Samling

Forslag til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Forelæggelsesnotat.

 

1.behandling.

 

 

Landsstyret fremsætter hermed forslag til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.

 

Forslaget erstatter den gældende landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed (ltf. nr. 3 af 17. maj 1990 med senere ændringer). I den gældende forordnings levetid er der ikke foretaget en samlet gennemgribende revision af forordningen.

 

Landsstyret såvel som aktørerne på medieområdet, herunder navnlig KNR og de lokale radio- og tv-stationer, har fundet det hensigtsmæssigt, at der bliver foretaget en samlet revision af forordningen. Dette skyldes dels, at der findes behov for ændringer og tilpasninger som følge af den teknologiske udvikling, men i lige så høj grad ændringer og tilpasninger begrundet i en række andre forhold.

 

Forslagets overordnede formål er at skabe grundlag for et bedre og mere varieret udbud af radio- og tv-programmer med henblik på at styrke ytrings- og informationsvirksomheden i Grønland og dermed stimulere de demokratiske forudsætninger. Endvidere er det forslagets målsætning at fastholde og udvikle grønlandsk kultur, traditioner og identitet. Herudover tilsigter forslaget at skabe tættere samarbejdsrelationer mellem KNR, lokale radio- og tv-stationer og eksterne producenter i forhold til produktion og udsendelse af radio- og tv-programmer og sikre bedre rammer for at udvikle radio- og tv-mediet som erhverv.

 

Forslaget er på flere områder  ændret i forhold til den gældende landstingsforordning. Her skal derfor alene fremhæves de væsentligste ændringer.

 

Forslaget indeholder som en nyskabelse en definition af begrebet public service forpligtelser.

I forhold til KNR tilstræber forslaget at styrke kvaliteten af KNR´s public service virksomhed, idet der foreslås en udbygning og præcisering af public service forpligtelserne med udgangspunkt i anbefalingerne i den mediepolitiske redegørelse, der blev forelagt for Landstinget i 1999.

 

Udbygningen og præciseringen af public service forpligtelserne skal ses i lyset af det i forslaget indeholdte krav om indgåelse af en 4-årig resultatkontrakt (public service-kontrakt) mellem KNR og Landsstyret.  Forslaget rummer desuden minimumskrav til indholdet af denne resultatkontrakt. Introduktionen af resultatkontrakten og minimumskrav til indholdet af den skal danne grundlag for, at KNR kan føre et såkaldt ”public service regnskab”, således at det kan måles, i hvilken udstrækning det lykkes at indfri kravene til de fastsatte public service forpligtelser.

 

Den overordnede idé med resultatkontrakten er at skabe større sammenhæng mellem bevillingsydernes forventninger og KNR´s muligheder for at indfri disse. Ydermere tilsigter resultatkontrakten at skabe større dokumentation for KNR´s virksomhed. Resultatkontrakten skal ses som et styringsinstrument, der gør det muligt at betinge bevillingsydelserne i forhold til levering af eksempelvis bestemte programtyper og minimum af disse. Kontrakten gør det dog ikke muligt at påvirke KNR´s daglige programlægning m.v. eller stille krav til de enkelte programmer.

 

Forordningsforlaget tilsigter endvidere at tilvejebringe en øget professionalisering af KNR´s bestyrelse.

 

Som en nyskabelse foreslås det at give andre radio- og tv-stationer end KNR mulighed for at udøve landsdækkende radio- og tv-virksomhed. Det foreslås, at sådanne ansøgninger behandles af Landsstyret.

 

I forhold til lokale radio- og tv-stationer foreslås en administrativ forenkling, således at ansøgninger om tilladelse til at udøve lokal radio- og tv-virksomhed fremover kun skal behandles ét sted. Det foreslås, at kompetencen til at behandle og udstede lokale sendetilladelser tillægges et nyoprettet radio- og tv-nævn, således at man ikke som hidtil både skal rette ansøgninger om lokale sendetilladelser til både KIIIP og til Radiostyrelsen. Endvidere foreslås det, at betingelserne til ansøgninger om lokale sendetilladelser nedfældes i selve forordningen, således at ansøgeren vil få krav på en lokal sendetilladelse, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i forordningen.

 

Som endnu en nyskabelse foreslås det, at der med Radio- og tv-nævnets særlige tilladelse vil kunne gives lokale stationer mulighed for at sende til tilstødende kommuner. Og der foreslås desuden en liberalisering af reglerne for samsending, således at samsending foreslås at kunne finde sted, hvis tilladelsesindehaverne er enige herom og såfremt samsendingen er af midlertidig karakter.

 

Med hensyn til tilskud til lokale radio- og tv-stationer foreslås det, at der i forordningen fastsættes bestemmelser om, under hvilke betingelser lokale stationer kan opnå tilskud med henblik på at sikre tilstedeværelsen af lokale stationer så mange steder som muligt.

 

Afslutningsvis skal det tillige nævnes, at der med forslaget indføres et nyt nævn, der skal administrere, føre tilsyn og rådgive. Nævnet er sammensat af 3 medlemmer, der er udpeget af Landsstyret for en 4-årig periode. Udpegningen sker på baggrund af indhentede kandidater dertil fra relevante parter.

 

For uddybning af forslaget og baggrunden for dets udarbejdelse henvises til bemærkningerne til forslaget.

 

Landsstyret skal med disse korte bemærkninger hermed overlade forslaget til Landstingets behandling.

Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaannut siunnersuut

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Saqqummiussissut

 

Siullermeerneqarnera

 

 

Radiukkut fjersynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut saqqummiuppaat.

Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaat atuuttoq (peqqussut nr. 3, 17. maj 1990-imeersoq kingusinnerusukkullu allanngortinneqartoq) siunnersuummi taarserneqarpoq. Peqqussutip atuuttup atuunnerata nalaani peqqussut ataatsimoortumik annertuumillu misissorneqartarsimanngilaq. 

 

Naalakkersuisut tusagassiorfinnilu sulisut, tassunga ilanngullugit pingaartumik KNR aamma illoqarfinni radiukkut fjersynikkullu aallakaatitsisartut, pissusissamisoortutut isigisimavaat, peqqussutip ataatsimoortumik misissuiffigineqarnissaa. Tamanna pissuteqarpoq, teknologiikkut ineriartornerup kingunerisaanik allanngortiterinissaq naleqqussaanissarlu pisariaqartinneqarmat, aammali pissutsit allat tunngavigalugit allanngortitsisariaqarlunilu naleqqussaasariaqarmat.

 

Siunnersuummi pingaarnertut siunertaavoq, Kalaallit Nunaanni oqaaseqarsinnaanerup paasititsiniaanerullu nukittorsarnerisigut, taamaalillunilu oqartussaaqataanerup siunertaasaa uummarissarnerisigut, radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitassat amerlanerulernissaat tunngavissinniarlugu. Siunnersuummi aamma siunertaavoq, kalaallit kulturiata, ileqqutoqaasa kinaassusaatalu aalajangiusimaannarnissaat ineriartortinnissaallu. Taakku saniatigut siunnersuummi siunertaavoq, radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitassat sananeqartarneri aallakaatinneqartarnerilu eqqarsaatigalugit, KNR-ip illoqarfinni radioqarfiit fjernsyneqarfiillu aamma aallakaatitassiortartut nunat allaneersut akornanni qaninnerusumik suleqatigiinnerunissaq, taamaalillunilu radiukkut fjernsynikkullu tusagassiorfiit inuussutissarsiutitut ineriartortinnissaannut pitsaanerusumik sinaakkutissinnissaat qulakkeerneqarluni.

 

Inatsisartut peqqussutaannut atuuttumut naleqqiullugu siunnersuut arlalitsigut allanngortitsivoq. Taamaattumik matumani allannguutit pingaarnerit kisimik erseqqissarneqassapput.

 

Oqaatsit – pisortat sullissineranni pisussaaffiit – nutaatut oqaasertaliunneqarnera siunnersuummi ilaatinneqarpoq. KNR-imut tunngatillugu, KNR-ip pisortat sullissineranni pisussaaffinnut ingerlatsinerata pitsaassusaata nukittorsarneqarnissaa siunnersuummi anguniarneqarpoq, tassa siunnersuutigineqarmat tusagassiorfiit pillugit politikkikkut nassuiaammi, 1999-imi Inatsisartunut saqqummiunneqartumi, innersuussutit aallaavigalugit pisortat sullissineranni pisussaaffinnut pitsanngorsaanissaq erseqqissaanissarlu siunnersuutigineqarmat.

 

Siunnersuummi KNR-ip Naalakkersuisullu akornanni ukiunut 4-nut atuuttussamik naammassisaqarnissamut isumaqatigiissusiortoqarnissaanik (pisortat sullissineranni pisussaaffinnut isumaqatigiissutit) siunnersuummi piumasaqartoqarneranut pissutaavoq, pisortat sullissineranni pisussaaffiit pitsanngorsarnissaat erseqqissarnissaallu. Naammassisaqarnissamut isumaqatigiissutip taassuma imarisaanut minnerpaaffissamik piumasaqaatit siunnersuummi aamma ilanngunneqarput. Naammassisaqarnissamut isumaqatigiissutip taassumalu minnerpaaffissamut piumasaqaataasa qulequtsernerata tunngavigissavaa, KNR-ip ”pisortat sullissineranni naatsorsuusiornermik” taasamik ingerlataqarnissaa, taamaalilluni pisortat sullissineranni pisussaaffinni aalajangersakkanut qanoq annertutigisumik iluatsitsisoqarsimanersoq uuttorneqarsinnaassammat.

 

Naammassisaqarnissamik isumaqatigiissutit isumassarsiarineqarnerini pingaarnersaavoq, akuersissutinik tunniussaqartut naatsorsuutigisaannut KNR-illu taakkununnga piviusunngortitsinissaannut annertunerusumik ataqatigiittoqarnissaa. Naammassisaqarnissamut isumaqatigiissummi aammattaaq siunertaavoq KNR-ip ingerlatsineranut annertunerusumik uppernarsaatissaqarnissaa. Naammassisaqarnissamik isumaqatigiissutit aqutsinermi atortutut isigineqassapput, tassani assersuutigalugu aallakaatitassiat aalajangersimasut taakkulu ikinnerpaaffissaasa tunniunneqartarnissaannut  naleqqiullugu akuersissutit tunniunneqartut piviusunngortinnissaat periarfissinniarlugu. Taamaattorli KNR-ip ulluinnarni aallakaatitassiortarneranut il.il. imaluunniit aallakaatitassianut ataasiakkaanut piumasaqaateqarnissaq sunnerniassallugit isumaqatigiissummi periarfissaqanngilaq.

 

KNR-ip siulersuisuisa suli pikkorinnerulernissaasa piviusunngortinnissaa aamma peqqussutissamut siunnersuummi anguniarneqarpoq.

 

KNR-ip saniatigut radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitassiorfiit allat nuna tamakkerlugu radiukkut fjernsynikkullu ingerlataqarnissaat periarfissinniarlugu nutaamik siunnersuuteqartoqarpoq. Siunnersuutigineqarpoq qinnuteqaatit taamak ittut Naalakkersuisunit suliarineqartassasut.

 

Illoqarfinni radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitassiorfiit eqqarsaatigalugit allaffissornikkut pisariillisaanissaq siunnersuutigineqarpoq, taamaalilluni illoqarfinni radiukkut fjernsynikkullu ingerlatsisinnaanermut akuersissutit pillugit qinnuteqaatit siunissami taamaallaat allaffimmi ataatsimi suliarineqartalissallutik. Siunnersuutigineqarpoq, illoqarfinni aallakaatitsitsinnaanermut akuersissutit suliarineqarnissaannut akuerineqarnissaannullu pisinnaatitsinerit pillugit radiu tv-lu pillugit ataatsimiititaliamik nutaamik pilersitsisoqassasoq, taamaalilluni illoqarfinni aallakaatitsitsinnaanermut akuersissutit pillugit qinnuteqaatit siornatigutut KIIIP-imut Radiostyrelsimullu immikkoortillugit nassiunneqartassanngimmata. Ilanngullugu siunnersuutigineqarpoq, illoqarfinni aallakaatitsisinnaanermut akuersissutinut qinnuteqarnermut piumaqasaqaatit peqqussummi namminermi allanneqassasut, taamaalilluni qinnuteqaateqartoq illoqarfimmi aallakaatitsisinnaanermut akuerineqarsinnaassammat, peqqussummi piumasaqaatit qinnuteqaateqartup naammassisimappagit.

 

Nutaaliatut aamma siunnersuutigineqarpoq, Radiu tv-lu pillugit Ataatsimiititaliap immikkut akuersissuteqarneratigut illoqarfinni aallakaatitsiviit kommuninut qanigisaminnut allakaatitsisarnissaat periarfissinneqassasoq. Ilanngullugu aamma siunnersuutigineqarpoq, ataatsikkut aallakaatitsinermut malittarisassat ammanerulernissaat, taamaalilluni siunnersuutigineqarluni ataatsikkut aallakaatitsinerit pisinnaanngorlugit, tamassumunnga akuerineqarsimasut isumaqatigiissinnaappata aammalu ataatsikkut aallakaatitsigallarnerinnaassappata.

Illoqarfinni radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisinnaanermut tapiissuteqartarneq eqqarsaatigalugu siunnersuutigineqarpoq, illoqarfinni aallakaatitsisarfiit sapinngisamik amerlanerpaanissaat anguniarlugu, piumasaqaatit sorliit atorlugit tapiissuteqarfigineqarnissaannut peqqussummi aalajangersaasoqassasoq.

 

Naggasiullugu ilanngullugu taaneqassaaq, siunnersuuteqartoqarneratigut ataatsimiititaliaq nutaaq pilersinneqassammat, taassumalu allaffissornikkut aqutsineq, nakkutiginninneq siunnersuinerlu suliassarissavai. Ataatsimiititaliaq 3-nik inuttaqartinneqassaaq ukiunut 4-nut Naalakkersuisunit toqqarneqartunik. Illuatungeriinnit attuumassuteqartunit qinigassanngortitat tunngavigalugit toqqaaneq pissaaq.

 

Siunnersuutip itisilerneqarnera taassumalu suliarineranut tunngavigineqartut piniaraanni siunnersuummut oqaaseqaatit innersuussutigineqassapput.

 

Oqaaseqaatit naatsut taakku atorlugit matumuuna siunnersuut Inatsisartunut suliarisassanngorlugu Naalakkersuisut ingerlateqqippaat.