Samling
13. august 2004 EM 2004/143
I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi følgende forslag til forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om et kvalitativt og kvantitativt uddannelsesløft af den grønlandske befolkning.
(Landstingsmedlemmerne Marie Fleischer og Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Begrundelse:
Afgørende for Grønlands fremtid som mere selvstyrende og selvbærende nation er, at vi i bred forstand skal have givet befolkningen et kvalitativt og kvantitativt uddannelsesløft. Vi skal have hævet det hidtil skrabede politiske ambitionsniveau på uddannelsesområdet. Vi har lige med prompt og pragt fejret Hjemmestyrets 25-års jubilæum. Der er holdt fine taler og fester over resultater, der ligger i underkanten af det tilladelige. På uddannelsesområdet er Grønland i de 25 år, hvor Siumut har stået ved roret, helt og aldeles agterudsejlet rent uddannelsesmæssigt i forhold til det øvrige norden, ja, vi er nærmest gået på grund og har glemt, hvorfor vi sejler, og hvor vi skal hen. Den dag i dag oplever vi, at der festes og holdes taler med Landsstyremedlemmet i spidsen, når der bliver udklækket en kandidat. Det er fint og godt med en enkelt kandidat i ny og næ, men behøver vi sende det tunge kavaleri over så magre resultater. ¿ Det er spild af tid, penge og ressourcer, men vi kan jo åbenbart lide at feste og være højstemte her i Grønland.
Demokraterne finder, at der skal ske et markant uddannelsesløft både kvalitativt og kvantitativt. Vi skal med andre ord generelt være flere i befolkningen, der skal kunne bryste os af en afsluttet uddannelse, og samtidig skal vi tilsikre, at de enkelte får tilbud om et kvalitetsfuldt uddannelsesforløb og tilværelse. Reform er måske et stort ord, men noget afgørende skal ske. Vi har alle sommerens fortvivlede forsøg fra ATI-skolen i erindring, hvor man for at gøre noget helt nyt for at forhindre eleverne i at droppe ud af uddannelsen begynder at tale om kontante præmieringer. Det er ganske givet helhjertet ment, belært af 25 års erfaringer med at halvdelen eller flere af eleverne falder fra. Demokraterne kan dog ikke tilslutte sig en kontant symptom-behandling. Vi skal sætte ind der, hvor vi har konstateret problemets kerne og tage fat om nældens rod.
Vi erfarer ligeledes, at man med en blanding af pisk og gulerod arbejder for at mindske frafaldet blandt eleverne på handelsskolen i Qaqortoq. Der er indført tvungen lektielæsning efter skoletid og en bred vifte af fritidstilbud. Dette lyder bedre i Demokraternes ører men burde ikke være nødvendigt, hvis vi i højere grad satsede på de unge, der umiddelbart er parate til studieforberedende eller egentlig uddannelse. De øvrige skal bestemt også have muligheden, men såvel deres sociale som faglige kompetencer skal først pudses af.
Efter at vi har haft Hjemmestyre i 25 år med kompetence på uddannelsesområdet, kan det med de blotte tal konstateres, at det har været en stor fiasko. Der er flere grunde hertil. Vores folkeskole har hidtil været for dårlig. Vi må imidlertid sætte vores lid til, at Atuarfitsialak ¿ den gode skole ¿ må løse samfundets ambitiøse udgangspunkt for børnenes skolegang fremover. Vi er enige i ideerne bag Atuarfitsialak, men vi er uenige i den økonomiske understøttelse af projektet. Tiden vil fremover efter evalueringer vise, hvem der havde ret. Vi, der ønsker at tilføre projektet yderligere midler, eller dem, som finder den aktuelle økonomiske understøttelse tilstrækkelig.
På området for de mellemlange og videregående uddannelser samt de egentlige kandidatuddannelser er holdningerne meget forskellige. Demokraterne er af den enkle holdning, at vi skal søge at få mest mulig uddannelse for midlerne. Luk de urentable uddannelser. Vi vil kunne få mere uddannelse for de samme penge, hvis vi gjorde brug af vores mulighed for at kunne tage tilsvarende uddannelser i udlandet. Luk Universitetsparken, inden den åbner, eller omdan den til et familiebehandlingscenter eller et center for omsorgssvigtede børn og unge. Det er det, samfundet har brug for.
Ser man på årsagerne til det store frafald af grønlandske uddannelsessøgende, så springer flere forhold i øjnene i henhold til de oplysninger, der fremgår at HS-analyse fra juni 2001. Flere har problemer med boligforholdene, nogle med praktikplads, flere med manglende modenhed og rigtig mange vil hellere have en anden uddannelse. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at mange af de unge, hvis opvækst har været præget af utryghed, får det svært senere i livet.
Nogle unge er heldigvis direkte klar til at gennemføre deres uddannelsesvalg men unge, der har oplevet omsorgssvigt, har det rigtig svært, og her høster vi frugten af mindst 25 års laden stå til omkring trivslen af den grønlandske befolkning. Vi har bygget monumenter, kastet penge i grams, frem for at tage ordentlig vare på befolkningens tarv.
Ganske mange af vores unge er ganske simpelt ikke gearet til uddannelse. Der skal noget andet og mere til. Mange af vores unge har behov for en blanding af autoritet, omsorg og kærlighed, førend de er parate til at komme videre i egentlige uddannelsesforløb. Vi tilfører mange unge endnu et nederlag, hvis de er nødsaget til at springe fra et uddannelsesforløb.
Demokraterne anbefaler:
· At man for at tilsikre, at det er de fagligt bedst funderede, der bliver optaget på uddannelse i og uden for Grønland, skærper adgangskravene til uddannelsesstederne, hvilket umiddelbart betyder besparelser på vores forbrug af uddannelsesstøtte på vores uddannelser og kollegieadministration for at nævne et par eksempler. Brug disse besparelser på de unge, der har brug for en særlig uddannelsesparathed.
· At man styrker de unges modenhed, selvstændighed og målrettethed i forhold til at ville gennemføre en uddannelse.
· At man giver uddannelsesvejledningen et kvalitativt løft.
· At man udnytter muligheden for at kunne benytte danske og nordiske fagligt velfunderede uddannelsessteder.
· At man fjerner fordyrende, marginale uddannelsessteder i Grønland. Vi får ganske simpelt for lidt og for dårlig uddannelse for pengene.
Vi ser med spænding frem til de øvrige partiers og Landsstyrets refleksioner over debattens problemstilling og over spørgsmålet om, hvorledes vi i Grønland får mest mulig uddannelse i kvalitativ og kvantitativ forstand for samfundets midler.
13. august 2004 UKA 2004/143
Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiupparput:
Kalaallit inuiaqatigiit ilinniartitaanerisa pitsaassutsikkut amerlassutsikkullu pitsan-ngortinneqarnissaanik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortat Marie Fleischer kiisalu Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Innuttaasut ilinniartitaanerisa pitsaassutsikkut amerlassutikkullu atituumik pitsanngorsaavigineqarnissaat Kalaallit Nunaatta siunissami namminersorluni imminullu napatilluni ingerlalernissaanut pingaaruteqarpoq. Manna tikillugu naalakkersuinikkut angujumasat naammaannartut qaffassartariaqarpavut. Namminersornerullutik Oqartussat ukiut 25-inngortorsiorlugit nalliuttorsiutigerujussuaqqammerpugut. Angusarineqartut akuersaarneqaqqatarsinnaasut nalliuttorsiutigeqqammerpagut oqalugiaatillu tusarnersut fiistannersuillu ingerlateqqammerlutigit. Kalaallit Nunaani ukiuni 25-ini kingullerni nunanut avannarlernut allanut naleqqiulluta Siumup siuttuunerani ilinniartitaanermut tunngassuteqartuni katataavugut, ikkarlissimavugut sumut sukkullu sunalu orninnerlutigu puigorsimasutut illutigu. Ulloq manna tikillugu universitetimi naammassinnilluni allagartartaartoqartillugu Naalakkersuisunut ilaasortaq siuttuliullugu fiistannerit oqalugiaateqaqattaarnerillu nalaattarpavut. Qaqutigut tamaana kandidaatitut allagartartaartoqartarnera immini ajunngivippoq, angusamulli taama annikitsigisumut taamarsuaq pissusilersornissarput pisariaqarpa? Piffissamik aningaasanillu atornerluineruvoq, pisariaqanngitsumillu nukinik atulussinnarfiulluni, kisiannili tassa Kalaallit Nunaani fiistanneq nuannaakalaarnerlu nuannarisimaqaarput taava.
Ilinniartitaanerit pitsaassusaat amerlassusaallu malunnaatilimmik iluarsiivigineqartariaqartut Demokraatit isumaqarput. Allatut oqaatigalugu tulluusimaarutigisinnaasatsinnik ilinniakkaminnik naammassinnissimasunik amerlanernik takussutissaqartariaqarpugut ilinniarnerullu nalaani ataasiakkaat tamarmik ilinniarnermi nalaani inuuniarnerminnilu pitsaasunik atugassaqartinnissaat qulakkeertariaqarparput. Aaqqissuusseqqinneq immaqa oqaaseq sakkortusinnaavoq pingaarutilimmilli pisoqartariaqarpoq. Ilinniartut atuarnerminnik unitsitiinnartarneri pinaveersaartinniarlugu assersuutigalugu ATI-p atuarfiani aningaasarsisitsisalernikkut nutaaliortoqarnera eqqaamavarput. Ajunngitsumik siunertaqarluni taama iliuuseqartoqarpoq ukiulli 25-it ingerlanerini misilittakkat tunngavigalugit ilinniartut akornanni ilinniartut affai affailuunniit sinnerlugit ilinniarnertik unitsiinnartarpaat. Demokraatinit ilinniartunut akissarsisitsisarnerit isumaqatigisinnaanngilarput, taamaaliornermi ajornartorsiutip kingunerinik unitsitsiniarnerinnaammat. Ajornartorsiutip qiterpiaa nassaareriarlugu naqqaniit iliuuseqarfigisariaqarparput.
Qaqortumi niuernermik atuarfimmi ilinniartut akornanni ilinniartut ilinniarnerminnik unitsitiinnartartut ikilisinniarlugit pillaanermik pilerisaarinermillu tulleriiaarilluni periuseqartoqartoq aamma paasivarput. Atuareernerup kingorna pinngitsaaliissummik atuakkerititaaneq ingerlanneqartarpoq sunngiffimmilu sukisaarsaatissat assigiinngitsut neqeroorutigineqarlutik. Demokraatit taama iliorneq iluarisimaarnarnerutippaat taamali iliuuseqarnissaq pisariaqartinneqartussaanngikkaluartutut isigalugu inuusuttummi ilinniarnissaminnut piareersarusuttut ilinniarnissamilluunniit aallartitsinissaminnut piareersimasut nukinik atuiffigineqarnissaat tulluarnerusutut isigigatsigu. Allat aamma soorunami periarfissinneqassapput inuuniarnermili atuagarsornikkullu piginnaasaat soorunami piareersaqqaarneqassapput.
Namminersornerullutik Oqartussat ukiuni 25-ini ingerlareersimalernerani ilinniagaqarnermut tunngasuni kisitsisitigut takusinnaavarput qanoq iluatsinngitsoorluinnarsimatigaluta. Arlalinnik tamanna peqquteqarpoq. Meeqqat atuarfiat manna tikillugu ajorpallaamik ingerlasimavoq. Inuiaqatigiinnilu ajornartorsiutigineqartoq meeqqat atuarfiini meeqqat atuartinneqarnerisa appasippallaartumik inissisimanerisa siunissami pitsaassusermik ingerlatsivigineqarnissaanut Atuarfitsialaap eqqunneqarnerani isumalliuarfigisariaqarparput. Atuarfitsialaap eqqunneqarnerani isummat tunngavigineqartut isumaqatigaavut aningaasatigulli suliniutip ikorfartorneqarnera isumaqatiginngilarput. Siunissami nalilersuinissani kikkut ilumoorsimanersut paasinarsiumaarpoq. Uagut suliniutip ingerlanneqarneranut aningaasaliissutinik suli amerlanerusunik kissaateqartut imaluunniit maannamut aningaasaliissutigineqartunik naammaginnittut.
