Samling
9. august 2004 EM 2004/87
I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret om praktikpladser.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)
Begrundelse:
Det er mig bekendt, at mange unge er nødt til at afbryde deres uddannelse grundet mangel på praktikpladser. Indledningsvis finder jeg dette beklageligt. Problemstillingen er tilsyneladende ikke genstand for en særlig politisk bevågenhed, da jeg har set mig nødsaget til gentagne gange at fremsende spørgsmål til Landsstyret om emnet. Det er vigtigt, at Landstinget i alle forhold har de bedst mulige betingelser for at træffe beslutninger - dette gælder også på uddannelsesområdet.
Vi bør som beslutningstagere kende det aktuelle behov for praktikpladser i Grønland, således at vi som beslutningstagere i Landstinget på et oplyst grundlag kan prioritere midlerne til uddannelse mest hensigtsmæssigt og til gavn for de unge, der ønsker en uddannelse. Grønland er ved at betræde de første skridt på vejen til selvstyre. Det er derfor afgørende, at det grønlandske samfund uddannelsesmæssigt klædes på til at kunne møde denne udfordring.
Derfor ønsker jeg følgende belyst:
I hvor mange uddannelser er praktikophold en integreret del af uddannelsesforløbet?
Hvor mange godkendte praktikpladser eksisterer der i de enkelte kommuner, og til hvilken type uddannelse er de knyttet? Herunder ønskes det afdækket:
Hvad er det potentielle praktikpladsbehov fordelt på uddannelsestyper og kommuner?
Hvorledes er det aktuelle og fremtidige behov for praktikpladser i kommuner og bygder set i relation til den demografiske udvikling og fremskrivning af ungdomsårgange i de enkelte kommuner og bygder over en 10-årig periode frem til år 2014?
Vurderer Landsstyret, at der er muligheder for, at de enkelte kommuner kan yde en ekstra indsats med henblik på at skaffe flere godkendte praktikpladser?
Er det Landsstyrets vurdering, at der på nuværende tidspunkt er mangel på uddannet arbejdskraft i de brancher, hvor de unge normalt gennemløber et praktikforløb?
Er det Landsstyrets vurdering, at øget fokus på dette område vil kunne mindske behovet for tilkaldt arbejdskraft i disse brancher?
Til hvilken type uddannelser er det en betingelse, at ansøgeren skal have en praktikplads, før uddannelsen påbegyndes? Er der mulighed for at afvige fra denne regel? I hvilke tilfælde og under hvilke omstændigheder kan en dispensation komme på tale?
Er der på nuværende tidspunkt et regelsæt eller en praksis, som regulerer, hvorvidt den uddannelsessøgende i videst muligt omfang skal søge praktikplads i den kommune, hvor den pågældendes uddannelsesinstitution er placeret, og hvor vedkommende gennemfører sit skoleophold? Såfremt dette er tilfældet: Dispenseres der fra dette regelsæt eller denne praksis? I hvilke tilfælde og efter hvilke retningslinier?
I det tilfælde at ovennævnte regelsæt eller praksis ikke findes, er det så Landsstyrets vurdering, at der med fordel vil kunne implementeres et sådant regelsæt med henblik på at begrænse de udgifter, som er forbundet med, at flere unge tilsyneladende vælger at afvikle deres praktikforløb i en anden kommune end den, hvor deres uddannelsesinstitution er beliggende?
Er der i dag uddannelsestyper i Grønland, som giver mulighed for at søge praktikpladser uden for Grønland?
Det bedes i den forbindelse oplyst, hvorvidt der foreligger aftaler mellem Danmark, Grønland og andre lande om en sådan ordning.
Vil Landsstyret, såfremt en sådan ordning ikke skulle eksistere, søge at oprette den?
Mener Landsstyret, at en sådan ordning ville kunne afhjælpe et eventuelt akut behov for praktikpladser i Grønland?
Er det Landsstyrets vurdering, at muligheden for et praktikophold i udlandet vil kunne styrke den pågældendes kompetencer, selvstændighed og sprogkundskaber? Og at dette på sigt kunne medvirke til at opkvalificere den grønlandske arbejdsstyrke i relation til den internationale konkurrence og globaliseringen?
Har Landsstyret et samlet overblik over behovet af potentiel arbejdskraft i de brancher, som erhvervsuddannelserne relaterer sig til?
Kan Landsstyret oplyse, i hvilke brancher behovet af potentiel arbejdskraft over en 10-årig periode vil være størst?
Ser Landsstyret det som en fordel, at lade administrationen af erhvervsuddannelserne være et kommunalt ansvar?
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
9. august 2004 UKA 2004/87
Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.
Sungiusarluni suliffissat pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
Tunngavilersuut:
Inuusuttorpassuit praktikkerfissaqannginnertik pissutigalugu ilinniakkaminnik unitsitsiinnartariaqartartut ilisimavara. Allaqqaasiullugu tamanna ajuusaarnartuutippara. Ajornartorsiut tamanna naalakkersuinikkut eqqumaffigineqarpallaannginnguatsiarpoq, pineqartormi pillugu Naalakkersuisunut arleriarlunga aperisisariaqartarsimavunga. Inatsisartut aalajangiinissaminnut tamatigut toqqammavissaqarluartarnissaat pingaaruteqarpoq- amma ilinniartitaanernut tunngasuni.
