04EM/01.25.01-149 Angallannikkut ingerlatseqatigiiffimmik nutaamik pilersitsinissamik 2003-mi kaammattuummik, 2003-mut Aningaasanut... (Per Rosing-Petersen, Siumut)

20120913 09:26:41

04EM/01.25.01-149 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at realisere henstillingen på trafikområdet fra 2003 om etablering... (Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut)

13. august 2004 EM 2004/149

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at realisere henstillingen på trafikområdet fra 2003 om etablering af et nyt trafikselskab, som Finansudvalget kom med i forbindelse med behandlingen af Finansloven for 2003.

(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut)

Begrundelse:

Finansudvalget fra sidste år, som bestod af følgende medlemmer: Jakob Sivertsen (Atassut), Per Skaaning (Demokraterne), Josef Motzfeldt (Inuit Ataqatigiit), Ole Thorleifsen og Per Rosing-Petersen (begge fra Siumut) kom i forbindelse med betænkningen for Finansloven i enighed med en henstilling til Landsstyret med følgende ordlyd:

¿Et sidste område hvor Finansudvalget skal påpege, at der er behov for særlig indsats på trafikområdet. Det samlede årlige tilskud er på ca. 173 mio.kr., hvortil kommer udgifter til intern godstransport med skib på 58 mio.kr.

Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at arbejde på løsningsmodeller, som medfører sænkning af de urimelig høje omkostninger for rejser herhjemme og således, at almindelige familier også får mulighed for at rejse. Alle skatteydere bidrager til tilskuddet til selskaberne, men kun meget få har råd til at rejse! Eksempelvis koster en rejse fra Nuuk - Ammassalik T/R for 1 person normalt 15.400 kr.

Det er desværre ikke mange borgere, som kan opretholde familiekontakt på disse vilkår. Der er ikke på denne destination mulighed for at sejle. Der skal endelig peges på, at det på visse strækninger kunne undersøges om alternative transportmidler, herunder f.eks. luftpudebåde kan anvendes. I det hele taget kunne man være opmærksom på de tekniske muligheder, som Pilersuisoq f.eks. har vist med sine Targa-både. Finansudvalget skal foreslå en radikal løsning, som går ud på, at der søges opbygget et nyt trafikselskab, som skal tage sig af indenrigstrafikken her i landet og byggende på et koncept med anvendelse af maskiner, der kan transportere under 20 passagerer.

Herved vil omkostningerne ved lufthavnsdriften kunne reduceres markant. Hertil kommer en generel bedre udnyttelse af kapaciteten, som må medføre lavere priser. Et gennemarbejdet projekt på dette område blev for et par år siden anbefalet af en gruppe mennesker med dokumentation fra flere flyselskaber, og det økonomiske indhold blev evalueret og godkendt af en statsautoriseret revisor¿.

Som nævnt ovenfor, skal vi som medlemmer af Landstinget i vores virke tage udgangspunkt i en servicering af flertallet af den grønlandske befolkning. På nuværende tidspunkt er forholdene sådan, at Grønlands Hjemmestyre er medejer af Air Greenland A/S, og man ved, at dette selskab kun servicerer 10-15% af befolkningen, mens de resterende 85-90% er henvist til at nøjes med at sejle, idet disse overhovedet ikke har råd til at flyve. Dette er uacceptabelt, idet flertallet af disse er lønmodtagere på grundlag af overenskomsten mellem S.I.K. og det offentlige. De er skatteydere, der via deres skat indirekte betaler til Air Greenland A/S og Air Alpha A/S. De har ikke råd til at flyve trods det, at der ydes over 150 mio. kr. til flytrafikken.

I denne forbindelse skal det nævnes, at Finansudvalget sidste år udtrykte kritik omkring sundhedsvæsenet, som bruger ca. 100 mio. kr. til sygetransport.

Man kan ikke køre tingene så skævt, og derfor har vi ¿ Landsting og Landsstyre ¿ en forpligtelse til at servicere flertallet af befolkningen. Derfor handler vi fornuftigt, såfremt vi realiserer Finansudvalgets henstilling til Landsstyret i forbindelse med betænkningen fra sidste år.

En billiggørelse af trafikken har været drøftet i mange år, og der har været forskellige forsøg på løsninger, som kun kan betragtes som lappeløsninger, og som ikke har resulteret i nedbringelse af omkostninger for brugerne. Endelig har vi en mulighed for at give Sakæus og Benjamin mulighed for en billigere trafik og redningstjeneste uden negative konsekvenser, som alle partier står bag, og denne enighed skal vi udnytte til gavn for samfundet.

Med disse ord fremlægger jeg dette beslutningsforslag og håber på, at man igen giver fuld tilslutning, men denne gang i form af beslutningsforslag.

Inatsisartuts samlinger

Efterårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Beslutningsforslag fremsat af Landstingets medlemmer 04 EM

04EM/01.25.01-149 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at realisere henstillingen på trafikområdet fra 2003 om etablering... (Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut)

1. behandling

04EM/01.25.01-149 Angallannikkut ingerlatseqatigiiffimmik nutaamik pilersitsinissamik 2003-mi kaammattuummik, 2003-mut Aningaasanut... (Per Rosing-Petersen, Siumut)

13. august 2004 UKA 2004/149

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Angallannikkut ingerlatseqatigiiffimmik nutaamik pilersitsinissamik 2003-mi kaammattuummik, 2003-mut Aningaasanut inatsimmik suliaqarnermut atatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit saqqummiussap piviusunngortinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut)

Tunngavilersuut:

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq, ukunannga inuttaqartoq: Jakob Sivertsen Atassut, Per Skaaning Demokraatit Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit, aammalu Ole Thorleifsen Per Rosing-Petersen-ilu tamarmik Siumut-miit siorna aningaasanut inatsisissamut siunnersuummut atatillugu isumaqatigiilluinnarluni isumaliutissiissummini Naalakkersuisunut kaammattuummik ima oqaasertalimmik ilanngussaqarpoq:

¿Immikkoortoq immikkut iliuuseqarfigineqartussatut pisariaqartitsiffiusoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tikkuaavigiumasaa kingulleq tassaavoq angalannermut tunngasoq. Ukiumoortumik tapiissutit tamakkiisut 173 mio. kr.-it missaannik amerlassuseqarput, tamatumunngalu ilanngunneqassapput nunatsinni usinik umiarsuarmik assartuinermi aningaasartuutit 58 mio. kr.-iusut.

Aaqqiissutissatut periusissanik, nunatsinni angalanermi pissusissamisuunngitsumik qaffasissulimmik aningaasartuuteqartarnermut apparsaanermik nassataqartunik aammalu ilaqutariit nalinginnaasut angalanissamut periarfissaqalernerannik kinguneqartunik, suliniutiginninnissamik Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqarput. Akileraartartut tamarmik ingerlatseqatigiiffinnut tapiissuteqartarnermi peqataasarput, kikkulli tamarmik angalanissaminnut akissaqarneq ajorput. Assersuutigalugu Nuummiit Ammassalimmut uterlugulu inummut ataatsimut angalaneq nalinginnaasumik 15.400 kr.-inik akeqartarpoq.

Taama atugassaqartitsisoqartillugu innuttaasut amerlasuut ilaquttaminnut atassuteqarniarnerat ajornartarpoq; angallavimmi tassani umiarsuarmut ilaanissamut periarfissaqanngilaq. Kiisalu angallaviit ilaanni angallatitut periarfissat allat atorneqarsinnaanerat tikkuarneqassaaq, assersuutigalugu qaatsiartaatsit atorneqarsinnaapput; ataatsimummi isigalugu Pilersuisup assersuutigalugu angallatit Targat atorlugit teknikikkut periarfissat takutitai eqqumaffiginiarneruneqarsinnaapput. Tamatuma angalatitseqatigiiffimmik nutaamik, nunatsinni angallannermik isumaginnittussamik aammalu timmisartunik 20-it inorlugit ilaasunik angallassisinnaasunik atuisumik, pilersitsinikkut allannguutaalluinnartumik aaqqiivigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutigissavaa.

Taamaaliornikkut mittarfeqarfinnik ingerlatsinermut aningaasartuutit annertuumik ikilineqarsinnaassapput. Tamatuma saniatigut inissat tamakkiinerusumik atorneqarsinnaassapput, tamatumalu kingunerisussaassallugu akit appasinnerulernerat. Immikkoortumi tamatumani suliassatut pilersaarut suliarilluagaasoq ukiut marlussuit qaangiuttut inunnit arlalinnit, timmisartuutileqatigiinnit arlalinnit uppernarsaasiiffigineqarluni, kaammattuutigineqarpoq aningaasaqarnermullu tunngasortaa kukkunersiuisumit nalagaaffimmit akuerisamit naliliiffigineqarlunilu akuersissutigineqarluni¿.

Tassami uagut inatsisartut sulinitsinni aallaavigisariaqarparput inuiaqatigiit kalaallit amerlanerussuteqartuisa kiffartuunneqarnissaata timitalerneqarnissaa. Massakkummi pissutsit imaapput Namminersornerullutik Oqartussat Air Greenland A/S-imut piginneqataapput naluneqanngilarli piginneqatigiiffiup taassumap inuiaqatigiit 10-15 %-iinnaai kiffartuussarai sinnerilu 85-90 %-t timmisartornissaminnut akissaqanngilluinnaramik umiarsuaannartariaqartarlutik. Tamannalu akuersaarneqarsinnaanngilaq tassami taakku amerlarpaartaat SIK-p pisortallu isumaqatigiissutaa tunngavigalugu akissarsiaqarput. Akileraartarnermikkullu toqqaannanngikkaluamik Air Greenland A/S-imut Air Alpha A/S-mullu akiliuteqartarlutik. Naak 150 mio. kr. Sinnerlugu tapiissuteqartoqartaraluartoq timmisarornissaminnut akissaqanngillat.

Aali uani ilanngunneqanngitsut aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siorna uparuartugai peqqinnissaqarfimmi napparsimasunik angallassisarnermi 100 miliuunit tungaanut atorneqartartut, tamakkuali soorunami aamma nipilersoqataapput aaqqittariaqarlutillu.

Taamak equgatigisumik ingerlatsisoqarsinnaanngilaq taamaattumik uagut inatsisartut naalakkersuisullu pisussaaffeqarpugut inuiaat amerlanerussuteqartui kiffartuutissallugit taamatullu iliuuseqassuugut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siorna isumaliutissiissummini naalakkersuisunut kaammattuutaa timitalerutsigu.

Angallannermik akikillisaaniarneq ukiorpassuarni oqaluuserineqartarpoq assigiinngitsutigullu ¿aaqqeeriartoqartarnikuulluni¿ ilaartuinerinnarmik taasariaqartumik, kiisamilu periarfissaqalerpugut partiinit tamanit isumaqatigineqartumik tikkuussinermik toqqammaveqarluartumik Biiniamiikkut Sakiusillu angallannermik upalungaarsimanermik innarliinertaqanngitsumik periarfississallugit isumaqatigiinnerpullu atorluarniartariaqarpugut inuiaat kalaallit iluaqutigisinnaasaannik.

Taamatut oqaaseqarlunga una aalajagiiffigisassatut inatsisartunut siunnersuut oqaluuserisassanngortippara, neriuutigalugu tamanik aammaarluni massakkulli aalajangernertalimmik ilalernartinneqarumaartoq, massakkulli aalajangernertalimmik.

Ataatsimiinnerit

Ukiakkut ataatsimiinneq 2004

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Inatsisartunit UKA 04

04EM/01.25.01-149 Angallannikkut ingerlatseqatigiiffimmik nutaamik pilersitsinissamik 2003-mi kaammattuummik, 2003-mut Aningaasanut... (Per Rosing-Petersen, Siumut)

Siullermeerneqarnera