Samling

15. oktober 2004                                                                                                      EM 2004/64

 

Spørgsmål til Landstyret: Hvorledes tager Landsstyret højde for fangstdyrenes vandring ved kvotetildeling, og har Landsstyret overvejelser om på sigt at lade tildelingen af kvoter blive et kommunalt kompetenceområde?

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

  Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

 

Landsstyret har forstået Landstingsmedlem Doris Jakobsens spørgsmål således, at der ønskes en tilkendegivelse af, hvorvidt Landsstyret agter at delegere ansvar for forvaltningen af de levende ressourcer - herunder tildeling af kvoter - til kommunerne.

 

Landsstyret skal i den forbindelse henvise til landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt § 8, stk. 2. Heraf fremgår, at Landsstyret kan ved udstedelse af regler efter stk. 1 pålægge kommuner at varetage den nødvendige administrative forvaltning i forbindelse hermed. Desuden henvises der til Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse, § 45. Heraf fremgår, at Landsstyret kan pålægge en eller flere kommuner at overtage opgaver inden for lovens område, herunder forvaltningen af hav- og landpattedyr samt  fugle.

 

En sådan overdragelse af kompetence vil alene kunne ske, såfremt kommunerne er interesseret heri, og har den fornødne kapacitet til at varetage opgaven. Der skal således ikke herske tvivl om, at Landsstyret finder det meget positivt, såfremt det er muligt at overflytte kompetence fra centralt til lokalt hold.

 

Landstingsmedlem Doris Jakobsen har i sit spørgsmål særligt henvist til problematikken omkring kvotefastlæggelse.

 

Landsstyret skal i den forbindelse præcisere, at inden Landsstyret træffer afgørelser omkring kvotefastsættelse for fangst af eksempelvis  rensdyr eller hvaler, og inden der træffes afgørelse omkring den kommunale kvotetildeling, har der været et grundigt forarbejde. I dette arbejde indgår biologisk rådgivning fra Grønlands Naturinstitut, høring af relevante parter samt behandling i Fangstrådet, hvor KNAPK, TPAK og KANUKOKA er repræsenteret.

 

Når dette forarbejde er gennemført fastsættes kvoten og kvotefordelingen, mens det er  praksis, at kommunerne selv fordeler deres kvote mellem erhvervsfangere og fritidsjægere. Det er Landsstyrets opfattelse, at kvotefordeling for vågehval, narhval og hvidhval også i fremtiden  i vid udstrækning vil være et centralt anliggende, eftersom disse arter bevæger sig over store områder, og dermed krydser mange kommunegrænser. Hertil kommer at Grønland er omfattet af et internationalt samarbejde, bl.a. i NAM MCO, om forvaltningen af disse hvaler, hvorfor der også i fremtiden er brug for en central styring.

 

Ved fangst af vågehval (sildepisker) genfordeles kvoten hvert år senest i oktober. Dette for at udnytte den resterende del af årets kvote bedst muligt.

 

For narhvaler og hvidhvaler er det første kvoteår vi er i gang med. Det startede 1. juli 2004 og slutter 30. juni 2005. Tildelingen af kommunale kvoter er foregået ud fra fangsttallene i ”Piniarneq” (fangstdatabasen). Dog er der justeret således, at steder med store både, der i henhold til den gamle bekendtgørelse måtte fange hvaler, har fået en mindre del af kvoten, eftersom disse både med den nye bekendtgørelse fra 2004 ikke længere må anvendes til fangst af hvid- og narhvaler.

 

For fuglenes vedkommende er der i den nye fuglebekendtgørelse fra 2004 fastsat en daglig kvote for, hvor mange lomvier og edderfugle erhvervsfangere og fritidsfangere må skyde pr. dag i den fastsatte jagttid. Disse kvoter er ens fra år til år, og har været et virkemiddel fra central hold til at regulere jagten på de fuglearter, hvor der igennem en årrække har været konstateret tilbagegang i bestandene.

 

På fiskeriområdet fastsætter Landsstyret hvert år de maksimalt tilladte fangstmængder, TAC’erne, for de fiskebestande, der fiskes i grønlandsk fiskeriterritorium. TAC’erne fastsættes med udgangspunkt i biologisk rådgivning og efter at Fiskerirådet, hvor bl.a. APK og KNAPK er repræsenteret, er blevet hørt. Efterfølgende  fordeler landsstyret TAC’erne og kvoter mellem de grønlandske og de udenlandske flådekomponenter. Også her høres Fiskerirådet.

 

  Landsstyret finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at uddelegere kompetencen til at fordele fiskekvoterne til kommunerne. Det vil være unaturligt og ulogisk at opdele de udenskærs kvoter kommunevist. For så vidt angår de indenskærs kvoter, så er det vigtigt, at fordelingen sker på en objektiv måde. Det er desuden tvivlsomt om kommunerne har de fornødne administrative ressourcer til at overtage denne opgave.

 

Afslutningsvist skal jeg dog oplyse, at Landsstyret  har uddelegeret kompetencen til de enkelte kommuner til at fastsætte lokale regler om kystnært fiskeri efter hellefisk med garn.

15. oktober 2004                                                                                                   UKA 2004/64

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Sumiiffimmiit sumiiffimmut piniagassat nikerarnerat eqqarsaatigalugu siunissami pisassiisarneq pillugu suliassaqarfiup kommuninut tunniunneqarnissaa Naalakkersuisut eqqarsaatersuutigisimanerlugu? 

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

                

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Naalakkersuisut inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip apeqqutaa ima paasivaat uumasunik isumalluutinik iluaquteqarniarnermik aqutsinerup - tassunga ilanngullugu pisassiissutinik agguaassisarnerup - kommuninut tunniunnissaanik Naalakkersuisut isumaliuteqarnersut paasiumallugu kissaatigineqartoq.

 

Tassunga tunngatillugu Naalakkersuisut Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 12-imi, ulloq 29. oktober 1999-imeersumi § 8, imm. 2 innersuussutigissavaat. Tassani atuarneqarsinnaavoq Naalakkersuisut inatsimmi imm. 1 naapertorlugu malittarisassiornerminni tamatumunnga atatillugu allaffissornikkut aqutsineq pisariaqartoq kommuninut isumagisassanngortissinnaagaat. Taamatuttaaq Pinngortitap illersorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 29-mi, ulloq 18. december 2003-meersumi § 45 innersuussutigineqassaaq. Tassani allassimavoq Naalakkersuisut kommuni ataaseq kommunilluunniit arlallit inatsisip iluani suliassanik tigusinissamut pisussaatissinnaagai, tassunga ilaallutik miluumasunik imarmiunik, nunamiunik timmissanillu iluaquteqarniarnermik aqutsineq.

 

Akisussaaffimmik taamatut tunniussineq taamaallaat pisinnaavoq kommunit taamaaliornissaq soqutigippassuk aammalu suliassap ingerlannissaanut naammattunik atortussaqarlutillu inuttassaqarpata. Qularutigineqassanngilaq periarfissaqarpat akisussaaffimmik qitiusumit sinerissami najukkanut nuussisinnaaneq Naalakkersuisunit ilalernarluinnartutut isigineqarmat. 

 

Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip apeqqummini pisassiissutinik aalajangiiniarnermi ajornartorsiutaasartut pingaarnerutillugit taavai. 

 

Tassunga atatillugu Naalakkersuisut erseqqissassavaat pisassiissutinik, soorlu tuttunik arfernilluunniit, Naalakkersuisut aalajangersaatinnagit imaluunniit kommuninut agguataarinissaq aalajangiiffigineqartinnagu sukumiisumik suliaqartoqaqqaartarmat. Suliamut tassunga Pinngortitaleriffiup siunnersuinera, susassaqartut tusarniarneqarnerat aammalu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinni, KNAPK-mit, TPAK-mit KANUKOKA-millu ilaasortaaffigineqartumi, suliarineqarnera ilaapput.

 

Taamatut aallarnisaataasumik suliaq naammassigaangat pisassiissutit taakkualu agguataarnissaat aalajangerneqartarpoq, ileqquuvorli kommunit pisassiissutinik pissarsiarisimasaminnik inuussutissarsiutigalugu piniartunut sunngiffimmilu aallaaniartartunut namminneerlutik agguaassisarnerat. Naalakkersuisut isumaqarput tikaagullinnik, qilalukkanik qernertanik qaqortanillu pisassiissutinik agguaasarneq siunissamissaaq annertuumik qitiusumit oqartussaaffigineqarumaartoq, uumasummi tamakkua annertoorsuarmik angallaveqarmata taamalu kommunit killeqarfippassui aqqusaartortarlugit. Ilanngullugu oqaatigineqassaaq arferit tamakkua iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerat pillugu nunat tamalaat suleqatigiinneranni nunarput peqataammat, soorlu NAMMCO-mi, taamaattumillu siunissamissaaq qitiusumit iluaquteqarniarnermik aqutsinissaq pisariaqartuassalluni.

 

Tikaagullinnik pisassiissutit ukiut tamaasa kingusinnerpaamik oktobarimi agguaateqqinneqartarput. Tamatumani ukiup sinnerani ukiumut tassunga pisassiissutit pitsaanerpaamik atorneqarnissaa siunertaasarpoq.

 

Qilalukkat qernertat qaqortallu eqqarsaatigalugit ukioq pisassiiviusoq siulleq maanna ingerlavoq, 1. juli 2004-mi aallartilluni 2005-imilu 30. juni naassalluni. Kommuninut pisassiineq pivoq ”PINIARNEQ”-mut pisanik nalunaarutit aallaavigalugit. Imaalilluguli naleqqussaaneqarpoq sumiiffiit angisuunik angallateqarfiit, nalunaarutitoqaq malillugu qilalugarniarsinnaasimasunik, pisassiissutit ilaanik ikinnerusunik pisassinneqarlutik, angallatimmi tamakkua nalunaarut 2004-meersoq malillugu qilalugarniutaasinnaajunnaarsimammata.

 

Timmissanut tunngatillugu timmissat pillugit nalunaarummi nutaami 2004-meersumi piniartut sunngiffimmilu aallaaniartartut timmissat piniagaanerisa nalaanni ullormut qassinik appassinnaanerat mitersinnaanerallu aalajangersarneqarpoq. Pisassiissutit taakkua ukiumit ukiumut assigiipput tassaallutillu timmissat taakkua, ukiuni ikittuujunnaartuni ikiliartuinnartutut paasineqarsimasut, piniagaanerannik qitiusumit killilersuinermi sakkugineqartut.

 

Aalisarnermut tunngatillugu nunatta imartaanni aalisarfiusuni aalisagartassat amerlanerpaaffissaat, TAC-t, Naalakkersuisut ukiut tamaasa aalajangertarpaat. TAC-t biologit siunnersuinerat aallaavigalugu aamma Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit, APK-mit KNAPK-millu sinniisuutitaqarfigineqartut, tusarniaavigereerlugit aalajangersarneqartarput. Tamatuma kingorna Naalakkersuisut TAC-t pisassiissutillu aalisariutinut  nunatsinneersunut nunanillu allaneersunut agguaattarpaat. Tassanissaaq Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tusarniarneqartarput.

 

Naalakkersuisut pissusissamisoorsorinngilaat aalisagartassanik agguaassisarneq kommuninut isumagisassanngortinneqarpat. Avataani pisassiissutit kommunikkuutaartumik agguaanneqartalernissaat pissusissamisoornanilu tulluartuussanngilaq. Sinerissamut qanittumi pisassiissutit eqqarsaatigalugit pingaaruteqarpoq agguaassisarnerup illuinnaasiunngitsumik pisarnissaa. Qularnarporlu kommunit suliassap tamassuma isumagineqalernissaanut pisariaqartumik allaffissornikkut nukissaqarnersut.

 

Naggasiulluguli ilisimatitsissutigissavara sinerissap qanittuani qaleralinniarnermi qassusersornermut malittarisassiorsinnaanermut akisussaaffik kommuninut ataasiakkaanut Naalakkersuisut tunniummassuk.