det kan skyldes at vi mangler den ekspertise der er nødvendig, hvorfor vi bør rette blikket til Island, Finland og andre lande, der har tradition for forskning på dette område.

 

Den sociokulturelle forskning har været foregået gennem mange år, til et eksempel i Knud Rasmussens tid dannede vigtig forskning, må vi efter vores mening prioriterer. Vi er af den overbevisning at det offentlige gør en god investering i at støtte forskningen, da det derved sikres at befolkningen får adgang til væsentlige informationer. Så skal vi opfordre til at man kortlægger de forskningsmæssige behov vort land har og hvad der er der vigtigste.

 

Med disse ord skal vi udtrykke håbet om de initiativer der er blevet nævnt i dag vil være med til at fremme forskningsmiljøet i Grønland. Tak.

 

 

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Doris Jakobsen, og den næste er Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Gudmand Rasmussen.

  

Vilhelm Kristiansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Forskningspolitikens formål er at landets befolkningens selvværd bliver øget. Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit at hjemmestyrets forskningspolitiske målsætninger bør fornyes.

 

Det forskningspolitiske målsætninger må formuleres således at disse er brugbare i den kommende forskningspolitiske indsats. Forslagsstilleren har da hun underbyggede sit forslag ret i, at der er et stort behov for at forske i befolkningens leve og kulturelle vilkår.

 

Derudover er der med henvisning til børneskolen hvor især de grønlandsksprogede elever  sakker mere og mere agterud. Behov for at ændre på disse kendsgerninger, hvorfor der bør forskes mere i vort sprog og kultur.

 

Ja, forslagsstilleren har så sandelig ret i at forskningen bør fokusere mere på vores daglige levevilkår. Vi er fra Inuit Ataqatigiit meget tilfredse med at man efter hårdt arbejde nu er ved at realiserer indførelsen af den gode skole. Indførelsen af den gode skole der er tilrettet i forhold til de realiteter vi lever under her i landet er noget vi har ventet længe på i mange år. Denne må følges op med større og mere indgående forskning idet vi må forsøge at opnå at børn og unge i fremtiden, der er meget sårbar under der vækstvilkår får forbedrede levevilkår at vokse under.

 

Dette er efter Inuit Ataqatigiits mening en vigtig og en omfattende arbejdsopgave der bør inddrages i det fremtidige forskningsmæssig indsats. Landsstyret har i sit svarnotat lagt vægt på, at forhold omkring vores liv og vores levevilkår er vigtige elementer i den fremtidige forskningspolitiske indsats. Heri er vi enige i, at de vilkår som samfundet må leve under herunder de kulturelle som specielt er rettet i forhold til indsatsen for børn og unge er mangelfuld og som man derfor bør gøre noget ved.

 

Ja, dette er meget godt, men alligevel vil vi opfordre til at indtil Ilimmarfik bliver en realitet bør man være smidig og benytte sig af alle tilgængelige muligheder samt fysiske rammer.

 

Her tænker jeg for eksempel på at man for eksempel også bruger Nordgrønlands Socialpædagogiske skole, hvilket vi vil opfordre landsstyret til at overveje benyttelsen af.

 

Vi støtter de 6-strengede forskningspolitiske målsætninger og vil supplere disse målsætninger med følgende mål:

 

Som det første kræver vi, at fiskernes og fangernes viden omkring den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling bliver inddraget i den fremtidige forskningspolitiske indsats

Vi gør bedre brug af de produkter der bliver skabt her i landet.

Nu til dag indføres der en stor mængde af kød produkter importeret udefra.

Denne hårde konkurrence der også indbefatter fiskeprodukter for ordrer til større forskningsindsats så vi kan opnå større gavn af vore levende ressourcer.

De nævnte områder bør inddrages af det i det forsknings politiske indsat idet samfundet bør have gavn af vore levende ressourcer.

Det nævnte forsknings politiske indsat ikke nogle mål vi blot har hentet ude i det blå.

Derfor skal vi gøre det klart for Landsstyret inden for de geografiske omgivelser lever der mennesker som bør have gavn af den forsknings politiske indsats.

Samarbejdet med andre forskere fra andre lande bør derfor have udgangspunkt i sociokulturelle indsats.

Med disse ord vil jeg på Inuit Ataqatigiits vegne takke Agathe Fontain idet hun dermed har været med til at realisere en klarere forsknings politiske indsats.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Vilhelm Kristiansen.

Og den næste bliver Gudmann Rasmussen, Atassut.

Gudmann Rasmussen, ordfører, Atassut.

Forslag til forespørgselsdebat om formulering af Grønlands Hjemmestyre Forsknings politiske handlingsplan af Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit har Atassut følgende bemærkninger til.

Det kan føles nemt at sætte målsætninger på baggrund af indsamlet forsknings viden ligesom det også kan føles nærmere at træffe beslutninger om måder og procedurer for at komme problem stillingerne til livs.

Det er derfor nødvendigt at formulere et Forsknings politisk handlingsplan.

Der er jo en kendsgerning at forskning kan være med til at udvikle pejlemærker og intentioner i forbindelse med udviklingen.

Specielt i disse år er det faktuelt bevist at forsknings resultater og viden kan benyttes med fordel.

Det er ligeså meget faktuelt at mangel på tilgængelige informationer tit forårsager fejl. 

Der er i dag ikke så mange forsknings aktive i vort land.

Det er derfor yderst vigtigt at samarbejde med udenlandske forskere.

Vi har allerede opnået gode resultater på det område - eksempelvis er vi begyndt med at at der foregår et forskningsmæssigt samarbejde på Bygge og anlægsskolen i Sisimiut.

Og Atassut er af den opfattelse at Bygge og anlægsskolen i Sisimiut danner god skole i advisering i forskningsmæssigt samarbejde.

Vi må få mere gavn af mulighederne.

Vi er bekendt med at der eksempelvis foregår forskning ved Angakkussarfik i Qeqertarsuaq hvor der forskes i natur og dens givne ressourcer i længere tid ad gangen.

Vi er således også bekendt med at de få Grønland ske deltagere der er med. Er med til at animere andre til at interessere sig mere for forskningen.

Vi må være med til at skabe større muligheder for vore egne potentielle unge forskere til at forske i udlandet.

Vi ved ligesom alle andre så er der behov for at breafe med hinanden.

Hvis vi åbner mulighederne for vor egne forsknings interesserede unge, kan vi rolig regne med at vi højere grad vil få gavn af dem her i landet.

Landsstyret udtaler bl.a. i deres svar at, hvis forskningen skal udvikles så er det nødvendigt at samle og udvikle uddannelse stederne.

Atassut regner med at vi vil nå målet inden for en overskuelig fremtid.

Men vi behøver ikke vente på koncentration af uddannelse stederne.

Det er således i dag at støtteberettiget forsker aspiranter for afslag på ansøgning om støtte p. g. a. begrænsede midler.

Atassut som en nødvendighed at man i forbindelse med formuleringen af fremtidig forsknings politik undersøger behovet for forsknings tiltag for potentiale forskere.

Eksempelvis inden for børnepædagogisk område - ansatte der har at gøre med erhvervs virksomheder mv.

Når vi har resultater fra disse undersøgelser vil vi få forudsætning for at prioritere forskningsområderne.

Atassut finder det også væsentligt at man i denne forbindelse prioriterer i henhold til samfundets behov.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale at nødvendig forskning om børn og unges vilkår uden yderligere forhandlinger prioriteres højt.

Naturligvis skal nødvendige forskning indenfor erhverv, uddannelser m.v. også prioriteres højt.

Disse er Atassut bemærkninger til Landstingsmedlem Agathe Fontain forslag til forespørgselsdebat.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Og den næste bliver Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Man kunne vælge at komme ind på mange forskellige problemstillinger, under temaet sociokulturel forskning.

Men vi vælger fra Demokraterne at fokusere på hvordan man kunne udvikle bedre uddannelse for børn og unge til opnåelse af bedre resultater i skolen og i samfundslivet.

Flere og flere unge kan ikke magte overgangen i puberteten fra barn til voksen.

Selvafgrænsning, samhørighed og personlig balance er noget de skal i gennem til vejen mod tilpasning til samfundets normer og regler.

Tallene fra institutioner for psykisk syge viser desværre, at der er en tendens til at flere og flere unge har mere eller alvorlige sindslidelser.

Om dette har været en stabilt stigende eller om i de seneste år er eksploderet er uvist, da man først for nogle få år siden åbnede op for modtagelse af sindslidende børn og unge.

Set i lyset af at Grønlands lille befolkning på 57.000 individer er det yderst alarmerende.

Hvad er det der slår fejl.

Som Landstyremedlemmet siger om det overordnet mål forskningen som Landstinget tidligere har vedtaget har bl.a. var at bidrage til forbedring af livskvaliteten i befolkningen.

Det kan godt være at der har været noget forskning der har bidraget med til dette, og hvis det er tilfældet er det yderst beklageligt.

Men der er ekstrem lang vej endnu.

Vejen bliver længere og længere, hvis der ikke snart gøres noget.

Børn og unge skal have nogle trygge rammer. De skal kunne eksperimentere inden for.

Jeg var med til et miniseminar til ungdoms psykiatri i forgårs.

Der påpegede de implicerede at tab og omsorgssvigt er de mest tydelige grunde til at flere og flere får sindslidelser.

Dette kunne være et interessant emne at følge op.

Er det alle de selvmord – dødsfald eller svigt fra familierne der forårsager for sindslidelser ungdommen igennem, eller er der tale om andre faktorer.

Efter at man er begyndt at tage ud på kysten har man fundet ud af at der er mange børn og unge i skolesystemet der lider af en eller anden form for psykisk lidelse.

Man havde ikke opdaget dem fordi de altid har været stille bagerst i klassen.

Man havde ikke opdaget fordi at man havde troet at de bare var nogle skarnsunger.

Hvordan bliver vi bedre til at få øje på børn der skal have hjælp.

Der er mange familier der føler sig magtesløse når de får konstateret psykiske lidelser hos deres børn. Pga. manglende viden om psykiske sygdomme. Man får skyldsfølelse. Man sidder og håber på at det nok skal gå over. Hvordan skal man også takle det.

Vi ved at kvaliteten af de unge vi får fra folkeskolen falder.

Er det nogens skyld, er det folkeskolens skyld eller er det simpelthen fordi at børnene har det psykisk dårligt at deres indlærings evne svigter.

Der er noget der er galt i samfundet.

Antallet af psykisk lidende personer stiger.

Hvad er det vi kan gøre for at uddanne børn og unge til livet.

Man har som jeg tidligere har nævnt for et par år siden åbnet op for børn og unge i ungdoms psykiatriens verden.

Har antallet af de sindslidende altid været så omfattende.

Kunne det være en af grundene til at der er så mange der holder op med deres uddannelser.

Er vi et folk uden vi vil sige det gemmer på et blødende sorg.

Det stigende antal af børn og unge med sindslidelser i Grønland er nogle der skal agere som medborgere i samfundet.

Hvordan skal man sikre at mindst mulige bliver syge.

Og det vigtigste hvordan vi som samfund skal forebygge det.

Det skal så lige nævnes at vi fra Demokraterne ikke tror at monument byggerier vil løse problemerne. De vil kun overskygge dem så disse kan vokse sig større.

Med disse eventuelle problemstillinger ønsker vi fra Demokraterne en god debat.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Marie Fleischer, Demokraterne.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag til forespørgselsdebat om formulering af Hjemmestyrets forsknings politiske handlingsplaner og herunder hvorledes vi kan fremme en sociokulturel forskning der hjælper os med at udvikle bedre uddannelse af børn og unge, til opnåelse af bedre i skolen og i samfundet.

Vedr. Agathe Fontain forespørgselsdebat har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til.

Jeg mener at det vil være mest hensigtsmæssigt at man ud fra indholdet af forespørgselsdebat starter ud fra bunden.

Nemlig at børn og unge under deres skoleophold og i samfundet, at vi bør gøre noget for at fremme deres vilkår, og det er det jeg i denne forbindelse vil præcisere over for Agathe Fontain.

Som vi i Kandidatforbundet finder vigtigt at hvis vi skal give børn og unge det bedst mulig ansvar i fremtiden, så er det dem der har den største interesse - selvfølgelig forældrene.

Derudover så er det som offentlige tilbyder nemlig, børnehaver og ikke mindst at man via børnehaver og gode skoleforhold som f.eks. børnehaver nok som er gode til at komme hen til.

Og skoler som ikke er faldet sammen. Men på den anden side er godt tilrettelagt og som er gode at op holde sig på. Både for børn og unge og for lærere.

Ikke mindst at vi har nok uddannede lærere og ved brug af disse så mener vi fra Kandidatforbundet at man kan opnå de mål man har sat forover.

Ligesom m.h.t. at vi har behov for højere uddannelsessteder så har mange der trænger til at blive renoveret.

Men en af det vigtigste målsætninger vi har i Kandidatforbundet er at man politisk prioriterer børns vilkår som et af det vigtigste.

Her er der behov for renovering af de enkelte byers skolers bygninger. Dem vil jeg også gerne gøre opmærksom på. Idet jeg mener at såfremt børn og unge i samfundet bedst muligt blander sig ind i det - at forhøje den - så er det at børn får trygge omgivelser og gode omgivelser. Og at de får en opvækst.

På baggrund af det så er det meget vigtigt, hvis disse i princippet bliver løst, så kan vi også med hensyn til det resterende vedrørende forskning give gode og solide fundamenter til. Og det er vi overbevist fra Kandidatforbundet side.

Og derfor hvis en der er en der bygger et hus skal han ikke skal bygge forgæves så må han først lave et solidt fundament til sit hus.

Afslutningsvis må jeg også udtale, at selvfølgelig med den viden vi har omkring forskningsområdet, at mange af dem kan udnyttes og hvilke overvejelser man fra Landsstyret

har i den forbindelse, det vil jeg gerne få at vide også fordi jeg har interesseret.

Fordi som et eksempel på fiskeriområdet og den modernisering der sker i landet.

Så har man i det kystnære fiskeri før man har startet de seneste 10 til 15 år som bl. a har givet både gode og utilfredsstillende resultater for samfundet.

Og de oplysninger der er hvordan kan man få dem brugt i det videre forløb - jeg mener det er vigtigt at. Det er blot eksempel idet jeg mener at sådanne arbejder kan videre føres til forskningsmæssige resultater.

Med disse bemærkninger har jeg ikke fr5emsat gode visioner, men m.h.t. at det Grønland ske samfund på sigt får forbedrede så skal jeg meddele at vi i Kandidatforbundet er parate til at være med i debatten

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Så er det forslagsstilleren Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

Til Landsstyret og til Partiernes besvarelse siger jeg tak.

Jeg mener at vi alle sammen har fundet overskriften spændende og at vi har mange store meninger til dem om hvordan vi skal gøre noget ved den.

Omkring videreførelsen af forskningen i fremtiden, og det allerede i gang værende tiltag i dag det er også spændende.

Det der blev nævnt – først skal jeg konkludere.

For det første skal der herskes tvivl om at vi bor i et meget spændende land, hvor andre udenlandske forskere med interesse vil forske i.

Og jeg mener at vi alle sammen ikke kun skal fokusere på disse udenlandske forskere alene.

Men vort land har også et behov for det forskningsmæssige område.

Og hvad er det.

Hvordan kan vi bruge forskningen for at finde til de bedst mulige veje til god samfunds videre udvikling.

I Landsstyrets besvarelse så nævnte hun forskellige initiativer og jeg mener det er meget klare udmeldinger og jeg siger tak til de forskellige Partiers ordførere.

Så skal jeg udtale at man i Bygge og Anlægs skolen i Sisimiut har taget initiativer i samarbejde med Center for Arktisk Teknologi, jeg mener det er nogle spændende samarbejder, som også kan bruges i fremtiden.

Fra Inuit Ataqatigiit kom man også ind på at man også forsker i hvordan vores fanger erhverv og vores kultur og levevis at man derigennem baner vej for det.

Det er korrekt at vi også kan tænke på hvordan vi selv kan sælge vore kultur udadtil.

At vi nogle ressourcer som ikke andre har, som vi også kan udnytte bedre - det må vi også gøre.

Da samtlige partiordførere så mener jeg at man også på det sociale området så finder man forskning me get vigtigt, fordi vi må forske de forskellige problemer vi har på det område, om hvordan vi bedst muligt kan gøre noget ved det til samfundets bedste.

Jeg mener at det er det som samtlige partier helt klart har peget på at vi skal have en større forskning inden for det sociale område.

Og her at man kan blande forskellige uddannelsessteder og Inerisaavik.

Vi tog beslutning i foråret at vi skal have et viden center for børn og unge. Den har vi alle sammen. Den har vi forvejen, men det bør hele tiden udvikles

Det blev nævnt fra Demokraterne det hænger meget nøje sammen med den seminar der blev nævnt omkring børn og unge psykiske lidelser. Og dette kan vi bruge i forbindelse med udbygning af disse social område.

Jeg mener også at det der blev fra sagt fra Kandidatforbundet det kan vi også gøre.

Og det er også meget vigtigt det der blev nævnt af fiskeriet som har et meget stort betydning for vores eksport, at vi ikke har nogen større forsknings mæssig glæde af den.

Og jeg har konstateret at man finder dette vigtigt - at der også forskes i det område.

Og at det bliver bedre om mere løbende i fremtiden.

Jeg siger tak til samtlige ordførere.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Agathe Fontain.

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne ud over partiordførerne.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Vi siger tak til Formanden.

Et forslag nemlig at man får udbygget forsknings initiativer i Grønland, det er meget godt.

Men at man fra Landsstyrets side næsten kaotisk og gør at man prioritering meget lettere.

Det er utilfredsstillende fra min side, idet udsagnet siger om at man næsten ikke kan komme uden om Ilimmarfik, i det videre arbejde. Det er ikke korrekt.

At man kan udbygge forskningen ved at man får dem samlet og de får det til at lyde som om at man kun kan udvikle forskning ved at få dem samlet.

Men flertallet kom også ind på at en enkelt skoles gode initiativer i Sisimiut – nævnte hvilke gode forsknings resultater der er opnået. Det skal vi ikke glemme.

fordi vi har også god EDB mæssig kontakt også til omverdenen. Vi skal have udnyttet dette, således at Bygge og Anlæg skolen i Sisimiut, forskningsmæssige initiativer også kan blive udbygget.

Ja, konklusion initiativer det kan selvfølgelig forsvares.

Men når man tænker på at tage 5 skridt i en by - at når man kan møde samarbejdspartnere, det er alt for overdrevet.

Derfor at man gør at man skal gerne skal sluge Ilimmarfik lettere den modsiger jeg lidt, idet Ilimmarfik som nu vil blive oprettet, hvor man har hentet ekstra ordinært mange midler fra samfundet.

Det farefulde ligger i at Landsstyret nu må prøve på at påvise, at den meget snart store bygning som bliver brugt ved at tage de mange midler, om hvordan den skal kunne udnyttes.

Og her prøver man på at afskrive uddannelses og forskningsmæssig initiativer.

Lad os sige at videns udbygning det er meget vigtigt.

Det er ligeså vigtig eller det er endnu mere vigtigt at man kan bibeholde vide.

Og det er at man så vidt muligt bibeholder personer der har viden og har arbejdet for. Og her det grundlæggende folkeskolen der er af afgørende betydning, det skal vi ikke glemme.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Per Berthelsen, Demokraterne.

Så er det Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit. Der har bedt om ordet.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Jeg er enig med Agathe Fontain da hun sagde at man kan fornemme at vi alle sammen med hensyn til den overskrift vi har, at vi alle gerne vil give input til den og uanset det - så har jeg korte bemærkninger.

Jeg mener det er meget vigtig overskrift vi behandler, og man herigennem m.h.t. at man fastsætter målsætninger omkring den fremtidige målsætning - det er på baggrund jeg er kommet op på talerstolen.

Jeg mener at det er meget vigtig i det videre arbejde, at man fastsætter gode etiske regler.

I den forbindelse så vil jeg også finde det vigtigt at forskere som f.eks. efter at have udspurgt personer, når de så fremkommer med nogle rapporter – den forskningsmæssige rapport så er det lige som om at deres arbejde slutter der.

Jeg mener at når man i femtiden, når man har snakket børn at man så vender tilbage og efter jeg har snakket med jer og den viden jeg har fået, den har det og det resultat.

Og disse oplysninger kan bruges i samfundets videreudvikling. På sådan og sådan måde.

Jeg mener at man derigennem kan opnå en balanceret dialog mellem forskere.

Forskere kan give input.

Jeg mener det er også det vil være meget ønskeligt at forskernes rapporter ikke blot ligges ned i skuffen og ikke blot kommer til et stade, at vi også stiller nogle krav.

At de oplysninger som de har samlet – at vi også kan udnytte dem i vores videre udvikling.

Fordi, når vi har forskellige debatter så fremsætter vi også mange forskellige ønsker om videre udvikling og udbygning.

Jeg mener at man bør knytte direkte kontakter til forskerne.

Jeg kan tage et eksempel, man kom ind på meget store administration i dag.

Så lad os diskutere at vi sammen med forskerne får dem udarbejdet en model der er tilpasset til dagens Grønland m.h.t.

Vi har Ilisimatusarfik og vi har også en administrativ institut som en afdeling og den bør – man bør give dem opgaver herfra.

Det er ikke sådan at vi fra starten af skal udnytte resultaterne.

Det er så en overskrifts krav.

Man kom også ind på at man er meget interesseret i det sociale område. Det er meget godt da det er min ressort område.

M.h.t. til sociokulturel forskning så kom i det store og hele ind på problemerne. Selvfølgelig er det vigtigt at man forsker i problemerne og der i gennem får undersøgt at i forbindelse med samfunds ændringen hvilke dårlige konsekvenser det har overfor personerne.

Og hvis man skal modsige det så er det vigtigt med forskning.

Men jeg mener at vi ikke kun alene skal fokusere på problemerne.

Hvis man skal have en sociokulturel forskning så mener jeg at det man plejer at overse, det er at man i familierne og i bygderne og hvilke stærke sider der er. Og jeg mener at vi bør være opmærksomme på det.

Der er mange mennesker som har viljen til at overleve, de har nogle viljer som de overvinder selvom de har store problemer.

Jeg mener disses redskaber for at kunne overleve problemer, de bør spredes ud til samfundet.

Jeg mener at det ikke kun er problemerne, men de stærke sider som også kan forskes i.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Først er det taknemlig at Landstingsmedlem Agathe Fontain har fremsat sådan en forespørgselsdebat.

Fordi hun efterlyser en fornyelse i Hjemmestyrets forsknings politik.

Vi har alle sammen nogle forskellige mærkesager.

Og vi finder alle sammen vigtigt det der relaterer sig samfundet børn og unge.

Fordi ud fra fremførelsen fra vores målsætninger så kan man udvide inputs vinkling til forskning i Grønland.

Vi kan jo ikke forske alt og alle i Grønland. Vi må have nøjere overvejelse og starte derfra.

Selvfølgelig m.h.t. samfunds og børn og unge forhold, det vægter vi alle sammen højt.

Vi kan have en god start på anlægsområdet som f.eks. at man få udbygget Siku Blok endnu mere, og få den udnyttet endnu bedre.

M.h.t. til den har bygget Siku Blok bør udbygges økonomisk, fordi derigennem så kan bevilge flere midler dertil.

Og dermed skabe opsætning her i landet og så bruge dem til udvikling.

De private investorer uden om det offentlige, det er dem vi har behov for.

Der bliver afsat mange midler i udlandet til forskning. Og disse midler er også meget gavnligt til landet egen udvikling på produktionsområdet. Heldigvis er Center for Arctic Institut for teknologi blevet opbygget. Og derigennem så er man i gang med nogle forskningsmæssige initiativer, og det har vi gode forordninger til således at det kan være gavnligt for erhvervslivet.

Fordi det også nogle gode og vigtige målsætninger i forskningsøjemed.

Men vores bemærkninger fra Siumut kom vi bl.a. ind på som noget vigtigt; oprettelse af Ilimmarfik selvom Demokraterne som ikke prioriter bygningen som et af de vigtigste.

Heldigvis så har vi alle sammen med beslutning i henhold til demokratiets spilleregler også med hensyn til vores mærkesager.

I vores 1. indlæg fra Siumut nævnte vi at hvis og såfremt man samlede forskellige uddannelses institutioner, så vil der skabes større viden.

Og den større viden vil indebære at vi får forbedrede resultater som f.eks. hvis man samler uddannelsesinstitutionerne i en forskerpark.

Så vil også socialrådgiverne deltage.

Og dermed hvis vi får større viden derigennem så vil disse - ud fra deres større viden få og gennemføre større hjælp.

Derfor er det også helt nødvendigt at vi får oprette et forskerpark her i landet.

Jeg stopper foreløbig her.

  Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Doris Jakobsen, Siumut

Så er det Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Først m.h.t. forslagsstilleren Agathe Fontain så vil jet endnu engang rette tak. At hun fremsætter et spørgsmål der vedr. forskning.

Og jeg vil også gerne sige tak til samtlige Partiers indlæg. Fordi vi derigennem fik et grundlag i Landsstyreområdet at lave nogle planlægninger i de kommende år vedr. forskning.

Og Agathe Fontains forespørgselsdebat så har man taget især stort omfang udgangspunkt i børn og unges vilkår.

Og jeg vil også særskilt takke Landstyremedlemmet for Familier og Sundhed for hendes indholdsrige bemærkninger.

M.h.t. forskning så er det helt korrekt at befolkningen har været træt af al den forskning der har været gennemført i landet.

Og det er heller ikke noget særsyn ikke kun alene - men i forskningen er det ikke noget særsyn, at forskerne selv udnytter den forskning og den lader den gå til andre forsker som kan gøre brug af den. Men det er kun meget få der melder tilbage til dem de har forsket i.

Jeg mener det er et vigtigt udsagn at den forskning der foregår i og omkring Grønland at den bør give resultater vi kan udnytte her i landet.

  Siumut og Inuit Ataqatigiits udmeldelser kom ind på og det er meget interessant og det er at forskning kan have noget indvirkning på erhvervs livet. Og den viden vi har på samfundsområdet det kan vi udnytte bedre ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at man forsker i disse.

Samt at den kulturelle viden og at den skal man være påpasselig med og at disse bliver registreret, jeg mener at det er af stor betydning.

Og jeg mener også at det bør vi også vægte i vores kommende udformning af forsknings politikken.

Og forbindelse med den traditionelle viden vi har omkring en meget stor samfunds omvæltning og hvis det bliver, jeg mener , at hvis vi mister disse, så mener jeg, at vi vil blive fattige. Jeg mener, at det er den vej vi skal gå, man har påpeget. Og med hensyn til Siumuts ordførerindlæg og det hun kom ind på, de er meget, meget interessante, at man har en forskning, som er tilrettet for erhvervsområdet, og at man kan udnytte forskning bedre på det område.

Demokraternes fremlæggelse fokuserer man meget på problemer. Selvfølgelig kan man ikke komme uden om disse problemer eller overse disse problemer. Jeg er derfor fuldstændigt enig i, at Landsstyremedlem for Familie og Sundhed sagde, at det ikke kun er –  at hvis vi kun fokuserer på problemerne så vil vi køre os selv trætte.

Jeg mener, at vi vil gøre os trætte. Derfor er det godt, Landsstyremedlemmet for Sundhed kom ind på vores stærke og ikke mindst vi må tage grundlag i disse vores forskningsmæssige udbygning. Og ikke mindst disses stærke sider.

Og til Demokraternes ordførerindlæg, som kom ind på selvmord, psykiske lidelser og vold. De opstår med hvilken grund, de opstår. Selvfølgelig kan man – kan det være vigtigt, at forske særskilt på disse og finde grunde dertil. Men fra Landsstyrets side så må vi side, at forebyggelse og forebyggelsestiltag.

Vi har meget stor viden eller vi har forebyggelsespolitik, så kan vi også undgå disse problemer. Generelt set med hensyn til det, der blev fremsat, det vil jeg rette en stor tak til. Og jeg vil blot sige, at i vores kommende udformning med hensyn til forskning, så vil alt disse bane grundlag. Og dermed siger jeg tak til det, der blev fremlagt.

Og afslutningsvis med lederen af Demokraterne – han er blevet varmt, at man kom ind og nævnte Ilimmarfik. Jeg skal lige nævne, at med hensyn til det, der gennemføres i Center for Arktisk Teknologi i Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, så er det to forskellige områder, hvor de i fælles finansiering, så har man skabt nye resultater.

Selvfølgelig er Ilimmarfik ikke en nøgle til forskning i den fremtidige forstand, men det er meget vigtigt, at vi har nogen visioner til oprettelse af Ilimmarfik. Og det vi sætter vægt på, også fordi Ilimmarfik harmonerer med vores visioner. Det er også det, vi skal prøve på at præcisere.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Og vi siger tak og den næste er Palle Christiansen fra Demokraterne og efterfølgende Vilhelm Kristiansen.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Jeg har lidt til Doris Jakobsen fra Siumut og så til vores Landsstyremedlem.

Først til Doris, som kommer ind på det med SIKU-blokken, som jeg  (baggrundslarm)….hvor gode vi er til at skabe ting i Grønland. Jeg vil bruge SIKU-blokken og så for at vise, hvor gode vi er i Grønland, men hvor god forskning kan være, fordi det var nemlig Arctic og DTU, der underkendte SIKU-blok, som et egnet bygningsmateriale.

De har nemlig bevist og det blev også bevist i bygningen også der blev lavet i Narsaq, at SIKU-blok-konstruktionen kan ikke tåle store temperaturudsving. Og hvis vi har noget i Grønland, så er det store temperaturudsving og det gør, at man ser facader flækker.

Det kan godt være, at det er sådan et skår i glæden, men det er altså bare realiteterne. Og bygger man et hus med SIKU-bloksten bliver kvadratmeterprisen så høj, at vi i sidste ende får færre boliger for den samme mængde penge. Og med de boligproblemer, vi har i Grønland, der kan det vel ikke meningen, at vi ansvarlige politikere prioriterer på den måde.

Så nævner Doris Jakobsen, at der i Landstinget er et flertal bag Ilimmarfik. Ja, men vi så også i går, at det flertal det begyndte at vakle. Der er nogen, der er begyndt at kunne se, at der skal prioriteres på en anden måde, på en mere ansvarlig måde. Det kan vi kun støtte. At det først kommer nu, det er ærgerligt, men det er da altid noget, at det kommer.

Ilimmiarfik, det er jo ideologi. Det er et prestigeprojekt. Det er ikke lavet ud fra reelle behov. Og det ærgrer os lidt. Og så bliver et flertal i Landstinget brugt som et bevis for demokrati. Ja, det kan godt være, at det er demokratisk. Men historien viser også, at det ikke altid er flertallet, der har ret. Og hvis I vil have bevis for det, så kan I jo bare tage og bygge Ilimmarfik, så får I sandheden at vide.

Et andet eksempel på materialer, der er produceret i Grønland. Det blev præsenteret af borgmesteren i Paamiut, Lars Sørensen, som havde en hel dag fyldt med støbte elementer. Og de var så gode, at de kunne bruges som fyldmateriale ved byggemodning. Det kan vel ikke passe, at vi skal til at opfinde materialer, der kan bruges som fyld til byggemodning. Det skal man bruge almindelig sten. Det er langt billigere.

Til Landsstyret. Der fik vi at vide, at vi Demokraterne kun fokuserer på problemer. Det er ikke problemerne, vi fokuserer på. Det er behovene og behovet for prioritering. Det er to vidt forskellige ting, men det kommer an på, hvordan man anskuer tingene.

Og når nogen af de problemer, vi så belyser, ja, vi belyser også problemerne, men det gør alle ansvarlige politikere. Og vi er realpolitikere, vi er ikke romantikere. Sådan er det. Tak skal I have.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Palle Christiansen og så er det Vilhelm Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit.

Og da der er flere ordførere, der har skrevet sig på og klokken er allerede mange, så må jeg sige, at når vi er færdige med dette punkt, så må vi slutte dagens møde.

Vilhelm Kristiansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er med hensyn til forskning, så kan man selvfølgelig komme ind på mange forskellige områder. Og at man i dette samarbejde også i Grønland samt at vi har et hjemsted her, så er det jo de enkelte professorer, som laver helt korrekte vurderinger omkring hvordan fangstdyrene i Grønland flytter sig. Fordi de bor her i landet og når det sker så er det taknemligt, at man får viden, som f.eks. viden om isbjørne.

Men det, som forslagsstilleren kom ind på, at vi i Grønland må udnytte det vores Naturinstitut, og at vi har Ilisimatusarfik og alle disse har jo sammenhæng med hinanden og man kan ikke undvære dem. Og derfor er det også af stor vigtighed for samfundet og for vores kultur. Men jeg vil uanset det så vil jeg lige nævne, at over for Landsstyret, det er lige som om, at det land og den natur og den omgivende verden, som er øde og der kommer nogen ude fra og så bliver der forsket i, så er det lige som om den er ubeboet.

Men naturen er og vores omgivelser, som bebos af landets egne borgere og det er på baggrund deraf, vort lands forskningspolitik må udvikles og bør tilrettelægges som for eksempel fordi vi med hensyn til dem, vi kan samarbejde med. Dem kan vi være bange for nogle gange. Det der sker i omverdenen, at det vi hører, at så sker der det og det, så er det afgørende om, at der er …. Og lign.

Og det kan også være, at hvis alle fangstdyrene i fare, så kan vi  acceptere det, men Landsstyret må tage beslutning om, at man må have noget som erstatning, fordi at hvis man begynder at affolke nogle yderdistrikter, så må vi også have noget  at tilbyde på den anden side. Ja, politik er politik.

Når man taber, så må man også være skuffet, men når man vinder så kan man også vise glæde. Disse to forhold må man tage og acceptere, hvis man skal være politiker.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Tak. Og vi siger tak til Vilhelm Kristiansen, så er det Jensine Berthelsen fra Atassut.

Jensine Berthelsen,  Atassut.

Tak. Når man er et almindeligt menneske, så er forskerne et mærkeligt folkefærd. Når man kigger på dem, så ved man ikke hvilke tanker de har. Vi har nok lavet en lang liste, hvad disse forskere skal lave.

Ja, de forskellige forskere må have en stor frihed, hvis de skal kunne realisere deres muligheder. Det må selv finde deres egne muligheder, således at vi som politikere ikke blander os i deres arbejde. Sådan en ordning kan vi ikke være bekendt med. Vi må animere forskerne til at komme til Grønland fra resten af verden.

Og de få forskere vi har her i landet, de må også have mulighed og frihed til at forske på tværs af landegrænserne. De behøver ikke en stor kompleks eller et hus. Hvis de skal forske, så skal man også sikre, at de gode fysiske muligheder. Hvis vi giver forskerne større beløb, så kan de undersøge nærmere det Vilhelm har nævnt. De behøver ikke et stort kompleks. De skal have penge til billetten, til billetten og til at rejse rundt med, uden at de skal have et stort hus.

Ja, måske tænker man, hvis altså vi har olien, så kan vi eventuelt  realisere et byggeri af et større hus til forskerne, men hvis vi skal give dem mulighed så må vi også give vores børn muligheder. Vi må prioritere børnene højst. Jeg må nu sige, at ….prøve på at legalisere Ilimmarfik, det er lige som om, at man kommer eller bruger det i andre sammenhænge.

Det, forskerne har behov for, for at opnå gode resultater og det grundlag de skal have, det må vi så snakke om uden at vi – uden at komme nærmere om hvilke huse de skal bruge. Det hus eller kompleks vil ikke flygte fra os. Altså hvis vi giver dem muligheder og hvis vi giver dem gode fysiske muligheder, så vil de altså stadigvæk have muligheden.

Fra Siumut kom man ind på det sociale område. Da denne uddannelse skal styrkes ved etableringen af Ilimmarfik – universitetsparken. Men Siumut erkendte samtidig, at uddannelsen er dårlig i dag og der er mangler i denne uddannelse og der er nogle ting, der skal rettes op på. Altså at man lige som prøver på at mistænkeliggøre denne uddannelse, det synes jeg ikke er en god måde at sige det på.

Ja, vi havde jo forleden dag bred enighed forleden dag. Om Ilisimatusarfik, det er lille hus med gode muligheder. Og hvis og uanset om uddannelsesinstitutionen ligger i Ilulissat eller her eller et andet sted, så må denne uddannelsesinstitution kan bruge de muligheder de har, uden at bruge det store kompleks. Uddannelsen er god nok i forvejen.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Jensine Berthelsen og dernæst er det Godmand Rasmussen, Atassut og efterfølgende Doris Jakobsen.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Ja, det der blev nævnt her, dem vil jeg lige høre nærmere om. Jeg mener, der er nogen, der har udtalt sig ukorrekt, også fordi man kom ind på – Demokraterne vedrørende SIKU-blok, så skal jeg sige, at denne har vi forsvaret stærkt fra Landstinget fra Atassut omkring SIKU-blok og da Doris Jakobsen kom ind på, at der er fremtid i den, så blev jeg glad for også med hensyn til samfundets udvikling, for du skal prøve på at påvirke dine partikolleger.

Nu er ejeren af SIKU-blok ved at lave en forretning her i Nuuk. Jeg ved ikke hvor Demokraterne har fået sit  udsagn fra. SIKU-blok har en kvalitet, der er verdensberømt. Den har en større kvalitet end den, der har størst kvalitet fra Tyskland. Og det er det, jeg vil snakke om, men det er, at jeg blev forundret over, at Landsstyret kom ind på og nævnte forskellige ting, der blev fremsat fra Atassut. Hvis hun har overset noget fra Atassut, fordi det er dem, vi er meget berømt, den i Qeqertarsuaq – Angakkorsarfik – Arktisk Center og hun særskilt ikke nævnte det.

Samt Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og det korrekte det er, at man ved en meget stærkt samarbejde med forskermiljøet udefra, så er man i gang med at få den udviklet ved, at man laver noget udvikling for at kunne bore i et land, hvor den hele tiden er frossent.

Og nu med hensyn til sand og mudder. Det bliver undersøgt, der er beliggende nord for Sisimiut og når man får udviklet forskning i Grønland, så vil alle disse fordele komme og dukke op.

Det, der blev fremsat herfra Agathe Fontain, dem kom vi langt væk fra, fordi det er Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner og fornyelse af disse, man snakker om. Jeg vil ikke undlade at nævne følgende. Jeg finder det kedeligt og det er også kedeligt, der blev fremsat, fordi hun har nævnt Ilimmarfik tre gange i sit svarnotat.

Er det ikke bedre det, som Siumut har påvist, at man i samarbejde med forskerne og den fordel det kan have. Vi bør udvikle vores udnyttelse, fordi debatten går som næsten gjordet, at vi grad, fordi det blev nævnt, at der er nogle lærerne frokost på toiletter. Lad os lige forestille os, at vi har ikke imod Ilimmarfik fra Atassut, men det er det forfaldne bygninger i Grønland, samtidig med at vi hør det og vi siger, at vi gerne vil have bedst mulig uddannelse fra børn. Så mener jeg, at så er det bedre, at man end ikke nævner navne fordi vi har alt for mange behov, som vi skal udbygge. Man kan ikke sætte sig på bagbenene lige som Farao lige som man kan se, at der snakkes korrekt. Og man har forstået meningen. Så er det ikke på sin plads, at man modsiger dette i samarbejdet. Vi må have et samarbejde. Hvis vi hele tiden prøver på, at være den, der får det sidste ord, at have sagt, det vil være meget dårlig service, vi yder over for samfundet.

For hvis vi hører om, at der er grund til, at der sker en ulykke pga. denne skole er faldet sammen. Og det vil være meget kedeligt, samtidig med at vi snakker om Ilimmarfik.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Knud Rasmus…eller Godmand Rasmussen, men jeg håber, at vi så vidt muligt holder os fast ved emmet, også fordi der er tre ordførere, som har bedt om ordet.

Først er det Doris Jakobsen for en kort bemærkning, da det er tredje gang.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Først med hensyn til Godmands bemærkninger, dem vil jeg ikke gentage, fordi han allerede har bevist, hvordan vi bedst muligt kan udnytte SIKU-blok her i landet.

Og jeg mener heller ikke, at Demokraternes udsagn er realistiske, også fordi man allerede har påvist, hvor god SIKU-blok er i fremtiden. Og jeg er meget forundret over Demokraterne ikke forsvarer, at man udvikle noget i Grønland ved at bruge landets egne ressourcer.

Men hvilken som helst, der bliver udbygget og købes, så bliver den mere og mere rentabel. Og så kan man  også forestille sig, at man udnytter SIKU-blok i fremtiden, så vil den også blive mere rentabel. Ja, det er ikke kun SIKU-blok, men bedre udnyttelse af landets ressourcer. Det er ikke kun SIKU-blok man kom ind på. Jeg kom også ind på masser af ting, som man i samarbejde med Center for Arktisk Teknologi i Bygge- og Anlægsskolen så har man fundet nogle gode resultater på forskningsområdet. Det er derfor vi sagde fra Siumut, at udvikling og forskning, vi bruger landets egne ressourcer.

Den må vi hele tiden bruge.

Og med hensyn til Jensine, det er ikke et kæmpe hus til forskere, men det er de kommende forskere, som kan uddanne sig. Det er det, vi vil gerne bygge. Ja, det er korrekt og vi har allerede diskuteret om det. Og jeg vil heller ikke skændes om den. Men vi finder det lige så vigtigt fra Siumut.

Jeg vil ikke sige, at socialrådgivere og deres uddannelse, at den er dårlig. Men jeg mener, at man ved at samle uddannelsesinstitutioner sammen, så vil deres uddannelse blive endnu bedre.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Doris Jakobsen. Så er det Jens Napatoq, Siumut.

Jens Napatoq, Siumut.

Tak. Eftersom uddannelserne er dårlige, så har Atassut denne udmelding. Det er deres eget ansvar. Vi har et eget Landsstyrekoalitionen, så er vores politik uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Det vil vi ikke flygte fra.

Og vi har i snart mange år og dem, der har fulgt med i politik eller været med i politik, så nævner de faldefærdige skoler. Det er lige som om de vil bruge dette argument  til at modsætte sig.

Men når de har været inde i politisk – vi har snakket om politiske prioriteringer og koordineringer. Vi overser slet ikke disse forhold og det er ikke relevant, at skulle nævne disse forhold i denne sammenhæng.

Landsstyremedlemmet understreger i sin besvarelse, at vi grønlændere er blevet brugt i større omfang som et forskningselement. Det har – det er historisk rigtigt. Vi er et af de største lande her i verden, som man har udforsket i. Men i den forbindelse siger jeg, at Demokraterne, som opponerer hele tiden med hensyn til vores udmeldinger, at de også, at de har mærket hvilke fordele det er at blive til i forbindelse med oprettelse af en uddannelsesinstitut i Sisimiut.

Herved viser det sig, at ved at give mulighederne, så har vi behov for at udvide vores forskning, ikke bare ved at afvente udlandets initiativer. DA forskning også er en rigdom, hvor Grønlands befolkning er mere med i samfundet, herved vil vi få mulighederne. Men denne mulighed i Sisimiut med Arktisk Center for Teknologi det må vi også give mulighed for, at arbejde videre.

I forbindelse med vores udmeldinger, så har Atassut og Demokraterne sagt, at man ikke skal opponere for oppositionens skyld. Ja, de er folkevalgte og flertallet af dem….opponerer imod selvfølgelig med jeres egne begrundelser.

Her i det grønlandske samfund og i vores vidtstrakte land, så har vi for få veluddannede grønlændere. Vi har visse personer, som vi lige som stolte af, også fordi de historisk har placeret i verdenshistorien. Også fordi vores stammefrænder fået noget ud af deres virke, som vedkommende blev doktor af.

Derfor med hensyn, at give muligheder inden for forskning, det er også det, der vil give yderligere muligheder, især med hensyn til det socio-økonomiske og med hensyn til anlægsområdet og så i det videre forløb i vores samfund, at det kan give mange muligheder.

Med hensyn til SIKU-blok, så har Demokraterne i forbindelse med deres opponering sagt, at det er et uddebatteret emne med deres egne begrundelser. Dertil skal jeg bare sige, at i forbindelse med debatten, så er det en forespørgselsdebat vi har her. Så må jeg sige, at vi må finde frem til realistiske dokumenter, eftersom vi ikke har nogle skove, som vi kan bruge til bygning af huse.

Ja, 400 meters isolering i Sisimiut, så skal vi bygge et SIKU-blokhus, således at vi kan påvise hvilke forskelle, der er mellem de almindelige bygninger og så SIKU-blokbygningen. Det vil jeg fremkomme med på et senere tidspunkt. Og så kan vi få et grundlag for en yderligere debat.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Jens Napatoq og dernæst er det Marie Fleischer, Demokraterne. Og efterfølgende er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Og som den sidste er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Ja, som altid, når der er debat fra denne talerstol, så kommer man altid ind på, jeg ved ikke hvad det hedder på grønlandsk, men det er Arktisk Center for Teknologi, der er beliggende i Sisimiut. At alle dem, der bor der de kan klare alt og i løbet af 4-5 år og i Finanslovsprioriteringen, selvom det kun er projekter, så har man fået dem udsat og udsat, selvom alt er parat til byggeri og vi lader dem vente og vente.

Hvad er det så man kan være stolt af. Når der er tale om, at I bruger så flotte ord med hensyn til det ansvar, der ellers skulle følge med. Så er det fællesudvalget for Erhverv de sagde, at man har mangel, der er forskellige der har viden om mineraler og vand. Så sagde Doris Jakobsen fra Siumut, lige som hun sagde, vi sagde ikke, at SIKU-blok er urentabelt. Og efter vi har haft en samtale med vedkommende, der har bygget SIKU-blok, så kan vi se, at den kan være rentabel og tjene penge på det.

Men det er DTU, der har påvist, at med hensyn til de meget store temperaturforskelle i Grønland, at den ikke er velegnet. Det er det, vi altid nævner, når vi snakker om SIKU-blok.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Ja, vi siger tak til Marie Fleischer, men jeg skal lige præcisere, at man såvidt muligt skal undgå navns nævnelser. Så er – den næste er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja, det bliver ganske kort, fordi man skændes om Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og det, der kører under Center for Arktisk Teknologi og når vi så tænker på, hvorfor…det er rørlæggere, tømrere og alt muligt, når man får dem samlet og giver mulighed for at give i nput til hinanden, så er byggeriet blevet vellykket. At man kan kunne fusionere, når man er sammen og mødes med den anden om, hvor vigtigt det er. Det er blot det, jeg gerne vil præcisere.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Agathe Fontain og jeg har ellers sagt, at Jakob Sivertsen vil være den sidste, men der er flere, der har markedet sig. Så er det Jakob Sivertsen, Atassut. Og så bliver den allersidste Jens Napatoq.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Tak. Ja, det er fordi vi blev professorer alle sammen også fordi jeg er blevet professor, så vil jeg lige komme med nogle udtalelser.

Jeg mener, at vi kun tænker på et kæmpe stort uddannelsessted. Lad os tage et eksempel. To lærere her i Nuuk, at de laver en forskning ud fra deres egen uddannelse. Så fandt de noget og de fik gode resultater på baggrund af deres uddannelser.

Derfor med hensyn til Jens Napatoq, at hvorfor Atassut samtidig med sætter uddannelsen højt er imod Ilimmarfik. Jeg ved ikke hvor mange gange vi skal sige, at vi ikke er imod Ilimmarfik, men vi vil gerne Ilimmarfik, og hvor vi får den til at blomstre lige som blot ved at skabe rørene først og få den blomstret op. Vi vil gerne få løst problemer både i folkeskolen, og fordi når den begynder at vokse fra rørene af, fordi hvis vi sætter Ilimmarfik – kæmpe Ilimmarfik og dem, der skal udnytte den, hvor vi end ikke har nogen folkeskole, hvordan kan vi få udnyttet Ilimmarfik.

Doris sagde, at der er nogle lærere, der spiser frokost i toiletterne. Det er forbudt. Det, der sker samtidig med, at hun nævner det fra landets højeste talerstol. Med hensyn til Ilimmarfik og renovering af bygdeskolerne, som vil trække disse renoveringer tilbage, så finder hun det vigtigt med byggeri af Ilimmarfik. Og såfremt vi skal arbejde ansvarligt, så må vi starte med udgangspunkt i vore børn, for alt der startes oppefra, den går ikke videre.

Og med hensyn til den sidste dagsordenspunkt, som vi snakkede om, så fjerner man forslaget om, at vores unge kan tage på uddannelse i udlandet. Jeg mener, at det opstart vi har på uddannelsessiden, det kan gøre, at man bliver bange. Fordi man har allerede påvist, at de unges uddannelsesressourcer i udlandet, hvor de har gennemført deres uddannelse ved at have helt andre omgivelser og på baggrund deraf, så er der flere her i landet, som arbejder i høje stillinger her i landet.

Når vi har ses alle disse og denne mulighed, at man tager på uddannelse i udlandet. Det vil vi også ærgre os over fra Atassut, hvis man helt fjerner muligheden. Det er nok at ty til Grønland.

Ikke i den tid, hvor europæerne er ved at samles sammen og hvis vi ikke skal sakke bagud, så må vi også igennem det, som de har levet under. Tak.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Jeg skal endnu engang præcisere, at det er sidste gang, at man har brugt navns benævnelse. Så er det Jens Napatoq, Siumut.

Jens Napatoq, Siumut.

Tak. Ordførerne da vi fik Grønlands Hjemmestyre i 1979, så nævner man skolernes stade, hvor de er ved at forfalde, og at man så praler af det. Det har jeg i første indlæg sagt, at der er nogle planer om i henhold til Landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit. Og vil ellers have sagt, at dette kunne ellers have været løst tidligere og have været planlagt.

Men det er det, som Atassuts ordfører kom ind på, at vi allerede har nogle forskere. Vi har alle nogen, der arbejder ude fra, men vi snakker ikke om allerede eksisterende forskere, men det er de kommende professorer og forskere, vi gerne vil give dem en mulighed. Fordi det er fordele vi har i udviklingen, som vi allerede har nævnt. Og vi kom bl.a. ind på Sisimiut. Kort sagt så er det landsstyrekoalitionen, hvis de har båret fordele til børn, dyr eller anlæg eller på samfundet, at man ved udbygning af det forskningsmæssige mulige, dem vil vi gerne udnytte i fremtiden.

Og derfor vil jeg gerne sige tak til forslagsstilleren, at hun bl.a. kom ind på, hvilke overvejelser vi kan have i forbindelse med oprettelse af denne forskerpark. Og dermed er jeg også overbevist om, at vi kan bruge disse i de videre skridt til, men uheldigvis så er der ikke flere Demokrater her. Men så sagde hun, ordføreren kom ind på, at SIKU-blok kan være rentabel, fordi de nævnte, at den kan være rentabel. Derfor er der forhåbninger til, at vi fra Atassut, Inuit Ataqatigiit, Siumut eller afhængig af hvilke personer, så har de udvist interesse SIKU-blok.

Og at Demokraterne nu er ved at være med, at man er ved at finde nogle muligheder, så mener jeg, at vi kan få en god udnyttelse.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Jens Napatoq, så er den sidste ordfører Jensine Berthelsen, ATassut

Jensine Berthelsen, Atassut

Ja, det er helt forunderligt. Dem, der vil være forskere, hvis vi ikke har nogle forskere, som lærere, hvordan kan de så blive uddannet. Selvfølgelig hvis de skal blive forskere, så skal man have nogle forskere som lærere. Derfor med hensyn til en forskerpark, så er det jo ikke kun lærerne og forskerne, som man skal tænke på, som skal lære fra sig til de kommende forskere.

Alle disse har mange gode muligheder i omverdenen, når man giver støtte og opbakning til de kommende forskere og i henhold til § og stk. 3 i landstingsforordning om uddannelsesstøtte, så har de mulighed for at forske eller uddanne sig som forsker.

Og i og med, at de kommer til Grønland for at lære som forskere, så kan de også udnytte den viden, de har opnået. Ja, så lille er verden og da verden allerede er så lille, at vi så skal så lukke verdenen eller døren i, så må vi også tænke på, hvilken udbytte vi kan få ud af dem, især når vi politisk erkender, at vi bliver mere og mere del af den integrerede del af omverdenen.

Og derfor med hensyn til fornyelse af Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner, selvfølgelig skal man udnytte de allerede eksisterende forskere, men man skal også udnytte de allerede givne muligheder i verden. Det skal have gavn af, men vi vil ikke blive trætte af det fra Atassut. Det er ikke sådan, at I er i flertal, at vi så vil tie stille. Men det kan også være, at I også for ændret jeres mening med hensyn til dem, der vil blive forskere, når de bliver voksne, at de får gode grundlag til at forske.

For hvis vi ikke giver dem gode grundlag, så vil med hensyn til den forskningspolitiske politik og handlingsplaner, så vil vi desværre ikke have nogen grundlag til det. Så er det med hensyn til, hvordan man kan få fornyet forskningspolitik i Grønland. Så håber jeg, at vi ikke sætter jer fast på denne her kæmpe hus. Og vi skal nok være med i debatten fra Atassut.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Jensine Berthelsen. Så har Jens Napatoq fra Siumut markedet sig igen for en kort bemærkning eller to minutter, da det er for tredje gang.

Jens Napatoq, Siumut.

Her blev det nævnt og som et grundlag og som argumentation sagde, at vi ikke skal bygge huse til forskere. Da vil jeg lige sige, at med hensyn til, når man tager på uddannelse til udlandet. Dem vil vi ikke lukke af og jeg håber på og jeg er overbevist om, at de vil have muligheder, også i fremtiden til at tage en uddannelse i udlandet.

Men jeg er også glad for, at Jensine Berthelsen sagde, at hun ikke vil blive træt af Ilimmarfik, men det blev ellers sagt fra Godmand Rasmussen, at dette forskerpark, at det vil man ikke høre et ord mere af den.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Og den allersidste er Jensine Berthelsen, Atassut. Også 2 minutter da det er for tredje gang.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Ja, vi vil ikke blive træt af den. Børn i folkeskolen og de vilkår, de har i deres uddannelse og drøfte det. Tak.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Da der er flere, der har markedet sig, så må jeg håbe, at det er den sidste ordfører. Det er Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut.

Først når man hører på det, så kommer man meget uden om forslagsstillerens forslag, fordi forslaget er formulering af Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner.

Vi kom meget ind på en masse andet, så er det lige som om, at Atassut først vil snakke om de forfaldne folkeskoler. Dem har vi diskuteret. Gad vide hvor mange gange, vi har diskuteret dem. Det er ikke første gang, vi diskuterer dem.

Og jeg er vidende om, at samtlige landstingsmedlemmerne er vidende om, at vi har diskuteret dem, men det er vist nok nu, at de har fået forståelsen. Det er noget, som vi sat som noget meget vigtigt, at få renoveret skolerne.

Og i forbindelse med vores Landsstyrekoalition med Siumut, så har vi sat disse som første prioritet, men nu er Landsstyrekoalitionen blevet ændret, så er disse selvfølgelig også blevet ændret.

Og med hensyn til Demokraterne, så kom man ind på, at DTU har vurderet det dårligt, men SIKU-blok er nøje vurderet af Dansk Teknologisk Institut, at den rapport, som Grønlands Hjemmestyre har, at det er første gang, at man har fundet et så vellykket mursten. Det står i den rapport. Men med hensyn til de kommende forskere, dem sætter vi selvfølgelig også meget vigtigt, fordi man får det til at lyde som om, at vi er fuldstændig imod Ilimmarfik eller forskerparken.

Så kan vi selvfølgelig også sige, at I ikke sætter folkeskolerne højt. Det vil vi ikke sige, men når man har forståelsesevnen, så har vi vigtighed for prioritering. Og her er det folkeskolen, der trænger til at blive renoveret, som er forfaldne. Vi finder det meget, meget vigtigt, at de bliver renoverede.

Vi ved – det er meget, meget frustrerende at høre, at der er nogle lærere, der holder frokost i toiletterne. Det, vi har hørt, det er meget, meget alvorligt. Og hvis og såfremt det har været korrekt, at lærerne spiser i toiletterne, det er meget sundhedsfarligt og derfor er det af vigtighed, at skolerne bliver renoveret.

Enos Lyberth, mødeleder, Siumut.

Og vi siger tak til Finn Karlsen og dermed er dagsordenspunkt 57 færdigbehandlet. Og det mener vi. Og de to resterende punkter, som vi ikke nåede, det er punkt 38 og punkt  94 de vil blive behandlet i Formandskabet.

Tak for mødet for i dag.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. november 2003, nal. 13:00

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ullormut oqaluuserisassatut nassuiaammut tunngatillugu oqaatigissavara immikkoortoq 47 siunnersuuteqartoq saaffiginnimmat, ullumi ataatsimiinnermi tassunga tunngasoq sermeq imerlu pillugit ataatsimeersuarnermi peqataaneq pissutigalugu kinguartinneqassasoq. Tassa Naalakkersuisunut apeqqut imaqartoq paasissutissiissutigineqartussatut kissaatigineqartut tunngavigalugit sulliviit taaneqartut, sullivimmut namminersortumut sanilliullugit angusarisaat Naalakkersuisut naammaginartutut isigineraat akeqqussavara. Taamaalilluni immikkoortoq taanna ullumikkut ataatsimiinnermi ullormut oqaluuserisassanit peerneqassasoq innersuussutigineqarpoq.

Tamanna akuersaarneqarpa.

Akuersaarneqarpoq.

Taavalu immikkoortoq 69. Kalaallit Nunaanni inuit ataasiakkaat sulliviillu landskarsimut akiliteqarlutik nunaminermik atuinissamut akuersissummik pissarsisinnaanissaat, immikkulluunniit ingerlatamut piffissamut killilikkamut nunaminermik kisimiilluni atuisinnaatitaanissaat pillugu Naalakkersuisut periarfisseqqullugit peqquneqarnissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, ulloq 18. november ullormut oqaluuserisassatut siullermiigaq imaluunniit siullermiigassaq oqaatigalugu saqqummiussatut apeqqutitut oqaluuserineqassasoq siunnersuuteqartup kissaatigaa. Immikkoortoq ulloq 18. november aamma 8. december 2003 ullormut oqaluuserisassanit taamaalilluni peerneqassasoq aamma Siulittaasoqarfimmit innersuussutigineqarpoq.

Tamanna akuerineqarpa.

Akuerineqarpoq.

Taavalu ullumikkut oqaluuserisassat, Inatsisartut ilaasortaq Otto Jerimiassen, marlunnik apeqquteqarpoq siulleq, Naalakkersuisunut apeqqut. Nunanitsinnut saarulleqassutsimut tunngatillugu Naalakkersuisut ungasissoq isigalugu qanoq periuuseqalersaarpat.

Aammalu punkt 31 Naalakkersuisunut apeqqut. Pujortartarnermi inatsit namminerlu maleruagassiat Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuanni kiisalu malittarisassat malinneqarnissaat Naalakkersuisut qanoq isillutik qulakkeerniarpaat.

Punkt 58, Naalakkersuisunut apeqqut. Nunatsinni utoqqaat illuinik pitsanngorsagassanik Naalakkersuisut pingaarnersiuillutik tulleriinnilersuinermut nalunaarsuutaa qanoq isikkoqarpa. Aammalu Qasigiannguani utoqqaat illua pingaarnersiuilluni tulleriinnilersuinermut nalunaarsuummi qanoq pingaartinneqartigaluni inissisimava.

Inatsisartunut ilaasortap Enos Lyberthip apeqqutaa.

Immikkoortoq 47 taanna peerpoq.

Immikkoortoq 61, Naalakkersuisut siunnersuutaat taakku pingasut Inuussutissarsiuutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiuutigalugu pikkorissartitsinerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnerani Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Taavalu aamma punkt 162, Inuussutissarsiuutigalugu ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Kiisalu 163, Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

57, Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu politikkiata nutarterneqarnissaa, taassumalu iluani inuiaqatigiinni kulturikkullu misissuinerup qanoq siuarsarneqarnissaa, meeqqat inuusuttullu atuarnerminni inuiaqatigiinnilu akunnerminni angusaasa pitsaanerusunngortinnissaa anguniarlugit, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut, Inatsisartut ilaasortaq Agathe Fontain saqquummiissaaq.

Tullia Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansen, Kigutileritinnermi tamakkiisuunngikkaluamik akiliuteqartitsinissamik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, kiisalu Inatsisartunik ilaasortaq Doris Jakobsenip Kalaallit Nunatsinni Qaqiffiit aamma ilaqutariinnut katsorsaaviit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa.

Taakku ullormut oqaluuserisanut tassa siunnerfiupput.

Taavalu apeqquteqaat siulleq, Otto Jerimiassen apeqquteqassaaq, takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. november 2003, nal. 13:05

Immikkoortoq 34

Naalakkersuisunut apeqqut. Nunanitsinnut saarulleqassutsimut tunngatillugu Naalakkersuisut ungasissoq isigalugu qanoq periuuseqalersaarpat.

(Otto Jerimiassen)

Otto Jeremiassen, apeqquteqartoq, Atassut.

Ukiorpassuit peqanngereerluni saarullik imartatsinnut utersimasorinarpoq, tamanna nuannaarutissaavoq. Pinngortitaleriffiulli saarulliit nunatsinniittut amerlassutsimikkut suli ikippallaarnerat mianersoqqussutigaa. Malunnaatilimmik amerliariartinnagit saarulliit aalisarneqannginnissaat uumasunik ilisimatuut kaammattuutigaat. Taamaattumillu sinerissamut qanittumi saarulliit killilersugaanngitsumik maanna aalisarneqarnerat uumasunik ilisimasuut isumakuluutigaat.

Illuatungaatigulli uumasunik ilisimatuut naliliipput saarulliit aalisarneqaratik amerliartuaarnerisa kingunerisinnaagaat piffissap ingerlanerani iluatutigineqarsinnaalernerat. Taamaattumillu sinerissap qanittuani avataanilu saarulliit pillugit pilersaarut uumasunik ilisimatuut ujartorpaat.

Tamanna tunngavigalugu isumaqarpunga saarullinniarnerup qanoq pitsaanerpaamik aaqqissuussivigineqarnissaa isumaliuutigisariaqaripput. Taamaaliornikkut ungasissoq isigalugu peqassuseq aningaasaqarnerlu eqqarsaatigalugit imminut akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaaqqullugu.

Minnerunngitsumik aalisakkat ima ikitsigisut allaat iluanaarniutigineqarsinaanissaannut tunngaviusinnaanngitsut aalisarneqarnissaat naleqquttuunersoq isumaliutigeqqittariaqarpoq. Aalisakkat amerlassutsimikkut taama ikitsigisut maanna aalisarnerisigut aningaasatigut iluanaarutigisinnaasagut killeqartorujussuupput. Tamatumalu peqatigisaanik aalisakkat amerliartunngitsut assigiinngitsullu aalisarnerisigut qangatut amerlatigilernissaannut periarfissat maanngaannartissavagut.

Taamaaliornikkut ungasissoq isigalugu aningaasatigut iluanaarutigisinnaasagut maanna saarullinniarnikkut iluanaarutigisinnaasatsinnik annertunerungaartutut annaasaqaatigissavagut.

Tamatuma nunatsinni saarulleqassutsimik aqutsinermi ungasissoq isigalugu periuuseqarnissap pingaaruteqassusia naqissuserpaa. Pisuussummi tamatuminnga atuinissarput tunuarsimaarfigisariaqaripput ungasinngitsorlu kisiat eqqarsaatigalugu iluanaarniarnissarput tunuarsimaarfigisariaqarlutigut.

Saarulliit amerliartornerinut naapertuulluinnartumik saarullinniarnerup killilersuiffigineqarnissaa pisariaqartinneqarpoq, saarulleqassuseq taama annikitsigitillugu saarullinniarneq killilersimaartariaqarpoq allaallumi piffissami aggersumi immaqa saarullinnianngilluinnartariaqartoqarsinnaalluni.

Taamaattumik apeqqut taama pingaaruteqartigisoq pillugu Naalakkersuisut qanoq isumaliuuteqarnersut tusassallugu soqutigaara, nunatsinni saarulleqassutsimut tunngatillugu Naalakkersuisut ungasissoq isigalugu qanoq periuuseqalersaarpat.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassalu massakkut akissuteqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jerimiassen nunatsinni saarulliit aalisarneqarneranni aqutsineq pilllugu Naalakkersuisunut apeqquteqaammik nassiussaqarpoq.

Apeqquteqaammi tunngaviuvoq biologit inassuteqaatigimmassuk saarulliit aalisarneqassanngitsut taakkua amerlassusiat annertuumik qaffassimatinnagu aammalu maannakkut killilersugaanngitsumik sinerissap qanittuani saarullinniarneq biologit ernumanartoqartimmassuk.

Ilumoorpoq biologit innassuteqaatigimmassuk saarulliit aalisarneqassanngitsoq taakku amerlassusiat annertuumik qaffassimatinnagu.

Qularutigineqassanngilaq Naalakkersuisut aallaavigimmassuk pisuussutinik atuinermi piujuaanartitsinissaq tunngavigalugu ingerlatsisoqassasoq. Naalakkersuisulli saarulliit pillugit biologit innersuussutaat malinniarnagu aalajangersimanerat assigiinngitsunik pissuteqarpoq.

Sinerissap qanittuani aalisartut ukiorpassuarni ajornakusooqisunik atugassaqarnikuupput. Saarulliit nunatta imartaanit tammakarnerat annertunerusumik pissutaalluni. Aalisartut taakku inuuniarnerminni atugaat ikiorsiiffiginiarlugit Naalakkersuisut 2003-mi akuersipput saarullinnik pisortortussanik umiarsuarnik tunitsiviliisoqarsinnaasoq. Narsap kommuneani, Nuup kommuneani, Sisimiut kommuneani, Kangaatsiap kommuneani aammalu Qeqertarsuup kommuneani. Bundgarnersorluni aalisarneq qaammatini pingasuni sisamani ingerlanneqartarpoq umiarsuarnik tunitsivissanik qinnuteqaatit nalilersorneranni arlalinnik tunngaveqarluni nalilersuisoqartarpoq. Ilaatigut sumiiffinni qinnuteqaateqarfigineqartuni tunitsiveqareerneq apeqqutaasarluni.

Umiarsuarnik tunitsiviliinerni nunami tunisassiorfiit aningaasaqarniarnerisa ajoquserneqannginnissaat ilimanaraangat, umiarsuarmik tunitsiviliinissamut akuersinissaq ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut tunuarsimaarfigisarpaat.

Naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqatigaat pisuussutit killilimmik amerlassusillit illersorneqartariaqartut. Kisianni pineqartumi Naalakkersuisut naliliipput saarulliit imartatsinniinneranni aalisarneqartariaqartut, ilaatigut sinerissap qanittuani aalisartut ajornartorsiortut aningaasarsiornissaannut periarfissinniarlugit aammalu saarulliit qanoq sivisutigisumik imartatsinniissanersut nalunarmat.

Ilanngullugu aamma oqaatigineqassaaq tunisinermi malittarisassaqarmat tamatumalu kingunerisaanik saarullittat imaluunniit saarulliit aalajangersimasumik angissusillit kisimik tunineqarsinnaasarlutik.

Naalakkersuisut neriuutigaat KNAPK-p Pinngortitaleriffiullu suleqatigiinnermik aallartitsisimanerat aqqutigalugu, saarulliit pillugit paasissutissanik sukumiinerusunik biologit pissarsitinneqarumaartut. Taamaalilluni ullumikkut saarulliit atorneqarneri sukumiinerusumik biologinit malinnaavigineqarsinnaalerniassammata.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aap, taava apeqquteqartoq Otto Jeremiassen periarfississavakkit naatsuaqqamik.

Otto Jeremiassen, apeqquteqartoq, Atassut.

Apeqquteqaatinnut tunngatillugut Naalakkersuisup akissuteqaataanut qujavunga, aamma paasilluarsinnaavara. Taamaattorli apeqqutigissallugu aamma paasisaqarfigerusussallugit itinerulaartumik una kissaatigissavara, ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu kangerlunni saarulleqassutsimut erseqqissumik takussutissamik peqarnersoq paaserusunnassagaluarpoq, tassami isumaqarama kangerlunni saarulliit qanoq sullisarnerat aammalu amerliartortarneranut tunngatillugu tassuunakkut paasissutissanik erseqqissunik takusinnaannginnera ilaatigut patsisigalugu.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aap qujanaq, taamaalilluta tassa naatsorsuutigissavarput Naalakkersuisut soorunami apeqqutit taakkua apeqquteqartumut allakkatigulluunniit apuussinnaajumaaraat.

Taava massakkut immikkoortoq 31-mut, Naalakkersuisunut apeqqut.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. November 2003, nal. 13:13

Immikkoortoq 31

Naalakkersuisunut apeqqut: Pujortartarnermut inatsit, namminerlu maleruagassiat Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuanni malinneqarnissaat Naalakkersuisut qanoq isillutik qulakkeerniarpaat.

(Otto Jeremiassen)

Otto Jeremiassen, apeqquteqartoq, Atassut.

Pisortat illuutaanni pujortartarneq pillugu siusinnerusukkut maleruagassiamik peqqussusiortoqarnikuuvoq. Taamaakkaluartoq malittarisassat tamakkiisumik malinneqanngitsut maluginiarsimavara, malittarisassani allassimasoqarmat kikkunnilluunniit iserfigineqarsinnaasuni pujortarneq inerteqqutaasoq. Taamaattoq immikkut pujortartarfiliinikkut pujortartartitsisoqarsinnaavoq imaluunniit pujortartarfiuneranik ersarissumik ilisarnaatilimmik pujortartarfiliisoqarsinnaaneranut, periarfissaqartitsisoqarsinnaalluni inimik immikkuullarissumik pujortartarfiliisoqarsinnaalluni.

Sapinngisamik tupap pujuata akornutaanerata millisinniartariaqarpoq, ajoraluartumik Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfiini tamani pujortartarfiliinissamut periarfissat atorneqanngitsut maluginiarneqarsinnaavoq. Taamaattumik apeqqut una saqqummiuppara taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuani aamma immikkut pujortartarfiliisoqarsinnaaniassammat. Sulisoqarneq eqqarsaatigalugu malunnartarmat atorfillit ilaat tipimik sapigaqarsinnaasartut imaluunnit astamarsinnaasartut allatulluunnit. Isumaqarpungalu taamatut atugaqartunut ataqqinninnerusoqartariaqartoq aalajangersimasumik pinngitsoorani pujortartarfiusinnaasunik peqartitsinikkut.

Tamannalu maani aamma pisortaqarfimmi malitsinneqartariaqartoq isumaqarpunga.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Pujortartarnermut malittarisassat tupa avatangiisinillu tupatorfiunngitsunik isumannaarineq kiisalu tupanik nioqqutissat nalunaaqutserneqartarneri Inatsisartut peqqussutaanni nr. 4-mi 23. maj 2000-imeersumi aalajangersarneqarput.

Inatsisartut peqqussutaanni §4-mi allassimavoq, pujortarneq inerteqqutaasoq inini kikkunnilluunniit orninneqarsinnaasuni. Taamaattorli inini pujortartarfittut immikkut aaqqissuussani imaluunniit init pujortartarfiusut immikkut pilersinneqarsinnaanngippata, pujortartarfiusussatut immikkut nalunaaqutserluarsimasuni pujortartoqarsinnaavoq.

Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfiini inini kikkunnilluunniit orninneqarsinnaasuni pujortarneq inerteqqutaavoq. Tamanna atuuppoq torsuusani inini isersimaartarfinni saaffiginnittarfinni assigisaaniluunniit. Malittarisassanik atuuttunik eqquutsitsinissaq suliffeqarfiit ataasiakkaat pisortaasa pisussaaffigaat.

Ini sulisumit ataasiinnaanngitsumik suliffigineqarpat pujortarneq inerteqqutaavoq, aammalu init pujortartarfittut immikkut aaqqissuussat imaluunnit init immikkut nalunaaqutserneqarsimasut pujortartarfiliarineqassapput. Init pujortartarfiit inilluunniit nalunaaqutsersorsimasut aatsaat pilersinneqarsinnaapput sulliviup ilaani kikkunnilluunniit saaffiginniffiusartuunngitsuni.

Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu sulisut suliffimmulluunniit pulaartut illup iluani ininiluunniit kikkunnilluunniit saaffiginniffiusartuni pujortarnissamik piumasaqaateqarsinnaanngillat.

Naalakkersuisut isumaqarput inatsisit malinneqassasut qularutigineqassanngilarlu Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfii, pisortat allaffeqarfii allat assigalugit malittarisassani taakkunani pineqartunut ilaatinneqarmata.

Pujortartarneq pillug inatsit Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfiini pisortaqarfinni ataasiakkaani, pisortanit atuutsinneqarpoq. Allaffimmi ataatsimi sulisoq ataasiinnaappat Inatsisartut peqqussutaanni § 4 aamma 6, naapertorlugit ini kikkunnilluunniit saaffiginniffiusartuunngippat pujortarsinnaaneq inerteqqutaanngilaq.

Inip kikkunnilluunniit saaffiginniffiusinnaasuuneranut aalajangiisuupput sulisup pineqartup suliassaqarfii suliassaalu kiisalu allaffimmi pineqartumi sullitanik innuttaasunillu sullissisoqartarnera. Sullitanik innuttaasunilluunniit sullissiviuppat pujortarneq inerteqqutaavoq.

Nalornisoqartillugu pisortaqarfinni ataasiakkaani pisortaq aalajangiisuussaaq.

Sulisumut ataatsimut allaffimmi pujortartoqaqqusaappat pitsup akornutaanera annikinnerpaatiffimmiinneqassaaq, pujortarnermi matup matoqqaneratigut tamatumalu kingorna matup torsuusap tungaanut ammannginnerani silaannarissarluarnikkut.

Naalakkersuisut qularinngilaat pisortaqarfinni ataasiakkaani pisortat inatsit eqquutsikkaat, ullumili apeqqutigineqartoq tunngavigalugu immikkoortortaqarfiit tamaasa qinnuigineqassapput, Inatsisartut peqqussutaata eqquutsinneqarnissaa qulakkeeqqullugu.

Pujortartarneq pillugu sulisut sulinikkut pitsaasumik avatangiiseqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa atuutsinneqalerput. Pujortartarneq inuit peqqissuunissaanut navianartorsiortitsinerpaat ilagaat. Misissuinerillu amerlasuut aamma pujormiuneq peqqissutsimut navianaateqartuusoq, taamaattumik inini kikkunnilluunniit orninneqartartuni pujortartarnerup sapinngisamik killilersorneqarnissaa Naalakkersuisut isumaanippoq.

Ataatsimiinnermi matumani kingusinnerusukkut pujortartarneq pillugu inatsisip allannguuteqartinneqarnissaanut sukateriffigineqarnissaanullu siunnersuutit tigussaasut oqaluuserineqartussaapput.

Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aap, taava apeqquteqartoq Otto Jeremiassen, Atassut, naatsuaqqamik.

Otto Jeremiassen, apeqquteqartoq, Atassut.

Apeqquteqaatinnut akissuteqaammut naammagisimaarluakkannut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumut qujavunga, paasinnilluarlutik inatsimmik atuuttumik atuutsitsiniarlutit iliuuseqarniaravit nuannaarutigaara. Aammalu tupap tikkata mikinerpaaffianiititsiniarluni iliuusissanik ullumikkut apeqquteqarneq tunngavigalugu iliuuseqarniarnerit iluarisimaaralugu oqaatigissavara.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni apeqquteqaat immikkoortoq 31 naammassivoq. Taava immikkoortoq 58-imut, Naalakkersuisunut apeqqut:

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. November 2003, nal. 13:20.

Immikkoortoq 58

Nunatsinni utoqqaat illuinik pitsanngorsagassanik Naalakkersuisut pingaarnersiuilluni tulleriinnilersuinermut nalunaarsuutaat qanoq isikkoqarpa, aammalu Qasigiannguani utoqqaat illuat pingaarnersiulluni tulleriinnilersuinermut nalunaarsuummi tassani qanoq pingaartinneqartigaluni inissisimava.

(Enos Lyberth).

Enos Lyberth, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Taanna utoqqaat illuannut apeqquteqaat ilaatigut tunngaveqarpoq Ilaqutariinnermut Peqqinnermullu ataatsimiititaliaq aasaq angalanermi illoqarfippaalussuit tikissimavai, taavalu pulaartarlugit assigiinngitsut.

Taamaattumik Naalakkersuisunut apeqquteqarninnik taannarpiaq tunngavigaara, sineriassuatsinni kommuneqarfinni utoqqaat illuisa ilaatigut nutaanngorsartariaqavissut immaqalu allaat nutaanik taarsertariaqavissunut tunngatillugu apeqqummut.

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaata aasaq Diskobugtemi angalaarnermini ilaatigulluni Qasigiannguani, utoqqaat illuat junimi takuniarpaa. Utoqqaallu illuanni pissutsit uparuartariaqartut ataatsimiititaliamit isumaqarfigineqarput. Utoqqaat illuat aserfallassimaqalunilu nutaanngeqaaq utoqqaallu illup iluani pitsanngitsumik atugaqartinneqarlutik.

Assersuutigalugu sinertarfiit uffarfiillu mikisuarannguupput, torsuusat amillutik, kørestolillu atorlugit qimaaffissatut annivissiakkut anillattoqarsinnaanani allaat. Illulu ukiup nillertarnera aammalu anorersuartarnera eqqarsaatigalugu oqueqaluni. Nutaamik utoqqaat illutaarnissaq tulleriiaarinermi pingaarnerpaatut inissisimasoq Qasigiannguit kommunalbestyrelseata uagutsinnut oqaatigisivaa.

Pissutsit akuersaarneqarsinnaanngitsut Qasigiannguani utoqqaat atugaat assorujussuaq uissuummissutigaakka. Aammalu nunatsinni utoqqaat illui allat allarpassuit assersuutigalugu Maniitsumi Uummannamilu iluarsaanneqartariaqarlutik pitsanngorsartariaqarlutik, taakku aamma tamakku pillugit Naalakkersuisut erseqqissumik tulleriiaarinissap nalunaarutigineqarnissaa tamatumani kissaatigaara.

Nunatsinni utoqqaat illuini pitsanngorsaanissanut Naalakkersuisut pingaarnersiuillutik tulleriinnersuutitut innarsuutaat qanoq isikkoqarpa. Naatsorsuutigaara utoqqaat illuinut iliuuserilersaakkanut nalunaarsuut pingaarnersiuilluni tulleriinnersugaallunilu tunngavilersorneqarsimassasoq.

Taamaaliornikkut takuneqarsinnaassallutik iliuusissat ilaat sooq allanut sanilliullugit salliutinneqartariaqarnersut.

Qasigiannguani utoqqaat illuat pingaarnersiuilluni tulleriinnersiuinermut nalunaarsuummi tassani qanoq pingaartinneqartigaluni inissisimava.

Qasigiannguani utoqqaat illuani pissutsit Naalakkersuisunit qaqugu pitsanngortinniarneqalersaarpat.

Isuma malillu 2004-mi aningaasanut inatsimmi Qasigiannguani utoqqaat illussaanut nutaamut aningaasanik immikkoortitsinissaq sulissutigineqartariaqarpoq.

Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortamut Enos Lyberthimut akissutissara saqqummiutsinnagu oqaatigilaassavara, tassa ullaap tungaani akissutissara iluarsisaq agguaanneqarmat Inatsisartunut ataasiakkaanut. Allaqqissaarnerani titarnerit arlallit tammartoorsimammata kisianni massakkut saqqummiussassara tassaavoq ullaaq pajugutigineqartoq.

Aamma utoqqatsissutigissavara taamatut kukkuluttuuteqarsimagatta.

Tassa akissutissara taava tikippara,

Allaqqaammut oqaatigissavara, isumaginninnermi sanaartukkanik ineriartortitsineq isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit, Inatsisartut peqqussutaat nr. 11, 12 november 2001-imeersoq aammalu isumaginninnermi sanaartukkanik ineriartortitsineq pillugu kaajallaasitaq nr. 213 aallaavigalugit ingerlanneqartarmat.

Utoqqaat illuinik sanaartorneq kommunenit kommunet ataasiakkaat namminneerlutik sanaartugaatigaat, Namminersornerullutik Oqartussat sanaartukkanut aningaasartuutit affaat tassa 50 %-ia tikillugu tapiissuteqarsinnaallutik.

Isumaginninnermi sanaartukkanik ineriartortitsineq pillugu kaajallaasitaq taanna nr. 213 aallaavigalugu tulleriinnilersuisoqartarpoq. Inissat pigineqareersut aammalu utaqqisutut allattorneqarsimasut amerlassusaat aallaaviusarluni. Tassa kommunet ikittunik utoqqaat illuanni inissaatillit aammalu amerlasuunik utaqqisunik allassimasuutillit sallinngortinneqartarput.

Ukiut tamaasa decemberip qaammataani sanaartugassatut kissaatinik Naalakkersuisoqarfiup kommunet qinnuteqartittarpai. Qinnuteqartitsinermi kissaatigineqartarpoq qinnuteqaatit paasissutissanik tulleriinnilersuinermi tunngavigineqartussanik ilaqartinneqassasut.

Paasissutissat tassaasarput utoqqarnik inissiat pigineqareersut, utoqqaat amerlassusaat aallaavigalugu qanoq inissaqartitsisoqarnersoq aammalu utaqqisut allattorsimaffiat. Tassa paasissutissat aallaavigalugit tulleriinnilersuineq ingerlanneqartarluni.

2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummik atatillugu, tulleriinnilersuineq inatsisissatut siunnersuummut ilanngunneqartussatut sulia rineqartoq akissuteqaammut matumunnga ilanngussami takuneqarsinnaavoq, tassa bilag 1 tassani pineqarpoq.

Ukioq manna aningaasanut inatsimmi kontop pingaarnerup 83.30.12-p ataani utoqqaat angerlarsimaffii sanaartugassanut Sisimiuni aammalu Qasigiannguani utoqqaat illuliornissamut tapiissutissatut aningaasaliissuteqartoqarpoq. Sisimiuni sanaartugassaq tassaavoq utoqqaat illuata allilerneqarnissaa, Qasigiannguanilu sanaartugassaq tassaalluni nutaamik utoqqaat illuliornissaq.

Sanaartornissamut pilersaarutit taakku 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilaateqqinneqarput.

Qasigiannguani sanaartugassaq 1999-imili aningaasanut inatsimmi ilaatinneqarpoq ukioq 2002-mi aallartinneqartussatut 1999-imiit aningaasanut inatsisini ilaatinneqartuarsimalluni.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfiit Qasigiannguit kommuneat aammalu Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfik peqatigalugit, suleqatigiissitaliamik pilersitsisimavoq. Imaluunniit pilersitsisimapput.

Suleqatigiissitaliap suliassaraa Qasigiannguani utoqqaat illuliornissamut imaluunniit utoqqarnik ataatsimut sullissivimmik sanaartornissamut pilersaarusiamik suliaqarnissaq, aammalu suliap ataqatigiissaarnissaa.

Suleqatigiissitaliap suliassaraa sanaartornissamut pilersaarusiornissaq tassa Qasigiannguani utoqqaat illuliornissamut imaluunniit utoqqarnut ataatsimut sullissivimmik sanaartornissamut qanoq iluseqarnissaanut siunnersuuteqassalluni, tassanilu najukkami nukissat pigineqareersut pitsaanerpaamik atorneqarnissaat siunertaralugu aamma periarfissaasinnaasunik allanik nalilersuissalluni.

Suleqatigiissitaliap pisariaqartitsineq qulaajartussaavaa aammalu utoqqaat illuata pioreersup qanoq pisariaqartitsinermut atorneqarsinnaanera nalilersussallugu. Suleqatigiissitaliap sulinera 2004-mi februarimi naammassineqartussatut naatsorsuutigineqarpoq.

Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aap, apeqquteqartoq Enos Lyberth, Siumut, naatsuaqqamik periarfissinneqassaaq.

Enos Lyberth, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut akissuteqaataat qutsavigaara soorunami, kisianni uani kingullermi quppernermi kingullermi allattorneqarsimapput kommunet arlariissuit tassa kommunet 17-it utoqqaat illoqarneranut tunngasut. Uani allassimasut siullertut Uummannap kommunea taavalu Sisimiut kommuneat taavalu pingajuulluni Maniitsup kommunea. Taava uani normu 8-lluni Qasigiannguit. Taakkua qanoq tulleriinnilersorneqarsimaneri soqutiginartorujussuummat aamma inuiaqatigiit tusarnaartut aamma paasiumassaqimmatigik. Taamaattumik pingasut aappagu sananeqassanngippata taava Maniitsoq tassani utoqqaat illuliorfigineqarnavianngitsoq paasikannersinnaavarput.

Una apeqqutigerusuppara aajuna, qassit utoqqaat illui aappaagu tassa 2004-mi sananeqarnissaat qanoq Naalakkersuisuniit pilersaarutaanissoq, taanna paasissallugu pingaartuummat akineqalaarnissara kissaatigissavara.

Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa apeqquteqaammi saqqummiunneqareersut Naalakkersuisumit akineqareermata, apeqquteqaat tassunga killeqartutut naatsorsuutigaarput apeqqutillu allat aamma Naalakkersuisunut toqqaannartumik allakkatigut ingerlanneqarsinnaammata, ilaasortanut taanna erseqqissaassutigissava.

Taava massakkut immikkoortoq 161.

Saqqummiussisaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. November 2003, nal. 13:30

Immikkoortoq 161

Inuussutissarsiuutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Henriette Rasmussen,   Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna inuutissarsiuutinut ilinniartitaanerit inuutissarsiuutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit, Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiutissavara.

Siunnersuummut nassuiaatini takuneqarsinnaasutut inuussutissarsiuutitsigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit, Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqaranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuutip kingunerisaanik siunnersuut saqqummiunneqarpoq.

Taamaattumik siunnersuut tamatumunnga kiisalu ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik, Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut atatillugu isigineqassaaq.

Siunnersuutit taakku tamarmik Inatsisartut ataatsimiinneranni aamma oqaluuserineqassapput. Sungiusarluni sulinermut ilinniarfinniinnernullu aalajangersimasunut sulisitsisut aningaasalersuinissaat pillugu peqqussummi aalajangersakkap allanngortinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

Inuussutissarsiuutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaanik siunnersuut naapertorlugu, taakku sulisitsisut aningaasalersorunnaassammatigit tamanna pillugu aalajangersakkat atorunnaarsinneqassapput. Taarsiullugulu aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq ilinniagaqartut sulisitsumi ataatsimoortumik isumaqatigiissummut ilaanngitsumik atorfinitsinneqartut, pisortat sulisitsisuini isumaqatigiissutini ilaasuni ilinniartup akissarsiaqarnikkut sulinikkullu atugassarisaasa assinginik minnerpaamik atugassaqartitaassasut.

Siunnersuut illuatungeriinnut susassaqartunut tamanut tusarniaatigineqarsimavoq. Oqaaseqaatit tiguneqartut siunnersuummi allannguinissamut tunngavissiisimanngillat. Siunnersuut nassuiaatitalik allatigut innersuussutigalugu matumuuna Inatsisartuni oqaluuserisassanngortippara.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aap, massakkullu partiit Kattusseqatigiit oqaaseqartuinut, siulliulluni oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann,Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inuutissarsiuutinut ilinniartitaanerit inuutissarsiuutinullu pikkorissartitsinerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut, Kalaallit Nunatsinni suliffeqarfinni ilinniarsimasunik sulisoqarnissaq pingaartinneqarpoq. Taamaattumillu amerlasuutigut ilinniarsimasut amigaatigineqartuarmata tikisitanik atuineq nunatsinni suli ullumimut ajuusaarnartartumik annertoqaaq.

Taamaattumik inuutissarsiuutitigut ilinniartitaaneq aammalu ilinniartitaaneq inuusuttunut kajungernartumik ingerlattariaqarparput.

Sanaartornerup inuutissalerineq inuussutissalerinerup Saviminilerinerup aammalu Niuernerup allaffissornerullu iluani inuussutissarsiuutitigut tunngaviusumik ilinniartitaanerit uani peqqussutissami pineqarput, aammalu Isumaginninermi ikiortitut, peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaanerit iluani ikaarsaariarnermi aalajangersakkamik ilanngussinissaq pisariaqartinneqartunut aamma ilaatinneqarpoq. Tamanna Siumumiit ilalernartuutipparput.

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinniarneqaranut atatillugu taamatut Naalakkersuisut sungiusarluni sulinermik ilinniarfimmiinnermullu aalajangersimasunut sulisitsisut aningaasalersuinissaat pillugu, peqqussummi aalajangersarneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Aammalu inuussutissarsiuutitigut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut peqatigalugu atuutilersinniarneqarluni.

Siumumiit isumaqatigaarput inuussutissarsiuutinik ilinniartitaanermi ilinniartut ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat naapertorlugit immikkut tunniunneqartartunik ilinniarnertik naallugu pisinnaatitaaffeqarnissaat.

Ilinniartitaanerit taakku iluarsartuuteqqinneqarneranut atatillugu taamatut aaqqiissuteqartitsinissaq Siumumiit ajorinngilarput, neriuutigalugu amerlanerit ilinniakkaminnik naammassinnittarnissaannik aammalu sulilerunik suliffittaaminni sulilluarnissaannik kinguneqartinneqarumaartoq.

Siumumiit inatsisissat taakkua annertuut paasiuminaassinnaasullu oqaluuserisassani 161 162 163 malitsigiittut imminnut ataqatigiinnerisa paasineqarluarnissaat pisariaqartoq isumaqarpugut. Aammalu minnerunngitsumik atuutilerneqarnissaani malittarineqarluarnissaat pisariaqartoq, taamaattumik ilinniartitaanermi ataatsimiititaliami nalilersorluarnissaat Siumumiit piumasarissavarput.

Aammalu atuisussat eqqarsaatigalugit atuutilertinneqannginnerini atuisussanik nassuiaatigilluarlugillu pikkorissaanermik malitseqarnissaat Siumumiit piumasarissavarput.

Taamatut oqaaseqarluta Siumumiit ataatsimiititaliami aappassaaneerneqartinnagu nalilersorluarnissaa piumasarissavarput.

Qujanaq.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Kista Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiit.

Kista Lynge Høegh,Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuussutissarsiuutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut ataatsimiinneranni matumani akuersissutigineqarpat, peqqussutip matuma allanngortinneqarnissaa pisariaqartilissavaa. Taamaanngippat inatsisit taakku marluk imminnut akerleriilissammata.

Inuit Ataqatigiit inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaannut, Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut akuerilersaaratsigut allannguutissatut siunnersuut matumani eqqartorneqartoq, allaffissornikkut aningaasatigullu kinguneqartussaanngitsutut oqaatigineqartoq akuersaarparput.

§1-imi ilinniartut sulisitsisuni isumaqatigiissuteqanngitsuni atorfeqartut isumannaallisaaviginiarlugit aalajangersakkamik ikkussisoqarpoq. Tamanna Inuit Ataqatigiinniit pisariaqartutut isigaarput iluarisimaarlugulu.

§2-mi peqqussutip atuutilerfissaa inuussutissarsiuutitigut ilinniagaqarnermut sulitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut allannguutissatut siunnersuut peqatigalugu ulloq 1. januar 2004-mut inissinneqarpoq. Taamaattoq isumaginninnermi ikiortitut peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartunut §1-ip atuutilernissaa Naalakkersuisut aalajangersagassaattut siunnersuutigineqarluni.

Naatsorsuutigineqartorlu oqaatigineqarpoq taakkununnga 1. januar 2004 atuutilersinnaanissaa. Inuit Ataqatigiinniit neriuutigaarput peqqussut tamanut assigiimmik 1. januar 2004 atuutilersinnaanissaa. Tamatumalu anguneqarnissaa pimoorullugu sulissutigeqqussavarput.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqannginnermi Ilinniartitaanermut ataatsimiisitaliamit nalilersuiffigineqarnissaa inassutigaarput.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Godmann Rasmussen, Atassut.

Godmann Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Inuussutissarsiuutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiuutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut siullermeerneqarnerani Atassummiit imatut oqaaseqassaagut.

Atassummiit ilinniartitaaneq aamma suli ilinniartitaaneq anguniakkatsinni pingaarnerpaatikkatsigut nunatsinni meeqqat inuusuttullu ilinniartitaanerannut pitsanngorsaataasinnaasut tamaasa, ilungersorluta suleqataaffigisarpagut suleqataaffigiuassallugillu.

Saqqummiussarlu manna aallaqqaataaniit aamma suleqataaffigisimagatsigu maannakkut naammassineqarluni inaarsarneqartussanngornera Atassummit ilassilluarparput.

Tamatumani ilinniartut sulinerminni suliffimmiluunniit sungiusaatigalugu suligallarnermi akissarsiaqartitaanermikkut atugarisassaat pisortat namminersortulluunniit suliffeqarfiini ingerlanneqarpata, assigiinngitsumik akissaqartitaasinnaajunnaarlugit peqqussummi anguniarneqarmat Atassummiit taperserparput.

Naggataatigut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiata SIK-llu akornanni kiisalu Naalakkersuisut SIK-llu akornanni inuussutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniarfinni ilinniartut pillugit akaareqatigiilluni isumaqatigiissuteqarsimanerit ATASSUT-mit angusatut pitsaallluinnartutut nalilerlugit isumaqatiginninniarnermi peqataasimasut ATASSUT-mit qujassuteqarfigaagut.

Taamatut oqaaseqarluta peqqussutip allannguutissaanik siunnersuut ATASSUT-mit taperserparput.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Siunnersuut inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaanut siunnersuut naapertorlugu tapiissutinut tunngasoq malitsissaatut allannguutaammat siunnersuut susassaqartunut tusarniaassutigineqareersimalluni Naalakkersuisut naapertorlugit allannguinissamut tunngavissaqanngimmat siunnersuut Demokratinit taperserparput.

Taavalu aamma oqaatigissavara iluatsillugu apeqquteqaqqaalaarusuppunga Naalakkersuisumut. Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumut tassa pensmarkedsrapportip. nalunaarusiaata saqqummeqqaammersup inassutigivaa sulitsisisut akiliutaat qaffanneqassasut. Naalakkersuisut qanoq isumaqarpat.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Maannakkullu Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

Kattusseqatigiit sinnerlugut imaattumik oqaaseqarfigissavara: Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut (imm. 162) akuersissutigineqassappat tassa uumap tullissaa, inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit peqqussut matumani pineqartoq allanngortinneqanngippat, peqqussut pineqartoq inatsillu aamma eqqartorneqartoq taakkua imminnut naapertuukkunnaassapput, taamaammallu takkua arlaannaalluunniit allanngortinneqassappat, pinngitsoorani aappaa aamma allanngortinneqartariaqarpoq.

Tassami inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaannut allannguutissatut siunnersuutip akuersissutigineqarneratigut sulisitsisut suliffimmi sungiusarnermut ilinniaarfimmiinnermullu aalajangersimasunut akiliuteqartarunnaassapput.

Tamatuma kingorna sulisitsisut akiliutaat sulisitsisunut ilinniartunik sulisoqalersunut akiliutigineqartassapput ilinniarnerullu ingerlanera tamakkerlugu suliffimmi sungiusarnermi ilinniarfimmiinnermilu agguataarneqarsinnaalissallutik.

Kattusseqatigiit sinnerlugit pingaartillugu maluginiarsimavara; allannguutissatut siunnersuutit Kalaallit nunatsinni Sulisitsisut Peqatigiiffiata, SIK-ilu akornanni kiisalu Naalakkersuisut SIK-ilu aamma akornanni inuussutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniarfinni ilinniartut pillugit isumaqatigiissuteqartoqarsimanerannik tunngaveqarmat aammalu susassaqartut assigiinngitsut tusarniarneqarsimanerat aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit pissusissamisoortutut isumaqarfigaara.

Naggataatigut apeqqutiginiarpara Nunatsinni ilinniartut ilinniarnerminnut atatillugu Danmark-imi suliffeqarfiit ilaanni sulisinnaanerat (praktikersinnaanerat) qanoq periarfissaqarnersoq.

Taamatut oqaaseqarllunga siunnersuut taperserlugu taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaa inassutigaara.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu akissuteqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Soorlu aamma siornatigut maluginiareersimagiga ilinniartitaanermut tunngasuni Inatsisartut ataatsimut anguniagaqarpugut tassa ilinniartitaanerup qaffassarnissaanik siuarsarnissaanillu. Taamaattumik aamma massakkut uunga peqqussummut allannguinissamut imatorsuaq assortuuttoqanngilaq.

Malugisinnaasakka malillugit tamarmik siunnersuut taanna tapersersorpaat allanngortitsinissamik Naalakkersuisut siunnersuutaat. Aamma tupinnanngilaq tassa soorlu Siumut oqaluttuata oqaatigigaa peqqussutit pingasut uani tulleriiginnarlugit saqqummiuttussaavakka tamarmik allannguutissanik imaqartut. Taakkualu Naalakkersuinermik suliallit inatsisartullu ukiuni kingullerni ataatsimoorlutik allanngortinnissaat suliarisimavaat. Taamaattumik tamarmik qanoq assaasa ipai tamarmik ukua peqqussutit allanngortinnissaannik imaqarput.

Aammalu tassani siunnersuutigineqartut Siumuminngaaniit oqaluttup innersuussutigai ilaatigut aamma oqaasertarpassuaqarlutillu kisitsiserpassuarnik imaqartuummata Ataatsimiititaliami susassaqartumi sammineqarumaarnissaat.

Tassani taamatoqqissaaq isumaqarpunga uangattaaq pisariaqarumaartoq. Pingaartumik peqqussutip allannguutissaa tulliuttut eqqarsaatigalugit apeqqutit qaqinneqarsinnaasut arlaqarsinnaammata. Taava Ataatsimiititaliami misissoqqissaarumaarneqarnissaat tassani innersuussinnaagipput Ataatsimiititaliamut.

Aamma Inuit Ataqatigiit saqqummiisuata tapersiutai tassani erseqqipput. Aammalu Ataatsimiititaliami sammineqaqqinnissaa tassani innersuussutigineqarmat isumaqarpunga tassani isumaqatigiittut.

Aamma Atassutip oqaluttuata assorujussuaq tapersersormagu qujassutigaara tamanna. Kiisalu Demokratit saqqummiussinerminni aamma taperserpaat uumap peqqussutip allanngortinneqarnissaa taamatut iluseqarluni.

Taavalu apeqquteqaataa tassaavoq sulisitsisut ilinniartitsinermut tapiliuttagaasa qaffassarneqarnissaat taanna isumaliutissut akileraarutit aammalu akitsuutit pillugit isumaliutissiissummi innersuussutigineqarsimasoq Naalakkersuisut tamanna qanoq isumaqarfigineraat apersuutigivaa.

Isumaqarpunga tassani saqqummiunneqarsimasut allannguutaasinnaasut assigiinngitsut annertuumik soqutiginaateqartut soorunalimi aamma ilinniartitaaneq eqqarsaatigalugu soqutiginartorpassuarnik imaqartoq.

Naalakkersuinikkut isummerfigisassat aammalu oqimaalutarluagassat sulitsitsisut massakkut ilinniartunik tigusisarnerminni nunatsinni tassani malunnartoq tassaavoq soorunalimi uagut suliffeqarfittut Kalaallit Nunarput suliffeqarfittut killeqarnera tassani aporfiusarpoq. Tassa ilinniartut ilaannikkut sungiusarlutik sulisitsisunik amigaateqartarput sulisinneqarnissaminnik praktikkerfissaminnik amigaateqartarput. Tamanna ajornartorsiutaavoq.

Aammali AIP-mut massakkut sulitsisuninngaaniit aammalu Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit aningaasaliissutit taakkua isumaqatigiinniutaasimapput sulisitsisut assigiinngitsut akornanni sulisitsisut pisortallu akornanni.

Taamaattumik maannangaaq isumaqatiginarsinnaagaluartoq aningaasat amerlanerusut atorsinnaagigut tassani AIP-mik taaneqartartut isumaqarpunga misissugassanut ilaasariaqartut taakkua qanoq periarfissaqartigineri qaffassinnaanissaminnut qaffanneqarsinnaanissaannut.

Tassani kalaallit inuiaqatigiit suliffiutaasa nammassinnaasaat aamma apeqqutaammat. Taavalu aamma Kattusseqatigiit apeqqutigivaat nunatsinni ilinniartut sulisitsunut Danmarkimi suli qanoq sungiusarnissaminnut periarfissaqarnersut. Isumaqarpunga periarfissaqartut kisiannili aamma amerlanerpaartaat nunatsinni suliassanik sungiusartuusut tassani pingaartumik ilinniakkat aalajangersimasut eqqarsaatigalugit nujalerisut aammalu allaaluit taakkua ilaatigut Danmarkimi ilinniarneqartartut. Taakkuali aamma nunatsinnut suliffinni sungiusartinneqariartortarput.

Aamma paasisakka malillugit inuutissarsiutitigut qallunaajaqqat ilinniartut Danmarkimi taakkua aamma nunatsinnituulli praktikkerfissaat killeqarput. Kisiannili naalagaaffeqatigiinnerup iluani periarfissat taakkua imatut killilersorneqartiginngillat tassami mattunneqarlutik. Periarfissaqarpoq ammasoqarpoq.

Kisianni ataatsimut isigalugu tassa naatsorsuutigaara Ataatsimiititaliami qaqilerlugit suli una peqqussut sammineqarumaartoq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa naatsunnguarminguna oqaatiginiarlugu erseqqissalaarniarlugu apeqqutigisara tassa Naalakkersuisut isumaat tusarusukkakku. Taava innersuussutigineqarpoq akileraartarnermut akitsuusiinermullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut taava aamma misissorneqassooq nammatassaq soorunami uaniuna Naalakkersuisut isumaat pigakku, taannaana erseqqissaatigeqqugaluariga.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa nunatsinni ilinniartut ilaasa taamaatiinnartarnerannut aamma ajoraluartumik pissutsinut ilaammat ilinniarnerup nalaani praktikkerfissaaleqisarneq. Taanna pillugu apeqquteqaatiga saqqummiuppara. Qujanartumillu tassa paasivara naalagaaffeqatigiinnerup iluani aamma akornutissaqanngitsoq kalaallit nunatsinni ilinniartut ilaasa pisariaqartillugu Danmarkimi praktikkersinnaanerat. Aamma tassuunaarlugumi immaqa suli paasisat pitsaanerusut aamma anguneqarsinnaanerat pissarsiarineqarsinnaammat.

Tassa qujavunga akissuteqaammut.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Oqaannarsinnaavunga Palle Christiansenimut Palle Christiansenip paatsoorsimagaanga. Oqanngilanga Ataatsimiititaliaq isummissasoq tassunga. Kisianni Naalakkersuisut uagut isummertussaavugut tassani akileraartarneq aammalu akitsuutit pillugit isumaliutissiissussuarmut isummerfissarpassuaqarpoq assigiinngitsunik aammalu nunatsinni aningaasarsiorneq. Tamanna aqqutigalugu aqunnissaa periarfissarpassuarnik tikkuussiffigineqarsimavoq. Tamanna massakkut Naalakkersuisuni aammalu Inatsisartuni isummerfiusussaavoq assigiinngitsutigut.

Oqareernittuut tassa oorit amerlanerit pilerinaraluaqaat taamannak oqaannartoqarpat. Kisianni aamma oqarsinnaavunga Naalakkersuisuni immikkut pensmarkingrapportip ugguunarpiaq tikkuussinera eqqartornikuunngilarput. Taamaattumik Naalakkersuisut sinnerlugit oqaatigisinnaanngilara taamatut tikkuussisimaneq tassani isumaliutissiissussuarmik Naalakkersuisut qanoq isumaqarfigineraat.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu partiit oqaaseqartuata avataatigut Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, oqaaseqartup avataasigut, Siumut.

Qujanaq. Siullermik Naalakkersuisumut qujavunga Danmarkimi ilinniartunut sulisinnaaneq oqaatigineqarmat. Aamma tamanna inatsimmi ersippoq. Anthon Frederiksenip apeqqutigisaanut. Kisiannili nunatsinni sulisinnaagaluarluni, ilinniarluni sulisinnaagaluarluni Danmarkimimut suliartorusunnermut taavalu aamma nunatsinni ilinniarfissaqaraluarluni Danmarkimut ilinniariartorusunnermut inatsisit ersarissarneqartariaqartut. Taamaattumik Naalakkersuisunit tamanna eqqumaffigineqartariaqassooq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta oqaluusersaq immikkoortoq 161 naammassivarput. Aappassaaneerneqannginnerminilu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqaqqaasooq.

Massakkullu immikkoortoq 162 Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinne qarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. november 2003  nal. 13:55

Immikkoortoq 162

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

massakkut Naalakkersuisut sinnerlugit inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulitsisisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiutissavara.

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit 2000-mi inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit iluarsartuussiffigineqaqqinneri pillugit nassuiaat suliarineqarpoq. Nassuiaat 2000-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni Inatsisartunut Ilaasortanut tamanut ilisimatitsissutitut agguaanneqarsimasoq Naalakkersuisut akuerisimavaat.

Siunnersuummi saqqummiunneqartumi kaammattuutigineqarpoq ilinniartut praktikkernerminni aningaasarsiarisartagassaat AEB aqqutigalugu aningaasaliissutaasartut sulisitsisunit tunniunneqartalissasut.

Matumuuna siunnersuut ilanngunneqartoq nassuiaammi kaammattuutaasimasut naapertorlugit suliarineqarpoq.

Tamanna siunnersuut siullermeerlugu Inatsisartuni 2000-mi ukiakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqarsimavoq. Qinersisoqalernissaali pissutigalugu atorunnaarsinneqarsimalluni. Siunnersuut maanna saqqummiunneqartoq allannguutimininnguit annikitsuinnaat eqqarsaatigissanngikkaanni siunnersuummut taamani siullermeerneqartumut assingulluinnarpoq.

Allannguutissatut siunnersuutigineqarpoq inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaata sulisitsisunut lærlinnginut atorfinitsitsisunut tapiissutitut atorneqarnissaannik kinguneqartussamik. Malittarisassat atuuttut malillugit akiliut tunngaviusumik inuussutissarsiummik ilinniagaqartut ukiuoq siulleq sulinermik sungiusarnerinik tapiissutinut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaannik aningaasalersuinermut atorneqartarpoq.

Matumuunalu aaqqissuussineq nutaaq siunniunneqartoq sulisitsisut lærlinngit ilinniarnerannut annertunerusumik akisussaaqataanerat pillugu paasisimasaqarsimalernerunissaanik pingaarnertut siunertaqartoq.

Aaqqissuussineq nutaaq siullermik periusaasunit aqukkuminarnerussooq ilinniarneq tamaat akissarsiaqartitsisoqartassammat ullumikkutut akissarsiat aammalu ilinniagaqarnersiutit  paarlakaatsinnagit.

Aaqqissuussineq maannakkut aaqqissuussinermut sanilliullugu aningaasartuutinik nikitsissanngilaq. Aamma aaqqissuussinerup qulakkiissavaa ilinniagaqartut qaammammut assigiimmik isertitaqarnissaat ilinniarfimmiikkaluarunik sungiusarlutilluunniit suligaluarunik. Taamaalillutillu isertitat nikerartut ullumikkut atuuttut misigisassanngilaat.

Isumaginninnermut ikiortitut peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaanernut Ataatsimiititaliat ilinniaritaanernut taakkununnga atatillugu aaqqissuussinermik kissaateqarsimapput ilinniarnerup ingerlanerani tamarmi ilinniagaqarnersiuteqartitsisoqartussanngorlugu.

Naalakkersuisut ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliap kissaataat aalajangersagassatut siunnersuummi ilannguppaat.

Siunnersuut susassaqartunut tamanut tusarniaassutigineqarsimavoq. Tusarniaanermit akissutit tiguneqartut siunnersuummi ataasiakkaanit allannguinissamut tunngavissiisimapput. Matumalu saniatigut siunnersuummut nassuiaatini erseqqissaasoqarsimavoq.

Siunnersuummi tusarniaassutigineqartumi akiliutit ilinniartitseqqittarnermut ilinniaqqittarnermullu atorneqarnissaat tapiissuteqartunit aammalu ilinniartitseqqittarnermut ilinniaqqittarnermullu atatillugu pikkorissartitsinermi sullinniakkanik aalajangerneqartarnissaata qulakkeerneqarnissaanut aalajangiisartutut Ataatsimiititaliortoqarnissaa siunnersuutigineqarsimavoq.

Naalakkersuisut siunnersuummi tamanna pillugu aalajangersakkat ilanngutissallugit pissutissaqarsorisimanngilaat. Aalajangiisartutut Ataatsimiititaliortoqarnissaa immikkut inatsisinik tunngavissioqqaartariaqanngimmat.

Naalakkersuisut aalajangerpaat inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerup suliffissaqartitsiniarnerup inuussutissarsiuteqarnerullu iluani siunnersuisoqarnerup aaqqissugaanera pillugu aamma aqutsinermi pissutsit pillugit nutarterisoqassasoq.

Tamatuma kingunerissavaa ilinniarfinnut siunnersuisoqatigiit kiisalu nuna tamakkerlugu suliffissaqartitsiniarnermut siunnersuisoqatigiit atorunnaarsinneqarnissaat. Taakkununngalu taarsiullugu pilersinneqassooq ilinniaqqinnermut piginnaasaqaleriartornermullu siunnersuisoqatigiit ataqatigiissaariffiunerusussaq.

Naalakkersuisut aammattaaq aalangiuppaat piaarnerpaamik inuussutissarsiutigut ilinniagaqarnermut sulitsisisut akiutaat pillugit Ataatsimiititalianik AEB-nævninik pilersitsoqarnissaa.

Naalakkersuisut pingaartippaat sinaakkusiassassat iliuusissatullu pilersaarutip torersumik siunertaqartumillu naammassineqarnissaat. Siunnersuut nassuiaatitalik allatigut innersuusutigalugu siunnersuut matumuuna Inatsisartuni inussiarnersumik oqaluuserisassanngortinneqarpoq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu partiit Kattusseqatigiit oqaaseqartuinut siulliulluni oqaaseqassaaq Ruth Heilmann Siumut.

Ruth Heilmann,Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumi inuutissarsiuteqalernissamut ilinniartitaaneq pingaarteqaarput, aamma inuusuttuaqqat sapinngisamik tamarmik Atuarfitsialammit anisut ilinniarfissaqarlutik  suffissaqarlutik suliffimmiluunniit sungiusarlutik ingerlatsinissarninnut periarfissaqartinneqarnissaat qulakkeerneqartariaqarmat.

Taamatut atuarfinnit anisut kommuniminni ilinniaqqinnissarninnut piareersarlutik pikkorissameqartarnerat susassaqartinneqarlutik nukittorsaaqqillutillu aamma periarfissinneqarnissaat pisariaqarluinnartuuvoq.

Soorlu assersuutitsialattut taasarparput Nanortalimmi Inuusuttut Ilatsiinnanngitsut qanoq periarfissinneqarnerat maligassaalluartuusoq aammalu Narsami Ilinniaqqinnissamut Piareersarfiusumi ingerlataqalernerat, kiisalu sinerissami inuusuttut sulliviinik ingerlatsinerit suli annertunerusumik aallunneqarlutillu tapersersomeqarnissaat pisariaqarluinnartut taaneqarsinnaasut ilagaat.

Naalakkersuisut taamatut uunga inatsimmut allannguutissamik siunnersuummik saqqummiussaqarnerat Siumumit tapersersorparput. Siumumit isumaqarpugut taamaalilluni Ilinniartut praktikkernerminni aningaasarsiarisartagaat AEB aqqutigalugu aningaasaliissutaasartuni sulisitsisunit aqunneqartumik tunniunneqartalernissaannik kinguneqartussaasoq.

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaasa, sulisitsisunut lærlingenik atorfinitsitsisunut, tapiissutitut atorneqarnissaannik kinguneqartinneqartussaavoq piumasaqarfiusussamik. Tamanna Siumup piumasaqaataanut naapertuummat iluarisimaarparput.

Ullumikkut ilinniartunut sulisitsisunullu ilinniagaqarnersiutit akissarsiallu paarlakaattumik aqukkuminaatsumillu ingerlanneqarnerat pineqartunut naammaginanngitsuuvoq.

Siumumi pingaartinneqarpoq ilinniartup aalaakkaasumik naatsorsuutigisinnaasaminillu piffissaq piumasaqaataasoq naallugu suliffimi misiliulluni ingerlatsinissaa aammalu ilinniarfimmiiniittarsinnaanissaa taammatullu pinngitsoorani aningaasarsisarnissaa, tassa allatuulli sulisutut qaammatikkaartumik tigusaqartarnissaata qulakkeerneqarnissaa.

Taamatut aaqqissuussineq lærlingep ilinniarneranut sulisitsisumut annertunerusumik akisussaaqataanermik ilinniartitsinissamillu piumassuseqalersitsisumik malitseqarnissaa siumumit qularutigineqanrigilaq.

Taamatullu aaqqiinissaq lærlingemut sulisitsisumullu toqqissisimanarnerusumik ingerlaaseqartumik atugassaqartitaanermik kinguneqartussaavoq .Taamaalilluni ilinniagaqartut attassiinnarnissaannut aammalu amerlanerusut ilinniarnerminnik naammassisalernissaannut aqqutissiuusseqataassasoq naatsorsuutigaarput.

Naalakkersuisut nassuiaateqarnerminni ullumikkutut annertussuseqartumik ukiumut akissarsiaasartut allannguuteqartinnianngikkaat paasivarput, kisiannilu apeqqutigerusunnarpoq sungiusarlutik sulinermik nalaani ilinniartut akissarsiarisartagaat annikilleriaateqalaarnissaat oqaatigimmassuk illuatungaatigulli ilinniarfimmiinnerminni akissarsiaqarnerulaalissanerarlugit.

Apeqqutit taamatut ittut paasilluarumallugit ataatsimiititaliami nalilersoqqinneqarnissaat Siumumit piumasarissavarput.

Siumumit oqaatigissavarput Naalakkersuisut Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit ataatsimiititaliamik AEB-nævnimik piaartumik pilersitsinissaat isumaqatigigatsigu.

Siunnersuisoqarnerup aaqqissugaanera pillugu nutarterisoqarnissaa Siumumit taperserniarparput, aammalu Ilinniaqqinnermut Piginnaasaqaleriartornermullu Siunnersuisooqatigiit ataqatigiissaariffiunerusumik ingerlatsinissaannik anguniagaqartussaanerat iluatinnartutut Siumumit isumaqatigigatsigu oqaatigissallugu.

Siumumi taamatut oqaaseqarluta ataatsimiititaliami aappassaaneerneqartinnagu nalilersoneqarnissaa piumasarissavarput. Qujanaq.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Kiistat Lynge Høegh Inuit Ataqatigiit.

Kiistat Lynge Høegh,Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ukiuni arlaqalersuni piareersaasioreersimallutik Naalakkersuisut inuussutissarsiutitigut

ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat — ulluinnarni AEB-mik taaneqartartut — atorneqarneranni allanngortinneqarnissaat pillugu saqqummiussat imatut oqaaseqarfigerusuppagut:

Inuit Ataqatigiit inuiaqatigiit namminiileriartortut sutigut tamatigut ilinniarluarsimasunit kiffartuunneqarnissaat pingaaruteqarluinnartutut saneqqunneqarsinnaanngitsutullu isigivaat.

Tamatumuuna erseqqissaatigissavarput ilinniarluarsimaneq atuagarsornerinnarmut kisiat tunngassuteqarani aamma naammattunik tunngaviusumik assassornikkut ilinniarluarsimasut tamaasa pingaaruteqartutut isigigatsigit.

Nalunngilarput assassornikkut aammalu allaffissornikkut ilinniagaqartut toqqissisimallutik naamassinnillutillu ilinniagaqarsinnaassagunik, pingaaruteqarluinnartut arlaqartut naamassineqartariaqartut. Soorlu praktikkerfissaqarnissap qularnaarneqarnissaa, kollegiani inissaqarnissaq, ilinniarnerup sulisitsisunit taamatut isigineqarluni ineriartorfiujuarnissaata aaqqissuuneqarsimanissaa taamatullu ilinniarnerup nalaani akissaatitigut naapertuuttumik ilinniagarnersiuteqarnissaq aqqissuussaalluartumik toqqammavilerneqarsimanissaat.

AEB atorlugu inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermi aaqqissuussineq ukiorpaalussuanngortuni atuutsinneqarsimavoq, ukiuni qaangiuttuni arlaleriarluni allanngortinneqartarsimalluni.

Inuit Ataqatigiit iluarisimaarpaat Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuuteqarnerminni anguniarsimammassuk, ilinniarnerup ingerlanerani ilinniagaqartut assigiiaakannersumik ilinniartuunersiutitigut akissarsiatigullu atugassarisat akissarsiaqartinneqartarnissaat.

Tassunga tunngatillugu Naalakkersuisut saqqummiussaani ersernerlummat, Inuit Ataqatigiit tungaanniit apeqqutiginiarparput ilinniarnerup ingerlanerani, ilisimaneraa qanoq praktikkernermi akissarsiaqartarunnaarnissamut allannguiniameq ilinniartunit isumaqarfigineqarnersoq. Tassani eqqarsaatigaarput sungiusaatigalugu ilinniarnermi qaammammut 9.000 kr.-nit tikillugit ilinniagaqartoq manna tikillugu aaqqissuussinermi akissarsisinnaasarsimagaluarmat.

Ilanngullugu ilinniagaqartunik tusarniaasoqarsimanera innersuussutigalugu apeqqutigerusupparput ilinniagaqartut kattuffii allannguiniarnerit pillugit qanoq qisuariaateqarsimanersut.

Taamatuttaaq Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput tunngaviatigut ilinniagaqartut praktikkerfissarsiorneranni ajornartorsiutaasartut massakkut qanoq isikkoqarnersut, aammalu ajornartorsiutaasartut qaangerniarlugit qanoq iliuuseqartoqarsimanersoq. Sulisitsisut ingammik isumaqatigiissuteqarfiunngitsut eqqarsaatigalugit, ilinniartut praktikkernerminni atugarisaat assigiinngisitaartorujussuarmik pissuseqarfigineqartarnerat, qanoq aaqqiivigineqarsimanersut.

Inuit Ataqatigiinniit iluarisimaarlugu taarusupparput Naalakkersuisut pilersaarutigimmassuk, sulisitsisut akiliutaat pillugit ataatsimiititaliamik (AEB-nævnimik) pilersitsisoqarnissaa siunniussimammassuk.

Taamatut oqaaseqarluta inuussutissarsiutitigut ilinniagaqartunut sulisitsisut akiliutaasa aaqqiivigineqarnissaat pillugu inatsissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Kultureqamermut Ilinniartitaanermullu ataatsimiisitaliaani nalilersorneqarluarnissaat innersuussutigissavarput.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Godmand Rasmussen Atassut.

Godmand Rasmussen,Atassutip oqaaseqartua.

Inuutissarsiutitigut ilinniartitaanerit inuutissarsiutinik pikkorissartitsinerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut siullermeerneqarneranut Atassummiit imatut oqaaseqassaagut.

Atassummiit ilinniartitaaneq pingaartikkatsigu inuusuttut inuutissarsiutinut ilinniartitaasarnerat assut pingaaruteqartoq nalunngilarput. Pingaartumik inuusuttut inersimasunngorlutik sulinermik misilittagaqarluarnissaanut aqqutissaammat pingaaruteqartoq. Atassummiit isumaqartuarpugut Kalaallit Nunatsini ilinniartitaaneq ataatsimut tamaat eqqarsaatigalugu inuusuttut ilinniagaqarneranni atugassarititaasut ineriartornermut naleqqussartuartariaqartut oqartuartarpugummi inuusuttut siunissaralutigit.

Oqarluartaarut tusaqqusaarutaannaassanngippat pitsanngorsaajuarnissaq sanioqqunneqarsinnaanngitsutuut Atassummiit isigaarput.

Inuusuttut ilinniarneranni praktikkernerannilu aningaasarsiaritinneqartartut AEB aqqutigalugu aningaasaliissutaasartut sulisitsisunut tunniunneqartalernissaat anguniagaammat Atassummit pissusissamisoorsoraarput. Akileeqataasimasut aamma pisussaaffimmik tunineqarnissaat pisariaqartutuut Atassummit isumaqarfigiuaratsigu.

Aammattaaq inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerup suliffissaqartitsiniarnerup inuussutissarsiuteqarnerullu iluani siunnersuisoqatigiinnerup aaqqissugaanera pillugu aamma aqutsinermi pissutsit pillugit malittarisassat ineriartornermut Naalakkersuisut nutarteriniarnerat Atassummit tamakkiisumik taperseratsigu matumuuna erseqqissaatigaarput.

Taamatut Atassummit oqaaseqarluta peqqussutissap aappassaaneerneqannginnerani Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaq sammineqarnissaa innersuussutigaarput.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen Demokratit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Tunngaviusumik siunnersuummi tunuliaqutaasoq tassaavoq oqaasertaliussap imaattup atuarfiup ilinniartuutaa ilaatigut sungiusarluni sulisarpoq. Taassumap allanngortinneqarnissaa imatut nipeqalersillugu suliffeqarfiup sungiusarluni sulisuutaa ilaatigut atuariartortartoq. Siunnersuutillu akuersissutigineqarnerata malitsigisussaavaa sungiusarluni sulinermi aningaasarsiat atuarnermilu tapisiat imminnut qaninnerulernissaat. Tamatumalu kingunerissallugu ilinniagaqarnersiuussisarfiup sulisitsisullu allaffissornerisa iluini sipaaruteqarnissaq.

Taamatut siunnersuut attuumassuteqartunut aningaasatigut kinguneqartussaanngimmat annertunerusumik oqaaseqarata Demokratit tungaannit siunnersuut taperserlugu nalunaarutigissavarput. Aappassaaneerinninnissarlu pitinnagu Ataatsimiititaliamut susassaqartumut innersuullugu.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 16-mi novemberip 23-ani 1989-meersumi Inatsisartut inatsisaatigut nr. 15-kkut 28. oktober 1993-meersukkut allanngortinneqartumut allannguutissatut siunnersuut imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Immikkoortoq una immikkoortoq 161-sip suliarineqarneranut attuumassuteqarpoq. Aammalu akuersissutigineqarnissaa imaluunniit itigartitsissutigineqarsinnaanera immikkoortumut 161-mut tunngalluinnarluni.

Taamaattumik suliat taakkua ingiaqatigiittariaqarnerat pisariaqarpoq. Tassami aappaannaa akuersissutigineqassagaluarpat aappaani aalajangersakkat aappaanut naapertuukkunnaartussaassammata.

Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit iluarsartuussivigineqaqqinneri pillugit nassuiaammi Inatsisartunut 2000-mi ukiakkut agguaanneqartumit aamma ilaatigut kaammattuutinut ilaavoq ilinniartut sungiusaammik sulisut akissarsiaasa sulisitsisut ilinniartunut akiliutigisartagaanniit aningaasalersorneqartut sulisitsisunit tunniunneqartarnissaat pillugu aaqqissuussisoqassasoq.

Siunnersuut manna akuerineqassappat sulisitsisunut aamma ilinniagaqarnersiuteqarfimmi allaffissornikkut annikillisinneqarnissanik kinguneqartussaavoq. Tassa allaffissornerup annikillisinneqarnissaanik kinguneqartussaavoq.

Tamannalu naalakkersuinikkut anguniakkanut aamma naapertuuppoq. Aaqqissuussineq allaffissornikkut pisariillisaarnermik aammalu ingerlatsinermik eqaallisaanermik kinguneqartussaammat minnerunngitsumillu aamma susassaqartunut assigiinngitsunut tusarniaassutigineqarsimammat Kattusseqatigiit sinnerlugit tapersersorpara. Taamatullu isikkoqarluni Ataatsimiititaliami susassaqarfiusumi suliarineqarnissaa inassutigalugu.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartuni partiit oqaaseqarnerannut qujavunga aamma siuliatuulli oqarsinnavugut assorujussuaq tassani allannguutissannut isumaqatigiittugut. Aammalu tassa tupinnanngilaq allannguutissat taakkua annertunerusumik ooritigut allannguinerunavianngillat. Kisiannili kinguneqassapput ilinniartut assigiinngisitaartunik ilaatigut akilersorneqartartut sumik praktikkernertik naapertorlugu aammalu atuarfimmiinnerlutik imaluunniit suliffimmiinnerlutik tassani assigiissumik tamanit pineqalissapput.

Isumaqarpugullu Naalakkersuisunit tamanna aammalu Inatsisartut taamatut isumaqartut tusaasinnaavara ilinniartup ilinniartuunermini atugassai assigiissasut. Tamanna nunatsinni pissutsinut naapertuuttutut isigivarput.

Aammalu assigiinngitsut apeqqutinnguit marlussunnguit ilaatigut Siumuminngaaniit aammalu Inuit Ataqatigiinninngaaniit tassani ersersinneqartut tusarniaanitsinni aamma ilinniartut kattuffiannut manna oqaaseqarfigitinneqarsimavoq. Tassanilu aarleqqutigineqartoq annertunerpaaq tassaavoq taamatut allannguinermi uunga peqqussummut attumassuteqartumi ilinniartut KIK-mut toqqaannartumik tapiissuteqartarnerat taanna ingerlaannartumik taamaattarunnaarnissaa KIKp aarlerissutigimmagu.

Tassa Inuit Ataqatigiit apeqquteqaataannut oqaatigisinnaavarput tamanna ilinniartitaanermut pisortaqarfimminngaaniit innersuukkatsigu KIKp oqaloqatiginnissutigisinnaagaa sulisitsisut peqatigiiffiannut. Tassani sulisitsisut assigiinngitsut tamakkua isumasiorneqarsinnaapput soorlu pisortaninngaaniit tapiisarsimanermi ilinniartup aningasarsiai toqqaannartumik KIK-mut nakkaasarsimasut aamma taakkua taamatut sulitsissut tungaanniit ingerlanneqarsinnaanersut. Kisianni isumaqarpugut peqqussummut tamakkua ajornartorsiutitut peqqussummik ajornartorsiutitut annikitsunnguatut isigisariaqartut matumani.

Qujaqqippunga Inatsisartut partiivinut aammalu innersuussutigissallugu Ataatsimiititaliami sammineqarnissaa.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaasilluni immikkoortoq 162 naammassivoq, aappassaaneerneqannginnerminilu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliami ingerlaqqaassooq.

Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq saqqummiussissaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. november 2003, nal. 14:22

Immikkoortoq 163

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Massakkullu tikissavara peqqussut ilinniartuunersiutinut tunngassuteqartoq.

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut ilinniagaqarnersiutip iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaammi kaammattuutigineqartut tunngavigalugit suliarineqarsimavoq.

Nassuiaat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit majimi 2002-imi suliarineqarpoq. Nassuiaat suleqatigiissitap Pisortaqarfimmit ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmit, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit kiisalu Ilinniartut Kattuffiisa sinniisaannit ilaasortaaffigineqartup suliaa tunngavigalugu suliarineqarsimavoq.

Siunnersuutip suliarineqarnerani aamma qissimiiiaarneqarpoq ukiumi 2004-imi aamma ukiuni missingersuusiorfiusuni suliassaqarfiup iluani sipaaruteqartoqartariaqarnera pillugu aalajangiisimaneq.

Siunnersuummi tunuliaqutarineqartut aammalu nassuiaammi kaammattuutigineqartut pillugit sukumiinerusumik paasissutissat siunnersuutip nalinginnaasumik nassuiaatitaani takuneqarsinnaapput tamarmik.

Ilinniagaqarnersiuteqarneq pillugit aaqqissuussinerup maanna atuuttup iluarsaaqqinneqarnissaa siunersuutikkut matumuuna anguniarneqarpoq. Ataatsimut isigalugu anguniarneqarpoq pisariillisaanissaq. Tamatuma saniatigut pingaarnerusumik siunertarineqarpoq ilinniartut namminneq ilinniagarisamik ingerlanneqarnissaa aamma aningaasanik imminerminnut tunniunneqartartut aqunneqarnissaat pillugit annertunerusumik akisussaaffimmik tunineqarnissaat.

Iluarsaaqqinnermi pingaarnerusutigut isumagineqartut naapertorlugit kittaagassanik ilinniagaqa lissutissanik taaneqartartumik aaqqissuussineq atuutilersinniarneqarpoq. Tamanna ima isumaqarpoq ilinniartut ilinniartitaanernik piareersarfiusunik ilinniartitaanernillu piginnaanngortitsisunik naammassinninnissamut kittaagassanik aalajangersimasunik tunineqartalissasut.

Tamatuma saniatigut immikkut tapiissutigineqartartut arlariiaat atorunnaarsinneqassapput, tamatumalu paarlattuanik ilinniartut aningaasanik taarsigassarsinermut periarfissaat qaffaavigineqassallutik.

Aammattaaq ilinniaqqinnissamut piareersarlutik ilinniartut eqqarsaatigalugit eqqaaneqassaaq, taakkununnga aningaasat ikiorsiissutit qaffasissusii malunnartumik allanngortitsivigineqassammata. Allannguutit tamakku 2004-imi Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummut ilaapput, ilinniagaqarnersiuteqarnerlu pillugu nalunaarutip maanna atuuttup nutarterneqarneranut atatillugu ilanngussaallutik.

Taarsigassarsinermi ikiorsiissuteqarnermilu annertussutsit Aningaasanut Inatsimmi aalajangersarneqarneranni ilinniartut Kattuffiisa sapinngisamik annertunerpaamik peqataatinneqarnissaat qulakkeerniarlugu siunnersuutikkut eqqarsaatigineqarpoq Naalakkersuisut aammalu ilinniartut Kattuffiisa akornanni isumasioqatigiittoqartalernissaa.

Ilinniartut Kattuffiinik suleqateqarnerup nukittorsarneqarnissaa Naalakkersuisut taamaasiornikkut naatsorsuutigaat.

Taamaasiornikkut aamma ilinniartut Kattuffi pitsaanerusumik periarfissaqalissapput ilaasortat soqutigisaannik sullissinissaminnut, tamatumalu peqatigisaanik qulakkeerneqassalluni qaqugukkulluunniit aningaasanik pigineqartunik tulleriiaarinerup, tamakku pillugit ilinniartut namminneq siunnersuutaannik aallaaveqartarnissaa.

Siunnersuut manna attuumassuteqartunut kikkunnut tamanut tusarniaassutigineqareersimavoq, tusarniaanermi akissutigineqartut siunnersuummi nassuiaatitaanilu allannguutinik ataasiakkaanik tunngavissiipput.

Tusarniaanermi akissutigineqartut nassuiaatitaat pingaaruteqarnerusut siunnersuutip nassuiaatitaani nassuiarneqarput, taamaattumik taakku maani innersuussutigissavakka.

Siunnersuutaaqqaartoq tusarniaassutigalugu nassuiunneqartoq aalajangersakkamik imaqarpoqq, missiliuutitut ingerlatsisoqartillugu ilinniarnerup Kalaallit Nunaanni aallunneqarsinnaappat allani ingerlanneqarnissaanik ajornartitsisarnerup avaqqunneqarsinnaaneranik. Tamannalu aqqutigalugu nammineq toqqarlugu ilinniagaqarnissamut annertunerujartortumik periarfissiisoqarsinnaalluni.

Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut aalajangerput siunnersuutip immikkoortortaa tamanna saqqummiunniarnagu massakkut, tamatumunnga pissutaavoq kissaatigineqarmat suna nammineq toqqarlugu ilinniagaqarsinnaanermik pisariaqartitsineq, tamatumunngalu ilanngullugit aningaasartuutigineqartut pillugu suli sukumiinerusumik misissuisitsisoqarnissaa.

Siunnersuut nassuiaataalu innersuussutigalugit matumuuna Inatsisartuni inussiarnersumik oqaluuserineqaqquara.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu partiit, Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Una oqalugiaatissara takikujummat sukkaannaq oqalugiassuunga.

Siumumiit Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik

siunnersuutip saqqummiunneqarnera qujassutigaarput siunnersuullu sukumiisumik misissuataareerlugu nalilersorluareerlugulu Siumumit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siullermik suliap maannakkut saqqummiunneqarnera minnerunngitsumillu tusarniaavigineqartut akissutaat Siumumiit nuannaarutigaagut, kiisami piffissami sivitsortumi kinguarsarneqartarluni massakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni oqaluuserineqartussanngormat.

Ilinniagaqarnersiutit aaqqissuuteqqinneqarnerat pingaarutilik nalimmassaanermik siunertaqartoq tamanit isumaqatigiiffiusumik naammassisaqarfiusariaqartoq Siumumiit neriuutigaarput.

Siumumi sulissutigaarput pilersikkumallugit inuiaqatigiit ataqatigiissut ilatsiinnartuunngitsut, kisiannili eqeersimaartut nappassinnaalluartut, inuiaqatigiittut akisussaaqataanertik  misigisimalluarlugu ilumoorfigalugulu innuttaaqataasut.

Taamatut inuiaqatigiinni anguniagaqassagaanni pingaaruteqarpoq qaammaasimasaqartuunissaq, ilinniartitaalluarneq, suliffissaqarnissallu siuarsarneqartuarnissaasa qulakkeeriffigisimaneqartuarnissaat, nunattami siunissarivaa ilumut oqaasiinnaanngitsumik  ilinniarneq aammalu ilinniagaqarneq tassaasut nunatta imminut napatinnissaminut aqqutissaasa pingaarnerpaat ilaat.

Nunatsinni nuannarisatsinni namminersornerulersimavugut piareersaateqarlutalu namminersulerumaarnissatsinnut, allanik tikisitsinissamik isumalluuteqartuarnissaq piaarnerusumik qimassagutsigu ilinniagaqarneq pimoorullugu aallukkutsigu erngumananngitsumik nunatta qanoq napatinnissaa nammineerluta ingerlatilerumaarparput.

Kulturerput attallugu minnerunngitsumik Kalaallit Nunatsinni oqaatsivut pingaartillugit torersumillu atornissaat aamma ataqqillugit.

Ilinniagaqarnissamut inuusuttut ullumikkut periarfissaat qangarnit naleqqiullugu annertunerulerput, aammalu qitornaqartunut periarfissaq ammanerulernikuulluni taamaattariaqarporlu nunatsinni isumalluutaasut nukingat tamakkiisoq atorfissaqartipparput, tassuunakkullu suliniuteqarnerput pitsanngorsaaffigalugu eqaallisarlugulu ingerlanneqartuartariaqarpoq.

Ilinniagaqarnissamut nunatta piumasaa ilinniarsimasunillu amigaateqarnera annertoqaaq, taamaattumik aamma taakkununnga atugassarititaasussat pitsaasuunissaat sulissutigiuartariaqarparput qulakkeerniarlugu amerlanerpaat ilinniagaqarnermik aallartillutillu naammassinnittarnissaat, aammalu nunatsinni atorfinittarnissaat. Taamaattumik Siumumi isumaqarpugut nunatta avataani Namminersornerullutik Oqartussat akiligaannik ilinniarsimallutik naammassisut nunatsinnut pinngitsooratik uteqqi ttarnissaat Naalakkersuisunit qulakkeerniarlugu sulissutiginnittoqartariaqartoq. 

Nunatsinni atuarfeqarnerup nutarteriffigineqarnissaa siunnerfigigatsigu Atuarfitsialak  pilersinneqarpoq, qulakkeerneqaqqullugu meerartatta siunissaat ilinniagaqarnissamullu piareersarluarsimanissaannik ataatsimoortumik angusaqarfiusussamik piumasaqarfiusoq, atuartitaanikkut peqqussummik nutarteriffigineqartumik inatsisiliuunneqartoq, tamanna Siumumit pitsaasutut siunissamilu isigisumik sulissutiginninnertut isigaarput.

Ilinniartut atugaannik misissuititsineq Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat KIK suliarineqartoq sukumiilluinnartoq  2001-mi saqqummiunneqarpoq, tamanna ilinniagaqartut atugaannik killiffiusoq pillugu paasissutissarpassuarnik imalik  siunissami ingerlariaqqinnissami nalilersuinermi iluaqutaasussanik tunngavissiorfissatut atorfissaqartinneqartoq assut pitsaasutut Siumumit isigaarput.

Maannakkut Naalakkersuisut inassuteqaatit aallaavigalugit sulinertik ingerlatereerlugu inatsisartunut isummerfigisassatut tunniuppaat. Tamanna Siumumit ilassilluarparput aammalu illua tungeriit pingaartitaat aallaavigalugit suliamik ingerlatsiniarnertut nalilerparput.

Siumumi aaqqissuusseqqinnerit pingaarutillit taamaattut malittaralugillu suleqataaffigigatsigit soorunami aamma suliassap tamanut naammaginartumik naammassineqarnissaa akisussaaqataaffigaarput.

Danmarkimi Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat ( DKIK) aamma Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat (KIK) suliaq pillugu isumasioqatigiissutigineqarluni allaat ingerlanneqarsimasoq Siumumiit maluginiaratsigu inuusuttut akisussaaqataassuseqarnerannik eqeersimaarnerannillu ersersitsimmat iluarinartuutipparput.

Siumumi isumaqarpugut DKIK ilinniartunut sulisitsisinullu nittartakkakkut „Jobbank“-imik pilersitsisimanera aamma nunatsinni pilersissallugu soqutiginartuusoq.

Tassani periarfissat assigiinngitsut katersorneqassammata, soorlu aasaanerani suliffiusinnaasut assigisaalu il.il. Suut pisariaqartinnerigut. Suullu naatsorsuutigisariaqarnerigut. Allarpassuillu paasissutissat soqutiginarsinnaasut. Taamaattumik Siumumi isumaqarpugut KIK-mut tamanna innersuussutigissallugu tulluartuusoq.

Siumumi ilinniartut ataasiakkaat soraarummeerniarlutik ilinniartinneqarnerat ilinniarfiup nalinginnaasup iluani aammalu maannakkut Piareersarfiusunik kommuneni pilersitsiffiusuni ilinniagaqartussat  aamma naleqqussaavigineqarnissaat Siumumit pingaartutut isumaqarfigaarput, kissaatigaarpullu Naalakkersuisuni ilanngullugu KANUKOKA peqatigalugu aaqqiissuteqarfiginiarumaa raat.

Ukiuni makkunani nunatta ineriartornerani ilinniartitaanermut tunngasut eqqartorneqarnerat annertu siartorpoq. Nunatsinnilu innuttaasut nunatta namminersulernissaanut piumasaqariartuinnarnerat ilutigalugu ilinniartitaanermut piumasaqaatit ilinniartullu imminnut piumaffiginerat annertusiartorput. Taamatuttaaq ilinniagaqarnerup saniatigut suliffeqalaarsinnaasarnerup pitsaaqutai sanngeequtaalu eqqartorneqarsinnaapput, Siumumiilli isumaqarpugut tamanna ilinniagaqartup nammineerluni kiffaanngissusianiittoq, ilinniarnermulli akornutaasariaqannginnera imminermi qulakkeersimaneqartuartariaqartoq. Ilinniarnermut akornutaanngitsumik sulilaartarneq immini peqqinnartuullunilu inuummarinnartuuvoq.

Siullermik Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitarsuup isumaliuutissiissutaa pillugu ataatsimeersuarnermi maluginiartariaqarpoq oqaatigineqartut pingaarnerpaartaasa ilagimmassuk nunatsinni namminersornerup namminersulivinnissallu tungaanut ingerlaartilluta atuartitaaneq ilinniartitaanerlu sallerpaatillugit siuarsartariaqaratsigit.  Tamanna aamma ilumoorluinnarpoq.

Siumumiit uggornartutut isigaarput ilinniagaqarnersiutit aaqqissuuteqqinneqarnerat pillugu tusarniaaneq ilinniartut, kattuffinni siulersuisut inuillu allat aasarsiuleruttorfianni piffissamilu annikittumi ingerlanneqarsimammat. Siumumi isumaqarpugut tusarniaanermut piffissarititaasoq pitsaanerusumik inissinneqarsimasuuppat tusarniaavigineqartut sukumiinerusumik suliassaq piffissaqarfigilluarlugu akissuteqarfigisimassagaluaraat. Tamanna tunngavigalugu kaammattuutigissavarput siunissami tusarniaanerit taama pingaaruteqartigisut piffissami sivisunerusumi inuillu piffissaqarfigilluarfigisaanni inissi nneqartaqqullugit.

Maluginiaqqussavarput tusarniaanermi akissuteqaatit amerlanerit qallunaatuinnaq allanneqarsimammata, taamaattumik Siumumiit kaammattuutigissavarput nunatsinni kalaallit oqaasii pingaarnerpaatut oqaatiginiartakkagut tusarniaanermi aamma pingaartinneqartaqqullugit, suliassat aalajangiivigisassallu taamak pingaaruteqartigitillugit.

Ilinniagaqarnersiutit aaqqissuuteqqinneqarneranni siunertaq Siumumi iluarisimaarparput:

Allaffissorneq pisariinnerulersinniarneqarmat

Aningaasanik isumalluutit sunniutilimmik iluaqutiginianerqarmata

Amerlanerusut ilinniagaqalernissaat

amerlanerusullu ataasiakkaanut naleqquttumik ilinniagaqarnissamut toqqaasinniarlugit siu nnersuut imaqarmat

kiisalu ilinniagaqartut amerlanerusut nunatsinni sulilersinniarlugit siunnersuut siunertaqarluni saqqummiunneqarmat.

Siumumiit maluginiarparput ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinnermi aalajangersaavigineqarsimasut sinerissami ilinniartunit arlalinnit paatsuungassutigineqartut, taamaattumik Siumumi isumaqarpugut ilinniartunut paasititsiniaaneq annertunerusumik KIK, KIIIP-ilu suleqatigiillutik ingerlassimasariaqaraluaraat, tamanna aamma tusarniaanermi akissuteqaatini ersersinneqarpoq.

Tassami aamma pingaaruteqarluinnarmat ilinniartut ilinniarfinnilu aqutsisut  pisunut imminnullu attuumassutilinnut malinnaatinneqaqqissaarnissaat, kingusinaarlutimmi paasilissanngimmassuk siunnersuut malillugu qanoq atugassaqartitaanerlutik.                               

Siumumi tusarniaavigineqartut oqaaseqaataat pingaartillugit maluginiarpagut soorunami aamma Inatsisartut nalilersuilluarlutik oqartussaanerat aalajangiinissaallu pingaartillugu, tamaattumik sapinngisamik ilinniagaqarnersiutit aaqqissuuteqqinneqarneranni pingaartillugit isiginiakkagut oqaaseqarfigissavagut.

Siumumi isumaqarpugut ilinniagaqarnersiutinik iluarsartuusseqqinnerup siunertaa pitsaasuusoq, tassami ataatsimut isigalugu pisariillisaanissamik, ilinniartut imminnut piumaffiginerunissaannik akisussaaqataanerulernissaannillu tunngaveqarmat. 

Ullumikkut piareersaataasumik ilinniartut kolligiani najugallit qaammammut nerisassanut ineqarnermullu akiliutissat peereerlugit 1.850,00 kr-ninik kaasarfimmiussinneqartarput, ilinniartullu angajoqqaaminni najugallit qaammammut nerisassat ineqarnermullu akiliutissat aamma peereerlugit 2.100 kr-ninik kaasarfimmiussinneqartarlutik.

Ataatsimut isigalugu ilinniartoq angajoqqaamini najugalik kolligiami najungalimmut sanilliullugu 250,00 kr-ninik amerlanerusunik kaasarfimmiussinneqartarpoq.

Ilinniagaqarnersiutit nalimmassarneqarnissaat siunertarineqarmat piumasarineqarmallu ilinniagaqarnersiutit aaqqissuuteqqinneqarneranni siunnersuutigineqarpoq ilinniartut kolligiani angajoqqaaminnilu najugallit assigiimmik kaasarfimmiussinneqartalissasut 1.850 kr-ninik.

Siumumiit taamatut ilinniartut atugaannik nalimmassaaneq pitsaasumik siunertaqartutut isigaarput, taamaattorli Naalakkersuisunut oqaatigissavarput kolligianik sanaartorneq akisoorujussuummat ajorseriaateqanngitsumillu aaqqiinissaq siunertarineqarmat aalajangiineq taamaattoq nalilersorluaqqeqqullugu. 

Siumumi ilanngullugu maluginiarparput ilinniartut kantiinaqanngittumi najugallit aamma immikkut maluginiarneqarsimasut taakkualu tigusassaat annertunerutinneqartut taamaammat iluarinartuutipparput.

Siumumi ilisimavarput  ilinniartitaanermi piareersarfiusumi ilinniagaqartut aamma utoqqaas-sutsimikkut assigiinngitsuusut, ilaat meeraqalereersimasarput, aappaqarlutik, kisimiittuullutilluunniit  ilaallu angajoqqaaminni atugarissaarlutik atugarissaaratilluunniit najugaqarlutik ilaalli kollegiani najugaqarlutik. Taamatut avatangiisimikkut assigiinngissitaartunik pitsaanerusunik pitsaannginnerusunilluunniit atugaqarlutik.

Inuusuttut ukiuni kingullerni akisussaaqataarussussuseqarnermik annertunerusumik ersersitsisarnerat Siumumi nuannaarutigaarput.

Siullermik Siumumi maluginiarparput siunnersuummi nutaami Danmark-imi qaffasinnerusumik ilinniartut tapitigut eqqugaasussanngormata.

Taamaakkaluartoq ilisimavarput ilinniartunut tapiissutit ataasiakkaat allaffissornikkut annertuumik suliakkersuutaasartut taamatullu ingerlatsineq annertuumik naleqartoq, taamaattumik Naalakkersuisut allaffissornikkut eqaallisaaniarlutik siuarsaaniarnerat ilinniartunullu akisussaaffimmik annertunerusumik tunisiniarnerat paasisinnaalluarparput. Taamaattoq Siumumi Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput illua tungeriit pingaartitaat tunngavigalugit annertunerusumik naaperiaasoqartariaqartoq. Tassani aningaasanik attartorsinnaanerit 1.500 kr-niniik 2.000 kr-ninut DKIK-p qaffaaqqusinera Naalakkersuisunut maluginiaqqussavarput nalilersorluaqqullugulu.

Ilinniartummi nammineerluni aalajangissavaa qanoq annertutigisumik attartussanerluni, atuakkanik pisisassanerluni kopeerisassanerluni imaluunniit atuakkanik atorniartalissanerluni, tassaniipporlu ilinniartup nammineq kiffaanngissusia.

Siumumi isumaqarpugut taamatut qaffasinnerusumi ilinniartunut aaqqiineq akisussaaffimmik annertunerusumik tunisisoq.

Danmark-imi ilinniartut nunatsinni ilinniartunut annertuumik piumasaqarput, isumaqarpugulli taman na malinneqassappat nunatsinni ilinniartut taama amerlatigitillugit pisatanillu nassiussineq taama akisutigitillugu nassarsinnaasallu taama annikitsigitillugit taamatut aaqqiinissaq maannakkut orniginanngitsoq.

Siumumi isumaqarpugut ilinniagaqarnersiutit aaqqissuuteqqinneranni ilanngullugit Naalakkersuisunit isiginiarneqartariaqartut ilinniagaqalertartut meerallit amerliartuinnarmata, aamma ilinniartoqarmat namminneq ineqartunik taakkualu ilinniartuunertik tunngavigalugu kommune-miit immikkut ikiorneqarsinnaaneq ajormata soorlu KIK-p akissuteqaammini tamanna ilanngullugu maluginiagassatut allassimagaa.

Siumumiit immikkut ilanngullugu maluginiarparput ilinniartut Nuummi najugallit Nuussuaqalerneratigut ilinniarfimminnut ungasilligaluttuinnarnerat. Tamannalu tunngavigalugu qaammammut Nuummi najugalinnut sanilliullugit 500 kr-nit missaanni bussinut atuinerminnut aningaasartornerusartut. Taamaattumik KIK-p tassunga tunngatillugu iliuuseqarniarnera Siumumiit tapersersorluinnarparput.

Siumumiit klippekort-ip atuutilersinneqarnissaa iluarisimaarparput, isumaqaratta ilinniartunut tamanna kiffaanngissusermik kiisalu piumaffiginninnerunermik akisussaaqataanerunissaannillu tikkuussisuusoq.

Taamaattoq Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput ilisimatusarfinni ilinniakkat sivisussusaat aallaavigalugit ukiumillu ataatsimik ilallugit klippekortimik tunniussisoqartassasoq, assersuutigalugu geolog-inngorniarneq ukiunik tallimanik sivisussuseqarpat klipperkort-imik ukiunik arfinilinni atorsinnaasumik tunniussisoqassasoq. Taamatut siunnersuuteqarnitsinnut tunngaviuvoq ilinniakkat taama qaffasitsigitillugit pisariaqarmat ukiumik ataatsimik sivisunerusumik periarfissiinissaq.

Siumumi arajutsisimanngilluinnarparput ilinniartut kollegiani najugaqartut assigiinngissitaartorujussu armik akisussaaffilersugaallutillu atugaqartitaammata. Taamaattumik ilinniartut kolligiani atugarisaat pillugit KIK-p isumasioqatigiisitsinissaa qilanaaralugu soqutigalugulu Siumumi utaqqissavarput.

Ilinniagaqartut kattuffiisa DKIK, KIK-llu piumasaqaataat tassalu ilinniagaqarniarlutik tigutittut inissaqartitaajuaannarnissaannik piumasaqaataat Siumumiit ilassilluarparput, tamannalu aamma Siumumi suleqataaffigeriigarput ilungersorluta suleqataaffigeqqissavarput.

Ilinniagaqartut kattuffiisa piumasaqaatigaat tusarniaavigineqaannartarnermut taarsiullugu isumaqigiinniartalernissaq. Siumumiillu isumaqarpugut tamanna pillugu Naalakkersuisut nalilersuilluartariaqartut ilinniartut piumasaqaataat piviusunngortinneqarsinnaanersoq.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaanniigassanngortipparput, Ilinniartitaanermilu Ataatsimiitaliami suliarineqarnissaa innersuussutigalugu.

Qujanaq.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ingerlaqqinnginnitsinni erseqqissaatigilaassavara Inatsisartut inatsisissaattut peqqussutissatullu siunnersuutit sammineqartillugit, oqallisigineqartillugit taava partiit oqaaseqartui minutsinik 30-ini periarfissaqarmata, siullermeerillutik oqaaseqarnerminni, aappassaaneerneranilu 15 minutsini. Taavalu ilaasortat allat minutsini 10-ini siullermeernermi oqaaseqarnerminni aappassaaneernermilu aamma minutsinik 10-inik.

Aamma eqqaasitsissutigilaassavara nutserisut aamma eqqarsaatigilaarlugit oqaatsisi sukkassusililaartassagassigit. Tulliullunilu massakut oqaaseqassaaq Kiistat Lynge Høegh, Inuit Ataqatigiinninngaanniit.

Kiistat Lynge Høegh,Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut Peqqussutissaatut siunnersuut Siumukkut Atassutikkullu naalakkersuisooqatigiinnerisa nalaani suliarineqarluni aallartinneqarsimasoq piffissaq sivisooq atorlugu suliarineqarsimasoq, tunngaveqarpoq nassuiaammik suleqatigiissitap pisortaqarfimmit, ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmit, Aningaasaqarnermut Pisortaqarffimmit kiisalu ilinniartut kattuffiisa sinniisaannit ilaasortaaffigineqartup suliaannik.

Suliaq taanna tusarniaaffissat tamaasa arlaleriartumik tusarniaaffigisarlugit piareersarneqarsimavoq.

Siunnersuummi aallaaviusimavoq ilinniagaqarnersiuteqartitsinermik aaqqissuussinerup iluarsartuussivigineqarnissaa, pisariillisaanissaq siunertaralugu. Tamatuma saniatigut pingaarnertut siunertarineqarsimavoq ilinniartut namminneq ilinniagarisamik ingerlanneqarnissaanut aamma aningaasanik imminerminnut tunniunneqartut aqunneqarnissaannut annertunerusumik akisussaaffimmik tunineqarnissaat.

Tamatumani pingaartumik eqqarsaatigineqarlutik ilinnialertarnerigaluit maangaannaq unitsinneqartartut nukinnik, ilinniarfissanik aningaasarpassuarnillu maanngaannartitsisartut sapinngisamik annikinnerpaaffimmiitinnissaat.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut ilinniagaqarnersiuteqartitsinikkut anguniagassat pingaarnerit ukuusariaqartut:

Ilinniagaqarnissap amerlanernut pilerinartuusariaqarnera

Naammassisartut amerlanerusariaqarneri

Ilinniartut nammineersinnaanerisa annertusartariaqarnerat

Ilinniartut inuuniarnermikkut oqimaattorsiorpallaaratik ilinniarnerminnik ingerlatsisinnaasariaqarnerat.

Iluarsaaqqinnermi isumagisat pingaarnerit naapertorlugit kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik taaneqartartumik aaqqissuussineq atuutilersinniarneqarpoq.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik taaneqartartumik aaqqissuussineq atuutilersinniarneqartoq eqqarsaatigalugu ilinniakkatut ingerlatap suussusaa sivisussusaalu tunngavigalugit angusinngitsoorsinnaasarnerlu eqqarsaatigalugit naammassinnissinnaanissaq qulakkeerniarlugu kittaagassatut ilinniagaqalissutissanut piffissaliussat sivisussusissaat eqqarsaatigineqarluartariaqartoq. Piffissaliussallu avataatigut suli naammassiniaasariaqartut soorlu ilinniagaqarnersiutit annertoqqataannik nalilersuilluareernikkut ukioq ataaseq taarsigassarsitinneqarsinnaanissaat qaavatigut eqqarsaatigineqartariaqartoq.

Tamatuma saniatigut tapiissutigineqartartut arlariiaat atorunnaarsinneqartussatut siunnersuutigineqarput, taarsiullugulu ilinniartut qaammammut  1.500 kr.-nik aningaasanik taarsigassarsisalersinnaanissaat siunnersuutigineqarluni, taamaalilluni ilinniartut ulluinnarni inuuniarnermikkut atugaasa annertunerusumik allannguuteqannginnissaat qulakkeerniarneqarsimalluni.

Matumani erseqqissarneqartariaqarpoq ilinniagaqarnersiutit tapitaqanngitsut annertussusaat allanngortinneqanngimmat, qaammatikkaartumillu attartorsinnaanissamik periarfissiiniarneq nutaajulluni.

Inuit Ataqatigiinnit pingaartipparput ilinniartut inuuniarnermikkut atugarisaasa sapinngisamik ajornerulersinneqannginnissaat, illuatungaatigulli aamma pisariillisaanissaq pingaartutut isigalutigu. Atuagarsiutinut, angallanneqarnermut il.il. tapiissutaasartut peerniarneqarneri pisariillisaanertut isigaagut, taakkumi annertuumik allaffissornermik ingerlatsiviuneri ilisimavarput, taamaattumik allaffissornerup annikillisinneqarneranik kinguneqarnissaat qularutiginngilarput.

Inuit Ataqatigiinnit qaammammut taarsigassarsititsissutigineqarsinnaasutut killiliussap 1.500 kr.-usup 2.000 kr.-nut qaffanneqarnissaa periarfissaanersoq Ilinniartitaanermut Ataatsimiititalimit misissorneqarnissaa siunnersuutigissavarput, taamaaliornikkut  ilinniartuunerup nalaani atugarisat ilumut ajorseriaateqannginnissaat qulakkeerneqaqqullugu. Taamatut siunnersuuteqarnitsinni Qallunaat Nunaanni kallaallit ilinniagaqartut kattuffiata DKIK-p oqariartuutai tusaaniarsimavagut.

Ilinnialeqqaarnermi ilinniarnertuunerulluunniit nalaani pisatsersornissamut atortulersornissamullu ataasiartamik taarsigassarsiarineqarsinnaasut 6.000 kr.-niit 10.000 kr.-nut qaffassammata Inuit Ataqatigiinnit iluarisimaarpurput.

Taarsigassarsiarineqarsinnaasut siuliini taasatta taarsersorneqarnissaannut ilinniakkap naammassineqarnerani naammassereernerullu kingorna nunatsinnut uterluni suliartortunut oqilisaaffigineqarsinnaanissaq misissoqquvarput.

Tamakku saniatigut Ilinniaqqinnissamut piareersarlutik ilinniartunut aningaasat ikiorsiissutit qaffasissusii malunnartumik allangortiterivigineqarnissaat siunnersuutaavoq.

Ilinniagaqarnersiutinik annertussusiliinerit piareersaataasumik ilinniagaqarfinniittunut immikkoortunut sisamanut inissinneqarsimapput.

Tamatumani aallaaviuvoq piareersarfiusuni ilinniagaqalersartut suli ukiukinneruleraluttuinnarneri angajoqqaallu meeqqaminnut pilersuisussaatitaanerat.

Allatut aningaasalersorneqarnissamik pisariaqartitsisut eqqarsaatigalugit immikkut aaliangersagaqarnera Inuit Ataqatigiinniit pissusissamisoortutut isigaarput, taamaattorli tamatumani qanoq ilisoqarsimatillugu immikkut iluarsiissuteqartoqarsinnaanera erseqqissaqqussallutigu.

Ilinniarnersiuteqartitsineq pillugu maalaartarfiup atorunnaarsinniarneqarnera Inuit Ataqatigiinniit isumaqatiginngilarput, isumaqarpugullu maalaarutinik Naalakkersuisumut ingerlatitseqqissinnaanermik  periarfissaqartitsisoqarnissaa attatiinnartariaqartoq.

 

Taamatut oqaaseqarluta apeqqutip pingaaruteqartuunera ilisimaaralugu allannguutaasinnaasutut partiit, kattusseqatigiit susassaqartullu allat oqariartuutigisaat nalilersueqataaffigerusukkatsigit nalunaarutigereerlugu peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliamit suliarineqarnissaa innersuussissutigissavarput.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaatip malitsigisaanik tamatumalu saniatigut pisariillisaaneq aqqutigalugu ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit peqqussutissatut siunnersuut ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:

Kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik taaneqartartup atuutinneqalerneratigut ilinniagaqartut namminneq ullumikkumiit annerusumik ilinniagarisamik ingerlannissaa aammalu aningaasat tunniunneqartartut aqunneqarnerulernerisigut akisussaaffimmik annertuumik ilinniagaqartut tunineqarniarnerat ATASSUT-ip tungaanit ilalernartipparput.

Taamatuttaaq ilinniagaqartut taakkuummata atukkaminnik naliliilluarsinnaanerpaat kattuffii Naalakkersuisunit annerusumik suleqatiginerulerniarlugit isumasioqatigiittalernissaq tamakkiisumik taperserparput. Matumami peqqussutissap akuersaarneqarnerata atuutinneqalerneratalu kingorna paasinarsippat arlaatigut naapertuutinngitsumik aalajangersaasoqarsimasoq, illuatungeriit isumasioqatigiittarnerisigut iluarsisariallit illuatungeriit naammagisinnaasaat aqqutissiuunniassallugit ajornannginnerussaaq.

Ilinniagaqarnersiuteqarnerimmi pillugit allannguutissat arlalissuit matumani aqqutissiuunniarneqarput, ilaatigut ullumikkut immikkut tapiissutigineqartartut arlariit atorunnaarsinniarneqarput, taarsigassarsiniarsinnaaneq annerulersinniarneqarpoq aammalu ilinniarfinnut piginnaanngortitsisartunut sanilliullugu ilinniarfiit piareersarfiusuni ilinniartunut ilinniagaqarnersiutit ullumikkumit allannguuteqarnerunissaat aqqutissiuunniarneqarpoq.

ATASSUT-mit maluginiarparput siunniunneqarsimagaluartoq, tassalu ullumikkumit annerusumik kiffaanngissuseqarluni sumi ilinnialernissamik kissaateqarsinnaaneq misileraataaqqaarallariarluni atuutsikiartuaarneqartussatut siunniunneqarsimagaluartoq Naalakkersuisut matumani atuuttussaajunnaarsissimagaat, taamaattorli aamma maluginiarparput tamatuma illuartinneqarallarneranut pisariaqartitsineq qanoq annertutiginersoq aammalu aningaasartuutissat annerusumik misissuiffiginiarneqartoq.

ATASSUT-mit naalakkersuisut kaammattussavagut isuma qimassanngikkaat, tassami inuusuttunut piareersaataasumik ilinniareerlutik piginnaangortitsisuni ilinnialernerminni namminneq kiffaanngissuseqarlutik kissaatigisimagunikku, nunatsinni assingusumik ilinniarfeqaraluarpalluunniit nunani allani ilinniarsinnaanissaat ilinniartunut inuiaqatigiinnullu iluatinnarluinnarmat.

Tamanna pillugu § 1 immikkoortut 2 aamma 3, tassalu Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqarnerit pillugit aalajangersagassat pillugit ATASSUT-mit kissaatigissavarput aalajangersakkat erseqqinnerusut suliarineqassasut. Taamatuttaaq ATASSUT-mit kissaatigissavarput nunatsinni assingusumik ilinniarfeqaraluarpalluunniit ilinniakkap iluani immikkorluinnaq ittunik sammisaqarniarlutik ilinnialerumasut nunanut allanukarlutik ilinniariartornissaminnut periarfissinneqarsinnaanissaat mattusimaneqassanngitsoq.

Ilinniagaqartut ilinniartuunersiutisiat saniatigut aningaasanik nunatta karsianit aningaasalersorneqarsinnaasunik qaammammut 1.500 kr.-inik taarsigassarsisinnaalersussaapput, ukiumut periarfissaq tamakkiisumik atorunikku 18.000 kr.-inik taarsigassarsisinnaallutik.

Assersuutigalugulu ukiunik sisamanik sivisussusilimmik ilinniagaqartoq periarfissamik tamakkiisumik atuisimaguni 72.000 kronit taarsigassarsiarisimassavai, taassumalu saniatigut 10.000 kr.-it ataasiarluni ataatsikkut taarsigassarsiarineqarsinnaasut ilanngukkaanni Namminersornerullutik Oqartussanut 82.000 kr.-it utertitassarilersussaassavai.

ATASSUT-mit ilinniagaqartut aningaasanik aqutsilluarsinnaanerat qularutiginngikkaluarlugu pissutissaqarsoraagut mianersoqqusissalluta imminnut artukkernaveersaarnissartik qulakkeerniartariaqaraat, tassami periarfissaalersussat erniatigut allatigullu piffissap iluani ilinniartumut artukkiutaanavianngikkaluartut taarsersuineq isumaginerliortuuallakkaanni imminut atukkertoqarsinnaagami sivisuumik qaangerniagassanngortikkuminaassinnaasumik.

GU-rtut allanilu piareersaataasumik ilinniartut ilinniagaqarnersiuteqarnerit allanngortinneqarnerat malugilaavissortussaavaat, angajoqqaaminni allaniluunniit najugaqartut aamma kollegiani ineqaatigalutik nerisaqartut assigiimmik ilinniartuunersiutisisalissapput, tamarmik qaammammut 1.850 kr.-inik, kollegiami inillit namminneq nerisassaminnik isumaginnittussat 3.350 kr.-inik ilinniarnersiutisisalissapput kiisalu namminneq ineqartariaqartut ilinniartutuulli allatut 4.200 kr.-inik qaammammusisalissallutik.

ATASSUT-mit iluarisimaarparput nunatta Danmark-illu avataani ilinniagaqartut pisariaqarfiitigut  immikkut aaqqissuussiffigineqarsinnaassammata, tunngaviusumillu 4.725 kr.-inik pissarsitinneqartassammata.

ATASSUT-mit maluginiarparput meeqqat atuarfiannik naammassinninngitsoorsimasut fagini ataasiakkaani atuarsinnaatitaanerannut tapiissutit peerniarneqartut, taamaaliortoqarneratigullu 6,9 millioner kr.-it sipaarniarneqartut, tamannalu pissaaq KANUKOKA-p tungaanit tamanna akuersaaruminaatsinneqaraluartoq, taamaattorli ilinniagaqalernissamut inuussutissarsiuteqalernissamullu piareersarfinnik suliniuteqartoqarmat pineqartullu piareersarnermut ilanngunneqarsimasut Naalakkersuisut oqaatigaat. ATASSUT-mit suliniutit pineqartut qilanaarluta utaqqissavagut.

ATASSUT-mit oqaatigissavarput nutarteriniarneq manna ilassilluaratsigu, siunertarineqarmammi ilinniagaqartut atugaasa ajornerulinnginnissaat, allaffissornikinnerulernissaq, eqaallisaanissaq aammalu aningaasaliissutit pissarsissutaanerpaamik atorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat. Taa matuttaaq suli amerlanerusut ilinniagaqalernissaat, imminnut naleqquttumik amerlanerusut toqqaasalernissaat, taamaalillutillu maangaannaq unitsitsisartut ikiliartulernissaat matumani aqqutissiuunneqassasoq ATASSUT-mit qularinnginnatsigu.

Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit siunnersuut taperserparput, aappassaaneerneqannginneranilu Inatsisartut Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliaani suliarineqassasoq innersuussutigalutigu.

Qujanaq.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Demokratiniit siunnersuut imatut oqaaseqarfigissavarput.

Demokratiniit qilanaaralugu siunnersuut suliarissallugu utaqqisimavarput. Tamatigut tapersersoratsigit inuit pikkorissarlutik ilinniarusuttut. Isumaqaratta Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut ineriartornissamut aqqutissaasoq ilinniarneq.

Tunngaviusumik siunnersuummut tunuliaqutaasut Demokratiniit taperserpagut kisianni qulaajagassanik apeqqutissaaloqarpugut siunnersuummut akuersinnginnitsinni.

Demokratiniit isumaqarpugut Demokratit isumaqarput inuiaqatigiinni annertuumik ikiuuttariaqartut ilinniartut ilinniarusussusaannut ikiuutissallutik nunatsinniugaluarpat Danmarkimiugaluarpat nunani allaniugaluarpat.

Illuatungaatigut aamma qulakkeerusupparput ilinniagaqarnersiutit annerusumik Danmarkimut nunanullu allanut atuariartortunut nunatsinnut utertanissaat imatut paasillugu inuiaqatigiinnut ilinniagaqarnersiutigut sulinertigut utertillugillusooq.

Kingullertut oqaaserisara uterfigeqqikkumaarpara. Taamaammat tapersernagu isumannartoqaripparaput paragraf 1. immikkoortoq 2 aammalu immikkoortoq 3 imatut allaqqasoq, issuaalaarpunga: ”Immikkoortoq 2. Ilinniartitaanermut Kalaallit Nunaata avataani ingerlanneqartunut ilinniagaqarnersiuteqartoqartitsisinnaavoq. 1. Ilinniarneq Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaanngippat. Aamma 2. Ilinniarnerup assigisaa Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaanngippat.

Immikkoortoq 3. Immikkut illuinnartumik ittoqartillugu Naalakkersuisut immikkoortoq 2-mi piumasaqaatinik saneqqutsinissamut akuersissuteqarsinnaapput.”

Paragraffini qulaani taaneqartumi imatut inisseqqavoq Naalakkersuisut atorfilittaasa aalajangersinnaagaat qanoq ilinniagaq naammassineqaruni suliffissatigut qulakkiissallugu ilimagineqarsinnaanersoq.

Misilittakkat tamarmik takutippaat ajornarluinnartoq una ilinniagaq ukiut aalajangersimasut qaangiuppata Kalaallit Nunaanni suliffissaqarumaarnersoq qulakkiissallugu.

Aammattaaq imaassinnaavoq ilinniartup ilinniakkani allatut atorusukkaa. Uffa aallaqqaammut suliffimmut aalajangersimasumut pilerigisaqarluni ilinniagaq aallussimagaluarlugu.

Aammattaaq ilinniartunut toqqissisimanarpianngilaq inuunertik qanoq sammissanersoq atorfilittat aalajangissagaat aammalu aalajangersimasunut qinnuteqarnermut aalajangersakkanik toqqammaveqarnatik nalilersuiffigisinnaasaminnik. Allatut oqarluni inatsisissatut tunngaviusussap aalajangersimasunik sinaakkutaqarnissaq angunianngilaa.

Demokratininngaaniit angorusupparput Naalakkersuisoq aalajangersakkanik illuatungaasiunngitsunik suliaqassasoq qulakkeerniarlugu qaqugukkut ilinniartoq Kalaallit Nunaanniit ilinniagaqarnersiuteqarluni Danmarkimi nunani allaniluunniit ilinniagaqarsinnaanera.

Immikkoortoq 2-mi pineqartoq 2, Demokratiniit peerusupparput. Nunarput qimallugu maani ilinniarfik pigineqaraluartoq ilinniagaqarusuttut akuleruffigisassanngilagut killormulli nuannaarutigissassallugit.

Nuannaarutigissavarput Kalaallit Nunaat qimallugu ilinniariartorusummata taamatut iliornermikkut avatangiisit nutaat kammalaatit nutaat nunallu allat periaasiat kulturiallu ilikkassammatigit. Aammattaaq imatut paasineqassanngilaq Kalaallit Nunaanni ilinniarfiit uparuartorniarigut. Kisianni ilinniartut ilinniagaasa ilimanartumik pitsaassusaat qaffasinnerusinnaammat tamanna nunatsinnut uterpata nuannaarutissaannaassaaq.

Assersuutigalugu qallunaat nunaanni tiguneqarpat uagutsinnut iluanaarutissaqarpoq danskit naalagaaffiata ilinniagaqartup ilinniagaa akilissammassuk. Taamaammat pissusissamisuuvinnassaaq Namminersornerullutik Oqartussat ilinniartup ilinniagaqarnersiutaa akilerunikkit.

Siusinnerusukkut takoreersimavarput qanoq Namminersornerullutik Oqartussat naalagarsuartut imminut inissi…. teqaraluartoq itigartissimagaat Nuummi ilinniarnani Århusimi ilinniagaqarusukkaluarmat.

Pissutsit taamaattut pinngitsoortikkusuppagut. Taamaammat taakkartorneqartut immikkoortut peerusullutigit. Akuersaarsinnaanngilarpummi immikkoortitaasarneq.

Tunngaviusumik isumaqarpugut immikkoortup imarisaa naalagarsuartullusooq inissisimasoq imatut isikkoqarsinnaammat Namminersornerullutik Oqartussat bremse tooqqarusukkaa. Aalajangerusukkamikku annertussutsillu aqukkusukkamikkit suut ilinniakkat ilinniartut toqqassagaat.

Ilimagilluinnarparput ilinniartut namminneq periarfissaqarnerusut nalilersussallugu suna imminnut pitsaanerpaajussasoq ilinniassallugu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup atorfilittaasaanngitsoq.

Illuatungaanut tunniutassaq taamak ilinniagaqarnermut pitsaatigisumik atugaqartitaanermut imatut isikkoqarsinnaavoq ilinniartut ukiut aalajangersimasut iluanni Kalaallit Nunaannut utissasut suliartorlutik.

Taamaanngippat ilinniagaqarnersiutitik arlaatigut utertittariaqassavaat. Piumasaqaat alla aamma pisariaqarpoq ilanngutissallugu imaaassinnaavoq qilaalerneqarsinnaasoq ilinniakkat qassit aallartissinnaagaat naammassinagit.

Akisussaaffimmik tigusisinnaaneq apeqqutaatinneqassaaq. Maanna taakkartukkat taaneqalersut ilinniagaqarnersiutinik aaqqissueqqinnermi ilanngunneqartariaqaraluarput. Ilinniartut tamarmik piginnaanngortitsisumi ilinniakkaminnik naammassisimasut ilinniagaqarnersiutip pingasorarterutaa taarsiinissamut ilanngunneqassanngitsoq aammattaaq taarsigassanut ilanngunneqassanngitsunut peeqqinneqassapput taarsigassap pingasorarterutaa ilinniakkamik naammassinerup kingorna.

Kalaallit Nunaannut uterluni suliartoruni minnerpaamik ukioq ataaseq. Ilinniagaqarnersiutinik taarsigassat sinneruttut aammaattaaq peerneqassapput Kalaallit Nunaanni suligunik minnerpaamik ukiut pingasut.

Kisiannili ilinniagaqaq suliffimmik piginnaanngortitsisinnaasoq ukiunik pingasunik naanneruguni apeqqutaatinneqassaaq qanoq taanna ilinniagaq sivisussuseqarsimanersoq ilinniagaqarnersiutit taarsigassat kingulliit peerneqarnissaannut. Piumasarigaanni kingulliit marluk taarneqartut 60%-tii atuutissatut aallartiffigisimasariaqarput sulineq aallartiffigisimasariaqarpoq naammassinerup kingorna ukiut tallimat qaangiutsinnagit.

Akuerisariaqarparput ilaatigut ilinniartut ilaqartut nunatsinniik ilinniagaqarnersiutinik pisartunik nalunngikkaluarlugu nunatsinnut uteqqinniarnatik. Taamatut aaqqiisoqarpat tamakku ilinniartut taava toqqarsinnaavaat qallunaat ilinniaqarnersiutaannik pisartagaqalernissartik.

Taamatut ilioraanni qulakkeerneqarlersinnaavoq nunatsinniit ilinniagaqarnersiutinik pisartut aamma nunatsinnut uteqqinnissaat ilimagineqarsinnaasoq.

Qulaani taakkartukkat siunnersuutitut isigineqassapput allat Inatsisartut partiit Naalakkersuisullu akornanni oqalliseqataaffigisinnaassallutigit. Siunnersuut imatut isigineqassaaq qanoq aningaasartuutit naleraqarluta Kalaallit Nunaannut pitsaanerpaaq anguniarlugu atorneqarnissaat aammalu ilinniagaqartut kaammattussallugit ilinniakkaminnik naammassinissaat angusassaqaramik.

