NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Inatsisartut Allattoqarfiat

GRØNLANDS HJEMMESTYRE Grønlands Landsting Landstingets Bureau

Ilanngussaq 4 / Bilag 4

 

Skatte- og Afgiftsudvalget                         -/ HER	Ulloq/Dato:	2. november 2004
	J.nr.:	01.38.01.29-00007

 

Vedr. EM 2004/122. Høring af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg. 

 

Skatte- og Afgiftsudvalget har på ny anmodet Familie- og Sundhedsudvalget om at afgive høringssvar vedrørende - EM04/122 forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov om indkomstskat, således at der fra 1. januar 2005 indføres mulighed for at foretage et skattemæssigt fradrag for egne udgifter afholdt i forbindelse med sygdomsbehandling, når man selv finansierer behandlingen.

 

Skatte- og Afgiftsudvalget har anmodet Familie- og Sundhedsudvalget om en grundig stillingtagen til betænkningsudkastet.

 

Oplysninger indhentet ved samråd

 

I forbindelse med sin behandling af beslutningsforslaget har Familie- og Sundhedsudvalget indkaldt Landsstyremedlemmet for Familie- og Sundhed i samråd. Dette er sket med henblik på at få belyst en række spørgsmål indenfor det sundhedsfaglige område i relation til forslaget. Spørgsmål og talepapir er vedlagt.

 

På baggrund af samrådet kan udvalget udlede, at forslaget har åbnet en række principielle spørgsmål og problemstillinger omkring ventelister og afgrænsning af behandlingstilbud. Udvalget kan endvidere konstatere, at forslaget efter Landsstyrets opfattelse kræver en nærmere afgrænsning af hvilke typer af sygdomme skattefradraget skal relateres til, og at der endvidere skal foretages en afgrænsning af hvilke faktuelle behandlingsrelaterede udgifter, der kan ydes fradrag for.

 

Forslagets økonomiske konsekvenser foreligger på nuværende tidspunkt ikke belyst, hvilket blandt andet skal ses på baggrund af det uafklarede spørgsmål om, hvilke typer sygdomme og behandlinger der bør være fradragsberettigede.

 

Endvidere må det på nuværende tidspunkt anses som uafklaret, hvorvidt beslutningsforslagets gennemførelse vil få mærkbar effekt på ventelisterne i sundhedsvæsenet og dermed på den ventetid, der gælder for bestemte type behandlinger.

Endelig finder udvalget, at de samfundsmæssige virkninger af forslagets gennemførelse ikke foreligger belyst. Det må antages, at en ordning som den foreslåede primært vil være relevant for arbejdsgivere og mere velstillede privatpersoner, da borgere med almindelig indtægt ofte vil have svært ved at finansiere større behandlingsomkostninger, navnlig hvis de også er forbundet med udgifter til rejse og ophold. Forslagets samfundsmæssige konsekvenser vil formentlig blandt andet afhænge af, hvordan arbejdsgiverne vil administrere ordningen og om fradrag for sundhedsudgifter vil medføre bortfald af standardfradraget.

 

På trods af disse uafklarede spørgsmål er det udvalgets konklusion, at der ikke er oplyst principielle forhindringer for at indføre en ordning som den foreslåede, som giver skattemæssig fradragsret for borgere, der har set sig nødsaget til at afholde bestemte sundhedsudgifter af egen lomme.

 

Udvalgets vurdering af forslaget.

 

Udvalget finder, at de grønlandske ventelister til sundhedsbehandlinger igennem en meget lang periode har fået lov til at vokse og Udvalget mener derfor, at man på baggrund af dette må søge alternative løsninger.

 

Meget lange ventetider på behandlinger kan i praksis have lige så negative konsekvenser for den enkelte patient, dens familie og det omkringliggende samfund, som helt manglende behandlingstilbud. De stigende ventelister har således medført, at borgere og arbejdsgivere i stigende grad ser sig nødsaget til at overveje, hvorvidt behandlinger, som det ellers påhviler det offentlige sundhedsvæsen at gennemføre, skal arrangeres og finansieres privat.

 

Under disse omstændigheder finder Udvalget det naturligt, at hjemmestyret overvejer spørgsmålet om fradragsret for privat afholdte sundhedsudgifter nærmere. Overvejelserne må dog i sagens natur være begrænset til navngivne, konkrete behandlingstilbud,

·     som er omfattet af sundhedsvæsenets behandlingspligt,

·     som finder sted hos autoriserede sundhedspersoner i Grønland eller på behandlingsinstitutioner, som sundhedsvæsenet samarbejder med efter reglerne i ydelsesforordningen

·     hvor der er venteliste hos sundhedsvæsenet, samt

·     hvor der er udsigt til, at den konkrete patient skal vente på behandling i urimelig tid.

 

Udvalget kan ikke gå ind for, at der indføres fradragsret for andre behandlingsudgifter, da dette antageligvis ville skabe betydelige praktiske og administrative problemer samt skævvride hjemmestyrets udbud af  sundhedsydelser. Fradragsretten må således ikke blive en bagdør for, at det offentlige kommer til at finansiere mindre seriøse eller andre behandlingstilbud end i dag.

 

Under de nævnte forudsætninger er udvalget imidlertid stemt positivt overfor beslutningsforslaget. Det er navnlig Udvalgets håb, at forslaget kan blive til gavn for patienter med visse kirurgiske sygdomme, og at sådanne patienter som følge af fradragsretten bl.a. i højere grad kan forblive på arbejdsmarkedet og dermed være selvforsørgende.

 

Et enigt Udvalg mener på baggrund af ovennævnte, at forslaget til trods for den udestående præcisering bør støttes.

 

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det være op til Landsstyret at foretage den mere præcise udformning af fradragsretten. Udvalget finder, at der herved især bør lægges vægt på at

·            ordningen kommer flest mulige befolkningsgrupper til gode,

·            ordningen bliver entydigt rettet mod bestemte behandlingstilbud med lange ventetider,

·            samarbejdet med det offentlige sundhedsvæsen, herunder den behandlende læge og Sundhedsvæsenets Visitationsudvalg fungere så gnidningsfrit som muligt.

 

Endelig er Udvalget betænkelig med hensyn til fradragsretten. I dag betaler Landskassen alle udgifter forbundet med sygdomsbehandling. Såfremt forslaget vedtages vil det betyde, at kommunerne også vil komme til at betale for disse sygdomsbehandlinger.

 

Udvalget vil med disse ord opfordre til, at Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg og Landsstyret arbejder videre med beslutningsforslagets indhold.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

På vegne af Familie- og Sundhedsudvalget

 

 

 

 

Enos Lyberth

Formand

 

 

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Inatsisartut Allattoqarfiat

GRØNLANDS HJEMMESTYRE Grønlands Landsting Landstingets Bureau

Ilanngussaq 4 / Bilag 4

 

Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu                  Ataatsimiititaliaq -/Maani	Ulloq/Dato:	2. november 2004
	J.nr.:	01.38.01.29-00008

 

 

Pineqartoq: UKA 2004/122. Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaannik tusarniaaneq.

 

Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq una pillugu tusarniaanermut akissuteqaammik aammaarluni qinnuigaa – UKA04/122 Ulloq 1. januar 2005 aallarnerfigalugu nammineq akiliuteqarlutik peqqissutsiminnut akornutigisaminnik suliaritittut, suliaritinnerminnut atatillugu nammineerlutik aningaasartuutigisaasa akileraarutaasussanit ilanngaatigineqarsinnaalernissaat periarfissiuunneqarsinnaaqqullugu akissarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnernissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Isumaliutissiissummut missingiusiaq pillugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq sukumiisumik isummeqqullugu Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap qinnuigaa.

 

Paasissutissat isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermi pissarsiarineqartut

Aalajangiiffigisassatut siunnersuummik suliarinninnerminut atatillugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiitititaliap Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersarpaa. Peqqinnissaqarfimmut atatillugu apeqqutit arlaqartut siunnersuummut attuumassuteqartut ersarissaaffigineqarsinnaaqqullugit tamanna pivoq. Apeqqutit oqaatigisassallu allassimaffiat ilanngunneqarput.

 

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinneq tunngavigalugu ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq utaqqisut allattorsimaffii aammalu katsorsaanissamik neqeroorutit sorliit ilaatinneqassanersut pillugit tunngaviusumik apeqqutit ajornartorsiuteqarfiillu arlaqartut siunnersuutip kingunerisaanik saqqummersut.

 

Kiisalu ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut paasinninnerat naapertorlugu siunnersuutip kingunerisaanik nappaatit sorliit akileraarutitigut ilanngaatigineqartussaatitaassanersut ersarinnerusumik killiliivigineqartariaqarpoq, soorluttaaq katsorsartinnermut attuumassuteqartumik aningaasartuutit sorlerpiaat ilanngaatigineqartassanersut killiliivigineqartariaqartoq.

 

Siunnersuutip aningaasatigut kinguneqaatissai maanna paasinarsisinneqarsimanngillat, tamannalu ilaatigut nappaatit katsorsaanerillu sorliit ilanngaaserneqartussaatitaassanersut pillugit apeqqutit paasinarsisinneqarsimannginnerannik tunngaveqartutut isigineqassaaq.

 

Kiisalu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip piviusunngortinneqarneratigut peqqinnissaqarfimmi utaqqisutut allatsissimasut malunnaatilimmik ikilisinneqarsinnaanersut, taamaalillunilu suliaritinnernut aalajangersimasunut utaqqinerup sivisussusia annikillisinneqarsinnaanersoq maanna suli paasinarsisinneqanngilaq.

 

Aammattaaq siunnersuutip piviusunngortinneqarnerata inuiaqatigiinnut sunniutissai paasinarsisinneqarsimanngitsut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Aaqqissuussineq siunnersuutigineqartoq sulisitsisunut inuutaasunullu pigissaarnerusunut soqutinaateqarnerussasoq ilimagineqartariaqarpoq, innuttaasummi nalinginnaasumik isertaqartartut suliaritinnernut aningaasartuutinik annertunerusunik aningaasalersuinissartik ajornakusoortittassammassuk, minnerunngitsumik angalanermut ineqarnermullu aningaasartuutit ilaatinneqartillugit. Siunnersuutip inuiaqatigiinnut kinguneqaateqarnissaani ilaatigut apeqqutaassaaq aaqqissuussineq sulisitsisunit qanoq aqutsiviginiarneqarnersoq aammalu peqqissutsimut aningaasartuutit ilanngaatigineqarnerisigut aalajangersimasumik ilanngaat atorunnaassanersoq.

 

Naak apeqqutit tamakku paasinarsisinneqarsimanngikkaluartut ataatsimiititaliaq inerniliivoq siunnersuutigineqartutut aaqqissuussinermik, innuttaasut ilaasa peqqissutsimut aningaasartuutinik aalajangersimasunik namminneq akiliisariaqarsimasut aningaasartuutiminnik akileraarutitigut ilanngaasiisinnaanerannik kinguneqartumik atulersitsinissaq tunngaviusumik akornutissartaqanngitsoq.

 

Ataatsimiititaliap siunnersuummik naliliinera

 

Nunatsinni peqqinnissaqarfimmi suliaritinnissamut utaqqisut piffissami sivisoorujussuarmi amerliartuinnartinneqarsimasut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, taamaattumillu periarfissanik aaqqiissutaasinnaasunik allanik ujartuisoqartariaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

 

Katsorsartinnissamut sivisoorujussuarmik utaqqisariaqarneq katsorsartinnissamik neqerooruteqanngilluinnarnertulli napparsimasunut ataasiakkaanut, ilaqutaasunut inuiaqataasunullu kinguneqarnerlussinnaatigaaq. Taamaalillunilu utaqqisut amerliartuinnarnerisa kingunerisaanik innuttaasut sulisitsisullu suliaritinnerit, pisortat peqqinnissaqarfiannit isumagineqartussaagaluit, namminneq aaqqissuullugillu aningaasalersornissaat annertunerujartuinnartumik isumaliutigisalersimavaat.

 

Pissutsit taamaannerisa kingunerisaanik peqqissutsimut inuit nammineerlutik aningaasartuutigisaasa ilanngaatigineqarsinnaanissaannik apeqqut Namminersornerullutik Oqartussat isumaliutigippassuk pisusissamisoortutut ataatsimiititaliamit isigineqarpoq. Pissutsilli nassatarisaannik isumaliutersuutit suliaritinnissamik neqeroorutinut aalajangersimasunut ukununnga killiligaasariaqarput:

 

·         Suliaritinnerit peqqinnissaqarfiup pinngitsoorani isumagisassai.

·         Suliaritinnerit nunatsinni peqqinnissaqarfimmi sulisussatut akuerisaasunit ingerlanneqartussat imaluunniit katsorsaavinni peqqinnissaqarfiup sullissineri pillugit peqqussut naapertorlugu peqqinnissaqarfiup suleqatigisaani.

·         Suliaritinnerit peqqinnissaqarfimmi utaqqiffiusut, kiisalu

·         Suliaritinnerit suliaritittussap sivisoorujussuarmik utaqqinissaanik kinguneqartut.

 

Taagorneqartut saniatigut suliaritinnermut aningaasartuutit allat ilanngaatigineqarsinnaatitaalernissaat ataatsimiititaliap akuerisinnaanngilaa, tamannami ulluinnarni ingerlatsinermi aaqqissuussaanikkullu ajornartorsiutinik annertuunik pilersitsinnaammat kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat peqqinnissakkut neqeroorutigisartagaasa equtinneqarnerannik kinguneqarsinnaammat. Taamaalilluni ilanngaateqarsinnaaneq pisortat ullumikkut suliaritinnissanut neqeroorutaasartunit allaanerusunik allaqqullugu aningaasalersuisalernissaannik kinguneqartinneqassanngilaq.

 

Tunngavissatulli taagorneqartut aallaavigalugit aalajangiiffigisassatut siunnersuut ataatsimiititaliamit akuersaarnartinneqarpoq. Minnerunngitsumillu ataatsimiititaliamit neriuutigineqarpoq siunnersuut aalajangersimasumik pilattartittarialinnut iluaqutaajumaartoq aammalu taama suliaritittussat ilanngaateqarsinnaatitaanerup kingunerisaanik suliffimminnik tigumminniinnarsinnaassasut, taamaalillutillu imminut pilersorlutik.

 

Naak suli ersarissaasoqanngikkaluartoq siuliani taaneqartut tunngavigalugit ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq isumaqarpoq siunnersuut taperserneqartariaqartoq.

 

Siunnersuut akuersissutigineqassappat ilanngaasiisinnaatitaanerup erseqqinnerusumik ilusilersorneqarnissaa Naalakkersuisut isumagisassarissavaat. Tamatumani makku pingaartinneqartariaqartut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq:

·          Aaqqissuussineq inuiaqatigiinni amerlanerpaanut iluaqutaasinnaassasoq,

·          Aaqqissuussineq suliaritinnissamik neqeroorutinut sivisuumik utaqqinermik kinguneqartartunut aalajangersimasunut sammitinneqassasoq,

·    Pisortat peqqinnissaqarfiat suleqatigineqassasoq, tassungalu ilanngullugu nakorsaq suliarinnittuusoq Peqqinnissaqarfiullu Misissortinnissamut Katsorsartinnissamullu Innersuussisarnermut Ataatsimiititaliaata sapinngisamik pitsaanerpaamik suleqatigiinnissaat.

 

 

Ataatsimiititaliap eqqarsarnartoqartippaa, ilanngaat akuerineqarpat, kommunit akileraarutitigut akileeqataasalernissaat, taamaasilluni ullumikkut tamakkiisumik Landskasimiit peqqinnissaqarfiup akiliuteqartarnera innarlerneqarpoq.

 

 

Taama oqaaseqarluni ataatsimiititaliap Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Naalakkersuisullu siunnersuutip imarisaanik sulissutiginninnerminnik ingerlatseqqinissaannik kaammattorpai.

 

   

 

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

 

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq sinnerlugu

 

 

 

 

 

Enos Lyberth

Siulittaasoq