15. oktober 2004                                                                                                          EM 2004 / 61

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorvidt Danmark bør ændre lov nr. 222 af 6. juni 1985 om et særligt grønlandsk flag, således at det af § 3, stk. 2 fremgår, at private på land alene må anvende det grønlandske flag.

 

Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut fremsætter et forslag til forespørgselsdebat, hvori han opfordrer til at gøre det tvungent, at kun det grønlandske flag skal vaje i vinden i Grønland i fremtiden.

 

Forslaget til forespørgselsdebat tager udgangspunkt i, at vi skal vise, at vi er en helhed og at vi er stolte af dette. Dette i sig selv er givetvis tilforladeligt nok, men når man ser de forskellige ”nationalistiske” forslag, der er på dagsordenen efter denne, kan man godt føle en vis utilpashed med forslaget og ikke helt undgå at føle sig ført en 70 år tilbage i verdenshistorien og studse over den uoverenstemmelse, der er i forslagene på trods af at disse på mange områder har  fælles fortegn – ensretning og tvang. Ikke just gloser der animerer til fællesskab og tolerance.

 

Forslagstilleren her ønsker at alle skal tvinges til at flage med et flag – det grønlandske, mens de efterfølgende forslag ønsker et skærpet skel mellem den grønlandstalende og den dansktalende del af befolkningen, hvor der altså absolut ikke inviteres til at skulle føle sig som en enhed.

 

Vi er fortsat, sammen med Færøerne i et rigsfællesskab med  Danmark og vil formentlig være i denne i nogle årtier endnu og vi vil fortsat hente arbejdskraft udefra og ikke mindst fra Danmark i mange år frem endnu.

 

Så set med realistiske øjne mener Demokraterne ikke, at der er forsvarligt belæg for at tvinge alle i dette land til at flage med det grønlandske flag alene, så længe vi er afhængige af at skulle bede folk fra Danmark om at tage en tørn for os i vort land i mange tilfælde for kortere perioder og så længe vi har en rigsombudsmands institution i landet. For folk, der kommer udefra ændrer jo naturligvis ikke deres identitetsfølelse fra den ene dag til den anden og vil højst sandsynligt gerne flage med det flag, der naturligt er deres. For det må være svært for et folk, der må føle sig mere og mere uønsket inden for den politik, der er fremherskende i vort land i dag, at skulle føle sig som en del af en enhed i det land, hvor de er på et midlertidigt ophold.

 

Men der er ingen tvivl om, at de, der vælger at bo mere permanent i vort land naturligt vil flage med det grønlandske flag, så set på sigt er det et område, der kommer til at løse sig selv og måske endda før vi får indført et selvstyre. Og vi der er grønlændere flager jo naturligvis med vores flag. Så hvad er problemet. Tryk avler modtryk, det er alt hvad man kan opnå i denne sag. Demokraterne er ikke med på den meningsløse opfordring, fordi den nærmer sig en hån i både handling og ord på de flag vi har i dag for dette vil være lovbrud, som der kan idømmes bøde for. Der burde være bøde for tidsrøveri også.

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne

 

 

15. oktober 2004

  2004/UKA 61

 

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut: Kalaallit immikkut erfalasuat pillugu inatsit nr 22, 6. juni 1985-imeersoq, § 3 imm. 2-mi allassimasoq, Danmark-imit imaallillugu allanngortinneqartariaqannginnersoq; inuinnaat nunami kalaallit erfalasut kisiat atorsinnaavaat.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut saqqummiussaqarpoq kaammattuuteqarluni pinngitsaaliissutaassasoq nunatsinni siunissami kalaallit erfalasutta atorneqalernissaa.

 

Taamatut iliornikkut siunnerfigalugu taavaa ataatsimoornerput tamatuminngalu pingaartitsinerput takutissagipput. Oqariartuutit taamatut ittut takuinnarlugit qularnanngitsumik akuersaarneqarsinnaagaluarput, kisiannili tulliuttuni siunnersuutit ”kalaaliinnaat nunatsinni akuersaarneqarnissannik” imaqartut aamma oqaluuserisassagut atuarlugit, akunnattuunganeq pinngorpoq ilami ukiut 70-it matuma siorna nunarsuatta oqaluttuarisaanerani pisimasut sarsuateqqajaanarmata aammalu ataatsimuussutsimik oqariartuutaasoq siunnersuutini tulliuttuni akimorluinnarlugu imaqalermat – assigiissaaniarneq pinngitsaaliiniarnerlu imarisaalerlutik. Oqaatsit akaareqatigiilluni inooqqatigiinnissamut illuatungiliulluinnartuusut.

 

Oqallissaarisummi siunenrsuuteqartup kissaatigivaa erfalasumik ataasiinnarmik atuilernissaq – tassa kalaallit erfalasuannik, siunnersuummili tulliuttumi allarluinnarmik oqariartuuteqarluni tassalu nunatsinni kalaallisut oqaaseqartut qallunaatullu oqaaseqartut imminnit avissartilluinnartariaqartut, taamallu oqariartuut ataatsitut misigisimanissamik imaqarunnaartitaalluinnarluni.

 

Soorluli puigorluinnarneqartoq maanna pissutsit piviusut aallaavigalugit Savalimmiut peqatigalugit danskillu naalagaaffeqatigiinneq tunngavigalugu ataqatigiittugut ukiunilu qulilikkuutaani arlaqartuni suli taamaattussaassagunaratta qallunaat nunaanniillu sulisussanik pisariaqartunik tikisitsijuarallartariaqassagatta.

 

Taamaattumik piviusorsiortumik isit atorlugit Demokraatit isumaqanngillat illersorneqarsinnaasumik tunngaveqartoq uagut erfalasuinnatsinnik erfalasoqartarnissamik maanna pinngitsaaleeqqusaarineq, tamannami piviusorsiortutut isiginninnerunartinanngimmat sulisussanik tikisitsisariaqartuassatilluta aammalu Naalagaaffik Danmark nunatsinni aallartitaqarfeqartillugu. Sivikitsuinnarmi tikittartut kinaassusertik ullormiit ullormut allanngortittarunannngilaat taamaammallu qularnangitsumik namminneq erfalasuminnik atuisinnaatitaanissaq periarfissatut pingaartissallugu, taannami namminneq katinngatigigamikku.  Aammami ila avataaneersuulluni imaannaanavianngimmat ullutsinni nunatsinni politikkikkut oqariartuuteqartarneq  tunngavigalugu malugisinnaallugu tikilluaqqunartinneqannginneq najugariligallalikkami ataatsimoornermi peqataatinneqartutut misigisimasinnaanissaq.

 

Kisiannili qularnanngilluinnarpoq  kikkut avataanit tikittut sivisunerusumillu nunatsinni najugaqalernissamik kajungertut, nunatta erfalasuanik nammineq piumassutsiminnik atuiumaalissasut, taamaammat qularinngilara una siunnersuuteqartumit ajornartorsiutitut saqqummiunniarneqartoq imminik inissikkiartuaarumaartoq qularnanngitsumillu imminik aaqqikkumaartoq suliluunniit nammineernerulinngitsugut. Uagullumi kalaaliusugut erfalasutsinnik erfalasoqartareerpugut. Taamaammat pineqartup ajornartorsiutitut isigeqqusaarnera Demokraatinit takujuminaatsipparput. Pinngitsaaliiniarneq taamaallaat ajornartorsiutinik pilersitsisarpoq – taamallu uani tamanna kisimi anguneqarsinnaasuulluni.

Taamaattumik Demokraatit kaammattuinermik tapersersuinngilluinnarput, taamallu oqallissaaruteqarneq allaat erfalasut marluusut maanna atorneqarsinnaatitaasut iluini iliuuseqartitsiniarnikkut oqalunnikkullu nikassuinertut taajumallugit, taamatullu iliornissaq inatsisitigut ajornartitaavoq akiliisitsinermik malitseqartinneqarsinnaasumik. Asulilu oqalutsitsisarnerit amerlingaarmata neriunnarsileraluarporluunniit tun-ngavissaaleqitinnartumik siunertaqartikkuminaatsumillu oqallissaarisarneq asuli piffissaajaataanertut nalilerlugu siunissami aamma akiliissitsissutaasinnaasalernissaat.

 

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne