Samling

13. august 2004 EM 2004/12

9. marts 2004 FM 2004/44

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at ændre Land stingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension med henblik på, at det offentlige fremover udbetaler en ikke differentieret alderspension og førtidspension, således at det ikke længere er afgørende, om en del af alders- og førtidspensionisterne oppebærer en biindtægt.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

Begrundelse:

Som bekendt bliver der heldigvis flere ældre, men desværre bliver der som bekendt også flere og yngre førtidspensionister.

Som det også er bekendt, ønsker en del ældre og førtidspensionister efter evne at oppebære en indtægt, udover hvad de får udbetalt fra det offentlige ved at arbejde for at supplere familiens indtægt. På denne positive måde viser disse personer og ældre mennesker, at de også kan være med til at arbejde for samfundet, hvilket også gavner deres helbred.

Men disse personer, som har viljen til at yde hjælp til gavn for samfundet, bliver "straffet", når året er omme. Selvom det nok ikke er helt passende at bruge ordet straf, bruger jeg dette ord, da disse personer selv betragter det som sådan. De lever nemlig under forhold, som gør, at de har en vis erhvervsevne, og de ønsker at være med til at yde en indsats i samfundet og supplere deres pension i form af biindtægt, men herved bliver de trukket i deres pension, hvilket fører til negative resultater for dem.

Disse personer, som har været ude for sådanne tilfælde, og som ellers har viljen til at arbejde, mister deres lyst grundet behandlingen fra det offentlige, det til trods for at man fra politisk side opfordrer alle, der kan, til at arbejde.

Derfor bør man ikke fratage enhver person, der har arbejdsevne, herunder alderspensionister og førtidspensionister deres goder, såfremt vi skal opnå, at de yder en større indsats på arbejds-markedet, og såfremt vi skal opfordre dem til at yde en større indsats! For denne fremgangsmåde fratager dem deres arbejdsglæde og gør dem kede af det.

Jeg er bekendt med, at ovennævnte personer, uanset om de er enlige eller lever i parforhold, har mulighed for at oppebære biindkomst udover deres alderspension eller førtidspension. Jeg er også bekendt med, at der sker træk i alderspensionen eller førtidspensionen på baggrund af beregning af alderspensionen eller førtidspensionen eller på baggrund af ægtefællers fælles indkomst, ligesom der på baggrund af disse beregninger kan ske en reduktion af boligsikring.

Så kan der jo sættes spørgsmålstegn ved, hvorfra man så får dækket udgifterne. For dem, der måtte stille spørgsmålstegn herved, skal jeg præcisere; samtlige politikere bør vide, at man må regne med, at der i den nærmeste fremtid sker fald i arbejdsstyrken. Såfremt vi på nuværende tidspunkt ikke ændrer ved forholdene, må vi regne med, at vi for fremtiden kommer til at mangle endnu flere folk, der kan arbejde, og følgerne af dette vil uden tvivl også være bekosteligt for samfundet.

Derfor foreslår jeg hermed, at vi i større grad udnytter de ældre og andre, der af den ene eller anden grund ikke længere har den fulde arbejdsevne, men som dog stadigvæk kan bidrage til samfundet.

Kort sagt må det politisk dokumenteres, at det kan betale sig at arbejde, hvilket også gør sig gældende for dem, der ikke har den fulde arbejdsevne.

13. august 2004 UKA 2004/12

9. marts 2004 UPA 2004/44

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Utoqqalineq pissutigalugu pensionisiallit ilaasa siusinaartumillu pensionisiallit ilaasa saniatigut isertitaqarsinnaanerminni saniatigut isertittagaat apeqqutaatikkunnaarlugit utoqqalineq pissutigalugu pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pisortanit allan-ngorartinnagit tunniunneqartalernissaat anguniarlugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 9-p, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

Tunngavilersuut:

Naluneqanngitsutut qujanartumik utoqqartavut amerliartorput, kisiannili aamma ajoraluartumik naluneqanngilaq inuit ilaat siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiuteqalertartut amerliartorlutillu inuusussingaluttuinnartut.

Aamma naluneqanngilaq utoqqaat siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ilaat suli pi-sinnaalaarnerminni utoqqalinersiutimik saniatigut imaluunniit siusinaartumik sulisinnaajun-naarnersiutillit sulisinnaajunnaarnersiutimik saniatigut aamma ilaquttaminnut tapertaajumal-utik pisortaniit tigusartakkamik saniatigut isertitaqalaarnissaq anguniarlugu assigiinngitsunik suliaqartartut. Tamannalu inunnut taama nalaataqarsimasunut utoqqalisimasunullu aamma peqqissaataallunilu suli inuiaqatigiinni sullisseqataasinnaanermik takutitsinerusarpoq kusanartoq.

Kisiannili inuit taamatut piumassuseqarlutik inuiaqatigiinni ikiuullutik sulisartut ajoraluartumik ukiup qaangiunnerani "pillarneqartutut" (oqaaseq pillaaneq atussallugu tulluanngikkaluarnersoq), kisianni inuit taamatut nalaataqartartut namminneq oqartarnerat tunngavigalugu taamatut oqaatingaara, tassa inuit taamatut atungassaqalersimasut sulili inuiaqatigiinnut tapertaajumallutik tamakkiisuunngikkaluartumik sulisinnaassusillit ilaat sulilaarsimanertik isertita qarnerulaarsimanertillu pissutigalugit tigusartakkaminnik ilanngaaffigineqartarput, inunnut taamatut nalaataqarsimasunut nuanneeqisumik nikallornaqisumillu kinguneqartumik.

Allaammi inuit ilaat taamatut nalaataqarsimasut sulerusussusermillu suli peqaraluartut suleru sussuseerullugit pisortaniit pineqartarput, naak aamma maannakkut naalakkersuinikkut inuit sulisinnaasut tamarmik sulisinnaanngoqqullugit kaammattorneqaraluartut.

Taamaammat inuit tamarmik sulisinnaasut aamma utoqqalinersiutillit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit inuiaqatigiinni suleqataanerulernissaat anguneqassappat aammalu suleqataanerulernissaannik kaammattorneqassappata, ajunngitsorsiassaannik piiaaffigineqartari-aqanngitsut! Taamatut iliuuseqartarneq inunnut pineqartunut nikallorsaataallunilu sulerusun-nerungaluarnermik piiaaffiginninnerummat.

Ilisimavara inuit qulaani pineqartut utoqqalinersiutit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersi utit saniatigut isertitaqarsinnaanerat kisimiittumut aappariinnullu periarfissaqartoq. Aamma ilisimavara utoqqalinersiutit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutit aapparisap imaluunniit ataatsimut isertitat katinnerini annertussusaat tunngavigalugit utoqqalinersiutit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutit ilanngarterneqartarmata, kiisalu aamma taakku tunngavigalugit illumut/ineqarnermut tapiissutit ilanngarterneqartarmata.

Oqartoqarsinnaangaluarpoq aningaasartuutissammi suminngaanniit matussuserneqassappat? Taamatut apeqqusiisinnaasunut erseqqissaatigissuara; naalakkersuinermik suliaqartunit tamanit ilisimaneqartariaqarmat; inuiaqatigiinni sulisinnaasut ukiuni tulliuttuni ikiliartornissaat naatsorsuutigineqarmat. Pissutsit maannangaaq allanngortinniarneqanngippata naatsorsuutigisinnaavarput; siunissami sulisussanik suli amerlanerusunik amingaateqalerneq, tamatumalu kingunerisinnaasai aamma inuiaqatigiinnut qularnanngitsumik akikitsuinnaassanngitsut.

Taamaattumik utoqqartatta allallu allanik peqquteqarlutik tamakkiisumik sulisinnaajunnaarsimasut, kisiannili suli inuiaqatigiinnut tunniussaqarsinnaasut iluaqutiginerullugit atorluarneqarnerulernissaat matumuuna siunnersuutingaara.

Tassa naatsumik oqaatigalugu sulinerup imminut akilersinnaanera naalakkersuinikkut uppernarsisinneqartariaqarpoq aamma tamakkiisuunngikkaluartumilluunniit sulisinnaasut eqqarsaatigalugit.