04EM/01.25.01-08 Atlantikup avannaa ilisimatusarnermi aallaavigalugu silaannaap allanngoriartorneranik ilisimatusarnerup tunaartaqarluartumik patajaallisaavigineqarnissaa siunertaralugu...

31. august 2004         EM 2004/8

I medfør af Forretningsorden for Grønlands Landsting § 32, stk. 3, nr. 1, fremsætter formanden for Grønlands Landstings delegation i Vestnordisk Råd, Jonathan Motzfeldt, følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2004 om at der udarbejdes en handlingsplan for at styrke en målrettet forskningsindsats i klimaforandringer med det nordatlantiske område som forskningsfelt.

(Delegationsformanden)

Begrundelse:

Klimaforandringer er blevet et af de store globale problemfelter, som udover at optage eksperter og forskere, er blevet konkrete og mærkbare for erhvervslivet, politikerne og menigmand over hele verden.

Forskning, der hidtil er foretaget på området, peger på, at det vestnordiske område og hele Nordatlanten er af central betydning for klimaforandringer. Ikke blot i selve Nordatlanten, men for det globale klima.

Det er blandt andet blevet påpeget, at havstrømmenes veje og udskiftningen af de varme og kolde vandmasser i Nordatlanten udgør ¿hjertet¿ i klimaets udvikling på den nordlige halvkugle.

En målrettet forskning i klimaforandringer har stor betydning for vores viden om fremtidens levevilkår, økosystemernes forandringer og de økonomiske muligheder i Vestnorden og hele Nordatlanten. Men det har også stor betydning for de globale handlingsplaner og indsatser på miljø- og energiområdet.

Derfor er det oplagt, at de vestnordiske lande går foran i spørgsmålet om at forøge og målrette forskningsindsatsen vedrørende klimaforandringer, med udgangspunkt i Nordatlanten som forskningsfelt. 

Klimaforskning kan blive et felt, hvor de vestnordiske lande er i førerfeltet på et område, der ikke blot berører os selv, men har hele verdens interesse.

I Nordisk Ministerråd blev der i 1999 ¿ efter forslag fra Færøerne ¿ afsat penge til forskningsprojekter i klimaforandring.

Tiden må være kommet til, at de vestnordiske lande i fællesskab udarbejder en handlingsplan, som kan føre disse forskningsprojekter videre til en mere permanent og struktureret forskning i klimaforandringer.</< body>

31. august 2004       UKA 2004/8

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 3, nr. 1 naapertorlugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffianni Kalaallit Nunaanni Inatsisartut aallartitaasa siulittaasuat, Jonathan Motzfeldt, imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq:

Atlantikup avannaa ilisimatusarnermi aallaavigalugu silaannaap allanngoriartorneranik ilisimatusarnerup tunaartaqarluartumik patajaallisaavigineqarnissaa siunertaralugu iliuusissatut pilersaarummik suliaqarnissaq pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangersagaata nr. 3/2004-p Inatsisartunit taperserneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aallartitat siulittaasuat)

Tunngavilersuut:

Silaannaap allanngoriartornera nunarsuarmioqatigiit ajornartorsiutaasa annertuut ilagilersimavaat, immikkullu ilisimasalinnut ilisimatuunullu sammineqarnermi saniatigut nunarsuaq tamakkerlugu inuussutissarsiortunut, naalakkersuinermik sulialinnut aammalu inunnut tamanut tigussaanerulerlunilu malunnaateqarnerulersimasoq.

Tamatumani ilisimatusarnerup takutippaa silaannaap allanngoriartorneranut nunat avannarliit killiit aammalu Atlantikup avannaa pingaarutilimmik inissisimasut. Tamanna Atlantikup avannaanuinnaq sunniuteqarani nunarsuup sinnerata silaannaanut aamma sunniuteqarpoq.

Ilaatigut tikkuarneqarsimavoq atlantikup avannaani immap sarfaata ingerlaarfii kiisalu immap kissartup nillertullu nikittarnerat nunarsuup avannaata tamarmiusup silaannaata ineriartorneranut ”uummataasut”.

Silaannaap allanngoriartorneranik tunaartaqarluartumik ilisimatusarneq siunissami inuuniarnikkut atugassarititaasussat, pinngortitap ingerlarngata allanngoriartornera ammalu Nunat Avannarliit Killiit Atlantikullu avannaata tamarmiusup aningaasaqarnikkut periarfissaat pillugit ilisimasaqalernissamut assorsuaq pingaaruteqarpoq. Tamannali nunarsuaq tamakkerlugu iliuusissatut pilersaarusiornissamut aammalu avatangiisinut nukissiuutinullu tunngasuni iliuusissanut aamma annertuumik pingaaruteqarpoq.

Taamaattumik Atlantikup avannaa ilisimatusarnermi aallaavigalugu silaannaap allanngoriartorneranik ilisimatuarnerup annertusarneqarnissaanik tunaartaqarluartumillu ingerlanneqarnissaanik apeqqummi nunat avannarliit killiit  siuttuunissaat pissusissamisoorpoq.

Silaannaap pissusaanik ilisimatusarneq, uatsinnuinnaq sunniuteqarani nunarsuarmulli tamarmut soqutiginaatilik, nunat avannarliit killiit siuttuuffigilersinnaavaat.

Savalimmiut siunnersuuteqarnerisigut 1999-imi silaannaap allanngoriartornera pillugu ilisimatusarnikkut suliniutinut Nordisk Ministerråd aningaasaliissuteqarpoq.

Ilisimatusarnikkut suliniutit tamakku ataavarnerusunngorlutik aaqqissuulluagaanerusunngorlutillu ingerlateqqinneqarsinnaaqqullugit nunat avannarliit killiit peqatigiillutik iliuusissatut pilersaarusiornissaannut piffissanngorsorinarpoq.