BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

vedrørende

EM 2004/82

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at man i forbindelse med køb af fartøj skal være i besiddelse af det antal redningsveste, som fartøjet er godkendt til, og at man på jollerne samt fritidsbådene er forpligtet til at bære en redningsvest.

(Isak Davidsen, Siumut)

EM 2004/103

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde målrettet for, at sejladssikkerheden i de grønlandske farvande forbedres, således at ulykker til søs forebygges.

(Enos Lyberth, Siumut)

EM 2004/141

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at reglerne inden for søfartsområdet for de små fartøjer bliver skærpet, således at alle, der køber en mindre båd/jolle, fremover bliver forpligtet til at:

·        eje kommunikationsudstyr,

·        altid medbringe kommunikationsudstyr under sejlads,

·        altid have nødraketter ombord og

·        altid have årer ombord.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

Afgivet til forslagenes 2. behandling

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, formand

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut

Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har efter 1. behandlingen den 7. oktober 2004 gennemgået de tre forslag stillet af Isak Davidsen, Enos Lyberth og Atassuts landstingsgruppe.

Forslagenes hovedindhold

De tre forslag sigter alle på at øge sikkerheden i forbindelse med sejlads i grønlandsk farvand.

EM 2004/141

Atassuts landstingsgruppe lægger op til, at alle, der køber et mindre fartøj, forpligtes til altid at medbringe kommunikationsudstyr, nødraketter og årer under sejlads.

EM 2004/82

Isak Davidsens forslag indebærer, at alle, der køber et mindre fartøj, forpligtes til altid benytte redningsvest under sejlads.

EM 2004/103

Enos Lyberths forslag går mere generelt ud på at pålægge Landsstyret at arbejde målrettet for at forbedre sikkerheden til søs.

Forslagenes begrundelse

Enos Lyberth fokuserer i sit forslag på at lave en bedre afmærkning af skær på indenskærsruterne. En måde at øge kendskabet til disse skær kunne ifølge forslagsstilleren være gennem et samarbejde mellem de grønlandske borgere på den ene side og de danske og grønlandske myndigheder på den anden side.

Atassuts landstingsgruppe mener, at en række af ulykkerne med mindre fartøjer vil kunne undgås, hvis de sejlende altid sørger for at medbringe årer, nødraketter og kommunikationsudstyr.

Isak Davidsen anfører, at selv om redningsveste ikke giver nogen garanti for overlevelse, så er brugen af redningsvest med til at begrænse antallet af savnede i forbindelse med ulykker til havs.

Spørgsmål til Landsstyret

I forbindelse med behandlingen af forslagene, har Udvalget stillet en række spørgsmål til Landsstyret. Besvarelsen er vedlagt som bilag til betænkningen.

Regler for små fartøjer og fritidsfartøjer

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange fritidsfartøjer, der findes i Grønland. Ligeledes findes der ingen oversigt over størrelsen af de ca. 800 erhvervsfartøjer i landet. Det er imidlertid næppe forkert, at de fleste fartøjer i vore havne tilhører følgende kategorier:

·        Små fartøjer: Små erhvervsfartøjer (lastskibe og fiskeskibe) med et dimensionstal under 20

·        Fritidsfartøjer: Fritidsfartøjer under 24 m, til sejlads uden erhverv, dog inklusiv udlejningsfartøjer

For både små fartøjer og fritidsfartøjer gælder det, at der skal medføres en rednings- eller svømmevest til alle ombord. Det er til gengæld ikke påkrævet at bære vesten under sejlads.

Der stilles ikke krav om brug af hverken årer, nødraketter eller kommunikationsudstyr på små fartøjer og fritidsfartøjer.

Nødraketter skal til gengæld medbringes på de erhvervsfartøjer, der har en længde under 15 m og et dimensionstal på eller over 20, men under 100.

Udvalgets behandling af forslaget

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg støtter til fulde forslagsstillernes initiativer om at øge sikkerheden til søs. Det er i hele befolkningens interesse, at der arbejdes målrettet for at styrke sikkerheden, da så mange af os hyppigt besejler vores farvande.

I forbindelse med arbejdet med de stillede forslag har Udvalget diskuteret, hvordan ulykker bedst forebygges. Forbedret afmærkning af skær på de mest benyttede strækninger vil være en hjælp for mange sejlende. Ligeledes vil en del uheld kunne undgå at udvikle sig til ulykker, hvis de sejlende medbringer det rette sikkerhedsudstyr. For at en strammere lovgivning om sikkerhedsudstyr ombord skal fungere, kræver det, at den bliver fulgt. Det kan konstateres, at mange ulykker skyldes alkohol, selv om det er strafbart at sejle i beruset tilstand. Der er således behov for en holdningsændring blandt de dele af befolkningen, der ikke tager sikkerhed til søs alvorligt. Udvalget hilser derfor Landsstyrets forslag om en oplysningskampagne yderst velkomment. Der er næppe tvivl om, at en del alvorlige ulykker vil kunne undgås, hvis de sejlende bliver mere opmærksomme på de risici, der kan være ved at færdes til søs, ikke mindst i beruset tilstand. I forbindelse med oplysningskampagnen vil det ligeledes være oplagt at opfordre de sejlende til i højere grad at benytte sig af redningsvest og kommunikationsudstyr, selv om loven endnu ikke kræver dette.

Efter en sådan oplysningskampagne må resultatet evalueres, hvorefter det kan overvejes, hvorvidt der er behov for strammere regler på området. I den forbindelse vil det også være nødvendigt at afklare, hvordan disse regler skal håndhæves.

Udvalgets indstilling til de enkelte forslag

På baggrund af ovenstående overvejelser indstiller et enigt Udvalg, at Landsstyret iværksætter en oplysningskampagne om sikkerhed til søs, og i samarbejde med Farvandsvæsenet arbejder for en bedre afmærkning af skær i tætbesejlede områder. Et flertal i Udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne indstiller, at det efter en evaluering af oplysningskampagnen om sikkerhed til søs overvejes, om nogle af forslagsstillernes ideer om regelændringer skal tages op på ny.

EM 2004/103

Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund Enos Lyberths ” Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde målrettet for, at sejladssikkerheden i de grønlandske farvande forbedres, således at ulykker til søs forebygges” til vedtagelse.

EM 2004/82

Et flertal i Udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne indstiller med ovennævnte begrundelse Isak Davidsens ”Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at man i forbindelse med køb af fartøj skal være i besiddelse af det antal redningsveste, som fartøjet er godkendt til, og at man på jollerne samt fritidsbådene er forpligtet til at bære en redningsvest” til forkastelse.

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut indstiller forslaget til vedtagelse med følgende begrundelse:

Det er for Atassut uforståeligt og uacceptabelt at flertallet i Udvalget indstiller forslaget til forkastelse. Det sker på trods af, at et bredt flertal i Landstinget, nemlig Atassut, Siumut, Demokraterne og Kandidatforbundet, tilsluttede sig forslaget til vedtagelse under førstebehandlingen.

Atassut mener, at der helt klart er behov for lovgivningsmæssig tiltag på området, derfor er det uforståeligt og uholdbart, at Landsstyret blandt andet begrunder sig med, at et lovgivningsmæssigt tiltag vil være ”et totalt brud med hidtidig praksis, der vil stille store krav til Søfartsstyrelsens og Landsstyrets administrative ressourcer.” Der foreligger ikke nogen dokumentation for denne påstand!

Atassut mener til gengæld, at en regelfastsættelse vil kunne have en gavnlig adfærdsregulerende virkning. En vedtagelse af nærværende forslag vil naturligvis ikke medføre, at der konstant skal gennemføres en skærpet kontrol af redningsveste på samtlige både i Grønland. Det har forslagsstiller heller ikke lagt op i sit fornuftige forslag.

Derfor skal vi fra Atassut på det kraftigste opfordre de nævnte partier til at fastholde deres indstilling til vedtagelse af forslaget.

EM 2004/141

Et flertal i Udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne indstiller med ovennævnte begrundelse Atassuts landstingsgruppes ”Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at reglerne inden for søfartsområdet for de små fartøjer bliver skærpet, således at alle, der køber en mindre båd/jolle, fremover bliver forpligtet til: at eje kommunikationsudstyr, altid medbringe kommunikationsudstyr under sejlads, altid have nødraketter ombord og altid have årer ombord” til forkastelse.

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut indstiller forslaget til vedtagelse med følgende begrundelse:

Det er for Atassut uforståeligt og uacceptabelt at flertallet i Udvalget indstiller forslaget til forkastelse. Det sker på trods af, at et bredt flertal i Landstinget, nemlig Atassut, Siumut, Demokraterne og Kandidatforbundet, tilsluttede sig forslaget til vedtagelse under førstebehandlingen.

Atassut mener, at der helt klart er behov for lovgivningsmæssig tiltag på området, derfor er det uforståeligt og uholdbart at Landsstyret blandt andet begrunder sig med, at det vil være nok med at implementere forslaget i ”folkesundhedsprogrammet”. Det giver ingen mening at koble folkesundhedsprogrammet og sikkerhed til søs sammen! Hvis sundhedsprogrammet skal omfatte sikkerhedsregler for joller og fritidsbåde skal det vel også omfatte sikkerhedsregler for værktøj, sikkerhedsinstruktioner for biler og snescootere, sikkerhedsstandarder for fritidsbeklædning o.s.v.! Langt mere hensigtsmæssigt er det naturligvis, at sikkerhedsregler, herunder regler om redningsveste, kommunikationsudstyr, nødraketter, årer m.v., fastsættes i den relevante lovgivning for området.

Vi fastholder i Atassut, at når man har råd til at bruge penge på at købe en båd, så har man også råd til at købe det nødvendige kommunikationsudstyr, nødraketter og årer.

Derfor skal vi fra Atassut på det kraftigste opfordre til, at de nævnte partier fastholder deres indstilling til vedtagelse af forslaget.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg overgive forslagene til 2. behandling.

	Agathe Fontain, formand
Per Rosing-Petersen, næstformand		Kalistat Lund
Godmand Rasmussen		Palle Christiansen

UKA 2004/82

Angallammik pisinermut atatillugu angallammut akuersissutigineqartutut amerlassusilinnik puttaqutinik atisartakkanik peqartoqarnissaanik aammalu umiatsiaaqqani angallatinilu sunngiffimmi atorneqartartuni puttaqutinik atisartakkanik atuinissamut pisussaaffeqalernissamik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Isak Davidsen, Siumut)

 

UKA 2004/103

Nunatta imartaani imaatigut angallannerup isumannaatsuunerata pitsaanerulersinneqarnissaa, taamaalillunilu imaani ajunaartarnerit pinaveersimatinneqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisut siunnerfilimmik suliniaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Enos Lybert, Siumut)

 

UKA 2004/141

Mikinerusunik umiatsiaatillit aquuteralalertakkanillu umiatsiaaraatillit pisaarniartullu siunissami

·        attaveqarnissamut atortorissaarutinik peqartussanngorlugit,

·        angalanermi attaveqarnissamut atortorissaarutinik nassataqartuaannartussanngorlugit,

·        ajutuulernermi kalerrisaarutinik qummoroortartunik peqartussanngorlugit nassartuaannartussanngorlugillu, aammalu

·        umiatsiami iputeqartuaannartussanngorlugit pisussaaffeqalersinneqarnissaat sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

 

pillugit

 

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Siunnersuutit aappassaaneerneqarnerini saqqummiunneqartut

 

 

 

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit

 

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata ulloq 7. oktober 2004-mi siullermeerinerup kingorna siunnersuutit pingasut taakku Isak Davidsenimit, Enos Lyberthimit Atassutillu Inatsisartunut ilaasortaatitaanniit saqqummiunneqartut misissorpai.

 

Siunnersuutit pingaarnertutut imarisaat

Nunatsinni imaatigut angalanermut atatillugu isumannaallisaanerup pitsaanerulersinneqarnissaa siunnersuutit pingasut tamarmik anguniagaraat.

 

UKA 2004/141

Angallatinik mikinernik pisisut tamarmik angalaarnerminni attaveqarnissamut atortorissaarutinik, ajutuulernermi kalerrisaarutinik qummoroortartunik iputinillu nassataqartuaannarnissamik pisussaaffilerneqarnissaat Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaata isummerfigisassanngortippaat.

 

UKA 2004/82

Isak Davidsenip siunnersuutaata kingunerissavaa angallatinik mikinernik pisisut tarmarmik angalaarnerminni puttaqutinik atisartakkanik atuisarnissamik pisussaaffilerneqarnissaat.

 

UKA 2004/103

Enos Lyberthip siunnersuuteqarnermigut nalinginnaanerusumik anguniagaraaaa imaatigut angallannerup isumannaatsuunerata pitsaanerulersinneqarnissaa anguniarlugu Naalakkersuisut siunnerfilimmik suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaat.

 

Siunnersuutinut tunngavilersuutit

Aqqutini nunap iluatigoortuni ikkarluit pitsaanerusumik nalunaaqutsersorneqarnissaat Enos Lyberthip siunnersuummini sammivaa. Siunnersuuteqartoq naapertorlugu nunatsinni innuttaasut illuatungaatigullu danskit kalaallillu oqartussaasuisa suleqatigiinnerunerisigut ikkarluit taakku ilisimaneqarnerat annertusarneqarsinnaavoq.

Angalasut tamatigut iputinik, ajutuulernermi kalerrisaarutinik qummoroortartunik attaveqarnissamut atortorissaarutinik nassartaqartuaannarpata, angallatinik mikinernik ajutoortarnerit ilaat pinngitsoortinneqarsinnaagaluartut Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitai isumaqarput.

Naak puttaqutit atisartakkat annannissamut qulakkeerutaasinnaanngikkaluartut, taakku atorneqartarnerisigut imaani ajunaartoqarneranut atatillugu periarfeerussat ikinnerulersinneqartartut Isak Davidsenip oqaatigaa.

 

Naalakkersuisunut apeqqutit

Ataatsimiititaliaq siunnersuutinik suliarinninnerminut atatillugu Naalakkersuisunut arlalinnik apeqquteqarsimavoq. Akissut isumaliutissiissummut matumunnga ilannguneqarpoq.

 

Angallatinut mikinerusut sunngiffimmilu angallatinut maleruagassat

Nunatsinni qanoq amerlatigisunik sunngiffimmi angallatinik peqarnersoq pillugu paasissutissanik pissarsisoqarsinnaasimanngilaq. Aammattaaq angallatit inuussutissarsiutitut atorneqartut 800 missaanniittut angissusaannut nalunaarsuiffimmik pigisaqartoqanngilaq. Angallatilli umiarsualivinniittut amerlanersaat suussutsinut ukungunna agguataaraanni kukkunerunavianngilaq:

·        angallatit mikinerit: angallatit inuussutissarsiutitut atorneqartut mikisut (usisinnaasut aalisariutillu) annertussutsimut kisitsit 20 inorlugu angissusillit

·        sunngiffimmi angallatit: sunngiffimmi angallatit 24 meterimit minnerusut, inuussutissarsiutiginagit angallatigineqartut, taamaattorli angallatit attartortinneqartartut ilanngullugit

 

Angallatinut mikinerusunut sunngiffimmilu angallatinut annanniutinik angallattunut tamanut puttaqutinik atisartakkanik nassataqarnissaq atuuppoq. Puttaqutilli atisartakkat angalanerup nalaani atorneqarnissaannik piumasaqaateqartoqanngilaq.

 

Angallatit minnerit sunngiffimmilu angallatit iputeqarnissaannik, ajunaalernermi kalerrisaarutinik qummoroortartunik imaluunniit attaveqarnermut atortorissaarutinik peqarnissaannut piumasaqaateqartoqanngilaq.

 

Angallatilli inuussutissarsiutitut pigineqartut, 15 meterimit minnerusut 20-tullu imaluunniit sinnerlugu taamaattorli 100 ataallugu annertussutsimut kisitsimiittut, pinngitsooratik ajunaalernermi kalerrisaarutinik qummoroortartunik pigisaqarnissaat piumasaqaatigineqarpoq.

 

Ataatsimiititaliap siunnersuutinik suliarinninnera

Imaani isumannaallisaanerup annertusarneqarnissaanik siunnersuuteqartut anguniagaqarnerat Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliata tamakkiisumik taperserpaa. Amerlaqisugut imartatsinni akuttunngitsumik angalaartaratta isumannaallisaanerup patajaallisaavigineqarnissaata tunaartaqarluartumik sulissutigineqarnissaa inuuttaasut tamarmik soqutigisaraat.

 

Ataatsimiititaliap siunnersuutigineqartunik suliarinninnermini ajutoornerit qanoq ililluni sapinngisamik pinaveersimatinneqarnissaat oqallisigaa. Angallaffiunerpaasartuni ikkarlunnik nalunaaqutsersuinerup pitsanngorsarneqarnera angallattunut amerlasuunut iluaqutaassaaq. Ilanngullugu angallattut isumannaallisaanermut atortunik eqqortunik nassataqartarpata ajutoornerit arlallit ajunaarninngortarneri pinngitsoortinneqarsinnaagaluarput. Angallatini isumannaallisaanermut atortut pigineqarnissaat pillugu inatsisip sukaterivigineqassappat, taassuma malinneqarnissaa pisariaqassaaq. Naak aalakoorluni angalaneq pineqaatissinneqarnermik kinguneqartussaagaluartoq, ajunaarnerit amerlaqisut imagassartorsimanermik patsiseqartartut ilisimaneqarpoq. Taamaattumik innuttat ilaat imaatigut angallanermi isumannaallisaanermik ataqqinninngitsut eqqarsartaasiat allanngortinneqarnissaat pisariaqarpoq.

 

Taamaattumik paasisitsiniaanermik ingerlatsinissaq pillugu Naalakkersuisut siunnersuutaat ataatsimiititaliamit ilassilluarneqaqaaq. Minnerunngitsumik aalakoorluni imaani angalaarnermi ajunaarnerit ilaat pinngitsoortinneqarsinnaassagaluartut qularutissaanngilaq, ajutoorfiusinnaasut imaatigut angalasunit eqqumaffgineqarnerusuuppata. Paasisitsiniaanermut atatillugu angalasut puttaqutinik atisartakkanik attaveqarnermullu atortorissaarutinik suli annertunerusumik atuisarnissamik kaammattorneqarnissaat pissusissamisuussaaq, naak tamanna inatsisitigut suli piumasaqaataanngikkaluartoq.

 

Taamatut paasisitsiniaareernermi paasisitsiniaanerup inernera naliliivigineqassaaq, pineqartumilu maleruagassat sukaterivigineqarnissaat pisariaqarnersoq tamatuma kingorna nalilerneqarsinnaassaaq. Tassunga ilanngullugu maleruagassat taakku qanoq atuutitinniarneqassanerata paasinarsisinneqarnissaa pisariaqartussaajumaarpoq.

 

Siunnersuutinut ataasiakkaanut ataatsimiititaliap inassuteqaatai

Eqqarsaatersuutit qulaani taaneqartut tunngavigalugit imaani isumannaallisaaneq pilugu Naalakkersuisut paasisitsiniaanermik aallartitsissasut ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq inassuteqarpoq, Farvandsvæsenilu suleqatigalugu angallaffiunerpaani ikkarluit pitsaanerusumik nalunaaqutsersorneqarnissaannik sulissuteqaqqullugit. Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Siumut, Inuit Ataqatigiit aamma demokraatit inassutigaat imaani isumannaallisaaneq pillugu paasisitsiniaaneq nalilersorneqareerpat, maleruagassanullu allannguutissatut siunnersuuteqartut isumaat nunaamik oqaluuserineqassanersut isummerfitineqarluni.

UKA 2004/103

Tamanna tunngavigalugu nunatta imartaani imaatigut angallannerup isumannaatsuunerata pitsaanerulersinneqarnissaa, taamaalillunilu imaani ajunaartarnerit pinaveersimatinneqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisut siunnerfilimmik suliniaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Enos Lyberthip siunnersuutaata akuersissutigineqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.

 

UKA 2004/82

Angallammik pisinermut atatillugu angallammut akuersissutigineqartutut amerlassusilinnik puttaqutinik atisartakkanik peqartoqarnissaanik aammalu umiatsiaaqqani angallatinilu sunngiffimmi atorneqartartuni puttaqutinik atisartakkanik atuinissamut pisussaaffeqalernissamik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Isak Davidsenip siunnersuutaata siuliani tunngavilersuutigineqartut tunngavigalugit ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Siumut, Inuit Ataqatigiit aamma Demokraatit siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaat.

 

Atassut-ip ataatsimiititaliami ikinnerusussuteqarluni inassutigaa siunnersuut akuersaarneqassasoq ukuninnga pissuteqartumik:

Atassut-mut paasiuminaappoq akuersaarneqarsinnaananilu ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut siunnersuutip itigartinneqarnissaa inassutigimmassuk. Tamanna pivoq naak massa Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut, tassaasut, Atassut, Siumut, Demokraatit aamma Kattusseqatigiit siunnersuutip siullermeerneqarnerani akuersaarneqarnissaa inassutigigaluaraat.

 

Atassut-mit isumaqarpugut siunnersuutigineqartoq pillugu inatsisitigut sinaakkusersuisoqarnissaa pisariaqarluinnartoq, taamaammat paasiuminaappoq tunngavissaqaranilu Naalakkersuisut akissutiminni ilaatigut oqarmata ”angallatinut taakkununnga malittarisassavinnik pilersitsineq maannamut ingerlatsimanermik sanioqqutitsisinerulluinnassaaq Søfartsstyrelsip aamma Naalakkersuisut allaffeqarfikkut nukiinut annertuumik piumasaqaatitaqartussaq.” Patsisigineqartumut tassunga uppernarsaammik takussutissaqanngilaq!

 

Atassut-mit isumaqarpugut inatsisiliortoqarneratigut isumannaatsuunissamut tunngatillugu inuit pissusilersuutaannut ajunngutsumik sunniuteqassasoq. Siunnersuutip matuma akuersaarneqarnerata kingunerinavianngilaa Kalaallit Nunaanni umiatsiat tamarluinnarmik annanniuteqarnersut annertusisamik misissorneqartualernissaannik kinguneqarnavianngilaq. Siunnersuuteqartummi siunnersuummini isumaliutigilluagaasumi tamanna siunertarinngilaa.

 

Taamaammat Atassut-mit sakkortunerpaamik partiinut kaammattuutigissavarput siunnersuutip akuersaarneqarnissaannik inassuteqarnertik aalajangiusimassagaat.

 

UKA 2004/141

Mikinerusunik umiatsiaatillit aquuteralalertakkanillu umiatsiaaraatillit pisaarniartullu siunissami attaveqarnissamut atortorissaarutinik peqartussanngorlugit, angalanermi attaveqarnissamut atortorissaarutinik nassataqartuaannartussanngorlugit, ajutuulernermi kalerrisaarutinik qummoroortartunik peqartussanngorlugit nassartuaannartussanngorlugillu aammalu umiatsiami iputeqartuaannartussanngorlugit pisussaaffeqalersinneqarnissaat sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaasa siunnersuutaata siuliani tunngavilersuutigineqartut tunngavigalugit ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Siumut, Inuit Ataqatigiit aamma Demokraatit siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaat.

 

Atassut-ip ataatsimiititaliami ikinnerusussuteqarluni inassutigaa siunnersuut akuersaarneqassasoq ukuninnga pissuteqartumik:

Atassut-mut paasiuminaappoq akuersaarneqarsinnaananilu ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut siunnersuutip itigartinneqarnissaa inassutigimmassuk. Tamanna pivoq naak massa Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut, tassaasut, Atassut, Siumut, Demokraatit aamma Kattusseqatigiit siunnersuutip siullermeerneqarnerani akuersaarneqarnissaa inassutigigaluaraat.

 

Atassut-mit isumaqarpugut siunnersuutigineqartoq pillugu inatsisitigut sinaakkusersuisoqarnissaa pisariaqarluinnarpoq, taamaammat paasiuminaappoq tunngavissaqaranilu Naalakkersuisut akissutiminni ilaatigut oqariartuuteqarmata ”inuit peqqissuunissaannut suliniut”-mut ilanngutiinnarneqarnissaa naammassasoq. Siunertaqanngilaq tunngavissaqaranilu ”inuit peqqissuunissaannut suliniut” aammalu imaatigut angallannermi sillimaniarnikkut isumannaallisaaneq imminnut attuumassuteqartunngortinniassallugit!

 

”Inuit peqqissuunissaannut suliniut” umiatsiaaqqanut sunngiffimmilu angallatinut mikinerusunut sillimaniarnikkut atugassarititaasunut attuumassuteqartinneqassappat, taava aamma sakkunik atuinermut isumannaallisaanermut tunngasut, biilernermut snescooterernermullu sillimaniarnikkut atugassarititaasut, sunngiffimmi sammisaqarnermi qanoq atisalersornissamut isumannaallisaanermut atugassarititaasut allarpassuillu isumannaallisaanermut tunngassuteqartut ilanngussorneqartariaqassapput! Taamaammat pissusissamisoornerpaassaaq imaatigut angallannermi sillimanissamut isumannaallisaaneq pillugu immikkut malittarisassiortoqarpat, taamaalilluni annanniuteqartussaatitaaneq, attaveqarsinnaanissamut atortussaqartitaaneq, ajutuulernermi annanniutinik qummoroortoqartussaatitaanq, iputeqartussaatitaaneq il.il., taakkununnga naleqquttunik inatsisitigut aalajangersaanissaq.

 

Atassut-mit aalajangiusimavarput inuit angallatisiniarnissaminnut aningaasarpassuarnik atuisinnaagunik aamma attaveqarnissamut atortorissaarutisinissaminnut, ajutuulernermi kalerrisaarutinik qummoroortartusinissaminnut aammalu iputisinissaminnut akissaqassasut.

 

Taamaammat Atassut-mit sakkortunerpaamik partiinut kaammattuutigissavarput siunnersuutip akuersaarneqarnissaannik inassuteqarnertik aalajangiusimassagaat.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqanermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuutit aappassaaniigassanngortippai.

 

 

	Agathe Fontain, siulittaasoq
Per Rosing-Petersen, siulittaasup tullia		Kalistat Lund
Godmand Rasmussen		Palle Christiansen