Samling
Forslag til landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
2. behandling
Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at Landstingets Kultur-, Uddannelses og Kirkeudvalg har givet sin generelle tilslutning til det af Landsstyret fremsatte forslag til Landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed.
Indledningsvis finder Landsstyret anledning til at kommentere udvalgets bemærkninger vedrørende forordningsforslagets høring. Det skal i den forbindelse erindres, at det forslag, der var til høring, byggede på det forslag, der tidligere havde været til høring. Dertil kommer, at der i hele det lovforberedende arbejde har været et tæt og kontinuerligt samarbejde herom med de væsentligste høringsparter. Med disse bemærkninger tager Landsstyret udvalgets bemærkninger om høringen til efterretning.
Udvalget anmoder indledningsvis Landsstyret om at genoverveje KNR’s bevilling. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, er det Landsstyrets vurdering, at de enkelte forpligtelser i tilfredsstillende grad vil kunne realiseres inden for de givne bevillingsmæssige rammer. Omfang og indhold af de enkelte forpligtelser vil i øvrigt blive forhandlet i forbindelse med indgåelse af public service kontrakt. Med hensyn til undersøgelse af behovet for en modernisering af det tekniske udstyr hos KNR med henblik på at realisere en digitalisering kan det oplyses, at der er indledt drøftelser herom mellem KNR og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Om selve forordningsforslagets indhold knytter udvalget for det første bemærkninger til forslagets intention om en opprioritering af grønlandsksprogede udsendelser. Udvalgets generelle bemærkninger om opprioritering af grønlandsksprogede udsendelser kan Landsstyret fuldt ud tilslutte sig. Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne pålægger Landsstyret at etablere en landsdækkende kanal, hvor Danmarks Radios programmer sendes direkte, hvorved KNR i højere grad skulle kunne koncentrere sig om de grønlandsk producerede og grønlandsksprogede programmer. Lovgivningsmæssigt vil det ikke være muligt at pålægge KNR at sende Danmarks Radios eller en anden radio- eller tv-stations programmer. Dette vil være et indgreb i den pågældende stations rettigheder over programmerne. Alene af den grund kan mindretallets indstilling ikke realiseres. Dertil kommer, at det vil være et alvorligt brud på KNR’s uafhængighed, såfremt der så direkte og konkret gribes ind i KNR’s kompetence til at tilrettelægge programvirksomheden. Spørgsmålet om anvendelse af kommende nye kanaler vil i øvrigt blive behandlet i arbejdsgruppen vedrørende digitalisering af sendenettet.
Landsstyret skal til det af udvalget anførte om anvendelse af udsendelser fra Danmarks Radio i øvrigt komme med en lille korrektion. Det er således ikke korrekt, at KNR omkostningsfrit kan anvende de udsendelser man ønsker. Der er i den eksisterende aftale aftalt en betaling, som dog må siges at være forholdsvis beskeden.
Med hensyn til Radio- og tv-nævnet indstiller udvalget til Landsstyret, at man genovervejer bevillingsstørrelsen til oprettelsen af et radio- og tv-nævn. Udvalget anfører i den forbindelse, at formålet med oprettelsen af nævnet primært er at få forenklet og smidiggjort arbejdsgangen vedr. sendetilladelser. Om formålet med oprettelsen af nævnet vil Landsstyret bemærke, at det ikke er korrekt, at det primært er for at få forenklet og smidiggjort arbejdsgangen vedr. sendetilladelser. Det fremgår således af bemærkningerne til forordningsforslaget, at der med oprettelsen af nævnet forventes en generel styrkelse af radio- og tv-området. Med samling af ekspertise på området i det foreslåede nævn, vil der blive opbygget et organ, som både kan være af stor nytte som rådgiver for Landsstyret, men som radio- og tv-branchens aktører også vil kunne drage fordel af. Nævnets oprettelse vil desuden medføre, at tilsynsopgaverne på området vil kunne håndhæves i højere grad, end det har været tilfældet hidtil.
Landsstyret kan om det nuværende radio- og tv-klagenævn oplyse, at baggrunden for, at der ikke forventes besparelse ved nedlæggelse af dette nævn er, at nævnet i flere år i praksis ikke har været i funktion, da der ikke har været indbragt sager for nævnet. Det skal i denne forbindelse erindres, at det foreslåede nye nævn har en betydelig anden og større kompetence end det eksisterende radio- og tv-klagenævn.
Med hensyn til bevillingerne til lytterundersøgelser vil Landsstyret erindre om, at der er tale om uvildige eksterne undersøgelser, der ikke alene vedrører KNR’s programmer. Der vil således både være tale om løbende behovsundersøgelser og undersøgelser af lytternes og seernes benyttelse af programtilbud og andre radio- og tv-tilbud. Resultaterne af undersøgelserne vil således også kunne have betydning for såvel brugerne, aktørerne, dvs. KNR og de lokale radio- og tv-stationer som for Landsstyret. Det skal tillige bemærkes, at KNR har oplyst, at stationen i dag ikke har mulighed for inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer at foretage lytter- og seerundersøgelser af denne karakter. Den budgetterede bevilling til undersøgelserne baseres på indhentede oplysninger om prisniveauet for sådanne undersøgelser. Landsstyret finder på denne baggrund ikke anledning til at foreslå ændringer af bevillingsstørrelsen til radio- og tv-nævnet.
Udvalget har dernæst fremsat indstilling om, at § 29, stk. 3 i forslaget udgår. Udvalget har om baggrunden for denne indstilling anført, at KNR ikke skal kunne virke og opfattes som en konkurrent til leverandører af forskellige ydelser. Bestemmelsen er indsat i forslaget med henblik på at give KNR videre rammer for udøvelse af anden virksomhed. KNR’s virksomhed skal efter forslaget § 29, stk. 6 foregå på konkurrencemæssige vilkår. Da der imidlertid foreligger en klar indstilling fra et enigt udvalg herom, har Landsstyret fremsat ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
Udvalget har i relation til programudveksling og samproduktion anført, at det udtrykker sin støtte til KNR’s planer omkring oprettelsen af et medietræningsværksted, der vil kunne give de ansatte mulighed for at videreuddanne sig, og samtidig give unge mennesker en mulighed for at få et indblik i, hvordan man arbejder inden for radio- og tv-verdenen. Udvalget har indstillet til Landsstyret, at man også fra Landsstyrets side støtter disse tanker. Landsstyret støtter de anførte formål med oprettelsen af et medietræningsværksted, men vil samtidig gøre opmærksom på, at formålene efter Landsstyrets umiddelbare vurdering også vil kunne realiseres på anden og på mindre ambitiøs vis end ved det projektforslag, som KNR hidtil har præsenteret. Landsstyret skal endvidere gøre opmærksom på, at der allerede i dag pågår hjemmestyrestøttede kurser for de lokale radio- og tv-stationers medarbejdere. Landsstyret agter derfor først at drøfte dette nærmere med KNR og STTK (de lokale radio- og tv-stationers sammenslutning), herunder i forbindelse med indgåelse af public service kontrakten med KNR.
Udvalget har endelig anført bemærkninger vedrørende den foreslåede nye sammensætning af KNR’s bestyrelse. Flertallet bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut støtter de nye tanker omkring professionalisering af bestyrelsen og dermed forslaget i den foreliggende form. Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne foreslår, at partierne stadigvæk har mulighed for at udpege medlemmer til bestyrelsen, men at resterende medlemmer i bestyrelsen godt kunne udpeges ud fra ideen om en mere professionel bestyrelse.
Til det af mindretallet anførte om, at særinteresseorganisationer og institutioner i modsætning til partierne ikke har stor opbakning i befolkningen må Landsstyret erklære sig meget uenig. Landsstyret finder det således vanskeligt at forstå, hvorfor sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer ikke skulle have folkelig opbakning. Sammenslutningen repræsenterer landets lokale radio- og tv-stationer, som hver især bakkes op af lokalbefolkningen. I det øjeblik der dannes en lytter- og seerorganisation er det ligeledes vanskeligt at se, hvorfor den ikke skulle have folkelig opbakning. Til det af mindretallet anførte om, at den foreslåede nye bestyrelsessammensætning næppe kan kaldes en upolitisk bestyrelse skal Landsstyret for det første fremhæve, at hovedparten af bestyrelsens medlemmer udpeges på baggrund af indstilling. De kan derfor ikke anses for politisk udpegede. Dertil kommer, at det afgørende for Landsstyret er ønsket om i højere grad at få en professionel bestyrelse, frem for en politisk bestyrelse, hvor fokus risikerer at blive rettet på politik snarere end på institutionens ve og vel.
Et enigt udvalg støtter i øvrigt oprettelsen af landsdækkende lytter- og seerorganisationer og indstiller til Landsstyret, at man gør det samme. Landsstyret deler fuldt ud udvalgets holdning og håber, at der i forbindelse med behandlingen af dette forslag er skabt interesse herfor.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til vedtagelse i den ved det fremsatte ændringsforslag nu foreliggende form.
Radiukkut tv-kkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilisimatusanermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Aappassaaneerneqarnera
Naalakkersuisut naammagisimaarlugu paasivaat, radiukkut tv-kkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq Inatsisartut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaata amerlanerpaatigut tapersersoraa.
Ataatsimiititaliap peqqussutissatut siunnersuutip tusarniaassutigineqarnera pillugu oqaaseqaatai Naalakkersuisut aallarniutitut oqaaseqarfigisariaqarsoraat. Tassunga atatillugu eqqaasitsissutigineqassaaq siunnersuut tusarniaassutigineqartoq siunnersuummik siusinnerusukkut tusarniaassutigineqareersumik aallaaveqarmat. Taassuma saniatigut aamma tusarniaaffigineqartut pingaarnersaat inatsisissap piareersarneqarnera tamaat qanimut ingerlaavartumillu suleqatigineqarsimapput. Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik ataatsimiititaliap tusarniaaneq pillugu oqaaseqaatai tusaatissatut tiguaat.
Ataatsimiititaliap aallarniutigalugu Naalakkersuisut qinnuigai KNR-imut aningaasaliissutaasartut eqqarsaatigeqqeqqullugit. Siunnersuummut oqaaseqaatini atuarneqarsinnaasutuut Naalakkersuisut naliliipput, pisussaaffiit ataasiakkaat aningaasaliissutaareersut iluanni naammaginartumik piviusunngortinneqarsinnaassasut. Aammami pisussaaffiit ataasiakkaat annertussusii imarisaallu pisortat sullissinerannik (Public Service) isumaqatigiissuteqartarnissami isumaqatigiinniutigineqartartussaapput. Digitaliseriinissap piviusunngortinneqarnissaa siunertaralugu KNR-ip teknikkikkut atortorissaarutaasa nutarternissaannik pisariaqartitsinermik misissuinissamut tunngatillugu oqaatigineqarsinnaavoq, tamakku pillugit oqaloqatigiinnerit KNR-ip aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup aallartereermatigik.
Ataatsimiititaliap peqqussutissatut siunnersuutip imarisarpiaanut tunngatillugu siullertut oqaaseqaateqarfigaa, aallakaatitassianik kalaallisut oqaasertalinnik pingaarnerutitsinissamik siunnersuutip anguniagaa. Aallakaatitassianik kalaallisut oqaasertalinnik pingaarnerutitsinissamut tunngatillugu ataatsimiititaliap oqaaseqaatai nalinginnaasut Naalakkersuisut tamakkiisumik isumaqatigisinnaavaat. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, tassaasut Demokratit, Naalakkersuisunik peqqusipput nuna tamakkerlugu kanalimik, Danmarks Radio-p aallakaatitaasa toqqaannartumik aallakaatinneqarfissaannik pilersitseqqullugit, taamaaliornikkut KNR-ip aallakaatitassiat Kalaallit Nunaanni aallakaatitassiarineqartut kalaallisullu oqaasertallit annertunerusumik aallussinnaalissammagit. Inatsisitigoortumik KNR peqquneqarsinnaanngilaq Danmarks Radio-p imaluunniit radioqarfiup tv-qarfiulluunniit allap aallakaatitaanik aallakaatitseqqullugu. Tamanna aallakaatitsiviup pineqartup aallakaatitanik piginnittussaaneranik innarliinerussaaq. Taannaannarluunniit pissutigalugu ikinnerussuteqartut inassuteqaataat piviusunngortinneqarsinnaanngilaq. Aamma KNR-ip aallakaatitsisarnerminik aaqqissuussisinnaatitaaneranut taama toqqaannartigisumik aalajangersimatigisumillu akuliuttoqassappat tamanna KNR-ip nammineersinnaassusianik innarliinerujussuussaaq. Aamma kanalinik nutaanik atuilernissaq pillugu apeqqut aallakaatitsinermut aqqutit digitalisererneqarnissaat pillugu suleqatigiissitaliamit suliarineqartussaavoq.
Aamma ataatsimiititaliap Danmarks Radio-p aallakaatitaanik atuineq pillugu oqaatigisaanut Naalakkersuisut naqqiuteqalaassapput. Tassa KNR-ip aallakaatitanik kissaatigineqartunik sunilluunniit aningaasartuutitaqanngitsumik atuisinnaanera eqqunngilaq. Maannakkut isumaqatigiissutaasumi akiliummik isumaqatigiissuteqartoqarnikuuvoq, naak akiliut taanna annertunngikkaluartoq.
Ataatsimiititaliap radio tv-lu pillugit ataatsimiititaliamut tunngatillugu Naalakkersuisunut inassutigaa, radio tv-lu pillugit ataatsimiititaliamik pilersitsinermut aningaasaliissutit annertussusii eqqarsaatigeqqinneqassasut. Ataatsimiititaliap tassunga atatillugu oqaatigaa ataatsimiititaliamik pilersitsinerup siunertaa pingaarneq tassaasoq aallakaatitsisinnaanermut akuersissutinut tunngatillugu suleriaatsip pisariillisarneqarnissaa eqaallisarneqarnissaalu. Ataatsimiititaliamik pilersitsinerup siunertaa pillugu Naalakkersuisut oqaatigissavaat, aallakaatitsisinnaanermut akuersissutinut tunngatillugu suleriaatsip pisariillisarneqarnissaata eqaallisarneqarnissaatalu pingaarnertut siunertaaneranik oqarneq eqqunngimmat. Tassami peqqussutissatut siunnersuummut oqaaseqaatini allassimavoq ataatsimiititamik pilersitsinerup radiumut tv-mullu tunngasunik sutigut tamatigut pitsanngorsaataanissaa naatsorsuutigineqartoq. Taakku tungaasigut paasisimasaqarluartut ataatsimiititaliami siunnersuutigineqartumi ataatsimoortinnerisigut sullissisoq Naalakkersuisunut siunnersortitut iluaqutaalluaannanngitsoq, aammali radiumik tv-millu suliaqartut aamma iluaqutigisinnaasaat pigineqaleriartussaaq. Aammattaaq ataatsimiititaliap pilersinneqarnerata kingunerissavaa taakku tungaasigut nakkutilliinermik suliassat maannakkumornit annertunerusumik malitsinneqarsinnaanissaat.
Naalakkersuisut radio tv-lu pillugit maalaartarfik maannakkut atuuttoq pillugu oqaatigisinnaavaat, maalaartarfiup taassuma atorunnaarsinneqarneratigut sipaaruteqartoqarnissaanik naatsorsuutiginnittoqannginneranut tunngaviusoq tassaammat, maalaartarfik taanna ukiuni arlalinni sulisimanngimmat maalaartarfimmut suliakkiissuteqartoqarsimannginnera pissutigalugu. Tassunga atatillugu eqqaasitsissutigineqassaaq ataatsimiititaliaq nutaaq siunnersuutigineqartoq radio tv-lu pillugit maalaartarfimmit maannakkut atuuttumit allaanerujussuarmik annertunerujussuarmillu akisussaaffeqartussaammat.
Tusarnaartartut pillugit misissuisitsisarnissanut aningaasaliissutinut tunngatillugu Naalakkersuisut eqqaasitsissutigerusuppaat pineqartut tassaassammata attuumassuteqanngitsut avataaneersut misissuisarnissaat, KNR-illu aallakaatitaannaanut tunngassuteqanngitsut. Tassa imaappoq pisariaqartitsinernik misissuinerit aamma tusarnaartartut isiginnaartartullu aallakaatinneqartartunik allanillu radiukkut tv-kkullu neqeroorutaasartunik atuineri pillugit ingerlaavartumik misissuisoqartassaaq. Taamaalillutik misissuinerit inerneri aamma atuisunut, suliaqartunut, tassa imaappoq KNR-imut sumiiffinnilu radioqarfinnut tv-qarfinnullu, aammalu Naalakkersuisunut pingaaruteqarsinnaassapput. Ilanngullugu oqaatigineqassaaq KNR-ip oqaatigisimammagu, aallakaatitsivik aningaasaliissutit pioreersut iluanni tusarnaartartut isiginnaartartullu pillugit misissuinernik taamaattunik suliaqarnissaminut akissaqanngitsoq. Misissuisitsisarnissanut aningaasaliissutissatut missingersuutit misissuinerit taamaattut akigisartagaat pillugit paasissutissanik piniarneqarsimasunik tunngaveqarput. Naalakkersuisut tamanna tunngavigalugu radio tv-lu pillugit ataatsimiititaliamut aningaasaliissutit allanngortinneqarnissaannik siunnersuuteqarnissaminnut pissutissaqarsorinngillat.
Ataatsimiititaliap tulliullugu inassutigaa siunnersuummi § 29, imm. 3 peerneqassasoq. Ataatsimiititaliap taama inassuteqarnerminut tunngavilersuummisut oqaatigaa, KNR sullissinernik assigiinngitsunik suliaqartartunut unammillertitut ingerlalissanngitsoq taamatullu isigineqassanngitsoq. Aalajangersakkap siunnersuummi ilanngunneqarneratigut siunertarineqarpoq KNR allamik ingerlataqarsinnaasunngorlugu periarfissaasa annertusineqarnissaat. KNR-ip ingerlatsinera siunnersuummi § 29, imm. 6 malillugu unammilleqatigiinnermik tunngaveqarluni pissaaq. Ataatsimiititaliarli isumaqatigiissoq tamanna pillugu ersarissumik inassuteqarmat Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik taassumunnga naapertuuttumik saqqummiussipput.
Ataatsimiititaliap aallakaatitassianik paarlaateqatigiittarnissaq aallakaatitassioqatigiittarnissarlu pillugit oqaatigisimavaa, KNR-ip tusagassiuutinik atuinissamut sungiusarfimmik sulisut ilinniarnerminnik nangitsinissaannut periarfissiisinnaasumik, tassungalu ilutigitillugu inuusuttut radioqarnermi tv-qarnermilu qanoq suleriaaseqartoqartarneranik paasisaqarnissaannik periarfissiisinnaasumik pilersitsinissamik pilersaarutai tapersersorini. Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut inassutigaa isummat taakku aamma Naalakkersuisunit tapersersorneqassasut. Tusagassiuutinik atuinissamut sungiusarfimmik pilersitsiniarluni siunertat taaneqartut Naalakkersuisut tapersersorpaat, kisianni tassunga ilutigitillugu ilisimaqqussallugu siunertat aamma allatigut, aammalu KNR-ip pilersaarutitut siunnersuummisut maannamut saqqummiussimasaanit annikinnerusumik anguniagaqarnikkut piviusunngortinneqarsinnaanissaat Naalakkersuisut nalilermassuk. Aammattaaq Naalakkersuisut ilisimaqqussavaat sumiiffinni radioqarfinni tv-qarfinnilu sulisuusunik pikkorissartitsisarnerit Namminersornerullutik Oqartussanit tapiiffigineqartartut maannakkut ingerlanneqartareermata. Taamaammat Naalakkersuisut KNR aamma STTK tamanna pillugu erseqqinnerusumik oqaloqatigeqqaarniarpaat, matumani aamma pisortat sullissinerannik (Public Service) isumaqatigiissummik KNR-imut isumaqatigiissuteqarnissamut atatillugu.
Kiisalu ataatsimiititaliaq KNR-ip siulersuisuisa nutaamik katitigaalernissaannik siunnersuut pillugu oqaaseqaateqarpoq. Amerlanerussuteqartut, tassaasut Siumut, Inuit Ataqatigiit aamma Atassut, siulersuisuni ilaasortat suliamik ilisimasaqarluartuunissaannik isummat nutaat, taamaalillutillu siunnersuut taamatut ilusilik tapersersorpaat. Ikinnerussuteqartut, tassaasut Demokratit, siunnersuutigaat partiit siulersuisuni ilaasortassanik toqqaanissamut periarfissaqaannassasut, siulersuisunili ilaasortat sinneri siulersuisut suliamik ilisimasaqarluarnerunissaannik isummamik aallaaveqarluni toqqarneqartarsinnaasut.
Immikkut soqutigisaqaqatigiit suliffeqarfiillu partiinut sanilliullutik innuttaasunit tapersersorneqannginnerunerarlugit ikinnerussuteqartut oqaatigisaannut tunngatillugu Naalakkersuisut oqartariaqarput tassunga isumaqataanngilluinnarlutik. Tassa imaappoq sinerissami tusagassiiviit takusassiiviillu kattuffiat innuttaasunit tapersersorneqarsimanngippat tamanna sumik patsiseqarnersoq Naalakkersuisut paasiuminaatsippaat. Kattuffiup sumiiffinni radioqarfiit tv-qarfiillu, tamarmik immikkut sumiiffimminni innuttaasunit tapersersugaasut sinniisuuffigai. Tusarnaartartut isiginnaartartullu kattuffiannik pilersitsisoqarpat aamma taassuma innuttaasunit sooq tapersersorneqannginnissaa takujuminaassaaq. Siulersuisut nutaamik katitigaalernissaannik siunnersuutip naalakkersuinermut attuumassuteqanngitsunik siulersuisoqarnertut taaneqarsinnaannginneranik ikinnerussuteqartut oqaatigisaannut tunngatillugu Naalakkersuisut siullermik erseqqissassavaat, siulersuisuni ilaasortat amerlanersaat inassuteqartoqarnera tunngavigalugu toqqarneqartussaammata. Taamaammat taakku politikkikkut toqqagaasutut isigineqarsinnaanngillat. Taassuma saniatigut aamma aalajangiisuulluinnartoq tassaavoq siulersuisut suliamik ilisimasaqarluartuunissaat Naalakkersuisut kissaatigimmassuk, tassa politikkikkut toqqaanermut taarsiullugu, tassanimi suliffeqarfiup atugarissaarnissaa pinnagu politikki pingaarneruteqqajaaneqalersinnaammat.
Aamma ataatsimiititaliap isumaqatigiissup tusarnaartartut isiginnaartartullu nuna tamakkerlugu kattuffiinik pilersitsinissaq tapersersorpaa Naalakkersuisunullu inassutigalugu aamma taakku tapersersuissasut. Ataatsimiititaliap isumaa Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat, neriuutigalugulu taamaaliornissamik soqutiginnilerneq siunnersuutip matuma suliarineqarnerani pilerumaartoq.
Naalakkersuisut taamaatut oqaaseqarlutik inassutigaat siunnersuutip allannguutissatut siunnersuutikkut saqqummiunneqarnermisut maannakkutut iluseqarluni aalajangiutivinneqarnissaa.