Samling

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at kræve fremlæggelse af udskrift fra kriminalregistret i forbindelse med ansættelse af medarbejdere inden for børne- og ungeområdet.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

1. behandling

På efterårssamlingen i 2003 tilkendegav Landsstyret, at vi skal gøre, hvad vi kan for at beskytte børn og unge mod seksuelle overgreb fra ansatte på børne- og ungdomsområdet. Det er ikke svært at forstå, at et barn, der udsættes for seksuelt overgreb fra en person, som er ansat til at tage vare på barnet, får alvorlige psykiske og nogle gange fysiske skader. Det må være en ganske forfærdelig oplevelse, både for barnet og dets forældre og er også overordentligt bekosteligt for samfundet. Vi er derfor alle forpligtet til at prøve at undgå, at børn og unge udsættes for seksuelle overgreb fra ansatte indenfor børne- og ungdomsområdet.

 

I sit beslutningsforslag nævner landstingsmedlemmet, at beskyttelsen af børn og unge endnu ikke er tilstrækkelig målt med realiteterne. Det må være rigtigt at sige, at én sag om seksuelt overgreb mod et barn eller en ung fra en ansat på en børne- eller ungdomsinstitution eller fra en ansat i en børne- og ungdomsorganisation m.v. er én sag for meget. Målet må selvfølgelig være, at der slet ikke sker den slags overgreb på vores børn og unge.

 

Landsstyret kan derfor fuldt ud tilslutte sig de overvejelser, der ligger til grund for landstingsmedlemmets forslag.

 

Som nævnt på efterårssamlingen i 2003 finder Landsstyret det naturligt, at der ved ansættelse af medarbejdere på børne- og ungdomsområdet stilles krav om fremvisning af udskrifter fra kriminalregisteret.

 

Udskrifter fra kriminalregisteret kan være et brugbart redskab til forebyggelse af overgreb, men det må ikke stå alene.

 

Allerede i dag har ansættelsesmyndighederne i kommunerne, hjemmestyret og i de selvejende institutioner mulighed for at bede ansøgerne til en stilling om en udskrift fra kriminalregisteret.

 

Et lovkrav som foreslået af landstingsmedlemmet vil derfor ikke indebære bedre muligheder for ansættelsesmyndighederne, men alene resultere i øgede pligter.

En sådan pligt kan lige såvel indføres ved at kommunalbestyrelserne, Landsstyret, bestyrelsen i en selvejende institution, bestyrelsen i en idrætsforening m.fl. træffer beslutning om, at der skal forevises udskrifter fra kriminalregisteret i forbindelse med ansættelser på børne- og ungdomsområdet.

 

I sammenligning med et lovkrav indebærer denne fremgangsmåde en række fordele. For det første respekterer den det kommunale selvstyre og de selvejende institutioners m.fl. uafhængighed. For det andet har de, der er tæt på ansættelsessituationerne, nemmere ved at vurdere, hvilke stillinger der bør omfattes af kravet om forevisning af udskrifter fra kriminalregisteret, og i hvilke tilfælde det ikke er nødvendigt. Det vil være langt vanskeligere at få fastlagt de rigtige grænser i en lovbestemmelse udstedt fra centralt hold.

 

I øvrigt er det praksis på Hjemmestyrets institutioner ved ansættelser i stillinger på børne- og ungeområdet at kræve fremvisning af udskrift fra kriminalregisteret. I forbindelse med Landsstyrets behandling af dette forslag har der været kontakt til KANUKOKA, der oplyste, at kommunerne i flere år har anvendt muligheden for at indhente disse oplysninger i forbindelse med ansættelser og at det er noget, der sker i stadigt større omfang. Nogle kommuner indhenter konsekvent udskrift af kriminalregisteret for alle ansættelser indenfor børne- og ungeområdet, mens andre kommuner gør det for konkrete stillingstyper. KANUKOKA oplyste endvidere, at landsforeningen for at støtte denne udvikling vil tage spørgsmålet om udskrifter fra kriminalregisteret op på et møde for personalechefer, ligesom landsforeningen vil indlægge oplysninger om emnet på sin hjemmeside. Det fremgår allerede nu af Skolelederhåndbogen, som KIIIP, IMAK og KANUKOKA i fællesskab redigerer, at der i forbindelse med behandling af stillingsansøgninger bør kræves forevist en udskrift af kriminalregisteret.

 

Idet Hjemmestyret ved ansættelse allerede praktiserer den foreslåede ordning og da KANUKOKA allerede er opmærksom på problemet skal jeg derfor på Landsstyrets vegne indstille, at Landstinget ikke tilslutter sig det stillede forslag på det foreliggende grundlag.

Nunatsinni meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissisunik atorfinitsitsinermi pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarneranik takutitsisoqartalernissaata piumasaqaatigineqartalernissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Siullermeerneqarnera

2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Naalakkersuisut oqaaseqarpugut meeqqat inuusuttullu kinguaassiuutitigut meeqqanik inuusuttunillu sullissisunit atornerlunneqartannginnissaat anguniarlugu sapinngisarput tamaat qanoq iliuseqartassasugut. Paasinarluarpoq meeraq inummit meeqqamik isumaginnittussatut atorfeqartinneqartumit kinguaassiuutitigut atornerlunneqartoq tarnimigut ilaannikkullu timimigut annertuunik innarlerneqartartoq. Tamanna meeqqamut angajoqqaavinullu atugarliornartorujussuussaaq inuiaqatigiinnullu tamanut akisoorujussuulluni. Taamaattumik tamatta pisussaaffigaarput meeqqanik inuusuttunillu sullissisuniit meeqqat inuusuttullu kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsinnaanerat pinaveersaartissallutigu.

Aalajangigassatut siunnersuutimini inatsisartuni ilaasortap oqaatigaa, meeqqat inuusuttullu illersorneqarneri piviusunut sanilliullugu naammanngitsoq. Eqqortuussaaq oqaatigissallugu, meeqqanik inuusuttunillu sullissivinni sulisumit meeqqamik inuusuttuaqqamilluunniit kinguaassiuutitigut atornerluisimaneq pillugu suliaq ataasiinnaappalluunniit ataatsimik amerlavallaartoq. Anguniagassaq soorunami tassaassaaq, meerartatta inuusuttuarartattalu taamatut kanngunartuliorfigineqartannginnissaat.

Taamaattumik inatsisartuni ilaasortap siunnersuuteqarnerminut tunngavilersuutigisamini isumaliutersuutai Naalakkersuisut tamakkiisumik tapersersinnaavaat.

Soorlu 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi oqaatigineqartutut Naalakkersuisut pissusissamisoorsoraat, meeqqanut inuussuttunullu tunngatillugu sulisumik atorfinitsitsinermi pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarneranik saqqummiisoqartalernissaa piumasaqaatigineqartassasoq.

Pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarnera atornerluinermik pinaveersaartitsinermi sakkussatut atorneqarsinnaavoq, taannali kisimi naammanngilaq.

Kommunini, Namminersornerullutik Oqartussani aammalu sullissisarfinni imminnut pigisuni atorfinitsitsisartut atorfinnut qinnuteqartunit pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarneranik qinnuteqartarnissaminnut ullumikkut periarfissaqareerput.

Taamaattumik inatsisartuni ilaasortamit siunnersuutigineqartutut inatsisitigut piumasaqaateqarnissaq atorfinitsitsisartunut pitsaanerusumik periarfissiinermik malitseqarnavianngilaq, taamaallaalli suliffinni pisussaaffiit amerlineqassalutik.

Taamatut pisussaaffiliineq kommunalbestyrelsit, Naalakkersuisut, sullissisarfimmi imminut pigisumi siulersuisut, timersoqatigiiffimmi siulersuisut allallu meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissivinni atorfinitsitsinermi pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarnerata saqqummiunneqarnissaanik aalajangiitinnerisigut aamma atuutilersinneqarsinnaavoq.

Inatsisitigut piumasaqaateqarnermut sanilliullugu taamatut periuseqarnissaq arlalinnik iluaqutissartaqarpoq. Siullermik kommunit nammineersinnaassusiat aammalu sullissisarfiit imminnut pigisut allallu kiffaanngissuseqarneri ataqqineqassapput. Aappassaanillu inuit atorfinitsitsisarnernik qanimut suliaqartut ajornannginnerusumik nalilersorsinnaassavaat atorfiit sorliit pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarnerata saqqummiunneqarnissaanik piumasaqaateqarfiussanersut, atorfiillu sorliit pisariaqartitsiffiunnginnersut. Qitiusumit inatsisitigut aalaja-ngiinikkut killissarititaasussat eqqortut aalajangissallugit ajornakusoornerussaaq.

Namminersornerullutik Oqartussat sullissisarfiini ileqqorineqareerpoq meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissisussanik atorfinitsitsinerni pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarnerata saqqummiunneqarnissaa piumasaqaataasarluni. Siunnersuutip matuma Naalakkersuisuni oqaluuserineranut atatillugu KANUKOKA atassuteqarfigineqarpoq, tassangaaniillu ilisimatitsissutigineqarpoq, atorfinitsitsisarnernut atatillugu paasiniaasarnissamik periarfissaq kommunit ukiuni arlalinngortuni atortaraat, atukulanerujartuinnarneqartorlu. Meeqqanik inuusuttunillu sullissisussatut atorfinitsitsinerni pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarnerata saqqummiunneqarnissaa kommunit ilaasa tamatigut piumasarisarpaat, kommunillu ilaasa atorfiit suuneri apeqqutaatillugit piumasarisarlugu. Aammattaaq KANUKOKA-mit ilisimatitsissutigineqarpoq, kattuffiup taamatut ineriartorneq tapersersorniarlugu sulisoqarnermut pisortat ataatsimiitsinnerini pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutit nuutinneqarneri pillugit apeqqut saqqummiunniarlugu, taamatuttaarlu kattuffiup qulequtaq pillugu paasissutissat nittartakkaminut ilan-ngunniarlugit. Atuarfiit pisortaasa quppersagaanni, KIIIP, IMAK KANUKOKA-llu ataatsimoorlutik aaqqissugaanni, maanna atuarneqarsinnaareerpoq atorfinnut qinnuteqaatit oqaluuserisarnerinut atatillugu pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarnerisa saqqummiunneqartarnissaat piumasaqaataasariaqartoq.

Siunnersuutigineqartoq atorfinititsinerni Namminersornerullutik Oqartussanit atorneqareermat aammalu KANUKOKA-p ajornartorsiut eqqumaffigereermagu Naalakkersuisut sinnerlugit inassutigissavara, tunngavilersuutitut saqqummiunneqartut tunngavigalugit siunnersuutigineqartoq Inatsisartut tapersissanngikkaat.