Isumaqarpugut ilinniartut taamaallaat pingasoriarlutik piginnaanngortitsisumik ilinniakkamik aallartitsisinnaanissaat. Aammattaaq hypokolsystemi imaattariaqarpoq ilinniartoq ilinniakkaminik piffissaliussaq taavalu ilallugu aamma qaammatit aqqaneq marlunnik ilinniagaqarnersiuteqarfigisinnaallugit. Taamatut iliornikkut aningaasartuutit ajunnginnerpaamik atorneqassapput.

Siunnersuut Danmarkimi atuartunut assigiinngitsunut tapiissutinut piiaanissamut imaqarpoq. Soorlu atuakkanut tapiissutaasartoq. Ilinniartunut tamanna tapiiffigineqartarneq aningaasanik iluaqutaasartorujussuuvoq sipaarfigineqarniarneralu nunatta karsianut malunnaataavallaarnaviarnani. Taamaammat Demokratiniit sipaarniarfigineqartoq tamanna ilanngukkusunngilarput ilinniagaqartut ajornartorsioreerput ilaquttatik qimallugit piffiillu sungiusimasatik qimallugit ilinniariartortaramik. Aammami ataasiaannaq atuakkanut tapiissutaasartoq ilinniakkamut ataasiakkaanut naleqqussakkanik  ilinniartunut tunniunneqarsinnaagaluarpoq. Taamaaliornikkut allaffissornermi aningaasartuutit millisinneqassapput aammattaaq ilinniartut akisussaaffimmik tunineqassapput. Nammineq aningaasat atuakkanut tapiissutit aquttussanngornerinut.

Demokratiniit Ataatsimiititaliami oqaluusereqqinnissaa qilanaaraarput siunnersuut pingaartutut isigigatsigu. Qujanaq.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen,Kattusseqatigiit.

Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqaateqqassuunga.

Siullermik erseqqissaassutigissavara Kattusseqatigiinni inatsisit peqqussutit malittarisassallu assigiinngitsut pissutsinut piviusunut naleqqussarneqartarnerat aammalu minnerunngitsumik atuisunut paasiuminarsartuarneqartarnissaat eqaallisarneqarnissaallu anguniarlugu suliniutit tunngaviisigut tapersersortuaratsigit.

Soorunami aningaasatigut atuisunut sunniutissai imarisaalu ilaannakuusumik tamakkiisumilluunniit akuersaarneqarsinnaaneri apeqqutaasuarput. Una suliaq ilisimaneqartutuut siorna Inatsisartut ukiakkut  2002-mi ataatsimiinneranni immikkoortoq 82-situt siullermeerneqarluni saqqummiunneqaqqaaraluarpoq.

Kisianni taamani ilisimaneqartutuut ikerinnakkut qinersisoqarnissaanik aalajangerneq pissutigalugu sulianut allanut naammassineqanngitsoortorpassuarnut ilaalluni naammassineqanngitsoorpoq.

Suliap taamanikkut siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit saqqummiussimasagut innersuussutigissavakka taakkualu tunngaviisigut aalajangiusimagatsigit eqqaasitsissutigissallugu. Tassa tunngaviusumik ilinniartut atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat aallaavigalugu saqqummiussisariaqaratta. Ilaatigut eqqaasitsissutigissavara Naalakkersuisut 2001-mili Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissatsinni Inatsisartunut neriorsuutigereernikuugaluarmassuk ilinniaqarnersiutinut tunngasut aaqqiivigineqarnissaat januarip aallaqqaataani 2003 aallarnerfigalugu iluarsineqareersimassasut. Soorunami Kattusseqatigiit sinnerlugit paasisinnaalluarpara tamanna neriorsuut piviusunngortinneqarsinnaasimanngitsoq assigiinngitsunik peqquteqartunik.

Ilisimaneqartutuut ilinniagaqarnermusiat augustip aallaqqaataaniit 2000-miit 200 kr-ninik qaffanneqarnikuupput ukiut qulit angullugit uninngatinneqareerlutik uffa massa akissarsiat allarpassuillu nalinginnaasumik tamarmik qaffakkiartorsimagaluartut.

Taamaattumik peqqussutissatut siunnersuummi suleriaatsinik eqaallisaanissaq tunngaviatigut isumaqatigigaluarlugu Kattusseqatigiinniit akuersaarnartinnginngilluinnarparput ilinniartut 11 million kr-nit angullugit sipaarniarfigineqarnerat naak aaqqissuussinikkut nikisiterinerit ilaat pissusissamisoortutut oqaatigineqarsinnaagaluartut matumani sulisitsisut ilinniagaqarnermut akiliutaannut tunngatillugu aaqqissuussiniarneq aamma eqqarsaatigalugu.

Suliap siullermeerlugu saqqummiunneqarnerani Kattusseqatigiinniit ujartukkatta ilagisimavaat tusarniaanermi piffissaliunneqartoq sivikippallaartoq. Tassa junip 20-aniit julip 18-nut 2003-mi tamannalu sulinngiffeqarnerup nalaani aamma ilaatigut taamanikkut tusarniaaneq akissutitaqanngitsoortunik arlaqartunik kinguneqartoq eqqarsaatigalugu. Taamaattumik maannakkut paaserusuppara tamatuma kingorna nutaamik tusarniaanerit ingerlanneqaqqissimanersut. Tusarniaanermi amigaatigineqartut taamanikkut naammassiumallugit.

Eqqaamasariaqarpoq ilinniartut ullumikkut atugaat aamma uagut ilinniartuunitta nalaani atukkatsinniit allaanerulluinnarmata. Aammalu ilinniarnerup nalaani aningaasanik Namminersornerullutik Oqartussaniit aamma atorniarnissamut ataasiaannartumik 10.000 kr nik kiisalu siunertaaqqaaraluartutuut qaammammut 2.000 kr-nik maanna 1.500-nut appartinneqartutut tapiissutinut taarsiullugu aaqqiiniarneq aappaatigut iluarinartoqarsinnaagaluartoq eqqaamasariaqarpoq ukiualuit matuma siornagut ilinniartuusimasut aningaasat attartorsimasaat aningaasarpassuit aamma isummakkeeriffigineqartariaqarsimammata.

Maanna aaqqissuussineq eqqarsaatigalugu apeqqutaaginnarpoq periuseq tamanna uteqqiinnarniarneqarnersoq. Aamma eqqaamasariaqarpoq naalakkersuinermik suliaqartugut oqaluttuaratta inuusuttut ilinniaqqullugit. Illuatungaatigulli aningaasatigut tapersersorneqartarnerat sipaarniutigineqarnerallu isumaqarpunga pissusissamisuunngitsoq.

Kattusseqatigiit anguniagaannut ilaapput. Tunngaviusoq tassaasoq ilinniartunut aningaasaliineq Kalaallit Nunatsinnut siunissamut aningaasaliinerit pitsaanerpaat ilagigaat.

Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit ilinniartunut atugassarititaasut minnerunngitsumik aningaasaqarnerup tungaatigut ajorseriarnissaat akuersaarsinnaanngilluinnarpara.

Uanga nammineq ilinniartuusimaninni ilinniartunillu oqaloqateqartarninni minnerunngitsumillu aamma siusinnerusukkut Aasianni GU-mi ilinniartunik aammalu Inunnik isumaginninnermi ilinniarfimmi ilinniartunik kiisalu STI-mi ilinniartunik ataatsimiisitsisarnikkut ilinniartut atugaannik iluarsineqartariaqartunik paasinnissimanera tunngavigalugu ilungersortumik ilinniartut sipaarfigineqannginnissaat matumuuna inassutigerusuppara.

Tassa nunatta siunissaanut qaamasumut ilungersorlutik suleqataasut suli annerusumik artukkerneqannginnissaat tamatta soqutisariaqarluinnaratsigu.

Sipaarniutigineqartussat ataasiakkaat ilaat naatsumik oqaaseqarfigissavakka. Siullertut juullisioriartarnikkut tapiissutit peerniarneqarnerat ilinniartut piumasaqaatigisartagaannut naapertuutinngilaq. Aamma meeqqanut tapinut annertussuserititap allanngortinneqarnissaanut sipaarniutigineqartussat meeqqat isumannaatsumik perorsarneqarnissaannut anguniakkanut minnerunngitsumillu aamma meeqqanut tapiissutit annertusineqarnissaannut siunertamut naapertuutinngillat.

Atuakkanut bussertarnermullu tapiissutaasartut atorunnaarsinneqarnissaat aamma Danmarkimi annerusumik ilinniagaqartunut annertuumik ajorseriarnermik malitseqartussaanera akuersaarneqarsinnaanngilaq.

Tassami kalaallit Danmarkimi ilinniagaqartut ilaatigut qaammammut najugarisaminninngaaniit bussinut qimuttuitsunullu allaat ilaatigut 1.000 kr-nit pallillugit aningaasartuutigisarmatigit tassa ilinniariartorfimmit tungaanut imaluunniit ilinniarfiup tungaanut ingerlaartarnermi.

Taamaattumik nunatta siunissaasa pingaartup aamma ilaasa sipaarfiginiarneqarnerat Kattusseqatigiit sinnerlugit akuersaarsinnaanngilara. Taamatullu oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu il.il. Ataatsimiititaliami sukumiisumik oqaluuserineqarnissaa inassutigaara.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkulu oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen,Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut saqqummiussaannut qamannga pisumik qujarusuppunga. Tassa peqqussut una angisoorujussuuvoq siunnersuutigineqartoq. Tassa ilinniartunut tunngassuteqartut ataatsimut katersorneqarsimagamik. Taamaattumik ilaatigut aamma pingaartumik aningaasartai pillugit paatsoortoqalaartarsimasoq takusinnaavara.

Kisianni nipi tusaasara tassaavoq illuatungeriit tamarmiungajallutik peqqussutissatut siunnersuut tunngaviatigut illersoraat, tapersersoraat.

Tassa siullermik kingulliulluni oqaaseqartoq aallaavigissagukku oqartariaqarpunga peqqussummi allannguiniarneq Inatsisartut imaluunniit Naalakkersuisut sipaarniarnerannik tunngaveqanngimmat. Kisiannili aningaasat ilinniartuunersiuteqarnerup iluserisaanik allaffissornermut ilaatigullu ilinniartunik amerlanerusunik naammassinnittunik kinguneqarnatik atorneqartut pisariillisarniarneqarmata.

Tassa allaffissorneq annikillisikkusupparput taavalu tassani aningaasat inuusuttunut tutsinneqartartut inuusuttunit namminernit aqunneqarnissaat uani anguniarneqarpoq.

Silarsuarmi pitsaanerpaamik inuusuttut ilinniartut tapisisarnerannik nunatsinni ilinniartuunersiuteqarneeq taaneqartarsimavoq. Kisianni tamassi nalunngisassituut tamanna ilinniartut tamarmiullutik naammassisarnerannik kinguneqartarsimanngilaq. Taamaattumik ukiut arlallit Inatsisartuni ilinniartuunersiutit allanngortinneqarsimapput. Arlaatigut ujartorneqarnerluni qanoq ililluta ilinniartut amerlanerusut naammassinissaannik kinguneqartumik aaqqissuussissaagut. Tamatumanilu isumaqatigilluinnarpakka imannak nipeqartumik siunertaqartut. Ilinniartup inuusuttup nammineerluni siunniutaminik anguniagaqarnerminik ilinniarnermini ingerlatsinissaa taanna angusaqarfiunerpaajusussatut isumaqarpoq.

Siumukkut oqaluttuat uterfigissagukku annertuumik qujassutigissavara tassani ilinniartunik tapersersuillutik oqaaseqarnerat. Aammalu assigiinngitsunik isumaqatiginartunik saqqumiussipput, isumaqatiginartorujussuarnik Naalakkersuisut tungaanniit.

Aammalu DKIK-p ilinniartunut sulisitsisunullu nittartakkakkut jobbankimik pilersitsisimanerat aamma nunatsinni pilersissallugu soqutigimmassuk isumaqatigisorujussuuvakka. Soorlu ilinniarnerminni naammassinnissimasut atorfissaminnut piffissami sivikinnerusumi pissarsisarnissaat aamma ilaatigut ikiorserneqarsinnaammat.

Aammalu tassa oqaatigisariaqarpara Siumup oqaluttuata klippekortit uani  peqqussummi ilaatinneqannginnerannut. Tassa Naalakkersuisut isumarput malillugu nalunaarutikkut tassani ilinniarnersiutit ukiunut agguar.. qanoq ilinniarnersiutit pillugit taakkualu qanoq sivisutigisumik tunniunneqarsinnaanissaat tassani isumaqarpugut peqqussutikkut pinnani kisianni nalunaarutikkut allassimasariaqartoq.

Ataatsimut isigalugu Siumup oqaluttuata nalilersuinerit oqaaserisaalu Naalakkersuisut isummiussaannut naapertuupput. Tassanilu annertuumik qujassutigissavara ilinniartut atugarisaannut soqutiginnillutik ingerlatseqqusinerat. Aammalu soqutiginninnerat Naalakkersuisuniit qujassutigissagatsigu.

Aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ilinniagaqartut annertuumik soqutiginninnerat erserpoq. Aammalu peqqussutissamut siunnersuummut tapersersuinerat. Tassani Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuannut ilinniartuunersiutit qaavatigut attartorsinnaanerup 1.500 kr-nininngaaniit pitsaanerusunngortinneqarsinnaanissaa soorlu aamma Siumukkuunniit taamatut taaneqarsimasoq. Tassani eqqaasitsissutigissavara attartorsinnaanerup 1.500 kr-nimut inississimanera maannakkut taanna massakkut  periarfissaninngaaniit pitsaaneroreermat. Taamaattumik suli qaffanneqarsinnaanissaanut isumaliutit tamakkua Ataatsimiititaliami oqimaalutarluarneqarnissaa innersuussutigissavara.

Aamma ataasiakalaartumik ilinniartup ilinniakkaminik aallartinnermini 10.000 kr-ninik attartorsinnaatitaanera taanna qangaaniilli periarfissaavoq taassumalu periarfissap ingerlatiinnarneqaranissaa uani peqqussummi periarfissatut ingerlatiinnarneqarpoq. Allalliuku taakku qaamaammoortumik aningaasanik attartorsinnaanerit nutaajusut siornatigut annerpaamik ukiumut 6.000 kr-nik attartorsinnaanerat qummut killeqarsimagaluartoq.

Aammalu Inuit Ataqatigiit saqqummiussaminni eqqaavaat attartukkanik utertitsisinnaanermi tassani soorlu pisortat ikiorsiisinnaanerat. Misissorneqartariaqartoq. Tamanna aamma Ataatsimiititaliamut eqqartugassaqqitsippara suli annertunerusumik tamanna periarfissinneqarusunnersoq. Tassami massakkut peqqussut atuuttoq tunngavigalugu aningaasanik attartukkanik attartuilernermi tapiisinnaaneq oqilisaasinnaanerlu ilinniagaqarsimasunit tamanna periarfissaareerpoq. Aammalu uani peqqussummi peqqussutissatut siunnersuummi tassa maalaarsinnaaneq aamma periarfissaqarpoq. Tassa paragraf 30 tassani periarfissiimmat.

Atassutip oqaaseqartua aamma annertuumik tapersersuisoq tusaavara peqqutip allanngortinnissaanut siunertanut. Atassutip aammalu ilaatigut Demokratit oqaluttuisa tikkuarpaat inuusuttut nunatsinniinnaanngitsoq ilinniarusuttut soorlu Danmarkimi ilinniarusuttut periarfissaqarnissaat taanna misissorneqaqqullugu. Tassa soorlu siullermeerama oqaatigereeriga peqqussutip siullermeerluni iluserisaanik tamanna periarfissaq periarfissarititaasimagaluartoq aamma ilaatigut ilaasa taanna periarfissaq attatiinnarusussimagaat ilaasali apeqquserlugu.

Tamanna isumaqarpunga Ataatsimiititaliami aamma nalilersoqqinneqarsinnaasoq. Tassa inuusuttut namminneerlutik sumi ilinniarsinnaanissaminnik qinersisinnaatitaanerata ammanerutinnissaa periarfissinneqaqquneqarami. Atassummiit aammalu Demokratiniinngaaniit.

Aamma Demokratit saqqummiisuata Inatsisartunut Ilaasortap Marie Fleischerip issuarpai paragraf 1-mi immikkoortoq 2, 3,-lu tassalu tassani issuagaani issuakkamini aallaavigisaa unaavoq soorlu peqqussutip nutaap tamanna allanngortinniaraa imaluunniit kikkut ilinniarnersiutinik pisinnaatinneqarnerat annikillisinniarneqartoq. Kisianni erseqqissaatigissavara paragrafit taakkua issuarneqartut peqqussummi atuukkunnaartussami uanilu siunnersuutigineqartumi imminnut assigiimmata. Taamaattumik annikillisinniarneqanngillat tassani kikkut ilinniarnersiutinik pisinnaanissaat.

Aammalu isumaqarpunga Marie Fleischeri oqarfigisariaqarlugu peqqussummi nutaami aalajangiisussat tassami kikkut qanoq ilinniagaqarnissaannik aalajangiisussat tassanngimmata atorfillit. Kisiannili annertunerusumik ilinniartut inuusuttut namminneerlutik inuunerminnik sumik ilinniagaqarnissaminnik qanoq sivisutigisumik ilinniagaqarnissaminnik meeqqioreerlutik ilinniaqqinnissaminnik imaluunniit suli meeqqiornatik ilinniakkaminnik naammassinnikkusunnerannik tassani akisussaaffik annertooq inuusuttunut namminernut periarfissiissutigineqartoq.

Isumaqarpugut tamanna aqqutissaq pitsaasuusoq aammalu aqqutissaq pitsaasuusussaasoq ilinniartut namminneerlutik tamaviaarnissaannut naammassinissartik siunertaralugu ilinniakkamik naammassinissaat siunertaralugu. Tassani akisissaassuseq annertooq inuusuttunut namminernut tunniunneqarpoq.

Aammalu killiliinerput tassani ilinniakkat qaqugu imaluunniit ilinniagaqarnersiutit killilernerisigut tassani isumaqarpugut Demokratit ujartugaat aamma naaperiarneqartut. Tassa soorlu ilinniarnerup sivisussusaanik sivisunerusumik ilinniarnersiutit periarfissaapput. Taamaalilluni taanna inuusuttunik namminernik aamma akisussaaffimmik tunniusserusunneq tassanerpiami ippoq.

Kattusseqatigiit isumaqarpunga ajornartorsiutaanngitsunik ajornartorsiutinngortitsiniarpasissumik nipeqartoq. Tassa oqarputit oorerpassuit sipaarniarlutigit imaluunniit sipaarniartugut, tassanilu inuusuttunik atugaannik ajorseriaatitsiniartugut. Oqaatigisariaqarpara tamanna siunertaanngilluinnarmat. Aammalu tusarniaaneq katillugu marloriarluni tusarniaaneq ingerlanneqarsimammat. Aammalu taakkua upissussinitit sipaarfigineqartussanik tassa tassani eqqaasariaqarpakka ilinniagaqartunut meeralinnut tapiissutit peerniarneqanngimmata. Tamanna maluginiaqqoqaara. Aammalu sipaarfigineqartussatut taakkartukkat tassa tassani ilinniartup nammineerluni aqutaminik aningaasanik attartorsinnaasamigut attartorsinnaasaagut matussuserneqarnissaat siunnersuutaavoq matumani.

Tassa nunatsinni ilinniartut tamaasa isigalugit nunatsinniittut Danmarkimiittullu kalaallit ilinniartut 3.000-tit missaanniipput. Taakkuna nnga 600-jut missaat piukkunnarsarfiusuni ilinniartuupput tassa taakkuupput immaqa attorneqarnerpaasussat uani peqqussummi.

Taakkuali soorlu aamma saqqummiussisut ilaasa oqaatigereeraat ilinniartut massakkut inuusussigaluttuinnarput. Aammalu assigiinnerusumik atugaqarnissaat peqqussummi uani ujartorneqarpoq anguniarneqarpoq.

Taava aamma eqqaalaarusuppara sanilliussissagutta qallunaat nunaanni ilinniartut aningaasarsiarisartagaannut tassani peqqussutip nutaap ilusilersorneratigut assigiikannertorujussuarmik qallunaallu ilinniartut atugaqalissapput. Nunatsinni ilinniartut una iluaqutigivaat ukiumut ataasiarlutik nunatsinnut feriarsinnaagamik pisortat akiligaannik. Tamanna periarfissarinngilaat qallunaat. Soorunami aamma nunatsinni atuartitaannginnamik.

Kisianni assigiissaassagutsigit nunani avannarlerni pissutsit taakkua tapit eqqarsaatigalugit ilinniartuunersiutit aningaasat attartugassat eqqarsaatiginagit tassani nunarput qaffasinnerpaamik aningaasanik ilinniarnersiuteqartitsivoq. Aammalu ilinniartut paarisassaat tassaavoq isertitamikkut qaffappallaannginnissartik tassami qaffappallaarunik taava akileraartariaqalertussaagamik. Taamaattumik tamakkua ataatsimut naatsorsorlugit tassani erseqqippoq peqqussutip nutaap atuutilerneratigut kalaallit ilinniartut ajornerusumik inissinneqarnavianngimmata.

Taamatut oqaaseqarlunga qujaqqippunga Inatsisartut peqqussummi uannga allanngortitassatsinnik tapersersuinerannut. Aammalu innersuivunga Ataatsimiititaliami apersuutigineqartut ilaatigut aamma sammeqqinneqarnissaannut. Qujanaq.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit tullinnguutissaaq Marie Fleischer.

Anthon Frederiksen,Kattusseqatigiit.

Isumaqartoqassanngilaq ilinniartut atugaannik soqutiginninnginnama uunga siunnersuummut tapersersuinngitsunga. Akerlianilli soqutiginnikkama ilinniartut atugaasa ajorseriannginnissaat taanna erseqqissarniarsimavara.

Ilinniartitaanermut Naalakkersuisup akissuteqarnermini ilaatigut oqaaseq atorpaa sipaarniartoqanngitsoq. Aammali kingusinnerusukkut oqarnermini ilaatigut meeqqat tapiinut tunngasut sipaarniarneq eqqaallugu.

Uani siunnersuummi nalinginnaasuni oqaaseqaatini oqaaseq sipaarniarneq arlaleriarluni oqaatigineqarpoq. taamaattuminguna sipaarniarnermik nalinginaasumik oqaaseqaatini eqqartuisoqarmat ilinniartut sipaarniarfigineqannginnissaat oqaaseqaatinni eqqartoriga. Tassa nalinginnaasuni oqaaseqaatini sipaarniarneq arlaleriarluni oqaatigineqarpoq. ilaatigut imatut allaqqasoqarpoq issuaalaassuunga: ”Ilinniagaqalernissamut piareersaataasunik ilinniartitaanermi ilinniagaqartunut aningaasaqarnersiutinut annertussuserititassatut siunnersuutaasut ilinniagaqarnissamut piareersaataasunut ilinniartitaanermi ilinniagaqartunut tamanut qaammammut 3.500 koruuninik siunnersuutaasumut sanilliullugu sipaaruteqarnermik kinguneqassapput. Ingerlaqqipporlu, sipaarutissat ukiumut 1,2 mio.-t amerlassuseqarnissaat naatsorsuutigineqarsimavoq. Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigineqassaaq siunnersuummi tusarniaassutigineqartumi ilanngussaq 2-mi ilinniagaqarnersiutissat annertussusaasa allanngortinneranni 1 mio.-t sipaaruteqarnissaq naatsorsuutigineqarsimammat, kisianni tamanna kingorna paasineqarpoq sipaarutissatut aallaqqaammut 1,4 mio.-iugaluartut annertussuseritinneqartut nutaamik allanngorneranni sipaarut 1,2 mio.-nik ilaqqinneqarmat, annertussuserititanullu maanna atuuttunut sanilliullugu katillugit 2,6 mio.-t sipaarutigineqartoqassaaq.

Tassa sipaarniarneq assigiinngitsuni oqaatigineqarsimavoq, aamma uani sipaarnermut tunngasut taakkua oqaatigineqareersut saniatigut ilaatigut imannak allaqqasoqarpoq, aamma issuaalaarpunga: ”Siunnersuut isiginiarneqassaaq ilinniagaqarnersiutit pillugit iluarsaaqqinnermut ilanngullugu sipaarniuteqarfigineqartussatut kissaatigisanut ataqatigiissillugu taakkunanilu immikkut tapiissutit amerlasuut peerniarneqarmata tamanna pillugu paasissutissiinerit ilanngussaq 2-miittut innersuussutigineqarput. Taamaaliornikkut sipaarutit ukiumut 11,1 mio. koruunit missaaniissaapput”.

Tassa nalinginnaasuni oqaaseqaatini soorunami peqqussutissatut siunnersuummi paragraffini toqqaannartumik sipaarniarnermik oqaluttoqanngilaq, kisianni suulluunniit inatsisissatut siunnersuutit peqqussutissatullu siunnersuutit nalinginnaasumik oqaasertai taakkua sumiluunniit toqqammavigineqartarput. Taamaattumik sipaarniartoqarsimanngippat paasiuminaatsippara soormi nalinginnaasumik oqaaseqaatini sipaarnissamik oqalunnerit taama arlaqartigisut oqaatigineqarnersut. Paasisinnaavara uani sipaarutigineqartutut oqaatigineqarsinnaasut illua-tungaatigut attartortinniarneqarmata aningaasat tapiissutigineqartaraluartut attartortinneqartussanngormata.

Assersuutigilara ukiut 10-15 matuma siorna Namminersornerullutik Oqartussat ingerlataat assigiinngitsut aktieselskabinngortiterneqarmata Namminersornerullutik Oqartussat akiligassarpassui assigiinngitsut aktieselskabinut noorarneqarput, taamaalilluni nunatta karsiata akiligassai selskabinut illuartiterneqarlutik. Taanna qularnanngiilaq periuseq aamma ajunngikkaluartoq, kisianni eqqarsaatigilluaraanni ilumut akiligassat taamatut nuunneqarneri qanoq kinguneqarsinnaanersut aamma ilanngullugu isumaqarpunga eqqarsaatigineqartariaqartoq.

Tassa eqqaamassagunarparput uagut utoqqalaakasinngortugut ukiualuit matuma siorna periuseq massakkut atorniarneqalersoq aamma atorneqarsimammat. Taamanikkullu ilinniagaqartut aningaasanik attartortitaasinnaasarput, kisianni ilisimasakka naapertorlugit ilinniartut ilinniakkaminnik naammassisimasut aammalu naammassinnissimanngitsut ilinniarnerminnik naammassigaangamik akiligassat naammattut kalitarilertarmatigit. Uani siunnersuummi oqaatigineqarpoq minnerpaamik qaammammut 500 kronenik naafferaalluni akileraasoqarsinnaasoq, aamma ajunngilaq. Ilaatigut Atassutip saqqummiinermini oqaatigaa ukiut sisamat assersuutigalugu ilinniartuugaanni atugassallu uani eqqartorneqartut periarfissaasut siunnersuutigineqaqqaartuminngaanniit qaammammut 2.000-iusimassagaluarpata, kisianni maanna siunnersuutigineqarneratuut nalinginnaasumik ataasiaannarluni atortitassat 10.000 kronenut annertussusilerneqarput, taakkunanngalu taakkua saniatigut qaammammut 1.500 kronenik attartorsinnaasoqalerluni, tassa ukiumut 18.000 kronenik attartortoqarsinnaalerluni. Taakkua soorunami akilersorneqartussaapput aammalu Atassutip naatsorsuisimanera malillugu ukiut sisamanut taamatut attartoraanni 82 kronenik attartorsimasussaassaaq ilinniagaqartoq, apeqqutaaginnarlunili ilumut ilinniagaqartut periarfissaq taanna tamakkiisumik atorniarneraat.

Ilaatigut aamma qujanartumik Demokraatit paasinnilluarsimanerminni aamma Danmarkimi ilinniartut atugaat paasisimalluarlugit saqqummiinerat assorujussuaq nuannaarutigaara. Taakkua ilaatigut atuagarsiutinut tunngatillugu aammalu ilaatigut ilinniartut angalasarnerinut tunngasut, tassa najugaqarfimminngaanniit ilinniarfimmut ilaatigut kilometererpaalukasiit bussertariaqartarlutillu aamma qimuttuitsut ilaatigut atortariaqartarmatigit ullut tamaasa. Imaanngilaq Danmarkimi ilinniartuugaanni tanneq isikkaneq anigaanni, taava arfineq-pingasunngortoq apissittariaqartartoq. Ilaatigut ilinniartut Danmarkimi piffissangaatsiarujussuaq sioqqutsingaatsiarlutik atorlugu ilinniarfissaminnut ingerlasarput. Ullorlu taanna ullut tamaasa aqqut atoraanni aamma ilinniartumut imaannaaneq ajorpoq, pasinarpoq. Tassa paasisakka naapertorlugit ilinniartut ilaasa ilinniariarfissamik tungaanut najugaqarfimminninngaanniit aningaasat 900 kr., 1.000 kr. angullugu ilaatigut qaammammut atortariaqartarsimammatigit, ilinniagarsiutit tassa 25%-iat taamaalilluni angullugu tassungaannaq atorneqartareerlutik.

Taassuma saniatigut aamma Danmarkimi ilinniartut maani ilinniartortatsinninngaanniit soorunami pissutsit allaanerit pissutigalugit allarluinnarnik atugaqarnerat isumaqarpunga aamma eqqaamaneqartariaqartoq. Tassa kallerup inneranut, imermut, ineqarnermut aamma akilersuisariaqartarmata, taamaalillunilu aamma ilinniagaqarnersiutit taakku annikitsunnguugaluartut aamma taakkununnga atupallanneqartarlutik.

Taamaattumik sipaarniarneq ilumut uani nassuiaatini ilanngunneqarsimanngitsuuppat qularnanngitsumik tamakkiisumik tapersersuisimassagaluarpunga. Kisianni issuaareernittuut uani nalinginnaasumik oqaaseqaatini sipaarniutiginiarneqartut taakku eqqarsaatigalugit isumaqarpunga ilinniartut atugaannik pitsanngorsaaniarnermut una siunnersuut pitsannguallaataasussaanngitsoq. Taamaammat ilungersortumik ataatsimiititaliamut kaammattuutigerusuppara aamma tusaasinnaasakka naapertorlugit partiit oqaaseqartui kissaateqarput assigiinngitsunik, pissutsit ilaatigut assigiinngitsut iluarsaanneqarnissaat suliniutigineqassasoq, taamaattumik neriuutigaara tamatta naapiffigisinnaasatsinnik aamma ataatsimiititaliaq sulissuteqarumaartoq.

Aamma ilanngullugu oqaatigilara nunarujussuarput manna najugarput ilinniartut sumiinneri apeqqutaallutik atugaat assigiinngilluinnartuummata. Qularinngilara aamma taanna maani Inatsisartunut ilaasortanit ilisimaneqartoq. Pingaartumik ilinniartoqarfinni sikusartuniittuni ilaatigut ukiuunerani sikutillugu nioqqutissat allallu sinerissamut allamut sanilliullugu akisunerulersarnerat aamma ilaatigut ilinniartunut sunniuteqartarmat, oqaatigilluaannarlugu sunniuteqapiluttarmat aamma tassuunaarlugu ilinniartut malinnaaffigisimagaanni ataasiaratik tamanna naammagittaalliutigisarsimagaat neriuppunga Inatsisartuni paasineqarlutik aamma ataatsimiititaliami eqqartorluarneqarumaartut.

Tassa nunarput nutarteriniarnermi aammalu naalakkersuinermi nutaajoqaaq. Ukiut 25-inngortussaavagut namminersornerulernerminngaanniit, aammalu ineriartorneq ukiuni 50-ini sukkasoorujussuaq ingerlasimavoq. Taamaattumik imaaliallaannarluta nunanut allanut Danmarkimulluunniit naleqqersuunniarsarisinnaanerput isumaqarpunga eqqarsaatigissagaanni piaarpallaartoq oqaatigissallugu. Ilaatigut Naalakkersuisup akissuteqaammini aamma oqaatigimmagu Kalaallit Nunatsinni ilinniagaqarnersiutit eqqarsaatigalugit Danmarkimi pissutsinut naapertuutingajattutut oqaatigineqarsinnaasut. Tassami nalunngilarput nunatsinni pissutsit nunanut allanut imaaliallaannarlugit assersuunneqarsinnaanngitsut sanilliunneqarsinnaanatillu. Ilumut Danmarkimi pisariaqartinneqanngilaq juullisioriarnissamut ilinniartut akiliunneqarnissaat, nuna taama mikitigisoq 2 tiimit atorlugit angerlamut apissittoqarsinnaammat biilerluni. Kisianni maani taamaaliorsinnaanngilluinnarpugut. Taamaattumik aamma tassuunakkut ilinniartut angajoqqaallu imminnut ataqatigiinnerat aammalu tapersersoqatigiinnerat ilinniartut minnerunngitsumik angajoqqaaminik tamakkiisumik tapersersorneqassaguni aamma angajoqqaanut attaveqarnera attorneqassanngitsoq soorunami qularutiginngilara ilisimaneqartoq. Taamaattumik nunanut allanut sanillersuussiniartarneq isumaqarpunga eqqarsaatigilluarlugu pisariaqaripput, tassami pissutsit maani, maaniluunniit nunap iluani assigiinngilluinnarmata.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Maria Fleischer, Demokraatit. Tullinnguutissaaq Doris Jakobsen.

Maria Fleischer,Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Aallaqqaammut erseqqissarusuppara una paragrafilerinera, taanna § 1, stk. 1 2-lu peqqussummeereertut qangali aamma nalunngilarput. Kisianniuna uani apeqquseripput § 1, stk. 2 ilaassanersoq.

Oqarputit ilinniartut namminneq ilinniagassaminnik toqqaasinnaanissaat, tamannalu naammassillugu taperserit. Taava inuusuttut nunarput qimallugu ilinniariartorsinnaanerat Kalaallit Nunaanninngaanniit ilinniagaqarnersiuteqarlutik, taamatut paasisassaava. Tassami oqaravit nammineq toqqaasinnaasut. Nalunngilara nammineq toqqaasinnaasut, kisianni amma periarfissittariaqarpagut Kalaallit Nunaanninngaanniit ilinniagaqarnersiutinik pisinnaanerat.

Taava § 1, stk. 3 issuaqqilaarusuppara: „Immikkut illuinnartumik pisoqartillugu Naalakkersuisut immikkoortoq 2-mi piumasaqaatinik saneqqutsitsinissamut akuersissuteqarsinnaapput“. Taava uanga oqaaserisanni aatsaannguaq oqarama atorfilittat aalajangiisassanersut sinaakkutissaqarnatik, taava akivarma aatsaannguaq oqarlutit namminneq ilinniartut aalajangissagaat suna sumilu atuassanerlutik. Taava § 1-mi, stk. 3 allanngortittariaqassaaq oqaravit Naalakkersuisut immikkoortoq 2-mi piumasaqaatinik saneqqutsinissamut akuersissuteqarsinnaapput.

Taava aamma una ujartorpara stk. 3-mi, immikkut illuinnartumik pisoqartillugu, taanna soorlu ilinniartorpassuit ukiup ataatsip iluani marlunnik ilinniarfissaminnut qinnuteqarnissaminnut periarfissaqarput. Taava amerlanertigut nalusarpaat una stk. 3, immikkut illuinnartumik pisoqartillugu qaqugukkut atuuttarnersoq. Taamaammat misileraallutik qinnuteqarrattarput Danmarkimut imaluunniit nunanut allanut atuarniarlutik tunngavilersuutinik assigiinngitsunik februarip aallaqqaataajutinnagu qinnuteqarlutik. Amerlanertigut itigartinneqartarput, taava soorlu maani ilinniagaq pigineqareermat itigartitaallutik. Kisianni aamma ilai qujanartumik akuerineqartarput.

Kisianni soorlu makkua qinnuteqaatit ilinniartut qinnutigisaat, soorlu ilaa marlunnik qinnuteqarsimaguni tamarmillu itigartitaasimappata uku immikkut illuinnartumik pisoqartittutut isigineqanngippat Naalakkersuisunit, taava allanik ilinniakkanik qinnuteqarfissatut periarfissaqanngillat 1. februarip kingornarujussua aatsaat akissuteqartaramik. Taava soorlu immaqa Naalakkersuisut ukiut tamaasa mattussinnginnissaq pinaveersaarniarlugu aalajangersakkanik suliaqarsinnaasut, imaluunniit suut piumasaqaataassanersut ukununnga immikkut illuinnartunik pisoqartillugu, suut taakkua imarivaat. Taamaasilluta aamma ilinniartut amerlanerusut nalunagu suna pisinnaavaat, suna pisinnaanngilaat, suna aqqutigeqqusaava. Tamakkua nalullugit ilinniartunut pisariusorujussuugami, taava aamma periarfississavagut ukiumik ataatsimik kinguarsarnagit. Qujanaq.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Masakkullu oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut. Tullinnguutissaaq Palle Christiansen.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siullermik nuannaarutigaara tamatta partiit taavalu aamma Kattusseqatigiit ilanngullugit akisussaaffeqarnerulernissamik taavalu allaffissornerup annikillisarneqarnissaanik siunertaq isumaqatigiissutigigatsigu.

Ilumoorpoq nukippassuit atornikuuagut una allannguutissatut siunnersuut pulaffiginiarlugu, taamaammat aamma Kattusseqatigiinniit oqariartuutigineqartoq paasisinnaalluarpara, tassami paasinarnerusariaqarneranik oqariartuuteqarnera.

Kisianni tassa Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqariartuutigineqarpoq ilinniagaqarnersiuteqartitsineq pillugu maalaartarfimmut tunngasoq, Siumumi aamma taanna isumaqatigilluinnarparput. Tassa taassumap peerneqarsimanera isumaqarpugut pingaaruteqaraluartoq ikkusimaannartinnissaa.

Taavalu aamma isumaqarpunga atorniarsinnaanermut 1.500 kronit, taakkununnga atorniarsinnaanernut tunngasut aamma partiit oqariartuutigisaannut ataatsimiititaliami aamma taakkua naaperiarluarneqarsinnaapput, taamaammat neriuppunga ataatsimiititaliamut aappassaaneerneqannginnerani ingerlaqqippat, taava tassunga tunngasoq tamatta neriullunga isumqatigiissutigisinnaasatsinnik aaqqiisoqarsinnaajumaartoq.

Taava Demokraatit oqaatigisaattut, tassa § 1-mut immikkoortut taakku 2, nunatta avataanut ilinniariartorsinnaanerit § 1, tassani tunngassuteqartoq Danmarkimi ilinniariartorsinnaanerit isumaqarpugut, tassami taanna aamma ataatsimiititaliami nalilersoqqinneqarsinnaavoq, taavalu aamma taassuma inatsisip oqaatigeriikkattuut ersarissarneqarnissaa aamma pisariaqarpoq.

Taava Demokraatit aamma oqaaseqarnerminni oqaatigaat taakkua naammassisimasut naammassisimanngitsullu naammassisimagaangata taava utertiffigineqarsinnaaneri aamma eqqarsaatersuutigineqarsinnaasoq 1/3-ii allallu ilanngullugit. Soorunami aamma tamakkua ilanngullugit oqaluuserineqarnissaat aamma piumaarpoq ataatsimiititaliami, isumaqarpunga taanna nalilersorluarneqarsinnaasoq, qanoq oqartarpat, gulerodemik tunillugit naammassisimasut utertiffigineqarsinnaaneri. Kisianni soorunami nalilersueqqittoqarsinnaavoq tassani.

Taamatut oqaaseqarlunga neriutigaara tamatta siunertaq isumaqatigiissutigigatsigu tamatsinnut naammaginarsinnaasumik neriuppunga aappassaaneerinninnissamut iliuuseqarsinnaajumaarluta. Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit. Tullinnguutissaaq Naalakkersuisunut ilaasortaq.

Palle Christiansen, Demokraatit  oqaaeqartuat.

Arlallit eqqaagamikku ataatsimiititaliami eqqartorneqartut suliarineqassasut, taava paasinannginnami sorpiaq suliareqquneraat. Suunukua taamaaliorneqassasut. Taavalu aamma Naalakkersuisut, sunaana isumaat qanoq ippa Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu ilinniartartunut tunngatillugu. Una Naalakkersuisut erseqqissumik akisariaqarpaannga ilinniartut namminneq aalajangissaneraat Kalaallit Nunaanni imaluunniit Danmarkimi ilinniassanerlutik.

Ilinniagaqarnersiutit qaffanneqarnissaat aammalu skat-imut akilersuineq taava qanoq. Sivisunerusumik ilinniassagaanni ilinniagaqarneq Demokraatinit tamakkiisumik suliffittut isigineqarpoq allanillumi. Tassa pitsaasumik akilerneqassagaanni suliffeqarluni, taava aamma skat-imut akilersuisoqartariaqarpoq. Aamma eqqaamasariaqarpoq tassa amerlanerusunik ilinniagaqarnersiuteqartitsigaanni taava sunngiffimminni aamma suliffissarsiornissamut ungasinnerussapput. Tassa taamaalillutik ilinniagaqarnerminnut, ilinniarnissaminnut nalunaaquttap akunneri amerlanerusut atorsinnaassavaat.

Eksaminertaraanni amerlasuunit, taava piffissaq ilinniagaqarfiusoq aamma sivikillisinneqarsinnaavoq. Taavalu tassa siusissukkut suliffeqalersinnaagaanni taava tassa akileraarutitigut akilersuilerluni, taava taakkua ilinniartunut aningaasat atorneqarsimasut pitsaasorujussuarmik atorneqarsimassapput. Soorlu ilusiliigutta, immaqa ilinniarfissuaqarpoq pitsaasumik, taava iseriarlutik illua-tungaatigut anissapput uppernarsaateqarlutik. Taakku ilinniartut isertussat meeqqat atuarfiininngaanniit allaat GU-miit allaminngaanniillu pitsaanerpaanik sakkussinneqarsimagunik taakku, taavalu pitsaanerpaanik atugassaqartitaallutik taava ilinniagaqareersimallutik naammassisimasut ilinniarfimmiit aniasut amerlanerujussuanngorsimassapput. Tassa inuit suulluunniit tamarmik imminnut ataqatigiipput. Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqanermullu Naalakkersuisoq. Tullinnguutissaarlu Ruth Heilmann, Siumut.

Henriette Rasmussen,Kulturimut, Ililnniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Kingullermik oqaaseqartumut Palle Christiansenimut oqassaanga, tassa assortorsinnaanngilluinnarpara taanna taamatut saqqummiussinera. Isumaqatiginarluinnarpoq, soorunalimi pitsaasumik tunngaveqarluni ilinniaqqinnissaq aallartikkaanni soorunalimi aamma pitsaasumik aamma naammassinissaa taanna pitsaanerpaammat aqqutissaq. Aammalu tamannarpiaq pissutigalugu isumaqarpunga tamatumuuna assortuussuteqanngitsugut. Aammalu erseqqissumik Naalakkersuisut tungaanniit isummerneq tusarusummagu ilinniarneqarsinnaasut assigiit ilinniartut nunatsinni imaluunniit Danmarkimi ilinniarnissaannut namminneerlutik ilinniartut qinersinissaannut periarfissat ammanissaat Naalakkersuisut qanoq isumaqarfigineraat.

Oqareernittuut isummat assigiinngillat. Ilaat isumaqarput ajunngitsuusoq taamatut periarfissaqarneq, ilaanni isumaqarput ajortoq. Uanga nammineerlunga isumaqarpunga unammillertissallugu ilinniarfigut nunatsinniittut Danmarkimiittullu ajunngitsoq. Kisianni tassa maani Inatsisartunut saqqummiunnissaanut Naalakkersuisut tamarmiullutik aalajangersimavaat taanna periarfissaq massakkuugallartoq peerneqassasoq.

