Samling

10. november 2004                                                                     EM 2004/24

 

Forslag til Finanslov 2005

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

 

Svarnotat

3. Behandling

   

Jeg skal på landsstyrets vegne kvittere for betænkningen fra Landstingets Finansudvalg til 3. behandlingen af FFL 2005, navnlig set i lyset af den relativt korte tid, Landstingets Finansudvalg har haft til at udarbejde betænkningen.

 

Jeg skal indledningsvis gøre det klart, at landsstyret fastholder sine ændringsforslag fremsat til 3. behandlingen af FFL 2005. Dermed fastholder landsstyret, at finansloven for 2005 kommer til at fremstå som vedtaget ved 2. behandlingen af FFL 2005, med landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL 2005. Landsstyret trækker dog ændringsforslag nr. 154, der vedrører tekstanmærkning til reserve til nyt trafiksystem tilbage og indstiller, at Landstinget vedtager Landstingets Finansudvalgs ændringsforslag nr. 228 og 229, der vedrører to tekstanmærkninger til reserve til nyt trafiksystem. Derudover trækker landsstyret ændringsforslag nr. 192 tilbage og fremsætter et nyt ændringsforslag nr. 235 om tilskud til politiske organisationer.

 

Landstingets Finansudvalg fremsætter i sin betænkning til 3. behandlingen en række ændringsforslag og henstillinger samt et slutdokument om det videre arbejde med færdiggørelsen af FFL 2005 med sigte på Landstingets og landsstyrets arbejde i 2005 og fremover. Jeg skal her overordnet kommentere på disse.

 

Landstingets Finansudvalg foreslår, at der ses nærmere på omprioriteringer på anlægsområdet. Landstingets Finansudvalg henstiller, at landsstyret skal undersøge om der er skoleprojekter der kan fremrykkes til igangsætning i 2005 og 2006. Det er ikke muligt at fremrykke projekter på skoleområdet til igangsætning allerede i 2005 for et stort millionbeløb, hvis projekterne skal igangsættes på et grundlag der lever op til kravene om blandt andet projektforslag med tilhørende B-overslag. Landsstyrets prioriteringer på folkeskoleområdet skal ses i sammenhæng med de øvrige prioriteringer på anlægsområdet, herunder boliger, forsyningsanlæg og familie- og sundhedsområdet.

 

Landsstyret skal gøre opmærksom på, at landsstyret har fremlagt langsigtede anlægsplaner på folkeskoleområdet, boliger, forsyningsanlæg og familie- og sundshedsområdet. Disse langsigtede anlægsplaner giver Landstinget et bedre overblik over hele anlægsområdet. Landsstyret skal endvidere henvise til, at landsstyret allerede i FFL 2005 fremrykkede anlægsprojekter på folkeskoleområdet på samlet 20. mio. kr. fra 2007 til 2005 og 2006. Landsstyret vil løbende vurdere, om der er mulighed for at foretage lignende fremrykninger indenfor de samlede rammer på anlægsområdet generelt på anlægsområdet. Derfor kan landsstyret ikke tilslutte sig ændringsforslagene fra Landstingets Finansudvalg om alderdomshjem i Maniitsoq og Uummannaq, som forøger Landskassens underskud

 

Landstingets Finansudvalgs henstilling nr. 24 antyder, at landsstyret ikke overholder byrde- og opgavefordelingsaftalen med landets kommuner, når det gælder overordnet byggemodning. Landstingets Finansudvalg anslår, at bevillingsbehovet er på mere end 100 mio. kr. Landsstyret skal understrege, at landsstyret overholder byrde- og opgavefordelingsaftalen med kommunerne. Denne aftale understreger, at der ved divergerende opfattelser om de enkelte ønsker fra kommunerne skal forhandles om finansieringen af disse ønsker. Hjemmestyret er ikke forpligtiget til at betale kommunernes ønsker. Det er Landstinget, der har prioriteringsansvaret over Landskassens midler. Byggemodningsønsker fra kommunerne skal på denne baggrund indpasses i de øvrige prioriteringer, Landstinget foretager på finanslovene. Jeg kan i øvrigt henvise til FFL 2005, hvor der på hovedkonto 87.11.03 Tilskud til Nuuk Kommune i 2005 foreslås afsat 12 mio. kr. og dermed samlet set 21,8 mio. kr. til byggemodningsudgift til fremføring af infrastruktur til Qinngorput.

 

Landstingets Finansudvalg fremsætter forslag om, at landsstyret på forårssamlingen 2005 skal fremsætte reviderede udkast til sektorplaner på familie- og sundhedsområdet og på folkeskoleområdet. Landsstyret skal understrege, at sektorplaner på disse områder hører under en finanslovsprioritering. Landsstyret har på denne samling fremsat sine forslag til disse sektorplaner og finder det ikke begrundet, at der på forårssamlingen 2005 skal fremsættes reviderede sektorplaner. Det bør ske i forbindelse med forslaget til finanslov for 2006, så der i overensstemmelse med budgetloven kan ske en samlet prioritering af anlægsbudgettet. Landsstyret kan ikke imødekomme Finansudvalgets ønske om fremlæggelse af sektorplaner på forårssamlingen.

 

Landstingets Finansudvalg opfordrer til, at landsstyret på forårssamlingen 2005 fremkommer med forslag om merudgifter på en række områder, med henblik på indarbejdelse i FFL 2006. Landsstyret bemærker hertil, at ønskerne vil efterlade en ufinansieret merudgift for Landskassen på et stort millionbeløb og at der ikke foreligger underbyggede beslutningsgrundlag for forslagene. Forslag om pensionsforbedringer er allerede blevet behandlet på indeværende samling og har ikke kunnet samle flertal her i Landstinget. Forslag om barselsorlov er også behandlet på indeværende samling. Landstinget besluttede at forkaste forslagene, men samtidig skulle Landsstyreområdet for Familier og Sundhed undersøge området nærmere. Herunder skal der ske en vurdering af de økonomiske konsekvenser.

 

Landsstyret skal på denne baggrund indstille, at Landstinget stemmer imod ændringsforslag nr. 224-227 og 230-233 fremsat af Landstingets Finansudvalg og nr. 234 fremsat af et mindretal i Landstingets Finansudvalg.

 

Hvis Landstinget stemmer sådan som landsstyret indstiller, vedtager Landstinget en finanslov, der hænger sammen. Og som i kraft af et begrænset, kontrolleret underskud og initiativerne på ensprisreform, skattereform, uddannelse og erhvervsudvikling vil være med til at sætte gang i økonomien igen.

 

Jeg skal på landsstyrets vegne udtrykke håb om, at vi i dag får en god og fremadrettet debat i Landstinget, og at vi vedtager en finanslov for 2005 der peger fremad mod en højere grad af selvbærende økonomi, sådan som landsstyret har lagt op til.

10. november 2004                                                                     UKA 2004/24

2005-imi Aningaasanut inatsisissatut siunnersuut

Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq

 

Akissuteqaat

Pingajussaaneerineq

   

Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit AIS 2005-ip pingajussaaneernissaanut isumaliutissiissut tigugatsigu uppernarsassavara, pingaartumik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutip suliarineranut piffissaq atorsimasaa sivisunngeqisoq eqqarsaatigalugu.

 

Aallaqqaammut erseqqissaatigissavara Naalakkersuisut AIS 2005-ip pingajussaaneernissaanut allannguutissatut siunnersuutitik aalajangiusimammatigik. Taamaalillutik Naalakkersuisut aalajangiusimaannarpaat 2005-imut aningaasanut inatsit AIS 2005-ip aappassaaneernerani akuersissutigineqartutut isikkoqaannassasoq, AIS 2005-ip pingajussaaneernissaanut Naalakkersuisunit allannguutissatut siunnersuutitalerlugu. Naalakkersuisulli allannguutissatut siunnersuut nr. 154 angallasseriaatsimut nutaamut sillimmatit pillugit oqasertaliussanut tunngasoq  tunuartissavaat, inassutigalugulu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata allannguutissatut siunnersuutai nr. 228 aamma 229 angallasseriaatsimut nutaamut sillimmatit pillugit oqaasertaliussanut tunngasut Inatsisartut akuersissutigissagaat. Tamatuma saniatigut allannguutissatut siunnersuut nr. 192 naalakkersuisut tunuartippaat taamatullu Politikikkut soqutigisaqaqatigiinnut tapiissutit pillugit allannguutissatut siunnersuummik nutaamik nr. 235-mik saqqummiussillutik.

 

Pingajussaaneerinissamut isumaliutissiissummini allannguutissatut siunnersuutit kaammattuutillu arlallit kiisalu AIS 2005-ip naammassineqarnissaanut suliap ingerlaqqinnissaa pillugu pappiara inaarutitut uppernarsaat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata saqqummiuppai, Inatsisartut Naalakkersuisullu 2005-imi tamatumalu kingorna sulinissaat siunertaralugu. Taakku pingaarnertut matumani oqaaseqarfigissavakka.

                       

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata siunnersuutigaa sanaartornermut tunngasuni tulleriiaareqqinneq sukumiinerusumik misissorneqassasoq.  Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata kaammattuutigaa 2005-imi 2006-imilu aallartitassanngorlugit siuartinneqarsinnaasunik atuarfinni suliassaqarnersoq naalakkersuisut misissussagaat. B-mik missingiutitalimmik ilaatigut suliassanut siunnersuummik peqarnissaanik piumasaqaatinik malinnittumik tunngaveqarluni suliassat aallartinneqassappata aningaasarpassuarnut millionerpassuusunut atuarfeqarnermut tunngasuni suliassat 2005-imiilli aallartinnissaannut siuartitsinissaq periarfissaqanngilaq. Naalakkersuisut atuarfeqarnermut tunngasuni tulleriiaarinerat sanaartornermut tunngasuni, taakkununnga ilanngullugit inissianut, pilersuinermut atortunut kiisalu ilaqutariinnermut peqqissutsimut tunngasuni tulleriiaarinernut allanut ataqatigiissutut isigineqassaaq.

 

Naalakkersuisut malugeqqussavaat naalakkersuisut atuarfeqarnermut tunngasuni, ineqarnermut, pilersuinermut atortunut kiisalu ilaqutariinnermut peqqissutsimullu tunngasuni ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu sanaartugassanik pilersaarusiorsimammata. Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu sanaartugassatut pilersaarutit Inatsisartunut sanaartornermut tunngasuni tamani takunnilertortsitsisinnaanerulerput. Aammattaaq naalakkersuisut AIS 2005-imiilli atuarfeqarnermut tunngasuni sanaartugassanik katillugit 20 mio. kr.-inik nalilinnik 2007-imit 2005-imut 2006-imullu siuartitsisimanerat Naalakkersuisut innersussutigissavaat. Sanaartornermut tunngasuni killiliussat tamarmiusut iluini taamatulli siuartitsisinnaanermut periarfissaqarnersoq Naalakkersuisut ingerlaavartumik naliliiffigisarniarpaat. Taamaattumik Maniitsumi Uummannamilu utoqqaat illui pillugit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata allannguutissatut siunnersuutai Nunatta Karsiata amigartoorutaanik annertusititsisussat naalakkersuisut isumaqatigisinnaanngilaat.

 

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata kaammattuutaani nr. 24-mi paasinarpoq nammagassat suliassallu agguataarneqarnerinik nunatsinni kommuninik isumaqatigiissut Naalakkersuisut maleruanngikkaat, pingaarnertut sanaartorfissagissaanissaq eqqarsaatigissagaanni. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat naliliivoq aningaasaliissutissatut pisariaqartinneqartut 100 mio. kr.-init amerlanerujumaartut.  Naalakkersuisut erseqqissaatigissavaat nammagassanik suliassanillu agguataarinermik isumaqatigiissut naalakkersuisunit maleruarneqarmat. Isumaqatigiissummi tassani erseqqissarneqarpoq kommuninit kissaatigineqartut ataasiakkaat pillugit isummat imminnut ungasissut pillugit kissaatigineqartut tamakkua isumaqatigiinniutigineqartassasut.

 

Namminersornerullutik Oqartussat kommunit kissaatigisaasa akilernissaannut pisussaatitaanngillat. Inatsisartut tassaapput Nunatta Karsiata aningaasaataanik tulleriiaarinissamut akisussaasut. Kommunininngaanniit sanaartorfissagissaanissamik kissaatit tamanna tunngavigalugu tulleriiaarinernut allanut Inatsisartut aningaasanut inatsisini suliaannut naleqqussarneqassapput. Aammattaaq AIS 2005 innersuussutigisinnaavara, tassani kontumi pingaarnermi 87.11.03-mi, Kommuninut tapiissutit, Qinngutsinnut aqqusiniliinissamut sanaartorfissagissaanermut aningaasartuutinut 2005-imi 12 mio. kr.-it, taamaalillunilu ataatsimut isigalugu 21,8 mio. kr.-it immikkoortinneqarnissaat siunnersuutigineqarmat.

 

Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu tunngasuni immikkoortumut pilersaarummut missingiutip iluarsaanneqarnerata 2005-imi upernaakkut ataatsimiinnermi naalakkersuisunit saqqummiunneqarnissaa Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata siunnersuutigaa. Naalakkersuisut erseqqissassavaat pineqartunut taakkununnga immikkoortunut pilersaarutit aningaasanut inatsimmi tulleriiaarinernut ilaammata. Naalakkersuisut ataatsimiinnermi matumani immikkoortunut pilersaarutinut taakkununnga siunnersuutitik saqqummiuppaat isumaqarlutillu 2005-imi upernaakkut ataatsimiinnermi immikkoortunut pilersaarutit iluarsaassat saqqummiunneqarnissaat tunngavissaqanngitsoq. Tamanna 2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut atatillugu pisariaqarpoq, taamaalilluni missingersuutit pillugit inatsit naapertorlugu sanaartornermut missingersuutinik ataatsimut tulleriiaarisoqarsinnaaniassammat. Naalakkersuisut upernaakkut ataatsimiinnermi immikkoortunut pilersaarutit saqqummiunneqarnissaannik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaataa akuersaarsinnaanngilaat. 

 

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata suliassaqarfinni arlaqartuni aningaasartuuteqarnerunissamik siunnersuutit 2005-imi upernaakkut ataatsimiinnermi naalakkersuisunit saqqummiunneqarnissaat kaammattuutigaa, taakkua AIS 2006-imi ilanngunneqarnissaat siunertaralugu. Naalakkersuisut tamatumunnga oqaatigaat kissaatit Nunatta Karsianut millionerpassuarnik anngaasalersorneqanngitsunik aningaasartuutaanerusunik kinguneqassasut siunnersuutinullu aalajangiinissamut tunngavissaqanngitsoq. Soraarnerussutisiat pitsaanngorsaavigineqarnissaannik siunnersuutit ataatsimiinnermi matumani oqaluuserineqarput aammalu Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaannit tunuartinneqarnissaat inassutigineqarluni. Erninermi sulinngiffeqartarneq pillugu siunnersuutit aammattaaq ataatsimiinnermi matumani oqaluuserineqarput. Inatsisartut siunnersuutit tunuartinneqarnissaannik aalajangiipput, tamatumali peqatigisaanik Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfiup pineqartoq erseqqinnerusumik misissuiffigissallugu. Tamatumunnga ilanngullugu aningaasaqarnikkut kingunerisassat naliliiviginissaat pissaaq.

 

Tamanna tunngavigalugu allannguutissatut siunnersuutinut nr. 224-227-mut kiisalu 230-233-mut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit saqqummiunneqartunut aammalu nr. 234-mut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit ikinnerussuteqartunit saqqummiunneqartumut Inatsisartut akerliullutik taaseqqullugit Naalakkersuisut inassutigissavaat.

 

Naalakkersuisut inassuteqaataattut Inatsisartut taamatut taasippata, Inatsisartut aningaasanut inatsit imminut ataqatigiissoq akuersissutigissavaat. Taamaasilluni amigartoorutit killeqartinneqarlutillu nakkutigineqartut aammalu assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnissaanik, akileraartarnerup allanngortinneqarnissaanik, ilinniartitaanermik inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermik suliniuteqarnerit aningaasarsiornermik aallartitseqataassapput.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit neriuutigalugu oqaatigissavara ullumikkut Inatsisartuni siunissamik eqqarsartumik oqallilluassasugut kiisalu 2005-imut aningaasanut inatsit naalakkersuisut siunniussaattut imminut napatissinnaanerusumik aningaasaqarnissamik tikkuussisoq akuerissagipput.