Samling

8. oktober 2004                                                                                                                 EM 2004/136

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at give dialysepatienter mulighed for at blive behandlet i Grønland.

(Atassut´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Familie og Sundhed)

 

1. behandling

 

Den samlede landstingsgruppe for Atassut har stillet forslag om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at give dialysepatienter mulighed for at blive behandlet i Grønland.

 

Patienter, der lider af alvorlige nyresygdomme, kan have behov for dialysebehandling, hvis nyrernes funktion nedsættes så meget, at de ikke længere selv kan rense blodet for affaldsstoffer. Sættes patienten ikke i dialysebehandling, vil kroppen rammes af en forgiftningslignende tilstand, der kan have døden til følge. 

 

Sundhedsvæsenet henviser patienter, der har behov for dialysebehandling til Danmark. Der er i dag ca. 12 patienter med behov for dialysebehandling, som jævnligt eller permanent må opholde sig i Danmark. En stor del af disse patienter vil på sigt kunne profitere af en nyretransplantation og kan i perioder af ventetiden leve i Grønland, hvor blodet renses gennem en såkaldt peritonaldialyse.     

 

Det er Landsstyrets politik, at behandling af patienter i videst mulige omfang skal foregå i Grønland, ikke mindst af hensyn til patienternes psykosociale forhold. Landsstyret er vidende om, at det er belastende for patienten og dennes familie at skulle opholde sig i Danmark i længere perioder under behandling af alvorlig sygdom. 

 

Sundhedsvæsenet har på baggrund af Landsstyrets politik for behandling af patienter og vedtagelse af Finansloven for 2004 fået til opgave at undersøge mulighederne for at hjemtage behandlinger fra udlandet. Det er efterfølgende lykkedes at hjemtage hofte- og knæoperationer, visse former for kræftbehandling og visse kontroller af medicinske patienter.

 

Hjemtagelse af behandling sker i takt med, at de økonomiske, lægefaglige og plejemæssige ressourcer samt de fysiske rammer kan tilvejebringes. Det er vigtigt for Landsstyret, at hjemtagelse af behandling resulterer i et behandlings- og plejetilbud, der er fuldt på højde med det sikkerhedsmæssige og faglige niveau, som eksisterer i udlandet.

 

Jeg har som Landsstyremedlem under et besøg på Det grønlandske Patienthjem i Brønshøj haft lejlighed til at drøfte nyrepatienternes ønsker og behov. I den anledning blev Dronning Ingrids Hospital spurgt om, hvorvidt det er muligt at etablere et behandlingstilbud i Grønland for nyrepatienter. Dronning Ingrids Hospital har efterfølgende oplyst, at hæmodialyse kan etableres på Dronning Ingrids Hospital, såfremt en række forudsætninger opfyldes. Hjemtagningen vil være forbundet med store omkostninger. Det vil bl.a. kræve midler til en tredje patientbygning, idet den fysiske kapacitet på Dronning Ingrids Hospital i dag er fuldt udnyttet, tilvejebringelse af medico-teknisk udstyr samt rekruttering og opnormering af specialuddannet personale både inden for det sygepleje- og lægefaglige område. Dette vil kræve øgede ressourcer. Med hensyn til en tredje patientbygning kan jeg oplyse, at Landsstyret i finanslovsforslaget for 2005 har foreslået afsat en bevilling i 2005 og 2006 til projektering af en sådan tredje patientbygning ved Dronning Ingrids Hospital, jf. sektorplanen.   

 

Direktoratet for Sundhed undersøger, under hvilke forhold og forudsætninger, herunder økonomi, en hjemtagelse af hæmodialysen kan ske. En sådan hjemtagelse af behandlingstilbud, og det behandlingstilbud der gives efter hjemtagelsen, skal endvidere være fuldt på højde med det behandlingstilbud, som gives i udlandet. En endelig beslutning om en eventuel hjemtagelse vil derfor først tidligst kunne ske i 2005, når denne analyse er tilendebragt.

 

Sundhedsområdet er ved Landstingets vedtagelse af Finansloven for 2004 underlagt en fast økonomisk ramme. Landsstyret foreslår i Finansloven for 2005 en videreførelse af den faste økonomiske ramme. En hjemtagelse af behandlinger kan derfor kun finde sted, såfremt sundhedsvæsenet på kort sigt tilføres betydelige anlægssummer. Er de nødvendige forudsætninger for en succesfuld hjemtagning ikke til stede, kan resultatet blive – på grund af den faste økonomiske driftsramme - at det viser sig nødvendigt at gennemføre reduktioner andre steder i sundhedsvæsenet. Forud for en eventuel hjemtagelse bør det derfor nøje analyseres, hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for at opnå udgiftsneutral succesfuld hjemtagning. 

 

Landsstyret har igangsat initiativer med det sigte at belyse, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at kunne gennemføre en hjemtagelse af dialysebehandlingen. 

 

Derfor anbefaler Landsstyret, at forslaget indstilles til behandling i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg, således at forslaget kan indgå som vurderingsgrundlag i det videre arbejde.

8.oktober 2004   UKA 2004/136

 

Tartuluttut nunatsinni katsorsarneqarsinnaanissaat siunertaralugu Naalakkkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen,   Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqinnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Atassutip Inatsisartuni gruppia tamarmiusoq tartuluttut nunatsinni katsorsarneqarsinnaanissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik siunnersuuteqarpoq.

 

Inuit tartumikkut sakkortuumik nappaatillit katsorsarneqarnissaminnut pisariaqartitsilersinnaapput tartut sulisinnaanerat imatut annikitsigilersimappat, tartut namminneq aak timip igitassartaanik salissinnaajunnaarlugu. Tartukkut nappaatilik kaatsorsarneqanngikkuni timaa toqunartoqalersutut ilersinnaavoq toqumillu kinguneqarsinnaalluni.

 

Tartuluttut katsorsartariaqartut Danmarkimi kaatsorsagassatut Peqqinnissaqarfiup innersuuttarpai. Ullumikkut inuit aqqaneq marluk missaanniittut tartumikkut katsorsartinnissamik pisariaqartitsipput, akuttunngitsumik Danmarkimiittariaqartarlutik Danmarkimiilivittariaqartarlutilluunniit. Tartuluttut   taakku amerlanersaat siunissami nutaamik tartulerneqarsinnaagunik tamanna iluaqutigisinnaassavaat,  utaqqinerminnilu nunatsinni najugaqarsinnaasarlutik atortoq peritonaldialysemik taaneqartartoq atorlugu aavat salinneqartarluni.

 

Naalakkersuisut anguniagaraat nappaatillit sapinngisamik nunatsinni passunneqartarnissaat, minnerunngitsumik nappaatillit misigissutsikkut inuuniarnikkullu aqqusaartagaat pissutigalugit. Naalakkersuisut ilisimavaat nappaatip imaannaanngitsup katsorsarneqarnerata nalaani nappaatillip sivisuumik Danmarkimiittariaqartarnera nappaatilimmut ilaqutaasunullu nanertuutaasartoq.

 

Napparsimasut passunneqartarnissaannik Naalakkersuisut anguniagaqarnerat aammalu 2004-mut Aningaasanut Inatsisip akuersissutigineqarnera tungavigalugit Peqqinnissaqarfik suliakkerneqarpoq, nunani allani katsorsaasarnerit nunatsinni ingerlanneqartalernissaannut periarfissat misissussallugit. Maannamut siffissanik seeqqunillu passussisarnerit, kræftimik nappaatit ilaasa passunnissaat nakorsaatitortitsinerillu ilaasa nakkutigilernissaat iluatsitsiffiusimapput.

 

Katsorsaasarnerit nunatsinnut nuunneqartassapput aningaasaqarnikkut, nakorsatigut peqqissaanikkullu nukissat kiisalu sanaartukkatigut atorfissaqartitat pissarsiarisinnaaneri ilutigalugit. Naalakkersuisunut pingaaruteqarpoq katsorsaanerit nunatsinni ingerlanneqartalernissaanni katsorsaaneq paaqqutarinninnerlu maannakkut nunani allani isumannaallisaanikkut suliallu pitsaassutsimikkut qaffasissuusut, katsorsaasarnerit nunatsinni ingerlanneqalernerisigut aamma taama pitsaatiginissaat.

 

Naalakkersuisunut ilaasortatut Kalaallit peqqissartut illuanni Brønshøjimiittumi pulaartillunga tartuluttut kissaataat pisariaqartitaallu pillugit oqaloqatiginissaannut periarfissaqarsimavunga. Tassunga tunngatillugu Dronning Ingridip Napparsimmavissua apeqquteqarfigineqarpoq tartuluttut nunatsinni katsorsartalernissaannut periarfissaqarnersoq. Dronning Ingridip Napparsimmavissuata oqaatigaa  pisariaqartitat arlallit naammassineqarsinnaappata, hæmodialyse Dronning Ingridip Napparsimmavissuani pilersinneqarsinnaasoq. Katsorsaanerup tamatuma nunatsinni ingerlanneqalernnissaa akisoorujussuussaaq. Ilaatigut makku pilersissallugit pisariaqassapput: napparsimmavimmi uninngasarfiit illutaasa pingatsernissaannut aningaasaliisoqartariaqassaaq, ullumikkut Dronning Ingridip Napparsimmavissuani illutatigut pigisat tamakkiisumik atorneqarmata. Taakku saniatigut katsorsaanermut teknikkikkut atortut pissarsiarineqartariaqassapput kiisalu peqqissaasutut nakorsatullu sulisussat atorfinitsinnissaat sulisutullu immikkut ilinniagallittut atorfinnik pilersitsisoqarnissaa pisariaqassalluni. Taamaaliornissamut aningaasartuutissanik qaffaanissaq pisariaqassaaq. Napparsimmavimmi uninngasarfiit illutaasa pingatsernissaannut tunngatillugu oqaatigisinnaavara Naalakkersuisut 2005-imut Aningaasanut Inatsisissatut Siunnersuummi 2005-imi 2006-imilu aningaasaliissuteqarnissaq siunnersuutigimmassuk, Dronning Ingridip Napparsimmavissuani uninngasarfiit illutaasa pingatsernissaannut pilersaarusiornermut atugassanik, tak. Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornissaannik pilersaarut.

 

Peqqissutsimut Pisortaqarfik misissuivoq, pissutsit piumasaqaatillu qanoq ittut tunngavigalugit hæmodialyse nunatsinni ingerlanneqalersinnaanersoq, misissuinermilu aningaasanut tunngasut ilan­ngunneqassapput. Katsorsaanissamik neqerooruteqartoqalissappat taava nunani allani neqeroorutaasartut pitsaaqataannik neqerooruteqartoqartariaqarpoq. Taamaattumik katsorsaanerup nunatsinni ingerlanneqalernissaanik aalajangivinnissaq siusinnerpaamik aatsaat 2005-imi pisinnaassaaq, paasiniaanerit naammassineqareerpata.

 

2004-mut Aningaasanut Inatsit Inatsisartuni akuersissutigineqarmat peqqinnissaqarfik aalajangersimasumik amerlassusilinnik aningaasaliiffigineqarpoq. 2005-imi Aningaasanut Inatsisissamut Naalakkersuisut siunnersuutigaat aningaasartuutissatut killissarititat aalajangersimasut allanngortinnagit ingerlateqqinneqassasut. Taamaattumik katsorsaasarnerit nutaat nunatsinni ingerlanneqalersinnaapput peqqinnissaqarfik siunissami qanittumi sanaartornissamut aningaasassanik annertuunik tunineqarpat. Iluatsittumik katsorsaanernik nunatsinni ingerlatsilernissamut tunngavissat pisariaqartinneqartut pigineqanngippata, peqqinnissaqarfimmi aningaasartuutit allat annikilliliivigineqartariaqassapput, – ingerlatsinermut aningaasartuutissatut killiliussat aalajangersimasut pissutaallutik –. Taamaattumik katsorsaanernik nunatsinni ingerlatsilersinnaaneq sioqqullugu peqqissaartumik paasiniartariaqarpoq tunngavissat sorliit piumasaqaatillu qanoq ittut naammassineqartariaqarnersut, katsorsaasarnernik nunatsinni ingerlatsilernissaq immikkut aningaasaliineqanngikkaluartoq iluatsittumik anguneqassappat.

 

Tartuluttut nunatsinni katsorsarneqarsinnaanissaat anguniarlugu piumasaqaatit suunerat Naalakkersuisunit misissorneqalereerpoq.

 

Taamaattumik suliaq ingerlareermat siunnersuut suliap ingerlaqqinnissaanut nalilersueqqinnermi ilanngunneqassaaq, Naalakkersuisullu kaammattuutigaat siunnersuut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqassasoq.