Samling

7. september 2004                                                                                                             EM 2004/118

 

 

Spørgsmål til landsstyret: Er der igangsat fremadrettede investeringer og initiativer med henblik på at minimere ventelister på boliger og børnepasningsordninger og på andre områder af infrastrukturel karakter, før afskaffelsen af ensprissystemet uddebatteres og afgøres, således at der er et betryggende modtagerapparat, hvis der skulle komme tilstrømning af større karakter til de større byer?

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)

 

Indledningsvist vil jeg sige, at jeg er glad for, at Marie Fleischer er enig i, at ophævelsen af ensprissystemet kan virke som en saltvandsindsprøjtning for samfundet.

Det er netop landsstyrets hensigt med reformforslaget. Og det er landsstyrets forventning, at ensprisreformen sammen med en række initiativer på skatteområdet, trafikområdet og indenfor erhvervsudvikling og uddannelse vil skabe grobund for fremtidig vækst og udvikling.

 

Som jeg forstår spørgsmålet, består det af to dele. For det første, om landsstyret forventer en større ændring af bosætningsmønstret? Og hvis det er tilfældet, om der er et modtageapparat klar i vækstbyerne?

 

I den debat der er fundet sted i medierne og i forbindelse med høringen af landsstyrets forslag til en ensprisreform, er der blevet fokuseret meget på ensprisreformens virkninger isoleret set. Det mener jeg er forkert. Ensprisreformen er en del af en større pakke af initiativer. Især vil jeg gerne understrege, at Landstinget allerede i foråret vedtog en skattereform. Effekten af skattereformen vil i nogen udstrækning afbøde nogle af de negative konsekvenser af ensprisreformen for lavindkomstfamilier i mindre byer og i bygder og yderdistrikter.

 

Det er ikke landsstyrets forventning, at ensprisreformen vil udløse en folkevandring. Som sagt vil skattereformen modvirke nogle af ensprisreformens konsekvenser, og dertil kommer, at der er mange andre faktorer, der har indflydelse på folks valg af bosted. De vigtigste er muligheden for at få arbejde og uddannelse, en passende bolig, dagsinstitutionspladser samt udvalget af fritidstilbud. Udgifter til el og vand udgør kun knap 5 pct. af budgettet for en typisk husholdning, og landsstyrets forslag til en ensprisreform vil næppe være nok til at udløse en væsentlig ændring af bosætningsmønstret.

 

Når det er sagt, så er det klart, at en forbedring af betingelserne for vækst og udvikling i de større byer på længere sigt kan betyde en ændring i erhvervsstrukturen. Det er en fordel for samfundet som helhed. Det er gavnligt for hele samfundsøkonomien, at den økonomiske aktivitet finder sted, hvor rammebetingelserne er bedst. Landsstyret forventer ikke, at denne udvikling sker på et øjeblik, og det er heller ikke målet. Pludselige omvæltninger skaber usikkerhed og ustabilitet, og man risikerer på kort sigt at gøre mere skade end gavn.

 

Det er ikke noget nyt, at bosætnings- og beskæftigelsesmønstret ændrer sig. For 100 år siden boede der 10.000 mennesker i bygder og ligeså mange i byer. I dag bor der stadig ca. 10.000 i bygder, mens bybefolkningen er vokset til ca. 45.000. Der er i en lang periode sket en befolkningstilvækst i de større byer, og denne tendens vil sikkert fortsætte uanset om ensprisreformen vedtages eller ej.

 

Vi har i dag en række af mekanismer, der imødekommer ændringer bosætningsmønstret. Skoler, daginstitutioner og plejehjemspladser er kommunale opgaver, og kommunerne modtager midler til de opgaver via bloktilskud og de fælleskommunale udligningsordninger. Både det kommunale bloktilskud og udligningsordningerne er afhængige af befolkningstallet. Det vil sige, at større kommuner får en større del af pengene til at dække kommunale opgaver.

 

På boligområdet findes der ligeledes mekanismer, der kan afhjælpe en stigende efterspørgsel. Landsstyret yder støtte til finansiering og lån på favorable vilkår til såvel kommuner som private, der tager initiativ til nybyggeri.      

 

Landsstyret vil fortsætte disse ordninger, og det er landsstyrets forventning, at de eksisterende ordninger er tilstrækkelige til at imødekomme det eventuelt øgede behov, der måtte resultere af ensprisreformen.

 

Men som sagt. Vi forventer ikke, at der vil ske voldsomme ændringer i bosætningsmønstret på kort sigt, og landsstyret planlægger derfor ikke ændringer i de eksisterende systemer til byplanlægning og –udvikling.

7. september 2004                                                                                                             EM 2004/118

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Illoqarfinnut anginernut annertunerusumik nussulernissaq pissagaluarpat assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaata oqallisigineqareernissaa aalajangiivigineqarnissaalu sioqqullugit inissianut meeqqanullu paaqqinninnermik aaqqissuussinernut utaqqisutut allatsissimasut ikilisinneqarnissaat taamatullu attaveqatigiinnermut tunngatillugu allatigut aningaasaliinernik suliniutinillu siumut isigisumik aallartitsisoqarsimava?

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

   

Akissuteqaat

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

 

Aallaqqaasiullugu oqaatigissavara nuannaarutigigakku assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaata inuiaqatigiinnut iluaqusiisinnaanera Marie Fleischerip isumaqataaffigimmagu.

Nutarterinissamut siunnersuuteqarnermikkut tamannarpiaq naalakkersuisut siunertarivaat. Naalakkersuisullu naatsorsuutigivaat akileraarutitigut, angallannikkut inuussutissarsiornermilu kiisalu ilinniartitaanerup iluani ineriartortitsinissamut suliniutit arlallit peqatigalugit assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnera siunissami siuariartornermut ineriartornermullu tunngavissaliiumaartoq.

 

Paasinninnera naapertorlugu apeqqutigineqartoq marlunnik imaqarpoq. Siullermik sumi nunassittarnerup annertuumik allannguuteqarnissaa naalakkersuisunit naatsorsuutigineqarnersoq? Taamaassappallu illoqarfinni ineriartorfiusuni tikerarfiusinnaasuni piareersimasoqarnersoq?

 

Tusagassiuutitigut oqallittoqarnerani aamma assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinnissaanut naalakkersuisut siunnersuutaata tusarniaassutigineqarneranut atatillugu assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnerata sunniutissai kisimiitillugit annertuumik isiginiarneqarsimapput. Isumaqarpunga tamanna kukkunerusoq. Assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnissaa ataatsimoortillugit suliniutit annertuut ilaginiarpaat. Pingaartumik erseqqissaatigissavara Inatsisartut upernaaq akileraartarnerup nutarterneqarnissaa akuersissutigimmassuk. Illoqarfinni minnerni nunaqarfinnilu isorliunerusunilu ilaqutariinnut akissakinnerusunut assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarneratigut ajornerulersitsisumik sunniutaasussat ilaat akileraartarnermi nutarterinikkut pakkersimaarneqassapput.

 

Naalakkersuisut naatsorsuutiginngilaat assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarneratigut inuit nutseralissasut. Oqaatigineqartutut akileraartarnermi nutarterineq assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinnerani sunniutit ilaannut pakkersimaarinnissutigineqassaaq, tassungalu ilassutigineqassalluni allarpassuaqarmat inuit nunassinissaannut siunniuteqartartunik. Pingaarnerpaajupput suliffissaqarneq, ilinniartissaqarnerlu, naleqquttumik najugaqarnissaq, ulluunerani paaqqinnittarfinni inissaqarneq kiisalu sunngiffimmi neqeroorutit. Innaallagissamut imermullu aningaasartuutit nalinginnaasumik inoqutigiit aningaasartuutigisagaasa taamaallaat 5 procentingajagisarpaat, naalakkersuisullu assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinnissaanut siunnersuutaat sumi nunassittarnerup malunnaatilimmik allanngorneranik kinguneqarnavianngilaq.

 

Taamatut oqareerlunga ersarippoq illoqarfinni anginerusuni siuariartornissamut ineriartornissamullu periarfissat pitsaanerulernerisigut piffissami ungasinnerusumi inuussutissarsiornerup aaqqissugaanera allanngornermik kinguneqarsinnaammat. Tamanna ataatsimut isigalugu inuiaqatigiinnut iluaqutaasussaavoq. Aningaasarsiornikkut ingerlatsineq periarfissatigut killiliussat pitsaanerpaaffiini ingerlanneqarpat tamanna inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut iluaqutaasussaavoq. Naalakkersuisut naatsorsuutiginngilaat taamatut ineriartorneq imaasiallaannarluni pissasoq, tamannami aamma anguniagaanngilaq. Tassanngaannartumik allannguinerit nalorninermik toqqissisimannginnermillu pilersitsisarput, siunissamilu qaninnerusumi iluaqutaanatik ajoqusiiginnarsinnaasarlutik.

 

Nutaarsiassaanngilaq sumi nunassittarnerup suliffissaqartitsiniarnerullu ilusaasa allanngorarnerat. Ukiut 100-t matuma siornatigut inuit 10.000-it nunaqarfinni taamatullu amerlatigisut illoqarfinni najugaqarsimapput. Ullumikkut suli 10.000-it missaaniittut nunaqarfinni najugaqarput, illoqarfimmiulli 45.000-it missaannut amerleriarsimallutik. Piffissami sivisuumi illoqarfinni anginerusuni inuit amerliartorsimapput, taamaattoqarneralu qularnanngitsumik ingerlaannassalluni assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnissaata akuersissutigineqarnera akuersissutigineqannginneraluunniit apeqqutaatinnagit.

 

Ullumikkut assigiinngitsunik arlalinnik aaqqissuussaqarpugut sumi nunassittarnerup allanngorneranut naaperiaassutaasinnaasunik. Atuarfiit, ulluunerani paaqqinnittarfiit sanngiitsunut paaqqinnittarfiit kommunit suliassaraat, suliassanullu taakkununnga ataatsimut tapiissutit aamma akileraarutitigut nalimmassaanissamut kommuninut ataatsimut agguataarisarneq aqqutigalugit   kommunit aningaasanik tigusisarput. Kommuninut ataatsimut tapiissutinut aamma nalimmassaaniarluni agguataarinermut apeqqutaasarpoq kommunit inuttussusaat. Tassa kommunit anginerusut kommunimi suliassanut matussutissanut aningaasanik amerlanerusunik pissarsisarput.

 

Ineqarnermut tunngassuteqartuni aamma aaqqissuussineqarpoq annertusiartuinnartumik piumasaqarnermut oqilisaataasinnaasunik. Naalakkersuisut kommuninut innuttaasunullu ataasiakkaanut nutaamik sanaartornissamut suliniuteqartunut aningaasalersuinissamut tapiissuteqartarlutillu taarsigassarsitsisarput atussaasunik piumasaqaatitalinnik.

 

Aaqqissuussinerit taakku naalakkersuisunit ingerlatiinnarneqassapput, naalakkersuisullu naatsorsuutigaat aaqqissuussinerit atuuttut assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarneratigut pisariaqartitat annertusinerannut atussallugit naammassasut.

 

Kisianni oqaatigereerpara. Naatsorsuutiginngilarput siunissami qaninnerusumi sumi nunassittarneq annertuumik allannguuteqassasoq, taamaammat naalakkersuisut illoqarfiit pilersaarusiorneqartarnerannut ineriartortinneqarnerannullu maannakkut periaasioreersunik allanngortitsiniarlutik pilersaaruteqanngillat.