Samling

20120913 09:26:36
Betænkning

  BETÆNKNING


 


Afgivet af Landstingets Lovudvalg


 


vedrørende


 


Forslag til landstingsbeslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe


til udarbejdelse af forslag til landstingslov om Landstinget og Landsstyret


og om godkendelse af arbejdsgruppens kommissorium


 


 


Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling


 


 


Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:


 


Landstingsmedlem  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, formand


Landstingsmedlem  Otto Jeremiassen, Siumut, næstformand


Landstingsmedlem  Enos Lyberth, Siumut


Landstingsmedlem  Ellen Christoffersen, Atassut


Landstingsmedlem  Andreas Dalager, Demokraterne


 


Landstingets Lovudvalg har efter forslagets 1. behandling under EM 2004 gennemgået beslutningsforslaget samt kommissoriet.


 


 


Forslagets indhold.


Landstingslov om landsstyret og landstinget er en bærende søjle i det grønlandske demokrati. Loven beskriver forholdet mellem den lovgivende forsamling og regeringen her i landet, og på den måde opfylder loven mange af de funktioner, som en forfatning opfylder i andre lande. Hvis lovens indhold viser sig at være uklar, utidssvarende eller uhensigtsmæssig, kan dette medføre alvorlige ulemper for vores samfund.


 


Lovudvalget hilser det derfor velkommen, at Landsstyret med det foreliggende beslutningsforslag har taget initiativ til en gennemrevidering og modernisering af denne vigtige lov. Det må erindres, at loven med årene har været genstand for en række justeringer, således at lovens indhold i dag er spredt over flere ændringslove. Det må endvidere erindres, at det grønlandske demokrati har gennemgået en løbende udvikling siden den sidste grundige revision af denne lov i 1988. Der er nu oparbejdet en praksis og et erfaringsgrundlag, der fortjener at blive opsamlet og evalueret, og dette arbejde kan på nuværende tidspunkt indgå som en naturlig del af selvstyreprocessen.


 


Dertil kommer, at der i nyere tid har været fremført en række ændringsønsker til denne lov, hvoraf specifikt kan nævnes:


 


·        FM 2003/90: Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at fremlægge ændringsforslag til § 5 i Landstingslov om landstinget og landsstyret, hvorefter landsstyret – uden at ville gøre brug af muligheden for at udskrive nyvalg – kan forpligte Landstinget til at udpege et nyt landsstyre. Set i lyset af den udvikling der hidtil har fundet sted i forholdet mellem Landsting og landsstyret, ønskes herudover truffet beslutning om, at Landstingets Formandskab og Lovudvalget i et samarbejde med landsstyret igangsætter yderligere ændringer af landstingsloven.


 


·        EM 2003/9: Forslag til Landtingsbeslutning om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret (Udskrivelse af nyvalg).


 


·        FM 2004/51: Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret (Landstingets adgang til oplysninger vedrørende helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber).


 


Udvalget har på denne baggrund noteret sig med tilfredshed, at landsstyrets beslutningsforslag nu lægger op til en samlet vurdering af ændringsbehovet ved loven, og at dette arbejde skal foregå på en måde, der kan sikre en bred enighed om principperne bag loven og den konkrete udformning heraf.


 


Udvalget har endvidere noteret sig, at alle partier samt Kandidatforbundet har været positive overfor hensigten med landsstyrets beslutningsforslag samt udformningen af arbejdsgruppens kommissorium.


 


Med hensyn til tidshorisonten for det forestående arbejde er der under forslagets 1. behandling fra flere sider udtrykt et ønske om, at arbejdsgruppens resultater kan forelægges for Landstinget allerede til forårssamling 2005.


 


Lovudvalget opfatter landsstyrets tilkendegivelser hertil således, at man grundlæggende deler det fremførte ønske, men at landsstyret ser sig nødsaget til at tage forbehold for arbejdets omfang, idet man ikke ønsker at fremskynde arbejdet mere, end hvad der er foreneligt med hensynet til kvaliteten af det kommende lovforslag. Landsstyret vil dog, såfremt arbejdsgruppens resultater først kan forelægges for Landstinget under efterårssamlingen 2005, give en redegørelse om arbejdets status på forårssamlingen 2005.


 


I forlængelse af Lovudvalgets indledningsvise bemærkninger om betydningen af lov om lands­tinget og landsstyret, samt om betydningen af en entydig og gennemtænkt udformning af denne lov, giver landsstyrets forbehold ikke anledning til bemærkninger fra Lovudvalgets side.


 


Det er imidlertid Lovudvalgets forventning, at landsstyret, såfremt man ikke kan nå at fremlægge et færdigt lovforslag til forårssamlingen 2005, i stedet vil anmelde en redegørelse om emnet efter § 34 i Landstingets Forretningsorden. Med tilladelse fra Landstingets Formandskab vil Landstinget således have mulighed for at forhandle landsstyrets redegørelse, for på denne måde at tage stilling til de problemstillinger og løsningsforslag, som måtte være under overvejelse i arbejdsgruppen på det pågældende tidspunkt.


 


 


Indstilling.


Et enigt udvalg indstiller herefter, at Landstinget tilslutter sig det fremlagte beslutningsforslag.


 


Med disse bemærkninger skal Landstingets Lovudvalg overgive beslutningsforslaget til Landstingets 2. behandling.


 


 


 


 


 

 


 

 


 

 


 

 


Ane Hansen, Formand

 


 

 


 

 


 


 

 


 

 


Otto Jeremiassen

 


 

 


Ellen Christoffersen

 


 

 


 

 


 

 

 


 

 


 

Enos Lyberth

 


 

Andreas Dalager


 

 


Isumaliutissiissut

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisartut inatsisissaannut


siunnersuusiortussamik suleqatigiissitaliamik pilersitsinissaq


aammalu suleqatigiissitaliamut suliassarititat akuerineqarnissaat pillugu


Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut


 


pillugu


 


Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata


 


ISUMALIUTISSIISSUTAA


 


siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq


 


 


Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:


 


Inatsisartunut ilasortaq  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq


Inatsisartunut ilasortaq  Otto Jeremiassen, Siumut, siulittaasup tullia


Inatsisartunut ilasortaq  Enos Lyberth, Siumut


Inatsisartunut ilasortaq  Ellen Christoffersen, Atassut


Inatsisartunut ilasortaq  Andreas Dalager, Demokraatit


 


Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata UKA 2004-mi siullermeerinerup kingorna aalajangiiffigisassatut siunnersuut suliassarititartai ilanngullugit misissuataarpaa.


 


 


Siunnersuutip imarisaa.


Kalaallit Nunaanni tamat oqartussaaqataaneranni naalakkersuisut inatsisartullu pillugit Inatsisartut inatsisaat toqqammaviulluinnartuuvoq. Inatsisip nunami maani inatsisiliortuusut naalakkersuisuusullu akornanni pissutsit nassuiarpai taamaalillunilu nunani allani tunngaviusumik inatsisitigut naammassisaqarfiit atuuffii amerlasuutigut inatsisip naammassinniffigai. Inatsit imarisamigut erseqqarluttoq, piffissamut naleqqutinngitsoq pissusissamisuunngitsorluuniit paasinarsissagaluarpat tamanna uagut inuiaqatigiinnitsinnut akornutinik imaannaan-ngitsunik nassataqarsinnaavoq.


 


Taamaattumik inatsisip pingaaruteqartup uuma naliliivigeqqinneqarnissaanut nutarteriffiginissaanullu Naalakkersuiusut aalajangiiffigisassatut siunnersuummik saqqummiussinermikkut suliniuteqarnerat Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamit ilassilluarneqarpoq. Eqqaasitsissutigineqassaaq inatsit ukiut ingerlanerini arlalitsigut iluarsiiffigineqartarsimammat taamaalilluni ullumikkut inatsit imarisamigut allannguutitut inatsisinut arlaqartunut siammarneqarsimalluni. Taamatuttaaq eqqaasitsissutigineqassaaq 1988-imi inatsimmik uannga sukumiisumik naliliinerup kingulliup nalaaniilli nunatsinni tamat oqartussaaqataanerat ingerlaavartumik ineriartorsimammat. Maannakkut periuserisassanik misilittakkatigullu tunngavissanik, taakkulu ataatsimoortillugit katersorneqartariaqartunik nalilersorneqartariaqartunillu peqartoqalersimavoq, suliassarlu tamanna nammineernerulernissamut suliap ilaatut pissusissamisoortutut maanna ilannguneqarsinnaavoq.


 


Tamatuma saniatigut piffissami qaninnerusumi inatsisip uuma allanngortinneqarnissaanik kissaatit arlallit saqqummiunneqartarsimapput, makkulu immikkut taaneqarsinnaallutik:


 


·        UPA 2003/90: Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 5-ip allannguutissaatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsi sartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taanna malillugu Naalakkersuisut, nutaamik qinersisitsinissamut periarfissamik atuinani - Naalakkersuisunik nutaanik Inatsisartut toqqaanissaannik pisussaaffiliisinnaaqqullugit. Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni maannamut ingerlasimaneq qiviarlugu tamatu ma saniatigut Inatsisartut siulittaasoqarfia­ta Inatsisillu Atortinneqarnerannut Ataatsimii titaliap naalakkersuisut suleqatigalugit Inatsisartut inatsisaata allatigut allannguuteqartin neqarnissaanik isumaliuteqaqqullugit aalajangertoqassasoq kissaatigineqarpoq.


 


·        UKA 2003/9: Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut  siunnersuut. (Qinersinissamik nalunaarutiginninneq).


 


?   FM 2004/51: Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut siunnersuutaat. (Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunnit aktieselskabiutigineqartut pillugit Inatsisartut paasisaqarsinnaatitaanerat).


 


 


Inatsimmik allanngortitsinissamik pisariaqartitsinermik Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat ataatsimoortumik naliliisitsisussanngormat tamanna tunngavigalugu ataatsimiititaliap iluarisimaarpaa, sulinerlu tamanna imaattariaqarpoq, inatsimmut tunngavissat taassumalu aalajangersimasumik ilusiliivigineqarnera amerlanerpaanit isumaqatigiissutigineqarluni qulakkeerneqarsinnaassalluni.


 


Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaata siunertarisaanut suleqatigiissitanullu suliakkiissutit ilusiligaaneranni siunniunneqartunut partiit tamarmik Kattusseqatigiillu tigusilluarnerat ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq.


Siunnersuummik siullermeerinermi sulinissamut atatillugu piffissaliunneqartoq eqqarsaatigalugu suleqatigiissitat inerniliussaat 2005-imi upernaakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqariissasut assigiinngitsunit arlalinnit kissaatigineqarpoq.


 


Matumunnga atatillugu naalakkersuisut isummernermikkut kissaatigineqartutut saqqummiunneqartoq toqqammaviatigut isumaqatigigaat Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamit isumaqarfigineqarpoq, taamaakkaluartoq suliassap annertussusissaanut atatillugu naalakkersuisut nangaassuteqarput, inatsisissatummi siunnersuutaajumaartup pitsaassusissaanut naapertuutinngitsumik sulinerup tuaviuunneqarnissaa kissaatiginanngimmat. Taamaakkaluartoq Inatsisartut 2005-imi upernaakkut ataatsimiinneranni suleqatigiissitat inerniliussaat aatsaat saqqummiunneqarsinnaappat 2005-imi upernaakkut ataatsimiinnermi naalakkersuisut suliaq pillugu killiffik nassuiaateqarfigiumaarpaat.


 


Inatsisartut naalakkersuisullu pillugit inatsisip taamatullu inatsisip matuma paasinartumik eqqarsaatigilluakkamillu ilusiligaanissaata isumaat pillugit Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap aallaqqaasiutitut oqaaseqaataanut ilassutitut naalakkersuisut nangaassuteqarnerat Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap annertunerusumik oqaaseqaateqarnissaanut pissutissaqalersitsinngillaq.


 


Inatsisissatut siunnersuut ineriigaq 2005-imi upernaakkut ataatsimiinnissamut saqqummiunneqarnissaa angumeqqunneqarsinnaassanngippat Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa tassunga taarsiullugu Naalakkersuisut pineqartoq pillugu Inatsisartut Suleriaasianni § 34 naapertorlugu nassuiaammik saqqummiussinissamik nalunaarutiginnikkumaartut. Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit akuerineqartumik Inatsisartut taamaalillutik naalakkersuisut nassuiaataat isumaqatigiinniutigissallugu periarfissaqassapput taamaalillutillu piffissami pineqartumi suleqatigiissitat ajornartorsiuteqarfinnullu tunngatillugu isummiussaat iluarsiissuteqarnissamillu siunnersuutigiumaagaat isummerfigissinnaassallugit.


 


 


Inassuteqaat.


Taamaalilluni aalajangiiffigisassatut siunnersuutip saqqummiunneqartup Inatsisartunit taperserneqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.


 


Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartunut aappassaaniigassanngortippaa.


 


 


 


 


 

 


 

 


 

 


 

 


Ane Hansen, Siulittaasoq

 


 

 


 

 


 


 

 


 

 


Otto Jeremiassen

 


 

 


Ellen Christoffersen

 


 

 


 

 


 

 

 


 

 


 

Enos Lyberth

 


 

Andreas Dalager