28.oktober 2004                                                                              EM 2004/152

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om Grønlands Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler.

(Landsstyreformanden)

 

 

 

 

Forelæggelsesnotat

1. behandling

 

På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til lov om  Grønlands indgåelse af folkeretlige aftaler til udtalelse.

 

I. baggrund

 

Statsministeren udtalte i sin åbningstale i Folketinget den 1. oktober 2002 ".... regeringen vil være indstillet på at drøfte en ordning, hvor det færøske og grønlandske landsstyre bliver bemyndiget til at handle på rigets vegne i sådanne mellemfolkelige anliggender, der alene angår Færøerne henholdsvis Grønland. En bemyndigelse  af denne karakter vil ligge uden for de nuværende hjemmestyrelove, men regeringen er indstillet på at gennemføre en lovgivning, der giver det færøske og grønlandske landsstyre en sådan bemyndigelse."

 

På baggrund heraf har en færøsk-grønlandsk-dansk embedsmandsgruppe udarbejdet forslag til lovgivning for hhv. Grønland og Færøerne. På rigsmødet i august 2004 var der enighed mellem statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden om at søge at fremlægge lovforslagene om Grønlands Landsstyres, henholdsvis Færøernes Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler for  Landstinget, henholdsvis Lagtinget, således at de kan forelægges for Folketinget i folketingsåret 2004/05.

 

Der er som nævnt udarbejdet  et lovforslag for Grønland og et for Færøerne. De to lovforslag er i alt væsentligt identiske, men er i øvrigt uafhængige af hinanden. Hvis Grønland efter nærmere overvejelse ikke måtte ønske at lovforslaget fremsættes, påvirker det ikke det færøske forslag - og omvendt.

 

Den fælles grønlandsk-danske selvstyrekommission har nu indledt sit arbejde. Det indgår i dens kommissorium, at "Kommissionen skal, med udgangspunkt i Grønlands nuværende forfatningsmæssige placering og i overensstemmelse med det grønlandske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, stille forslag om, hvorledes de grønlandske myndigheder kan overtage yderligere kompetence, hvor dette er forfatningsretligt muligt."

 

 

Under forhandlingerne om lovforslaget har landsstyret derfor præciseret, at gennemførelsen af fuldmagtslovgivningen sker uden præjudice for selvstyrekommissionens overvejelser. Regeringen har erklæret sig indforstået hermed, idet selvstyrekommissionens arbejde ligger inden for rammerne af grundloven og rigsfællesskabet. Gennemførelsen af lovforslaget afskærer således ikke Selvstyrekommissionen fra at fremkomme med yderligere forslag på dette område.

 

Det er ligeledes præciseret under forhandlingerne - og bekræftet af regeringen - at udenfor fuldmagtsområdet, f.eks. på det forsvars-  og sikkerhedspolitiske område, gælder bestemmelser og praksis i henhold til hjemmestyreloven samt Itilleq-erklæringen af 14. maj 2003 om Grønlands inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

 

II. Indholdet af ordningen

 

Lovforslaget er baseret på følgende hovedpunkter:

 

 

• Grønlands Landsstyre  bemyndiges til at forhandle og indgå folkeretlige aftaler inden for sagsområder, der fuldt ud er overtaget af Grønland.

 

• Ved indgåelse af aftaler inden for fuldmagtsområdet binder  landsstyret riget. Danmarks  og det andet hjemmestyres interesser skal derfor respekteres.

 

• Ordningen skal ligge inden for rammerne af grundlovens § 19, hvorefter udenrigs- og sikkerhedspolitik er rigsanliggender under regeringens ansvar. Kongeriget Danmark er fortsat kun eet folkeretssubjekt (een stat) og Grønland er ikke et selvstændigt folkeretssubjekt (en stat).  Ordningen begrænser således ikke regeringens beføjelser i henhold til grundloven. Dette kan jo ikke ske uden en grundlovsændring.  Ordningen  adskiller sig fra sædvanlig kompetenceoverdragelse i henhold til hjemmestyreloven, idet regeringen principielt fortsat vil have kompetence  og ansvar på området.

 

• I tilfælde, hvor de to landsstyrer er part i samme aftale,  f.eks. i fiskeriaftaler med Island eller i forvaltningsorganisationer som NAFO skal de to landsstyrer handle i forening under betegnelsen  "Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland" eller anden betegnelse.

 

• Fuldmagtsordningen forudsætter et nært samarbejde mellem  regeringen (Udenrigsministeriet)  og landsstyret (Udenrigsdirektoratet).  Der skal indgås nærmere aftale herom.

 

• Lovgivningen omfatter de områder, hvor  hjemmestyret har overtaget den interne kompetence. Følgende områder er ikke omfattet af fuldmagtslovgivningen:
• • Forsvars- og sikkerhedspolitikken
  • Folkeretlige aftaler, der også skal gælde for Danmark
  • Folkeretlige aftaler, der forhandles inden for en international organisation, hvor Kongeriget Danmark er medlem.

 

• Bestemmelsen i hjemmestyrelovens § 16, stk. 1  om ansættelse af repræsentanter for Grønlands Landstyre ved Kongeriget Danmarks repræsentationer moderniseres, således at hjemmestyrets repræsentanters sagsområder ikke er begrænset til erhvervsmæssige anliggender.

 

 

 

Udover forslaget til fuldmagtslov er der på administrativt plan forhandlet en  samarbejdsaftale mellem Udenrigsministeriet og Udenrigsdirektoratet. Aftalen indebærer bl.a.

 

• at der etableres et Nordatlantisk Sekretariat i Udenrigsministeriet,
• at Udenrigsministeriets rådgiver i grønlandske anliggender styrkes,
• at rådgiveren i grønlandske anliggender ansættes efter forhandling med Hjemmestyret,
• at reglerne for hjemmestyrets repræsentanter ved danske ambassader moderniseres,
• at der etableres et samarbejde om uddannelse og udveksling af medarbejdere.

 

 

III. Sammenfattende bemærkninger

 

 

Ordningen lovfæster den praksis, der igennem 25 år har udviklet sig på de områder, hvor hjemmestyret har den interne kompetence. Den understøtter desuden  det samarbejdsmønster, der er etableret på de øvrige områder, f.eks.  i generelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager,  jf. Itilleq-erklæringen.

 

Man kan spørge: Hvad skal vi med en lov om fuldmagt, hvis vi alligevel kan indgå de samme aftaler ifølge den praksis der er udviklet?

 

Hertil kan landsstyret svare:

 

• praksis der ikke er lovfæstet kan ændres.
• fuldmagtsloven giver en klarere retsstilling og arbejdsfordeling i forholdet mellem hjemmestyret og rigsmyndighederne
• I forhold til den udenlandske aftalepart vil det være en fordel, at det klart er meldt ud, at hjemmestyret forhandler og indgår aftalen på rigets vegne
• Bedre mulighed for at blive associeret medlem af internationale organisationer, hvis landsstyret ønsker dette
• Itilleq-erklæringen stadfæstes vedrørende områder der ikke er omfattet af fuldmagtsloven.

 

Lovforslaget vil således - inden for grundlovens og rigsfællesskabets rammer - styrke Grønlands handlemuligheder på udenrigsområder. Handlemuligheder der er af afgørende betydning i en tid hvor Grønland  i stigende grad inddrages i og påvirkes af udviklinger i verdenssamfundet. Lovforslaget er således  en byggesten i arbejdet på selvstyre. Det er en gevinst vi bør indkassere, samtidig med, at det ikke udelukker at der arbejdes videre på området i den fælles grønlandsk-danske selvstyrekommission.

 

Landsstyret skal således anbefale, at Grønlands Hjemmestyre afgiver udtalelse om, at lovforslaget fremsættes for Folketinget.

 

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger overlader jeg lovforslaget til Landstingets velvillige behandling.

 

 

28. oktober 2004                                                                           UKA 2004/152

 

 

Kalaallit Naalakkersuisuisa naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissaat pillugu inatsissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartunut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut.

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

 

 

Saqqummiussissut

Siullermeerinninneq

 

Kalaallit Nunaata naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissaa pillugu inatsisissatut siunnersuut oqaaseqaateqarfigisassanngorlugu matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

 

I. Tunulequtaa

 

1. oktober 2002-mi Folketingimi ammaalluni oqalugiarnermini Ministeriunerup oqaatigaa ".... nunat tamalaat akornanni susassaqarfinni taamaallaat Savalimmiunut aamma Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartuni savalimiuni aamma kalaallit nunaanni naalakkersusiut naalagaaffik sinnerlugu iliuuseqarsinnaanissaannut piginnaatitsissutaasumik aaqqissuussinissap oqaluuserinissaa (danskit) Naalakkersuisut ammaffiginiarpaat. Taamatut ittumik piginnaatitsinissaq namminersornerunissaq pillugu maannakkut inatsisaasut avataanniittussaavoq, kisianni savalimmiuni aamma kalaallit nunaanni naalakkersuisunut taamatut piginnaatitsissutaasumik inatsisiliornerup naammassineqarnissaa Naalakkersuisut.”

 

Tamanna tunngavigalugu savalimmiormiut-kalaallit-danskillu atorfilittaasa Kalaallit Nunaannut taamatullu Savalimmiunut inatsisissatut siunnersuut suliaraat. Naalagaaffeqatigiit august 2004-mi ataatsimiinneranni ministeriunerup, lagmandip naalakkersuisullu siulittasuata akornanni isumaqatigiissutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut taamatullu Savalimmiuni Naalakkersuisut naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu  pillugit isumaqatigiissuteqartarnissaat pillugu inatsisissatut siunnersuutit Inatsisartunut taamatullu Lagtingimut saqqummiutissagaat, taamaalillutik taakku folketingip ukiuani 2004/05-imi Folketingimut saqqummiunneqarsinnaaniassammata.

 

Taaneqareersutut Kalaallit Nunaat Savalimmiunullu immikkut tamarmik inatsisissatut siunnersuusiorfigineqareerput. Inatsisissatut siunnersuutit taakku marluk pingaarnertigut assigiipput, imminnulli attuumassuteqaratik. Erseqqinnerusumik isumaliutigereerlugu inatsisissatut siunnersuutip saqqummiunneqarnissaa Kalaallit Nunaata kissaatigissanngippagu, tamanna savalimmiunut siunnersuummut sunniuteqassanngilaq - Savalimmiut eqqarsaatigalugit aamma taamaappoq.

 

 

 

Namminersorneq pillugu kalaallit-danskillu ataatsimut isumalioqatigiissitaata sulinini aallartereerpaa. Taassumunnga suliakkiutini ilaavoq ”Kalaallit Nunaata inatsisitigut tunngaviusutigut inissisimanera atuuttoq aallaavigalugu aammalu inatsisit inuiaat akornanni atuuttut tunngavigalugit inuiaat kalaallit imminnut oqartussaaffigisinnaanerat naapertorlugu inatsisit tunngaviusut periarfissiinerat naapertorlugu Kalaallit Nunaanni oqartussaasut oqartussaaffinnik allanik qanoq ilillutik tigusisinnaanerannik isumalioqatigiissitat isumaliutiginnissapput siunnersuuteqassallutillu.”

 

Taamaattumik inatsisissatut siunnersuutip isumaqatigiinniutiginerani Naalakkersuisut erseqqissarsimavaat piginnaatitsissutitut inatsisip naammassineqarnissaa namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutersuutaanut sioqqutsisumik. Tamanna akuersaarlugu danskit naalakkersuisuisa nalunaarutigaat, tassa namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap suliai inatsisit tunngaviusut naalagaaffeqatigiinnerullu sinaakkutaasa iluanniimmat. Taamaattumik inatsisissatut siunnersuutip naammassineqarneratigut Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat suliassaqarfimmut tassunga siunnersuutinik allanik saqqummiussisinnaanera mattunneqanngilaq.

 

Isumaqatigiinniarnerni aammattaaq erseqqissarneqarpoq - danskit naalakkersuisuinit uppernarsarneqartumik - piginnaatitsissuteqarfiup avataaniittut, assersuutigalugu illersornissamut isumannaallisaanikkullu suliassaqarfimmi, nunanut allanut tunngasuni isumannaallisaanikkullu ingerlatsinermut Kalaallit Nunaata akulerutsinneqartarnissaa pillugu namminersornerulluni oqartussaaneq pillugu inatsit kiisalu Itillimit nalunaarut 14. maj 2003-meersoq naapertorlugit aalajangersakkat periutsillu atuutissasut.

 

II. Aaqqissuussinerup imaa

 

Inatsisissatut siunnersuut pingaarnernik makkuninnga tunngaveqarpoq:

 

• Suliassaqarfiit Kalaallit Nunaannit tamakkiisumik tiguneqareersimasut iluini naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut isumaqatigiinniarnissamut isumaqatigiissuteqarnissamullu piginnaatinneqartut.

 

• Suliassaqarfiit piginnaatitsiviusut iluini naalakkersuisut isumaqatigiissutaat naalagaaffeqatigiinnut pituttuisuupput. Taamaattumik danmarkip namminersorneruffiullu aappaata soqutigisaat ataqqineqassapput.

 

• Aaqqissuussineq inatsisit tunngaviusut § 19-anut, taanna malillugu nunanut allanut isumannaallisaanermullu tunngasuni ingerlatsineq (danskit) naalakkersuisuinit akisussaaffigineqartumik naalagaaffimmit susassaqarfiuput, sinaakkusiussat iluannniissaaq. Kunngeqarfik Danmark inatsisit inuiaat akornanni atuuttut malillugit suli ataasiuvoq (naalagaaffik ataaseq) Kalaallit Nunaallu inatsisit inuiaat akornanni atuuttut malillugit namminersortuunngilaq (naalagaaffiunngilaq). Aaqqissuussineq taamaalilluni inatsisit tunngaviusut naapertorlugit (danskit) naalakkersuisuisa oqartussaaffiinik killiliinngilaq. Tamannami inatsisit tunngaviusut allanngortinneqartinnagit pisinnaanngilaq. Aaqqissuussineq oqartussaaffinnik namminersorneruneq pillugu inatsisit naapertorlugit nalinginnaasumik tunniussisarnernit immikkooruteqarpoq, tassa suliassaqarfinnut taakkununnga (danskit) naalakkersuisui tunngaviatigut suli oqartussaaffeqarlutillu akisussaaffeqassammata.

 

• Naalakkersuisut taakku arlaeriit isumaqatigiissummi ataatsimi akuuppata, assersuutigalugu aalisarneq pillugu Islandimik imaluunniit kattuffinni aqutsiviginnittuusuni soorlu NAFO-mik isumaqatigiissutini, naalakkersuisut taakku arlariit peqatigiillutik iliuuseqartassapput taaguutigalugu ”Kunngeqarfik Danmark Savalimmiunut Kalaallit Nunaannullu tunngatillugu” allatulluunniit taaguuserlugu.

 

• Piginnaatitsinermik aaqqissuussinermut tunngavissaatitaavoq danskit naalakkersuisuisa (Nunanut allanut ministeriaqarfiup) aamma naalakkersuisut (Nunanut allanut pisortaqarfiup) akornanni qanimut suleqatigiinnissaq. Tamanna pillugu sukumiinerusumik isumaqatigiissuteqartoqassaaq.

 

• Inatsimmi pineqarput suliassaqarfiit Namminersornerullutik Oqartussat oqartussaaffittut tigoreersimasaat. Suliassaqarfiit kinguliiniittut piginnaatitsissutitut inatsimmi pineqartunut ilaanngillat:
• • Illersornissamut isumannaallisaanikkullu ingerlatsineq
  • Inatsisit inuiaat akornanni atuuttut malillugit isumaqatigiissutit aamma Danmarkimut atuuttussat 
  • Inatsisit inuiaat akornanni atuuttut malillugit isumaqatigiissutit nunat tamalaat akornanni kattuffiit Kunngeqarfiup Danmarkip ilaasortaaffigisaasa iluanni isumaqatigiinniutigineqartut.

 

• Namminersorneruluni oqartussaaneq pillugu inatsisip § 16, imm. 1-ani Kunngeqarfik Danmarkip aallartitaqarfigisaani Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut sinniisussaannik atorfinitsisinissamik aalajangersagaq nutarterneqassaaq, taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat sinniisuisa suliassaqarfii inuussutissarsiutinut tunngasunuinnaq killilerneqartussaajunnaarlugit.

 

 

Piginnaatitsissutitut inatsisissatut siunnersuutip saniatigut allaffissornikkut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutissaq Nunanut allanut ministeriaqarfiup Nunanullu allanut pisortaqarfiup akornanni isumaqatigiinniutigineqarsimavoq. Isumaqatigiissutip ilaatigut kingunerissavai

 

• Nunanut allanut ministeriaqarfimmi Atlantikup avannaamiut Allattoqarfiannik pilersitsisoqassasoq, 
• Kalaallit Nunaannut tunngasunut Nunanut allanut ministeriaqarfimmi siunnersorteqarneq pitsaanerulersinneqassasoq,
• Kalaallit Nunaannut tunngasunut siunnersorti Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiinniarfigereerlugit atorfinitsinneqassasoq,
• Danskit aallartitaqarfiini Namminersornerullutik Oqartussat sinniisui pillugit maleruagassat nutarterneqassasut,
• Sulisunik ilinniartitsineq paarlaasseqatigiittarnerlu pillugit suleqatigiinneq aallartinneqassasoq.

 

 

III. Eqikkaasumik nassuiaatit

 

Suliassaqarfinni Namminersornerullutik Oqartussat oqartussaaffittut tigoreersimasaanni periutsinut ukiut 25 ingerlaneranni ineriartortinneqarsimasunut aaqqissuussineq inatsisikkut naqissusiivoq. Kiisalu suliassaqarfinni allani, assersuutigalugu nunanut allanut tunngasuni isumannaallisaanikkullu suliassani nalinginnaasuni, tak. Itillimiit nalunaarut, suleqatigeeriaatsinut ikorfartuutaavoq.

 

Apeqqutigineqarsinnaavoq: Periuseq ineriartortinneqarsimasoq malillugu tamakku isumaqatigiissuteqarfigisinnaagutsisigit piginnaatitsissutitut inatsit sumut atussagatsigu?

 

Tassunga Naalakkersuisut akissutigisinnaavaat:

 

• Periuseq inatsisikkut naqisssuserneqarsimanngitsoq allanngortinneqarsinnaavoq.
• Piginnaatitsissutitut inatsit namminersornerullutik oqartussat naalagaaffimmilu oqartussat akornanni inatsisitigut inissisimanermik sulianillu agguataarinermik erseqqinnerulersitsivoq.
• Nunamut allamut isumaqatigiissuteqarfigisimasamut tunngatillugu namminersornerullutik oqartussat naalagaaffik sinnerlugu isumaqatigiinniuteqarsinnaanerisa isumaqatigiissuteqarsinnaanerisalu erseqqissumik nalunaarutigineqarsinnaanera pitsaaqutaassaaq.
• Tamanna naalakkersuisut kissaatigippassuk nunat tamalaat kattuffiini peqataatinneqartutut ilaasortanngornissamut periarfissaq pitsaanerulisaaq.
• Suliassaqarfiit piginnatitsissutitut inatsisip avataaniittut pillugit Itillimiit nalunaarutip atortuulersinneqarnera.

 

Taamaattumik inatsisissatut siunnersuutip - inatsisit tunngaviusut naalagaaffeqatigiinnerullu sinaakkutaasa iluanni - nunanut allanut tunngasuni Kalaallit Nunaata iliuuseqarsinnaanera pitsaanerulersissavaa. Iliuuseqarnissamut periarfissat nunarsuarmioqatigiinni ineriartornermi Kalaallit Nunaata annertunerujartuinnartumik ilaatinneqarneranut sunniivigineqartarneranullu pingaaruteqarluinnartut. Taamaattumik inatsisissatut siunnersuut namminersulernissamik sulinermi tunngavissat ilagaat. Tamanna suliassaqarfimmi namminersorneq pillugu kalaallit-danskit isumalioqatigiissitaata suliaqaqqinnissaanut mattussisuujutiginngitsoq iluaqutissaavoq tigusariaqagarput.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattuutigissavaat inatsisissatut siunnersuut Folketingimi saqqummiunneqassasoq Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqartut.

 

Inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit innersuutigalugit inatsisissatut siunnersuut akuersortumik Inatsisartunit oqaluuserisassanngortippara.