Taavalu Kattusseqatigiit oqaluttuannut imatut oqarusuppunga, peqqussutissatut siunnersuutip immikkuualuttui oqaaseqatigiit imminnut atajunnaarlugit piiarlugit maani saqqummiussorneri isumaqarpunga paatsiveerussaataasut annertuumik. Tassunga tunngatillugu oqartariaqarpugut nalunaaruterpassuit assigiinngitsut Inatsisartunut ilaasortat gruppit makku partiit tamarmiulluta isumaqatigiissutigisarput unaavoq, nunatsinni allaffissorneq annertuallaarujorujussuaqaaq, annikillisartariaqarpoq. Tassuunakkut sipaarniuteqartariaqarpugut. Tassa ilaatigut tassunga tunngasuupput sipaarniutimik oqalunnerit, aammalu sipaarniarneq pissutigalugu ilinniartut attartorsinnaanerat 2.000 kronemut tagginneqarsimagaluartoq sipaarniarneq pissutigalugu apparneqarsimavoq siunnersuummi 1.500-uinnanngorlugu. Taamaattumik tassani isumaqarpunga sipaarniarfiit, assersuutigalugu bussinut tapit annertuumik allaffissornermik pisariaqartitsisimasut ilinniartumut tunngitsumik, aammalu atuagarsiutit, atuagarsisimagaanni makkua bon-iaqqat Atlantikukkut ikaarteqattaarlugit allaffissornikkut aningaasartuutit qaffasinnerat taanna ilinniartumut tunneq ajorpoq. Kamanaatsumik allaffissornermut tassani aningaasartuutit qaffasippallaaqaat, taakkualu Naalakkersuisuni isumaqataalluinnarpugut annikillisartariaqartut. Qujanartumillu Inatsisartuni amerlanerussuteqartut tamanna isumaqatigilluarlugu peqqussummik imatut ilusilikkamik aaqqissuussineq isumaqatigigaat. Taanna aallaavigaara uani qaqeqqinninni, tamannalu aamma tunngavigalugu Kulturimut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliap suliareqqiinissaa kaammattuutigiinnassavara.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq partiit oqaaseqartuata avataatigut Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann,oqaaseqatoq avataatigut, Siumut.

Qujanaq. Uanga aamma qujavunga oqaaserineqartunut. Ataatsimiititaliami nalilersoqqinnissaa soorunami pisussaaffigaarput, aamma tassani nalilersoqqinneqarnissaani soorunami partiit oqariartuutaat tassani aallaavigalugit eqqartueqqittussaavugut.

Maluginiarpara siullermik Atassutikkut oqaaseqarnerminni soorunami allaffissornikinnerulernissaq aamma eqaallisaanissaq taanna pingaartippaat, aammalu uani ilanngullugu oqaatigalugu: Atassummit oqaatigineqassaaq nutarteriniarneq aamma ilassilluarneqartoq, siunertarineqarmammi ilinniagaqartut atugarisaasa ajornerulersinneqannginnissaat. Arlallit taanna oqariartuutigaat, ilinniagaqartut atugaasa ajornerulersinneqannginnissaat, soorlu aamma Kattusseqatigiit taamatut oqariartuuteqarput imatut oqaaseqaramik, issuaavunga: “Kattusseqatigiit aamma sinnerlugit ilinniartunut atugassarititaasut minnerunngitsumik aningaasaqarniarnerup tungaatigut ajorseriarnissaat akuersaarsinnaarsinnaanngilluinnarlugu” oqaaseqarluni. Aammalu Demokraatit oqaaseqarput, pingaartumik una oqaatigalugu, ilinniagaqartut ajornartorsioreerput ilaquttatik qimallugit piffinnilu sungiusimasatik qimallugit ilinniaramik. Tassani eqqarsaatigineqarput soorunami aamma kollegiani najugaqartariaqartut. Aammalu Inuit Ataqatigiit ima oqaaseqarput, issuaavunga: “Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput ilinniartut inuuniarnermikkut atugarisaasa sapinngisamik ajornerulersinneqannginnissaat”. Taamaattumik aamma Siumumiit aamma taamatorluinnaq isumalimmik oqariartuuteqarpugut. Taamaattumik uanga assut pingaartissavara ataatsimiititaliami piffissaqarfigilluarlugu eqqartoqqinnissaa, aamma soorlu Siumumiit oqaaseqartup Doris Jakobsenip oqaatigaa KIK tassani isumasioqatigisussaavarput, aammalu tassani ilinniartut pingaartumillu kollegiani atugaritinneqartut atugarisaat tassani pillugit aamma oqaloqatigiinnissarput pisussaavoq.

Soorunami iluarsaaqqinneq, tunngaviusumik iluarsaaqqinneq ajorinngilarput, kisiannili iluarsaaqqinnermik oqartoqaraangat, tassa iluarsaaqqinneq tassaavoq immini ilinniagaqartunut tuttussatut siuarsaataasumik iluarsaaqqinneq. Soorunami allaffissornermi taanna sipaarniarneq tamatta ajorinngilarput, kisianni ilinniartunut niaqorluutissanngortinneqassanngilaq allaffissornermi uagut sipaarniarnerput. Ilinniagaqartut ilinniagaqarnersiaannik qaffaagallaratta, utaqqiisaasumik qaffaagatta 5%-imik qaffalluta, taava tassani soorunami qilanaarput ilinniagaqartut aamma ajorseriaateqanngitsumik ullumikkut Inatsisartut aamma saqqummiinerminni aammalu aappassaaneerinninnissaminni, pingaartumillu ataatsimut akuersaarnissaminni aamma ilinniagaqartunut ajorseriaateqanngitsumik ataatsimoorlutik isumaqatigiissuteqarnissaat.

Ilinniagaqartut nammineq isumasiorneranni aamma malunnarpoq uku oqaaserineqartut ilumoortullu, iluarsaaqqinniaannarluni iluarsaaqqittoqartariaqanngitsoq, tassa ajorseriaateqartoqassappat taamatut oqaaseqarput. Ullumikkut atukkatik ajorinngilaat, kisianni ajorseriaateqartumik iliuuseqartoqassappat akuerisinnaanagu oqaaseqarlutik. Taamaattumik tamakku eqqarsaatigisariaqassavagut soorunami ataatsimiititaliami suliareqqinneqarnissaannut.

Soorlu aamma Doris Jakobsenip oqaatigaa KIK suliniuteqarpoq, ilinniagaqartut Nuummiittut eqqarsaatigalugit bussimut akiliuteqartarnerat qaammammut 500 kroniusoq kommunemut saaffiginnissutigissamaaraat, tassanilu kommune peqataarusussanngippat, taava tassuunakkut qanoq iluarsiissuteqarsinnaanerput tassani isumaqarpunga eqqarsaatigineqaqqittariaqartoq.

Una ajunngeqaaq soorunami ilinniagaqarnersiutiminnik akisussaallutillu aqutsilernissaat, kisianni GU-mi pingaartumik aallarterlaat pitsaasumik aallartilluarnissaat aamma tunngavissinneqarnissaat aallaqqaammut pingaartorujussuartut isumaqarfigaara uanga aamma nammineq. Tassani pilerigisat arlaqartarput, qarasaasiat, pingaartumillu ilaqutariit amerlasuunik meeraqarsimagaangamik ilinniagaqartunik aningaasartuutaat tassani annertoorujussuusarput. Taamaattumik ukua ingerlariaqqittut kisiisa pinnagit aamma aallarterlaat tunngavissilluarnissaat tassani isumaqarpunga eqqarsaatigeqqittariaqarivut. Qujanaq.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Demokraatit tungaaninngaanniit qangali pasitsaannikuuarput Naalakkersuisuni isumaqatigiinngittoqartoq, maannalu tamanna uppernarsigatsigu qujavugut, tassa assortuussutigineqartoq erseqqissumik paasivarput nunatsinni ilinniartitaaneq imaluunniit Qallunaat Nunaanni ilinniartitaaneq isumaqatigiissutigineqanngitsoq.

Allaffissorneq akisuallaarujussuaqaaq, sipaarfigisariaqarparput. Imatut paasisariaqarnerluni massakkut allaffissuaqarnerput sulisoqartoq sulisorpassuarnik suliaqanngilluinnartunik, taamaalillunilu asuli atorfinitsitsinerit ingerlanneqartartut. Demokraatit tungaaninngaanniit sipaarutissamik saqqummiussaqarpugut ilaatigut. Atuakkanut tapiissut peernagu ukiumut ataasiarluni tunniuttakkatut aaqqiivigeqqullugu, taama ililluni allaffissornerujussuakkut aqutsiniarneq millisarneqarsinnaaniassammat. Tassami misilittakkat aallaavigalugit takusinnaavagut ilinniakkat assigiinngitsut atuagarsornikkut qanoq naleqartartut, taamaattumik ilinniakkat aallaavigalugit angissusiliinerit taakkua ujartornissaat aammalu ilusilerniarnissaat imatorujorujussuaq qaqqoruminaatsuusariaqanngilaq.

Sipaarniarneq taanna, aap, taava asuli tusangiasaarutigiunnaarlugu taava piviusunngortissiuk, Demokraatit tungaaninngaanniimmi erseqqissumik uteqattaarlugu oqaaserisartakkatta ilagaat, soorlu Palle aatsaaginnaq anersaaruluttoqassanngimmat nassuertoq, nalunngilarput oqaatigiuarlugu neqi tippaannikoq neqimik aserorterivimmut ikigutsigu aserorterillutalu illua-tungaatigut aniunnanngimmat hakkebøffi illinnartorujussuaq. Taamaattumik tassa oqarpugut aallaqqaataani, pitsaassuseq pisariaqartitarput qulakkeereertigu maskiinap iluanut pulatitsinnagu, taamaalilluta qulakkiissagatsigu illua-tungaatigut anisoq aamma naatsorsuutigisatsitut issasoq.

Sipaarniutit taakkua takorusuppagut qanoq timitalerniarneqarnersut, Demokraatinit aamma uteqattaarlugu taareernikuugatsigu Demokraatit aatsaat suleqatiginnissinnaanermik oqaloqataasinnaasut oqaaserpassuit iliuusissanngortinnerarlutik saqqummiunneqarpata. Kisiannili tassani aamma isumaqarpunga Siumuminngaanniit Ruth Heilmannip oqaatigisaa, tamanna qulakkeertariaqarparput atuisunut, uanilu pineqartunut tassa ilinniartunut annernartumik kinguneqartinnagu.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit:

Ruth Heilmannip saqqummiussaanut atatillugu eqqaasitsissutigissavara maani peqqussut oqaluuserigigatsigu. Inuit ataasiakkaarlutik ilinniartut ajornartorsiutigisinnaasaat suuneri maani Inatsisartuni aaqqissinnaanngilagut. Taamaattumik ataatsimut amerlanerpaat maani peqqussutip taama isikkoqarluni allanngornissaa tapersersormassuk isumaqarpunga annikitsualuit tamakkua oqallisigineqarumaartut ataatsimiititaliami.

Demokraatit oqaluttuannut assersuusiaq pillugu oqaaseqanngikkaanni ajunnginneruvoq. Kisiannili tupinnartuliaanngilluinnarpoq Naalakkersuisut inuit arfineq-pingasut akunnerminni isumaqatigiinngissinnaappata. Sumiluunniit inuit marluuppataluunniit tamanna takornartaanngilluinnarpoq. Kisianni aalajangertarpugut, qinertarparput suna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiunneqassanersoq, taamaattumik taamatut tupinnartuliarsuarissallugu isumaqarpunga patsisissaqanngitsoq.

Aammalu oqaaserisakka imatut nalilersorpai oqarsimanerarlungalusooq pisortaqarfitsinni allaffimmiut suliaqaratik asuli tamaani issiasut. Naamik, suliaq ilinniartunut tunngasoq uggornartumik inuit nukitsiarsuinik atuinerluppoq, taamaattumik massakkut qinerneqartariaqarpoq ilinniartut namminneerlutik akisussaaffik tigussagaat. Aap, ilinniartut akisussaaffimmik annertunerusumik tunerusuppagut uumap peqqussutip ilusaa aqqutigalugu. Aap, ilinniartut annertunerusumik siunertaqarnerullutik sulisariaqalissapput, aammalu imminnut aalajangersinnaassuseq anginerusoq pigisariaqassavaat. Isumaqarpugut tamanna nunatsinni siunertatsinnut namminiilerusunnermillu siunertaqarnermut naapertuulluinnartuusoq.

Ataatsimiititaliaq sulilluarnissaanik kissaallugu qujavunga.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullissaanut ingerlannginnitsinni eqqaasitsissutigilaassavara ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut oqallisigigatsigu allamut sangoqattaarnissaq kissaatiginanngimmat. Massakkullu oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, Siumut, tullinnguutissaarlu Jens Napaattooq.

Ruth Heilmann,Siumup oqaaseqartua.

Naalakkersuisumut erseqqissaatigerusuppara uanga inuit ataasiakkaat pinnginnakkit. Nuuk ilinniarfissuuvoq nunatsinni ilinniarfiit najugaqarfigineqartut anginersaat. Tassani pissutsit imaannaanngitsuupput, taakkuuku uanga aallaavigalugit maangaanniit oqaaseqartunga.

Aamma naggataatigut ilinnut iluaqutaassaaq aamma ilinniagaqartut namminneq naammagisaannik uagut ataasiakkaarluta, imaluunniit ataatsimiititaliami partiinilu anguniagaarpugut tamatta, tamanullu iluaqutaasussamik massakkut maani oqaaserisavut ataatsimiititaliami aamma uterfigisussaavagut. Taamaattumik isumaqarpunga isumaqatigiittariaqartugut tamatta, aamma Naalakkersuisoq tassani illua-tungilersuiniaannarluni illua-tungilersuinnginnissaa uani uanga kissaatigissavara.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut, taavalu tullinnguutissaaq Jensine Berthelsen.

Jens Napaattooq,Siumut.

Suliaq peqqissaarussamik suliarineqarsimavoq, sukumiisumik susassaqartut qanimut suleqatigalugit suliaq sukumiisumik ingerlanneqarsimaneranut Naalakkersuisup oqariartuutaa ilumoorluinnarpoq. Tassa suliaq sivitsortoorpoq suliarineqarnera, aamma taamatut aallartinneqaqqaarmat Lise Lennertip nalaani suliap ingerlaneranut aaqqiissutissatut nutaamik aaqqissuusseqqinnikkut siunnerfeqarnerata kingorna Junnuup akisussaaffigilersimavaa Lise Lennertip tunuarneratigut, tamatumalu kingorna Arkalo Abelsenip akisussaaffigilersimavaa. Taava ajuusaarnaraluartumik Arkalop napparsimalerneratigut Finn Karlsenip akisussaaffigillatsiarsimavaa, tamatumalu kingorna aamma Ruthip uummammioqarfigalugu ilaatigut suleqataaffigereerlugu maannakkut Henriettep tassa akisussaaffigalerpaa.

Uani Naalakkersuisoq oqarmat taamatut isikkoqarluni peqqussut, tassa amerlanerussuteqartut maannakkut aalajangiiffigigaat, tassani uanga nappaasariaqarsimavunga isumaqarama Siumuminngaanniit ersarilluinnartumik oqariartuutigigipput Siumumiit taamatut ilinniartut tungaanniit nalimmassaaneq pitsaasumik siunertaqartutut isigaarput, nangippugullu: Taamaattorli Naalakkersuisunut oqaatigissavarput kollegianik sanaartorneq akisoorujussuummat ajorseriaateqanngitsumillu aaqqiinissaq siunertarineqarmat aalajangiinissaq taamaattoq nalilersoqqeqqullugu. Taanna erseqqissaatigeqqilaarpara, aamma oqaaseqartutta Doris Jakobsenip ersarilluinnartumik qaqeqqinnermini tunngavilersoraluaraa inussiarnersumik kaammattuutigaara tamanna ataatsimiititaliami nalilersorluaqqissaarneqaqqissasoq.

Taavalu maannakkut Ruthi uani qaqeqqinnermini Qallunaat Nunaanni atukkat ajorseriannginnissaannik noqqaassuteqarnera uangattaaq aamma ataatsimiititaliami nalilersoqqinneqarnissaanik kaammattuutigerusupparalusooq ilaatigut aarlerinarsinnaammat ajornerusumik ilinniagaqartut Qallunaat Nunaanni atugarisaat inississinnaanerat orniginanngilluinnarmat, reformiliornitsinnimi taamatut aaqqissuusseqqinnikkut sapinngisamik ajorseriaataanngitsumik inissiisoqarnissaa angoqqunaqimmat maanna inussiarnersumik Naalakkersuisumut ataatsimiititaliamuttaaq aamma kaammattuutigerusuppara.

Augusta Salling,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut. Tullinnguutissaaq Anthon Frederiksen.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Ilinniagaqartortatta ajunngitsumik atugaqarnissaat siunertaralugu maani oqaloqatigiinnerput isumaqarpunga tujorminartunngortinniarsarinngikkipput, tujorminartunngortinniarsarisariaqanngikkipput, tunngaviatigummi tamatta isumaqatigiippugut.

Qujavunga Naalakkersuisumut aamma Naalakkersuisut allatut isummersinnaanerat pillugu oqaaseqarmat. Atassut sinnerlugu qujangaarpugut § 1, stk. 2 aamma 3 ersarissarneqarnissaat pillugu noqqaassuteqarpugut, kisiannili paasivarput ataatsimiititaliami taassuma isummerfigineqarnissaa aamma Naalakkersuisut ataqqillugu piareersimaffigiumaaraat nunani allani ilinniariartorsinnaanermut periarfissat ullumikkuminngaanniit annerusut aqqutissiuussinnaaneqarneranut Naalakkersuisut ammanerat assut qujanarpoq.

Taava tassa Atassumminngaanniit malugisinnaagatsigu Naalakkersuisut tunuliaqutaasa qaammammut atorniarneqarsinnaasut, taarsigassarsiarineqarsinnaasut annertussusaat annikigigaat. Atassumminngaanniit piviusorsiorluta naatsorsuusiorpugut pissutigalugu ilinniagaqartut imminnut artukkinnginnissaat matumani aamma aqqutissiuuttariaqaratsigu.

Imatut eqqarsassanngilagut ullormiit ullormut, soorunami ilinniagaqartunut ullormiit ullormut inuuneq sapinngisamik oqitsoq aammalu saniatigut suliffissarsioqattaarani ilinniakkamik aallussisinnaaneq taanna pingaaruteqartorujussuuvoq. Kisiannili tassanngaanniit ilinniagaqartut suli anginerusumik atorniarsinnaatittalernerisigut artukkerneqarnissaat pakkersimaarneqartariaqarpoq, taamaattumik nalaatsornerinnaanngilaq Atassumminngaanniit naatsorsuusioratta takussutissaqarniassammat uani saqqummiunneqartumi erseqqinngitsoq ersarissarneqarniassammat.

Taava taassuma saniatigut aamma malugisinnaagakku maalaartarnermut tunngassuteqartut Naalakkersuisunut toqqaannartumik apuunniarneqartut ippigusuutigineqartut Naalakkersuisut tunuliaqutaanninngaanniit Siumuminngaanniit Inuit Ataqatigiinninngaanniillu, taamaattumik ataatsimiititaliamut ingerlateqqitsinnagu taanna ajorseriaatissaq imaluunniit pitsanngoriaatissaq toqqaannartumik Naalakkersuisunut maalaarutinik ilinniagaqarnersiutit pillugit apuussisarnerup iluaqutissai ajoqutissaalu erseqqissuliuutigineqalaarnissaat assut kissaatiginassaaq. Tassami malugisinnaasakka naapertorlugit Naalakkersuisut tunuliaqutaminnit tassuuna tapersersorneqanngitsut.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit. Pingajussaaniileravit sivikitsuaqqamik. Tullinnguutissaarlu Palle Christiansen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tusaasinnaasakka naapertorlugit ataatsimiititaliap ammaffigaa uumap suliap aappassaaneerneqarnissaanut sukumiisumik oqallittoqarnissaa aammalu isummat assigiinngitsut naapisinniarneqarnissaat paasivara tamanik aamma qujanartumik siunniunneqartoq.

Uani isumaqarpunga iluatinnartoq aamma eqqaassallugu una, Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiata misissuititsisimaneranut tunngasoq, tassa ilinniagaqartut taamaatiinnartarnerat pillugu martsip arfernganinngaanniit qulingiluaanut ukiaq manna ingerlanneqarsimasumi ilinniagaqartut suna pissutigalugu taamaatitsiinnartarsimanersut, tassani allaaserineqarsimasut ataatsimiititaliami misissorluaqqullugit, tassaniimmata aamma paasisassat soqutiginarluinnartut. Aamma uani suliami pineqartumi qularnanngitsumik attuumassuteqarluinnartut. Taamaattumik suut tamarmik imminnut ataqatigiimmata aamma tamakkua ilanngullugit nalilersuiffigineqarnissaat inassutigerusuppara, qilanaarpungalu suliap aappassaaneerneqarnissaani aamma Kattusseqatigiinniit peqataaqqinnissatsinnut.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit, tullinnguutissaaq Doris Jakobsen.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Maani amerlanerusut tamarmik oqaatigaat allaffissornermut akisuallaartoq. Akisuallaarpa. Imaluunniit uagununa inerneri ikippallaartut pissarsiarisarigut tassanngaanniit. Tassa erseqqissalaaginnarniarlugu paasissutissat amigaataasut, imaluunniit ilinniarnerup tungaatigut pissarsiarinngitsuukkagut. Kukkuneruna sumiittoq. Akiliutitsinninngaanniit naammattunik pissarsisanngilagut. Imaassinnaavoq marlunnik inissisimasinnarluta allaffissornerni politikkinilu, sumiittunuku. Atorfilinniippat. Takusinnaavarput sulisut annertoorujussuarmik taarserartut. Taava taamaassimappat taava politikkerit tungaaniissimassaaq. Kukkunerit politikkip tungaaninngaanniit suuppat. Tassa atorfilinnut suliakkiisarnerit pitsaavallaarsimanngillat. Tassa inernerit tamatta ujakkagut eqqarsaatigalugit taakkortai aamma eqqarsaatigilaarsinnaassavagut.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, pingajussaaniileravit aamma sivikitsumik.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Naatsunnguamik oqaaseqassaanga. Tassa siullermik Atassumminngaanniit oqaatigineqarmat atorsinnaanerup annertusitinneqarnissaa 1.500 kroneninngaanniit 2.000 kronenut Siumumi Inuit Ataqatigiinnillu eqqarsaatersuutigineqarmat ernumanartoqartissinnaallugu ilinniartunut artukkiisinnaanera. Tassani artukkiisinnaanermut tunngatillugu isumaqarpunga soorunami ilinniartut 2.000 kronenik atorsinnaanermut periarfissinniarutsigit, taava periarfissinniarutsigit taava aamma eqqarsaatigisariaqarparput ilinniartup nammineerluni akisussaaffigimmagu qanoq annertutigisumik atorniarnerluni. Imaanngilaq pinngitsaalillugit pinngitsooratik qaammammut taamatut atussapput. Taamaammat taanna periarfissaq ammaanneqaannarpoq ilinniartullu kiffaanngissusianut aammalu ilinniartup nammineq akisussaaffianiippoq taakku aningaasat nammineq qanoq atorniarnerlugit.

Taavalu aamma DKIK aamma nammineerluni ajorinngilaa taakkua 1.500 kroneninngaanniit 2.000-inut qaffanneqassappata atorneqarsinnaasut. Soorunami aamma eqqarsaatersuutigineqarsinnaavoq tapiissutit taakkua peerneqarpata taavalu atorsinnaaneq annertusineqarpat, taava ilinniartoq eqqarsartariaqalissaaq immaqa atuakkat pisiassaraluani immaqa atorniartarfimmut atorniartariaqarlugit kopeerisariaqarluni imaluunniit, tassami soorunami ilinniartup nammineq kiffaanngissusianiippoq. Pinngitsaalissanngilagut pinngitsooratik qaammatit tamaasa atortassasut.

Kisianni tassa isumaqarpunga partiininngaanniit, Kattusseqatigiinninngaanniit tamatta piumasaqaatigut pingaartitagullu ersersinneqareermata taavalu paasinarsereermat suna pingaartinneqarnersoq ataatsimiititaliamut aamma ingerlaqqinnissaa massakkut pisariaqartoq. Qujanaq.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta oqaluuserisaq 163 naammassivarput, aappassaaneerneqartinnanilu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqassaaq.

Massakkullu immikkoortoq 57.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. November 2003, nal. 16:36

Immikkoortoq 57

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu politikkiata nutarterneqarnissaa, taassumalu iluani inuiaqatigiinnik kulturikkullu misissuinerup qanoq siuarsarneqarnissaa, meeqqat inuusuttullu atuarnerminni inuiaqatigiinnilu akuunerminni angusaasa pitsaanerusunngortinnissaat anguniarlugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Agathe Fontain)

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Paasisakka malillugit Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu ingerlatsinissamik pilersaarutaat 2000 naasut nutarterneqanngillat. Isumaqarpungalu nutartertariaqartut ingerlatsiviit assigiinngitsut ilisimaqqullugu uagut inuiaqatigiinnik aqutsisuussugut suut pisariaqartutut isiginerigut.

Aamma isumaqarpunga tamanna Inatsisartuni oqallisigissallugu naleqquttoq pisariaqarlunilu. Inuit ilaat isumaqarput ilisimatusarneq ilinniarsimasuinnaat susassarigaat, imaluunniit ilisimatusarneq tassaasoq sermersuup misissuiffigineqarnera. Aammami taammaappoq. Kisianni uagut politikerit nunatsinni ilisimatusarnerup qanoq siunertaqarnissaa akuliuffigisinnaalluarparput susassarilluinnarlugulu. Manna siunertarinagu ilisimatuut aqunnissaat, kisiannili suleqatiginissaat.

Qallunaat kalaallit issittumi ilisimatusarneranni periusissaq 2003-2007 naleqqanik siunertanillu pitsaasunik isumassarsiffiusinnaasunik peqarpoq. Naak periusissap pilersaarutigineqarnerani Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsivii assigiinngitsut tusarniaavigineqarsimagaluartut aammalu sanasui KVUG ilisimatusarnermut Naalakkersuisunut siunnersuisartuugaluartut isumaqarpunga Inatsisartut namminneq tamatumunnga isumaliutersuuteqarnissaat pisariaqartoq.

Qallunaat kalaallit issittumik ilisimatusarneranni periusissaq 2003-2007 naleqqanik siunertanillu pitsaasunik isumassarsiorfiusinnaasunik peqarpoq. Naak periusissap pilersaarutigineqarnerani Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsivii assigiinngitsut tusarniaavigineqarsimagaluartut aammalu sanasui KVUG ilisimatusarnermut Naalakkersuisutsinnut siunnersuisartuugaluartut isumaqarpunga Inatsisartut namminneq tamatumunnga isumaliutersuuteqarnissaat pisariaqartoq. Tamanna pilluguttaaq manna siunnersuut oqallinnertut ilusilerpara paaserusullugu Inatsisartut pingaartitaat suunersut.

Isumaga malillugu inuiaqatigiit atugaannik kulturiannillu misissuineq ukiorpassuarni annertuumik amigaataajuarsimavoq. Ilisimatuussutsip ikiunngilaatigut ajornartorsiutitta annertuut akiorniarnerannut, aamma meeqqat atuarfianni pingaartumik meeqqat kalaallisut oqaasillit angusakilligaluttuinnarneranni kingulerukkiartuinnarneranni.

Atuarfitsialak aallartikkaluarpoq. Tamanna pisinnaasimavoq inuit amerlasuut piginnaanitik atorluarlugit sulerulunnerisigut atuarfik Kalaallit Nunatsinnut naleqqussagaq kiisami tunngavilerneqarsimammat. Tamannali ilisimatusarnermik ingiaqateqartariaqarpoq qanoq iliorluta ajornartorsiutivut annertuut anigorniassanerigut tikkuussisumik, pingaartumik meeqqat inuusuttunnguillu annertuumik eqqugaajuartillugit.

Ilisimatusarnermi pilersaarutitoqqat siunertaat isumaqatiginarpoq imaattoq: Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnikkut pilersaarutit siunertarerpiagaat tassaasariaqartoq nunap inuiisa inuttut naleqassusaannik pitsaanerusunngortitsisariaqartoq.

Taamatut oqaaseqarlunga neriuppunga Inatsisartut siunissami ilisimatuussutsikkut misissuinertigut anguniagassat pillugit oqallilluarumaartugut.

Augusta Salling, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu akissuteqassaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naa lakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu politikkiata nutarterneqarnissaanik siunnersuut nuannaarutigalugu tikilluaqquara. Eqqorpoq, soorlu siunnersuuteqartup allassimagaa, ilisimatusarneq pillugu politikki Inatsisartut 1997-imi akuersissutigisimassaat taamaallaat ukioq 2000-ip tungaanut atuuttussanngortitaasimammat

Taamaattumik pingaarpoq ilisimatusarneq pillugu politikkimi siunnerfissat pisariaqartitallu nutaamik oqaasertaliivigineqarnissaata Inatsisartunit oqaluuserineqarnissaat, taamaalillutik ilisimatusarnermik suliaqarfiutivut tikkuussivigineqarniassammata ilisimatusarfigineqarnissamik pisariaqartitsinerit suut uagut politikkip tungaanit pingaartinnerivut.

Aallaqqaammut naatsumik eqqartutsiarusuppakka ilisimatusarneq pillugu politikkimi siunnerfiit suliniuteqarfissallu Inatsisartut siusinnerusukkut aalajangersaavigisimasaat.

Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnermi pingaarnerusutut anguniagassat tassaapput ilisimatusarnerup innuttaasunut inuuniarnerup naleqassusiata pitsanngornerutitseqataaniarnissaa, ilisimatusarnerup inuiaqatigiit ineriartornerannut atorneqavinnissaa nunap isumalluutaanik piujuartitsineq tunngavigalugu ineriartortitsinissamik ikorfartuisuunissaq aamma inuiaqatigiit sukkasuumik ineriartornerata kingunerisaanik inooqatigiinnermi aningaasaqarnikkullu aamma kulturikkut ajornartorsiutit pilersimasut aaqqiiviginiarneqarnerinut ilaatinneqarnissaa.

Ilisimatusarneq pillugu politikkimi maanna atuuttumi suliuniutissanik arlalinnik makkuninnga tikkuaasoqarsimavoq:

Avatangiisit, pinngortitap isumalluutillu iluini ilisimatusarneq piusoq qularnaarivigineqarlunilu nakussassaavigineqassasoq, inuiaqatigiinnik inuussutissarsiutinillu inerikkiartortitsineqassaaq, inuussutissarsiutinik inerikkiartortitsinissamut sinaakkutissatut piumasaqaatissat tunngavissiorneqassasut, kulturikkut oqaluttuarisaaneq oqaatsillu sammineqassasut, inooqatigiinnermut atugarissaarnermullu tunngassuteqartut sammineqassasut, peqqinneq nerisaqariaatsillu aamma sammineqassasut.

Ilisimatusarnerup siuarsaavigineqarnissaanut Naalakkersuisut aningaasanik immikkoortitsisimapput, tamakkununngalu ilisimatusarnermik suliaqartut ilisimatusarnermi suliniutissanut qinnuteqartarsinnaapput. Tulleriiaariniarnermi suliniutigineqartussatut aaalajangikkat pingaarnerutinneqartassapput. Aningaasat immikkoortinneqartartut ukiumut 1 mio. kr.-t missarluinnaaniittarput. Qinnuteqaatit piukkunnartortaqartaraluaqisut aningaasat immikkoortitat naammanngilluinnartarput.

Taakkua saniatigut oqaatigiumavara ilisimatusartunngorniarneq Naalakkersuisoqarfiup pingaartilluinnarmagu kalaallit ilisimatusartut amerlanerusut pigilersinnaaniassagatsigik. Namminersornerullutik Oqartussat aamma Ilisimatusarnermut Ministereqarfik isumaqatigiissuteqarsimapput 2003-mi ph.D-stipendiat marluk, 2004-mi 2005-imilu pingasunut amerlisinneqartussat ataatsimoorullugit aningaasalersuiffiginiarlugit, taamaaliornikkut anguniarniarlugu Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnerup ineriartortinneqarnerata aammalu ilisimatusartut pissarsiarineqartarnerisa nakussassaavigineqarnissaat. Taamaalillutillu 2004-miit ilisimatusartunngorniartut qulingiluat ukiuni pingasuni ilinniarnissaminnik aallartissinnaalersimapput.

Ilisimasat inuutissarsiornikkut ineriartornermi pingaarutilerujussuupput. Ullumikkut ilinniarfiit inuussutissarsiortullu killilimmik taamaallaat imminnut attaveqatigiittarput. Taamaattoq Center for Arktisk Teknologi-p, ARTEK-ip pilersinneqarnera attaveqatigiittarnermut taamaattumut aallarniinertut assersuutissaavoq. ARTEK pilersinneqarpoq Danmarks Tekniske Universitet-ip Lyngby-miittup aamma Sisimiuni Sanaartornermik Ilinniarfiup suleqatigiinnerisigut. Suliassat ilaat tassaavoq sanaartornerup iluani periaatsini avatangiisinut aatsitassarsiornermilu tunngassutilinni nukissiornerullu iluani ilisimatusarneq nutarterinerlu aqqutissiuutissallugit. Ingerlatseriaaseq taamaattoq aamma inuussutissarsiornikkut sammisaqarfinni allani atorneqarsinnaavoq.

Naalakkersuisut anguniarpaat siunissami inuussutissarsiornermut tunngassutilinni aningaasaliissutaasartut annerusut ineriartortitsinermik siunertaqartumik suliniuteqarnernut atorneqassasut. Tamanna ilisimatusarneq pillugu politikkissap tulliani pilersaarusiornissaanut malitsissalerneqartariaqassaaq.

Oqaatigineqareersutut isumaqatigaara pingaartuusoq Inatsisartut ilisimatusarneq pillugu politikkimi anguniagassanik oqallisiginninnissaat. Taamatuttaaq aamma isumaqatigaara inooqatigiinnermi pissutsit pillugit ilisimatusarneq kiisalu inooqatigiinneq kulturilu pillugit ilisimatusarneq meeqqat inuusuttullu atugaannut sammitinneqartoq amigaataasimammat. Tamatumunnga pissutaasut ilagaat ilisimatusarfeqanngimmat inooqatigiinnermi pissutsit pillugit toqqartumik ilisimatusarfiusumik, aamma meeqqat inuusuttullu ilinniartitaanerat taakkualu Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut akuunerat pillugit ilisimatusarfiusumik.

Tamakkua Ilimmarfimmik pilersitsineq aqqutigalugu Naalakkersuisut iluarsiniaqataaffiginiarpaat. Isumaginninnermi Siunnersortinngorniarfik tamatumani isumalluutitut isigineqassasoq Naalakkersuisut isumaqarput, taamaalilluni inooqatigiinnermi pissutsit pillugit ilisimatusarfimmik pilersitsineqassalluni, tassanilu pissusissamisuuginnartumik suliassat pingaarnersarissallugu inooqatigiinnermi pissutsit pillugit ilisimatusarfik.

Aamma Inerisaavik ilisimasanik katersuivittut isumalluutaassasoq pilersaarutaavoq, taamaalilluni ilinniartitaaneq pillugu ilisimatusarfimmik pilersitsineqassalluni. Taassuma suliarissavaa meeqqanut inuusuttunullu sammititamik ilisimatusarnissaq, taannalu tassaassalluni meeqqat inuusuttullu ajunnginnerusumik ilinniartitaasalernissaasa ineriartortinneqarnissaannut tunngavissiortussaq.

Naalakkersuisut ataatsimiinnerminni matumani Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik pillugu inatsisissamut siunnersuut saqqummiuppaat. Ilisimasaqarfimmik taamaattumik pilersitsiniarneq Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit ilisimatusarnissamut periarfissat annertusissavaat. Ilimmarfimmik qanimut suleqateqarnissaq misissorneqartariaqarpoq.

Kalaallit Nunaanni ilisimatusarneq ineriartorteqqinneqassappat ilisimatusarfiit katersorneqarlutillu piorsaavigineqartariaqarput, soorlulumi Ilimmarfimmik pilersitsisoqarnissaa siunnersuutigineqarsimasoq. Eqqumaniarfigeqquarattaaq ilinniarfinnik ilisimatusarfinnillu inerisaaniartarnerit sivisuumik siunissamullu isigaluni suliassaasarmata. Inerititaqartussamik ilisimatusarfiliorniarneq piffissami sivisuumi ingerlasarpoq, ingerlariaqqissaguttalu suliaq aallartitariaqarpoq.

Taamatut oqaaseqarlunga siunissami ilisimatusarneq pillugu politikkimi siunnerfissanik pisariaqartitanillu oqallilluarnissaannik Inatsisartut kissaappakka.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisunut ilaasortaq qutsavigaarput. Taava maannakkut partiit oqaaseqartuinut, siulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu politikkiata nutarterneqarnissaa, taassumalu iluani inuiaqatigiinnik kulturikkullu misissuinerup qanoq siuarsarneqarnissaa, meeqqat inuu suttullu atuarnerminni inuiaqatigiinnilu akuunerminni angusaasa pitsaanerusunngortinnissaat anguniarlugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siullermik Siumumi nuannaarutigaarput nunatsinni ilisimatusarneq pillugu politikkikkut nutarterinissaq siunertaralugu Inatsisartut oqallinnissaannik siunnersuuteqartoqarmat. Siumumilu isumaqarpugut tamanna pisariaqarluinnartoq.

Siumumi nuannaarutigaarput Naalakkersuisut nunatsinni ilisimatusarnermut siuarsaaniarlutik suliniuteqarmata, soorlu aningaasanut inatsimmi tamanna aamma takuneqarsinnaasoq. Taamaakkaluartoq Siumumi isumaqarpugut ilisimatusarneq pillugu siuarsaaneq ingerlanneqartuartariaqartoq aamma aningaasaliisarnikkut.

Ukiorpassuarni nunarput ilisimatusarfigineqartarsimavoq inooriaatsikkut, kulturikkut, avatagiisit, pinngortitaq, inuussutissarsiornikkut il.il.

Siumumi isumaqarpugut nunatsinni ilisimatusarnerit siunertaqartumik ingerlattuaannarnissaat pisariaqartoq, aamma nunat allat peqatigalugit.

Ajoraluartumik ilisimatusarnerit ilarpassui nunatsinni annertunerusumik iluaqutigineqanngitsoortartut nunanilli allanit ilisimalikkat atorluarneqartarlutik, soorlu tassani sermersuarmi ilisimatusarneq assersuutigineqarsinnaasoq.

Siumumi oqartariaqarpugut nunatsinni ilisimatusarnerit maannakkumut ingerlanneqarsimasut ingerlanneqartullu atorluarneqarnerusariaqartut nunatsinnut inuiaqatigiinnullu iluaqutigineqarnerusinnaanngorlugit. Taamaattumik aperisariaqarpugut sunaana inuiaqatigiinni anguniaripput. Inuussutissarsiornermi sunaana siunnerfigigipput. Suut siunertamikkut naammassineqarpat. Kikkut ilisimasat pissarsiarivaat. Tassami ilisimatusarniaannarluta ilisimatusassanngilagut. Ilisimatusarneq nunatsinnut inuiaqatigiinnullu sunniutilimmik iluaqutaasariaqarpoq, taamaattumik ersarinnerusumik siunnerfeqarluta ilisimatusarnerit ingerlattariaqarpagut.

Siumumi isumaqarpugut nunap tunniussinnaasai aallaavigalugit ilisimatusarneq annertunerusumik ilinniartitsinerlu ingerlanneqartariaqartut. Tamannalu aallaavigalugu nunatsinni sanaartortitsinikkut siuariartortitsisoqartariaqarpoq. Soorlu nunatsinni illulioriaatsip kiisalu teknikkip iluani ilisimatusarnerit aallaavigalugit.

Siumumi nuannaarutigaarput Sisimiuni Sanaartornermi Ilinniarfimmi Arktisk Ingenør-itut ilinniar fiup aallartinneratigut Sisimiullu kommuneata aamma aningaasaleeqataasarneratigut misileraanerit assigiinngitsut ingerlanneqarmata. Soorlu: Assagiarsuit qaleruaannik oliemik migutsitsinerup suujunnaarsinneqarsinnaanerinik misileraanerit iluatsilluartut,

seqerngup nukinganik kiassarnermik misileraaneq siunissami aamma isumalluarnartoq,

qalissaliornissamut nunatta sioraanik misileraaneq aamma Kangerlussuarmi iluatsilluartoq

il.il.

Tassa tamakkuupput nunatsinni misileraanermi nunatta pissarititaanik ilisimatusarnermi ineriartor titsinermilu isumalluarnartut ilaat.

Siumumi isumaqarpugut misileraanerit taamaattut ilisimalikkallu siunissami sanaartornikkut iluaqutigineqarlualerumaartut, sanasunullu periarfissiiumaartut.

Siumumi nunatsinni ilisimatusarnermi suliat taamaattut iluatigalugit isumaqarpugut siunertaq taanna ingerlattuartariaqaripput, tassalu nunatta nammineq pissarititai atorlugit ilisimatusarneq aallaavigalugu atorluaanerup annertusarneqarnissaa.

Ukiuni makkunani ilisimavarput ilisimatuut aalisartut, piniartut allallu ilisimasaat aallaavigalugit isumaqatigiinnginneq annertuumik pisartoq. Taamaattumik Siumumi isumaqarpugut nunatsinnut tunngasunik ilisimatusarnerit ingerlattuartillugit annertusiartortillugillu pingaaruteqarluinnartoq meeqqat atuarfiat aallaavigalugu nunatta pissarititaanik nunattalu qanoq issusianik atuartitsinerit ingerlanneqartuartariaqartut, minnerunngitsumillu meeqqat atuarfianni atuartitsissutigineqartariaqartut.

Ajoraluartumimmi miserratiginagu oqaatigisariaqarpoq arlalippassuariarluta nunatsinnut ilisimasagut killeqartaqimmata.

Maannakkut meeqqat atuarfianni qilersorsimanngilaq pinngitsoorani nunatsinnut tunngasunik ilisimasassanik atuartitsinissaq, taamaattumik nunanut allanut tunngasut aamma ilinniarneqartarput. Tamanna aamma ajunngilluinnarpoq pissusissamisoorlunilu. Kisianni Siumumi isumaqarpugut meerartatta nunatsinnut ilisimasaqarluarnissaat qulakkeerniarlugu iliuuseqartariaqartugut, aamma inuiaqatigiit nunatsinni tamaasa peqataatillugit.

Nunatsinni ilisimatusarnermut aningaasaliissutit ukiumut 1 mio. kronit annikitsuararsuupput, aammalu tamanna Naalakkersuisut akissuteqaatiminni nassuerutigaat. Nunat allat siuarsimanerusut protonational-iminni nalinginnaasumik 3-4 %-it missaanni ilisimatusarnermut atugassanik immikkoortitsisarput, tassa milliard-tit nalingisa missaannut. Taamatut aningaasaliisarnerit nunanut taakkununnga aamma aningaasarsiornerup tunisassiornerullu annertusarneranut iluaqutaapput.

Siumumi isumaqarpugut nunatsinni aningaasaqarneq imminut napatissinnaasoq anguniassagutsigu aamma Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitarsuup eqqarsaasersuutaa malillugu aningaasarsiornikkut siunnersuisartussamik pilersitsinissaq pisariaqarluinnartoq. Siunnersuisartussaq tassaassaaq pituttorsimanngitsumik aningaasarsiorfissanik periarfissanik, politikkikkullu sanngeequtinik aalajangiisinnaanngikkaluarluni tikkuussisartussaq.

Siumumi isumaqarpugut nunatta aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaanera anguniarlugu aamma Ilisimatusarfimmi ilisimatusartut suleqatigalugit inerisaasoqaqqittariaqartoq. Maannakkut pisariaqarluinnarmat politikkikkut aningaasarsiornikkut inuiaqatigiillu aqunneqarnerat eqqarsaatigalugu ataqatigiissaarilluarnissaq.

Siumumi isumaqarpugut niuernikkut siuarsaanerit annertuumik ingerlanneqartariaqartut, taamaa ttumik takorloorneqarsinnaavoq Niuernermik Ilinniarfiup tassani suleqatigineqarsinnaanera, ilisimasatigut siuarsaanikkut niuernikkullu pikkorinnerujartornissarput anguniarlugu.

Siumumi isumaqarpugut assersuutigiinnarlugu nerisassanik tunisassianik nereriaannarnik poortuinerit ilisimatusarfigineqarsinnaasut, tassani anguniarlugu tunisassiatta nunanit allanit tikisitanut unammillersinnaanerisa annertusarneqarnissaat, assersuutigiinnarlugu Nuka A/S-ip tunisassiai. Taamatut iliornikkut nunaqarfinni tunisassiornikkut siuarsaaneq aamma ingerlanneqassaaq. Sunaluunniimmi unammillerluarsinnaanngoraangami piumaneqarlualeraangamilu akit appariartornerannik kinguneqartarpoq. Taamaammat pingaaruteqarluinnarpoq tassuuna siuarsaajuarnissarput.

Siumumi isumalluarfigaarput Ilimmarfiup pilersinneqarnissaa, tassani isumaqaratta ilinniarfiit katersuutsinneqarpata aamma ilisimasat annertunerulissasut. Ilisimasallu annertunerulernerisa aamma kingunerissavaat assersuutigiinnarlugu Inunnik isumaginninnermi siunnersuisartunngorniat siunnersuisartutut ilisimasaqarnerulernerat ikiuilluarsinnaanerulernerallu.

Nunatsinni inuussutissarsiutitta pingaarnersaat qiviarutsigu aalisarneq annertunerusumik ilisimatusarfigineqanngilaq. Tassani ilisimatusarsinnaasut amigaataanerat tunngavilersuutigineqarsinnaavoq, taamaattorli Islandimi, Finlandimi nunanilu allani ilisimatusarnerit ingerlanneqartarsimasut isiginiarneqarsinnaapput.

Kulturikkut ilisimatusarneq ukiorpassuarni ingerlanneqartarsimavoq, soorlu Knud Rasmussen nalaani. Taamaattoq Siumumi isumaqarpugut kulturikkut siuarsaanerit ingerlanneqartuartariaqartut.

Siumumi isumaqarpugut ilisimatusarnerit ataatsimut isigalugit pisortanit akileeqataaffigineqartuarpata imminut akilersinnaalluartoq, pisortammi akileeqataanerisigut kikkut tamarmik ilisimasanut atuisinnaanissaat qulakkeerneqassammat.

Naggataatigut kaammattuutigissavarput ilimasassarsiortut nunatta pisariaqartitai aallaavigalugit paasiniassagaat suut nunatsinni ilisimatusarfigissallugit pingaaruteqarnerpaanersut.

Siumumiit taamatut ilisimatusarneq pillugu oqaaseqarluta neriuutigaarput nunatta ilisimatusarnikkut siuarsaavigineranut Inatsisartunit saqqummiunneqartut angusaqarfiulluarumaartut. Qujanaq.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Doris Jakobsen qutsavigaarput. Tullinnguupporlu Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit. Taanna pereerpat Godmand Rasmussen, Atassut.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqatuat.

Ilisimatusarnerup siunertaraa nunap inuisa inuttut naleqassusaannik pitsaanerusunngortitsinissaq. Taammaammat  tamanna pillugu Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarnikkut politikkiata nutarterneqarnissaa pisariaqartutut Inuit Ataqatigiit tungaanniit isigaarput. Ilisimatusarneq pillugu politikki tassaasariaqarpoq piffissaliussamut atuuffisaminut ukiuni arlaqartuni najoqqutarineqarlunilu atasinnaasussaq.

Siunnersuuteqartup pineqartumut tungavilersuinermini isumaqatiginarlluinnarpoq oqarami inuiaqatigiit atukkatta kulturittalu ullumimut atuuffiani taamatut inooriaattitsinnik annertuumik misissuisoqarnissaa amigaatigineqartoq.

Ilanngullugu meeqqat atuarfianni, pingaartumik meeqqat kalaallisut oqaasillit angusakilligaluttuinnarnerat taakkartorneqarput, tamannalu pillugu immikkut sulisoqarsinnaaneranik annerusumik ilisimatusarnikkut kaammattuuteqartoqarluni. Tamanna pillugu nalilersuisoqartariaqarpoq tamanna kinguaakkiartussanngippat meeqqanut ilorraap taamatut sanngiinnerusunut maannamut aqqutaasimasut. Aap, siunnersuuteqartoq ilumoorpoq tamakku  ilisimatusarnikkut  misissuiffigineqarnissaat  pingaaruteqarluinnartuusut erseqqissaatigigamigit.

Inuit Ataqatigiinniit Atuarfitsialak piviusunngortillugu sulerulunnikkut eqqukkiartornera soorunalimi iluarisimaarparput, tassami aaqqissuussineq taanna Kalaallit Nunatsinnut naleqqussagaasoq kiisami atuartitsinermi tunngavilerneqalermat. Tamanna ilisimatusarnermik malitseqartariaqarpoq, qanoq iliorlutaluunniit pingaartumik meeqqat inuusuttunnguillu sunulluunniit tamanut eqqungaajuartarnerat sukumiisumik allanngortinniassagutsigu. Tamanna annertuumik suliassaammat ilisimatusarnermut anguniakkanut ilanngunneqarnissaat Inuit Ataqatigiinniik pingaartillugit tapersersorpavut.

Naalakkersuisut  akissuteqarnerminni inooriaasitsinnut tungassuteqartut annertuumik taakkartorpaat, qujanaqisumik inooqatigiinneq kulturilu  ilisimatusarnermi meeqqat inuusuttullu atugaannut sammitinneqartoq amingaataanerarpaa. Tamanna ilumoorluinnarpoq. Ilimmarfiup pilersinneqarnissaanut  tungaviusussatut ilaattut eqqaavat. Aap, tamanna ajunngilluinnarpoq, taamaakkaluartoq innersuussutigerusupparput atorluaannissaq eqqarsaatigalugu Ilimmarfiup piviusunngortinneqanngikkallarnerani atorluaasoqaqqullugu, soorlu avannaani Isumanginninermut siunnersortinngorniaqarfiup aallaqqaammut atorneqarsinnaanera periarfissaasinnaavoq, tamannalu eqqarsaatissatut Inuit Ataqatigiiniik Naalakkersuisunut taajumavarput.

Matumuunalu  ilisimatusarneq pillugu politikkimi immikkoortut arfinilinnut anguniangassatut allassimasunut ilanngukkumaneqartut taperserusuppagut, ilassuteqartikkusullugillu siullertut aalisartut piniartullu ilisimasaasa aningaasarsiornerminni ulluinnarnilu inuussutissarsiornerminni misilittakkamikkut ilisimalersimasaasa ilisimatusarnermut  ilangunneqarnissaat piviusunngortinneqartariaqarpoq. Ullumikkut tamakku katatataasut KNAPK-p Pingortitaleriffiullu sukkulluunniit suleqatigiinnerannut akornutaanngitsumik annertusarneqartariaqartutut misigisimavugut.

Ilisimariikkanik tammaannalersunik suli atorfissaqangaartunik ikorfartuutitut atorneqarsinnaasunik pisariaqartitsileraluttuinnarpugut. Pisuussutitta  uumasut nunami imaanilu,  taakkulu amiisa, nunamilu nersutit amiisa meqquisalu atortussiassatut  ilisimatusaatiginissaannut periarfissiinissaq ilisimatusarnerup ilusilersorneqarnerani anguniagassanut ilanngunneqartariaqarluinnartut misigisimavugut. Avatanngiisit, pinngortitaq isumalluutillu iluini ilisimatusarneq piusoq qularnaarivigineqarluni nakussassaavigineqassaaq, anguniangaareersumut suliassamut ilangussinikkut.

Taamatuttaarlu ilangukkusupparput ullumikkut kalaallit inuussutigisatsinnik, tassalu neqaatitsinnik taakkulu ulluinnarni nerisarinerisa atorneqarluarnerulernissaasa nukittorsarneqarnissaat. Ullumikkut avataanniik neqit eqqarsaatigalugit unammillerneqarnerujussuarput ingasaqisoq allanngortinniassagutsigu imaani nunamilu nerisarisatta ilisimatusaatiginissaat saneqqunneqarsinnaanngilaq.

Aasami asimi angerlarsimaffipparujussuanilu igaartornikkut, immaqalu aamma allani nunani  mamassusilersuisarnerup ilisisimatusarnermut ilangunneqarnissaa saneqqunneqarsinnaanngitsutut isigaarput. Tamakkua taasavut ilisimatusarnermut anguniarneqareersumut ilanngukkusuppagut uunga inuiaqatigiit akornanni inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinermut aaqqissuussinermut.

Taamatut anguniagassatut ilanngussavut asuli maanngaanniit tigusarinngilagut, taamaattumik Naalakkersuisunut erseqqissaatigissavarput manna pinngortaq avatangiiserpullu inoqarmata Kalaallit Nunatsinni.

Taakkulu tunngaviussammata siunissami nunatta ilisimatusarnikkut ineriartortinneqarnissaannut.

Nunani allamiunik suleqateqarnissaa ineriartortinneqarnissaa toqqammavigisariaqartumik.

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Agathe Fontain-ip nunatta ilisimatusarnikkut ersarinnerusumik politikkeqalernissaannik kissaateqarnera iluarisimaarlugu taperserlugu matumuuna oqaatigaarput.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Vilhem Kristiansen qutsavigaarput. Taava tulliuppoq Godman Rasmussen, Atassut.

Godman Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu polittikkiata nutartertariaqalernera pillugu oqallinnissamik siunnersuuteqartup Inatsisartuni ilaasortap Agathe Fontain-ip ujartuinera ATASSUT-miit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Ilaatigut ilisimatusarnikkut ilisimalertakkat aqqutigalugit, inuiaqatigiinni anguniassallugit siunniussat ammalu ajornartorsiutaasinnaasut qaangerniarnissaanut iliuuserineqarsinnaasut aqqutigineqarsinnaasullu ajornannginnerusumik aalajangiunneqarsinnaasarput.

Taamaatumik pingaaruteqarpoq aamma nunatsinni ilisimatusarluni suliaqartarnerup pitsaasunik periarfissaqartitaalluni ingerlanneqartarsinnaanerata aqqutissiuuttuarneqarnissaa.

  Ilisimaneqarpormi  ineriartornermi aqqusaagassat pillugit piareersimanerusinnaaneq,  ilisimatusarnikkut aqqutissiuunneqarsinnaasartoq.

Ukiuni makkunani paasineqaleraluttuinnarpoq ilisimatuussutsikkut paasisat ilisimalikkallu atussallugit iluaqutissartaqaqisoq, amerlasuutigullu kukkuluttornerit peqquteqarsinnaasartut paasissutissanik naammattumik tigoriaannarnik peqannginnermik.

Nunatsinni namminermi ilisimatusarnermik ingerlataqartartut suli amerlavallaanngillat  pisariaqarluinnarporlu nunat allat ilisimatusarnermi suleqatigilluinnassallugit, soorlumi massakkut tamanna aamma misilittagaqarfiullualereersimasoq, ilaatigummi Sisimiuni Sanaartornermik Ilinniarfimmi pitsaasumik suleqatigiittoqartoq ilisimavarput. ATASSUT-miillu isumaqarpugut Sanaartornermik Ilinniarfik Sisimiuniitoq suleqatissarsiortarnermigut allanut maligassiuilluartoq.

Periarfissanik atorluaasariaqarpugut, ilaatigut Qeqertarsuarmi Angakkussarfimmi annertuumik ilisimatusarnermik ingerlatsisoqartarpoq, ilisimatuut nunatta avataaneersut sivisuumik taavaniillutik, pinngortitamut uumasuinullu tunngasunik ilisimatusarnermik ingerlataqartartut nalunngilarput, qujanartumillu nunatsinneersunik amerlanngikkaluartunik peqataaffigineqartarnera ilisimatusarnissamut soqutiginnilernermut aqqutissiueqataasartoq aamma ilisimavarput.

Nunatsinni inuusuttagut ilisimatusarnermik soqutigisaqartut nunatta avataanissaaq annertunerusumik ilisimatusarnermut periarfissanik ammaassiffiginiartariaqarput, ilisimavarpummi ilisimatusarnermik suliaqartut immersoqatigiittarnissamik allatulli pisariaqartitsisaqisut. Taamatut periarfissaqartitsinitsigut naatsorsuutigisinnaagatsigu suli annertunerusumik ilisimatusarnermik suliaqartortagut nunatsinni iluaqutigissallutigit.

Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissuteqarnerminni ilaatigut oqaatigaat ilisimatusarneq i-neriartorteqqinneqassappat pisariaqartoq ilinniarfiit katersorneqarlutik piorsaavigineqarnissaat. Tamanna ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu angussagipput ATASSUT-miit naatsorsuutigaarput. Tamatumali pinissaata tungaanut uninngaannartoqarnavianngilaq, soorlumi ullumikkut periarfissarititaasut tunngavigalugit ilisimatusarnermik ingerlatsiniat taperneqarsinnaasut sinnerlugit qinnuteqartaraluartut aningaasaliussat killeqarnerat pissutigalugit itigartitsisoqartariaqartarsimasoq.

Siunissami ilisimatusarneq pillugu politikkimi siunnerfissat pillugit ATASSUT-miit pingaartutut  isumaqarfigaarput ilisimatusartoqarnissaanik pisariaqartitsisinnaasut pisariaqartitsinerat  pillugu ujartuiffigineqartariaqartut.

Soorlu meeqqerisut, inuusuttuaqqanik sullissisut, inuussutissarsiuteqartut assigiinngitsut il.il.

Pisariaqartitsinerlu sumeerpiarnersoq takoreerutsigu politikkikkut ilisimatusarnerit sorliit pi-ngaarnerutillugit tapersersorniarnerlugit tulleriiaarisinnaassaagut. ATASSUT-miit pingaartipparput inuiaqatigiit pisariaqartitsinerat aallaavigalugu ilisimatusarnermut politikki ilusilersorneqassasoq.

Taamatut oqareerluta isumaqarpugut meeqqat inuusuttullu atugarisaat annertunerusumik kinguarsaaqinnani salliutillugit ilisimatusarnermik ingerlatsiffigineqartariaqavissut soorunami inuussutissarsiornermut, ilinniartitaanermut il.il. ilisimatusarnerit aamma pingaaruteqaqisut ingerlanneqartariaqarputtaaq.

Inatsisartuni ilaasortap Agathe Fontain-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaa taamatut ATASSUT-miit isummersorfigaarput.

Qujanaq.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Godman Rasmussen Atassut qutsavigaarput. Tullinnguupporlu Marie Fleischer Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Toqqarsimaneqarsinnaangaluarpoq inuiaqatigiinni kulturikkullu misissuinermi ajornartorsiutit amerlasoorpassuit ilanngutissallugit Demokraatiniilli toqqarsimavarput qanoq meeqqat inuusuttullu atuarnerminni inuiaqatigiinnilu akuunerminni angusaasa pitsaanerusunngortinnissaat sammissallugit.

Meeqqat amerliartortut meeraanerminngaanniit inersimasunngoriartornermut ikaarsaarneq nammassinnaanngilaat. Imminut killilersinnaaneq, inunnut ataqatigiinneq aammalu inuttut nammineq oqimaalutsiisinnaaneq ilaatigut inuiaqatigiit peqqussutaanut pissusiannullu  ikaarsaarnermi aqqusaartussaavaat.

Tarnikkut nappaatillit paaqqinnittarfianinngaanniit ajoraluartumik kisitsisit takutippaat periuuseqartoq amerliartortut meeqqat inuusuttullu tarnimikkut napparsimasunik. Meeqqat inuusuttullu tarnimikkut napparsimalertartut amerlassusai ataavartumik qaffakkiartuaarsimanersut imaluunniit tassanngaannaq amerlassusaat qaffakkiartupallassimanersoq ilisimaneqanngilaq aatsaat ukiut amerlanngitsut qaangiummata tarnikkut nappaatillit katsorsartarfianniit meeqqat inuusutullu tarnimikkut nappaateqalersartut ammaanneqarmata. Kalaallit Nunaata innuttaasui 57.000-iusut isigissagaanni kisitsisit ulorianartorujussuupput. Sunaana kukkussutaasartoq.

Naalakkersuisup oqarneratuut ilisimatusarneq pillugu politikkimi siunnerfiit suliniuteqarfissallu Inatsisartut siusinnerusukkut aalajangersaavigisimasaat ilaatigut imaammata; ilisimatusarnerup innuttaasunut inuuniarnerup naleqassusiata pitsanngornerutitseqataaniarnissaa. Imaassinnaavoq tamanna ilisimatusarnikkut aallunneqarluni iluaqutaasimasoq taamaappallu nuannaarutaarujussuassalluni –kisianni aqqut suli takeqaaq. Aqqullu talliartuinnassalluni arlaatigut iliuuseqartoqanngippat. Meeqqat inuusutullu trygge rammer peqartussaapput misileraallutik ineriartorfissaminnik.

Ippaasaani Ungdomspsykiatrisk miniseminarimi ilaagama susassaqartuniit taaneqarpoq meeqqat inuusutullu tarnikkut nappaateqarlersarnerannut amerlanerpaatigut pissutaasartoq annaasaqartarsimaneq aammalu sumiginnagaaneq. Tamanna kajunngernartutut paaserusutatut isigineqarsinnaavoq. Meeqqat inuusuttullu amerlasuut tarnimikkut nappaateqalersarnerannut imminortarnerinuku, toqusoortarnerit imaluunniit sumiginnagaasarnerit pissutaasartut imaluunniit allanik pissuteqarsinnaava.

Sinerissamut susassaqartut angalasaleramilli paasineqalersimavoq meqqat inuusuttullu amerlasuut arlaatigut tarnimikkut nappaatillit atuarfeqarfinniittut. ”Naammattoorneqarsimanngitsut” klassimi tunorlerpaajullutik nipaatsuaannarsimammata. ”Naammattoorneqarsimanngitsut” isumaqarfiginineqartarsimagamik naalanngiinnartutut. Qanoq iliornikkut meeqqat inuusuttullu ikiorneqartussat naammattuussavagagut.

Ilaqutariit amerlasoorpassuit susinnaajunnartutut misigilersarput meeqqaminnit tarnikkut napparsimalersimasunik nalaataqaraangamik tassunga nappaammut nalunnginnginninneq pissutaalluni. Pisuususullusooq misigilersarneq. Neriunneq, nappaat nammineq qaagiukkumaartoq neriuutigalugu. Qanormi aamma tamanna tingusariaqassagami.

Nalunngilarput meeqqat atuarfianiit anisartut piginnaassusaat annikilliartuinnartoq. Atuarfik pissuva. Imaluunniit meeqqanuku tarnimikkut napparsimangaaramik ilinniarsinnaassusaat killilerneqarsimasoq. Inuiaqatigiinni ajortoqarpoq. Tarnimikkut nappaateqalersartut amerliartorput. Qanoruna ilinniartinniarigut meeqqat inuusuttullu inuunermut.

Oqareernittuut aatsaat ukiut amerlanngitsut qaangiupput meeqqat inuusuttullu tarnimikkut nappaatillit katsortarfiannut ammmaanneqarmata. Meeqqat inuusuttullu akornanni tarnimikkut arlaatigut nappaatillit taamak amerlasuaannarsimanerlutik tamannalu ilinniakkaminnik unititsisartut ilaatigut peqqutaasinnaanerluni. Inuiaavugut, takorusunngisatsinnik ikkivut aattut toqqorterlugit.

Meeqqat inuusutullu tarnimikkut aarlaatigut napparsimasut amerliartuinnarsut inuupput inuiaqatigiinni akuusussat. Qanorisilluta qulakkiissavarput ikinnerpaat napparsimalinnginnissaaT. Pingaarnerpaarlu- qanoq isilluta inuiaqatigiittut tamanna pinaveersaassavarput.

Eqqaalaarusuppara Demokraatiniit sanaartornermi kusanartuliorneq ajornartorsiutit aaqqiisinnaanissaa upperinnginnatsigut. Ajornartorsiutit aaqqinnagit assersuinnassavaat alliartorusaartillugit.     

Demokraatiniit taamatut oqaaseqarluta oqallilluarnissamut kissaassivugut.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Marie Fleischer qutsavigaarput. Taavalu tullinnguuppoq Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

NamminersornerullutikOqartussat ilisimatusarneq pillugu politikiata nutarterneqarnissaa,   taassumalu iluani inuiaqatigiinnik kultuurikkullu misissuinerup qanoq siuarsarneqarnissaa,   meeqqat inuusuttullu atuarnerminni inuiaqatigiinnilu akuunerminni angusaasa  pitsaanerusunngortinnissaat anguniarlugit apeqquteqaat aallaavigalgu oqallinnissamik   siunnersuut.

Pillugu inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain-ip apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuutaa   Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissuara:

Pissusisamisoornerusutut isigaara apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnermi naqqaniit    aallartinnissara, tassalu meeqqat inuusuttullu atuarnerminni inuiaqatigiinnilu akuunerminni  angusaasa pitsaanerusunngortinnissaat anguniarlugit iliuuserineqarsinnaasut pillugit Agathe  Fontain-imut Kattusseqatigiinnianguniakkatta pingaartut ilaat manna iluatsillugu erseqqissarusuppakka imaattut:

Meeqqat inuusuttullu siunissami ajunngitsunik pitsaanerpaanillu atungassaqartissangutsigit   soorunami akisussaasut siullerpaat tassaapput; angajoqqaat, taakkua saniatigut meeqqanut   pisortaniit atungassarititaasut, tassa meeqqeriveqarnikkut, minnerunngitsumillu aamma   atuartitaanikkut atungassarititaasut pitsanngorsarneqartuarnissaat aqqutigalugu, soorlu   meeqqeriviit naammattut eriruminartut, atuarfiit nakkaannikkuunngitsut imaluunniit   nakkaateqqajaanngitsut  -  kisiannili pitsaasumik aaqqissuulluakkat ammalu meeqqanut   ilinniartitsisunullu najoruminarlutillu angissutsimikkut pitsaasut atorlugit,  minnerunngitsumik aamma ilinniartitsisut ilinniarluarsimasut naammattullu atorlugit   ilaatigut siuliani anguniarneqartussat anguniarneqarsinnaasut Kattusseqatigiinniit   erseqqissaassutigerusupparput.

Soorunami ilinniarfiit annerusut aamma pisariaqartitavut iluarsaattariaqartullu annertupput,   kisianni Kattusseqatigiinnianguniakkavut pingaartitatta ilaat tassaapput meeqqanut   atungassarititaasut siullernut ilaatillugit naalakkersuinikkut naammassiniarneqartariaqartut.

Matumani atuarfiit ilaasa illutaasa iluarsaanneqartariaqarnerat aamma   eqqaasitsissutigeqqissuara. Isumaqarama meeqqat inuusuttullu siunissami pitsaanerpaamik   inuiaqatigiinni akuunerminni angusinnaasaasa qaffassarneqarnissaannut meeqqat   toqqissisimasumik aammalu ajunngitsunik kusanartunillu avatangiiseqarlutik  peroriartortinneqarnissaat  pingaaruteqarluinnartoq.

Taakkua tunngaviusumik iluarsineqarpata aamma sinneri ilisimatusarnermut tunngasut   qajannaatsumik isumannaatsumillu toqqammavilerneqarnissat Kattusseqatigiinniit     qularutiginngilarput. 

Taamaattumik  ”illuliortoq sanalussinnassanngikkuni” illuliani qajannaatsumik    isumannaatsumillu toqqavileqqaartariaqarpaa.

Taamatut oqaaseqarlunga takorluukkersaaruterpassuarnik kusanartunik  pilerinartorpassuarnillu saqqummiussaqanngikkaluarlunga  Kalaallit  inuiaqatigiit     ungasinnerusoq isigalugu suli pitsaanerusumik toqqammavilerneqarnissaannut   oqalliseqqinnissamut Kattusseqatigiinnipiareersimanerput nalunaarutingaara.  

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinniit qutsavigaarput. Taavalu tullinnguuppoq siunnersuuteqartoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisup akissutaanut partiillu akissutaannut qujavunga. Isumaqarpunga tamatta qulequtaq pissanganartissimagipput, tamattalu annertuunik isumaqarfigigipput qanorlu iliuuseqarfigerusullugu ilisimatusarneq siunissami ingerlaqqinnissaa kissaatigineqartoq.

Aamma ullup manna tikillugu suliniutaareersimasut aamma taakku pissanganartut saniatigut aamma ersarittorujussuamik paasisakka eqikkassavakka imaasillugit, siullermik oqaatigerusullugu tassa qulaqutiginngilarput tamatta nunaqaratta pissanganartorujussuarnik, nunani allamiuninngaanniit pissangagalugu ilisimatusarnikkut suliffigerusunneqartumik, taakkulu soqutigisaat aamma kisianni kisiisa malissanngikkivut isumaqarpunga tamani ersertoq.

Uagut nammineq nunatsinni ilisimatusarnikkut sunaana pisariaqartikkipput, sunaana inuiaqatigiit pitsaanerusumik ingerlanissaannut aqqutissamik nassaarnissamik taanna salliutikkipput tusaasinnaavara.

Naalakkersuisup akissutigisamini suliniutissat ingerlanneqartussaasut isumaqarpunga tassuunakkut erseqqittorujussuarmik aamma saqqummiukkaat, taanna qujassutigivara.

Aammalu partiit oqaaseqartuinit assigiinngitsut tamarmik massakkut pioreersut, soorlu Sisimiuni Sanaartornermik ilinniarfimmi ilisimatusarnikkut ingerlatsinerit Arctic Teknologi peqatigalugu ingerlanneqartoq, aamma taakku soqutiginartuupput, aamma taakku qularutiginngilara ilisimatusarnikkut ingerlanneqartut siunissami nunatsinni pitsaasumik kinguneqartussaasut inuussutissarsiorneq aamma eqqarsaatigalugu.

Inuit Ataqatigiinninngaanniit eqqaaneqarpoq aamma siunissami ilisimatusarnikkut piniarneq, inooriaatserpullu kulturerput qanoq ittuunera ilisimatusarnikkut aamma aqqutissiuussisinnaasoq, tassuunakkut erseqqissarneqarpoq. Ilumoorluinnarpoq taanna aamma eqqarsaatigisinnaagatsigut kulturerput uagut nammineerluta qanoq avammut aamma tuniniarsinnaagipput.

Pisuussuteqarpugut allat piginngisaannik uagut nammineerluta atorluartariaqakkatsinnik, taakku aamma aallaavigisariaqarpagut.

Partiini oqaaseqartut tamarmik oqaatigisaat isumaqarluinnarpunga aamma isumaginninnerup iluani ilisimatusarneq pingaartinneqartorujussuusoq. Tassuunakkut ajornartorsiutivut assigiinngitsut ilisimatusarfigisariaqarpavut annertunerusumik qanoq iliuuseqarfissaannik aamma inuiaqatigiinni pitsaasumik nassaassagutta.

Isumaqarpunga partiit taanna ataatsimoorussamik ersarittorujussuarmik tikkuaraat, isumaginninnerup iluani ilisimatusarneq annerusoq pisariaqartoq.

Tassuunakkullu aamma ilinniarfiit assigiinngitsut tassuunakkut tunniussisinnaanerat Inerisaavik annertoorujussuarmik peqareerpoq. Ippassaanikkunni aaliangigarput meeqqanut ilimasanut katersuiffik aamma taanna peqareerpoq, kisianni taakku ineriartuaartinneqartuaannartariaqarput.

Taavalu Demokraatit aamma oqaatigisaanni aamma tassa oqaatigisaanni annertoorujussuarmik ippassaani meeqqat inuusuttuaqqallu tarnimikku atorsaateqartuni isumasioqatigiitsinninngaanniit oqaaseqaataat aallaaveqarpoq, taannalu isumaginninnerup iluani piorsaaqqinnissami ilisimatusarnermullu isumaqataalluarnerannik taanna tikkussisoq,

aamma Kattusseqatigiinninngaanniit aamma taamaalluni.

Aammalu eqqaaneqartoq aamma pingaaruteqarluinnarpoq aalisarneq avammut aningaasaqarnitsinnut pingaaruteqarluartoq, annertunerusumik ilisimatusarnikkut peqarfiginnginnatsigut, aamma taanna maluginiarpara pingaartutut isigineqartoq, aamma taasuma ilisimatusarfiginissaa pitsaanerusumik ataavarnerusumillu immaqa siunissami iluaqutiginiassagutsigut.

Qujavunga tamanut oqaaseqartunut.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Agathe Fontain qutsavigaarput. Taavalu Per Berthelsen oqaaseqartumi saniatigut oqalulerami, 5 minutsit periarfissaraatit.

Per Berthelsen, oqaaseqartoq saniatigut, Demokraatit.

Siulittaasoq qujanaq.

Siunnersuut tassalu nunatsinni ilisimatusarnerup inerisarnissa ajunngilluinnartuuvoq. Kisiannili Naalakkersuisut tungaanni paatsiveqanngiusattumik pingaarnersiuilluni tulleriiaariniarnerup iiuminarnerusunngorsarnissaannik atuinera uanga tunginninngaanniit naammaginartinngilara.

Tassami oqariartorneq soorluli Ilimmarfik ingerlariaqqinnissamut pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq. Ilumuunngilaq!

Ilisimatusarnikkut inerisaasinnaaneq taamatut ataatsimoortitsinikkut eqikkaanikkullu taamaallaat pinngortinneqarsinnaasutut nipeqartitsiniarneq taanna eqqunngilluinnarpoq. Qujanartumillu amerlanerit Sisimiuni Sanaartornermik ilinniarfiup atuarfiup ataatsip ingerlatsinera qanoq ilisimatusarnikkut angusaqarluartigisoq eqqaavaat.

Tamannali puigussanngilarput ullumikkummi nunatsinni aamma qarasaasiatigut attaveqarsinnaaneq nunarsuup sinneranut qanorsuaq ammavoq.

Qularnanngitsumillu ilaatigut taanna atorluarlugu sanaartornermik ilisimatusarfiup ilisimatusarnermi peqataanera annertuumik ingerlanneqarpoq.

Eqikkaanerup sunniutai, aap illersorneqarsinnaapput, kisianni uani pineqartut eqqarsaatigigutsigut illoqarfimmi tallimanik alloraanni suleqatigiinnermik aallaaviusinnaasumik naapeqatigiissinnaaneq piusoq ingasaassaavoq.

Taamaattumik uani piuminarsaaneq Ilimmarfimmut atatillugu illua’tungililaarpara. Tassami aamma Ilimmarfiup maanna inuiaqatigiinni aningaasarpaassuarnik immikkut ittumik aallerluni pilersinniarnneqarneranik atatillugu uloriartoq uaniippoq, tassa Naalakkersuisut pinngitsooratik takutinniartariaqalissammassuk illupiluunersuup taasumap aningaasarpassuit immikkut ittut inuiaqatigiinniit tigullugit sananeqartup, ilumut atorfissaqartitsinerannik takutitsiniarnissaq. Taamaalillunili ilinniartunik ilinniagassatigut allanili ilinniarsinnaanermut periarfissamik mattussuilernermik kinguneqarsinnaasoq.

Ilisimasanik ineriartortitsineq pingaaqaaq, kisianni tassannga pingaaruteqarnertut minnerunngilaq ilisimasanik tigumminniinnarsinnaaneq. Tassa maani ilisimasalinnik aallatsaaliuilluni sunniuteqarneq, tassanilu tunngaviusumik atuarfik pingaaruteqarluinnartuuvoq, taannalu aamma puigussanngilarput.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Per Berthelsen qutsavigaarput. Taavalu Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu Naalakkersuisoq oqaaseqarumavoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Agathe Fontain isumaqatigivara oqarmat malunnartoq tamatta maani taanna qulequtaq sammineqartoq tiguartiffigalutigulu isummersueqataaffigerusukkipput, taamaattumik annikittunnguugaluanik oqaaseqalaassuunga.

Isumaqarpunga qulequtaq pingaaruteqartorujussuusoq, aammalu siunissami ilisimatusarnissamut nalerassat aaliangersornissaanut kissaateqalaarusullunga maangartunga.

Isumaqarpunga ingerlariaqqinnitsinni pingaaruteqartorujussuusoq aamma ilisimatusarnermi ileqqorissaarnissamut tunngavissat erseqqissarnissaat, tassa ”Forsknings etiske principper”. Tassuunga atatillugu uanga pingaartikkusussagaluarpara aamma ilisimatuut, soorlu inuunnik apersuikutsooriarlutik ilisimatusarlutillu nalunaarusioreeraangata amerlanertigut suliaat tassuunga killeqarluni unittutut ittarmat.

Isumaqarpunga pisussaaffilertariaqarivut siunissami inuit oqaloqatigereersimasatik utimut nalunaarfigisassagaat, ilissi oqaloqatiginerisigut ilissinninngaanniit immersorneqarlunga paasisakka imatullu imatullu inerneqarput. Taakkulu paasissutissat ingerlariaqqinnermi inuiaqatigiinnilu inerisaanermi imatullu imatullu atorneqarsinnaapput.

Taamaalilluni oqaloqatigiinnerit isumaqarpunga oqimaaqatigiilernerusinnaasut ilisimatusartut  taavalu inuit immersueqataasut akornanni.

Aamma isumaqarpunga kissaatiginartorujussuussasoq ilisimatusarsimasut tusasimasut nalunaarusiaat asuli illuartiinnarlugit ilisivimmut pujoralatsinnissaat tassuunga killiinnarnata, kisianni piumasaqartassasugut aamma taakkua inerisaanitsinni paasissutissat katersorsimasaat atorluarneqartarsinnaanissaat.

Ukiuni makkuni aamma inimi oqallikkaangatta assigiinngitsutigut inerisaanissamut kissaaterpassuagut saqqummiussortarpavut. Isumaqarpunga ilisimatusarneq toqqaannarnerusumik attavilerneqarsinnaasariaqartoq inerisaanermut.

Assersuuteqalaarsinnaavunga, soorlu aamma ullumikkut allaffissornerujussuaq arlaleriarluni tikinneqarpoq oqallinnermi.

Taava eqqartorniartigut ilisimatuussutsikkut sulisut peqatigalugit taakkua sulisillugit nunatsinni tulluartumik allaffissornikkut ingerlatseriaaseq aqutseriaaseq qanoq ittoq pilersinnaavarput. Ilisimatusarfeqarpugut, tassanilu aamma immikkoortortaqarpoq allaffissornermi institutimik.

Tamakkua suliakkerneqarsinnaasariaqarput uagut tungitsinninngaanniit, imaanngitsoq suleriaasiannut akuliutissalluta, imaanngitsoq inerniuliumaakkanut akuliuteriissalluta, kisianni qulequttani imittarlugit.

Taava oqaatigineqarpoq aamma isumaginninnermut tunngasut annertuumik soqutigineqartut, taanna uanga susassaqarfikkut eqqarsaatigissagukkit qujanartorujussuuvoq.

Inooqatigiinnermut pissutsit pillugit ilisimatusartoqartillugu amerlanertigut eqqaaneqaqqajaasarput ajornartorsiutit, taakku soorunami pingaaruteqarput ilisimatusarfigissallugit, tassuunakkullu paasiniarneqarsinnaasarmat inuiaqatigiit allanngoriartorneranni inuit qanoq eqqornerlugaasarnersut, Taannalu illua’tungilissagaanni soorunami aamma ilisimatusarneq pingaaruteqarpoq.

Kisiannili uanga isumaqarpunga ajornartorsiutaannaat isiginiarneqartariaqanngitsut. Inooqatigiinnermi pissutsit pillugit ilisimatusassagaanni mininneqartartut isumaqarpunga tassaasut ilaqutariinni nunaqqatigiinnilu nakooqutit sumiinnersut tappiffiginnerusariaqarivut isumaqarpunga.

Inuppassuaqarpoq inuuniallaqqissorujussuarnik piginnaaneqartarput ajornartorsiuteqaraluarlutik aninguinissamut. Tamakkua aniguiniarluni sakkut nunaqqatitta pii isumaqarpunga aamma iluatigineqartariaqartut, taamaalilluni ajornartorsiutaannaat pinnagit, kisianni aamma inuiaqatigiinni nakooqqutigut isumaqarpunga aamma ilisimatusaatigissallugit piukkunnartorujussuusut.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu Naalakkersuisoq qutsavigaarput. Taava tullinnguuppoq Doris Jakobsen Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa siullermik qujanarpoq Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain-ip aamma taamatut oqallissaarummik saqqummiussinera, tassalu aamma Namminersornerullutik Oqartussani ilisimatusarneq pillugu politikkiat nutarterneqarnissaannik Inatsisartut oqallinnissaannik periarfissiimmat.

Malunnartumik tamatta assigiimmik pingaartitaqarpugut, aammalu tamatta pingaartippagut inuiaqatigiinni tunngasut, aammalu meeqqanut inuusuttunullu. Tassami pingaartitat assigiinngitsut saqqummerneratigut taamaalilluta aamma ilisimatusarnissap nunatsinni immersorsinnaanera annertunerulersipparput.

Taava tassa tassuunga nunatsinni suna tamaat ilisimatusarfigisinnaanngilarput, eqqarsarluarluta aallartittariaqarpugut.

Soorunami aamma inuiaqatigiinnut tunngasut meeqqanullu inuusuttunullu aamma tunngasut tamaasa pingaartillugit.

Aamma sanaartornikkut aallartilluarsinnaavugut, soorlu suli SIKUBLOK-i inerisarneqarsinnaavoq, aammalu atorluarneqartariaqarpoq.

SIKUBLOK-imik sanaartortut aningaasarsiornikkut ineriartortariaqarpoq, aamma taamaassimaguni aatsaat aningaasaliinerulersinnaassaaq.

Tassa aningaasallu nunatsinni kaaviiaartittalerlugit inerisaanermullu atortalerlugit.

Tassa nammineerlutik pisortat aallaaviginagit aningaasaliisinnaasut aamma pisariaqartippagut.

Tassa nunani allani ilisimatusarnermut aningaasarpassuarnik immikkoortitsisoqartarpoq, taavalu taakkua aningaasat nuna tunisassiornikkut siuariartorneranut annertuumik iluaqutaasarlutik.

Qujanartumik Arktis Teknologi pilersinneqarpoq, taassumalu tamakkununnga ilisimatusarneq ingerlatissuaat, tassa oqareernittuut maannakkut ilisimatusarnermi ingerlanneqareersut Arktis Teknologi-mi taakkua soorunami isumalluarnarput.

Tassa inuussutissarsiornermut iluaqutaasinnaaqqullugu, tassami aamma ilisimatusarfiit siunertaasa pingaaruteqartut ilagimmassuk.

Kisianni aamma Siumumi oqarnitsinni pingaartillugu ilanngupparput Ilimmarfiup pilersinneqarnissaa, naak Demokraatiniit taanna siullertuut sananeqarnissaa pingaartinneqanngikkaluartoq. Qujanartumik demokratii atorlugu tamatta aaliangiisaratta, aamma pingaartitagut saqqummiussinnaasaratsigit.

Siumumi siullermik oqaaseqarnitsinni oqaatigivarput ilinniarfiit assigiinngitsut katersuutinneqarpata, aamma ilisimasat annertunerulissasut.

Ilisimasallu aamma annertulernerisa kingunerisussaavaat pitsaanerusumik angusaqarniarneq.

Assersuutigiinnarlugu ilinniarfiit katersuutinneqarpata Ilisimatusarfeqarfimmi, aamma peqataasussaapput inunnik isumaginninnermi siunnersuisartunngorniat.

Tassanilu ilisimasat annertunerulerpata, taava aamma ilisimasaqarnerulernertik najoqqutaralugu, taava aamma ikiuilluarsinnaanerulissapput, taamaammat pisariaqarluinnarpoq aamma Ilisimatusaqarfiup nunatsinni pilersinneqarnissaa.

Tassuunga killikkallarpunga.

Qujanaq.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Doris Jakobsen qutsavigaarput. Taavalu tullinnguuppoq Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Siullermik siunnersuuteqartumut Agathe Fontain-imut qujaqqippunga, apeqqut taanna ilisimatusarnermut tunngasoq saqqummiussimammagu.

Aammalu qujarusuppunga Inatsisartuni Partiit oqaaseqaataannut tamanut. Tassa tassani toqqammavissilluarneqarpugut Naalakkersuisoqarfimmi, il isimatusarneq pillugu ukiuni aggersuni pilersaarusiornissatsinni annertuumik Agathe-p apeqquteqaat tunngavigalugu saqqummiussaanni meeqqat inuusuttullu atugaat tamaani toqqammavigineqarput.

Aammalu immikkut qujaffigerusuppara Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu Naalakkersuisup oqaasiinut imartuunut.

Ilisimatusarneq eqqarsaatigalugu tassani ilumoorluinnarpoq siusinnerusukkut ilisimatusarnermi nunatsinni innuttaasut assut qatsussisimaarsimasut misissorneqarnersuartik pillugu, aammalu takornartaanngilaq uatsinniinnaanngitsoq, kisianni ilisimatusarnermi tamanna takornartaasimanngilaq ilisimatusartut taakkua namminneq ilisimatusaatigisaraat, taavalu ilisimatooqatiminnut atugassanngortittaraat, kisiannili ikittuarannguatigut ilisimatusarfigisatik inuit utertiffigineq ajoraat.

Isumaqarpunga tamanna oqariartuut pingaartuusoq, ilisimatusarneq siunissami nunatsinni uagut nammineerluta inuiaqatigiittut atorsinnaasatsinnik ilusilerneqartariaqarumaartoq.

Siumup Inuit Ataqatigiillu saqqummiussaanni annertuumik eqqartorneqartoq soqutiginartorlu tassaavoq ilisimatusarnerup inuutissarsiutimut aamma sunniuteqarfigisinnaammagit.

Inuiaqatigiissutsitsinni ilisimasagut atorluarlugit soorlu IA-p oqaaseqartuata tamanna eqqaagaa. Tamakkua ilisimatusaatigineqarnissaat, aammalu kulturikkut ilisimasassatut eriagisassatut sumorsuarlu pigisassatsitut nalunaarsorneqarnissaat tamatumani pisariaqartinneqartoq annertuumik isumaqarpunga pingaaruteqartoq, tamannalu aamma siunissami ilusilersuinissatsinni isumaqarpunga pingaartittariaqaripput.

Maannakkut ilaatigut inuiaqatigiit allanngoriartornersuarnili ilisimasat tamakkua nungukkiartortutut oqaatigisariaqaramik, pingaartumik aamma tassalu nungukkaluarpata uagullu nammineq kisitta ilisimasuulerluta tamakkununnga assigiinngitsunut isumaqarpunga tamanna pingaarutilerujusuusoq uparuarneqartoq aamma aqqutissiuuttariaqarlutigu isumaqarfigilluinnarpara.

Aammalu Siumup saqqummiussisuata eqqartugai soqutinartorujussuupput tassa inuutissarsiornermut tunngasuni ilisimatusarneq siuarsarneqartoq tamatumani atorluarneqarsinnaanera uparuarmagu.

Demokratit saqqummiussinerminni annertoorujussuarmik ajornartorsiutit eqqartorpaat soorunalimi avaqqunneqarsinnaanngitsut kisiannili imaluunniit isiginngitsuusaarneqarsinnaanngitsut. Kisianni tassani assorujussuaq isumaqatigaara ilaqutariinnermut peqqussutsimullu Naalakkersuisup oqarnera tassa ajornartorsiutit kisiisa isigissagaluarutsigit nukillaarluinnartussaavugut, uanga isumaqarpunga nukillaarluinnartussaavugut.

Taamaattumik pitsaaqaat Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup eqqartormagu nukittoqutivut aamma sumiinnersut taakkua aamma toqqammavigisariaqarigut siunissami taamatut ilisimatusarneq eqqarsaatigalugu piorsaanissatsinni minnerunngitsumik taakku toqqammavigisariaqarpagut.

Aammalu Demokratit oqaluttuata saqqummiussai soorlu imminortarnermut tunngasut tarnikkut nappaatinut tunngasut, suminngaaniit pissuteqarnersut tamakkua soorunalimi ilisimatusartunit aamma immikkut sammissallugit patsisissarsiussallugillu pingaarutilerujussuuvoq. Kisiannili aamma tassani Naalakkersuisut sinnerlugit oqartariaqarpunga pinaveersaartitsineq pinaveersaartitsinermillu politikkeqarneq tassani annertoorujussuarmik nalunngereerparput pinaveersaartitsinermut politikkeqarnissaq tassani ajornartorsiutit taamaattut pinaveersaartissagutsigit pingaarutilerujussuusoq.

Ataatsimut isigalugu saqqummiussat tamakkua annertuumik qujassutigerusuppakka aammalu oqaatigiinnassallugu ilusilersuinissatsinni ilisimatusarneq eqqarsaatigalugu ilusilersuinissatsinni tamaasa toqqammavigiumaaratsigit saqqummiunneqartut taamaalillunga qujassutigaakka. Taavalu naggataatigut Demokratit ittuata assorujussuaq kissaammiutigisimavaa Ilimmarfiup taaneqarnera tassani.

Eqqaasitsissutigilaassavara soorlu arktisk teknologimut tunngatillugu Sisimiuni ingerlatat tassani ilisimatusarfiit marluk ilisimasamikkut aningaasaatimikkullu imminnut kattunneranni angusat nutaat pilersinneqarsimammata. Taamaattumik aamma Ilimmarfik soorunalimi kisimiilluinnarluni uani matuersaataanngikkaluarpoq ilisimatusarnermut. Kisiannili pissusissamisoorpoq uagut tungitsinninngaaniit Naalakkersuisut tungaanniit pingaartipparput ilimmarfiup pilersinneqarnissaani takorluukkagullu tassunga kisatut taanna kisaammat taakkununnga takorluukkanut aamma erseqqissarusukkakku.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Qujavugut taava tullinnguuppoq Palle Christiansen Demokratit taanna pereerpat Wilhelm Kristiansen Inuit Ataqatigiit.

Palle Christiansen, Demokratit.

Doris Jakobsenimut Siumumeersumut aammalu Naalakkersuisumut. Doris Jakobsenip taava Siku Blocki Kalaallit Nunaanni pilersitsisarnermut tassunga tunngatillugu. Siku Blocki eqqaariarutsigu art... DTUlu Siku Blockip atorsinnaannginneranik uppernarsaasimasut.

Tassa kissassutsit allanngorarnerujussui Narsami taakku nassaarineqarsimasut attassinnaanngikkaat taamannak naliliisoqarsimagami. Tassa uani nuannaarunnaarsitsinianngikkaluarlunga kisiannili pissutsit piviusut oqaatisariaqarpagut.

Tassa uani aningaasat ikinnerusut atorlugit aammalu ikinnerusunik illuliortalissagutta tamanna aamma Kalaallit Nunaanni avaqqunneqarsinnaanngilaq. Aamma Doris Jakobsenip oqaatigaa Inatsisartut amerlanerussuteqartut Ilimmarfik illersoraat. Tassa akisussaassuseqartumik tulleriiaarisariaqarlernerit immaqa arlaata takusariaqalissavaa.

Ilimmarfik tassa taanna siumut ilumalluarnermik takorluukkersaarnermik tunngaveqarpoq. Tassalu uani Inatsisartuni amerlanerussuteqartut taakkartorlugit inuit tamarmik oqartussaanerat eqqaaniassagaanni taanna soorluuna tulluarpallaanngitsoq. Taavalu atortussat Kalaallit Nunaanni tunisassiarneqarsimasut borgmesterimit Lars Sørensenimit Paamiuneersumit tamakkua taaneqarput.

Tassa uani kuisat taakku ima pitsaatigisut tassa immaqa nunagissanermut illuliorfissagissaanermut taamaallaat atorsinnaapput taakkua.

Naalakkersuisunut Ilaasortamut ilisimatippatsigut Demokratini uagut taamaallaat ajornartorsiutit sammisarigut. Ajornartorsiutit samminngilagut pisariaqartitanukua sammisarigut. Tassa taakkua assigiinngilluinnarput. Kisianni apequtaavinnarpoq pisut qanoq isigineqartarnersut.

Aap ajornartorsiutit aamma saqqummiunniartarpagut politikkerillu aamma akisussaassuseqartut aamma taamaliortarput taamaattuaannarpoq qujanaq.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Qallunaartarput qutsavigaarput. Taavalu Wilhelm Kristiansen Inuit Ataqatigiit taavalu suli oqaluttussaqarmat sisamat allatsinnikuupput nalunaaqutarlu imaalereerpoq taanna erseqqissalaassavara qularnanngitsumik immikkoortoq taanna kingulleq naagutsigu soraartariaqassuugut.

Wilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ilisimatusarneq oqallisigitillugu soorunami sorpassuit tikinneqarsinnaasarput aammali maannamut taamatut suleqateqarnermi nunatsinni aammalu angerlarsimaffeqartitsinermi maannamut ilisimatuut ataasiakkaat tamakkiisuunngitsut eqqorluaqqissaartumik nalilersuisarput siumoortumik pinngortitap uumasuisa nikerarnerat tassanilu inooqataanerat nunami maani pillugu.

Taamaattoqartillugu qujanartaqaat siumoortumik paasillugu nannut, nannunut tunngatillugu taanna ersarippoq. Kisiannili una siunnersuuteqartup uani oqaatigisaa uagut nunatsinni iluaqutigisariaqarparput Pinngortitaleriffipput aammalu Ilisimatusarfeqarnerput aammalu ilisimatusarnissarput. Tamarmik ataatsimut nuijuupput pinngitsoorsinnaanatik. Taamaattumik eqqartugassat uani annertoqaat inooqatigiinnermut kulturimut avatangiisitsinnut assigisaannullu.

Taamaakkaluartorlu una taatsiarumavara taarusuppara Naalakkersuisunut, soorlusooq nuna manna pinngortitaq atortikkipput avatangiiseq inoqanngitsoq avataaninngaaniit orninneqartarpugut taavalu qanoq nalunaarsuiffigineqartarluta. Soorlulu tassa inumminit najorneqanngitsoq. Kisiannili pinngortitaq tassaavoq avatangiiserpullu annerpaartaat inumminik najornilik najorteqartoq. Taakkulu tunngavigalugit siunissami nunatta ilisimatusarnikkut ineriartortinneqarnissaa taakkununnga sunniuteqartumik aaqqissuunneqartariaqarpoq, soorlu manna pillugu ikiortigisinnaasagut suleqatigisinnaasagut qunugisarpagut allaat avataani radiokkut tusartakkagut ulluinnarsiutaapput. Uani nunami imatut imatullu killiliisoqartariaqarmat Naalakkersuisut qanoq isumaqarnerannik apersortut.

Taamaaliortoqarsinnaavoq uumasut navianartorsiorpata tamanna akuerineqarpoq. Kisiannili taarteqartitsisarnissaq Naalakkersuisuni isummiuteqquvarput. Naalakkersuisut eqqarsaatigisariaqarpaat ilumut taarteqartitaanngitsumik taamatut piiaaffigineqartuarneq inuerukkiartuaartitsinermut najukkani sumiluunniit avatangiisinut ungasissumut malitseqartussaammat. Tamanna paarineqartariaqarpoq.

Aap politikki politikkiuvoq. Ajorsaraanni nuannaartariaqartarpoq aamma ajorsaraanni pakatsisariaqartarpoq aammali ajugaagaanni nuannaartariaqartarluni. Politikkeriussagaanni taakkua marluk assigiimmik tigummereertariaqarput akueralugillu, qujanaq.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Wilhelm Kristiansen qutsavigaarput, taavalu tullinnguuppoq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Inuinnaalluiniuna ilisimatuut assut eqqumiiginartartut isigigaluarlugit qanoq eqqarsarnersut inornartartut. Qularnanngitsumik maani listerpassuarnik taajuivugut listerujussualiorpugut ilisimatuut sulerissanersut. Ilisimatuut kiffaanngissuserujussuarmik peqartariaqarput ilisimatusarnertik iluatsissagunikku.

Namminneerlutik ilisimatusarnissaminnut periarfissaqartariaqarput, imaanngilaq uagut politikkerit oqalussasugut una ilisimatusarfigissavat una cementi ajunnginnersoq ilisimatusarfigissavat. Taamatut aaqqissuussisinnaanngilagut.

Ilisimatuut kajumilersittariaqarpagut nunatsinnukarsinnaanissaannut nunarsuup sinneraninngaaniit. Aamma uagut ilisimatoortamininnguagut nunatsinni nunarsuullu sinnerani killeqarfiit pitarlugit ilisimatusarnissaminnut kiffaanngissuseqartariaqarput.

Taamaaliornissamut illorsualiuunneqartariaqanngillat. Minnerpaamilluunniit ilisimatusassagunik atugassaritaasut aamma ajunngitsuunissaat qulakkeersimaneqartariaqarpoq. Ilisimatuut aningaasanik amerlanerusunik tunillugit Wilhelm Kristiansenip taakkartugai aamma misissoriartorsinnaavaat.

Pinngortitap allanngornerata kingunerisaanik pisoqarpat, illorsualiuunneqartariaqanngillat billitsissaanik nerisassaminut allanullu atortussaminik pisiniarnissaanut aningaasalersorneqartariaqarput illorsualiuunneqaqinatik aallaqqaammut.

Soorunami sinnattorineqarsinnaavoq taanna uuliamik nassaartoqarpat avani illorsuarmi nunarsuarmi immaqa anginerpaamik sanasoqarsinnaanissaa immaqa piuviusunngortinneqarsinnaassagaluarpoq. Kisianni aamma uagut meerartagut ilisimatuunngornissaannik periarfississagutsigit meerartagut salliutittariaqarpagut. Uani allatut uanga tassami oqarsinnaanngilanga naamavara Ilisimatusarfissuarliornissap imaluunniit Ilimmarfiliornissap legalisererneqarnissaanut qanoq pisariaqartitsisoqarneranik oqallinneq toqqaannanngitsumik imaqartinniarneqartoq, ajoraluartumik.

Ilisimatuut pisariaqartitaat ilisimatuut kusartumik angusaqarfiusumik ilisimatusarnissaminnut tunngavigisassaat qanoq ittuunersut matumani aamma oqallisigisariaqarpagut illorsualiornissat tamakkununnga aporfiginagit. Illorsuaq taanna Jakob Sivertsenip oqaatigereerpaa Atassumminngaaniit kusanarluinnartumik, qimaanavianngilaq. Ilisimatuut kusanartunik avatangiisilersorlugit pigaluarutsigit kiffaanngissuseqarlutik namminneq ilisimatusarusutaannut killilersorlugit piniarutsigit ilisimatusarneq siunertaarutissaaq.

Siumuminngaaniit ilaatigut assersuutitut taaneqarpoq isumaginninnerunngooq iluani ilinniarfimmigooq ilinniartitaaneq taanna nukittorsarneqassaaq ilisimatusarfissuut Ilimmarfissuup pilersinneqarneratigut. Taava Siumuminngaaniit nassuerutigineqarpoq ilinniartitaaneq ullumikkut ajorsimasoq. Amigaateqarsimasoq iluarsisariaqartoqartoq.

Pitsaassutsimigut ilinniarfiup taassumap nalorninartunngortinniarneqarnera isumaqarpunga inissaminiinngitsoq. Ippassaaninnguaq kusanarluinnartumik tamatta isumaqatigiilluta meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngasumik ilisimasaqarfik ataatsimoorullugu isumaqatigiissutigaarput. Ilisimatusarfissualiunngikkaluarluta.

Suliffeqarfeerannguaq taanna ingerlat.. inatsisitigut toqqammavissinneqarluni suliinnarnissaa ajornartorsiutitaqanngitsumik aaqqinneqarpoq. Qularutiginngilarput aamma ilinniarfik Ilulissaniikkaluaruniluunnit allamikkaluaruniluunniit aamma taanna suleqatigilluinnarlugu ilisimasat katersukkat aamma tamakkua atorluarumaarpai. Imaanngilaq ilisimatusarfissuarmut nuunneqaruni ilinniartitaaneq qaffanneqassasoq. Ajunngitsumik ilinniartitaareerput.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Jensine Berthelsen qutsavigaarput taavalu tullinnguuppoq Godmand Rasmussen, Atassut. Taanna pereerpat Doris Jakobsen.

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Uanga eqqaaneqartut akissuteqarfigilaarusuppakka imaluunniit eqqunngitsuusorisaqarama uani oqaaseqartuninngaaniit siullermik aamma Demokratininngaaniit eqqaaneqariarmat Siku Blocki. Taanna oqaatigissavara uagut Inatsisartuni taanna siusinnerusukkulli sakkortoorujussuarmik Siku Blocki illersugarisimavarput Atassumminngaaniit.

Taava Doris Jakobsen tassani siunissaqartutut taallatsiarmagit nuannaajallappunga, neriuppunga nunatta tunniussinnaasaanik ineriartortitsinermi aamma sumiiffik apeqqutaatippallaarnagu ilannik aamma sunniiniaqataalaarniarna. Massakkut tassa Siku Blocki ima periarfissagissaartigilerpoq Nuummi sanaartorluni massakkut piginnittua nuulerpoq. Taamaattumik Demokratit tassani oqaasiat, suminngaaniit pissarsiarisimanerpaa. Silarsuarmi Siku Blockip pitsaassusiatigut naliliiffigineqarpoq angumaneqanngitsumik pitsaassutsimigut naliliiffigineqareernikuuvoq.

Allaat Tysklandimi pitsaanerpaagaluartoq qulaallugu pitsaassutsimik takutitsinikuuvoq. Taanna annertunerusumik eqqartorusunngilara. Uaniuna Naalakkersuisut akissuteqarnerminni tupigiallanngitsuunngikkiga partiinut oqariartuutit oqaaserineqartut immikkuullarissumik taagoriarlugit Atassummiit takkuitsoorsimassappagit tupigivara. Tassami qangarsuarli Kalaallit Nunaanni tusaamasaassutigisarput Ilisimatuussutsikkut assigiinngitsunik suleqataasartoq Qeqertarsuarmi uani tikkuagarput minnerpaamilluunniit immikkuullarissunngorlugu taanngimmagu.

Aammalu Sisimiuni sanaartornermik ilinniarfik ilumoortoq uaniippoq ilisimatuussutsikkut annertoorujussuarmik avataanit suleqateqarnikkut ineriartortipparput assigiinngitsunik. Allaat Kalaallit Nunaanni kisiartaalluni massakkut nuna qeriuaannartumik qillerisarnerit toqqavilersuinermi massakkut ineriartortitsisoqarpoq isumalluarnartunik arlalissuarnik tassani ineriartortitsisoqarluni.

Aammalu sioqqat marraq massakkut Kangerlussuarmi aammalu Sisimiut avannaatungaani tamakku massakkut misissugareqqissaarneqarput qularnanngitsumik kalaallinik ilisimatuussutsikkut ineriartortoqalerpat iluaqutissat assigiinngitsut tamakkua puttallarumaarput.

Uani saqqummiussisup oqaaseqaatigisai imaluunniit oqariartuutigisai annertuumik qimattaqattaarparput. Tassami ilisimatusarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat politikkiata nutarterneqarnissaanik oqariartuuteqarmat.

Uanga massakkut una pinngitsoornanga oqaatigerusuppara. Tujormivunga aamma tujormigivara ilaatigut Naalakkersuisut akissuteqaamminni Ilimmarfik pingasoriarlugu taasimavaa. Pitsaanerpaannginnerluni massakkut Sisimiuni takutitsinerit ilisimatuussutsikkut suleqatigiinnermik ineriartortitsinerit aallaaviisa pitsaaqutai atorluaanikkut ineriartortitsisariaqarpugut.

Ippassaq oqallinnermi ilaatigut eqqartorneqartut uagutsinnut ilaatigut qiasunnguummernarpulluunniit oqaluttuarineqarmatami ilinniartitsisut wc-ni qiteqquttartut. taava atagu eqqartuilaariarta ila. Ilimmarfik uagut assortunngilarput Atassummiit kisianni nunatsinni nakkaattoortut tamakku tusaannguatuarlugit ilinniartitaanerlu meeqqanut pitsaasumik nalilersorniannguarlutigu naamik uanga isumaqarpunga taanna oqaluttarfikkulluunniit ateq taanna taaqqinneqanngikkallarniarilitoruna ilimmaq.

Pisariaqartitagut amerlavallaaqaat Kalaallit Nunaata ilaani ineriartortitassagut. Faraotu manngertiinnartoqarsinnaanngilaq takusinnaagaluarlugu eqqortumik oqaluttoqartoq isumaa paasilluaraluarlugu akerlilersuiniaannarneq inissaqanngilaq inuiaqatigiinni suliniarnermi. Suleqatigiittariaqarpugut paaseqatigiilluta anneruniunnerinnaq kisiat atortassagaluarutsigu inuiaqatigiinni sullissinerliortorujussuussaagut.

Ajussaqaaq qanittoralaannguami aamma tusassagutta taamaaqqunanngeqaaq. Atuarfiit ilaat nakkaattoqarneratigut ajunaarnermik pisoqassappat qanormitaava qisuariassagaluarpugut. Ilimmarfik taanna eqqartorniannguarlutigu. Qujanaq.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Enos Lyberth, Siumut.

Godmand Rasmussen qutsavigaarput. Kisianni tassa eqqartorneqartoq sapinngisamik qimappallaarnagu oqallittoqarnissaa naatsorsuutigissavara. Aamma imaasereermat. Aammalu suli oqaluttussat pingasut allatsinnikuummata.  Tullinnguuppoq Doris Jakobsen, Siumut pingajussaaniilerami 2 minutsit.

Siullermik Godmand Rasmussenip oqaaserisai uteqqinnianngilakka. Tassami uppernarsareermagu Siku Blocki qanoq nunatsinni aamma atorluarsinnaatigisoq. Taamaattumik Demokratit oqaaserisai uanga piviusorsiortutut isiginngilakka. Aamma uppernarsarneqareernikuummat Siku Blockip qanoq atorluarsinnaatiginera.

Tupigaaralu nunatsinni pissarititaasut atorlugit Demokratinit aamma illersorneqanngimmata. Kisianni oqartariaqarpunga sunaluunniit atorluarneqaleraangami pisiarineqarlualeraangamilu imminut akilersinnaaneruleriartortartoq taamaammat siunissami takorloorneqarsinnaavoq Siku Blocki atorluarneqalerpat aamma imminut akilersinnaasunngoriartussasoq. Ajunngilaq Siku Blockiinnanngilaq eqqartugassarput. Nunatta pissarititaanik atorluaanissamik eqqarsaatersuuteqarnermi Siku Blocki kisiat eqqarsaatiginngilara.

Soorlu saniatigut takkartorpakka allat sanaartornermi ilinniarfimmi Arktiskteknologimi maannakkut ilisimatusarnikkut pitsaasut nassaarineqartut. Taakkua aamma isumalluarnarput. Taamaattumik Siumumiit oqariartuuteqarpugut nunatta pissarititai atorlugit siuarsaaniarneq ilisimatusarnerlu aamma ingerlattuaannartariaqarparput.

Taava Jensine Berthelsenimut oqaatigissavara ilisimatuut illorsualiuunnianngilagut. Kisianni ilisimatuunngorniat ilinniartullu taakkua ilisimatusarfeqarfissaannik taakkua sanaakkusuppagut. Ajunngilaq taanna oqallisigineqartareerpoq aamma assortuussutiginianngilara kisianni Siumumi aamma Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput.

Uanga oqarnianngilanga inunnik isumaginnittunngorniarlutik siunnersuisunngorniartut taakkua ilinniartitaanerat ajortuusoq. Kisianni isumaqarpunga ilinniarfiit katersuutsinneratigut taakkua ilinniartitaanerat suli pitsaanerulissasoq.  Qujanaq.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Doris Jakobsen, qutsavigaarput taavalu maannakkut Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq,Siumut.

Qujanaq. Ilinniarneq ajorsimaqimmat taamatut iliuuseqartoqartariaqarneranut Atassutip oqariartuuteqarnera isumaqarpunga taamatut oqarneq nammineq akisussaaffigisariaqartoq. Uagut maannakkut Naalakkersuisuutitaqartugut ilinniartitaaneq ilinniartitaaneq aammalu ilinniartitaaneq politikkikkut toqqammavipput qimarratiginianngilarput.

Aamma ukiorpassuarni politikkikkut ilaatigut peqataasimasut manna oqaluttarfik atorlugu maannakkut uippallersimaarlutik atuarfiit nakkaatilersimanerat nakkaalluinnarnerallu aatsaat soorlusooq taakkartorlugu illuatungilersuiniarnerminni toqqammavilersuinerat ilaatigut tusaallugu tupinnarpoq siornatigut tamakku eqeersimaarfigineqarnerusimanngimmata. Kisiannili politikkikkut tamakku eqqartoreerpagut siunnerfigineqartariaqarneri tulleriiaarinerit nutaamik aaqqissuuteqqittariaqarneri ersarilluinnaqqissaartumik taakkartorneqarput. Taamaattumik isiginngitsuusaarneqaqqissaarlutik taakkartorneqarnerat pissusissamisuunngilluinnaqqissaarpoq.

Naalakkersuisup saqqummiinermini ersarissarpaa inuiaat kalaallit uagut annertoorujussuarmik ilisimatusarfigineqartugut avataaninngaaniit. Aamma ilumoorpoq, qangaaniilli annertoorujssuarmik immaqa naatsumik oqaatigalugu ingasattajaarnerussanngilaq nunarsuarmioqatitsisinnit immaqa ilisimasaqarfigineqarneri inuit ilagivaatigut.

Kisiannili aamma nuannaarutigaara tassunga tunngatillugu aamma ilaatigut ineriartornitsinni ilinniartitaanikkut qaffasissumik inissikkiartuinnarnitsinni Demokratit illuatungilersuisaqisut ilisimatusarfeqarfissamut maannakkut ersersimmassuk Sisimiuni teknikkikkut tunngasuni annertunerusumik ilinniarfeqalernikkut pitsaaqutigisat toqqammavilersulermatigit nuannaarutigalugit. Aammalu taamatorluinnaqqissaaq Atassutikkut.

Tassuunatigut takussutissiisoqaannarpoq periarfissiisoqarnera ilutigalugu avataaninngaaniit ilisimatusarfigineqarnissarput utaqqiinnarnagu uagut aamma nammineq ilisimatusarnerput annertusartariaqarleripput.

Taamaaliornikkut aamma ilisimasaq pisuussutaammat inuiaqatigiinni nunarsuarmioqatitsinnut peqataajartuinnarput inuiaqatigiit kalaallit tassuunatigut nammineq annertusaaffigeqqissaagut  periarfissatigut. Taamaattumik Sisimiuni teknikkikkut ilisimatusarnikkut periarfissiisimanerup saniatigut taamatut alloriaqqinnissaq pinngitsoorsinnaanngilarput. Maannakkut Naalakkersuisooqatigiit anguniakkatut siunnerfigineqaranni Atassuminngaaniit Demokratininngaaniillu oqartoqaraluarpoq ersarissumik illuatungilersuiniaannarluni illuatungilersuisoqassanngitsoq.

Kisianni arraajaa inuiaqatigiit qinigaat amerlanerussuteqartut uani oqaluttarfimminngaaniit siunnerfigisaat ikinnerussuteqarlusi ilissi illuatungilersorparsi anguniarnerani. Soorunami toqqammavilersuutit aatsaannguaq ilai taallatsiakkakka toqqammavilersuutigarsi.

Inuiaqatigiit kalaallit akornatsinni nunami isorartoqisumi inuusugut ikippallaarujussuaqaagut ilisimasaqarnerusut. Kisianni qujanartumik tulluusimaarutissaqarpugut. Maniitsuminnngaaniit oqartarput Petersenikkut tulluusimaarutigineqarniartarput. Aamma tulluusimaarutissaapput imaannaanngitsumik oqaluttuarisaanikkut aamma inissinnikuummat.

Tassuunatigut naggueqatitta annertuumik aamma pissarsiffigisaannik imaannaanngitsunik doktorinngussutigisaminnik angusaqartunik oqaluttuassartatsinnut ilanngunnikuuvoq. Taamaattumik ilisimatusarfeqarnikkut periarfissiinikkut Atuarfitsialak aamma tamanna iluaqutaasussaavoq. Qanimut suleqateqarnikkut ilisimatusarneq soorlu inunnut tunngasutigut sanaartornikkut inuussutissarsiornikkut peqalernitsigut aamma inuiaqatigiit ingerlariaqqinnissatsinnut assigiinngitsorpassuarnik aqqutissiusinnaaniassammat.

Siku Blockimut tunngatillugu ilaatigut Demokratit illuatungilersuinerminni tamassumap eqqartoqqinneqartariaqannginneranik uppernarsaatissat ilaatigut toqqammavilersorlugit apeqquserlutigit pisarmatigit oqaatigiinnassavara oqallinnissaq aallaavigalugu apeqquteqaateqaruma Naalakkersuisunut tamanna toqqammavigalugu neriuppunga uppernarsaat sukumiisumik pissarsiarisariaqartoq orpipassuaqannginnattami aamma kiatsikkaluarluta orpippassuaqalernaviannginnatta Kalaallit Nunarput tamaat illuliorfiginissaannik siunertaqartumik taava nunatta tunniussinnaasai aallaavigalugit Sisimiuni maannakkut 400 millimeterimik issussuseqartumik oqorsarneqartumik illuliulersaarlutik aallartitaat sanianilu Siku Blocki aaqqissussagipput.

Tassuunatigut ukiut 50-sit ingerlaneranni qalipattariaqannginnerat aserfallatsaaliinikkut kiassarnikkut akilersinnaanerunera uppernarsillugu toqqammaviliinissamut neriuppunga tapersiiumaartut oqallissaarut saqqummiukkukku. Taava uppernarsaatissanik peqalissaagut.

Enos Lyberth,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Jens Napaattooq qutsavigaarput taavalu tullinnguuppoq Marie Fleischer Demokratit taanna pereerpat Agathe Fontain taavalu kingulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen Atassut.

Marie Fleischer,Demokratit oqaaseqartuat.

Tamatigut maani oqaluttarfimmi oqaluttoqaleraangat taakkartorneqartuartoq tassaavoq kalaallisut qanoq ateqarnersoq naluara kisianni Arctisk Center for Teknologi Sisimiuniittoq.

Taava tappikaniittut puttussuupput suna tamaat pinngilaat tappikaniittut kakkaqaat. Ukiut sisamat tallimat finanslovimi tulleriiaarinermi pilersaarusiornikuugaluartoq tunuartillugu tunuartillugu. Suliat sanaartornissaminnut piareeqqasut utaqqisittuarlugu utaqqisittuarlugu. Imminut taanna tulluuttutut isiginngilara oqaatsit taamak kusanartigisut atortarutsigit sooq aamma akisussaaffimmik tassuma malitsigisassaanik tigusisinnaanngitsugut.

Taava statsministeri imaluunniit fællesudvalgi, inussutissarsiornermut, oqarput ilinniarsimasut minerali imerlu ilisimatusarnikkut paasiniaanikkut siuarsaatissanik amigaatinillu aamma tassanngaaniit amerlanerit pisinnaavagut.

Taava Doris Jakobsenip Jens Napaattuullu Siumuminngaaniit oqarneratuut uagut oqanngilagut Siku Blocki imminut akilersinnaangitsoq. Tassa taava Siku Blockimi sanaartortoq nammineq oqaloqatigereerlugu tassa takusinnaavara imminut akilersinnaasoq, ilaa. Aningaasartuutitigut.

Kisianni DTUp takussutissartalimmik takutissimavaa Kalaallit Nunaanni nilleq, kiassarnerlu taakkununnga tunngatillugu tulluanngitsoq. Taannaana taakkartortaripput tamatigut eqqartorneqaraangat. Qujanaq.

Enos Lyberth,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Marie Fleischer qutsavigaarput. Kisianni erseqqissalaassavara aternik taasinissaq toqqaannartumik mianersuutigilaaqqullugu. Taava tullinnguuppoq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Aap naatsuararsuarmik assersuutigineqarmat Sisimiuni sanaartornermik ilinniarfik taavalu piorsaavik Arctisk Centeritut ingerlasoq sooq iluatsissimasoq eqqarsaatigigutsigu sanasut ruujorilerisut kissarsuuserisut qammaasut tamakku ilaa taakku kattukkamik imminnullu tunioraaqatigiissinnaallutik sanaartornermut tunngasunik taava iluatsittumik innersuussaqarsinnaapput.

Kattussinnaaneq imminut ullut tamaasa naapilluni imminut perorsaaqatigaluni taakkua qanoq pingaaruteqassusiat tassuunakkut erseqqissarniaannarlugu.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Agathe Fontain qutsavigaarput. Tassa taava oqaraluarpunga aatsaannguaq kingulerpaaq Jakob Sivertsen kisianni aamma allamik nappaasoqarpoq, Jakob Sivertsen Atassut. Taavalu kingullerpaarpaalluni oqaluttuussaaq Jens Napaattooq. Qujanaq.

Jakob Sivertsen,Atassut.

Qujanaq. Tassaana tamatta ilisimatuunngoratta aamma uanga ilisimatuunngorama oqaaseqalaarniartunga. Isumaqarpunga uani atuarfissaarsuaq kisiat eqqarsaatigigipput. Assersuutigeriartigu maani Nuummi nakorsat marluk nammineq atuarsimasartik naapertorlugu ilisimatusaramik tunngavissaqqilluinnartunik nassaarput. Angusaqarput ilinniarsimanertik tunngavigalugu. Taamaattumik Jens Napaattooq oqarnera Atassut sooruna ilinniaritaanermik pingaartitsilluni Ilimmarfik akerlerigaa.

Qasserialernerparput akerlerinngilarput, uagununa Ilimmarfik pilersinniaripput naasoq sorlaa naateqaarlugu naajartortinniaripput tassaavormi, meerartatta ilinniartitaanerat siullermik aaqqikkusupparput. Sorlaqarluni naaguni siunissatsinnik annertuumik sunniuteqassammat. Ilimmarfissaarsuaq napparutsigu ilinniartitassavut atuarfeqanngitsut taava qanoq Ilimmarfik taanna iluaqutigineqassava.

Ippassaq Doris Jakobsen oqarpoq ilinniartitsisut ilaat atuarfiit anartarfiani neriusartut. Ineqqutaavoq tamakkua pisut nammineq oqaluttarfiit pingaarnersaanni oqaluutigaluni Ilimmarfissaarsuarmik atuarfiit iluarsarnissaannut nunaqarfiit arlallit atuarfiisa iluarsarnissaannut nusutsisussaq pingaartippaat.

Taamaattumik akisussaassuseqartumik sulissagutta meerartavut aallaavigalugit aallartinniarta. Sunaluunniit qulaaninngaaniit aallartinneqaraangami ingerlariaqqinneq ajorpoq. Aammalu ullumikkut oqaluuserisaq kingulleq eqqarsaatigalugu inuusuttatta nunanut allanut ilinniartarnissaannik siunnersuut peerneqarpoq. Soorlu tamakkua eqqarsaatigalugit ilinniartitaanikkut ullumikkut aallarteriarneq isumaqarpunga ernumanartoqartoq.

Takutereerpaat inuusuttut nunani allani ilinniarnermikkut angusaat avatangiisit allat uagut avatangiiserinngisavut ilinniaritaanerit sakkortuut annertuumik piumasaqarfiusut inunnut taakku tunngavigalugit nunatsinni arlallit pikkorillutik maannakkut atorfinnik qaffasissunik sulipput. Tamakku takoreerlugit periarfissaq taanna nunanut allanut aallartarneq assut Atassummiit uagut aamma uggorissavarput peerneqaannassappat.

Naammanngilarput nunarput kisiat isumalluutigissallugu. Europamiut kattukkaluttuinnarneranni katataassanngikkutta taava taakku aqqusaagaat aamma uagut aqqusaarlugit ingerlasariaqarpugut. Qujanaq.

Enos Lyberth,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Jakob Sivertsen qutsavigaarput erseqqissalaassavara atermik taasinikkut aamma naggata ilannguttaqqullugu. Maannakkut tullinnguuppoq Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq,Siumut.

Qujanaq. Oqaaseqartut 1979-mi Namminersorneruleratta ingerlasimanitsinnut maannakkumut killiffia atuarfiit aserfallalluinnaqqissaarsimasut maannakkut taakkartorneqarlutik qaqqalaarutigineqarnerat oqareernitsituut aatsaannguaq qaqereerninni aamma Siumut sinnerlugu Naalakkersuisooqatigiillu minnerunngitsumik oqaaqqissaarutigereerpaat pilersaarusiortoqartoq.

Ilumoorpoq siusinnerusukkut tamakku pilersaarusiorneqarsinnaagaluarput aaqqiivigineqarnissaallu siunnerfigineqarlutik. Kisianniliuna uani Atassumminngaaniit oqaaseqartup oqaatigeqqimmagu ilisimatusartunik ilisimatuunik peqareerpugut avataaninngaaniit suliartortunik peqareerpugut. Kisianni uagut ilisimatuujoreersut pinngilagut. Kisiannili ilisimatusartunngortussat ilisimatuujunngortussat periarfissinniaratsigit.

Maannakkut periarfissaasut ineriartortitsisinermi pitsaaqutit misilittagarileriikkat takuneqareersut nersualaarutigalugit ilaatigut Sisimiut taakkartorneqarput. Kisianni naatsumik oqaatigalugu Naalakkersuisooqatigiit maannakkut pitsaaqutissat assigiinngitsut inunnut tunngassuteqarpata uumasunut tunngassuteqarpata sanaartornermut tunngassuteqarpata imaluunniit inuutissarsiornermut tunngassuteqarpata ilisimatusarnikkut periarfissat annertusaqqinneratigut siunissami periarfissaasinnaasut annertusarneqartussaapput.

Taamaammat siunnersuuteqartoq uani uanga qutsavigerusuppara assigiinngitsut taamaalillugit aamma ilisimatusarfeqarfissamut eqqartuinissatsinnut eqqarsaatersuutit periarfissallu assigiinngitsut aamma qaqilerneqarmata. Taamaalilluni alloriaqqinnissamut qularutiginngilara aamma siunnerfeqarnissamut pitsaaqutit anguneqarsinnaassasut.

Taavalu Demokratit ajoraluartumik maaniittuerupput kisianni Demokratit oqaaseqartuata nuannaarutigilluinnakkannik tupaallaatigisannillu maannakkut kiisami Siku Blocki akilersinnaasutut isigilersimallugu Siku Blocki akilersinnaasoq taakkunanngaaniit oqariartuutigineqarmat. Taamaattumik neriunarpoq Atassumminngaaniit Siumumit Inuit Ataqatigiinninngaaniit assigiinngitsutigut inuit kikkuunerat ilaatigut apeqqutaalluni soqutigineqarluni ilungersuutigineqarsimasoq tamatumuuna aamma Demokratinit ilaqalersimammata. Taamaalilluni neriuppunga siunissami maannakkut periarfissarsiorneqarluni siunnerfigineqartoq qaamanerusumik aamma siunissaqarsinnaalissasoq.

Enos Lyberth,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Jens Napaattooq qutsavigaarput. Taavalu kingulliulluni oqaaseqarniarpoq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen,Atassut.

Aatsaat uanga taamak tupinnartigisumik ilisimatuunngorniat ilisimatuunik ilinniartitsisoqanngikkunik ilisimatuut kikkunnit ilinniartinneqassappat. Soorunami ilisimatuunngorniartoqarpat ilisimatuut ilinniartitsisuussapput. Taamaattumik ilisimatusarfissualiorniarnermi ilinniartussai kisimik eqqarsaatigineqassanngillat aammali ilisimatuut ilinniartitsisussat ilisimatuunngornianut.

Nunarsuarmi sumiluunnit tamani tamanna periarfissaavoq kusanartorsuarnik periarfissaqarpoq. Ilisimatuunngorniat kaammattorluarneqarlutik tapersersorneqarluarlutik ilinniarnersiutisarnermut inatsimmi paragraf 1 stk. 3-millu akornusersorneqaratik nunarsuarmi sumiluunniit ilisimatusarnissaminnut periarfissaqarput. Aamma nunatsinni ilisimatusariaqartorlutik ilinniariartornerminni ilikkakkatik nunatsinni aamma atorsinnaavaat amerlasuutigut tassa taamak silarsuaq mikitigaaq. Taamaattumik silarsuaq mikeereqqimmat mattullugit nunatsinni aamma eqqarsaatigisariaqarparput qanoq pissarsissutigitigissanerlugu pingaartumik nunarsuarmioqataanitsinnik nassueraluttuinnarluta politikkikkut oqariartortarnitsinni.

Taamaattumik ilisimatusarneq pillugu nunatta politikkiata nutarterneqarnissaanut tunngatillugu nunatsinni pioreersut soorunami atorluarneqassapput. Kisianni aamma soorunami nunarsuup sinerani periarfissat atorluarneqassapput. Iluaqutigissaqaarput.

Kisianni Atassumminngaaniit qatsunnavianngilarput imaanngilaq amerlanerussuteqassi nipangissasugut imaassinnaavoq isumarsi aamma allanngortikkissi. Ilisimatuunngorumaarusuttussat inersimasunngorunik taakkua toqqammavissilluarneqartariaqarput. Taamaaliortoqanngippat nunatsinni ilisimatusarneq politikkikkut ingerlanniarneqarniarneranut toqqammavissaqarnavianngilagut ajoraluartumik uillusi qanoq ilisimatusarnerup politikkikkut nutarterneqarnissaa pillugu illorsuaq taanna aalajangiuffiginagu ingerlatissagissi kissaatiginaqaaq peqataassaagut ilaanassaagut Atassumminngaaniit.

Enos Lyberth,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Jensine Berthelsen qutsavigaarput. Taavalu nappaaqqippoq Jens Napaattooq Siumut pingajussaaniilerami 2 minutsit.

Jens Napaattooq,Siumut.

Uani oqariartuutigineqarmat tassani toqqammavilersuutikka aatsaat oqaatigineqarput uaniuna pineqarmat ilisimatuut illuliuuuttariaqanngilagut tasssani toqqammavilersuinnarparput suna pineripput.

Taava aamma erseqqissaatigilaassavara avammut ilisimatusassarsiorlutik ilinniariartortarumaartussat mattunnaviannginnatsigit. Kisianni periarfissat annerulernissaat aamma qularinngilarput siunissami taamatut peqalernikkut aamma avammut ilinniarsinnaasut ammaannerunissaannut.

Kisianni nuannaarutiginngitsuunngilara aamma Siumuminngaaniit Jensine Berthelsen Atassumminngaaniit maannakkut oqariartuutigigakku Ilimmarfik qatsunnaviarnagu kisianni siuliani oqariartuutigineqaraluarmat Godmand Rasmusseniminngaaniit tamanna ilisimatusarfik maani oqaatsinik tusaqqikkumanagu. Qujanaq.

Enos Lyberth,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Taavalu kingullerpaamik nappaavoq Jensine Berthelsen Atassut. Pingajussaaniilerami 2 minutsit.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Qatsunnavianngilarput meeqqat atuarfiat meeqqallu atugarisaat atuarnerminni eqqartussallugu Qujanaq.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Taavalu aamma nappaasoqarmat neriussuunga aamma taanna kingullerpaassasoq. Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut.

Tassa siullermik tusarnaarlugu siunnersuuteqartup ungaqquttaqattaarneqartorujussuummat tassami siunnersuuteqartoq siunnersuuteqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu politikkiata nutarteriffigineqarnissaa. Tassa taanna ersarissorujussuuvoq. Kisianni allanut sangusaqattaartorujussuuvugut soorlu ilaatigut oqaatigineqarpoq Atassutip aatsaat massakkut oqaluuserisaq sooruna massakkut aatsaat oqaluuserinialeraat atuarfiit nakkaassimasut iluarsaannissaat.

Taakku qangali oqallisigaagut ukiut qassit oqallisigaagut. Aatsaat oqallisigilinngilagut. Nalunngilara Inatsisartunut Ilaasortat nalunngilluinnaraat qangali oqallisisigipput. Ilaatigut soorunami immaqa aatsaat paasisimassavaat immaqa aatsaat tusarsimassavaat tamakku qangali pingaartittorujussuullugit atuarfiit iluarsarnissaat oqallisigisarparput. Aamma Naalakkersuisunngortitsinitsinni Siumullu isumaqatigiissutigaagut taakkua salliutissallugit iluarsaanneqarnissaat.

Kisianni soorunami Naalakkersuisut allanngormata aamma allanngorput. Taava tassa Demokratinut tunngatillugu oqaatigimmassut DTUp ajortutut nalilersimagaat kisianni tassa Siku Blocki Dansk Teknologisk Institutsimit DTI-mit nalilersoqqissaarneqarnikuuvoq taannalu aamma Namminersornerullutik Oqartussat pigivaat. Tassani aamma allassimavoq aatsaat taamak illulioriaatsimik issittumi torrallataatigisumik nassaartoqarpoq. Tassani allassimavoq.

Kisianni aamma una oqaatigilaassavara ilisimatuunngortussat soorunami aamma uagut pingaartittorujussuuvarput. Uagununa ima isumaqartinniarneqaleratta uagut ilisimatusarfimmut akerliulluinnartugut. Immaqa uagut aamma akiniaavinnarluta oqarsinnaagaluarpugut meeqqat atuarfianik pingaartitsinngitsusi ilissi. Kisianni taamatut oqarnianngilagut. Paasinnissinaagaanni uagut pingaartipparput tulleriiaarineq. Tassani meeqqat atuarfii iluarsagassat ajorluinnartu assorujussuaq pingaartipparput iluarsaannissaat. Nalunngilarput qanoq ilungersunartigisoq.

Ippassaani suli ilungersunarneraaq tusarlugu anartarfinni allaat ilinniartitsisut sutortartut. Taanna tusagarput assut ilungersunarpoq. Taamaammat ilumoorsimassappat anartarfinni ilinniartitsisut allami suffissaqarnatik anartarfinni sutortarsimassappata taanna ulorianartorujussuuvoq taamaattumik suli pingaartitsinerput atuarfiit iluarsaannissaannut annertunerulerpoq. Qujanaq.

Enos Lyberth, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Aap Finn Karlsen qutsavigaarput. Tassalu taamaalilluta oqaluuserisassaq immikkoortoq 57 inertutut isumaqarfigaarput. Immikkoortullu marluk pinngisavut tassalu immikkoortoq 38, aamma immikkoortoq 94. taakkua siulersuisoqarfimmit eqqartorneqarumaarput. Qujanaq, ullumikkut.