Samling
20. september 2004 EM 2004/83
Spørgsmål til Landsstyret: Vurderer Landsstyret, at der er behov for at revidere Landstingslov nr. 3 af 6. april 1992 om licitation m.v. med henblik på, at det i videst muligt omfang sikres, at grønlandske firmaer og grønlandsk arbejdskraft bliver benyttet i forbindelse med offentlige entrepriser?
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)
Indledningsvis takker jeg for spørgsmålet fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen. Det giver mig lejlighed til at gøre rede for nogle af de initiativer Landsstyret har taget og agter at tage med henblik på at sikre størst mulig lokal beskæftigelse indenfor byggeriet.
Landstingslov om licitation m.v.
Lad mig med det samme slå fast, at en revision af landstingsloven om licitation ikke er aktuel i denne sammenhæng. I forvejen giver landstingslovens § 6 Landsstyret mulighed for at fastsætte regler om udbud og administration af bygge- og anlægsopgaver, hvortil hjemmestyret yder tilskud, lån eller garantier.
Sådanne regler er for tiden udmøntet i hjemmestyrets cirkulære af 1. oktober 2000 om udbud af bygge- og anlægsarbejder. Cirkulæret, der for tiden undergår en mindre revision, har blandt andet til formål,
- at sikre mest muligt byggeri for offentlige midler,
- at sikre ordnede forhold indenfor byggeriet, og derigennem at fastholde den hjemmehørende arbejdskraft i vedvarende beskæftigelse, samt
- at fremme kvalificering og uddannelse af arbejdskraften.
Ifølge nye bestemmelser i det reviderede cirkulære skal de offentlige bygherrer således påse, at entreprenørerne overholder visse krav med hensyn til lovgivningsmæssige forpligtelser, inden byggearbejdet overdrages efter en licitation.
Lærepladser.
Som bekendt har der netop i dette efterår været store problemer for de af vore unge, der som følge af mangel på lærepladser må opgive en erhvervsmæssig uddannelse. Problemet er desværre særlig mærkbart indenfor bygge- og anlægsbranchen, hvilket kan undre i betragtning af, at branchen jævnligt efterspørger arbejdskraft.
I samarbejde med Grønlands Arbejdsgiverforening har Landsstyret derfor iværksat en undersøgelse for at få klarlagt, hvilke årsager der ligger til grund for det problem.
Det er Landsstyrets klare holdning, at der skal findes en løsning på problemet med de manglende praktikpladser i byggeriet. Landsstyret har naturligvis allerede gjort sig nogle overvejelser om mulige løsninger, men indtil resultatet af undersøgelsen foreligger og er behandlet i Landsstyret, finder jeg, at det endnu er for tidligt at give konkrete bud på, hvor og hvordan der skal sættes ind.
En enkelt mulighed, man eventuelt kunne overveje, vil jeg dog ikke undlade at nævne:
Ved udbud af større bygge- og anlægsarbejder med hel eller delvis finansiering fra landskassen kunne der indføres en bonusordning, hvor entreprenørerne præmieres for hver beskæftiget elev eller lærling. En sådan bonusordning, der kendes fra anlægget af landingsbanerne, virker på den måde, at for hver lærling en tilbudsgiver oplyser at have ansat, reduceres tilbudssummen fiktivt med et fast beløb, eksempelvis 50.000 kr. pr. lærling. Dette giver firmaer med lærlinge en konkurrencemæssig fordel, når tilbudssummerne skal sammenlignes. Jo flere lærlinge, der er beskæftiget i virksomheden, desto større bonus og dermed større beregnet reduktion af tilbudssummen. Ordningen kræver selvsagt en vis velvilje fra de bevilgende myndigheders side, og den vil alt andet lige ikke nødvendigvis gøre byggeriet billigere, men set med Landsstyrets øjne og fra en samfundsøkonomisk vinkel kan der være mange fordele ved ordningen.
Hvordan kan det sikres, at man udnytter grønlandsk arbejdskraft og grønlandske ressourcer mere optimalt indenfor bygge- og anlægsbranchen?
På samme måde, som det ligger Landsstyret stærkt på sinde, at bygge- og anlægsbranchen både beskæftiger og er med til at uddanne den lokale arbejdskraft, går Landsstyret klart ind for, at landets egne ressourcer anvendes i størst muligt omfang i byggeriet. Fordelene ved udnyttelsen af flest mulige lokale ressourcer i byggeriet er indlysende: importen af byggematerialer begrænses.
Det er Landsstyrets målsætning, at en hensigtsmæssig infrastruktur med gennemskuelige priser på såvel forsynings-, transport- som kommunikationsområdet skal bane vejen for et gunstigt erhvervsklima, hvor der er grobund for en lokal produktion af f.eks. byggevarer, baseret på privat initiativ. Det gælder, hvad enten der er tale om en udnyttelse af landets egne ressourcer, eller en tilvirkning af importerede råvarer.
Da Landsstyret blandt andet har som målsætning at få mere byggeri for pengene, skal lokalt fremstillede byggevarer ideelt set kunne konkurrere på pris og kvalitet på almindelige markedsvilkår. Landsstyret er dog åben for, at der i nogle situationer kan være gode grunde til at tage visse samfundsøkonomiske hensyn.
Desuden er der etableret forskellige erhvervsfremmende støtteordninger. Enhver, som har en bæredygtig idé om lokal produktion af byggevarer, kan i dag hos erhvervsudviklingsselskabet
SULISA få den nødvendige vejledning og støtte til opstart og udvikling af virksomheden.
Med etableringen af de nye vejlednings- og introduktionscentre i kommunerne er det blandt andet målet at sikre en hurtig vejledningsindsats af ledige med individuelle handlingsplaner og en koordinering af uddannelses- og opkvalificeringstiltag. Uddannelses- og opkvalificeringstiltag kan så i højere grad end i dag målrettes erhvervslivets behov og hjælpe med til en højere anvendelse af den herboende arbejdskraft.
Hvilke initiativer vil Landsstyret tage med henblik på at smidiggøre de administrative processer og tilsikre, at byggerier kan gennemføres hurtigere og smidigere her i vores land uden unødige forsinkelser?
Som allerede nævnt har Landsstyret som en af sine målsætninger, at byggeriet skal billiggøres og effektiviseres. Landsstyret har derfor søsat en række initiativer, der gerne skal føre til, at målene nås.
Landsstyrekoalitionen vil, i arbejdet hen imod selvstyre, arbejde for en ny kommunalreform i tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening.
Strukturudvalget anbefaler, at anlægsområdet flyttes ud til kommuner, der har den fornødne tekniske ekspertise og faglige formåen til at varetage opgaverne i forbindelse med anlægsopgaver. Det anbefales, at finansiering af kommunernes anlægsaktiviteter sker som bloktilskud.
Som det fremgår af Forslag til Landstingsfinanslov 2005, er der under hovedkonto 70.01.04 foreslået afsat 1,8 mio kr. til ”Administration og projektudgifter vedr. anlægsområdet”. Under ”Bevillingsforudsætninger” anføres blandt andet:
- ”Formålet er at styrke planlægningen, således at anlægsprojekter får et bedre forløb. Dette vil medføre en bedre koordineret bevillings- og tidsmæssig prioritering af anlægsprojekter. Der prioriteres mellem de geografiske og sektormæssige behov og ønsker således, at der tages overordnede samfundsmæssige hensyn med ind i betragtningen. Det kan for eksempel være hensynet til beskæftigelsen og til en jævn byggetakt i den enkelte kommune. Det vurderes, at der ved en hensigtsmæssig planlægning kan spares ca. 10% af anlægsomkostningerne.”
På baggrund af erfaringerne fra gennemførelsen af MIFRESTA-programmet, dvs. Sektorprogram for renovering med en energi- og miljøforbedrende effekt, lægger Landsstyret således op til en styrkelse af hjemmestyrets bygge- og anlægsadministration. Til formålet foreslås på budgetoverslagsårene 2006-2008 afsat henholdsvis 1,9 mio kr., 2,2 mio kr. og 2,3 mio kr.
Også på en anden front agter Landsstyret at sætte ind i bestræbelserne på at effektivisere byggeriet. På Forslag til Landstingsfinanslov 2005 er der under hovedkonto 87.72.14 foreslået afsat 1,5 mio kr. til ”Forsøgsbyggeri”. Om bevillingsforudsætningerne hedder det blandt andet:
- ”Primært anvendes midler til gennemførelse af projekter, der sigter mod at optimere de forskellige processer indenfor byggeriet. Det gælder f.eks. udvikling af nye systemer til planlægningen, afprøvning af alternative samarbejdsformer mellem byggeriets parter, standardisering af udbudsmateriale m.v. Formålet er at billiggøre og effektivisere byggeriet samt at forbedre kvaliteten af det færdige byggearbejde.”
I Direktoratet for Boliger og Infrastruktur nedsatte man i foråret 2002 Udvalget vedrørende byggeriets effektivisering. Udvalget foreslår og gennemfører forsøgsprojekter på grundlag af bevillingen på hovedkonto 87.72.14. Rapporter gøres tilgængelige på et nyetableret elektronisk videnscenter – www.byginfo.gl – der endnu er under udvikling og er rettet mod netop bygge- og anlægsbranchen som et af resultaterne af udvalgets forsøgsaktiviteter.
Sluttelig kan jeg henvise til den under Landstingets møde i foråret fremlagte Anlægsredegørelse, hvor der blandt andet gives en status for gennemførelsen af tidligere opstillede målsætninger for hjemmestyrets bygge- og anlægsadministration. En af de anførte generelle målsætninger er i øvrigt, at
- ”Effektivisere planlægningsprocessen i forbindelse med byggeri efter arbejdsgruppen om investeringsplanlægnings anbefalinger. Dette drejer sig bl.a. om forslag til ændringer i bevillingsprocedurerne for anlægsopgaver, udarbejdelse af en anlægsdatabase, forbedring af kommunikationen med kommunerne m.m.”
En rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende investeringsplanlægning er undervejs og vil blive sendt til Landstingets medlemmer, så snart den foreligger.
Afsluttende bemærkninger.
Som det fremgår af mit svar, har Landsstyret sat ind over en bred front med en række initiativer i bestræbelserne på at opfylde målsætningen om bedre og billigere boliger. Jeg kan afslutningsvis nævne, at Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Miljø er begyndt at se på, hvordan en ny og forbedret landstingsforordning om byggeri kan udformes. Populært sagt består vores byggelovgivning i dag af kun tre paragraffer i landstingsforordningen om arealanvendelse og planlægning.
20. september 2004 UKA 2004/83
Akissuteqaat.
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Aallaqqaasiutigalugu Inatsisartunut ilaasortamit Anthon Frederiksenimit apeqqummut qujassuteqassaanga. Tamatumuuna sanaartornerup iluani najukkami sulisartut amerlanerpaartaasa sulisinneqarnissaasa qularnaarneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut suliniutigisimasaasa suliniutigilersaagaasalu nassuiaatiginissaannut periarfissinneqarpunga.
Suliarinnittussarsiuussisarneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat
Ingerlaannaq oqaatigilara suliarinnittussarsiuussisarneq pillugu inatsisartut inatsisaata iluarsaannissaa tamatumunnga atatillugu maanna pisinnaanngimmat. Inatsisartut inatsisaanni § 6 naapertorlugu sanaartugassanik Namminersornerullutik Oqartussanit tapiiffigineqartunik, taarsigassiiffigineqartunik qularnaveeqqusiiffigineqartunilluunniit suliarinnittussarsiuussisarneq allaffissornikkullu aqutsisarneq pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaatitaapput.
Malittarisassat taama ittut sanaartugassanik suliarinnittussarsiuussisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat kaajallaasitaatigut 1. oktober 2000-imeersutigut maanna atortinneqarput. Kaajallaasitami maanna minnerusumik iluarsaanneqaleruttortumi ilaatigut siunertarineqarpoq,
- Pisortat aningaasaliinerisigut sapinngisamik sanaartornerpaanissap qularnaarneqarnissaa,
- Sanaartornerup iluani pissutsit aaqqissuussaanissaasa qularnaarneqarnissaat, taamaaliornikkullu kalaallit ataavartumik suliffeqartinnerisigut pigiinnarnissaat, kiisalu
- sulisut piginnaanngorsarneqarnerisa ilinniartitaanerisalu siuarsarneqarnissaat.
