Samling
Forslag til forespørgselsdebat vedrørende udvikling af en grønlandsk presseetik og moral.
(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Til behandlingen af dette forslag har der været indhentet kommentarer fra aktører inden for medieområdet. Et gennemgående svar var, at det ikke er politikerne, men medierne selv, der skal definere, hvad der er god presseetik, - og evt. nedfælde regler for presseetik og -moral.
I KNR har man f.eks. udarbejdet: ”KNRs programetik – retningslinier for programetik og god presseskik”. Og det understreges af KNR, at retningslinierne er en meget væsentlig del af stationens public service virksomhed.
De fleste besvarelser giver imidlertid tydeligt udtryk for stor betænkelighed ved forslaget om en forespørgselsdebat om presseetik og moral, idet man frygter, at politikerne derigennem vil sætte grænser for ytringsfriheden.
Det er vigtigt, at det politiske system respekterer og sikrer ytringsfriheden, og en presse, der som ’samfundets kritiske øje’ har mulighed for at følge, informere om og kommentere, også politikernes arbejde. Og det er nødvendigt, at man som offentlig person i forbindelse med sit arbejde stiller sig til rådighed med information til offentligheden.
På den anden side er det heller ikke i samfundets interesse, hvis offentlige personer jagtes i en sådan grad, at det afholder folk fra at indtræde i offentlige erhverv.
Jeg mener, at vi må have tillid til vores medier. Rent formelt er der desuden sat visse grænser for mediernes behandling af sager, idet det er muligt at klage til Pressenævnet, hvis man føler sig fejlciteret, eller på anden måde krænket af medierne. Er der tale om grove krænkelser vil krænkeren desuden kunne straffes i henhold til kriminalloven. Og endelig vil medierne også mærke befolkningens dom, hvis de går ’over stregen’.
I forespørgslen fremføres, at det bør overvejes, om nyhedsformidlingen udelukkende skal være på grønlandsk. Af de indkomne svar fremgår det, at man generelt vurderer, at det vil være en uhensigtsmæssig indskrænkning i befolkningens informationsniveau.
Jeg finder det overordentligt vigtigt, at det grønlandske sprog generelt styrkes i vort samfund som det f.eks. er kommet til udtryk i forslaget til en ny landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed, hvor KNR gennem en aktiv sprogpolitik skal medvirke til at bevare og udvikle det grønlandske sprog.Hvad angår nyhederne er det naturligt, at nyheder produceret her i landet som minimum er på grønlandsk. Hvad angår nyheder produceret i Danmark og i udlandet, må det være målet, at KNR’s brug af eller udpluk fra udenlandske nyheder på sigt versioneres til grønlandsk.
Jeg finder det imidlertid betænkeligt, hvis de dele af befolkningen i Grønland, som ikke taler grønlandsk, fremover ikke vil modtage informationer om vort eget samfund.
I stedet for at begrænse udbredelsen af informationer om vort samfund, så jeg tværtimod hellere som foreslået af Grønlands Presseforening, at det blev muligt også at bringe nyheder på engelsk, idet dette samtidig kunne bidrage til at styrke Grønlands forhold til det internationale samfund.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at Landsstyret ikke har til hensigt, at sætte grænser for ytringsfriheden.
Med disse ord håber jeg på en god og konstruktiv debat i salen.
Nunatsinni tusagassiornikkut pissuserinnissamik ileqqorinnissamillu ineriartortitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut)
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siunnersuutip matuma suliarineqarnissaa sioqqullugu tusagassiuuteqarnermik suliaqartut oqaaseqartinneqarsimapput. Akissutigineqartuni malunnartoq tassaavoq, tusagassiornikkut pissuserinnissap suuneranik, - immaqalu pissuserinnissamut maleruagassat suunerinik aalajangersaanissaq – aammalu ileqqorinnissap suuneranik nassuiaasussat politikeriunatik tassaasut tusagassiuutit namminneq.
Soorlu KNR-imi suliarineqarsimavoq: ”KNR-ip aallakaatitassiornikkut pissuserissaarnissaa – aallakaatitassiornermi pissuserissaarnissamut tusagassiornermilu pitsaasumik ileqqussamut najoqqutassat”. KNR-imiillu erseqqissarneqarpoq najoqqutassat aallakaatitsiviup pisortat sullissinerannik isumaginnittuunerani pingaaruteqarluinnartuusut.
Tusagassiornikkulli pissuserinnissaq ileqqorinnissarlu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuutip assut isumaliornartoqartinneqarnera akissutit amerlanerpaartaanni ersarilluinnarpoq, killiliiffigineqaranimi oqaaseqarsinnaatitaanerup politikerinit tassuunakkut killilersugaanissaa ernummatigineqarmat.
Killiliiffigineqarani oqaaseqarsinnaatitaanerup politikkikkut ataqqineqarlunilu qulakkeerneqarnissaa, aamma tusagassiuutit ”inuiaqatigiit sinnerlugit isornarsinnaasunik alaatsinaattutuut sulinerminni” aammattaaq politikerit sulinerannik malinnaaffiginnissinnaanissaat, paasissutissiisinnaanissaat oqaaseqarfiginnissinnaanissaallu pingaartuupput. Aamma inuiaqatigiinni suliaqartutut sulinermut atatillugu inuiaqatigiinnut paasissutissiinermi peqataanissaq pisariaqartuuvoq.
Illuatungaatigulli aamma inuiaqatigiit soqutigisarinngilaat inuit inuiaqatigiinni suliaqartut ima annertutigisumik malersorneqartassappata, allaat inuit piginnaasaqarluartut inuiaqatigiinni sulinissamik ornigisaarutitillugit.
Isumaqarpunga aallaavigisariaqaripput tusagassiuutitsinnik tatiginninnissaq. Aammami tusagassiuutit suliassanik suliaqarnissaminnut assigiinngitsunik killissarititaqareerput, tassami kukkusumik issuarneqarsimasorigaanni, allatulluunniit tusagassiuutinit nikanarsarneqarsimasorigaanni Tusagassiuinermut Tunngasuni Aalajangiisartunut naammagittaalliortoqarsinnaavoq. Aamma annertuumik nikanarsaasoqarsimappat nikanarsaasoq pinerluttulerinermi inatsit naapertorlugu pineqaatissinneqarsinnaavoq. Kiisalu aamma tusagassiuutit ”killissaminnik” qaangiisimagunik innuttaasut eqqartuussutaat paatsoorsinnaanavianngilaat.
Siunnersuutip qulequtaata saniatigut aamma oqaasertaasa ilaanni siunnersuut alla pineqartoq tassaavoq, nutaarsiassanik tusagassiornerup kalaallisuinnaq ingerlanneqalernissaata nalilersorneqarnissaa. Tamatuma innuttaasut paasissutissinneqartarnerannik pissusissamisuunngitsumik killiliinerusutut nalilerneqarnera akissutini tiguneqarsimasuni takuneqarsinnaavoq.
Kalaallit oqaasiisa nunatsinni sutigut tamatigut nukittorsarneqarnissaat pingaarluinnaqqissaartutut isigaara, taamaammallu radiukkut tv-kkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaannut nutaamut siunnersuummi ilaatigut ilanngunneqarpoq kalaallit oqaasiisa pigiinnarneqarnissaat ineriartortinneqarnissaallu pisortat sullissineranni nuna tamakkerlugu aallakaatitsiviup oqaatsit pillugit erseqqissumik anguniagaqarnermigut peqataaffigissagaa. Nutaarsiassanut tunngatillugu pissusissamisoortuuvoq nutaarsiassat nunami maani aallakaatitassiarineqartut minnerpaamik kalaallisuujusarnissaat. Nutaarsiassat Danmarkimi nunanilu allani aallakaatitassiarineqartut eqqarsaatigalugit anguniagaasariaqarpoq, KNR-ip nunanit allanit nutaarsiassanik atuinerani tigulaariffiginninneranilu tamakku kalaallisuunngorlugit nutserneqartarnissaat.
Kalaallit Nunaannili innuttaasut ilaat kalaallisut oqaaseqartuunngitsut maani nunami pisunik paasissutissinneqartarunnaassappata tamanna isumaliornartoqartippara.
Nunatsinni pisunik paasissutissiissuutinik siammarterinermik killilersuinermut taarsiullugu soorlu Kalaallit Nunaanni Tusagassiortut Peqatigiiffiata tusarniaanermut akissummini siunnersuutaasuulli kissaatigineruara, tuluttut nutaarsiassanik aamma aallakaatitsisinnaalernissaq, tamannami aamma Kalaallit Nunaata nunarsuarmi inuiaqatigiinnut allanut kiinnertarneranik annertusaaqataassammat.
Naggasiutigalugu tusagassiornikkut pissuserinnissamik pillugu oqallinneq eqqarsaatigalugu erseqqissassavara, Naalakkersuisut siunertarinngikkaat kikkulluunniit oqaaseqarsinnaatitaanerisa killilersornissaat.
Taamatut oqaaseqarlunga neriuutigaara oqallinneq pitsaasumik pissarsiffiulluartumillu inimi maani ingerlanneqarumaartoq.