Samling
[1] 6. august 2003 EM 2004 / 59
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om en garantifond for indskydere og investorer
Vi MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning gør vitterligt:
I medfør af § 26 i lov nr. 415 af 26. juni 1998, § 3 i lov nr. 347 af 17. maj 2000 og § 21 i lov nr. 428 af 6. juni 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 7. august 2002, som ændret ved § 422 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 bestemmes, at lov om en garantifond for indskydere og investorer skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
Kapitel 1
Garantifondens status og virksomhedsområde
§ 1. Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden) er en privat selvejende institution.
Stk. 2. Fonden skal yde indskydere og investorer i de i § 3, stk. 1, og § 4 nævnte institutter dækning for tab i henhold til §§ 9-11 i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs.
Stk. 3. Fonden kan herudover medvirke til foranstaltninger som nævnt i § 2.
Stk. 4. Ved valget mellem dækning af indskydere og investorer efter stk. 2 og medvirken til foranstaltninger som nævnt i § 2 skal Fonden vælge den løsning, som skønnes at påføre Fonden færrest omkostninger.
§ 2. Opfylder et institut ikke længere betingelserne for at drive virksomhed, kan Fonden i forbindelse med indhentelse af overtagelsestilbud, jf. stk. 4, medvirke til en afvikling af instituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af instituttets ikke efterstillede kreditorer. Fonden må dog ikke overtage et institut.
Stk. 2. Fondens foranstaltninger i medfør af stk. 1 kan ske i fællesskab med andre.
Stk. 3. Fonden kan tilføre midler og stille garanti, uanset at der forudgående er stillet likviditetsgaranti fra andre.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden samt regler vedrørende krav om indhentelse af overtagelsestilbud.
Kapitel 2
§ 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Fonden:
1)Pengeinstitutter,
2) realkreditinstitutter,
3) fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, for så vidt angår den del af selskabernes aktivitet, der er omfattet af en tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 10, stk. 2, og
4) filialer beliggende i Grønland af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske Union, som Fællesskabet og Grønland ikke har indgået en aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i Grønland beliggende i lande udenfor Den Europæiske Union, som Fællesskabet og Grønland ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan undtages fra at være omfattet af Fonden.
§ 4. Filialer beliggende i Grønland af kreditinstitutter, investeringsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Grønland i medfør af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal tilslutte sig Fonden som supplement til hjemlandets garantiordning, hvis ordningen som nævnt i §§ 9-11 er mere gunstig end hjemlandets ordning. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Kapitel 3
§ 5. Fonden er delt op i tre afdelinger: Pengeinstitutafdelingen, realkreditafdelingen og fondsmæglerselskabsafdelingen.
Stk. 2. Pengeinstitutafdelingen omfatter de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5.
Stk. 3. Realkreditafdelingen omfatter de i § 3, stk. 1, nr. 2, angivne institutter samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5.
Stk. 4. Fondsmæglerselskabsafdelingen omfatter de i § 3, stk. 1, nr. 3, angivne institutter samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5.
Stk. 5. Fondens bestyrelse træffer beslutning om, til hvilken afdeling de i § 3, stk. 1, nr. 4, og § 4 nævnte filialer skal tilsluttes.
§ 6. I tilfælde af, at et bidragspligtigt institut anmelder betalingsstandsning eller går konkurs, eller Fonden har deltaget i afviklingen af et institut i medfør af § 2, anvendes bidragene, inklusive garantier, fra institutterne i den afdeling, som det pågældende institut hører under, til dækning af afdelingens forpligtelser i medfør af loven.
Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte bidrag ikke er tilstrækkelige til at dække afdelingens forpligtelser i medfør af loven, optager afdelingen et lån, som ydes af de øvrige afdelinger i forhold til afdelingernes samlede bidrag.
Stk. 3. En afdeling kan låne et beløb svarende til 50 pct. af kravet til størrelsen af de øvrige afdelingers likvide beholdninger, dog højst 100 mio. kr. pr. afdeling, til dækning af forpligtelser opstået i et enkelt regnskabsår.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån optaget af Fonden til opfyldelse af dens forpligtelser.
Stk. 5. Såfremt der sker udlodning fra konkursboet, tilfalder udlodningen først de afdelinger, der har ydet lån i henhold til stk. 2. Resterende beløb tilføres den afdeling, som det konkursramte institut hører under.
Kapitel 4
§ 7. Fondens formue skal udgøre mindst 3,2 mia. kr.
Stk. 2. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes bidrag til Fonden, om minimumskrav til størrelsen af de enkelte afdelingers formue og om de nærmere vilkår for lånoptagelse, jf. § 6, stk. 2. Bidrag fra institutterne skal ske ved indbetaling og indeståelser.
Stk. 3. Pengeinstitutternes samlede bidrag vedrørende dækkede nettoindskud kan inden for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse. Institutternes samlede bidrag til afdelingerne til dækning af midler og værdipapirer, som ikke kan tilbageleveres, samt afdrag på eventuelle lån, som en afdeling har optaget, jf. § 6, stk. 2, kan inden for det enkelte regnskabsår højst udgøre 50 pct. af kravet til størrelsen af en afdelings formue.
Stk. 4. Institutternes individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i institutternes dækkede nettoindskud, dækkede midler og dækkede værdipapirer. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler vedrørende beregning af bidrag.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan ændre kravet til størrelsen af Fondens formue i henhold til stk. 1.
§ 8. Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af Fonden. Hvis en filial har tilsluttet sig Fonden, jf. § 4, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i filialens hjemland.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.
Kapitel 5
§ 9. I de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt de i § 3, stk. 1, nr. 4, og § 4 nævnte filialer af kreditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen, dækker Fonden navnenoterede indskud i instituttet indtil 300.000 kr. pr. indskyder.
Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud
1) på indekskonti i henhold til lov,
2) på kapitalpensionskonti i henhold til lov,
3) på selvpensioneringskonti i henhold til lov,
4) på ratepensionskonti i henhold til lov,
5) på børneopsparingskonti i henhold til lov,
6) på boligopsparing i henhold til lov,
7) på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov,
8) på etableringskonti i henhold til lov,
9) der indestår på advokaters klientkonti,
10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5, myndighedslov for Grønland, arvelovens §§ 61 og 65 eller arvelov for Grønland § 20,
11) der indestår på en skifteretskonto vedrørende dødsbo under offentligt skifte, og
12) der er deponeret i henhold til deponeringsloven.
Stk. 3. Fonden dækker fuldt ud indskud af købesum for fast ejendom, der indtil 9 måneder fra indsættelsen er deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og indskud af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast ejendom indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Fondens dækning sker dog med fradrag af forpligtelser, der har relation til realkreditlånesagen eller ejendomshandelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet over for det pågældende institut i henhold til stk. 1. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikke-erhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sælgeren af ejendommen henholdsvis den, der har optaget realkreditlånet.
Stk. 4. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud.
§ 10. I de i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutter samt de i § 3, stk. 1, nr. 4, og § 4 nævnte filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er tilsluttet realkreditafdelingen eller fondsmæglerselskabsafdelingen, dækker Fonden kontante midler i instituttet indtil 300.000 kr. pr. investor.
§ 11. I de i § 3, stk. 1, nævnte institutter samt filialer, som er tilsluttet Fonden i medfør af § 4, dækker Fonden tab, som investor har lidt som følge af, at instituttet ikke kan tilbagelevere værdipapirer, der tilhører investor, og som opbevares, administreres eller forvaltes af instituttet, med indtil modværdien af 20.000 euro pr. investor. En investor kan dog højst modtage dækning op til et beløb svarende til værdien af de værdipapirer, som ikke kunne tilbageleveres af instituttet.
Stk. 2. Ved værdipapirer forstås i denne lov de i § 2 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte instrumenter.
§ 12. Krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. § 9, stk. 1, og §§ 10 og 11, opgøres efter fradrag af disses eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut.
§ 13. Fonden dækker ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende det pågældende instituts direktører, bestyrelsesmedlemmer eller selskaber, som indgår i koncern med det pågældende institut. Fondens dækning omfatter endvidere ikke indskydere eller investorer, der ejer 10 pct. eller mere af aktie-, garanti- eller andelskapitalen. Fondens dækning omfatter heller ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende andre af de i § 3, stk. 1, nævnte institutter samt institutter, som er tilsluttet Fonden i medfør af § 4, efterstillede kapitalindskud eller indskud, midler og værdipapirer, der hidrører fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge.
§ 14. Hvor flere personer er noteret som indehavere af en konto eller et depot, skal hver person betragtes som en selvstændig indskyder eller investor for sin andel ved beregning af de i §§ 9-11 fastsatte grænser.
§ 15. Indskydere og investorer skal have oplysning om dækningsomfanget m.v. af den garantiordning, som et institut er tilsluttet. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Kapitel 6
Udbetalinger fra Fonden til indskydere og investorer
§ 16. Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud og midler til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelse først 7 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist, dog højst med 9 måneder.
Stk. 3. Fonden kan ikke under henvisning til den i stk. 1 og 2 nævnte frist afslå at udbetale dækning til en indskyder eller investor, som ikke har været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få beløbet udbetalt.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om Fondens forpligtelse til at give oplysning om et instituts betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes og investorers anmeldelse af krav til Fonden.
§ 17. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens eller investorens krav mod det institut, der har anmeldt betalingsstandsning eller er gået konkurs.
Kapitel 7
Fondens ledelse og administration
§ 18. Fonden ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år.
Stk. 2. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter, et medlem skal repræsentere de i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte institutter, et medlem skal repræsentere de i § 3, stk. 1, nr. 3, nævnte institutter, og to medlemmer skal repræsentere indskyderne og investorerne.
Stk. 3. Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem disse og Fonden.
Stk. 4. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog stk. 5 og § 19, stk. 2, 2. pkt. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.
Stk. 5. Beslutninger om iværksættelse af støtteforanstaltninger efter § 2 kan ikke træffes, såfremt et af de medlemmer af bestyrelsen, der repræsenterer institutter af den kategori, jf. stk. 2, som beslutningen vedrører, stemmer imod støtteforanstaltningen.
§ 19. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf. § 9, stk. 4. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed.
Stk. 3. I Fondens vedtægter kan fastsættes bestemmelser om, at der ved behandling i bestyrelsen af spørgsmål, som alene vedrører en enkelt afdeling, ikke deltager bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer de øvrige sektorer.
§ 20. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om Fondens virksomhed til Finanstilsynet.
§ 21. Udgifterne ved Fondens administration afholdes af Fonden.
Stk. 2. Fonden betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
§ 22. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af de omfattede institutter og af indskydere og investorer forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes.
Stk. 2. §§ 354 og 355 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne anordning. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene Fonden.
§ 22 a. Medlemmer af Fondens bestyrelse, revisorer, direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.
§ 23. For overtrædelser foranstaltes efter kriminallov for Grønland den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækningskrav eller
2) undlader at give de af tilsynet eller Fonden i henhold til § 22 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med Fonden.
Stk. 2. På samme måde idømmes foranstaltninger til et institut, der undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som tilsluttet Fonden.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 23 a. Overtrædelse af bestemmelsen i § 22 a foranstaltes efter kriminallov for Grønland.
Kapitel 10
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 24. Anordningen træder i kraft den 1. april 2005. Samtidig ophæves anordning nr. 576 af 26. juni 1996 om ikrafttræden på Grønland af lov om en indskydergarantifond.
§ 25. Følgende forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, gælder også for Grønland:
1) Bekendtgørelse nr. 1055 af 8. december 2003 om Garantifonden for indskydere og investorer gælder med følgende ændringer:
a) I § 1, stk. 1, nr. 3, § 6, stk. 2 og 4, to steder i § 7, stk. 4, § 8, stk. 2, samt § 9, stk. 3, ændres "lov om finansiel virksomhed" til: "anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed".
b) § 1, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:
"4) Filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med, og som ikke har indgået aftale med Grønland i medfør af § 30, stk. 1, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed, og
5) Filialer af institutter, der er tilsluttet Garantifonden, jf. § 2, stk. 1, og som er fra lande inden for den Europæiske Union, eller lande som Fællesskabet har indgået aftale med, og som har indgået aftale med Grønland i medfør af § 30, stk. 1, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed."
c) § 1, stk. 2, affattes således:
"Stk. 2. §§ 16 og 17 finder anvendelse på filialer af institutter, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, og som har indgået aftale med Grønland i medfør af § 30, stk. 1, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed, uanset om filialen har tilsluttet sig Garantifonden."
d) I § 1, stk. 4, ændres "Danmark" til: "Grønland" og "lande udenfor Den Europæiske Union, bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med" til: "andre lande".
e) I § 2, stk. 1, ændres " kan" til: "skal".
f) I § 3, stk. 1, 3 og 4, § 5, stk. 5, § 6, stk. 6, § 7, stk. 2, 3 og 4, § 12, stk. 1 og 2, § 23, nr. 5 samt § 24, stk. 3, ændres "lov om en garantifond for indskydere og investorer" til "anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om en garantifond for indskydere og investorer".
g) I § 7, stk. 3 og 4, ændres "lov om værdipapirhandel mv." til " anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om værdipapirhandel mv."
h) I § 17, stk. 4, indsættes efter "dansk": "og grønlandsk".
i) § 18 affattes således:
"§ 18. Filialer af de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, nævnte institutter, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, og som har indgået aftale med Grønland i medfør af § 30, stk. 1, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed, skal give indskyderne og investorerne i værtslandet information efter de regler, der er fastsat i værtslandet."
j) I § 20, stk. 1, ændres "et eller flere dagblade, som udkommer på instituttets hjemsted samt i et landsdækkende dagblad og Statstidende" til: "et landsdækkende dagblad, Statstidende samt AG".
k) I § 24, stk. 3, ændres "strafansvar" til: "sanktionsansvar".
l) I § 25 indsættes efter "dansk": "eller grønlandsk".
m) I § 29 ændres " Danmark" til: "Grønland".
n) § 31 affattes således:
"§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005.
Stk. 2: Bekendtgørelse nr. 754 af 15. september 1999 om Indskydergarantifonden ophæves."
2) Bekendtgørelse nr. 92 af 19. februar 2002 om samarbejdet mellem Finanstilsynet og en garantifond for indskydere og investorer gælder med følgende ændringer:
a) § 12 affattes således:
"§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005.
Stk. 2: Bekendtgørelse nr. 117 af 3. februar 1997 om samarbejde mellem Finanstilsynet og Indskydergarantifonden ophæves."
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 04 EM
6. august 2004 UKA 2004 / 59
Aningaasaliisut aningaasalersuisullu qularnaveerusiiffiginissaannut Aningaasaateqarfik pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaanik peqqussut
Uagut MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneragut Danmarkip Dronningia nalunaarpugut:
Inatsimmi nr. 415, 26. juni 1998-imeersumi § 26, inatsimmi nr. 347, 17. maj 2000-imeersumi § 3 aamma inatsimmi nr. 428, 6. juni 2002-meersumi, tak. inatsimmik nalunaarut nr. 656, 7. august 2002-meersoq, inatsimmi nr. 453, 10. juni 2003-meersumi § 422-kkut allannguuteqartitami, § 21 naapertorlugit aalajangersarneqartoq, aningaasaliisut aningaasalersuisullu qularnaveerusiiffiginissaannut aningaasaateqarfik pillugu inatsit Kalaallit Nunaanni atuutissasoq imaattunik oqaasertaqarluni:
Kapitali 1
Qularnaveerusiinissamut aningaasaateqarfiup qanoq-ittuussusaa
suliassaqarfiilu
§ 1. Aningaasaliisut aningaasalersuisullu qularnaveerusiiffiginissaannut aningaasaateqarfik (Aningaasaateqarfik) inuinnarnit ingerlassatut imminut ingerlattutut suliffeqarfiuvoq.
Imm. 2. Aningaasaliisut aningaasalersuisullu aningaaserivinni § 3, imm. 1-imi aamma § 4-mi taaneqartuni akiliisarnermik unitsitsisoqartillugu imaluunniit akiliisinnaajunnaarnermi annaasaat §§ 9-11 naapertorlugit Aningaasaateqarfiup matusivigisassavai.
Imm. 3. Aningaasaateqarfik tamatuma saniatigut iliuutsini § 2-mi taaneqartutut ittuni peqataasinnaavoq.
Imm. 4 Aningaasaliisut aningaasalersuisullu imm. 2 malillugu matusiviginissaasa aamma § 2-mi taaneqartutut iliuutsini peqataanissap arlaasa toqqarniarneranni Aningaasaateqarfiup imminut aningaasartuutikinnerpaaffissaq aaqqiissutissatut toqqartassavaa.
§ 2. Aningaaseriviup ingerlatsinissamut patsisissaatitat naammassisinnaajunnaarpagit Aningaasaateqarfik tigusinissamut neqeroorummik piniarnerminut, tak. imm. 4, atatillugu aningaaseriviup atorunnaarsinneqarnissaanut suleqataasinnaavoq aningaasaliinermigut imaluunniit aningaaseriviup akiligassaqarfiinut akiliiffigisinnaanngisaanut matusissutissanik qularnaveerusiisinnaalluni. Aningaasaateqarfilli aningaaserivimmik tigusisinnaassanngilaq.
--------------------
UKA 2004 / 59
INSP 60.09.01
Imm. 2. Aningaasaateqarfiup imm. 1 malillugu iliuusai allat peqatigalugit pisinnaapput.
Imm.3. Aningaasaateqarfik aningaasaliisinnaallunilu qularnaveerusiisinnaavoq siusinnerusukkut allat tungaanniit akiliisinnaassuseqarnermut qularnaveerusiisoqareersimanera apeqqutaatinnagu
Imm. 4. Aningaasaqarnermut aamma inuussutissarsiutinut ministeri Aningaasanut nakkutilliisuutitat Aningaasaateqarfiullu suleqatigiinnissaat aammalu tigusinissamut neqeroorutinik piniartoqarnissaanik piumasaqaatit pillugit maleruagssanik maleruagassiussaaq.
Kapitali 2
Aningaaseriviitt akileeqataassuteqartussaasut
§ 3. Aningaaseriviit makku Aningaasaateqarfimmut ilaallutillu akileeqataassuteqartassapput:
1) Aningaaseriviit,
2) qularnaveerusiissutitalinnik taarsigassarsisitsisarfiit,
3) aningaasaatinik tuniniaasartutut ingerlatseqatigiiffiit (fondsmæglerselskaber) aamma aningaasalersuinernik aqutsiveqarfittut ingerlatseqatigiiffiit (investeringsselskaber) aningaasalersuinermik ingerlataqarneq pillugu inatsimmi § 10, imm. 2 malillugu akuersissummi pineqartutut ingerlatseqatigiiffiit sulissutigisaat eqqarsaatigalugit, aamma
4) taarsigassarsisitsisarfiit aamma aningaasalersuisartutut ingerlatseqatigiiffiit, nunami Europamiut Kattuffiata avataaniittumi aningaasalersuinernut tunngassutillit pillugit Kattuffimmit Kalaallit Nunaanniillu isumaqatigiissuteqarfigineqanngitsumi akuerineqarsimasut, immikkoortortaqarfii Kalaallit Nunaanniittut.
Imm. 2. Aningaasanut Nakkutilliisuutitat aalajangersagaliorsinnaapput taarsigassarsisitsisarfiit aamma aningaasalersuisartutut ingerlatseqatigiiffiit Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffillit immikkoortortaqarfiisa, nunani Europamiut Kattuffiata avataani, Kattuffimmit aamma Kalaallit Nunaannit aningaasalersuinermut tunngassutilitsigut isumaqatigiissuteqarfigisaanngitsuni, inissisimasut Aningaasaateqarfimmut ilaatinneqanngitsoorsinnaanerat pillugu.
§ 4. Taarsigassarsisitsisarfiit, aningaasalersuisartutut ingerlatseqatigiiffiit aamma aningaasalersuinernik aqutsiveqarfittut ingerlatseqatigiiffiit nunami Europamiut Kattuffiata avataaniittumi, Kattuffimmit aningaasalersuinermut tunngassutillit pillugit isumaqatigiissuteqarfigineqartumi aammalu aningaasalersuinermik ingerlataqarneq pillugu inatsimmi § 30, imm. 1, naapertorlugu Kalaallit Nunaannut isumaqatigiissuteqarsimasumi akuersissummik tunineqarsimasut Aningaasaateqarfimmut ilanngutissapput nunagisaminni aningaasaliisunut qularnaveerusiisarnermik aaqqissuussinermut ilassutitut, aaqqissuussineq §§ 9-11-mi taaneqartutut nunagisami aaqqissuussinermiit iluatinnaateqarnerusinmnaappat. Aningaasanut Nakkutilliisuutitat tamanna pillugu erseqqinnerusunik aalajangersagaliussapput.
Kapitali 3
Aningaasaateqarfiup immikkoortortai
§ 5. Aningaasaateqarfik immikkoortunut pingasunut aggugaavoq: Aningaaserivinnut immikkoortortaq, taarsigassarsisitsisarfinnut immikkoortortaq aamma aningaasaatinik tuniniaasartut ingerlatseqatigiiffiannut immikkoortortaq.
Imm. 2. Aningaaserivinnut immikkoortortami pineqarput aningaaseriviit § 3, imm. 1, nr. 1-imi taaneqartut immikkoortortaqarfiillu Aningaasaateqarfimmut attaveqartitat, tak. stk. 5.
Stk. 3. Qularnaveerusiissutitalinnik taarsigassarsisitsisarfinnut immikkoortortami pineqarput aningaaseriviit § 1, imm. 1, nr. 2-mi pineqartut immikkoortortaqarfiillu Aningaasaateqarfimmut attaveqartitat, tak. imm. 5.
Imm. 4. Aningaasaatinik tuniniaasartutut ingerlatseqatigiiffinnut immikkoortortami pineqarput aningaaseriviit § 3, imm. 1, nr. 3-mi pineqartut immikkoortortaqarfiillu Aningaasaateqarfimmut attaveqartitat, tak. stk. 5.
Imm.. 5. Aningaasaateqarfiup siulersuisuisa aalajangissavaat immikkoortortat § 3, imm. 1, nr. 4-mi aamma immikkoortortaqarfiit § 4-mi taaneqartut suut attaveqatigiissinneqassanersut.
§ 6. Aningaaserivik akileeqataasussaatitaasoq akiliisarnermik unitsitsinerminik imaluunniit akiliisinnaajunaarnerminik nalunaaruteqartillugu, imaluunniit Aningaasaateqarfik § 2 naapertorlugu aningaaseriviup matujartuaarnissaanut peqataatillugu aningaaserivinniit akileeqataassutit, ilanngullugit qularnaveerusiissutit, atorneqassapput immikkoortortami aningaaseriviup pineqartup attaveqarfigisaani inatsit naapertorlugu akiligassatigut pisussaaffiisa matusivigineqarnissaannut.
Imm. 2. Akileeqataassutit imm. 1-imi taaneqartut immikkoortortap inatsit malillugu pisussaaffiisa matusivigineqarnissaannut naammanngippata immikkoortortaq taarsigassarsissaaq immikkoortortat akileeqataassutaataannut tamarmiusunut naleqqiullugu immikkoortortanit allaniit taarsigassarsiaritinneqartussanik.
Imm. 3. Immikkoortortaq immikkoortortat allat aningaasanik tigoriaannarnik uninngasuutissaattut piumasarineqartut 50 pct.-iat tikillugu amerlassusilinnik, taamaattoq immikkoortortamut ataatsimut nasatsorsuullugit annerpaamik 100 mio. kr.-nik, taarsigassarsisinnaavoq naatsorsuutit ukiuanni ataatsimi pisussaaffiulersunut matusissutissanik.
Imm. 4. Aningaasaqarnermut inuussutissarsiutinullu ministeri Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq akuersisillugu Aningaasaateqarfiup pisussaaffini naammassiumallugit taarsigassarsiaanut qularnaveerusiisinnaavoq.
Imm. 5. Akiliisinnaajunnaartup pigisaanik agguaassisoqarpat agguaanneqartut siullermik immikkoortortanut imm. 2 naapertorlugu taarsigassarsisitsisunut pisassanngortitaassapput. Aningaasat sinneri immikkoortortamut aningaaseriviup akiliisinnaajunnaartup attavigisaanut tunniunneqassapput.
Kapitali 4.
Akileeqataassutissat aalajangerneqartarnerat
§ 7. Aningaasaateqarfiup aningaasaatai minnerpaamik 3,2 mia. kr.-ussapput.
Imm. 2. Danmarks Nationalbank isumaqatigiissuteqarfigereerlugu Aningaasanut Nakkutilliisuutitat maleruagassiussapput aningaaseriviit Aningaasaateqarfimmut akileeqataassutissaat, immikkoortortat ataasiakkaat aningaasaatissaasa appasinnerpaaffissaattut piumasaqaatit kiisalu taarsigas-sarsinermi patsisissaatitat erseqqinnerusut pillugit, tak. § 6, imm. 2. Aningaaserivinniit akileeqataassuteqarneq pisassaaq akiliuteqarnikkut isumannaallisaasiinertigullu.
Imm. 3. Aningaaseriviit ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit aningaasaliissutit matusivigisat pillugit tamarmiusumik akileeqataassutaat naatsorsuutit ukiuanni ataatsimi annerpaaffgiisinnaavaat aningaaserivinnut toqqortitat 2 promilleat. Aningaasaatinut pappiaranullu aningaasanik nalilinnut, utertinneqarsinnaanngitsunut, kiisalu immikkoortortap taarsigassarsiariunnagaanut, tak. § 6, imm. 2, akilersuutinut matusissutissatut aningaaseriviit immikkoortortanut akileeqataassutaat naatsorsuutit ukiuisa ataasiakkaat ingerlaneranni immikkoortortap aningaasaatigisassaasut piumasarineqartut annerpaamik 50 %-erissavaat.
Imm. 4. Aningaaseriviit immikkuutaarlutik akileeqataassutissaat naatsorsorneqassapput ani-ngaaseriviit ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit aaningaasaliissutaat matusivigisat, aningaasaatit matusivigisat aammalu pappiarat aningaasanik nalillit matusivigisat aallaavigalugit. Aningaasanut Nakkutilliisuutitat Aningaasaateqarfiup siulersuisuisa inassuteqaataat malillugu akileeqataassutissanik naatsorsuisarneq pillugu erseqqinnerusunik maleruagassiorsinnaapput.
Imm. 5. Aningaasaqarnermut inuussutissarsiutinullu ministeri Aningaasaateqarfiup aningaasaataasa amerlassusissaannik imm. 1 naapertorlugu piumasaqaataasunik allannguuteqartitsisinnaavoq.
§ 8. Aningaasaateqarfik Aningaasanut Nakkutilliisuutitanut ilisimatitsissaaq aningaaserivik Aningaasaateqarfimmut ilaasortatut pisussaaffimminik naammassinninngitsoorpat. Immikkoortortataqarfik Aningaasaateqarfimmut ilannguppat, tak. § 4, Aningaasanut Nakkutilliisuutitat immikkoortortaqarfiup nunaani pisortat susassaqartut kalerrissavaat.
Imm. 2. Aningaasanut Nakkutilliisuutitat aningaaseriviup ingerlataqarnissamut akuersissutaataa utertissinnaavaat, aningaaseriviup inatsimmi maleruagassat, maleruagassat inatsit tunngavigalugu suliaasut imaluunniit Aningaasaaateqarfiup malittarisassaani aalajangersakkat malinngippagit.
Kalitali 5
Aningaasaateqarfiup matusivigisassai
§ 9. Aningaaserivinni § 3, imm. 1, nr. 1-imi taaneqartuni kiisalu taarsigassarsisitsisarfiit immikkoortortaqarfiini § 3, imm. 1, nr. 4-mi taaneqartuni Aningaasaateqarfiup matusivigissavai aningaaserivimmi aningaasaliisup ataatsip 300.000 kr.-it tikillugit aningaasaliissutai aningaasaliisut aqqinut allatat.
Imm. 2. Aningaasaateqarfiup tamakkiisumik matusivigissavai aningaasaliissutit
1) inatsit naapertorlugu naliusunut iluarsiivigisatut kontoniititat,
2) inatsit naapertorlugu erniortitassatut kontoniititat,
3) inatsit naapertorlugu soraarnerussutisiassatut nammineq sipaakkatut kontoniititat,
4) inatsit naapertorlugu aalajangersumik annertussusilikkuutaamik pisartagassatut kontoniititat
5) inatsit naapertorlugu meeqqanut sipaakkatut kontoniititat,
6) inatsit naapertorlugu inigisamut sipaarniutit,
7) inatsit naapertorlugu ilinniagaqarnissamut sipaakkatut kontoniititat,
8) inatsit naapertorlugu aallarniissutissamaatitut kontoniititat,
9) advokatit sullissaannut kontoniititat,
10) sernissuisoqarneq pillugu inatsimmi kapitali 5, nammineersinnaassuseqarneq pillugu Kalaallit
Nunaannut inatsit, kingornussisarneq pillugu inatsimmi §§ 61 aamma 65 imaluunniit kingornussisarneq pillugu Kalaallit Nunaannut inatsimmi § 20 naapertorlugit aqutsisoqarfinni akuerisami aqunneqartut,
11) toqusup pigisai pisortatigoortumik agguarneqartussat pillugit agguaasartutut eqqar-
tuussiviup kontoaniititat, aamma
12) toqqorsisarneq pillugu inatsit naapertorlugu toqqortat.
Imm. 3. Aningaasaateqarfiup tamakkiisumik matusivigissavai pigisap aalaakkaasup (illup) pisiarineqarnerani akiusuniit aningaasaliissutit, ilineqarneriniit qaammatit 9 ingerlanerini toqqortinneqarsimasut tamanna sioqqullugu pisisumut isumaqatigiissusiaasimasoq naapertorlugu, aamma pigisap aalaakkaasup taarsigassarsissutigineranut atatillugu qularnaveerusiissutitalittut taarsigassarsianit iluanaarutisianiit aningaasaliissutit aningaasat ilineqarneriniit qaammatit 9 tikillugit, nutaatulli sanaani ukiut 2 tikillugit. Aningaasaateqarfiulli matusiviginninnera pissaaq qularnaveerusiissutitalittut taarsigassarsianut imaluunniit illumik niueqatigiissuteqarnermut tunngatillugu akiligassatigut pisussaaffiit, aammalu imm. 1 naapertorlugu aningaaserivimmut pineqartumut tunngatillugu ilanngaatigineqareersutut pisussaaffiujunnartut, ilanngaatigalugit. Patsisissaassaaq illuutip inuussutissarsiornermut tunngassuteqanngitsumik atugaasimanerunissaa imaluunniit illumik pisisumit tunisisumilluunniit kiisalu qularnaveerusiissutitalittut taarsigassarsisuusumit inuussutissarsiornermut tunngassuteqanngitsumik atorneqarnerusussatut aalajangiunneqarsimanera.
Imm. 4. Aningaasaateqarfiup aalajangersinnaavaa aamma allatut iliornikkut aningaasaliissutit tamakkiisumik matusivigineqarnissaat.
§ 10. Aningaaserivinni § 3, stk. 1, nr. 2-mi aamma 3-mi taaneqartuni aamma taarsigas-sarsitsitsisarfiit aamma aningaasalersuisartutut ingerlatseqatigiiffiit immikkoortortaqarfiini § 3, stk. 1, nr. 4-mi taaneqartuni, qularnaveerusiissutitalittut taarsigassarsitsitsisarfinnut immikkoortortamut imaluunniit aningaasaatinik tuniniaasartutut ingerlatseqatigiiffinnut immikkoortortamut atassuteqartuni Aningaasaateqarfiup matusivigissavai aningaasaateqarfimmi aningaasaatit aningaasalersuisumut ataatsimut 300.000 kr. tikillugit.
§ 11. Aningaaserivinni § 3, stk. 1-imi taaneqartuni kiisalu immikkoortortaqarfinni § 4 malillugu
Aningaasaateqarfimmut atassuteqartuni Aningaasaateqarfiup matusivigissavai aningaaseriviup pappiaranik aningaasanik nalilinnik aningaasalersuisup pigisaanik aammalu aningaaserivimmi toqqortarineqarlutillu aqunneqartunik utertitsisinnaannginnerata nassatarisaatut taassuma annaasai, aningaasalersuisumut ataatsimut 20.000 euro tikillugit nalillit. Taamaattorli aningaasalersuisoq annerpaamik matusivigineqarsinnaassaaq aningaasanik pappiarat nalillit aningaaserivimmit utertitsinneqarsinnaasimanngitsut nalinginut naapertuuttunik.
Imm. 2. Inatsimmi uani pappialatut aningaasanik nalilittut pineqarput pappialanik aningaasanik nalilinnik nioqquteqarneq il.il. pillugit inatsimmi § 2-mi atortutut taaneqartut.
§ 12. Aningaasaliisuniit aningaasalersuisuniillu matusivigineqartussatut piumasaqaatit, tak. § 9, imm. 1, aamma §§ 10 aamma 11, naatsorsorneqassapput aningaaserivimmut pineqartumut pisussaaffigiunnagaat ilanngaatigalugit.
§ 13. Aningaasaateqarfiup matusivigissanngilai aningaasaliissutit, aningaasaatit aamma pap-pialat aningaasanik nalillit aningaaserivimmi pineqartumi pisortanit, siulersuisuni ilaasortanit imaluunniit ingerlatseqatigiiffinnit aningaaserivimmik pineqartumik ingerlatseqateqartunit pigineqartut. Aamma Aningaasaateqarfiup matusivigisassaanut ilaanngillat aningaasaliisut imaluunniit aningaasalersuisut, aktiaatit, qularnaveerutit imaluunniit agguagarsiaqaataasussatut piginneqataassutit 10 pct.-iinik taakkunanngaluunniit annertunerusunik piginnittut. Aamma Aningaasaateqarfiup matusivigisassaani pineqanngillat aningaasaliissutit, aningaasaatit pappialallu aningaasanik nalillit aningaaserivinnit § 3, imm. 1-imi taaneqartunit allanit kiisalu aningaaserivinnit § 4 naapertorlugu Aningaasaateqarfimmut attaveqartunit pigineqartut, aningaasaliissutit kingullertut pisassaqaatitallit imaluunniit aningaasaliissutit, aningaasaatit pappialallu aningaasanik nalillit unioqqutitsinikkut pissarsiaasunik inatsisinut naapertuuttunngortitsinermut atasumik eqqartuussuteqaataasimallutik isumaqatigiinniuteqarnerneersut.
§ 14. Inuit arlaliusut kontomik imaluunniit paarititanik piginnittutut allanneqarsimatillugit §§ 9-11-mi killissatut aalajangikkat naatsorsorneranni tamarmik immikkut pisassaannut tunngatillugu namminneerlutik aningaasaliisutut imaluunniit aningaasalersuisutut naatsorsuutigineqartassapput.
§ 15. Aningaasaliisut aningaasalersuisullu paasissutissinneqartassapput qularnaveerusiisarnermik aaqqissuussinerup aningaaseriviup peqataaffigisaata matusivigisinnaasaa annertussusaannik il. il. Aningaasanut Nakkutilliisuutitat tamanna pillugu erseqqinnerusunik aalajangersaassapput.
Kapitali 6
Aningaasaateqarfimmiit aningaasaliisunut aningaasalersuisunullu akiliisarnerit
§ 16. Aningaasaateqarfimmiit akiliinerit imaluunniit Aningaasaateqarfiup aningaasaliissutinik aningaasaatinillu aningaaserivinni allani kontonut nuussineri sapinngisamik piaarnerpaamik aammalu akiliisarnermik unitsitsinerup imaluunniit akiliisinnaajunaarnerup pineraniit kingusinnerpaamik qaammatit 3 qaangiunnerisigut pisassapput. Akiliinissami patsisissaassaaq piumasaqaatit pissusissamissoortumik akilersinniarneqareersimasut pineqarnerat. Akiliisarnermik unitsitsisoqarnerani Aningaasaateqarfiup akiliinissamut pisussaanera aatsaat atuutitinneqassaaq akiliisarnermik unitsitsineq pillugu nalunaarutiginnittoqarneraniit ullut bankip nalinginnaasumik ammaffii 7 qaangiuppata.
Imm. 2. Aningaasanut Nakkutilliisuutitat Aningaasaateqarfimmiit qinnuigineqarnikkut imm. 1-imi oqaaseqatigiinni siullerni pineqartutut piffissaliussamik sivitsuisinnaapput, sivisunerpaamilli qaammatinut 9-nut.
Imm. 3. Aningaasaateqarfik imm. 1-imi 2-milu taaneqartutut piffissarititaasut innersuullugit aningaasaliisumut imaluunniit aningaasalersuisumut, aningaasat imminut akilerneqarnissaat pillugu piginnaatitaanerminik piffissaalluartillugu patsiseqarniarsinnaasimanngitsumut akiliinissamik itigartitsisinnaanngilaq.
Imm. 4. Aningaasanut Nakkutilliisuutitat erseqqinnerusunik maleruagassiussapput aningaaseriviup akiliisarnermik unitsitsinera imaluunniit akiliisinnaajunnaarnera pillugu aammalu aningaasaliisut aningaasalersuisullu Aningaasaateqarfimmut piumasaqaatiminnik nalunaaruteqarnissaat pillugu Aningaasaateqarfiup paasissutissiinissamut pisussaanera pillugu.
§ 17. Aningaasaliisuusup imaluunniit aningaasalersuisuusup aningaaserivimmut akiliisarnerminik unitsitsisimasumut imaluunniit akiliisinnaajunnaarsimasumut piumasaqaataanut matusivigisimasaminut naapertuuttumik Aningaasaateqarfik akuliusimalertassaaq.
Kapitali 7
Aningaasaateqarfiup siulersorneqarnera aqutsineralu
§ 18. Aningaasaateqarfik siulersorneqassaaq siulersuisunit 8-nik ilaasortalinnit aningaasaqarnermut inuussutissarsiornermullu ministerimit toqqakkanit. Ilaasortat taakkualu sinniisissaat ukiuni 3-ni atasussatut toqqarneqartassapput.
Imm. 2. Siulersuisut siulittaasuat naalagaaffiup aningaasaqarniarneranik naatsorsuuserinermillu paasisimasallit sinniiserissavaat. Siulittaasup tullia inatsisilerinermik paasisimasaqartuussaaq. Ilaasortat marluk aningaaseriviit § 3, imm. 1, nr. 1-imi taaneqartut sinniisigissavaat, ilaasortaq ataaseq aningaaseriviit § 3, imm. 1, nr. 2-mi taaneqartut sinniisigissavaat, ilaasortaq ataaseq aningaaseriviit § 3, imm. 1, nr. 3-mi taaneqartut sinniisigissavaat ilaasortallu marluk aningaasaliisut aningaasalersuisullu sinniisigissavaat.
Imm. 3. Siulittaasutut imaluunniit siulittaasup tulliatut qinerneqarsinnaanngillat inuit ingerlatseqatigiiffimmi katuffimmiluunniit aqutseqataasuusut imaluunniimmi ingerlatseqatigiiffimmut kattuffimmulluunniit ima attuumassuteqartigisut taakkua Aningaasaateqarfiullu akornanni akerleriissunik soqutigisaqartoqalersinnaalluni.
Imm. 4. Aalajangiinerit amerlanerussuteqarneq nalinginnaasoq tunngavigalugu pisassapput, taamaattoq tak. imm. 5 aamma § 19, imm. 2-mi oqaaseqatigiit aappaat. Taasinerit amerlaqatigiippa-ta siulittaasup taasinera aalajangiisuussaaq.
Imm. 5. § 2 malillugu tapiissuteqarnermik aallartitsinissaq aalajangiunneqarsinnaanngilaq siulersuisuni ilaasortat aningaaserivinnut aalajangiiniarnermi pineqartunut sinniisuuffiginnittut, tak. imm. 2, ilaat ataaseq tapiissuteqarnissamut akerliulluni taasippat.
§ 19. Aningaasaateqarfiup malittarisassai siulersuisullu suleriaasissaat Aningaasanut Nakkutilliisuutitanit akuersissutigineqassapput.
Imm. 2. Malitarisassat imarissavaat Aningaasaateqarfiup aningaasaataanik inissiisarneq pillugu kiisalu aningaasaliissutit suut tamakkiisumik matusivigisassaanerat, tak. § 9, imm. 4, pillugu aalajangersakkat. Matusissutissat annertusisinnissaannik aalajangerneq isumaqatigiinnikkut aalajangiinerussaaq.
Imm. 3. Aningaasaateqarfiup malittarisassaani aalajangersagaqarsinnaavoq apeqqutit immikkoortortamut ataasiinnarmut tunngasut siulersuisuni oqaluuserineqarneranni siulersuisunut ilaasortat immikkoortortanut allanut sinniisuusut peqataasassanngitsut.
§ 20. Siulersuisut pisariaqartinneqartunik ikiortissarsissapput qaammatisiutillu ukiuata ataatsip naaneraniit qaammatit 3 qaangiutinnginneranni ukiumut qaangiuttumut naatsorsuutinik Aningaasaateqarfiullu sulisimanera pillugu nalunaarusiamik Aningaasanut Nakkutilliisuutitanut saqqummiussissapput.
§ 21. Aningaasaateqarfiup ingerlatsineranut aningaasartuutit Aningaasaateqarfiup akilissavai.
Imm. 2. Aningaasaateqarfik Aningaasanut Nakkutilliisuutitanut akiliuteqartassaaq. Akiliutissat aningaasalersuinermik ingerlataqarneq pillugu inatsimmi kapitali 22 tunngavigalugu amerlassusilerneqassapput.
Kapitali 8
Nakkutilliineq
§ 22. Aningaasanut Nakkutilliisuutitat Aningaasaateqarfimmut nakkutilliisuussapput. Aningaasanut Nakkutilliisuutitat Aningaasaateqarfillu aningaaserivinnut aamma aningaasaliisunut aningaasalersuisunullu piumasaqarsinnaapput inatsisip maleruagassartaasa, maleruagassat inatsit naapertorlugu suliaasut aamma Aningaasaateqarfiup malittarisassaani aalajangersakkat naammassineqarsimanerat qularnaarniarlugu pisariaqarsorineqartunik tamanik paasissutissinneqarnissamik.
Imm. 2. Aningaasalersuinermik ingerlataqarneq pillugu inatsimmi §§ 354 aamma 355 Ani-ngaasanut Nakkutilliisuutitat aaqqissuussineq manna malillugu nakkutilliineranni aamma atortuutinneqassapput. Aningaasanut Nakkutilliisuutitanut naleqqiullugu Aningaasaateqarfik kisimi illuatungiusutut isigineqassaaq.
Kapitali 8 a
§ 22 a. Aningaasaateqarfiup siulersuisuinut ilaasortat, kukkunersiuisut, pisortat sulisullu allat paasissutissanik isertugaasunik sulinerminnut atatillugu ilisimalikkaminnik piginnaatitaanatik allanut ingerlatitseqqissanngillat imaluunniit iluaqutiginninniassanatik.
Kapitali 9
Pineqaatissiisarnermik aalajangersakkat
§ 23. Unioqqutitsisutut Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissinneqassaaq,
1) nalunaaruteqarnermi, naatsorsuinermi imaluunniit matussutissatut piumasaqaataasut tunniunneqarneranni eqqunngitsunik imaluunniit paatsiveerusaataasunik paasissutissiisoq imaluunniit paasissutissanik nipangiussisoq imaluunniit
2) paasissutissanik nakkutilliisuniit imaluunniit Aningaasaateqarfimmiit § 22 naapertorlugu piumaneqartunik tunniussiumanngitsoq imaluunniimmi Aningaasaateqarfiup nakkutigineqarnerani atu-gassanik paasissutissanik eqqunngitsunik imaluunniit paatsiveerusaataasunik tunniussaqartoq.
Imm. 2.Taamatuttaaq aningaaserivik Aningaasaateqarfimmut ilaasutut pisussaaffimminik naammassinninngitsoq pineqaatissiissummik eqqartuunneqassaaq.
Imm. 3. Aktiaatilittut ingerlatseqatigiiffiit unioqqutitsinerini ingerlatseqatigiiffik taamatulli akiliisitsissutissanut akisussaatinneqarsinnaavoq.
§ 23 a. § 22 a-mi aalajangersakkamik unioqqutitsineq Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissiissutaassaaq.
Kapitali 10
Atortuulersitsissutitut aalajangersakkat il. il.
§ 24. Peqqussut atuutilissaaq 1. april 2005. Tamanna peqatigalugu atorunnaassaaq aningaa-saliisut qularnaveerusiiffiginissaannut aningaasaateqarfik pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaanik peqqussut nr. 576, 26. juni 1996-imeersoq.
§ 25. Peqqussutit inatsit naapertorlugu suliaasut makku aamma Kalaallit Nunaanni atuutissapput:
1) Aningaasaliisut aningaasalersuisullu qularnaveerusiiffiginissaannut aningaasaateqarfik pillugu nalunaarut nr. 1055, 8. december 2003-meersoq atuutissaaq imaattunik allannguuteqarluni:
a) § 1, imm.1, nr. 3-mi, § 6, imm. 2-mi aamma 4-mi, § 7, imm. 4-mi marloriarlugu taaneqartoq, kiisalu § 9, imm. 3-mi „aningaasalersuinermik ingerlataqarneq pillugu inatsit“ allanngortinneqassaaq ukununnga: „aningaasalersuinermik ingerlataqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut”.
b) § 1, imm. 1, nr. 4 aamma 5, imatut oqaasertalerneqassapput:
„4) Taarsigassarsisitsisarfiit aamma aningaasalersuisartutut ingerlatseqatigiiffiit nunami Europamiut Kattuffiata avataaniittumi Kattuffimmit isumaqatigiissuteqarfiunngitsumi aammalu aningaasalersuinermik ingerlataqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussummi § 30, imm. 1, naapertorlugu Kalaallit Nunaannut isumaqatigiissuteqanngitsumi akuersissummik tunineqarsimasut immikkoortortaqarfii, aamma
5) Aningaaseriviit Qularnaveerusiiffigisassanut Aningaasaateqarfimmut atassuteqartut, tak. § 2, imm. 1, aammalu nunani Europamiut Kattuffiannut ilaasuneersut, imaluunniit nunani Kattuffiup isumaqatigiissuteqarfigisaaneersut, aammalu aningaasalersuinermik ingerlataqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussummi § 30, imm. 1 naapertorlugu Kalaallit Nunaannut isumaqatigiissuteqarsimasuneersut immikkoortortaqarfii.
c) § 1, imm. 2, imatut oqaasertalerneqassaaq:
„Imm. 2. §§ 16 aamma 17 atortuutinneqassapput aningaaseriviit nunami Europamiut kattuffiannut ilaasumi imaluunniit nunami Kattuffimmit isumaqatigiissuteqarfiusimasumi aamma aningaasalersuinermik ingerlataqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussummi § 30, imm. 1, naapertorlu Kalaallit Nunaannut isumaqatigiissuteqarsimasumi akuersissummik tunineqarsimasut immikkoortortaqarfiinut, immikkoortortaqarfiup Qularnaveerusiiffigisassanut Aningaasaateqarfimmut attaveqarfiginninnera apeqqutaatinnagu.“
d) § 1, imm. 4-mi „Danmark“ allanngortinneqassaaq ukununnga: „Kalaallit Nunaat“ aamma „nunat Europamiut Kattuffiata avataaniittut, nunat Kattuffimmit isumaqatigiissuteqarfigisat pinnagit“ ukununnga allanngortinneqassapput: „nunat allat“,
e) § 2, imm. 1-imi „-sinnaavoq“ allanngortinneqassaaq uunga: „-ssaaq“.
f) § 3, imm. 1-imi, 3-mi aamma 4-mi, § 5-imi, § 6, imm. 6-imi, § 7, imm. 2-mi, 3-mi aamma 4-mi, § 12, imm. 1-imi aamma 2-mi, § 23, nr. 5-imi kiisalu § 24, imm. 3-mi „aningaasaliisut aningaasalersuisullu qularnaveerusiiffiginissaannut aningaasaateqarfik pillugu inatsit“ allanngortinneqassapput ukununnga: „aningaasaliisut aningaasalersuisullu qularnaveerusiiffiginissaannut aningaasaateqarfik pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut“.
g) § 7, imm. 3-mi aamma 4-mi „pappialanik aningaasanik nalilinnik niuerneq il. il. pillugit inatsit“ allanngortinneqassapput ukununnga: „pappialanik aningaasanik nalilinnik niuerneq il. il. pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut“.
h) § 17, imm. 4-mi oqaatsip „qallunaat“ kingorninut ivertinneqassapput: „aamma kalaallit“.
i) § 18 imatut oqaasertalerneqassaaq:
„ § 18. Aningaasaateqarfiit nunami Europamiut Kattuffiannut ilaasumi, imaluunniit nunami Kattuffimmit suleqatigiinnissaq pillugu isumaqatigiissuteqarfigineqartumi akuersissummik tunineqarsimasut, aammalu aningaasalersuinermik ingerlataqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarneranik peqqussummi § 30, imm. 1, naapertorlugu Kalaallit Nunaanni isumaqatigiissuteqarsimasut, immikkoortortaqarfiisa nunami suliffeqarfigisaminni aningaasaliisut aningaasalersuisullu paasissutissittassavaat nunami suliffeqarfigisami maleruagassatut aalajangersarneqartut malillugit.“
j) § 20, imm. 1-imi „aviisini aningaaseriviup angerlarsimaffigisaani ullormoortumik saqqummersartuni ataatsini arlalinniluunniit kiisalu aviisimi nuna tamakkerlugu saqqummersartumi aamma Statstidendemi“ allanngortinneqassapput ukununnga: „aviisini nuna tamakkerlugu saqqummersartuni, Statstidendemi AG-milu“.
k) § 24, imm. 3-mi „pillaatissanut akisussaatitaaneq“ allanngortinneqassapput ukununnga: „pineqaatissiissutissanut akisussaatitaaneq“.
l) § 25-mi oqaatsip „qallunaat“ kingorninut ivertinneqassapput: „imaluunniit kalaallit“.
m) § 29-mi „Danmark“ allanngortinneqassaaq ukununnga: „Kalaallit Nunaat“.
n) § 31 imatut oqaasertalerneqassaaq:
㤠31. Nalunaarut atuutilissaaq 1. april 2005.
Imm. 2. Aningaasaliisut qularnaveerusiiffiginissaannut aningaasaateqarfik pillugu nalunaarut nr. 754, 15. september 1999-imeersoq atorunnaassaaq.“
2) Aningaasanut Nakkutilliisuutitat aamma aningaasaliisut aningaasalersuisullu qularnaarusiiffiginissaannut aningaasaateqarfiup suleqatigiinnissaat pillugu nalunaarut nr. 92, 19. februar 2002-meersoq atuutissaaq imaattunik allannguuteqarluni:
a) § 12 imatut oqaasertalerneqassaaq:
㤠12. Nalunaarut atuutilissaaq 1. april 2005.
Imm. 2. Aningaasanut Nakkutilliisuutitat aamma aningaasaliisut qularnaveerusiiffiginissaannut aningaasaateqarfiup suleqatigiinnissaat pillugu nalunaarut nr. 117, 3. februar 1997-imeersoq atorunnaassaaq.“