Samling
Forslag til Landstingsfinanslov for 2005
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Forelæggelsesnotat
1. Behandling
Forelæggelsesnotat
På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge Forslag til Landstingsfinanslov for 2005.
Hovedlinier i den økonomiske situation
Med finanslovsforslaget for 2005 fortsætter landsstyret den økonomiske politik der blev fastlagt i finansloven for 2004. Landsstyret arbejder på at omlægge en række af Hjemmestyrets udgifter fra decideret drift til udvikling og nye fremadrettede initiativer. Nogle af de væsentligste initiativer i finanslovsforslaget for 2005 er den ekstraordinære uddannelsesindsats og erhvervsudviklingsindsatsen. Derigennem stræber landsstyret efter, at sætte gang i økonomien igen og lægge fundamentet for en selvbærende økonomi.
Landsstyret må konstatere, at økonomien er præget af lavkonjunktur. Vores egenproduktion er i 2002 for første gang faldet siden 1993. Det er primært de lave rejepriser og nedgangen i krabbeproduktionen, der medfører den negative vækst i egenproduktionen.
Vi kan ikke selv styre priserne på eksempelvis rejer, men vi kan søge at mindske virksomhedernes omkostninger blandt andet til løn og derigennem forbedre vores konkurrenceevne og egenproduktion. Pris- og lønudviklingen er væsentlige elementer i vores konkurrenceevne i forhold til udlandet. Lønnen i Grønland er kendetegnet ved at være relativt høj i forhold til produktiviteten. Det er et forhold vi skal tage seriøst i bestræbelserne på at få vendt udviklingen i økonomien.
Landsstyret har intet ønske om, at forringe den enkelte borgers købekraft. Men det er vigtigt at understrege, at lønstigninger ikke er den eneste mulighed for at forbedre det beløb den enkelte borger har til rådighed. Skattelettelser og nedsættelse af priser på eksempelvis teleydelser og el, vand og varme giver også flere penge til rådighed i samfundet, uden at det koster løn for virksomhederne og dermed tab i vores konkurrenceevne. Jeg vil senere komme ind på landsstyrets initiativer på dette område.
Ledigheden er tilsvarende stigende, selvom der er tale om en begrænset stigning i det seneste år. Den stigende ledighed er et tydeligt udtryk for afmatningen i økonomien. Dette er medvirkende til, at landsstyret har nedjusteret forventningerne til skatteindtægterne i finanslovsforslaget. I 2005 forventer landsstyret et fald i skatteindtægterne og i 2006-2008 en stagnation i skatteindtægterne på 2005 niveau. Op mod 80 % af de ledige er ufaglærte, hvilket understreger behovet for en omfattende indsats for at få uddannelsesniveauet op. Derigennem sikrer vi en konkurrencedygtig arbejdskraft og forbedrer den enkeltes økonomiske og sociale situation.
Den økonomiske situation har haft væsentlig indflydelse på landsstyrets finanslovsforslag for 2005.
Hovedlinier i finanslovsforslaget
Landsstyrets foreslår, at Hjemmestyret i en kort årrække kører med underskud på finansloven. Hjemmestyret er stort set gældfri og har igennem en årrække haft pæne overskud på Landskassens Regnskab. Der er på den baggrund råd til, at vi i den nuværende nedgangstid fører en mere ekspansiv finanspolitik. Ved at føre flere penge ud i samfundet kan vi være med til at sætte gang i økonomien igen. Men vi skal gøre dette på en klog og fremadskuende måde. Vi skal ikke bare forøge midlerne til fastholdelse af de nuværende strukturer, sådan som der har været tradition for at gøre. Midlerne skal ud og arbejde i samfundet. Det er hos befolkningen, at de konkrete initiativer til vækst skal skabes.
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har råd til at køre med underskud i en længere årrække. Derfor vil landsstyret også allerede i finanslovsforslaget for 2006 vurdere mulighederne for yderligere besparelser på Hjemmestyrets udgifter. Så der igen kan komme balance mellem udgifter og indtægter.
Landsstyret foreslår, at vi fortsætter en omlægning af Hjemmestyrets udgifter fra drift til udvikling. På den måde skal hjemmestyrets udgifter være med til at skabe nye aktiviteter i samfundet og ikke bare fastholde de nuværende strukturer. Initiativer der medfører omlægning af driftstilskud til udviklingsinitiativer er den direkte vej til at fremtidssikre økonomien og strukturerne i samfundet. Konkrete initiativer der udmønter dette ses i landsstyrets forslag på trafikområdet, ensprisreform på el, vand og varme og uddannelses- og erhvervsudviklingsindsatsen. Jeg vil i det følgende redegøre for disse initiativer.
Der er indgået en aftale med staten om et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling på 50 mio. kr. årligt i 2005-2007. Landsstyret har i finanslovsforslaget for 2005 foreslået en udmøntning af de 25. mio. kr. i sektorprogrammet, der vedrører erhvervsudvikling.
Landsstyrets forslag til erhvervsudviklingsdelen af sektorprogrammet afsætter både midler til et ventureselskab og en række mere konkrete erhvervsinitiativer. Landsstyret har besluttet at omlægge erhvervsfremmestrukturen, således at Sulisa A/S og Greenland Tourism A/S pr. 1. januar 2005 bliver omdannet til henholdsvis et ventureselskab og et erhvervsudviklingsselskab. Ventureselskabet skal primært formidle risikovillig tålmodig kapital til gennemarbejdede erhvervsprojekter indenfor alle sektorer. Landsstyret vil i de kommende år vurdere om der er behov for yderligere at forøge kapitalen i selskabet. Erhvervsudviklingsselskabet skal primært udføre og koordinere erhvervsrådgivning nationalt og lokalt. Erhvervsudviklingsinitiativer har meget stor betydning for udviklingen hen imod en mere selvbærende økonomi. Men erhvervslivet har i første omgang grundlæggende brug for en veluddannet arbejdskraft for at skabe vækst i samfundet.