Nunatsinni praktikkerfissatut pisariaqartinneqartut aalajangiisartutut ilisimasariaqarpavut, taamaalilluta Inatsisartuni aalajangiisartutut paasissutissinneqarluarsimalluta inuusuttut ilinniarusuttunut iluaqutaanerpaamik ilinniartitaanermut aningaasaliissutit naleqqunnerpaamik tulleriiaariffigisinnaassagatsigit. Massakkut Kalaallit Nunaata namminersuleriartornermini alloriaqqajaalerpoq. Taamaattumik inuiaat kalaallit ilinniartitaanikkut sapinngisamik pitsaanerpaamik tunngaveqarlutik anguniakkamut unammillernartumut tassunga piareersarsimanissaat pingaaruteqarluinnarpoq.
Taamaattumik makku paasinarsisinneqarnissaat kissaatigaara:
1) Ilinniartitaanerni qanoq amerlatigisuni praktikkertarnerit ilinniartitaanermut ilaappat?
2) Kommunini ataasiakkaani praktikkerfissatut akuerisat qanoq amerlatigisut pigineqarpat, ilinniartitaanerillu suut tassunga attuumassuteqarpat? Tassunga ilanngullugu makku qulaajaavigineqassasut kissaatigineqarpoq:
a. Praktikkerfissatut pisariaqartinneqartut ilinniartitaanernut kommuninullu agguarlugit qanoq amerlatigippat?
b. Kommunini nunaqarfinnilu maanna siunissamilu praktikkerfissatut pisariaqartinneqartut, innuttaasut agguataarnerisa ineriartornerannut aammalu kommunini ataasiakkaani nunaqarfinnilu inuusuttut ukioqatigiiaat ukiuni qulini 2014-p tungaanut amerlassusaannik eqqoriaanernut naleqqiullugu qanoq isikkoqarpat?
3) Kommunit ataasiakkaat praktikkerfissatut akuerisat amerlisinniarlugit immikkut iliuuseqarsinnaanermut periarfissaqarnersut Naalakkersuisut naliliippat?
a. Suliffeqarfikkuutaani inuusuttut nalinginnaasumik praktikkerfigisartagaanni massakkut sulisussanik ilinniarsimasunik amigaateqartoqarnersoq Naalakkersuisut naliliippat?
b. Pineqartup eqqummaariffigineqarnerulerneratigut suliffeqarfikkuutaani taakkunani avataanit suliartortitanik pisariaqartitsineq annikillissasoq Naalakkersuisut naliliippat?
4) Ilinniakkat sorliit ilinniarneq aallartinneqartinnagu praktikkerfissaqarnissamik qinnuteqartumut piumasaqaateqartarpat? Malittarisassap taassuma sanioqqussinnaanera periarfissaqartinneqarpa? Qanoq pisoqartillugu immikkut akuersissummik pisoqarsinnaava?
5) Maleruagassanik imaluunniit ileqqunik, ilinniartup sapinngisamik kommunimi ilinniarfigisamini, pineqartup ilinniarfeqarfiata inissisimaffigisaani, pineqartullu ilinniarfigisaani, praktikkerfisaqarnissaanut ullumikkut malittarisassaqarpa? Taamaattoqarpat: Maleruagassamut ileqqumulluunniit tussunga tunngatillugu immikkut akuersissuteqartoqartarpa? Qanoq pisoqartillugu maleruagassallu suut najoqqutaralugit?
a. Siuliani taaneqartunut maleruagassanik imaluunniit nalinginnaasumik ileqqunik peqanngippat, taava inuusuttut arlaqartut kommunimi ilinniagaqarfiginngisaminni allami praktikkerniarlutik toqqaasarnerisigut aningaasartuutaasartut killilersimaarniarlugit iluaqutaasumik maleruagassanik atulersitsisoqarsinnaasoq Naalakkersuisut naliliippat?
6) Nunatsinni ilinniakkanik nunatta avataani praktikkernissamut periarfissiisunik peqarpa?
a. Danmarkip, nunatta nunallu allat akornanni aaqissuussinerit taamaattut pillugit isumaqatigiissutinik peqartoqarnesoq tassunga ilanngullugu paasissutissiissutigeqquneqarpoq.
b. Taamatut aaqqissuussinernik peqatoqanngippat Naalakkersuisut pilersitsilersaarpat?
c. Aqqissuussinerup taamaattoq massakkut nunatsinni praktikkerfissanik amigaateqarnermut iluaqutaasinnaasoq Naalakkersuisut isumaqarpat?
d. Nunani allani praktikkerfissaqarsinnaaneq pineqartup piginnaasaanut, nammineersinnaassusianut oqaatsinillu piginnaasaanut nukittorsaasinnaasoq Naalakkersuisut naliliippat? Tamatumalu nunarsuarmioqatigiit akornanni unammilleqatigiinnermut aammalu nunarsuarmioqatigiinnut siaruariartornermut naleqqiullugu nunatsinni sulisartut ungasinnerusoq isigalugu piginnaaneqarnerulersinnaanerannut ilapittuutaasinnaava?
7) Ilinniartitaanerit suliffeqarfinni attumassuteqarfigisaanni sulisussatut pisariaqartinneqartut amerlassusaat Naalakkersuisut ilisimavaat?
a. Suliffeqarfikkuutaani sorliit ukiuni qulini tullerni sulisussanik amigaateqarnerpaajussasut Naalakkersuisut paasissutissiissutigisinnaavaat?
8) Inuussutissarsiornermut ilinniarfiit kommuninit akisussaaffigineqarsinnaanerat Naalakkersuisut iluaqutaasinnaasutut nalilerpaat?
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat