04EM/01.25.01-119 Nunatsinni sukkornermik nappaateqarnerup pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaanullu... (Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

20120913 09:26:41

04EM/01.25.01-119 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse.. (Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

9. august 2004 EM 2004/119

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og behandling af diabetes i Grønland.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

Begrundelse:

Diabetes var i 1960¿erne næsten ikke-eksisterende i Grønland, men har i dag udviklet sig til noget, der ligner en folkesygdom. En undersøgelse fra 1962 viser, at sukkersyge stort set ikke forekom i Grønland, mens befolkningsundersøgelsen fra 1999 viser, at forekomsten nu er en smule højere end i Danmark. Helt nye undersøgelser tyder imidlertid på, at diabetes her i landet er langt mere udbredt blandt befolkningen end i de fleste vestlige lande. Statens Institut for Folkesundhed har afdækket, at hver tiende indbygger i Grønland sandsynligvis har sukkersyge, og at yderligere hver tolvte sandsynligvis har forstadier til sygdommen.

Forskerne har ved en klinisk test af omkring 1000 personer i Nuuk, Qasigiannguit og fire bygder nær Uummannaq vist, at hver femte grønlænder har diabetes eller er i gang med at udvikle sygdommen. 10% havde type 2-diabetes, den såkaldte gammelmandssukkersyge, og 12% havde udviklet nedsat glukosetolerance, der kan være et forstadium til diabetes. Det er tal, som ligger 35% over det danske niveau for diabetes, og som også bringer Grønland op i den høje ende internationalt. Det vides ikke, om forekomsten har været jævnt stigende siden 1960erne, eller om det først og fremmest er inden for de seneste 10 år, at sukkersyge er blevet en folkesygdom. Der er set en tilsvarende stigning i forekomsten af sukkersyge blandt inuit i Alaska og Canada.

Det er imidlertid klart, at væksten i diabetes i Grønland efterhånden kan betegnes som epidemisk!

De mest betydende risikofaktorer for diabetes er ¿ udover en arvelig belastning ¿ fedme, lav fysisk aktivitet og for højt blodtryk. De nævnte undersøgelser tyder på, at overvægt er i stærk stigning, især blandt de grønlandske kvinder, der mellem 1993 og 1999 i gennemsnit tog ½ kilo på om året. Den grønlandske overrepræsentation af diabetes fordeler sig således skævt med 60% flere kvinder og kun 15% flere mænd. Sukkersyge, nedsat fysisk aktivitet og overvægt øger videre risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen. Sygdomsvæksten understøttes formentlig yderligere gennem et uheldigt samspil mellem livsstil og genetik. Den hårde fangertilværelse har gennem årtusinder fremmet udviklingen af gener, som har gjort det muligt at holde et højt blodsukker og akkumulere fedt til hårde tider. Efterhånden som den vestlige livsform med cola, chips, slik, fastfood og mange stillesiddende aktiviteter har sneget sig ind, er denne evne ændret fra at være en fordel til at blive en belastning, som gør os sårbare over for diabetes. Da det ikke er muligt at ændre generne, kræver en forebyggende indsats mod diabetes, at der sættes ind over for de nye livsstilsproblemer i Grønland.

Undersøgelserne har afdækket, at der er væsentlige forskelle mellem byer og bygder. Det var forventeligt, at man ville finde den højeste forekomst af diabetes i Nuuk, fordi den vestlige livsform er mere udbredt der end i det øvrige Grønland, og at den laveste udbredelse omvendt ville være i bygderne, som i højere grad har rod i det gamle fangersamfund. Det forholdt sig imidlertid omvendt. Uummannaq-bygderne havde 14,5% med diabetes, Nuuk og Qasigiannguit 8-9%. Forskerne hælder mest til, at det højere tal i bygderne skyldes indavl. Bygdebefolkningen er ikke blevet blandet så meget op med blod udefra, og det kan have skabt en defekt i insulinproduktionen og dermed en større risiko for at udvikle diabetes, hævder forskerne.

Den nyeste undersøgelse viser endelig, at 70% af de diabetes-syge ikke var klar over, at de havde diabetes. Det er mange i forhold til undersøgelser i Danmark, hvor det tilsvarende tal ligger på omkring 50%. Problemet er, at selv om man ikke har mærkbare symptomer på diabetes, kan man sagtens være i gang med at udvikle komplikationer. Det er derfor vigtigt at afsløre et diabetestilfælde på så tidligt et tidspunkt som muligt. Den høje andel af ikke-bevidste bærere af sygdommen viser ligeledes, at det ikke er realistisk at behandle sig ud af diabetesproblemet.

Den overordnede konklusion må være, at problemet kun løses med forebyggelse, forebyggelse og atter forebyggelse! Kun på denne vis kan vi i løbet af de kommende år gøre os håb om at få bremset sygdommen.

Vi er som ansvarligt Landsting nødt til at forholde os på alvorlig vis til dette væsentlige sundhedsproblem og handle målrettet. Såfremt vi blot lader stå til, er det uomgængeligt, at problemet fortsat vil vokse. Det vil på blot mellemlangt sigt medføre en væsentlig udbredelse af alvorlige sen-diabetiske komplikationer såsom påvirkninger af synsnerverne, nedsat nyrefunktion og nedsat nervefunktion. Behandlingen af disse komplikationer vil være uhyre omkostningstunge for sundhedsvæsenet og have store negative psyko-sociale konsekvenser for de sygdomsramte.

Der er således behov for et langt sejt træk, hvor vi i første omgang standser væksten i udbredelsen af sygdommen og dernæst får nedbragt den sygdomsramte andel af befolkningen til et ¿naturligt¿ niveau. Det vil være en proces, der kommer til at strække sig over flere år og påvirke os alle.

På denne baggrund foreslår jeg, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde en langsigtet handlingsplan for forebyggelse og behandling af diabetes i Grønland til fremlæggelse for Landstinget på forårssamlingen 2005. Planen skal have som mål på længere sigt atter at nedbringe forekomsten af diabetes til et naturligt leje i Grønland og anvise forskellige løsningsmodeller m.h.p. dette. Herunder bør særligt forebyggelsesområdet inddrages. Ligeledes bør ikke-sundhedsfaglige tiltag såsom muligheden for anvendelse af sundhedsfremmende afgifter, oplysning inden for skole- og undervisningsområdet o.s.v. inddrages m.h.p. udarbejdelse af en samlet tværsektoriel konkret plan.

Ansvaret for udarbejdelsen af planen vil naturligt høre under Landsstyreområdet for Sundhed.

Landsstyremedlemmet for Sundhed opfordres til i forbindelse med behandlingen af dette forslag at redegøre for, i hvilket omfang finanslovsforslaget for 2005 specifikt understøtter tiltag mod diabetes i Grønland.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til, at forslaget nyder velvillig behandling i Landstinget.

Inatsisartuts samlinger

Efterårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Beslutningsforslag fremsat af Landstingets medlemmer 04 EM

04EM/01.25.01-119 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse.. (Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

Betænkning

1. behandling

2. behandling

04EM/01.25.01-119 Nunatsinni sukkornermik nappaateqarnerup pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaanullu... (Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

9. august 2004 UKA 2004/119

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Nunatsinni sukkornermik nappaateqarnerup pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaanullu iliuusissatut pilersaarummik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aallajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

1960-ikkunni nunatsinni sukkorneq atugaavallaanngilaq, ullumikkulli inuiaat nappaataattut taaneqarsinnaasutut annertusisimalluni. 1962-imi misissuinerup takutippaa, sukkorneq nunatsinni atugaarpiarsimanngitsoq, 1999-imili inunnik misissuinerup takutippaa sukkorneq Danmarkimit annertunerulaartoq. Misissuinerit nutaarluinnaat ilimanarsisippaat nunanit killernit amerlanerusunit nunatsinni innuttaasut akornanni sukkorneq atugaanerujussuusoq. Nunatsinni innuttaasut quliugaangata ataaseq sukkornermik nappaateqartoq Statens Institut for Folkesundhedip paasisimavaa, taakkulu saniatigut aqqaneq marluugaangata ataaseq nappaammut ilisarnaataasumik peqarunartoq.

Ilisimatuut Nuummi, Qasigiannguani aamma Uummannap nunaqarfiinit sisamanit inuit 1000-it missaanniittut misissugassanik tigusiffiginerisigut takussuserneqarpoq, kalaallit tallimaagaangata ataaseq sukkortuusoq imaluunniit nappaateqaleriartortuusoq. 10 %-tii 2-deabetesimik peqarput, utoqqaat sukkornermik nappaataattut taaneqartartoq, 12 %-tii tungusunnitsunut akiuussutissaat apparsimasarpoq, sukkulernissamut ilisarnaataasinnaasoq. Kisitsit qallunaanut sukkortunut sanilliullugu 35 %-imik qaffasinneruvoq, taamaalilluni nunarput nunarsuarmi qaffasissorujussuarmut inissinneqarluni. Nappaatip 1960-ikkunnili arriitsumik qaffakkiartorsimanersoq imaluunniit pingaartumik ukiut qulit kingulliit iluanni aatsaat inuiattut nappaatitut atugaalersimanersoq ilisimaneqanngilaq. Alaskami Canadamilu inuit akornanni sukkornermik nappaatip atugaanerata annertusiartortarnera takuneqartareernikuuvoq.

Nunatsinni sukkornerup annertusiartornera nappaalanertut taaneqarsinnaasoq qularnanngilaq!

Sukkornermik nappaateqalersinnaanermut pissutaasoq pingaarneq tassaavoq ¿ kingornuttagaanerata saniatigut ¿ pualaneq, timip aalatipallaannginnera aallu naqitsinerata qaffasippallaarnera. Misissuinerit taaneqartut paasinarsisippaat pualavallaat amerliartupiloortut, pingaartumik kalaallini arnani, 1993-ip aamma 1999-illu akornanni ukiumut agguaqatigiissillugu ½ kilumik oqimaallisarmata. Kalaallini sukkornerujussuaq ima nikingasumik agguataarsimavoq ima, arnat 60 %-imik amerlanerullutik angutillu 15 %-iinnarmik amerlatigalutik. Sukkornerup, timip aalatippallaannginnerata pualavallaarnerullu uummammi qaratsamilu taqaaqqat milittoorsinnaaneri annertusitittarpaat. Nappaatip annertusiartorneranut inooriaatsip kingornuttakkallu akornanni pitsaanngitsumik sunniivigeqatigiinnerannik tunngaveqarunarpoq. Kingornuttakkat ineriartornerat ukiuni tuusintilinnik piniartutut assoroornartumik inuuniuteqarnerup sukkumik aammi annertuumik tigusisinnaanermik orsumillu piffinni assoroornartuni atuilersitsisinnaalersimalluni. Nunat killiit inooriaasiat colanik, chipsinik, mamakujuttunik, nerisassallu tigoriaannaat allarpassuillu uninngaannarnerup kingunerisai eqqukkiartuaarneqarnerisa, piginnaasaq taanna allanngortissimavaat, iluaqutaaneraniit iluaqutaajunnaarsillugu, taamaasilluni sukkulernissamut qanillisaataasumik. Sananeqaatsit allanngortinneqarnissaat periarfissaqanngimmat, sukkorneq pinaveersaartinniarlugu suliniuteqarnissaq, nunatsinni inooriaatsimik nutaamik eqqussisoqarneratigut sulissutigineqartariaqarpoq.

Misissuinerit takutippaat illoqarfinni nunaqarfinnilu assigiinngissuseqangaatsiartoq. Nunat killiit inooriaasiannik atuiffiunerunera pissutigalugu, nunap sinneranut sanilliullugu Nuummi sukkornermik nappaatillit amerlanerunissaat ilimagineqarsimagaluarpoq, illuatungaatigulli nappaatip siaruarsimanera nunaqarfinni qangatut piniartoqqarfiusuni annikinnerussangatinneqarsimalluni. Pissutsilli mumingalluinnarsimapput. Uummannap nunaqarfiini sukkornermik nappaatillit 14,5 %-iupput, Nuummi Qasigiannguanilu 8-9 %-iullutik. Nunaqarfinni kisitsisit qaffasinnerat ilaqutariippallaarnermik ilisimatuut peqquteqarnerusorivaat. Nunaqarfinni innuttaasut avataaneersunit akuneqarpallaanngillat, timip tungusunnitsunik tigusisinnaanerata pilersitsisinnaaneranik ajoquteqalersitsisimagunarluni, taamalu sukkornermik nappaateqalersinnaanerat annertunerusutut ilisimatuunit ilimagineqarpoq.

Misissuinerit kingulliit takutippaat sukkornermik nappaatillit 70 %-tiisa sukkornermik nappaateqarnertik ilisimaneq ajoraat. Danmarkimi misissuinermut sanilliullugu amerlapput, kisitsit pissuseqataat taanna 50 %-iummat. Ajornartorsiut unaavoq, sukkornermi malunnaatilimmik ersiutaasumik soqanngikkaluarluni nappaateqaleriartortoqarsinnaammat. Taamaattumik pingaaruteqarpoq sapinngisamik siusinaartumik sukkorlersinnaaneq paasissallugu. Nappaammik pigisaqarnermik ilisimaarinninngitsut amerlanerujussuisa takutippaattaaq sukkorsnermik ajornartorsiuteqarnermik katsorsaaneq aqqutigalugu qaangiiniarnissaq piviusorsiortuunngitsoq.

Inerniliineq pingaarneq tassaasariaqarpoq, ajornartorsiut pinaveersaartitsinerup aalluttuarneratigut qaangerneqarsinnaasoq! Taamaaliornikkut taamaallaat ukuni aggersuni nappaatip annertusiartornera unikaallatsineqarsinnaanera neriuutigiinnarsinnaavarput.

Inatsisartuni akisussaasutut peqqinnermi ajornartorsiutip taassuma siunertaqartumillu iliuuseqarnitsigut ilungersorluta malunnaatilimmik qanoq iliuuseqarfigisariaqalerparput. Qanoq iliuuseqarfiginngikkutsigu ajornartorsiut saneqqunneqarsinnaanngitsumik annertusiartuinnassaaq. Ungasinnerungaatsiartoq isigalugu sivisuumik sukkortuusimanerup atugaanerujussuata kingunerluutit annertuut soorlu, isiginiarnermi sianiutit sunnerneqarnerat, tartut sulinerisa annikillinerat sianiutillu sulinerisa annikillinerat nassatariinnartussaavaa. Nappaatit taakku katsorsarneqarnerat peqqinnissaqarfimmut akisoorujussuanngorsinnaavoq, nappaammillu eqqorneqarsimasunut annertuumik tarnikkut - inuusiarnikkut pitsaanngitsumik kinguneqarsinnaavoq.

Taamaattumik ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu iliuuseqarnissaq pisariaqartipparput, aallaqqaammut nappaatip siaruariartornerata unitsinneratigut, tassungalu tulliullugu inuiaqatigiinni nappaammik eqqorneqarsimasut ¿pissusissamisoortoq¿-mut appartissallugu. Ukiuni arlalinni tamatsinnullu sunniuteqartussamik tamanna suliniutigineqartariaqassaaq.

Tamanna tunuliaqutaralugu nunatsinni sukkortunut ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pinaveersaartitsinermik katsorsarneqartarnissaannillu iliuusissatut pilersaarummik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aallajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpunga, taannalu Inatsisartut 2005-imi upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiuteqqugaluarpara. Pilersaarutip siunertarissavaa ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nunatsinni sukkortuunerup pissusissamisoortumik atugaalernissaa assigiinngitsunillu tamassumunnga aaqqiissutaasinnaasunik innersuussissalluni. Matumunnga ilanngullugu pinaveersaartitsinermut suliallit ilaatinneqarntariaqarput. Taamatuttaaq peqqinnissamut tunngassuteqanngitsut suliat, soorlu peqqinnissamut siuarsaataasumik akitsuutit atorneqarsinnaanerannut periarfissat, atuarfinni ilinniarfeqarfinnilu paasisitsiniaanerit assigisaallu susassaqartut assigiinngitsut atorsinnaasaannik pilersaarummik ataatsimoortumik suliaqartoqartariaqaraluarpoq.

Pilersaarummik suliaqarnermi akisussaaneq Peqqinnissamut Naalakkersuisup ataani inissisimanissaa pissusissamisuussaaq.

Siunnersuutip matuma suliarineqarneranut atatillugu nunatsinni sukkortunut suliniutit sukumiisut suut 2005-imi Aningaasanut Inatsimmut ilanngunneqarsimanersut pillugit Peqqinnissamut Naalakkersuisoq nassuiaateqassaasoq kaammattorneqarpoq.

Taamatut oqaaseqarlunga piumassuseqarluartumik siunnersuutip Inatsisartuni suliarineqarnissaa qilanaaraara.

Ataatsimiinnerit

Ukiakkut ataatsimiinneq 2004

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Inatsisartunit UKA 04

04EM/01.25.01-119 Nunatsinni sukkornermik nappaateqarnerup pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaanullu... (Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

Isumaliutissiissut

Siullermeerneqarnera

Aappassaaneerneqarnera