Ilinniartitaanerit akunnattumik sivisussusillit aammalu ilinniaqqinnerit kiisalu universitetini ilinniarfiit eqqarsaatigalugit isummat assigiinngillat. Aningaasaliissutigisavut sapinngisamik ilinniakkanik amerlanerpaanik kinguneqartinniassallugit Demokraatinit paatsoorneqarsinnaanngitsumik isumagaarput. Ilinniarfiit imminnut akilersinnaanngitsut matuneqarlik. Aningaasat ilinniarfinni pineqartuni atorneqartut nunani allani taamatut ilinniartitsitsinermi atorutsigit pissarsiaqarnerussaagut. Ilimmarfik ammarneqaraniluunniit matuneqarli, imaluunniit ilaqutariinnut katsorsaavinngortinneqarli, imaaqaluunniit meeqqanut inuusuttunullu sumiginnakkanut atorneqarli. Tamanna inuiaqatigiit pisariaqartippaat.
Kalaallit ilinniagaqartut maangaannaq unitsitsisarnerannut tungaviit qiviarutsigit, taava HS-analysip juni 2001-imi misissuinerani paasissutissat pissarsiarineqartut ilisarnartut takussavavut. Amerlasuut ineqarnermikkut ajornartorsiuteqarput, allat praktikkerfissatigut, allat suli inerisimanngillat amerlasoorparujussuillu allamik ilinniagaqalerusullutik. Misissuineruttaaq takutippaa inuusuttut amerlasuut ineriartornerminni toqqissisimasimanngitsut inuunermik ingerlanerani ajornartorsiuteqalerumaartut.
Qujanartumik inuusuttut ilaat ilinniagarilerusutartik naammassissallugu piareersimapput, inuusuttulli sumiginnagaasimasut ajornartorsiortorujussupput, maannalu ukiuni 25-ini inuiaqatitta atugarisaanik isiginnaaginnarsimanitsinni akiliisitaavugut. Inuttaasut pisariaqartitaat pinnagit eqqaassutissarsuarnik sanaatorsimavugut sorujunnullu aningaasanik eqqaalluta.
Inuusuttortavut amerlaqisut ilinniagaqalernissaminnut piareersimanngillat. Allat annertunerusullu pisariaqartinneqarput. Sukanngavigineqarneq, paaqqutarineqarneq asanninnerlu ilinniakkamik ingerlatsilernissamut piariinnginnermi inuusuttatta amerlasuut pisariaqartippaat. Inuusuttut amerlasuut ilinniakkaminnik unitsitsiinnartariaqalissappata ajorsarteqqissavavut.
Demokraatit kaamaatuutigaat:
- Ilinniagaqarfinnut isernissamut piumasaqaatit sakkortusinerisigut toqqammavigissaarnerpaat nunatsinni nunanilu allani ilinniarfinni aallartittarnissaat qulakkeerniarneqassasoq, assersuutigalugu tamanna imaasiallaannaq ilinniagaqarnersiutinut atuinitsinni, ilinniarfitsinnut kiisalu ilinniartut ineqarnerinut aqutsinitsinni ileqqaaruteqarfigissavarput. Aningaasat ileqqaarutigineqartut taakku inuusuttunut immikkut ilinniartittariaqartunut atorneqarlik.
- Inuusuttut inerisimassusaat, nammineersinnaassusaat ilinniarnissaminullu angusaqarusunnari nukittorsarlugulu.
- Ilinniarnermi siunnersuisarneq pitsanngorsaavigalugu.
- Danskit avannaamioqatigiinnilu ilinniagaqarfiit toqqammavigissaartut atorluarsinnaanerannut periarfissaq atorluarneqarli.
- Nunatsinni Ilinniarfiit pingaaruteqanngitsut akissaajaatillu piiarlugit. Ilinniarnerit annikillutillu pitsaanngitsut taamaallaat pissarsiarisarpavut.
Partiit Naalakkersuisullu oqallinnermi ajornartorsiutit pillugit qisuariaatigijumaagaat pissangalluta utaqqivavut, inuiaqatigiillu aningaasaataannut naleqqiullugu nunatsinni sapinngisamik amerlanerpaanik pitsaanerpaanillu ilinniartitaanernik qanoq pissarsisinnaanitsinnut periarfissat pillugit oqallinnissamut qilanaarpugut.
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat