Samling

11. august 2004          EM 2004/150

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov om fangst og jagt og Landstingslov om fiskeri, således at Fiskerirådet og Fangstrådet opløses, og at der indføres en skriftlig høring af organisationerne.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Begrundelse

Landsstyrets uafhængighed bør styrkes i forhold til de stærke interesseorganisationer. Særligt Direktoratet for Fiskeri og Fangst er i realiteten underlagt interesseorganisationernes luner og ønsker, blandt andet via APKs og KNAPKs virke i Fiskerirådet og Fangstrådet. Hver gang der skal sker den mindste ændring af regelsættet på dette ressortområde, er det Demokraternes indtryk, at de to organisationer mere eller mindre skal konfirmere og godkende ændringerne. Den demokratiske proces skævvrides og fordrejes, og særinteresser kan plejes på naturens, samfundets og almenvellets bekostning.

At interesseorganisationerne kan sætte meget klare fingeraftryk på regelsættet og piske direktoratet rundt i den politiske manege skyldes ikke udelukkende deres administrative styrke. Denne tilstand er også et resultat af en karakterløs politisk ledelse af direktoratet og Landsstyrets manglede vilje og evne til at formulere en klar fiskeripolitik samt at stå fast ved, at der skal være en bæredygtig kvotering af truede hvalbestande. Demokraterne er ikke bekendt med, at Fangstrådet indtil nu har anbefalet Landsstyret at følge den biologiske rådgivning for hvid- og narhvaler. Det modsatte vil da være glædeligt. 

Interesseorganisationernes dominans er ikke af ny dato. Det har stået på i adskillige år. Indførslen af ristepligt i fiskeriet, længe efter at de fiskerinationer, vi normalt sammenligner os med, indførte den, er blot et eksempel herpå. Det er min klare formodning, at erhvervet via sit sæde i Fiskerirådet forhalede denne rigtige og fornuftige regulering. Det samme kan siges om indførslen af en omregningsfaktor for rejer.  

Om end Landsstyret en dag skulle få den fornødne politiske vilje til at sige fra, så må man alligevel konstatere, at selve konstruktionen med Fiskerirådet og Fangstrådet ikke er at foretrække. Dels skævvrider den adgangen til Landsstyret, da erhvervsorganisationerne har en fortrinsret frem for miljøorganisationerne, hvilket er demokratisk uheldigt. Og dels bør alle organisationer med relation til forvaltningen af biologiske ressourcer ligestilles, så deres holdninger kan blive kendt via høringer.

11. august 2004       UKA 2004/150

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiit aamma Piniarnermut Siunnersuisoqatigiit atorunnaarsillugit kattuffiit allakkatigut tusarniaavigineqartalernissaat eqqunneqarsinnaaqqullugu piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata aamma aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Tunngavilersuut

Soqutigisaqaqatigiittut kattuffinnut pissaanilinnut tunngatillugu Naalakkersuisut attuumassuteqannginnerat patajaallisarneqartariaqarpoq. Minnerunngitsumik Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik pissusiviusut qiviaraanni soqutigisaqaqatigiiffittut kattuffiit periartarnerinit kissaataannillu, ilaatigut APK'p KNAPK'llu Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiinni aamma Piniarnermut Siunnersuisoqatigiinni atuunneri aqqutigalugit aqutaavoq. Susassaqarfimmi tassani maleruagassatigut minnerpaannguakkulluunniit allannguuteqartoqartussanngortillugu allannguutit atuuttussanngortinneqarnissaat akuersissutigineqarnissaallu kattuffiit taakku marluk annerusumik minnerusumilluunniit aalajangiisuuffigisaraat Demokraatinit isumaqarpugut. Tamat oqartussaaqataanerat atorlugu suliat ingerlasarnerat equsoortinneqartarpoq sangutinneqartarlunilu pinngortitarlu, inuiaqatigiit kikkullu tamarmik soqutigisaat pilliuteqartuutillugit immikkut soqutigisat aallunneqartarput.

Maleruagassanut soqutigisaqaqatigiiffittut kattuffiit erseqqilluinnartumik aalajangiisuusarnerat pisortaqarfiullu naalakkersuinikkut tamanut saaqattaartinneqarluni pinngitsaalineqartutut pisarnera taakku allaffissornikkut pissaaneqarnerinnaannik tunngaveqanngilaq. Pissutsit taamaannerisa tamanna aammattaaq pisortaqarfimmi naalakkersuinikkut aqutsinerup nammineersinnaassuseqannginerata aalisarnermullu naalakkersuinikkut erseqqissumik anguniagaqarnissamut Naalakkersuisut piumassuseqannginnerata naammassinnissinnaannginneratalu, kiisalu arferit nungutaanissamik aarlerinartorsiortinneqartut nungusaataanngitsumik pisassiivigineqarnissaannik aalajangiumannginninnerisa, inerneraat. Demokraatinit ilisimasaqanngilagut qilalukkanut qaqortanut qernertanullu atatillugu Piniarnermut Siunnersuisoqatigiit manna tikillugu uumasunut ilisimatuunit siunnersuineq Naalakkersuisunit malinneqaqqullugu kaammattuisimanerannik. Akerlianik pisoqaraluarpat nuanneqajaqaaq.

Soqutigisaqaqatigiittut kattuffiit naalagaaniarnerujussuat nutaajunngilaq. Tamanna ukiorpaalussuarni atuussimavoq. Aalisarnermi aalisakkanik immikkoorsiteriveqalernissamik pisussaatitaanerup eqqunneqarnissaa, naalagaaffiit aalisarnermik ingerlatsisut nalinginnaasumik uatsinnut assersuuttakkatta taassuminnga qangali eqqussinerat tamatumunnga assersuutigiinnarsinnaavarput. Isumaqarluinnarpunga taamatut eqqortumik isumatuumillu aaqqiinissaq inuussutissarsiuteqarfiup Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiinni ilaasortaatitaqarnini atorlugu kinguarsarsimagaa. Raajartanik naatsorsueriaatsimik atuilernissamut tunngatillugu aamma taamaappoq.

Naalakkersuisut ullut arlaanni naalakkersuinikkut naaggaarsinnaalissagaluarpataluunniit maluginiartariaqannguatsiarpoq Aalisarnermut Siunnersuisoqatigeeqarnermik Piniarnermillu Siunnersuisoqatigeeqarnermik aaqqiisimaneq nammineq salliutitassaanngitsoq. Tamatumami Naalakkersuisunik sunniisinnaaneq equtittarpaa, inuussutissarsiornikkummi kattuffiit avatangiisinut kattuffinnit salliutinneqarmata, tamannalu tamat oqartussaaqaataneratigut pitsaasuunani. Aammami imaattariaqaraluarpoq uumassusilinnik isumalluutit aqutsivigineqarnerannut attuumassutilittut kattuffiit tamarmik naligiisiinneqartariaqaraluartut, taamalilluni tusarniaanerit atorlugit qanoq isumaqarneri ilisimaneqassagaluarmata.

Tamannattaaq pissutigalugu Demokraatini isumaqarpugut Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiit Piniarnermullu Siunnersuisoqatigiit atorunnaarsinneqartariaqartut, taamaalilluni siunnersuisoqatigiinni taakkunani qulaani taaneqartuni ilaasortat siunissami soqutigisaqaqatigiiffittut kattuffinnut allanut sanilliunneqalissasut, suliassani nammineerlutik soqutigisaqarfigisaanni Naalakkersuisut naalakkersuinikkut anguniagaannut isummaminnik saqqummiussillutik tusarniaavigineqartalerlutik.