Samling

18. oktober 2004                                                                                                      EM 2004/100

 

Spørgsmål til Landsstyret om handlingsplan for etablering af familiebehandlingscentre og en rejsende familierådgivning.

(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Familie og Sundhed)

 

Om Landsstyrets handlingsplaner for etablering af familiebehandlingscentre henviser Landsstyret til sektorplanen for Familieområdet. Sektorplanen, som dækker udbygningen for de næste fem år, er udarbejdet på baggrund af analyser af behovet og tendenser, som det tegner sig i dag, og tager afsæt i de allerede eksisterende institutioner. Et vigtigt princip har været at opfylde målsætningen om at styrke familien og den forebyggende indsats. Her er der indarbejdet oprettelse af nye afdelinger til familiebehandling på Børnehjemmet i Uummannaq, med projektstart i 2005, og på Prs. Margrethes Børnehjem i Tasiilaq, med projektstart i 2006.

 

Der er på nuværende tidspunkt i Familiedirektoratets regi familiebehandlingstilbud på tre døgninstitutioner. Det er  Inuusuttut Inaat i Qaqortoq, Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk og Sarliaq i Ilulissat.

 

Om Landstyrets hensigter om inddragelse af højskoler i etablering af familiehøjskoler med behandlingstilbud henvises til det gennemførte forløb på Sulisartut Højskoliat.

Det var et  familiehøjskoleforløb delvist finansieret af Familiedirektoratet i 2002. Højskoleforløbet varede 6 uger og højskolen fik et tilskud på 400.000 kr. fra ”Forsøgsprojekter med sociale formål” (konto 30.14.16). Hjemmestyret har udover finansloven ikke hjemmel til at yde tilskud til familiehøjskoler.

Landsstyret har ikke planer om nye projekter med familiehøjskoler med behandlingstilbud og har derfor ikke taget stilling til eventuel finansiering og målgruppe.

 

Vedrørende rejsende familierådgivning. Landsstyret har den holdning, at familierådgivning er et meget vigtigt tilbud til borgere, og der er et vigtigt element af forebyggelse når familierådgivning tilbydes som en tidlig indsats. Landsstyrets holdning er, at familiebehandling skal forankres lokalt, da dette giver de bedste forudsætninger for opnåelse af gode resultater.

 

Om Landsstyrets planer for etablering af en rejsende familierådgivning, skal Landsstyret orientere om, at familierådgivning er en kommunal opgave.

 

Landsstyrets opgave på området for familierådgivning vedrører efteruddannelse af kommunale sagsbehandlere. I finansloven under Landsstyreområdet for Familie er der således afsat midler til efteruddannelse for kommunalt ansatte sagsbehandlere i familiebehandling og behandling af seksuelt misbrugte.

 

Derfor arbejder Landsstyret fortsat på at opkvalificere kommunalt ansatte i familiebehandling og behandling af seksuelt misbrugte. I 2003 afsluttede 30 personer efteruddannelsen i familiebehandling og behandling af seksuelt misbrugte. Et nyt  hold på 24 er startet til foråret i år med forventet afslutning efteråret 2006.

 

I år har Landsstyret igangsat initiativer som indledning til et Familieårti 2004-2014.

Et af aktiviteterne er en temadag om Socialt Medansvar - Det Rummelige Arbejdsmarked den 2. november. Formålet med temadagen er at sætte fokus på borgere, herunder familier med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne – handicappede, ældre, førtidspensionister, modtagere af offentlig hjælp. Til temadagen skal drøftes hvorledes virksomheder og arbejdspladser kan skabe bedre mulighed for et arbejdsliv for mennesker med nedsat arbejdsevne og derved skabe sig en mulighed for at forsørge sig selv og familien – helt eller delvist.

Ligeledes er fagfolk fra socialsektoren, sundhedssektoren kultur- og uddannelsessektoren, daginstitutionsområdet, forebyggelseskonsulenter, politikere med embedsmænd i hjemmestyret og KANUKOKA inviteret til et dialog-seminar i uge 47 om tværfagligt samarbejde om børn og familier. Formålet med dialog-seminaret er at forbedre og forny det tværfaglige samarbejde omkring børn og familier.

 

Landsstyrets Familiepolitiske indsatser tager udgangspunkt i landsstyrets prioriteringer omkring familien udfra koalitionsaftalerne mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit

om:

• Forbedring af vilkårene for børnefamilier, lav- og mellemindkomstgrupper gennem arbejds,- efteruddannelses,- og socialpolitikken
• Styrkelse af familielivet med udgangspunkt i velplanlagte og koordinerede indsatser, også gennem etablering af familiebehandlingscentre

18. oktober 2004                                                                                                      UKA 2004/100 

 

Ilaqutariinnut katsorsaavinnik angalasartutullu ilaqutariinnut siunnersuisarfimmik pilersitsinissamut iliuusissatut pilersaaruteqartoqarsinnaanera pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Ilaqutariinnut katsorsaavinnik pilersitsinissamut Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarnissamik pilersaaruteqarnerannik apeqqummut tunngatillugu Ilaqutariinnermut suliassaqarfimmi immikkut pilersaarutaa (sektorplan) Naalakkersuisut innersuussutigaat. Suliassaqarfimmut immikkut pilersaarut ukiuni tulliuttuni tallimani annertussaanissamik imaqarpoq, ullumikkut ulloq unnuarlu paaqqinniffinni pioreersuni pisariaqartitat siunissamilu qanoq pisoqarnissaanik ilimagisat tunngavigalugit suliaalluni. Ilaqutariit nukittorsarnissaannut pinaveersaartitsikkullu iliuuseqarnissamut tunaartat anguniarneqarnissaat pingaartutut tunngavigineqarsimapput. Tassani ilaqutariinnik katsorsaavissatut immikkoortortanik nutaanik pilersitsinissaq ilanngullugu, tassa Uummannami Meeqqat angerlarsimaffianni 2005-imi aallartittussaq taamatullu Tasiilami Prinsesse Margrethep Meeqqanut angerlarsimafiani 2006-imi aallartittussaq suliarineqarput.

 

Ulloq unnuarlu paaqqinniffinni pingasuni Ilaqutariinnermut pisortaqarfimmit ingerlanneqartuni ilaqutariinnut katsorsaanissaq ullumikkut neqeroorutaavoq. Tassa Qaqortumi Inuusuttut Inaanni, Nuummi Røde Korsip Meeqqanut Angerlarsimaffiani aamma Ilulissani Sarliami.

Apeqqutigineqarpoq ilaqutariinnik katsorsaanissamut neqeroorutinik pilersitsiniarnermi højskolit pioreersut Naalakkersuisut suleqatigilersaarneraat, tassani innersuussutigineqassaaq Sulisartut Højskolianni ingerlanneqarsimasoq.

Pineqartoq tassaavoq 2002-mi Ilaqutariinnik højskolertitsineq ilaatigut Ilaqutariinnermut pisortaqarfimmit aningaasalersorneqartoq. Højskolertitsineq sapaatip akunnerinik arfinilinnik sivisussuseqarpoq højskolelu ”Misileraalluni isumaginninnikkut suliniutit” (konto 30.14.16-imit) 400.000 kr.-inik tapiiffigineqarpoq. Aningaasanut inatsisip saniatigut ilaqutariinnut højskolenut tapiissuteqarnissamut Namminersornerullutik Oqartussat inatsisitigut tunngavissaqanngillat.

Ilaqutariinnut højskolenik katsorsaanermik neqeroorutilinnik nutaanik pilersitsinissamut Naalakkersuisut pilersaaruteqanngillat taamaattumillu aningaasaliissuteqarsinnaaneq sullitassallu kikkuuneri isummerfigineqaratik.

 

Ilaqutariinnut siunnersuisartunik angalasartunik pilersitsinissamut tunngasoq. Naalakkersuisut isumaqarput ilaqutariinnik siunnersuisarneq inuuttaasunut neqeroorutaasoq pingaarutilerujussuaq aammalu pinaversaartitsinermut atatillugu pingaaruteqartoq. Naalakkersuisut isumaqarput pitsaasunik angusaqassagaanni ilaqutariinnik katsorsaasarneq najukkami sorlaqartariaqartoq.

Ilaqutariinnut siunnersuisartunik angalasartunik pilersitsinissamut Naalakkersuisut pilersaaruteqarnerannik apeqqummut tunngatillugu Naalakkersuisut ilisimatitsissutigissavaat ilaqutariinnik siunnersuisarneq kommunit suliassarimmassuk.

 

Ilaqutariinnik siunnersuisarnermut atatillugu kommunini sulianik ingerlatsisunik ilinniartitseqqinneq Naalakkersuisut suliassaraat. Taamaattumik Aningaasanut inatsimmi Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfiup ataani ilaqutariinnik katsorsaanermi aamma kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimasunik katsorsaanermi sulianik ingerlatsisunik kommunini atorfilinnik ilinniartitseqqinnissamut aningaasat immikkoortinneqarsimapput.

 

Taamaattumik ilaqatariinnik katsorsaanermi aamma kinguaassiutitigut atornerlunneqarsimasunik katsorsaanermi suliallit kommunini atorfillit piukkunnarsarnissaat Naalakkersuisut sulissutigiuarpaat. Ilaqutariinnik katsorsaanermi aamma kinguaassiutitigut atornerlunneqarsimasunik katsorsaa-nermi ilinniaqqittut 30-t 2003-imi naammassipput. Ilinniaqqittut nutaat 24-t upernaaq manna aallartipput 2006-imilu naammassinissaat naatsorsuutaalluni.

 

Ilaqutariinnut ukiorititaasussat qulit, 2004-miit 2014-imut aallarnersarniarlugit Naalakkersuisut ukioq manna suliniutinik aallartitsisimapput. Suliniutit aallarnerlugit Inooqataasutut akisussaaqataaneq – Suliffeqarfik assigiingitsunik piginnaanilinnik inissaqartitsoq pillugu ukioq manna novemberip aappaani sammissaqartitsisoqassaaq. Sammisaqaqatigiinnissap siunertaraa innuttaasut, taakkununnga ilanngullugit ilaqutariit, killilimmik sulisinnaassusillit tamakkiisumilluunniit sulisinnaassuseerussimasut – innarluutillit, utoqqaat, siusinaartumik pensionisiallit, pisortanit ikiorsiissutinik pisartagallit – qitiutillugit sammineqarnissaat. Sammisaqaqatigiinnermi eqqartorneqassaaq sulinermi illuatungeriit suliffeqarfinnik sullivinnillu inuit killilimmik sulisinnaassusillit suliffigisinnaasaannik qanoq iliornikkut pilersitsisoqarsinnaanera taamaaliornikkullu imminut ilaquttanullu – tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit - pilersornissamut periarfissanik pilersitsisinnaanissaq.

 

Taamatuttaaq isumaginnittoqarfimmi, peqqinnissaqarfimmi, kulturikkut ilinniartitaanikkullu ingerlatsisoqarfimmi kiisalu namminnersornerusuni KANUKOKA-milu politikkerit atorfilittaallu sap. ak. 47-imi oqaloqatigiilluni isumasioqatigiittoqassaaq, tassani oqartussaasoqarfiit assingiinngitsunik suliallit meeqqanut ilaqutariinnullu tunngasuni suleqatigiinnerat sammineqassalluni. Oqaloqatigiilluni isumasioqatigiissitsinerup siunertaraa meeqqat ilaqutariillu sullinneqarneranni oqartussaasoqarfiit assigiinngitsunik suliallit suleqatigiinnerisa pitsanngorsarnissaat nutarternissaallu.

Ilaqutariit pillugit naalakkersuinikkut anguniakkatigut Naalakkersuisut suliniuteqarneranni Naalakkersuisut pingaarnersiuillutik tulleriaarisimanerannut Siumup Inuit Ataqatigiillu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaat aallaaviuvoq:

·        Suliffeqarfinni, ilinniartitseqqittarnermi isumaginninnermilu naalakkersuinikkut ingerlatsineq aqqutigallugu ilaqutariit meerartallit, isertitakitsut akunnattumillu isertitallit atugaannik pitsanngorsaaneq

·        Suliniutit pilersaarusiorluakkat ataqatigiissaakkallu aallaavigalugit kiisalu ilaqutariinnik katsorsaasarfinnik pilersitsinikkut ilaqutariittut inuunermik nukittorsaaneq