Samling
1. august 2004 EM 2004/95
Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indarbejde en anbringelsesgaranti i den grønlandske lovgivning i forbindelse med tvangsfjernelser af børn og unge.
(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Begrundelse:
Det har været tankevækkende i løbet af foråret at følge Familiedirektoratets tilsyneladende ineffektive forsøg på at fremskaffe oplysninger om, hvor mange børn og unge der skulle tvangsfjernes, men som aktuelt står på venteliste til en anbringelse uden for hjemmet. Vi har alle kunnet følge slagets gang i medierne, og det gjorde os en anelse forstemte at kunne konstatere, at vi ikke har et mere klart billede af situationen for disse børn og deres behov.
Vi taler om faktuelle tal og opgørelser, der med sandsynlighed vil kunne fremskaffes i løbet af få dage. Vi taler om en af landets mest udsatte og svage grupper ¿ de omsorgssvigtede børn, vores medmennesker og medaktører i landets fremtid. Hvis vi i Landstinget ikke taler deres sag og kæmper for deres ret til et værdigt og anstændigt liv ¿ hvad hjælper det så?
Diskussioner om tal og data er væsentlige, men sekundære i forhold til behovene for de børn og unge, der svigtes af både forældre og samfund. Vi er af den holdning, at vi har en menneskelig og samfundsmæssig forpligtelse til at sikre, at samfundet straks træder til, når det er nødvendigt at anbringe børn og unge uden for hjemmet. Derfor bør det ikke være økonomiske afvejninger og økonomiske spørgsmål, der skal være afgørende for, hvorvidt kommunerne vælger en tvangsfjernelse, når der ingen anden udvej er.
Det skal derimod gøres til et retskrav, at børn og unge omgående er sikret en anbringelse uden for hjemmet, når de sociale myndigheder ¿ det professionelle apparat - har fastslået, at behovet er tilstede. På denne vis vil vi tilskynde og sikre, at systemet handler konsekvent og konsistent, og at denne gruppe af medborgere, der er svigtet af egne forældre, ikke derudover skal opleve, at det offentlige ikke kommer til hjælp i nødens stund.
Vi skal ikke have ventelister her i Grønland i forbindelse med anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Ventelister er at gøre ondt værre. Et barn, der er i den alvorlige situation, at det skal tvangsanbringes uden for hjemmet, skal ikke vente hjemme i den dårligdom, der truer barnets velfærd og gjort anbringelsen nødvendig.
Vi kan ikke på baggrund af de tilgængelige oplysninger definitivt fastslå det præcise tal for tvangsanbringelsesmodne og antallet af børn og unge, der her i Grønland konkret afventer et anbringelsessted, så derfor er det meget vanskeligt at sætte kroner og øre på de økonomiske konsekvenser af forslaget. Omvendt så kan vi spørge os selv, om vi kan blive ved med at lade stå til, når det handler om den måske svageste gruppe i samfundet ¿ de svigtede børn.
Jo bedre vi behandler vores børn og unge, jo flere penge vil samfundet i sidste ende spare på udgifter forbundet med omsorgssvigt, social og menneskelig armod. Det er afgørende for den fortsatte udvikling af det grønlandske samfund, at den onde sociale cirkel, som findes i mange familier, bliver standset og forebygget.
Problemerne med vores omsorgssvigtede børn er velkendte, men når der skal afsættes midler og fastholdes en konkret indsats på området, er det tilsyneladende som om, at problemerne glider lidt i baggrunden. Der er mange andre projekter, som trænger sig på. Der er velorganiserede interesseorganisationer og virksomheder, som har ressourcerne til at blive hørt i den politiske proces, og som derfor evner at få deres del af den økonomiske kage. Denne mulighed har disse udsatte børn slet ikke i samme grad, selvom vi er klar over, at der i det grønlandske samfund dagligt er personer, der løfter ufattelige store byrder for vores børn og unge. Som beslutningstagere står vi i den situation, at vores gode intentioner og hensigter om at løfte en indsats for denne gruppe ofte forsvinder i finanslovsprocessens kamp om de knappe midler. Dette skal forslaget her afhjælpe.
Jo mere det grønlandske samfund konkret gør for forebyggelse og for tidlig indsats for de enkelte mennesker og familier, jo færre midler vil der fremtidigt skulle afsættes til ekstraordinære sociale indsatser.
En tidlig indsats og investering i vores børn, både hvad angår deres sociale, menneskelige og faglige trivsel, vil give samfundet en fantastisk ressource i fremtiden. Velfungerende, selvstændige og kreative børn og unge er en af de grundlæggende forudsætninger for, at Grønland med tiden kan opnå en større økonomisk selvbårenhed og dermed Selvstyre.
Forslagsstilleren forudsætter, at der ikke må ændres på lovgivningen omkring det professionelle modtageapparat, der tager sig af de børn og unge, der tvangsanbringes.
Med håb om, at forslaget i Landstinget og i Landsstyret bliver modtaget i den ånd, som det er tiltænkt.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
1. august 2004 UKA 2004/95
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Meeqqanik inuusuttunillu pinngitsaaliissummik arsaarinninnermut atatillugu inissiivissaqarnerup qulakkeerneqarnissaata nunatsinni inatsiseqarnermut ilanngunneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Meeqqat inuusuttullu pinngitsaaliissummik arsaarinnissutigineqartussat, maannali angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissamik utaqqisut qassiuneri pillugit paasissutissanik Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup upernaap ingerlanerani kinguneqanngitsumik pissarsiniarsariagaluarnera malinnaaffigalugu eqqarsarnartoqarpoq. Suliap ingerlanera tamatta tusagassiuutit aqqutigalugit malinnaavigaarput, tamattalu nikalluutigisatsinnik paasivarput meeqqat taakku atugaat pisariaqartitaallu pillugit ersarinnerusumik ilisimasaqanngitsugut.
Matumani pisagut tassaapput kisitsisitigut paasissutissat nalunaarsuutillu ullualuit atorlugit pissarsiarineqarsinnaasorinartut. Matumani pivagut nunatsinni sanngiinnerit, - meeqqat isumassugaanermikkut sumiginnakkat, inoqatigut nunattalu siunissaanut peqataasussat. Inatsisartuni sulissullugillu naleqartumik pitsaasumillu inuuneqarnissamik piginnaatitaaffeqarnerat sorsuutiginngikkutsigu ¿ kikkut taava ikiussavaat?
Kisitsisit paasissutissallu oqallisiginissaat pingaaruteqarput, meeqqanulli inuusuttunullu angajoqqaaminnit taamatullu inuiaqatigiinnit sumiginnagaasunut sanilliullugit pingaannginnerullutik. Meeqqanik inuusuttunillu angerlarsimaffiup avataanut inissiinissap pisariaqalerfiatigut inuiaqatigiit piaartumik akuleruttarnissaannik qulakkeerinninnissaq inuttut inuiaqatigiittullu pisussaaffigigipput isumaqarpugut. Taamaattumik allamik aqqutissaqartoqartinnagu kommunit pinngitsaaliissummik arsaarinninnissamik toqqaassatillugit aningaasanut tunngatillugu isumaliutersuutit apeqqutillu aalajangiisuusariaqanngillat.
Akerlianilli isumaginninnikkut oqartussat, akissarsiutigalugu sullissisut, pisariaqartitsisoqartoq aalajangiuppassuk meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut piaartumik inissinneqarnissamik qulakkeerinniffigineqarnissaat inatsisitigut piumasaqaatinngortariaqarpoq. Taamaaliornikkut qulakkiissavarput pisortat aalajangersimasumik ataqatigiissaakkamillu iliuuseqartarnissaat qulakkiissallugulu innuttaaqataasut pineqartut, angajoqqaaminnit sumiginnakkat, sumiginnagaanermik saniatigut ajornartorsiulerfimminni pisortanit ikiorneqannginnermik misigisaqannginnissaat.
Nunatsinni angerlarsimaffiup avataanut inissiisarnermut atatillugu utaqqisunut allattuiffiit atussanngilagut. Utaqqisunut allattuiffeqarneq ajornerulersitsiinnartarpoq. Meeraq annertuumik ajornartorsiortoq pinngitsaaliissummik angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartussaq angerlarsimaffimmi, meeqqap ulluinnarni atukkaminik ulorianartorsiortinneqarfiani inissinneqarnissallu pisariaqarlerneranut pissutaasumi utaqqissanngilaq.
Paasissutissat pissarsiarineqarsinnaasut tunngavigalugit meeqqat inuusuttullu pinngitsaaliissummik angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissamut piukkunnaatillit aammalu inissiivissamik nunatsinni utaqqisut qasserpiaanersut erseqqissumik oqaatigineqarsinnaanngilaq, taamaammallu siunnersuutip aningaasatigut kinguneqaatissai oqaatigiuminaatsorujussuullutik. Illuatungaatigulli immitsinnut aperisariaqarpugut inuiaqatigiinni immaqa sanngiinnerpaat, meeqqat sumiginnakkat pineqartillugit iliuuseqanngittuassanerluta.
Meeqqat inuusuttullu pitsaanerusumik pigutsigit sumiginnaanermut, isumaginninnermut inuttullu piitsunngoriartornermut atatillugu aningaasartuutinut sipaarutissat annertusiartussapput. Inuuniarnikkut ingerlanerlunnerup, ilaqutariippassuarni atugaasup, unitsinneqarlunilu pitsaaliorneqarnissaa nunatsinni inuiaqatigiit ineriartuinnarnissaannut aalajangiisuumik pingaaruteqarpoq.
Meerartatta isumassugaanermikkut sumiginnagaanerannik ajornartorsiut ilisimaneqarluarpoq, aningaasaliisoqassatilluguli aallajangersimasumillu suliniuteqartoqalersillugu soorluuna ajornartorsiut tunulliunniarneqartartoq. Suliniutigeqqusat amerlaqaat. Soqutigisaqaqatigiiffittut kattuffinnik suliffeqarfinnillu, naalakkersuinikkut ingerlatsisunit tusarneqarnissamik suliniutiginninnissamut nukissaqartunik, taammaattumillu aningaasatigut pissarseqataanissamut piginnaaneqartunik peqarpoq. Meeqqat ulorianartorsiortut taama annertutigisumik periarfissaqanngillat, naak ilisimagaluarlugu nunatsinni inuiaqatigiinni inoqartoq meeqqanik inuusuttunillu ulluinnarni sullissinermikkut annertuumik oqilisaassisunik. Aalajangiisartutut ima inissisimalersarpugut; pineqartunut sammisumik anguniakkat siunniussallu pitsaasut aningaasat amerlanngeqisut pillugit aningaasanut inatsisip suliarineqarnerani inissaaruttarlutik. Tamanna siunnersuutikkut matumuunakkut iliuuseqarfigineqassaaq.
Nunatsinni inuiaqatigiit pinaveersartitsinermi aalajangersimanerusumik iliuuseqarnerunerisigut aammalu inunnut ilaqutariinnullu ataasiakkaanut pilertornerusumik suliniuteqarnerunerisigut siunissami isumaginninnikkut immikkut ittumik suliniutinut aningaasaliissutigineqartartussat ikinnerussapput.
Meerartatta inuuniarnikkut, inuttut atuarfimmilu ingerlalluarnissaannut siusinaartumik suliniuteqarlutalu aningaasaliinitsigut inuiaqatigiit siunissami nukissanik tupinnaannartumik tunineqassavagut. Nunatta piffissap ingerlanerani aningaasatigut annertunerusumik namminiilernissaanut taamalu Namminersulernissaanut meeqqat inuusuttullu ingerlalluartut, namminersortut tamatigoortullu ilaatigut tunngaviusussaapput.
Inuutissarsiuutigalugu angajoqqaarsiat, meeqqanik inuusuttunillu pinngitsaaliissummik inissitanik isumaginnittut pillugit inatsisit allanngortinneqannginnissaat siunnersuuteqartut naatsorsuutigaat.
Siunnersuutip anersaarisaa Inatsisartunit Naalakkersuisunillu paasilluarneqassasoq neriuutigalugu.