Landsstyret har udover de 25 mio. kr. årligt i 2005-2008 til uddannelsesinitiativer under sektorprogrammet foreslået afsat 50 mio. kr. i 2006 og 125 mio. kr. årligt i 2007-2008 til ekstraordinære uddannelsestiltag. Landsstyret vil til 2. behandlingen af finanslovsforslaget fremsætte ændringsforslag, der udmønter dele af disse ekstra midler og angiver i hvilken retning landsstyret vil arbejde i de kommende år indenfor uddannelsesområdet. Det er vigtigt at understrege, at der på dette område bliver tale om en indsats der strækker sig mange år frem i tiden.
Landsstyret arbejder med initiativer der skal mindske det høje frafald der sker på mange af vores uddannelsesinstitutioner. Samtidig skal der være en bedre udnyttelse af de eksisterende rammer på uddannelsesinstitutionerne. Landsstyret arbejder på at udnytte mulighederne i e-læring i endnu højere grad end der sker i dag. Landsstyret vil skabe fundamentet for en mere behovsstyret indsats på uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Dette er blot nogle af de områder som landsstyret vil fremlægge initiativer på. Landsstyret har udarbejdet en rapport om udfordringerne og landsstyrets planer på uddannelsesområdet, herunder de konkrete initiativer landsstyret anser som nødvendige for at skabe fremdrift på området. Denne rapport vil i forbindelse med fremsættelsen af ændringsforslag til 2. behandlingen af finanslovsforslaget blive fremsendt til Landstingets Finansudvalg, Landstingets Erhvervsudvalg og Landstingets Uddannelsesudvalg, som udgangspunkt for debatten her i landstinget af dette væsentlige indsatsområde.
Senere på denne samling skal vi her i Landstinget behandle landsstyrets trafikpolitiske redegørelse. Fra 2006 er det landsstyrets målsætning, at der skal ske omlægninger i trafikstrukturen fra et tostrenget system hen imod et enstrenget system. Landsstyret arbejder på at belyse, hvordan dette bedst kan gennemføres og hvilke konsekvenser det har for passagererne. Det er på den baggrund at bevillingerne til trafikselskaberne er samlet fra 2006, inkl. de besparelser Landstinget vedtog i finanslovene for 2003 og 2004. Besparelserne på blandt andet trafikområdet er med til at finansiere de nye tiltag på uddannelses- og erhvervsudviklingsområdet. Hvis vi ikke fastholder de omfattende besparelser har vi ikke råd til at finansiere den ekstra indsats der skal til på uddannelses- og erhvervsudviklingsområdet.
På Forårssamlingen 2004 tilsluttede et flertal i Landstinget sig, at landsstyret på Efterårssamlingen 2004 skulle fremlægge et forslag til, hvordan en ensprisreform på el, vand og varme kunne gennemføres. Landsstyret har henover sommeren haft et forslag til ophævelse af enspriserne på el, vand og varme til høring i kommunerne, erhvervslivet, organisationer og hos andre interessenter. Der er indkommet 45 høringssvar på forslaget.
Udover den omfattende debat i pressen af forslaget har landsstyret været på en længere debatrejse i store dele af landet. Der har været afholdt offentlige møder og møder med kommunalbestyrelser i byerne og offentlige møder i en række bygder. Landsstyret ville gerne have været på alle bosteder i landet, men det har ikke været muligt at nå alle steder. Derudover har der været afholdt administrative møder med repræsentanter fra fiskeindustrien, det øvrige erhvervsliv og flere organisationer, hvor forslaget er blevet vendt og drejet. Samlet set mener landsstyret dermed, at der har været ført en grundig debat af forslaget til ensprisreformen, hvor alle synspunkter har haft mulighed for at komme til orde.
Landsstyret har overvejet høringssvarene nøje og har besluttet at fremsætte et forslag til ensprisreform, som er modificeret i forhold til det forslag der har været til høring. Inden jeg kommer ind på hovedpunkterne i landsstyrets forslag til ensprisreform, skal jeg henvise til de indkomne høringssvar som landsstyret har vedlagt nærværende forelæggelsesnotat. Dermed får Landstinget mulighed for at vurdere landsstyrets forslag til ensprisreform på el, vand og varme i forhold til høringssvarene.
De nye elementer i landsstyrets forslag til ensprisreform går på, at fiskeindustrien skal betale en tredjedel af enhedsomkostningerne for el og vand i hver enkelt by og bygd. Dette betyder at fiskeindustrien i udgangspunktet samlet set ikke kommer til at betale mere for el og vand end i dag. Fiskeindustrien skal derudover betale et tilslutningsbidrag ved nye investeringer. Landsstyret foreslår nu, at priserne for fiskeindustrien bliver forskellige fra sted til sted afhængig af enhedsomkostningerne på el og vand i den enkelte by og bygd. Landsstyrets forslag betyder, at Landskassen skal finansiere fiskeindustriens rabatter på el og vand via et tilskud til Nukissiorfiit. Dermed fastholdes fiskeindustriens samlede betaling for el og vand på det nuværende niveau.
Landsstyrets forslag vil betyde samlede prisfald på el, vand og varme for øvrige erhverv og borgerne. Priserne på el, vand og varme vil dog blive forskellig fra sted til sted, sådan at der nogen steder vil ske prisfald og andre steder prisstigninger.
Landsstyret foreslår med en overgangsordning, at de steder hvor der sker prisfald i forhold til ensprisen i dag kan prisen falde med op til 50 procent allerede fra 2005 i forhold til ensprisen justeret for ændringer i Nukissiorfiits samlede omkostninger. De steder hvor ensprisreformen betyder prisstigninger i forhold til ensprisen i dag kan prisen stige med 10 procent om året fra 2005 til 2009, en prisstigning på op til 50 procent i 2009 i forhold til ensprisen justeret for ændringer i Nukissiorfiits samlede omkostninger. Det er vigtigt at understrege at der er tale om udvikling i priserne i forhold til ensprisen i dag inkl. omkostningsstigninger i Nukissiorfiit. For uanset om vi har et ensprissystem eller ej, kan taksterne blive påvirket af f.eks. olieprisudviklingen, nye overenskomster og afskrivninger på nye anlæg. Dermed fastholder landsstyret principperne i det forslag til overgangsordning, som har været i høring, og som er beskrevet i landsstyrets finanslovforslag.
I forhold til høringsfasen indeholder forslaget to ændringer, der gør overgangsordningen dyrere, end landsstyret har budgetteret med i finanslovforslaget. For det første foreslår landsstyret, at tarifferne for fiskeindustrien ikke skal stige. Det giver til gengæld et større behov for tilskud fra Landskassen til Nukissiorfiit.
For det andet skal afskrivninger, der vedrører bygder og byggemodning indgå i beregningen af Nukissiorfiits takster. En del steder vil afskrivningerne bringe priserne op over maksimalprisen. Derved gør afskrivningerne overgangsordningen dyrere for Landskassen.
Landsstyret vil til 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 2005 fremsætte ændringsforslag der finansierer overgangsordningen for øvrige erhverv og borgerne og tilskuddet til fiskeindustrien, hvis der her i Landstinget er opbakning til disse principper i en ensprisreform. Landsstyret vil også med ændringsforslag til 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 2005 søge bemyndigelse til, at forhandle en løsning med fiskeindustrien de steder, hvor der sker store prisstigninger på el og vand for fiskeindustrien. Landsstyrets ændringsforslag vil også indeholde et forslag om, at Landstinget bemyndiger landsstyret til i 2005 at disponere de samlede beløb til overgangsordninger i perioden 2005-2009.
Med dette forslag vil alle forbrugere blive tilskyndet til at indrette sig økonomisk for samfundet. Samtidig giver det lokalt et incitament til at søge, at minimere enhedsomkostningerne gennem debat af den lokale forsyningssikkerhed og ved nyanlæg og renovering af forsyningsstrukturen.
Forslaget til ensprisreform skal ikke ses alene, men i sammenhæng med den økonomiske politik. Samlet set vil skattereformen, som Landstinget vedtog på Forårssamlingen 2004 og ensprisreformen kanalisere op mod 100 mio. kr. ud i samfundet gennem faldende priser på el, vand og varme og skattelettelser i 2005. Skattelettelserne vil primært komme lavindkomstgrupperne til gode.
På anlægsområdet foreslår landsstyret, at prioriteringen af boligområdet, folkeskolerne og forsyningsområdet fastholdes, sådan som Landstinget vedtog i finansloven for 2004. Det betyder, at der er begrænsede midler til rådighed for andre områder. Landsstyret foreslår, at familie- og sundhedsområdet igennem en samlet sektorplan også prioriteres i finanslovsforslaget for 2005.
På fiskeriområdet fremlægger landsstyret på denne samling et oplæg til strukturpolitik for fiskeriet. Samtidig foreslår landsstyret afsat 20 mio. kr. til fiskeriudvikling i hvert af årene 2005-2008 til initiativer som følge af strukturpolitikken for fiskeriet.
I finansloven for 2004 fik sundhedsområdet en fast ramme i årene 2004-2007. Landsstyret arbejder på at gennemføre initiativer der kan mindske udgiftspresset i sundhedsvæsenet. Blandt andet vil landsstyret gennemføre en analyse af strukturen i sundhedsvæsenet og derigennem forsøge at effektivisere sundhedsvæsenet.
På familieområdet må landsstyret konstatere, at udgifterne til handicapområdet fortsat stiger. Landsstyret har derfor igangsat en analyse af området i 2004. Denne analyse vil blive fortsat i 2005 og det er landsstyrets målsætning, at resultaterne af analysen skal indarbejdes i finanslovsforslaget for 2006 med henblik på at begrænse udgifterne på handicapområdet.
Landsstyret finder det vigtigt at understrege, at flere af initiativerne i finanslovsforslaget for 2005 ikke er et-årige, men strækker sig over flere år. Landsstyret vil derfor til 2. behandlingen fremsætte ændringsforslag der skal bemyndige landsstyret til at disponere de afsatte bevillinger også i 2006-2008. Det drejer sig konkret om bevillingerne til trafikområdet, ensprisreformen og uddannelses- og erhvervsudviklingsinitiativerne.
Landstingets behandling af Forslag til Landstingsfinanslov for 2005
Den økonomiske situation kalder i endnu højere grad end før på at Landstinget tør tage beslutninger til gavn for hele samfundet, selvom de møder kritik undervejs. Det er nu vi skal handle, fordi det er nu der er brug for det. Økonomien venter ikke på os. Hvis vi skal bruge endnu et år eller mere på at træffe de vigtige beslutninger, så er den økonomiske situation muligvis endnu sværere at håndtere end den er nu. Det er ikke ansvarligt at vente længere. Landsstyrets finanslovsforslag for 2005 giver et skub til økonomien i den rigtige retning, samtidig med at uhensigtsmæssige strukturer søges omlagt og nye fremadrettede initiativer igangsættes.
Med disse ord overlader jeg landsstyrets finanslovsforslag for 2005 til Landstingets behandling og jeg ser frem til en god fremadrettet debat her i Landstinget og et godt samarbejde med Landstingets Finansudvalg.
2005-imut Inatsisartut Aningaasanut inatsissaannut Siunnersuut
(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Siullermeerinninneq
Saqqummiussissut
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara 2005-imut Inatsisartut Aningaasanut inatsisissaannut Siunnersuut.
Aningaasaqarnikkut inissisimanerup pingaarnertut immikkoortortai
2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut aqqutigalugu naalakkersuisut aningaasaqarnikkut politikki 2004-mut aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqartoq ingerlateqqippaat. Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaannik arlalinnik ingerlatsinermit ineriartortitsinermut siunissamilu suliniutissanut nutaanut allannguiniarlutik Naalakkersuisut suliniuteqarput. 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi suliniutit pingaarnerit ilaat tassaapput ilinniartitaanikkut inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermi immikkut suliniutit. Taakku aqqutigalugit Naalakkersuisut anguniarpaat aningaasaqarnerup ingerlaqqilernissaa aningaasatigullu imminut napatilernissamut tunngavissiinissaq.
Naalakkersuisut oqaatigisariaqarpaat aningaasarsiornikkut pissutsit appasissuusut. Nammineq tunisassiornerput 1993-imiilli 2002-mi aatsaat appariaateqarpoq. Pingaartumik raajat akiisa appasinnerat saattuanillu tunisassiornerup annikilleriarnera nammineq tunisassiornerup annikillineranut pissutaapput.
Assersuutigalugu raajat akii nammineq aqussinnaanngilagut, suliffeqarfiilli ilaatigut akissarsianut aningaasartuutaat annikillisinniarsinnaavagut, tamannalu aqqutigalugu unammillersinnaanerput namminerlu tunisassiornerput pitsanngorsarlugit. Akit akissarsiallu ineriartornerat nunanut allanut unammillersinnaanitsinni tunngavissaapput pingaarutillit. Nunatsinni akissarsiat tunisassiorsinnaassutsitsinnut sanilliullugit qaffasippallaalersimapput. Tamanna aningaasaqarnitta ingerlarngata illuatungaanut saateqqinniarnerani pingaartittariaqarparput.
Innuttaasut ataasiakkaat pisisinnaassusiat Naalakkersuisut annikillisarusunngilaat. Erseqqissaatigisariaqarporli akissarsiat qaffassutaat tassaatuaanngitsut innuttaasut ataasiakkaat aningaasanut atorsinnaasaannut pitsanngoriaatissatut periarfissaasut. Akileraarutitigut oqilisaanerit assersuutigalugulu telep sullissinerisa, innaallagissap, erngup kiassarnerullu akiinik appaanerit aamma inuiaqatigiinni amerlanernik aningaasassaqartitsipput, akissarsiatigut suliffeqarfinnut aningaasartuutaanngitsumik taamaalillunilu unammillersinnaassutsitsinnik apparsaasuunngitsumik. Suliassaqarfimmi tassani naalakkersuisut suliniutaat kingusinnerusukkut eqqartussavakka.
Suliffissaaleqisut amerliartorput, naak ukiuni kingullerni amerliartuaarnerat killeqaraluartoq. Suliffissaaleqisut amerliartuaarnerat aningaasaqarnerup uninnganeranut takussutissaalluarpoq . Tamanna peqqutaaqataalluni aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi akileraarutinit isertitassatut naatsorsuutigisat naalakkersuisut annikillisissimavaat. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat 2005-imi akileraarutinit isertitat appariaateqassasut aammalu akileraarutitigut 2006-2008-mi isertitat 2005-imi killiffimmut unissasut. Suliffissaaleqisut 80 %-ii pallillugit ilinniarsimasuunngillat, tamannalu ilinniartitaanerup annertusarnissaani annertuumik suliniuteqarnissamut pisariaqartitsisoqarneranut takussutissaavoq. Tamanna aqqutigalugu sulisussat unammillersinnaasut qulakkeersinnaavagut aammalu inuit ataasiakkaat aningaasatigut inuttullu inissisimanerat pitsanngorsarlugu.
Aningaasaqarnikkut pissutsit atuuttut 2005-imut aningaasanut inatsisissatut naalakkersuisut siunnersuutaannut annertuumik sunniuteqarsimapput.
Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi immikkoortut pingaarnerit
Ukiuni arlaqanngitsuni aningaasanut inatsimmi amigartooruteqarlutik Namminersornerullutik Oqartussat ingerlassasut Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Ataatsimut isigalugu Namminersornerullutik Oqartussat akiitsoqanngillat, ukiullu arlallit ingerlanerini Nunatta Karsiata Naatsorsuutaani sinneqartooruteqarluartarlutik. Tamanna tunngavigalugu maanna kinguariaateqarnitsinni aningaasaqarnikkut annertunerusumik ingerlatsinissatsinnut akissaqarpugut. Inuiaqatigiinnut amerlanerusunik aningaasalersuinikkut aningaasarsiorneq ingerlateqqilersinnaavarput. Tamannali isumatusaartumik siunissamullu isiginnittumik ingerlatissavarput. Maanna aaqqissuussaanerit attatiinnarnissaannut aningaasat amerleriartiinnassanngilagut, soorlu tamanna maannamut ileqquusimasoq. Aningaasat inuiaqatigiinni sulisinneqassapput. Ineriartortitsinermi suliniutit aalajangersimasut innuttaasunit pilersinneqassapput.
Ukiuni amerlanerusuni amigartooruteqarnissatsinnut akissaqannginnatta erseqqissassallugu pingaaruteqarpoq. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaanni sipaaruteqaqqinnissamut periarfissat 2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi naalakkersuisut nalilersorniarpaat. Taamaalilluni aningaasartuutit isertitallu akornanni oqimaaqatigiittoqalerseqqinniarlugu.
Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaasa ingerlatsinermit ineriartortitsinermut allanngortiterneqarnerat ingerlateqqissagipput Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Taamaaliornikkut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaat inuiaqatigiinni suliniutinik nutaanik pilersitseqataassapput, maanna aaqqissuussaanerit kisiisa attatiinnarnagit. Ingerlatsinermut tapiissutit ineriartortitsinermi suliniutinngortitsisut siunissami aningaasaqarnermik qulakkeerinissamut inuiaqatigiinnilu aaqqissuussaanernut qulakkeerinissamut toqqaannartumik aqqutissaapput. Suliniutit aalajangersimasut tamatuminnga piviusunngortitsisussat angallannermut tunngasuni, innaallagissap, erngup kiassarnerullu assigiimmik akeqartinneqarnerisa allanngortinneqarnissaanik aammalu ilinniartitaanernik inuussutissarsiornermillu ineriartortitsinermi suliniutissatut naalakkersuisut siunnersuutaanni takusassaapput. Tulliuttuni suliniutit taakku nassuiaateqarfigissavakka.
Ilinniartitaanernut inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermut immikkoortumut pilersaarut pillugu 2005-2007-mi ukiumut 50 mio. kr.-it naalagaaffik isumaqatigiissuteqarfigineqarsimavoq. 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi immikkoortumut pilersaarummi inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermut attuumassuteqartumi 25 mio. kr.-it timitalerneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigisimavaat.
Immikkoortumut pilersaarutip inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermut tunngasortaanut Naalakkersuisut siunnersuutaatigut ingerlatseqatigiiffimmut aningaasalersuisumut aammalu inuussutissarsiutitigut suliniutinut aalajangersimanerusunut arlalinnut aningaasanik immikkoortitsoqarpoq. Inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermi aaqqissuussaanerup allanngortinneqarnissaa Naalakkersuisut aalajangerpaat, taamaattumik Sulisa A/S aammalu Greenland Tourism A/S 1. januar 2005-imit ingerlatseqatigiiffittut aningaasalersuisutut inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermi ingerlatseqatigiiffittut allanngortinneqassapput. Ingerlatseqatigiiffik aningaasalersuisoq pingaartumik immikkoortut tamat iluanni inuussutissarsiutitigut suliniutinut piareersarluakkanut annaasaqaratarsinnaagaluarluni aningaasaliissuteqartassaaq.
Ingerlatseqatigiiffik aningaasanik amerlanerusunik pisariaqartitsissanersoq ukiuni aggersuni Naalakkersuisut nalilersortassavaat. Inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffiup pingaartumik suliarissavaa nuna tamakkerlugu inuussutissarsiutit pillugit siunnersuineq siunnersuinermillu ataqatigiissaarineq. Inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermi suliniutit aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulernissaq anguniarlugu ineriartortitsinermut pingaaruteqartorujussuupput. Inuiaqatigiinnili ineriartortitsisinnaanissamut inuussutissarsiutinik ingerlatsisut sulisussat ilinniarluarsimasut siullertut tunngaviatigut pisariaqartippaat .
Immikkoortumut pilersaarutip ataani ilinniartitaanikkut suliniutinut 2005-2007-mi ukiumoortumik 25 mio. kr.-it saniatigut ilinniartitaanikkut immikkut suliniutinut 2006-imi 50 mio. kr.-inik aammalu 2007-2008-mi ukiumoortumik 125 mio. kr.-inik immikkoortitsisoqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut allannguutissatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiussiniarput, taanna aqqutigalugu immikkut aningaasaliissutit taakku timitalerniarlugit aammalu ilinniartitaanermut tunngasut iluini ukiuni aggersuni sumut sammisumik suliniuteqarniarnertik naalakkersuisut saqqummiuutissallugu. Suliassaqarfimmi tassani ukiuni arlalippassuarni ingerlanneqartussanik suliniuteqartoqarniarmat erseqqissassallugu pingaaruteqarpoq.
Ilinniagaqarfinni arlalippaassuarni ilinniarnerminnik unitsitsiinnartartut ikilisarnissaat Naalakkersuisut suliniutiginiarpaat. Tamatumunnga peqatigitillugu ilinniarfinni maanna killiliussat pitsaanerusumik atorneqassapput. Elektroniskiusut atorlugit ilinniartitaanermi periarfissat ullumikkumit annertunerusumik atorluarneqarnissaat Naalakkersuisut sulissutigaat. Ilinniarfiit inuussutissarsiutinillu ingerlataqartut suleqatigalugit ilinniartitaanernik oqartussaaffinnillu ineriartortitsinermut tunngasuni pisariaqartitsineq naapertornerullugu suliniuteqarnissamut Naalakkersuisut tunngavissiiniarput. Taakku naalakkersuisut suliniuteqarfigisassaasa ilagiinnarpaat. Ilinniartitaanermut tunngasuni misilitassat naalakkersuisullu taakkunatigut pilersaarutaat pillugit Naalakkersuisut nalunaarusiorsimapput, tamatumani ilanngullugit suliassaqarfimmi ineriartortitsiniarluni suliniutit aalajangersimasut naalakkersuisut pisariaqartutut isigisaat pillugit. Aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaani allannguutissatut siunnersuutip saqqummiunneqarneranut atatillugu nalunaarusiaq taanna, suliniuteqarfissat pingaarnerpaat maani inatsisartuni oqaluuserinissaannut aallaavissatut, Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaannut, Inatsisartut Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaannut aammalu Inatsisartut Ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaannut nassiunneqassaaq.
Ataatsimiinnermi matumani kingusinnerusukkut angallanneq pillugu ingerlatsinermut naalakkersuisut nassuiaataat Inatsisartuni oqaluuserissavarput. angallannerup aaqqissugaanerata marlunnik sammiveqarluni periaatsimit ataatsimik sammiveqarluni periaatsimut 2006-imit allanngortinneqarnissaa naalakkersuisut anguniarpaat. Tamatuma pitsaanerpaamik qanoq ingerlanneqarsinnaanera angalasunullu qanoq kinguneqarsinnaanera Naalakkersuisut paasiniarniarpaat. Tamanna angalatitseqatigiiffinnut aningaasaliissutit 2006-imit ataatsimoortinneqarnerannut tunngaviuvoq, tassani ilaapput 2003-mut 2004-mullu aningaasanut inatsisini sipaarutissatut Inatsisartut akuerisaat. Ilaatigut angallannermut tunngasutigut sipaarutaasut ilinniartitaanernik inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermut tunngasuni suliniutinik aningaasalersueqataapput. Sipaarutissat annertuut attatiinnanngikkutsigit, ilinniartitaanernik inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermut tunngasuni immikkut suliniutissat aningaasalersornissaannut akissaqanngilagut.
Innaallagissamut, imermut kiassarnermullu assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarsinnaaneranik siunnersuummik 2004-mi Ukiakkut ataatsimiinnermi naalakkersuisut saqqummiussinissaat 2004-mi Upernaakkut ataatsimiinnermi Inatsisartuni amerlanerussuteqartut taperserpaat. Innaallagissamut, imermut kiassarnermullu assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa pillugu siunnersuut kommuninut, inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut, kattuffinnut soqutigisaqaqatigiinnullu allanut aasap ingerlanerani Naalakkersuisut tusarniaassutigisimavaat. Tusarniaanermut akissuteqaatit 45-t tiguneqarput.
Tusagassiuutit aqqutigalugit annertuumik oqallinnerup saniatigut nunatta annersaani tusarniaallutik nassuiaallutillu naalakkersuisut angalasimapput. Tamanut ataatsimiisitsisoqartarsimavoq illoqarfinnilu kommunalbestyrelsit ataatsimeeqatigineqartarlutik aammalu nunaqarfinni arlalinni ataatsimiisitsisoqartarluni. Nunatsinni najugaqarfinnut tamanut Naalakkersuisut tikikkusussimagaluarput, sumiiffiilli tamaasa angumerineqarsinnaasimanatik. Tamatuma saniatigut aalisakkanik tunisassiorfinneersut, inuussutissarsiutinik ingerlataqartut allat kattuffiillu arlallit arlaleriarlugit ataatsimeeqatigineqartarsimapput, taakkunani siunnersuut misissorluarneqartarsimalluni. Ataatsimut isigalugu naalakkersuisut taamaalillutik isumaqarput assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnissaanik siunnersuut sukumiisumik oqallisigineqarsimasoq, isumat tamarmik oqaatigineqarnissaannut periarfissiisoqarsimalluni.
Tusarniaanermut akissutit peqqissaartumik Naalakkersuisut isumaliutigisimavaat aalajangersimallutillu assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnissaanut siunnersuummik, siunnersuummit tusarniaassutigineqartumit allannerusumik, saqqummiussiniarlutik. Assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnissaanik naalakkersuisut siunnersuutaanni immikkoortut pingaarnerit iserfigin-nginnerini innersuussutigissavakka tusarniaanermi akissutit naalakkersuisuniit takkuttut matumani saqqummiussinermi oqaaseqaammut ilangunneqarsimasut. Taamaalillutik inatsisartut periartissinneqarput, innaallagissamut, imermut kiassarnermullu assigiimmik akeqartitseriaatsip allannguutissaattut naalakkersuisut siunnersuutaat nalilersussallugu, tusarniaanermi akissutit naapertorlugit.
Naalakkersuisut siunnersuutaannut assigiimmik akeqartitsinermi nutaartai pilersitsinermi aningaasartuutit tassaapput, ataatsimik aningaasartuutit, innaallagissamut imermullu, illoqarfinni nunaqarfinnilu pingajorarterutaat aalisakkeriviit akilertassagaat.
