Samling
4. august 2004 EM 2004/94
Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre et forbud mod salg af lightergas til personer under 18 år.
(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Begrundelse:
For at købe alkohol og tobak i butikkerne skal man være fyldt 18 år. Derimod er der ingen aldersbegrænsning for børn og unge, der ønsker at købe lightergas, selvom det er alment kendt, at en forholdsvis stor gruppe af unge benytter dette sundhedsskadelige produkt til snifning.
Eksperterne er ikke i tvivl om de omfattende skadesvirkninger ved at sniffe. Ifølge publikationen ¿Brug af rusmidler blandt unge i Grønland¿ (ESPAD 2003) formuleres skadesvirkningerne således på side 27:
¿På kort sigt vil nogle af følgevirkningerne ved snifning være indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær, hvilket kan være alvorligt nok for en skoleelev, men ved længere tids brug af disse stoffer, vil der desuden opstå uhelbredelige hjerneskader ¿ også kendt som ¿malersyndrom¿. Af og til ses også akutte skader forbundet med snifning som følge af overdosis, forbrænding eller iltmangel¿.
Hvis vi begrænsede de unges muligheder for indkøb af lightergas i lighed med alkohol og tobak, hvor der er fastsat en aldersgrænse på 18 år, vil det ¿ alt andet lige ¿ blive sværere for denne gruppe af unge at anskaffe sig det.
Demokraterne vil med dette forslag sikre, at unges adgang til lightergas reguleres, og at der samtidig fastholdes en officiel indsats fra Hjemmestyrets side mod misbruget af lightergas og snifning i det hele taget.
Landsstyret opfordres til at rette en intensiv og forebyggende kampagne mod vores unge og forældre mod snifning, således at det bliver gjort klart, at snifning er dybt sundhedsskadeligt. Undersøgelser fra Paarisa (Rusmiddelundersøgelse blandt unge årgang 1983 og 1984 i Grønland og Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003)) viser desværre, at der er et stort behov for at få skabt opmærksomhed om lightergassens farlighed, når det bliver anvendt i misbrugsøjemed. Blandt de unge er der en stor uvidenhed omkring snifning. Det skal ændres.
Med disse bemærkninger er det Demokraternes håb, at forslaget vil blive vel modtaget i Landstinget.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
4. august 2004 UKA 2004/94
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Inunnut 18-inik ukioqalersimanngitsunut ikittaatit gassiinik nioqquteqarnerup inerteqqutaalersinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Pisiniarfinni imigassanik aalakaarnartulinnik tupanillu pisiniaraanni 18-inik ukioqalereersimasariaqarpoq. Illuatungaagulli meeqqanut inuusuttunullu ikittaatit gassitassaannik piserusuttunut ukiut killeqanngilat, naak tamanit ilisimaneqaraluartoq inuusuttu amerlasuut peqqinnisamut ulorianartoq taanna naamaanermut atortaraluaraat.
Immikkut ilisimasallit naamaartarneq annertuumik ajoqusiisinnaasoq qularutiginngilaat. Saqqummersitaq ¿Nunatsinni inuusuttut akornanni ikiaroornartumik atuineq¿ (ESPAD 2003) naapertorlugu qupperneq 31-imi ajoqutit imatut nassuiarneqarput:
Piffissaq sivitsunngitsoq naamaarnerup kingunipilugisarpai ilikkagaqarsinnaanermut ajornartorsiorneq aamma aallussiniarsinnaannginneq, tamanna atuartumut ajoqutaasorujussuusinnaavoq, kisanni piffissami sivisunerusumi akuutissalinnik tamakkuninnga atuinerup kingunerisarpai qaratsakkut ajoquteqalerneq katsorsarneqarsinnaanngitsumik ¿ tamannalu ¿malersyndrom¿-itut aamma ilisimaneqarpoq. Naamaarluni aamma allanik tassanngaannaq ajoqusertoqarsinnaavoq, soorlu ingasaassinermik, uutiternernik imaluunniit anersaartorsinnaajunnaarnermik.
Inuusuttut ikittaatit gassitassaanik pisisinnaanermik killiliisinnaasuugutta, imigassanik aalakoornartulinnik tupanillu pisisinnaanertulli 18-inik ukioqalersimanissamik aalajangiilluta, taava inuuttunut taakkununnga pisisinnaaneq ajornarnerulissagaluarpoq.
Inuusuttut ikittaatit gassitassaannik pissarsisinnaanerat annikillisinneqarnissaa siunnersuummi tassani Demokraatit qulakkeerusuppaat, ilanngullugulu ikittaatit gassitassaannik atornerluinerup naamaartarnerullu ataatsimut sigalugu Namminersornerullutik Oqartussanit pisortatigoortumik iliuuseqarnissap qulakkeerusuppaat.
Inuusuttunut angajoqqaanullu sammititamik naamaartarnerup pinaveersaartitsinermillu paasisitsiniaanissamik annertunerusumik Naalakkersuisut kaammattorneqarput, taamaalilluni naamaartarnerup annertuumik peqqinnissamut ajoqutaanera ersarissarneqaqqullugu. Paarisamit misissuinerit (nunatsinni inuusuttut 1983-imi 1984-imilu inunngorsimasut akornnanni ikiaroornartumik atuinerup misissuivigineqarnera, nunatsinnilu inuusuttut akornanni ikiaroornartunik atuinerit (ESPAD 2003)) ajoraluartumik takutippaat ikittaatit gassitassaasa atornerlunneqarnermikkut ulorianaateqarnerat pillugu paasisitsiniaanissaq pisariaqartoq. Naamaartarnerup ulorianaatai pillugit inuusuttut akornanni ilisimasaqannginneq annertoorujussuuvoq. Tamannalu allanngortinneqartariaqarpoq.
Taama oqaaseqarlutik Demokraatit neriuutigaat siunnersuut Inatsisartunit ilassilluarneqarumaarto