Taamaalilluni kaajallaasitami iluarsaanneqartumi aalajangersakkat nutaat naapertorlugit pisortat sanaartortitsisut suliarinnittussarsiuussereernermi sanaartornermik suliap tunniunneqan-nginnerani inatsisitigut pisussaaffimmut atatillugu entreprenørit piumasaqaatinik malinninnissaat nakkutigissavaat.
Ilinniarfissat.
Naluneqanngitsutut ukiami matumani ilinniarfissanik amigaateqarnerup kingunerisaanik inuusuttunut inuussutissarsiutitigut ilinniakkaminnik unitsitsiinnartariaqartunut ajornartorsiuteqartoqartorujussuuvoq. Ajornartorsiut ajoraluartumik sanaartornermik ingerlatsinermi malunnaqaaq tamannalu ingerlatsinermi tassani akuttunngitsumik sulisussarsiortarneq eqqarsaatigalugu eqqumiiginarsinnaavoq.
Taamaattumik ajornartorsiummut suut tunngaviunersut paasiniarlugit Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni sulisitsisut kattuffiat suleqatigalugu misissuinermik aallartitsipput.
Naalakkersuisut isumaqarluinnarput sanaartornermi misiliilluni suliffissanik amigaataasunik ajornartorsiuteqarneq aaqqinneqartariaqartoq. Soorunami Naalakkersuisut aaqqiissutaasinnaasunik isumaliuteqareerput, isumaqarpungali misissuinerit naammassinissaasa Naalakkersuisuniillu suliarineqareernissaasa tungaannut qanoq iliuuseqarnissamik aalajangersimasumik taakkartuinissaq siusippallaartoq.
Periarfissarli isumaliutigineqarsinnaasoq taanngitsoorusunngilara:
Sanaartugassanik annerusunik tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit Nunatta Karsianit aningaasalersorneqartunik suliarinnittussarsiuussinermi iluanaaruteqartitsisarnissaq atorneqalersinnaavoq, tamatumani entreprenørit ilinniagaqartunut lærlinginullu sulisitaminnut tamanut akissarsisinneqartarlutik. Taamatut iluanaaruteqartitsisarneq mittarfiliornermit ilisimaneqartoq ima ingerlasarpoq neqerooruteqartup lærlinginut tamanut sulisitamisut ilisimatitsissutigisaanut naapertuuttumik neqeroorutigisap annertussusianik appaasoqartarluni, ass. lærlingimut ataatsimut 50.000 kr.-inik. Tamatumuuna suliffeqarfiit lærlingillit neqeroorutit aningaasartaat sanilliunneqartillugit unammilleqatigiinnikkut iluaquserneqassapput. Suliffeqarfimmi amerlanerusunik lærlingiuteqaraanni iluanaarnarnerussaaq taamaalillunilu neqeroorutigisap aningaasartaanik annikilliliinissaq annerussalluni. Aaqqissuussinermi soorunami oqartussaasunit ani-ngaasaliisuusunit piumasoqartoqarnissaa pisariaqassaaq tamatumanilu imaanngilaq sanaartorneq akikinnerulissasoq, Naalakkersuisulli isaannit isigalugu inuiaqatigiillu aningaasaqarnerat eqqarsaatigalugu, aaqqissuussineq iluaqutissartarpassuaqarsinnaavoq.
Sanaartornermi sulisartut kalaallit aammalu nukiit nunatsinniittut atorluarneruneqarnissaat qanoq isilluni qulakkeerneqarsinnaava?
Sanaartornermik ingerlatsinermi najukkami sulisut sulisinneqarlutillu ilinniartitaanissaannik Naalakkersuisut isumaat assigalugu nukiit nunatsinniittut sanaartornermi sapinngisamik atorluarneqarnerunissaannut Naalakkersuisut isumaqataalluinnarput. Sanaartornermi najukkami sulisartut amerlanerpaat atorluarneqarnerisigut iluaqutissat erseqqilluinnarput: Sanaartornermut atortussanik eqqussuineq annikillisinneqassaaq.
Pilersuinermut, angallassinermut attaveqarnermullu tunngasuni akit erseqqissuutinnerisigut naapertuuttumik attaveqarnikkut, ass. namminersortut suliniuteqarnerinik tunngavilinnik sanaartornermi tunisassianik najukkani tunisassiornerulernikkut tunngavilimmik iluaqutaasumik inuussutissarsiornissap aqqutissiuunneqarnissaa Naalakkersuisut anguniagaraat. Tamanna nukissat nunatsinniittut atorluarneqarnerat tunisassiassanillu eqqussukkanik suliarinninneq pineqartillugit atuuppoq.
Aningaasat atorlugit sanaartornerulernissaq Naalakkersuisut ilaatigut anguniagarimmassuk sanaartornermi nioqqutissiat najukkani suliaasut niuernermi nalinginnaasumik piumasaqaataasuni akitigut pitsaassutikkullu unammillersinnaasussaassapput. Ilaatigulli inuiaqatigiit ani-ngaasaqarnerisa eqqarsaatigineqarsinnaasarnissaa Naalakkersuisut ammaffigaat.
Tamatuma saniatigut inuussutissarsiutinik siuarsaasunik assigiinngitsunik tapersiisarnermik aaqqissuussisoqarpoq. Kikkulluunniit sanaartornermi nioqqutissianik najukkami tunisassiornissamik attanneqarsinnaasumik isumassarsiallit ullumikkut suliffeqarfimmik aallartitsinissamut ineriartortitsinissamullu SULISA-mit inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffiusumit pisariaqartinneqartutut ilitsersorneqarlutillu taperserneqarsinnaapput.
Kommunini ilitsersuisarfinnik aallartitsisarfinnillu nutaanik pilersitsinermi ilaatigut anguniarneqarpoq suliffeqanngitsunut iliuusissatut pilersaarusiortarnikkut kiisalu ilinniagaqartitsinissamik piginnaasaqarnerulersitsinissamillu suliniuteqarnermik ataqatigiissaarinikkut sukkasuumik iliuuseqartarnissap qularnaarneqarnissaa.
Nunatsinni sanaartornerit sukkanerusumik eqaannerusumillu kiisalu kinguaattoorfiunngitsumik ingerlanneqarnissaat qulakkeerumallugu Naalakkersuisut allaffissornikkut pisariillisaanerit suut suliniutigilersaarpaat?
Eqqaaneqareersutut Naalakkersuisut anguniagaasa ilagaat sanaartornerup akikinnerulersinneqarnissaa ingerlalluarsarneqarnissaalu. Taamaattumik anguniakkat anguniarlugit Naalakkersuisut arlalinnik suliniuteqarput.
Nunatta namminersulernissaanut ilanngullugu Naalakkersuisooqatigiit kommunit aaqqissuussaaqqinnissaat anguniassavaat, kommuneqarfiit kattuffiat qanimut suleqatigalugu.
Aaqqissuussaanermut Isumalioqatigiissitat inassutigineqarput sanaartukkat isumagineqartarnerannut tunngasut kommuninut teknikkikkut piginnaasatigullu pisariaqartitanut naapertuuttunik periarfissaqartunut nuunneqassasut. Sanaartornermi kommunit bloktilskud-inngorlugit aningaasaliiffigineqartalersinnaanissaat aqqutissiuunneqassaaq.
2005-imut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaattut Siunnersuummi takuneqarsinnaasutut kontumi pingaarnermi 70.01.04-mi ”Sanaartornermi aqutsineq suliniutinillu aningaasartuutit” 1,8 mio. kr.-it immikkoortinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq:
- ”Pilersaarusiornerup nukittorsarneqarnissaa siunertarineqarpoq, taamaalilluni sanaartugassatut suliniutit pitsaanerusumik ingerlasinnaalissammata. Tamatuma nassatarisaanik sanaartugassatut suliniutit aningaasaliissutitigut piffissalersuinikkullu tulleriiaarneqartarneri pitsaanerusumik ataqatigiissaarneqartalissapput. Nunami sumiinneq immikkoortortallu tunngavigalugit pisariaqartitsinerit kissaatillu tulleriiaarneqassapput, tassani innuttaasuni pingaarnerutinneqartut eqqarsaatigineqarneri eqqarsaatersuutinut ilanngunneqassallutik. Assersuutigalugu tamatumani kommunini ataasiakkaani suliffissaqartitsiniarneq sanaartornerullu sukkaqatigiimmik ingerlanissaa eqqarsaatigineqarsinnaavoq. Naleqquttumik pilersaarusiornikkut sanaartornermut aningaasartuutit 10%-iisa missaannik sipaartoqarsinnaasoq nalilerneqarpoq.”
MIFRESTA-mik pilersaarutip, tassa nukissamik avatangiisinillu pitsanngorsaanertalimmik iluarsaanermut immikkoortumut pilersaarutip, naammassineqarneratigut misilittakkat tunuliaqutaralugit Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermik aqutsinerisa nukittorsarneqarnissaat Naalakkersuisut siunniuppaat. Ukiuni missingersuusiorfiusuni 2006-2008-mi 1,9 mio. kr.-it, 2,2 mio. kr.-it 2,3 mio. kr.-illu siunertamut immikkoortinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.
Aammattaaq sanaartornerup ingerlalluarsarneqarnissaa Naalakkersuisut ilungersuutiginialersaarpaat. 2005-imut Aningaasanut Inatsisissatut Siunnersuummi kontumi pingaarnermi 87.72.14-imi , Misileraalluni sanaartorneq, 1,5 mio. kr.-it immikkoortinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq. Aningaasaliinermi tunngavigineqartuni ilaatigut allassimavoq:
- ”Aningaasat pingaartumik suliniutinut, sanaartornerup iluani suleriaatsinik assigiin-ngitsunik pitsannguinissamik siunertaqarfiusunut atorneqassapput. Tamatumani assersuutigalugu pilersaarusiornermut suleriaatsit nutaat ineriartortinneqarnerat, sanaartornermi suleqatigiit akornanni suleqatigeeriaatsinik allanik misileraanerit, neqerooruteqartitsinissamut najoqqutassanik nalinginnaasunngorsaanerit il.il. pineqarput. Tamatumani siunertarineqarpoq sanaartornerup akikillisarnissaa ingerlalluarsarnissaalu, kiisalu sanaartornermik suliat naammassisat pitsaassusaasa pitsaanerulersinnissaat.”
Sanaartornerup ingerlalluarsarnissaa pillugu Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfimmi 2002-mi Ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarpoq. Ataatsimiititaliaq kontumi pingaarnermi 87.72.14-imi, aningaasaliissutit tunngavigalugit misiliilluni suliassanik siunnersuisarlunilu naammassinnittarpoq. Nalunaarusiat ilisimasanik katersuiffimmi nutaami elektroniskiusumi www.byginfo.gl-imi suli ineriartortinneqartumi ataatsimiititaliap misiligutitut ingerlataasa inernerattut sanaartornermik ingerlataqartunut tunngatitami takuneqarsinnaapput.
Naggasiutigalugu Inatsisartut upernaami ataatsimiinnerani Sanaartorneq pillugu nassuiaat saqqummiunneqartoq innersuussutigisinnaavara, tassani ilaatigut Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermik aqutsinerannut siusinnerusukkut anguniagaasimasut naammassineqarnerisa killiffiat takuneqarsinnaammat. Anguniagaasutut taaneqartut ilaat tassaapput,
- ” Suliassat pilersaarutit malillugit sukkanerusumik ingerlanneqartarnissaat ataatsimiititaliani aningaasaliisartut innersuussutaat malillugu. Tamatumani ilaatigut pineqarpoq suliassanut aningaasaliissutissat allanngortinneqarnissaat, suliassat aqunneqarnissaat, kommunenut il.il. attaveqarnerup pitsanngorsarneqarnissaa..”
Aningaasalersuinissamik pilersaarusiortarneq pillugu Suleqatigiissitanit nalunaarusiaq takkutingajalerpoq takkuteriarpallu Inatsisartunut ilaasortanut nassiunneqarumaarluni.
Naggasiutitut oqaaseqaatit.
Akissutinni takuneqarsinnaasutut inissiat pitsaanerulernissaannik akikinnerulernissaannillu anguniakkat anguniarlugit Naalakkersuisut arlalinnik suliniuteqarsimapput. Naggasiutigalugu eqqaasinnaavara sanaartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaat nutaaq pitsanngorsagarlu qanoq ilusilersorneqarsinnaanersoq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfiup misissulersimammagu. Oqartoqartarneratigut sanaartorneq pillugu inatsisit taamaallaat nunaminertat atorneqartarnerat pilersaarusiorfigineqartarnerallu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni paragraffinik pingasunik imaqarput.