Tamanna isumaqarpoq ullumikkornit aalisakkeriviit ataatsimut isigalugu innaallagissamut imermullu akiliinerulissangitsut. Tamatuma avataatigut innaallagissiorfinnut imeqarfinnillu nutaanik sanasoqaraangat aalisakkerivit akileeqataasassapput. Naalakkersuisut maanna siunnersuutigaat, aalisakkerivinni sumiiffimmiit sumiiffimmut akit assigiikkunnaassasut, illoqarfinni nunaqarfinnilu ataatsiakkaani pilersitsinermi aningaasartuutaasartut apeqqutaatillugit. Naalakkersuisut siunnersuutaat isumaqarpoq, Nukissiorfiit aqqutigalugit nunatta karsiata aalisakkeriviit innaallagissamut imermullu akikilliifigineqarnerat aningaasalersussagaa. Taamaalilluni aalisakkerivinni suliffissuarni unammillersinnaaneq atatiinnarneqassaaq. Tassalu atatiinnarneqassaaq aalisakkanik suliffissuaqarfiit ataatsimut kallerup inneranut imermullu aningaasartuutigisartagaasa annerussusaat maannamut qaffasissusigisartagaanut.
Naalakkersuisut siunnersuutaat kinguneqassaaq innaallagissap, erngup kiassarnerullu suliffeqarfinnut allanut innuttaasunullu akiisa appartinneqarnerinik . Kisiannili innaallagiap erngup kiassarnerullu akii sumiiffimmiit sumiiffimmut assigiinngiiaassapput, imaasilluni sumiiffiup ilaanni akit appartut allanilu akit qaffattut.
Naalakkersuisut siunnersuutigaat ikaarsaarnermi aaqqissuuseriaaseq, Nukissiorfiit ataatsimut aningaasartuutaasa allanngortinneqarneri ilanngutereerlugit 2005-miit 50% tikillugu akeq appartinneqarsinnaassasoq assigiimmik akeqartitsineq naapertorlugu ullumikkut akinut akikinneruffiusuni.
Sumiiffinni, assigiimmik akeqartitseriaatsip akigitaanit akisuneruffiusuni 2005-imiit 2009-mut 10 procentsimik ukiumut qaffattarsinnaavoq. 2009-mi 50 procenti tikillugu akinik qaffaasoqarsimassalluni. Nukissiorfiit ataatsimut aningaasartuutaasa allannguutigisimasinnaasai ilanngutereerlugit.
Pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu, assigiimmik akeqartitsineq ullumimut naleqqiullugu akit allanngoriartorsinnaanerat, Nukissiorfimmi aningaasartuutit qaffattarnerat ilangullugit. Tassami assigiimmik akeqartitsinermik peqangikkaluaruttaluunniit, akigititaasut sunnerneqarsinnaapput soorlu oliap akiisa nikittarnerinit, isumaqatigiissutinit nutaanit, nutaatullu sanaat nalikillilernerinit.
Taamaalillutik Naalakkersuisut siunnersuummi tungaviusumik isummiussatik attatiinnarpaat ikaarsaarnermut siunnersuummi taakkartorneqartut, tusarniaanermi aammalu naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaanni allaaserineqarsimasutut.
Tusarniaassutigineqartumut sanilliullugu siunnersuut marlunnik allannguuteqarpoq, aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi ilimagisamit akisunerulersitsisunik. Siullermik naalakkersuisut siunnersuutigaat, aalisakkerivinnut akigititat qaffassangitsut. Tamannali Nukissiorfinnut nunatta karsianit tapiissutit qaffanneqarnerannik kinguneqassaaq.
Aappassaattut nalikilliliinerit nunaqarfinnut sanaartorfissagissaanernullu tunngasut Nukissiorfiit akigititaasa naatsorsorneqarnerinut ilaassapput. Akit sumiiffiit ilaanni qaffasinnerpaaffik qaangerlugu qaffassinnaasassapput nalikilliliinerit pissutaallutik. Taamaalilluni nalikilliliinerit nunatta karsianut ikaarsaarnermut aaqqissuussinermi aningaasartuutaanerussapput.
Siunnerfik Inatsisartunit ilalerneqarpat, assigiimmik akeqqartitseriaatsip allanngortinnissaanut periusissatut pilersaarut naligiissaariaaserlu pillugu siunnersuutip tungavigisai, naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut 2005-mut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut allanguutissatut siunnersuut saqqummiunniarpaat, ikaarsaarnermut aaqqissuuseriaaseq suliffeqarfinnut innuttaasunullu aningaasalersuineq aammalu aalisakkanik suliffissuaqarfinnut tapinut aningaasalersuinissanut tunngasunik imalik.
Aningaasanut inatsisissatut 2005-mut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutissaatigut aamma piginnaatinneqarnissaq, innaallagissamik imermillu annertuumik akinik qaffaaffiusuni, aalisakkanik suliffissuaqarfinnik isumaqatiginninniarsinnaajumaneq qinnutigineqassaaq.
Naalakkersuisut allanguutissatut siunnersuutaat aamma imaqassaaq siunnersuummik, inatsisartut naalakkersuisut piginnaatissagaat, 2005-imi, 2005-imiik 2009-imut ikaarsaarnermut aaqqiinermi aningaasartuutissat aaqqeqqullugit.
Siunnersuut manna aqqutigalugu atuisut tamarmik inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut naleqqussarnissaminnut kaammattorneqassapput. Tamatumunnga peqatigitillugu najukkani pilersitsinernut aningaasartuutit annikinnerpaaffianiinnissaannut kajuminnerulersitsisoqassaaq, najukkami pilersuinermi aaqqissuussaanermik oqallinneq aqqutigalugu aammalu pilersuinermi aaqqissuussaanikkut nutaanik sanaartorneq iluarsaanerlu aqqutigalugit.
Assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnissaanik siunnersuut kisimiitillugu isigineqassanngilaq, aningaasaqarnikkulli naalakkersuinikkut aqutsinermut atasutut isigineqassalluni. Ataatsimut isigalugu akileraarutitigut iluarsartuusseqqinnissaq 2004-mi Upernaakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunit akuerineqartoq aammalu assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnera 2005-imi innaallagissap, erngup kiassarnerullu akiisa appariartortinnerisigut akileraarutitigullu oqilisaanikkut 100 mio. kr.-it pallillugit inuiaqatigiinnut tussapput. Akileraarutitigut oqilisaanerit pingaartumik isertitakinnerusunut iluaqutaassapput.
Sanaartornermut tunngasuni naalakkersuisut siunnersuutigaat ineqarnermut tunngasut, meeqqat atuarfiisa pilersuinermullu tunngasut salliutinneqarnissaat attatiinnarneqassasoq, soorlu tamanna 2004-mut aningaasanut inatsimmi Inatsisartunit akuersissutigineqartoq. Tamatuma kingunerisaanik suliassaqarfinnut allanut aningaasat atugassat killeqalissapput. Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu tunngasut immikkoortumut pilersaarut ataatsimoortoq aqqutigalugu aamma 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi salliutinneqassasut Naalakkersuisut siunnersuutigaat .
Aalisarnermut tunngasuni aalisarnerup aaqqissugaaneranut politikkimut isummernissamut tunngavissiaq ataatsimiinnermi matumani naalakkersuisut saqqummiutissavaat. Tamatumunnga peqatigitillugu aalisarnerup aaqqissugaaneranut politikip kingunerisaanik aalisarnerup ineriartortinnissaanut suliniutinut atugassat 2005-2008-mi ukiuni tamani 20 mio. kr.-it immikkoortinneqassasut naalakkersuisut siunnersuutigaat.
2004-mut aningaasanut inatsimmi peqqinnissamut tunngasut ukiuni 2004-2007-mi aalajangersimasumik killiliussalerneqarput. Peqqinnissaqarfimmi aningaasartuutinut annertusiartortunut annikillissutaasinnaasunik Naalakkersuisut suliniuteqarput. Assersuutigalugu peqqinnissaqarfimmi aaqqissugaaneq naalakkersuisut misissoqqissaarniarpaat, tamannalu aqqutigalugu peqqinnissqarfik sunniuteqarnerulersinniarsaralugu.
Ilaqutariinnermut tunngasunut atatillugu naalakkersuisut oqaatigisariaqarpaat innarluutilinnut ani-ngaasartuutit suli amerliartortut. Taamaattumik suliassaqarfiup 2004-mi misissoqqissaarneqarnera naalakkersuisut aallartissimavaat. Misissueqqissaarineq taanna 2005-imi ingerlateqqinneqassaaq, naalakkersuisullu anguniagaraat misissueqqissaarinermit inernerit innarluutilinnut tunngasuni aningaasartuutit killilersorneqarnissaat siunertaralugu 2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilanngunneqassasut.
2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi suliniutit arlallit ukiumi ataatsimi ingerlatassaanatik ukiulli arlallit ingerlanerini ingerlatassaanerat erseqqissaatigissallugu Naalakkersuisut pingaartippaat. Taamaattumik aningaasaliissutinik immikkoortinneqartunik aamma 2006-2008-mi atugassiinissamut naalakkersuisunik piginnaatitsisumik aappassaaneerinninnissamut allannguutissatut siunnersuummik naalakkersuisut saqqummiussiniarput. Tamatumani angallannermut tunngasuni, assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarneranut aammalu ilinniartitaanernik inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermi suliniutinut aningaasaliissutit pineqarput.
2005-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuutip Inatsisartunit oqallisigineqarnera
Aningaasaqarnikkut inissisimanerup, inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaasunik aalajangiinissamut Inatsisartut sapiissuseqarnissaannik piumaffigileraluttuinnarpai, taamaaliornerminni uparuartorneqartassagaluarunilluunniit. Maanna iliuuseqartariaqarpugut, maanna tamanna pisariaqartinneqarmat. Aningaasaqarnerup utaqqinavianngilaatigut. Pingaarutilinnik aalajangiinissatsinnut ukioq ataaseq amerlanerilluunniit atussagaluarutsigit, aningaasaqarnikkut inissisimaneq maannakkumiit suli aqukkuminaannerulerluarsinnaavoq. Utaqqeqqinnissaq akisussaassuseqanngitsuliornerussaaq. 2005-imut aningaasanut inatsisissattut Naalakkersuisut siunnersuutaat aningaasaqarnerup eqqortup tungaanut aallariaataassaaq, tamatumalu peqatigisaanik aaqqissugaanerit naleqqutinngitsut allanngortinniarneqassallutik suliniutillu nutaat siunissamut sammititat aallartinneqassallutik.
Taamatut oqaaseqarlunga 2005-imut aningaasanut inatsisissatut naalakkersuisut siunnersuutaat Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara, siunissamullu sammisumik Inatsisartuni oqallittoqarluarnissaa aammalu Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaannik suleqateqarluarnissaq qilanaaraakka.
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UKA 04