Samling
14. maj 2004 EM 2004/62
I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi følgende forslag til forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om grønlandiseringsprocessen i Grønlands Hjemmestyre samt alle tilhørende institutioner.
(Landstingsmedlemmerne Isak Davidsen og Otto Jeremiassen, Siumut)
Begrundelse:
Da vi i 1979 fik hjemmestyreordning havde befolkningen gode forventninger om, at den oprindelige befolkning nu tager hånd i hanke om styringen af deres land, men vi er nået frem til i dag, hvor vi efter 25 år med Hjemmestyre kan se, at der ikke er sket særlige ændringer på forholdene, og at administrationsapparatet fortsat køres uden synlige ændringer.
Da hjemmestyreordningen blev indført, blev følgende målsætninger sat med gode håb:
- At skabe et homogent og solidarisk samfund.
- At skabe et ikke passivt men aktivt samfund, som er i stand til at tage egen skæbne i egen hånd.
- At skabe et ansvarsfuldt samfund.
Imidlertid tyes der stadig meget til tilkaldt arbejdskraft i Grønlands Hjemmestyre og i de tilhørende institutioner, og det må sammenfaldende siges, at der hidtil er anvendt for få ressourcer på at ændre denne tilstand.
Ser man på administrationen i Grønlands Hjemmestyre i dag, kan man stadig konstatere en markant anvendelse af udefrakommende arbejdskraft på trods af, at alle kommer med budskab om grønlandisering. Alligevel er det desværre sådan, at grønlænderen stadig oplever at være tilsidesat på mange områder.
Kigger man på Hjemmestyrets centraladministration kan man konstatere, at det er som om, at det danske sprog har en central placering i forvaltningen.
Vores holdning er derfor, at der bør ske en mere overbevisende indsats og en radikal ændring af dette forhold. Hvis der virkelig er en politisk vilje til at prioritere det grønlandske sprog, er der efter vores mening brug for reelt at anvende sproget som det centrale i administrationen, og at det grønlandske sprog bliver medtaget som et centralt krav til stillingsansøgninger.
Er grønlandiseringsprocessen blevet opgivet, eller er interessen for at gennemføre dette mål blevet tabt?
Hvis et homogent og ansvarligt folk skal skabes, bør et begrundet spørgsmål ud fra de stillede målsætninger være at realisere grønlandiseringsprocessen med alle de til rådighed stående midler og kræfter, da hidtidige tiltag i retning af at ændre dette forhold har været for utilstrækkelige, og da målsætningen om grønlandisering langt fra er nået.
Vi mener derfor, at nærværende forslag bør være et af de væsentligste grundlag for grønlandiseringsprocessen, da vi til daglig hører om, at der er vilje til grønlandisering. Vi ønsker at medvirke til opnåelsen af denne målsætning. Imidlertid mener vi, at vi ikke bør frygte at nå denne målsætning, og at vi derimod bør arbejde på at realisere grønlandiseringsprocessen.
Afslutningsvist vil vi nævne et virkeligt forhold: Al skriftlig henvendelse til offentligheden bliver først skrevet på dansk, når der rettes henvendelse fra Hjemmestyrets institutioner og fra Grønlands Hjemmestyres centraladministration.
Alene dette viser, hvor svagt det grønlandske folk er blevet, idet vores nationale sprog, som vi bør prioritere højest, er blevet sat i baggrunden. Fortsætter dette, vil vi miste vores nationale særpræg mere og mere.
Derfor henvender vi os til Landstinget, for at Landstinget i fællesskab drøfter, hvordan vi realiserer grønlandiseringsprocessen, så at de fastboende GRØNLÆNDERE bliver anvendt i højere grad, end det er tilfældet i dag.
Hvis vi undlader at gøre dette, og hvis vi betragter danskere som hjemmehørende, vil vi tage fejl. Den oprindelige befolkning bør servicere landet i fremtiden. Vi har i forvejen tabt meget af vores kulturarv. Hvis et land, der ønsker at klare sig selv, skal undgå at opnå selvstændighed med mange svagheder, bør vi prioritere landets egen befolkning, og derfor bør et samlet Landsting medvirke til udviklingen af vores elskede land.
14. maj 2004 UKA 2004/62
Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.
Namminersornerullutik Oqartussat allaffissuanni suliffiutaannilu allani kalaalinngorsaaneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen aamma Otto Jeremiassen, Siumut)
Tunngavilersuut:
Ukioq 1979-imi namminersorneruleratta inuiaqatigiit neriulluarput nunap inuiisa nammineq nunartik ingerlatilerumaaraat, kisiannili manna tikipparput ukiullu 25-iivit maanna atorsimaleraluarlugit suli pissutsit allanngorpallaaratik qanali ingerlatsinerup ingerlaannarneratut oqaatigineqarsinnaasumik ingerlatsisoqarnera allanngorpallaarsimanngitsoq oqaatigisariaqarpoq.
Namminersorneruleratta siunnerfiit isumalluarnartut siunnerfiugaluarsimasut makkuusut a-nguniarneqassallutik oqariartuutigineqarsimagaluarmata.
- Pilersinneqassasut inuiaqatigiit ataqatigiissut ataasiusullu.
- Inuit ilatsiinnartuunngitsut kisiannili eqeersimaartut aammalu imminnut napatissinnaalluartut.
- Inuillu akisussaassutsimik misigisimasut.
Taamaakkaluartorli ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussani kiisalu susassaqarfigisani Namminersornerullutik Oqartussani avataanit tikisitanit isumalluuteqarnerujussuaq atorneqarluni, tamannalu allanngortinniarlugu nukiit atorneqartut manna annikippallaarsimasut oqaatigisariaqarpoq. Ullumikkummi allaffissorneq Namminersorerullutik Oqartussani qiviaraanni suli avataniit atorfeqartitsinerup annertunerujussua maluginiarneqartuarpoq, naak kalaalin-ngorsaanissamik kikkut tamat oqariartortarnerminni oqariartuuteqartaraluartut, kisiannili ajoraluartumik manna tikillugu suli kalaaleq tunulliutitaajuartutut sorpassuartigut misigititaajuartoq oqartariaqarpugut.
Tassami Namminersornerullutik Oqartussat allaffissuat qiviaraanni takuneq ajornanngilaq suli qallunaat oqaasii pingaarnerutillugit ingerlatsineq ingerlanneqartutut isikkoqarmat takuneqarsinnaasoq. Taamaammallu isumaqarpugut tamanna allanngortinniarlugu pimoorussinerulluni iliuuseqarfiginiarneqarnerusariaqalersoq aammalu allanngortinneqarluinnartariaqalersoq, tassami uagut kalaallit oqaatsigut pimoorullugit naalakkersuinermik pingaartinneqarsimappata, taava allaffissornermi pingaarnerpaatut atorneqalernissaat timitalimmik anguniartariaqaleripput isumaqarpugut, aammalu atorfininniarnermi oqaatsitta atorneqarnissaat ilanngullugu piumasaqaatinut pingaarutilittut ilaatinneqalernissaat piumasaqaatinngortariaqa-lersoq.
Kalaalinngorsaanermi oqaatigineqartartoq manna qatangiinnarsimanerpoq imaluunniit pimoorussilluni tamatuminnga angusiniarnissamik soqutigisaaruttoqarsimanerpa?
Tamatumanimi aperinissamut peqqutigisariaqarparput anguniagassatut siunnerfiusarsimasut pissutigalugit, inuiaqatigiit ataatsimoortut akisussaaffimmillu ilisimaarinnittut pilersinneqassappata, taava kalaalinngorsaaneq pimoorullugu ilungersuullugu anguniarneqartariaqaraluarmat, ullumikkummi tamanna annertunerusumik allanngortinniarlugu iliuuserineqarsimasut annikippallaarput, aamma siunnerfigisaq kalaalinngorsaaneq qanilleqqajarneqarsimanngitsoq oqaatigisariaqarparput.
Taamaattumik manna siunnersuut tunngavigalugu ilungersortumik tunngavissat pingaarnerit ilagisariaqaraat isumaqarpugut, ullumikkummi inuit kalaalinngorsaanermut piumassuseqartut tusartuarpagut aammalu oqaatigiuartarlutigu tamanna anguniarlugu suleqataaffigiumasaripput, kisiannili timitalerniarnerani tamatumunnga qunusutullusooq pissuseqarnerput isumaqarpugut qimallugu kalaalinngorsaaneq pimoorullugu sulissutigisariaqaleripput.
Naggataagut pissutsit piviulluinnartut naggasiukkumavagut, maani nunatsinni Namminersornerullutik sullissiviini tamani Namminersornerullutillu Oqartussat allaffissuanni pappiarat kikkunnut tamanut ingerlasussat kiisalu Inatsisartunut allakkat qallunaatut allaqqaarneqartarput.
Tassuuna takuneqarsinnaareerpoq inuiaat kalaaliusugut qanoq sanngiiffeqartigilersimasugut, oqaatsigut nunami maani salliutinniagassaraluagut allaat tunulliussimavagut, taamatut ingerlaannartoqassappat inuiaassuserput sapagikkiartuinnartussaavarput.
Taamaattumik Inatsisartut saaffigaagut kalaalinngorsaaneq qanoq piviusunngortissinnaanerlugu Inatsisartut ataatsimoorlutik oqallisigissagaat, KALAALLILLU nunaqavissut ullumikkornit annertunerusumik atulerlugit.
Taamatummi iliuuseqanngikkutta qallunaallu nanaqavissutut isigiuassagutsigit kukkussaagut, nuna manna najugarput inuiisa siunissami sullittariaqalerpaat, piorsarsimassutsikkut annaasagut annertoreeqaat, nuna namminiilerniartoq sanngiiffippassuaqarluni namminiilerniassanngippat nunap inuii salliutittariaqalerpagut, taamaattumik Inatsisartuni nunatta asasatta siumut ingerlanniarnissaani alloriarneq nutaaq tamatta peqataaffigisariaqalerparput.
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat