Samling

22. september 2004                                                                                                      EM 2004/61 

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorvidt Danmark bør ændre lov nr. 222 af 6. juni 1985 om et særligt grønlandsk flag, således at det af § 3, stk. 2 fremgår, at private på land alene må anvende det grønlandske flag.

(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)

 

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

 

Forslagsstilleren lægger op til en lovændring, som indebærer, at private ikke må benytte andre flag end det grønlandske her i landet.

 

Reglerne om det grønlandske flag er fra 1985, og realiserede vores store ønske om at få ret til at have vores eget flag. Landstingsloven om det grønlandsk flag blev dengang vedtaget af et enigt Landsting. Forud for flagets indførelse havde vi en omfattende debat om, hvilket flag vi skulle vælge.

 

Vort flag er sammen med det færøske flag og det danske flag de officielle flag indenfor Rigsfællesskabet. Det er for Landsstyret en selvfølge og ganske naturligt, at de officielle flag – herunder det grønlandske flag – frit kan anvendes indenfor Rigsfællesskabet.

 

Det er efter Landsstyrets opfattelse en velfungerende ordning. Ordningen respekterer det grønlandske flag som det primære flag i Grønland samtidig med, at fornødent hensyn tages til det danske og færøske flag.

 

Flaget er et vigtigt symbol for vores land, og flaget bør være et samlende element for hele befolkningen.

 

Det grønlandske flag nyder i dag international anerkendelse og yder sit bidrag til at skabe den udenrigspolitiske synlighed, som vi arbejder for i Landsstyret. Vort flag er et smukt og klart symbol for Grønland.

 

Som eksempel kan nævnes, at det grønlandske flag anvendes – sammen med flagene fra de øvrige nordiske lande – i forbindelse med møderne i Nordisk Råd. Flaget anvendes også i forbindelse med Grønlands deltagelse i internationale idrætsarrangementer, som f.eks. Island Games og Arctic Winter Games.

 

Det er glædeligt for Landsstyret at konstatere, at vores eget flag her i landet anvendes i langt de fleste tilfælde, hvor der er anledning til at flage.

 

Landsstyret finder det vigtigt, at befolkningen anvender flaget ud fra en indstilling om, at det er et nationalt symbol, som hver enkelt bakker op om, og at det sker ud fra den enkeltes egen personlige baggrund og holdninger.

 

Flagning er ofte forbundet med begivenheder af stor følelsesmæssig vægt. Vi flager ved glædelige begivenheder, og vi hejser flaget på halv stag, når vi er i sorg. For nogle af vore medborgere – måske især blandt vore ældre – har det i sådanne situationer betydning, at flaget har et kors. Det er landsstyrets indstilling, at der i spørgsmålet om flaget er tale om menneske-lige kulturelle følelser og holdninger, som vi ikke ved lovgivningsmæssige indgreb kan ændre hos den enkelte borger. Landsstyret mener heller ikke, at det ville være en korrekt fremgangsmåde, da det af nogle kan opfattes som et unødvendigt og uacceptabelt indgreb i den enkeltes frihed.

 

Landsstyret har den holdning, at det grønlandske flag bør være det altdominerende flag, der anvendes her i landet. Det er også Landsstyrets opfattelse, at borgerne i langt de fleste tilfælde faktisk anvender vores eget flag.

 

Det er imidlertid samtidig landsstyrets opfattelse, at indførelse af en lovgivning, der forbyder den enkelte borger at anvende et andet flag, end vores eget flag, kan opfattes negativt af omverdenen. En sådan lovgivning vil ikke udtrykke tolerance overfor borgere, som af den ene eller anden grund føler, at de har behov for at benytte det flag, som de selv føler sig mest knyttet til.

 

Konkret vil mange også anse det for naturligt, udover vores eget flag, at anvende et andet lands flag i forbindelse med besøg fra det pågældende land. Dette praktiseres ikke blot af offentlige instanser, men bør også kunne praktiseres af borgerne.

 

Vi skal i den forbindelse også tænke på, at vi selv både officielt og som privatpersoner gerne vil benytte vores flag, når vi f.eks. optræder ved kulturelle og sportslige arrangementer i andre lande. Det er en stor glæde, når vi f.eks. oplever, at ikke blot offentlige myndigheder, men også private virksomheder eller borgere ved modtagelse af besøg her fra landet hejser det grønlandske flag sammen med andre landes flag.

 

Heldigvis har vi i årenes løb i stigende omfang formået at optræde i internationale sammenhænge, hvor vi har kunnet anvende vores eget flag. Landsstyret vil fortsat arbejde i den retning.

 

Landsstyret er enig i, at vi bør vise vores sammenhold ved at benytte vores eget flag i videst muligt omfang. Derfor anser Landsstyret det også for vigtigt, at denne forespørgselsdebat sender et sådant  budskab til hele landet.

 

Men det er lige så vigtigt, at forespørgselsdebatten sender et signal om, at vi også respekterer, at det enkelte individ har frihed til at udtrykke sine egne holdninger, eksempelvis ved benyttelse af et andet flag, end det grønlandske.

 

Landstinget havde den 22. maj 2000 en forespørgselsdebat vedrørende det grønlandske flag rejst på forslag af hr. landstingsmedlem Per Rosing-Petersen. Landsstyrets svarnotat til i dag indeholder flere gentagelser fra det daværende landsstyres svar, som der var bred tilslutning til i Landstinget.

 

Til Landstingets orientering har Landsstyret omdelt et kort notat om flaglovgivning.

 

Landsstyret ser frem til en positiv debat, og forhåbentlig fortsat bred enighed om de grundlæggende synspunkter omkring anvendelsen af flaget og den lovgivning herom, som gælder i dag.

22. september 2004                                                                                                   UKA 2004/61

 

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut Kalaallit immikkut erfalasuat pillugu inatsit nr. 222, 6. juni 1985-imeersoq, § 3, imm. 2-mi allassimasoq, Danmarkimit imaalillugu allanngortinneqartariaqannginnersoq, inuinnaat nunami kalaallit erfalasuat kisiat atorsinnaavaat.

(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

Siunnersuuteqartup siunniuppaa inatsit allanngortinneqassasoq kalaallit erfalasuannit allaasumik nunami maani inuinnaat atuisinnaatitaajunnaarnissaannik kinguneqartussamik.

 

Kalaallit erfalasuat pillugu malittarisassat namminerisatsinnillu erfalasoqarsinnaatitaalernissatsinnik kissaateqarnitsinnik piviusunngortitsisut 1985-iminngaanneersuupput. Kalaallit erfalasuat pillugu Inatsisartut inatsisaat Inatsisartunit tamarmiusunit taamanikkut akuersissutigineqarpoq. Erfalasutta atorneqalernissaa sioqqullugu erfalasumik sorlermik toqqaassanersugut annertuumik oqallissimavugut.

 

Erfalasorput Savalimmiut erfalasuat danskillu erfalasuat peqatigalugit Naalagaaffeqatigiit iluanni pisortatigoortumik erfalasuupput. Pisortatigoortumik erfalasut - matumanittaaq kalaallit erfalasuat - Naalagaaffeqatigiit iluanni naqisimaneqanngitsumik atorneqarsinnaanerat Naalakkersuisunut allaqquttussaananilu pissusissamisoorpoq.

 

Aaqqissuussineq tamanna Naalakkersuisut isumaat malillugu ingerlalluarpoq. Aaqqissuussinikkut kalaallit erfalasuat Kalaallit Nunaanni erfalasutut pingaarnertut ataqqineqarpoq tamatumalu peqatigisaanik danskit Savalimmiullu erfalasuat pisariaqarneratut mianerineqarlutik.

 

Erfalasoq nunatsinnut pingaarutilittut ilisarnaataavoq, erfalasorlu innuttaasunut tamarmiusunut katersuutaasariaqarpoq.

 

Kalaallit erfalasuat ullumikkut nunat tamalaat akornanni akuerisaavoq nunanullu allanut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermut Naalakkersuisuni ingerlatatsinnut ersiutaaqataalluni. Erfalasorput kusanartuuvoq Kalaallit Nunaannullu ilisarnaataalluni erseqqissoq.

 

Assersuutitut taaneqarsinnaavoq kalaallit erfalasuata - nunat avannarliit allat erfalasui peqatigalugit - Nordisk Rådip ataatsimiinnerinut atatillugu atorneqartarnera. Aammattaaq nunat tamalaat timersornikkut aaqqissuussinerini, soorlu Island Games aamma Arctic Winter Games, Kalaallit Nunaata peqataanerini erfalasoq atorneqartarpoq.

 

Naalakkersuisut nuannaarutigalugu paasivaat nunami maani erfalasoq amuneqassatillugu uagut namminerisatsinnik erfalasutta amerlanerungaartunit atorneqartarnera.

 

Inuiaqatigiinnut ilisarnaataaneranik isuma tamanit tapersersorneqartoq aallaavigalugu aammalu inuit ataasiakkaat namminneq inuttut tunuliaqutatik isummatillu aallaavigalugit erfalasup innuttaasunit atorneqarnissaa pingaartuusoq Naalakkersuisut isumaqarput.

Pisunut misigissutsikkut pingaaruteqartitanut atatillugu erfalasoq tamatigut amuneqartarpoq. Pisuni nuannaarfiusuni erfalasulertarpugut, aliasunnitsinnilu erfalasoq qiteqqullugu amusarlugu. Pisuni taamaattuni innuttaaqatitta ilaannut - immaqa pingaartumik utoqqaanerusortatsinnut - erfalasup sanningasortaqarnissaa pingaaruteqarpoq. Erfalasumut tunngatillugu inuttut kulturikkullu misigissutsit isummallu pineqarmata inatsisiliornikkut innuttaasunik ataasiakkaanik allanngortitsiniarsinnaanngitsugut Naalakkersuisuni isumaqarpugut. Periuseq tamanna aamma eqqortuunavianngitsoq Naalakkersuisuni isumaqarpugut, tamannami inuit ataasiakkaat kiffaanngissuseqarnerannut pisariaqanngitsumik akuerineqarsinnaanngitsumillu akuliunnertut inuit ilaannit isumaqarfigineqarsinnaammat.

 

Kalaallit erfalasuat erfalasunit nunami maani atorneqartunit malunnaateqarnerpaatut atorneqartariaqartoq Naalakkersuisut isumaqarput. Aammami Naalakkersuisut isumaqarput uagut nammineq erfalasorput innuttaasunit amerlanerpaanit atorneqartoq.

 

Tamatumunngali peqatigitillugu Naalakkersuisut isumaqarput nammineq erfalasutsinnit allaasumik erfalasumik innuttaasut ataasiakkaat atuinissaannik inerteqqutiginnittumik inatsisiliorneq nunarsuarmioqatitsinnit pitsaanngitsumik isumaqarfigineqassasoq. Taamatut inatsisiliorneq sumilluunniit pissuteqarlutik erfalasumik namminerminnut attuumassuteqarnerusorisamittut misigissuseqarfigisaminnik atuisunut akaarinninnginnermut ersiutaassaaq.

 

Aammattaaq nammineq erfalasutta saniatigut nunap allap erfalasuanik nunamit pineqartumit tikeraartoqarneranut atatillugu atuineq pissusissamisoortutut amerlasuunit isumaqarfigineqassaaq. Tamanna pisortat suliffeqarfiinniinnaq atorneqarani aammali innuttaasunit atorneqarsinnaasariaqarpoq.

 

Tassunga atatillugu aammattaaq eqqaamassavarput nammineq erfalasorput pisortatigoortumik aammalu inuinnartut assersuutigalugu nunani allani kulturikkut timersornikkullu aaqqissuussinerni peqataagaangatta atorusuttaratsigu. Assersuutigalugu nunamit maanngaaniit tikeraanik tikilluaqqusinermi pisortani oqartussaannaat pinnatik aammali suliffeqarfiit namminersortut imaluunniit inuinnaat nunat allat erfalasuinut ilanngullugu kalaallit erfalasuannik atuigaangata nuannersorujussuusarpoq.

 

Ukiut ingerlanerini nunat tamalaat akornanni qujanartumik peqataaneruleriartuinnarnitsinni nammineq erfalasorput atorsinnaasarsimavarput. Tamatuma tungaa Naalakkersuisut suli suliaqarfiginiarpaat.

 

Nammineq erfalasutta sapinngisamik atorneratigut inuiattut ataasiussuserput takutittariaqaratsigu Naalakkersuisuni isumaqatigaarput. Taamaattumik apeqquteqaatitut oqallisissiakkut matumuuna tamatuma nunamut tamarmut oqariartuutigineqarnera pingaartorujussuusoq Naalakkersuisut isumarput.

 

Aammali assersuutigalugu kalaallit erfalasutsinnit allaasumik atuinikkut inuit ataasiakkaat naqisimaneqaratik isummaminnik ersersitsisisinnaatitaanerat aamma ataqqigatsigu apeqquteqaatitut oqallisissiakkut oqariartuutigineqarnissaa pingaartorujussuuvoq.

 

Kalaallit erfalasuat pillugu apeqquteqaatitut oqallisissiaq Inatsisartunut ilaasortamit hr. Per Rosing-Petersenimit saqqummiunneqartoq tunngavigalugu ulloq 22. maj 2000-mi Inatsisartuni oqallippugut. Naalakkersuisut ullumikkumut akissuteqaataat taamanikkut Naalakkersuisuusut akissutaanni oqaatigineqartut ilaannik Inatsisartuni amerlasuunit akuersaarneqartunit  uteqqiineruvoq.

 

Erfalasoq pillugu inatsit pillugu allakkiaq naatsoq Inatsisartunut ilisimatitsissutitut Naalakkersuisut agguaappaat.

 

Erfalasup atorneqarneranut tunngaviusumik isummat erfalasorlu pillugu inatsisip ullumikkut atuuttup suli annertuumik isumaqatigiissutaanissaat neriuutigalugu torersumik oqallinnissaq Naalakkersuisut qilanaaraat.