Samling

29. september 2004                                                                                                  EM 2004/141

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at reglerne inden for søfartsområdet for de små fartøjer bliver skærpet, således at alle, der køber en mindre båd/jolle, fremover bliver forpligtet til at:

• eje kommunikationsudstyr,
• altid medbringe kommunikationsudstyr under sejlads,
• altid have nødraketter ombord og
• altid have årer ombord.

(Landstingsmedlemmer Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen, Atassut)

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

1. behandling

Det kan bekræftes, at der sker ulykker under sejlads med mindre både og joller langs den grønlandske kyst. At dette ind imellem koster menneskeliv er dybt tragisk.

 

Nogle dødsfald kunne antagelig være undgået, hvis de som foreslået havde haft kommunikationsudstyr til rådighed, havde nødraketter om bord og formentlig også, hvis man ved hjælp af et par årer kunne bjærge sig ud af en tilspidset situation.

 

Det kan oplyses, at Landsstyret har en løbende dialog med Søfartsstyrelsen om reglerne inden for søfartsområdet. Herunder kan blandt andet nævnes, at Søfartsstyrelsens meddelelser ”F”, der gælder for alle erhvervsfartøjer under 15 meters længde og med en længde gange bredde på over 20, dvs. fartøjer på omkring 7 meter, i øjeblikket er under revision, og især afsnit XI, der omhandler særlige regler for grønlandske fartøjer, gennemgås i øjeblikket.

 

Det kan i denne forbindelse oplyses, at disse fartøjer senest inden 1. februar 2005 skal være udrustet med VHF radioanlæg, en sattelitnødsender og en radartransponder, dvs. et apparat, der forstærker ekkoet til en radar. Dette forventes i øvrigt at udgøre en ikke uvæsentlig belastning af småfiskernes økonomi.

 

For mindre erhvervsfartøjer under 7 meter og for fritidsfartøjer under 24 meter er der ikke tilsvarende regler på vej.

 

Der er dog set fra Landsstyrets side ingen tvivl om, at man med det foreslåede udstyr om bord kunne give sikkerheden et løft.

 

Landsstyret arbejder på udformning af et Folkesundhedsprogram, der konkret skal indeholde en række målsætninger og initiativer for det fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Under denne samling omdeles en redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. Et væsentligt element i arbejdet er en rapport Folkesundhed i Grønland, denne vil ligeledes blive omdelt. Heri beskrives nogle udvalgte sygdomme og sundhedsproblemer, der er så alvorlige, at de kan karakteriseres som folkesygdomme. Ulykker indgår heri, og Landsstyret vil være meget opmærksom på, at ulykker med både skal medtages. Det indgår således i overvejelserne både hvorledes oplysning kan ske og om der vil være behov for særskilt regeludstedelse.

 

Landsstyret kan ikke på nuværende tidspunkt anbefale, at Atassut Landstingsgruppe’s forslag imødekommes.

 

Med disse bemærkninger overlades emnet til Landstingets behandling.

 

29. september 2004                                                                                                 UKA 2004/141

 

UKA 2004/141 pillugu: Mikinerusunik umiatsiaatillit aquuteralalertakkanillu umiatsiaaraatillit pisaarniartullu siunissami

1        attaveqarnissamut atortorissaarutinik peqartussanngorlugit,

2        angalanermi attaveqarnissamut atortorissaarutinik nassataqartuaannartussanngorlugit,

3        ajutuulernermi kalerrisaarutinik qummoroortartunik peqartussanngorlugit nassartuaannartussanngorlugit, aammalu

4        umiatsiami iputeqartuaannartussanngorlugit

pisussaaffeqarlersinneqarnissaat sulissuteqaqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Atassutip Inatsisartunut ilaasortatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen).

Akissuteqaat.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

Siullermeerneqarnera

Uppernarsarneqassaaq Kalaallit Nunaata sineriaani, pingaartumik angallatinik mikinernik umiatsiaaqqanilllu angallannermi ajunaartoqartartoq. Tamanna ilaatigut inuit inuunerannik akeqartarnera alianartorujussuuvoq.

 

Toqusoqartarnera ilaanni  pinngitsoorneqarsimasinnaagunaraluarpoq puttaqutinik atisartakkanik atuisoqarsimagaluarpat, imaluunniit suli pitsaanerusumik atallaarsuarnik annanniutinik atisartakkanik imaluunniit atallaarsuarnik atisartakkat aniguissutaasinnaasunik imarmi nillertumi nillertinnissamut illersuutaasinnaasunik atuisoqarsimagaluarpat.

 

Ilisimatitsissutigineqasaaq imatigut angallanermut tunngasuni malittarisassat pillugit Søfartsstyrelsi Naalakkersuisunit oqaloqatigineqartuartarmat. Tassunga ilanngullugu ilaatigut oqaatigineqarsinnaavoq Søfartsstyrelsimiit nalunaarut ”F”, 15 meteri inorlugu takissusilinni inuussutissarsiutigalugu angallatinut tamanut atuuttoq aamma takissuseq silissutsimik gangerlugu 20-mik anginerusut, tassa angallatit 7 meterit missaanik angitigisut, maannakkut nutarterneqarmat, pingaartumillu immikkoortoq XI, Kalaallit Nunaanni angallatinut malittarisassanik immikkut ittunik imaqartoq maannakkut misissorneqarmat. 

 

Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigineqasaaq angallatit taakku kingusinnerpaamik 1. februar 2005-imi VHF radiomik, qaammataasiakkut kalerrisaarummik radarimillu qisuariartitsisinnaasumik, tassa radarip akisuaneranik sakkortusaammik atortulersorsimasussaasut. Naatsorsuutigineqarpoq tamanna angallatit mikisut atorlugit aalisartut aningaasaqarnerannut annertuumik artukkiissasoq.

 

7 meteri inorlugu angissusilinni inuussutissarsiutigalugu angallatinut aamma sunngiffimmi atorneqartartuni angallatini 24 meteri inorlugu angissusilinni taamaattunik malittarisassaliortoqassamaanngilaq.

 

Taamaattoq Naalakkersuisut tunganniit isigalugu qularutigineqanngilaq atortut siunnersuutigineqartut angallammiitillugit isumannaallisaaneq pitsaanerulersinneqassasoq.

 

Inuit peqqissuunissaannut suliniutip ilusilersornera Naalakkersuisunit piareersarneqarpoq siunissami pitsaaliuinissaq peqqinnissakkullu siuarsaanissaq pillugu anguniakkanik suliniutissanillu aalajangersimasunik imaqartussaq. Ataatsimiinnermi matumani Inuit peqqissuunissaannut suliniut pillugu nassuiaat agguaanneqartussaavoq. Sulinermi pingaaruteqarluinnartut ilagaat Kalaallit Nunaanni Inuit peqqissuunissaat pillugu nalunaarusiaq, taanna aamma agguaanneqarumaarpoq. Tassani nappaatit peqqinnissamilu ajornartorsiutit aalajangersimasut ima ilungersunartigisut inuit nappaataattut oqaatigineqarsinnaasut allaaserineqarput. Ajunaarnerit taakkununnga ilaapput, angallatinilu ajunaarnerit taakkunani ilaatinneqarnissaat Naalakkersuisut sianigeqqissaassavaat. Taamaattumik isumaliutigineqartunut ilaavoq qaammarsaaneq qanoq ingerlanneqarsinnaanersoq aammalu immikkut ittunik malittarisassiornissaq pisariaqartinneqassanersoq.

 

Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaata akuersaarneqarnissaa Naalakkersuisut maannakkuugallartoq kaammattuutigisinnaanngilaat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga sammisaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.