Samling
10. august 2004 EM 2004/104
Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at forbedre barsels- og forældreorloven, så barselsorloven forlænges til minimum 6 måneder og forældreorloven til minimum 3 måneder med virkning fra 1. januar 2006.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)
Begrundelse:
I Grønland er barsels- og forældreorloven meget kort, jf. Landstingsforordning nr. 6 af 11. november 2000. WHO og Sundhedsstyrelsen i Danmark opfordrer ellers samstemmende, at mødre holder minimum seks måneders barselsorlov sammen med deres nyfødte.
WHO og Sundhedsstyrelsens faglige bevæggrund til denne holdning er, at de nyfødte har et behov for at blive ammet af deres mor i minimum seks måneder. Når barnet modtager modermælk fra moderen, er der nemlig en del antistoffer, som vil styrke barnets immunforsvar. Det har den positive konsekvens, at det vil mindske antallet af barnets sygedage i sin senere opvækst.
Derudover skal man heller ikke undervurdere vigtigheden af, at barnet føler sig mere tryg ved at være så tæt på sine forældre som muligt i de første leveår.
Med de nuværende regler er forældrene efter få måneders barsel nødt til at aflevere deres lille søvndrukne purk til en daginstitution, selvom hverken forældrene eller barnet er klar til det. Trods dette forhold tilhører sådanne forældre alligevel kredsen af heldige forældre, da der er adskillige forældre, som må ty til uautoriserede dagpleje ¿ og endda på deres hjemkommunes opfordring, da der er mangel på institutionspladser. Sagt med andre ord er modtageapparatet ikke gearet til at tilbyde pasningsmuligheder til alle de forældre, som ønsker at få deres børn passet.
For mange forældre er det alene en stressfaktor, at de mere eller mindre er tvunget til at aflevere deres barn i en så tidlig alder til en form for institutionsanbringelse. Kombinationen af mere stressede forældre og barnets svækkede immunforsvar gør, at vores børn ikke får de optimale opvækstvilkår. Da alle erkender den vigtige sammenhæng mellem børnenes trivsel i bred forstand og deres evner til at begå sig socialt og indlæringsmæssigt, vil det være en god ide at forbedre småbørnsforældrenes muligheder for orlov.
Derfor foreslår Demokraterne, at barsels- og forældreorloven forlænges betydeligt ¿ og gerne op til ni måneder. Udover en forlængelse af barselsorloven vil det ligeledes være hensigtsmæssigt at give forældrene mulighed for at få forlænget deres forældreorlov. Denne to-trins-raket vil forbedre småbørnsforældrenes hverdag væsentligt, da de vil få gode muligheder for dels at være sammen med deres nyfødte yngling i en længere periode, og dels vil det alt andet lige forbedre kommunernes mulighed for at tilbyde institutionspladser til børnene hurtigere end tilfældet er i dag.
Forud for forslagets indlevering havde jeg fremsendt et antal spørgsmål til Landsstyret for at få oplyst, hvad de økonomiske konsekvenser af dette forslag ville være. Beklageligvis havde Landsstyret ikke redskaberne til at udregne dette samfundsvitale regnestykke, se henholdsvis vedlagte spørgsmål til Landsstyret og svar. Derfor vil jeg opfordre Landsstyret til at få udregnet de økonomiske konsekvenser af forslaget. I den sammenhæng er det værd at lægge mærke til, at en forlængelse af barselsorloven ikke udelukkende vil betyde en forøgelse af udgifterne; der vil også være en række besparelser forbundet med forslaget: Ventelisterne til daginstitutionspladser vil blive mindre, når børnene ikke skal i daginstitution allerede efter ca. 17-21 uger efter fødslen, dvs. at børnene alt i alt kommer til at være i daginstitutionerne i en mindre periode end tilfældet er i dag, og forslaget vil også medføre færre syge- og omsorgsdage for forældrene udfra devisen om, at sundere og tryggere børn er mindre ramt af sygdom.
Til sidst vil jeg opfordre Landsstyret til at lade forslaget indgå i forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter, da det vil gribe ind i deres overenskomster. I den sammenhæng vil Demokraterne gerne opfordre parterne om, at der bliver etableret en barselsfond, så de mindre ¿ og særligt de kvindedominerende - virksomheder også har økonomisk råd til at lade en af deres betroede medarbejdere gå på barsel.
Jeg ser frem til Landstingets velvillige behandling af forslaget.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
10. august 2004 UKA 2004/104
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.
Erninermi sulinngiffeqartarneq minnerpaamik qaammatinik arfinilinnik, angajoqqaallu sulinngiffeqartarnerat minnerpaamik qaammatinik pingasunik sivisussuseqalersillugit 1. januar 2006 atuutilersumik sivitsorlugit, erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerit angajoqqaallu sulinngiffeqartarnerat pillugu inatsimmik pitsanngorsaaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Inatsisartut peqqussutaat nr. 6, 11. november 2000-imeersoq naapertorlugu Kalaallit Nunaani erninermi sulinngiffeqartarneq aammalu anaanaasup ataataasullu erninermut atatillugu sulinngiffeqartarneri sivikitsunnguupput. Anaanaasup erninermi sulinngiffeqarnissaa qitornartaminnillu najuinissaat eqqarsaatigalugu minnerpaamik qaammatini arfinilinni anaanaasup sulinngiffeqarnissaa WHO-p Danmarkimi Sundhedsstyrelsellu kaammattuutigigaluarpaat.
Inoorlaap anaanamini minnerpaamik qaammatini arfinilinni milutsinneqarnissani pisariaqartikkaa WHO-p Sundhedsstyrelsellu suliniuteqarnermini toqqammavigaat. Meeraq anaanaminit milutsilluni timikkut akiuussutissanik tigusisarpoq meeqqap timaani akiuussutissaqartitsilerluni. Kingusinnerusukkut meeqqap alliartornermini napparsimasarnissaraluinut annikillisaataasinnaalluni.
Meeqqap alliartornermini ukiuni siullerni toqqissisimalluni sapinngisamik angajoqqaani qanimut najorlugit alliartornissaata pingaaruteqassusia uani suusupagineqarsinnaanngilaq.
Malittarisassat massakkut atuuttut najoqqutaralugit erninermi sulinngiffeqarnerup sivikippallaarnera peqqutigalugu angajoqqaat meeqqaminnik mikisunik suli sinilluarnissaminnik pisariaqartitsisunik meeqqerivimmut tunniussisariaqartarput, angajoqqaat meeqqallu suli piareersimaffiginngisaanik. Pissutsit taamaakkaluartut angajoqqaat ilaat meeqqerivimmut tunniussiartorsinnaasut iluatsitilluarsimasutut taaneqarsinnaasarput, angajoqqaat allat ilaasa kommuunerisaminniit allaat ilaatigut kaammattorneqartarput meeqqerivinni inissaaleqisoqarnera pissutigalugu meeqqatik akuerisaanngitsunut ulluunerani paaqqinnittartunut isumalluuteqaqqullugit. Allatut oqaatigalugu angajoqqaat meeqqamik paarineqarnissaanik kissaateqartut sullinneqarnissaanik neqeroorutit naleqqutinngitsut oqaatigineqartariaqarpoq.
Meeqqat taama nukangatigitillugit taama siusitsigisukku paaqqinnittarfinnut tunniuttariaqalersarneri, annerusumik minnerusumilluunniit, angajoqqaanut amerlanermut uisakajaarutaasinnaasarpoq. Angajoqqaallu qasunerata aammalu meeqqap timaata illersuutaata sanngiilliornerata ataatsimut isigalugu kingunerisarpaa meeqqavut peroriartornerminni pitsaasumik atugassaqannginnerat. Meerartatta pitsaasumik peroriartornissaat inooqataanissaminnullu ilikkagaqarsinnaasaallu pitsaasunik siunnerfeqarnissaat imminnut atassuteqarnerata pingaasuteqassusaa tamanit nassuerutigineqartarpoq, pitsaassagaluarporlu angajoqqaat nukangasunik meerartallit sulinngiffeqarnissamik periarfissaat pitsanngorsaavigineqartuuppata.
Taamaammat meeqqanik mikisunik meerartallit atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat anguniarlugu erninermi sulinngiffeqartarnerup pitsanngorsaavigineqarnissaa isumassarsiatsialaavoq.
Taamaammat Demokraatit siunnersuutigivaat erninermi sulinngiffeqartarneq aammalu anaanaasup ataataasullu erninermut atatillugu sulinngiffeqartarneri malunnaatilimmik sivitsorneqassasut ¿ ajornanngippat allaat qaammatit qulingiluat tikillugu sivitsorneqarluni. Erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerup sivitsorneqarnissaata saniatigut anaanaasup ataataasullu erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerisa sivitsorneqarnissaat aammattaaq pissusissamisuussaaq. Taama suliniuteqarneq sunniuteqarluassaaq aaqqissuussinerillu taama ittut marloqiusamik ilusilerlugit inissinnerisigut angajoqqaanut mikisunik meerartalinnut ulluinnarni inuuniarnermut pitsanngorsaataassaaq, taamaalilluni angajoqqaat piffissami sivisunerusumi inoorlaajutitik najorsinnaalissavaat kommunit meeqqerivissaqartitsiniarnissamut neqereroorutissaat ilaatigut ullumikkorniit pitsaanerusumik sukkanerusumillu periarfissaqarnerulissagaluarput.
Siunnersuutip uuma inuiaqatigiinnut aningaasaqarniarnerannut kinguneqaatissai pillugit ilisimatitseqqullugit siunnersuutip tunniutinnginnerani Naalakkersuisunut apeqquteqaatinik arlalinnik nassiussivunga. Inuiaqatigiinni aningaasaqarniarnikkut siunnersuutip kingunissai pillugu naatsorsorneqarnissaat Naalakkersuisut ajoraluartumik sakkussaqarfigisimanngilaat, takukkit Naalakkersuisunut apeqquteqaatit Naalakkersuisullu akissuteqaataat uani ilanngunneqartut. Taamaammattumik siunnersuutip aningaasaqarnikkut kingunissaasa naatsorsorneqarnissaat sulissutigeqqullugu Naalakkersuisunut inassutigissavara. Tassunga ilanngullugu maluginiarneqassaaq erninermi sulinngiffeqarnerup sivitsorneqarnerani aningaasartuutit annertusineqarnerinnaanik kinguneqartussaanngimmat, aammali sipaarutissaasinnaasunik siunnersuut imaqarmat: ulluunerani paaqqinnittarfinni utaqqisut allattorsimaffiisa annikillisinneqarnissaat, ernereernerup kingorna sapaatit akunneri missiliorlugit 17-it aammalu 21-it qaangiunnerata nalaani meeqqat meeqqerivimmiittariaqassanngimmata, tassa imaappoq maannamut naleqqiullugu meeqqat piffissami sivikinnerusumi meeqqerivinniittassapput, siunnersuutillu aamma kingunerissavaa angajoqqaat meeqqanik napparsimasoornermi sulinngitsoortariaqartarnerisa ikilisinneqarneri, uani meeqqat peqqissut toqqissisimasullu napparsimannginnerusarnissaat pineqarluni.
Naggataatigut Naalakkersuisunut inassutigiumavara suliffeqarfinnik isumaqatiginninniarnermut siunnersuut ilaatissagaat tassa isumatigiissutinut sunniuteqartussaammat. Tassunga atatillugu Demokraatit pineqartumut kaammattuutigiumavaat erninermi sulinngiffeqarnermut atatillugu aningaasateqarfimmik pilersitsisoqassasoq taamaalilluni suliffeqarfiit minnerusut arnanillu sulisoqarnerusartut - arnat sulisorisatik tatigisatillu erninermi sulinngiffeqarnissaannut aamma akissaqarsinnaalersillugit.
Siunnersuutip Inatsisartunit ilassilluarneqarluni suliarineqarnissaa qilanaarivara.