Samling

20120913 09:26:41

Bilag 4b

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq

Landsstyremedlem for Familie og Sundhed

24.10.2004

Postboks 1160

3900 Nuuk

Oq/tel +299 34 50 00

Fax +299 32 55 05

peqqip@gh.gl

www.nanoq.gl/peqqip

Talepapir i forbindelse med samråd med Familie- og Sundhedsudvalget den 25. oktober 2004 (iht. Indkaldelse d. 22.10.04/15:30)

Landstingets Familie og Sundhedsudvalg ønsker Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, Asii C Narup i samråd, eller den hun ønsker at udpege til at møde for sig.

Udvalget ønsker at drøfte lovforslaget vedrørende skattefradrag ved sygdomsbehandling punkt 122.

Udvalget har drøftet lovforslagets indhold og ønsker, at få belyst en række spørgsmål indenfor det sundhedsfaglige område i relation til forslaget.

Følgende spørgsmål ønskes besvaret under samrådsmødet:

Hvilke sygdomsområder/behandlinger er der flest ventelisteregistreringer på.

Spørgsmålet kan kun besvares med forbehold. Forbeholdene skyldes, at det elektroniske ventelistesystem er under udvikling og ikke forventes færdigt før udgangen af 2004. Der kan dog gives nogle overordnede oplysninger om venteliste situationen.

Det vides, at der er flest patienter der venter på ortopædkirurgiske behandlinger, dvs. behandling for lidelser i bevægeapparatet (knæ, hofter, skuldre osv.). Der er i dag registreret lidt over 1000 patienter, som en specialist har vurderet har behov for enten forundersøgelse og/eller behandling. Tallet er dog ikke en sand opgørelse af ventelisten. Der venter formentlig mellem 1200-1500 patienter på dette område, men ventelistesystemet er som sagt ikke færdigt endnu, så der kan ikke gives mere præcise oplysninger på dette område.

Fra en manuel gennemgang af papirhenvisningerne primo 2004 vides det, at der af disse ca. 12-1500 patienter var 235 der ventede på en hofte- eller knæudskiftning.

Fra samme manuelle gennemgang vides det, at ventelisterne på det gynækologiske område og på det organkirurgiske område var hhv. ca. 300 og 400 patienter. Disse tal er ikke alarmerende, idet der altid vil være ¿ og skal være ¿ en mindre venteliste. Det væsentlige er, at den ikke er for lang og ikke mindst at den ikke er stigende.

På øjenområdet var ventelisten ca. 450 patienter og på øre-, næse-, halsområdet var ventelisten ca. 675 patienter. På begge områder er der sket en svag stigning.

Men som sagt findes den længste venteliste på det ortopædkirurgiske område, hvor det har været svært at få besat alle speciallægestillingerne. Der forventes dog en forbedring af dette forhold næste år, idet yderligere én af de vakante ortopædkirurgiske stillinger er blevet besat.

Med hensyn til livsvigtige sygdomsområder som kræver snarlig behandling, bliver disse områder prioriteret højere end andre mindre livsvigtige områder?

Alle henvisninger bliver gennemgået af en specialist der tager konkret stilling til hvert enkelt tilfælde. Livstruende tilstande bliver altid prioriteret højest. Specialisten tager i øvrigt altid stilling til hvilken patient, der bedst kan tåle ventetiden.

Har Sundhedsdirektoratet oplysninger om prioriteringslister og i givet fald, hvilke områder bliver højest prioriteret.

Det eneste område, hvor der er foretaget en konkret prioritering af økonomiske årsager er stoppet for elektiv behandling i udlandet.

Prioriteringen foretages af specialisten, der som nævnt tager stilling til hvor alvorlig den enkelte tilstand er og ud fra dette indkalder patienterne til behandling.

Hvilke 3 sygdomsområder bliver højest prioriteret?

Akutte tilstande på alle områder.

Livstruende tilstande på alle områder.

Tilstande der, hvis de ikke behandles hurtigt vil udvikle sig til en enten akut eller livstruende tilstand.

Jævnfør i øvrigt de oplysninger der blev givet på det Sundhedspolitiske seminar september 04.

Eller er der ingen prioriteringer?

Specialisten foretager som nævnt en konkret vurdering af hver enkelt patient og indkalder patienterne efter bl.a. alvorlighedsgrad. Akutte og livstruende tilstande behandles først.

Hvordan ser mulighederne ud, hvis man skal prioriterer børn i ventelisterne.

Spørgsmålet er vanskeligt at besvare i forhold til et forslag om at give skattemæssigt fradrag for behandlinger på privathospitaler. Spørgsmålet er i det hele taget vanskeligt at besvare. Prioritering efter alder er generelt problematisk, men alderen skal indgå i vurderingen af patientens evne til at få gavn af behandlingen. De fleste børn vil dog være i en fysisk tilstand hvor alderen ikke er et problem i forhold til at få gavn af behandlingen og de vil samtidigt få gavn af behandlingen i mange år.

Mange sygdomme på ventelisten indtræder først senere i livet, så problemstillingen omkring børn kan begrænses til enkelte områder. Det ville muligvis være fornuftigt at gennemføre hørefremmende operationer på børn, der skal i skole, før den ældre der er gået på pension. Men på grund af Grønlands geografi kan denne form for prioritering ikke gennemføres i praksis uden det vil betyde meget store merudgifter. Specialisterne tømmer så vidt muligt hele ventelisten i et distrikt, når de er i distriktet ¿ uanset patientens alder. Dette giver den mest rationelle drift ¿ alternativt skulle specialisterne rejse videre så snart børnene var opereret og lade de ældre vente. Specialisterne ville bruge alt for meget tid på at rejse frem for at operere.

På øreområdet ville det dog være muligt, at prioritere hørefremmende operationer for børnene frem for andre øre, næse halsbehandlinger og kontroller, men det kunne medføre, at kræftpatienter ikke blev kontrolleret eller diagnosticeret, så en ensidig prioritering af børnene på dette område kunne få livstruende konsekvenser for andre.

Jeg tror specialisterne bedst kan vurdere, hvordan man bedst gennemfører prioriteringen mellem patientgrupperne.

Hvis man forestiller sig en ny ordning som forslaget indeholder, vil det være muligt snart at kunne se om der sker bevægelser i de enkelte ventelister.

Det afhænger af hvor mange der vil benytte sig af ordningen og søge behandling i udlandet.

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 11 vil det ikke være muligt at få den nødvendige lovgivning på plads før til efterårssamlingen 2005. På dette tidspunkt forventes det, at ventelistesystemet er færdigudviklet, så der skulle ikke være noget teknisk problem med at følge udviklingen. Dette forudsætter dog, at man sikrer sig at patienten bliver slettet af ventelisten, når patienten søger behandling på et privathospital. Man kunne forestille sig, at patienten skal dokumentere, at hun eller han har fået slettet sin henvisning inden man giver skattemæssigt fradrag.

Kan det betale sig at indføre forslagets indhold? Hvad mener Sundhedsdirektoratet?

Umiddelbart er det ikke forventningen at mange borgere vil benytte sig af den mulighed forslaget åbner op for. Det står naturligvis den enkelte borger frit såfremt denne ønsker at betale for en behandling på et privathospital. Sådan er det i dag. Uden at kende det præcise tal, så er det indtrykket at det er meget få borgere der er på venteliste til en behandling i det offentlige sygehusvæsen der benytter sig af denne mulighed. Såfremt der kan opnås et skattefradrag for borgere der selv betaler for behandling på privathospital, så medfører dette en besparelse på f.eks. 40% for patienten. Hvis der tages udgangspunkt i indsættelse af et kunstigt knæ eller hofte, så vil prisen på et privathospital være på ca. 100.000 kr., hvortil kommer rejseudgifter m.v. Det vil i dette tilfælde ¿ og for mange andre typer behandling - kun være den økonomisk bedst stillede del af befolkningen der vil kunne benytte sig af denne mulighed, og for denne person er det sandsynligvis af mindre betydning om prisen er 100.000 kr. eller 60.000 kr.

I relation til ovenstående, så er det forventningen, at indførsel af et skattefradrag for udgifter til behandling på privathospital eller lignende, kun vil have en meget begrænset indflydelse på ventelisternes størrelse.

Har man nogen tal på/ eller fornemmelse af, om hvor mange vil gøre brug af sådan en ordning. Kan dette opgøres i %?

Se venligst besvarelsen af forrige spørgsmål.

Kan Sundhedsdirektoratet sige noget om konsekvenserne eller fordele ved sådan en ordning som forslaget indeholder. Hvad kan det betyde for samfundet?

Det er klart, at muligheden for at borgere på venteliste har mulighed for at opnå et skattefradrag hvis disse selv betaler for behandlingen, kan være en ¿sikkerhedsventil¿ for sundhedsvæsenet.

Set i relation til skattevæsenet, så vil forslaget naturligvis medføre færre skatteindtægter, i det omfang tilbuddet bliver udnyttet. Disse ville så skulle finansieres på anden måde.

Hvis man igen tager udgangspunkt i f.eks. indsættelse af en kunstig hofte til 100.000 kr. på privathospital, så vil dette, under forudsætning af at den af Landsstyret fremlagte skattereform vedtages, medføre et tabt skatteprovenu på 42.000 kr. for en borger bosiddende i Nuuk. Såfremt operationen var blevet gennemført i den grønlandske sundhedsvæsens regi, ville udgiften have været på ca. 75.000 kr.

Overordnet set så vil indførsel af et skattefradrag for egenbetaling i forbindelse med behandling, naturligvis medføre en væsentlig forbedret livskvalitet for de borgere der udnytter tilbuddet.

Der må imidlertid forventes en større debat om det rimelige i at økonomisk velstillede personer, kan opnå et skattefradrag ved at hoppe over ventelisten og selv betale for behandlingen. Dermed er den person der står på venteliste, men ikke har råd til selv at betale, via skatten indirekte med til at betale for den velstilledes behandling.

Udvalget har drøftet om en prøvetid på et par år kunne være en ide. Dette primært for at se om det kan afhjælpe på ventelisteproblematikken. Hvad mener Sundhedsdirektoratet om denne ide?

Med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 8, så er det ikke forventningen at indførsel af et skattefradrag vil kunne ses på ventelisten. En undersøgelse af hvorvidt tiltaget vil have en effekt på størrelsen af ventelisterne, vil kræve en speciel registrering fra sundhedsvæsenets side af de personer opført på venteliste, der er blevet behandlet for egen regning. Der skal således foreligge en meddelelse fra patienten om at denne ønsker at blive slettet af listen, da behandlingen er blevet gennemført for egen regning.

Uanset om det bliver en permanent eller en midlertidig ordning, så skal der først laves en del lovforberedende arbejde, hvor sundhedsvæsenet også vil blive dybt involveret. Dette tager tid, og vil gøre at der skal afsættes betydelige personalemæssige ressourcer til dette formål.

Det er sundhedsvæsenets holdning, at i stedet for hurtigt at indføre et skattefradrag, hvor konsekvenserne ikke er ordentligt gennemtænkt, så bør der først være en bred debat i befolkningen om dette.

Under alle omstændigheder så vil der med det arbejde der først skal udføres, herunder udarbejdelse af lovforslaget og dettes bemærkninger, høring o.s.v., ikke kunne fremlægges et lovforslag før efterårssamlingen 2005.

Har Sundhedsdirektoratet yderligere synspunkter som man finder relevant i forbindelse med udvalgets behandling af forslaget

Der skal foretages en afgrænsning af hvilke behandlinger der kan gives skattefradrag for, og hvilke der ikke er fradragsberettigede. Hvis f.eks. en kræftpatient får besked om at behandlingen stoppes, fordi kræften har bredt sig, og der ikke er mere sundhedsvæsenet kan gøre, skal der så gives skattefradrag for et eksperimentiel kræftbehandling til 200.000 kr. på en klinik i Sydtyskland ?.

Ligeledes skal det besluttes om f.eks. rejse- og opholdsudgifter, og udgifter til eventuelle ledsagere også skulle kunne fradrages i den skattepligtige indkomst. Det sidste tilfælde kunne f.eks. komme på tale for en patient der har behov for en ny hofte, og har brug for støtte i forbindelse med rejsen.

Hvordan skal skattevæsenet ved modtagelsen af en selvangivelse kunne afgøre om det ansøgte skattefradrag er berettiget. Der vil i givet fald være behov for at patienten først får en dokumentation fra sundhedsvæsenet om at den pågældende person står på venteliste til en specifik behandling. Herefter bør personen få en forhåndsgodkendelse fra skattevæsenet på baggrund af dokumentationen fra sundhedsvæsenet. Endelig skal det efterfølgende undersøges om den regning for behandling som der ønskes skattefradrag fra, også svarer til det personen stod på venteliste for i den offentlige venteliste. Dette vil i givet fald sandsynligvis kræve en lægefaglig vurdering.

Såfremt forslaget vedtages i Landstinget, vil det være nødvendigt at inddrage sundhedsvæsenet, for at koordinere en eventuel efterbehandlingen af de patienter der selv har betalt for behandlingen. I det omfang dette medfører merudgifter må disse finansieres ved besparelser på andre områder. I yderste konsekvens, ved at fjerne midler fra behandlingen af den patientgruppe, hvor selvbetaleren selv stod på venteliste.

Umiddelbart ville det fremsatte forslag være et oplagt emne for et ¿Etisk Råd¿. Der er mange etiske og fordelingspolitiske aspekter som bør belyses i relation til dette forslag.

Der er afsat 865 mill. frem til 2007 indenfor sundhedsområdet. Tror Landsstyret, at dette beløb kan forhøjes?

I forbindelse med Landstingets vedtagelse af Finansloven for 2004, blev det besluttet af sundhedsvæsenets ramme skulle ligge fast, foreløbig frem til 2007. Der er ikke planer om at fravige denne beslutning.