04EM/01.25.01-06 Suleqatigiiffimmik nukissiuuteqarnermut tunngasuni misilittakkanik il.il. nunat paarlaasseqatigiittarfigisinnaasaannik pilersitsinissamik Savalimmiuni...

31. august 2004         EM 2004/6

I medfør af Forretningsorden for Grønlands Landsting § 32, stk. 3, nr. 1, fremsætter formanden for Grønlands Landstings delegation i Vestnordisk Råd, Jonathan Motzfeldt, følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2004 om at henstille til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering, at etablere et samarbejdsforum, hvor landene kan udveksle erfaringer m.m. på energiområdet.

(Delegationsformanden)

Begrundelse:

Vestnordisk Råd opfordrer de tre landes regeringer og hjemmestyrer til at indlede et samarbejde om landenes energispørgsmål med vægt på bæredygtig udnyttelse af energiressourcer. Der anmodes om, at der redegøres for samarbejdets forløb med en årlig rapport.

Der har været et godt samarbejde mellem landene inden for energisektoren igennem årene til trods for forskellige forhold og forskellige fremgangsmåder ved udnyttelse af energiressourcer. Ikke desto mindre er det vigtigt yderligere at styrke samarbejdet mellem landene og formidle viden og erfaring bedre, end det hidtil er sket. 

Energispørgsmål er en vigtig emnegruppe i hastig udvikling og det er derfor vigtigt at bidrage til øget samarbejde og nye betoninger i energiproduktion, med særlig vægt på bæredygtig udnyttelse. Det er derfor vigtigt at have fremtidsvisioner og betragte de muligheder, som samarbejde mellem de vestnordiske lande inden for energisektoren kan give i udviklingen af vedvarende energi.

I de vestnordiske lande forefindes der specialviden og teknologi i forbindelse med miljøvenlig vedvarende energi og energibesparelse, og desuden er der vilje til yderligere udvikling. På Færøerne er der allerede blevet bygget vindmøller, på Grønland lægger man stor vægt på vandkraft og i Island foretages der eksperimenter med brint. I øvrigt er den energi, der anvendes i de vestnordiske lande, yderst forskellig. Det, som landene har til fælles, er målet om at øge vægten af vedvarende energikilder, såsom vand- og vindkraft, geotermisk energi og brint.</< body>

31. august 2004       UKA 2004/6

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 3, nr. 1 naapertorlugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffianni Kalaallit Nunaanni Inatsisartut aallartitaasa siulittaasuat, Jonathan Motzfeldt, imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq:

Suleqatigiiffimmik nukissiuuteqarnermut tunngasuni misilittakkanik il.il. nunat paarlaasseqatigiittarfigisinnaasaannik pilersitsinissamik Savalimmiuni Naalakkersuisut, Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut Islandimilu Naalakkersuisut kaammattorneqarnissaannik Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangersagaata nr. 1/2004-p Inatsisartunit taperserneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aallartitat siulittaasuat)

Tunngavilersuut:

Nukissiuutinik atuinerup nungukkiartuutaanngitsumik ingerlanneqarnissaa pingaarnerutillugu nunani pineqartuni nukissiuutit pillugit apeqqutit nunat pineqartut pingasut naalakkersuisuisa namminersornerullutillu oqartussaqarfiisa suleqatigiissutigalugit aallartissagaat Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiifiata kaammattuutigaa. Suleqatigiinnerup ingerlanera pillugu ukiut tamaasa nalunaarusiornikkut nassuiaatigineqartassasoq kaammattuutigineqarpoq.

Ukiut ingerlanerini nukissiuteqarnikkut nunat akornanni suleqatigiinneq pitsaasoq ingerlasimavoq, naak nukissiutinik atuinermi pissutsit periutsillu assigiinngikkaluartut. Taamaakkaluartoq nunat akornanni suleqatigiinnerup patajaallisarnerunissaa kiisalu ilisimasat misilittakkallu maannakkornit pitsaanerusumik ingerlateqqittarnissaat pingaaruteqarpoq.

Nukissiutinut tunngasut pingaartuteqartuupput sukkasuumillu ineriartorfiullutik, taamaattumillu nungukkiartuutaanngitsumik atuinissaq immikkut pingaartillugu annertunerusumik suleqatigiinnissamut nukimmillu tunisassiornermi nutaamik eqqarsarnissamut peqataanissaq pingaaruteqarpoq. Taamaattumik siunissamut takorluugaqarnissaq aammalu nunat avannarliit killiit nukissiuuteqarnikkut suleqatigiinnermikkut nukissiuutinik piujuartussanik ineriartortitsisinnaanermut periarfissaasa isiginiarnissaat pingaaruteqarpoq.

Nungukkiartuutaanngitsumik atavatangiisinullu innarliinngitsumik nukissiuuteqarnermi nukissiuuteqarnikkullu sipaarniuteqarnermi immikkut ilisimasat atortorissaarutillu nunani avannarlerni killerni pigineqarput, soorluttaaq ineriartortitseqqinnissamut piumassuseqartoqartoq. Savalimmiuni anorisaatinik sanaartortoqareerpoq, Kalaallit Nunaanni ernup nukinga atorlugu nukissiorneq pingaartinneqarpoq Islandimilu brinti atorlugu misileraasoqarluni. Nunanili Avannarlerni Killerni nukissiuutitut atorneqartut assigiinngitsorujussuupput. Nunalli ataatsimoorussaat tassaavoq piujuartutussamik, soorlu ernup, anorip, nunap iluata kissarnerata aammalu brintip nukingi atorlugit, nukissiornerup annertusarneqarneranik anguniagaqarneq.