Samling

29. september 2004                                                                                                    EM 2004/90 

                                                                                                                                                       

REVIDERET SVARNOTAT TIL PKT. 90

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke muligheder har Landsstyret fundet for rensning af havbunden for mistet fiskegrej, og påtænker man at rense havbunden på hele kysten for mistet fiskegrej f.eks. i forbindelse med krabbefiskeri ?

(Landsstyremedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur & Miljø, Jens Napãtô?’)

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har stillet spørgsmål om hvorvidt, der er fundet mulighed for, at Landsstyret medfinansierer en rensning af havbunden for mistet fiskegrej. Samtidig anføres det, at man i forbindelse med overvejelserne omkring en løsning inddrager andre kommuner, som har tilsvarende problemer.

 

Besvarelsen er henlagt til mit landsstyreområde, og jeg skal på Landsstyrets vegne fremkomme med en besvarelse, der tager udgangspunkt i de miljømæssige aspekter:

 

Vedrørende Landsstyrets muligheder for at finansiere en oprensning kan jeg gøre opmærksom på, at det er Landsstyrets principielle holdning, at ejeren selv bør sørge for oprydning og bortskaffelse af mistede/efterladte fiskeredskaber.

 

Endelig er affaldsområdet jo, som udgangspunkt, et kommunalt anliggende. I bekendtgørelsen om bortskaffelse af affald hedder det bl.a.

·         at kommunen skal anvise en bortskaffelsesmulighed for affald samt

·         at husejere, virksomheder, havne, institutioner m.v. er forpligtiget til at benytte de af  kom­munen anviste bortskaffelsesmuligheder.

 

Det bør således være ejeren, hvis denne kan identificeres, der betaler for det offentliges oprydning.  Derfor er  overholdelsen af fiskerilovgivningens krav om mærkning af fiskeredskaber overordentlig vigtig.

 

I Hjemmestyrets bekendtgørelsen om regulering af fiskeri ved tekniske bevaringsforanstaltninger § 13 er der krav om mærkning af fiskeriredskaber. Derudover er der specifikke krav om mærkninger af garn m.v. i relation til fiskeri efter hellefisk, krabber, laks og ørreder. Der er altså klare regler for mærkninger af fiskeredskaber på generelt plan såvel som på specifikke arter. Ved fund af forsvundne redskaber kan disse således identificeres og ansvaret placeres.

 

Kontrollen med mærk­ningsreglerne bør intensiveres, hvis mærkningskravet skal have den til­sigtede effekt, men med de nuværende ressourcer til fiskeri- og jagtbetjente er en sådan intensivering vanskelig.

 

Uanset mærkning af fiskeredskaber, så mangler der hjemmel i lovgivningen til at opkræve betaling for oprensning af gamle fiskeredskaber, hvorfor en sådan hjemmel bør overvejes indført. Landsstyret har ikke taget stilling til, under hvilket lovgivningsområde en sådan hjemmel evt. vil kunne indføres.

 

 

 

For så vidt angår en oprensning af havbunden på hele kysten for mistet fiskegrej har Landsstyret følgende at bemærke:

 

Landsstyret har ikke taget stilling til, om efterladte fiskegarn udgør en forureningsrisiko, idet dette afhænger af materialesammensætningen.

 

Landsstyret vil desuden henlede opmærksomheden på en rapport fra Ilulissat Kommune (januar 1995), der konklu­derede, at mistede fiskeredskabers evne til utilsigtet fiskeri formentlig er stærkt overdrevet.

 

Det er således Landsstyrets opfattelse,

·         at omkostningerne ved en rensning af havbunden for mistet fiskegrej som udgangs­punkt bør påhvile ejerne af fiskegrejet og

·         at hvis denne oprens­ning ikke skal foretages af ejerne, så bør der indføres en hjemmel til at opkræve betaling for oprensningen, men uden at reducere incitamentet til mærkning af fiskered­skab­erne samt

·         at en oprensning formodentlig ikke kan begrundes i hverken forureningsrisiko eller risiko for utilsigtet fiskeri.

 

Landsstyret vil derfor ikke umiddelbart anbefale en offentligt finansieret rensning af havbunden for efterladt fiskegrej.

29. september 2004 UKA 2004/90

 

AKISSUTEQAAT NAQQITAQ – UKA/90

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Aalisarnermi piniutaarsiutit pillugit immap naqqata salinneqar­nissaanut Naalakkersuisut qanoq ittunik periarfissarsiuussisimappat, assersuutigalugulu saattuarniarnermut atatillugu sineriak tamakkerlugu immap naqqani aalisarnermi piniutaarsiutit qallorneqarnissaat eqqarsaatigineqarpa?

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

  Akissuteqaat

(Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Jens Napãtôq)

 

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip apeqqutigaa aalisarnermi piniutaarsiutinut tunngatillugu immap naqqata salinneqarnissaanut Naalakkersuisut akileeqataanissamut periarfissarsisimanersut. Peqatigitillugu oqaatigineqarpoq kommunit taamaaqataanik ajornartorsiutillit aaqqiiniarnermi ilan-ngunneqartariaqartut.

 

Apeqqut naalakkersuisoqarfinnut  akisassanngortinneqarmat Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqassaanga avatangiisinut pissutsit aallaavigalugit:

 

Naalakkersuisut saliinissamut aningaasaliinissamut periarfissaannut tunngatillugu eqqaamaqqussavara Naalakkersuisut tunngaviatigut isumaqarmata aalisarnermi piniutaarsiutit/qimatat salinneqarnissaat  iginnissaallu piginnittup nammineq akisussaaffigisariaqaraa.

 

Tassami eqqagassalerineq tunngaviatigut kommunip isumagisassaraa. Eqqagassat pillugit nalunaarummi ilaatigut allassimavoq:

$                        kommuni igitassanik eqqaaviusinnaasunik innersuussissasoq kiisalu

$                        illuutillit, suliffeqarfiit, umiarsualiviit, pisortat suliffeqarfii il.il. kommunimit eqqaavissatut innerssuussutigineqartut atortassagaat.

 

Taamaammat piginnittoq kinaassusersineqarsinnaaguni pisortat saliinerannut akiliisussaavoq.  Taamaattumittaaq apeqqummi matumani aalisarnermi piniutit ilisarnaaserneqartarnissaannik aalisarnermut inatsimmi piumasaasup malinneqarnissaa pingaaruteqarluinnarpoq.

 

Namminersornerullutik Oqartussat piujuartitsinissaq siunertaralugu aalisarnerup teknikkikkut iluarsartuussivigineqarnera pillugu nalunaarutaanni § 13-mi piumasaqaataavoq aalisarnermut atortut nalunaaqutserneqarnissaat. Taassuma saniatigut qaleralinniarnermi, saattuarniarnermi, kapisilinniarnermi aamma eqalunniarnermi immikkut piumasaqaateqartoqarpoq piniutit nalunaaqutserneqarnissaannik. Taamaasilluni ersarilluinnartumik aalisarnermi atortut nalunaaqutserneqartarnissaannut piumasaqaatit tamatigoortut aamma aalisakkanut ataasiakkaanut atuupput. Taamaasilluni atortut tammarnikut nanineqarnerini piniutit kia piginerai paasineqarsinnaapput aammalu kina akisussaanersoq inissinneqarsinnaalluni.

 

Ilisarnaasiisarnissamik piumasaq siunertarineqartutut sunniuteqassappat, ilisarnaasiisarnissamut malittarisassat malitsinneqarnerinik nakkutilliineq pitsanngorsartariaqarpoq. Maannali aalisarnermik piniarnermillu nakkutilliisunut aningaasaliissutit taamak itsillugit pitsanngorsaanissaq ajornakusoorpoq.

 

Aalisarnermi piniutit ilisarnaaserneqarnissaat pineqaraluartillugu, piniutitoqqanik saliinissamut  akileeqqusinissamut inatsitigut tunngavissaq amigaataavoq, taamaattumillu taamatut tunngavissiinissaq eqqarsaatigisaria­qarpoq. Naalakkersuisut isummerfigisimanngilaat taamatut tunngavissiisoqassa­ppat inatsimmi sorlermi tamanna pissanersoq.

 

 

Sineriak tamakkerlugu immap naqqani aalisarnermi piniutaarsiutit qallorneqarnissaannut  tunngatillugu Naalakkersuisut imatut oqaaseqaateqassaput:

 

Aalisarnermi piniutit qimatat mingutsitsinermut qanoq ulorianartorsiortitsitiginersut Naalakkersuisut isummerfigisimanngi­laat, tamatumanimi piniutit qanoq sananeqarnerat apeqqutaammat.

 

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut innersuussutigissavaat Ilulissat kommuniata nalunaaru-siari­simasaani (januar 1995) inerniliineq tassaasoq, aalisarnermi piniutinit annaaneqartunit  siunertaanngitsumik pisaqarsinnaaneraaneq annertuumik ingasattajaarneqarsimagunartoq.

 

Tassalu Naalakkersuisut isumaqarput.

$                        immap naqqata aalisarnermi piniutinik annaasanik salinneqarnissaanut aningaasartuutit tunngaviatigut piniutinik piginnittup pisussaaffigigai aamma

$                        piginnittut saliinermi taama ittumi suliarinnissanngippata, taava saliinermut akiliisitsi-sinnaaneq tunngavissittariaqartoq, aalisarnermi piniutinik ilisarnaasiisariaqarnermut  orniginninneq annikillisanngikkaluarlugu kiisalu

$                        mingutsistsisinermut ulorinartorsiortitsineq imaluunniit siunertaanngitsumik pisaqarsinnaaneq saliinissamut tunngavilersuutitut nalorninaatsumik atorneqarsinnaanngitsut.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut matumuuna inassutiginngilaat immap naqqata aalisarnermi piniutinik qimatanik pisortat akiligaannik salinneqarnissaa.