Samling
11. august 2004 EM 2004/103
Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde målrettet for, at sejladssikkerheden i de grønlandske farvande forbedres, således at ulykker til søs forebygges.
(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut).
Begrundelse:
I disse år er der flere og flere mindre både, som sejler op og ned langs kysten i Grønland, og der sker desværre mange ulykker. Jeg ønsker med dette forslag at få Landsstyret til at arbejde målrettet for, at sikkerheden til søs i Grønland styrkes. Dette kan blandt andet ske ved, at sikkerheden under sejladserne forbedres i form af bedre afmærkning. Her tænker jeg særligt på bedre afmærkning af skær på indenskærsruterne. Jeg mener, at en bedre afmærkning af skærene vil fremme sejladssikkerheden og forebygge ulykker til søs.
Jeg er bekendt med, at både Søfartsstyrelsen, Farvandsvæsenet og det danske forsvar gør en stor og prisværdig indsats i de grønlandske farvande omkring rute- og meldesystemer samt relevante nationale regler og vejledninger. Farvandsvæsenet foretager søopmåling, sørger for udlægning og vedligeholdelse af bøjer og anden afmærkning i både de danske og grønlandske farvande. Dertil kommer drift af navigationshjælpesystemer som for eksempel DGPS-stationer. Da afmærkning i de grønlandske farvande ikke hører under grønlandsk jurisdiktion, ønsker jeg med dette forslag at pålægge Landsstyret at indgå forhandlinger med den danske regering om, at sejladssikkerheden i Grønland generelt forbedres, herunder specifikt at afmærkningen i de grønlandske farvande styrkes.
Jeg er til fulde klar over, at der er flere praktiske problemstillinger, når der skal ske afmærkning til søs i Grønland. Vi har blandt andet både havis, isbjerge og markante tidevandsudsving. Herudover skal det heller ikke glemmes, at Grønland har en fantastisk stor fysisk udstrækning.
Jeg mener, at det er yderst vigtigt, at afmærkning i de grønlandske farvande forbedres, da det vil kunne forebygge ulykker til søs. Jeg mener ligeledes, at man skal arbejde for løbende at styrke registreringer af skær og sejlruter og gøre adgangen til disse data tilgængelig på en let og smidig måde, eksempelvis ved styrket brug af internettet, således at alle borgere, der sejler langs kysterne i Grønland, har en nem adgang til information om sejlruterne. Jeg finder det endvidere vigtigt, at man skal styrke informationsudvekslingen mellem de danske og grønlandske myndigheder og grønlandske borgere. Befolkningen i Grønland har et stort lokalkendskab til de grønlandske farvande, og dette kendskab udbygges til stadighed. Engang imellem sker dette desværre ved ulykker, herunder grundstødninger. Det er vigtigt, at denne viden formidles videre, idet det vil gavne alle, således at ulykkerne ikke gentager sig. Jeg er sikker på, at Hjemmestyret og de grønlandske kommuner gerne stiller deres viden om de indre grønlandske farvande til rådighed for de danske myndigheder, hvilket er grobund for et frugtbart og forebyggende samarbejde.
I det omfang Landsstyret har yderligere forslag til tiltag, der kan forbedre sejladssikkerheden, så vil det være kærkomment at indgå i en dialog herom.
Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
11 august 2004 UKA 2004/103
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Nunatta imartaani imaatigut angallannerup isumannaatsuunerata pitsaanerulersinneqarnissaa, taamaalillunilu imaani ajunaartarnerit pinaveersimatinneqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisut siunnerfilimmik suliniaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
(Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut)
Tunngavilersuut:
Ukiuni makkunani angallatit mikinerit nunatta sineriaani sinersorlutik angalasartut amerliartuinnarput, ajoraluartumillu ajunaarnerit amerlasuut pisarput. Kalaallit Nunaanni imaatigut angallannerup pitsanngorsaavigineqarnisaanik Naalakkersuisut sukumiisumik suliniuteqalernissaat siunnersuummik uannga saqqummiussininni kissaatigaara. Ilaatigut nalunaaqutsersuinikkut imaatigut angallannerup isumannaallisaavigineqarnissaa pisinnaavoq. Uani aqqutini nunap iluatigoortuni ikkarlunnillu pitsaanerusumik nalunaarsuinissaq immikkut eqqaarsaatigaakka. Ikkarluit pitsaanerusumik nalunaarsorneqarnerisa angallanneq isumannaannerulersillugulu imaatigut ajunaarnerit pinaveersaartissinnaagai isumaqarpunga.
Søfartsstyrelse, Farvandsvæseni aammalu qallunaat sakkutuui annertuumik pitsaaqisumillu nunatta imartaani aqqutinut aammalu nalunaaruteqartarnernut tunngasunik kiisalu inuiaqatigiinnut maleruagassanik atuuttunik ilitsersuutinillu suliaqartut nalunngilara. Farvandsvæseni imaani uuttortaanermik isumaginnittarpoq, puttaqutinik kisatilinnik ikkusuinermik isumaginnitarluni, puttaqutinik kisaatilinnik aserfallatsaaliinermik isumaginnittarluni aammalu Qallunaat Nunaataa Kalaallillu Nunaata imartaanni allatigut nalunaaqutsersuutinik isumaginnittuulluni. Saniatigullu sumiissusersiornermi atortorissaarutit soorlu DGPS-it ingerlanneqarneri isumagisarai. Kalaallit Nunaata imartaani imaatigut angallatit aqqutaannik nalunaaqutsersuineq nunatta oqartussaaffiginngimmagu, nunatsinni imaatigut angallannermi sillimaniarneq ataatsimut isigalugu pitsanngorsaavigineqarnissaa, minnerunngitsumillu nunatta imartaani nalunaaqutsersuinerit pitsanngorsaavigineqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut danskit naalakkersuisuinik isumaqatiginninniassasut matuminnga siunnersuuteqarnikkut kissaatigaara.
Nunatsinni immami nalunaaqutsersuisoqassatillugu periarfissatigut arlalinnik ajornartorsiuteqartoqartartoq ilisimaarilluinnarpara. Sikorsuit, iliarsuit aammalu tinittarnerit ulittarnerillu annertuut nalaattagaraavut. Kalaallillu Nunaata isorartunerujussua aamma puigussanngilarput.
Imaatigut ajunaarnerit pinaveersaartinneqarnerannut nunatta imartaani nalunaaqutsersuinerit pitsanngorsarneqartuarnissaat pingaaruteqarluinnartuusoq isumaqarpunga. Aammattaaq isumaqarpunga ikkarlunnik aammalu imaatigut angallavinnik nalunaarsuinerit ingerlaavartumik pitsanngorsarneqartariaqartut, taamaalilluni taakku ajornanngitsumik eqaatsumillu, soorlu internetti aqqutigalugu, innuttaasunit nunatta sineriaani angalaartartunit tamanit imaasiallaannaq paasissutissanik angallavinnut tunngasunik aallerfigineqarsinnaanngornissaat sulissutigineqartariaqarpoq. Aammattaaq danskit kalaallillu oqartussaasuisa nunatsinnilu innuttaasut akornanni paasissutissanik paarlaasseqatigiittarnerit nukittorsaavigineqartariaqarnissaat pingaarluinnartuusutut isigaara. Kalaallit Nunaanni innuttaasut nunatta imartaanik ilisimasaat annertoorujussuuvoq, sulilu annertusartuarluni. Ilaatigut taamatut ilisimasaqarneq ajoraluartumik ajutoortoqarneranut atatillugu, soorlu ikkarlittoqarneratigut, suli annertunerulersarpoq. Taamatut ajutoornerit arlaleriarlutik pinnginnissaat siunertaralugu ilisimalikkap taassuma ingerlateqqinnissaa pingaarutilerujussuuvoq. Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaannilu kommunit nunatta imartaanik ilisimasaminnik danskit naalakkersuisuinut ingerlatiteqqikkusuttut qularutiginngilara, taamatullu iliorneq pitsaasumik suleqatigiinnissamut pinaveersaartitsiniarnermullu tunngaviulluassaaq.
Naalakkersuisut imaatigut angallannerup isumannaallisaavigineqaranut pitsanngoriaataasunik allanik suliniutissatut siunnersuutissaqarpata, tamanna qujarullugu oqallisigineqarsinnaavoq.
Taama oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut oqallisigisassanngortippara.