3. august 2004                                                                                                    EM 2004/92

I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret om fastsættelse af fangstkvoter for 2004/2005 for hvid- og narhvaler.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Begrundelse:

Demokraterne har med stigende bekymring fulgt Landsstyrets forvaltning af de grønlandske hvid- og narhvalsbestande ¿ særligt i Vestgrønland. I op mod 5 år har vi ventet på, at Landsstyret skulle følge den biologiske anbefaling med en fangst af 100 hvidhvaler årligt. I februar 2004 faldt der en bombe fra NAMMCO´S ekspertpanel, hvorefter det blev anbefalet, at den årlige fangst af narhvaler i Vestgrønland maksimalt burde udgøre 135 stykker årligt, og at der burde indføres et fangststop i Melville Bugten. 

I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 12. februar 2004 om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler er det i § 3 fastsat, at Landsstyret fastsætter en årlig kvote for fangst af hvid- og narhvaler. Kvotefastsættelsen sker under hensyntagen til internationale aftaler, biologisk rådgivning, brugerviden samt høring af Fangstrådet.

Landsstyrets kvoter for narhvaler 2004/2005

Landsstyrets kvotefastsættelse pr. 03/06 2004 for kvoteåret 2004/2005, der går  fra 01/07 til 30/06:

Qaanaaq 100: (500 over 5 år). Resten af Vestgrønland 200. I alt 300 individer årligt i Vestgrønland.

1. I hvilket omfang har Landsstyret i forbindelse med kvotefastsættelsen for 2004/2005 taget hensyn til internationale aftaler, den biologiske rådgivning og brugerviden, og hvorledes er denne brugerviden blevet vægtet i forhold til den videnskabelige rådgivning?

2. Hvilke andre hensyn har Landsstyret inddraget i forbindelse med kvotefastsættelsen for 2004/2005 for narhvaler? Herunder bedes Landsstyret redegøre for, i hvilket omfang der er taget højde for blandt andet forsigtigheds- og bæredygtighedsprincippet efter § 1, stk. 1 i Naturbeskyttelsesloven ved kvotefastsættelsen for narhvaler.

Landsstyrets kvoter for hvidhvaler 2004/2005

Landsstyrets kvotefastsættelse pr. 03/06 2004 for kvoteåret 2004/2005, der går  fra 01/07 til 30/06:

Qaanaaq 20: (100 over 5 år). Resten af Vestgrønland 300. I alt 320 individer i Vestgrønland.

3. I hvilket omfang har Landsstyret i forbindelse med kvotefastsættelsen for 2004/2005 taget hensyn til internationale aftaler, den biologiske rådgivning og brugerviden, og hvorledes er denne brugerviden blevet vægtet i forhold til den videnskabelige rådgivning?

4. Hvilke andre hensyn har Landsstyret inddraget i forbindelse med kvotefastsættelsen for 2004/2005 for hvidhvaler? Herunder bedes Landsstyret redegøre for, i hvilket omfang der er taget højde for blandt andet forsigtigheds- og bæredygtighedsprincippet efter § 1, stk. 1 i Naturbeskyttelsesloven ved kvotefastsættelsen af hvidhvaler.

Sassat

I gældende bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler bliver det fastslået, at fredningsbestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2 ikke gælder for sassat. Sassat kan betyde fangst af op til flere hundrede dyr - hele familiegrupper. Når sassat indtræffer, er det naturligt, at lokalbefolkningen forsøger at fange så mange af hvalerne som muligt, da det ville være spild af ressourcer blot at lade hvalerne ¿ føden ¿ gå til grunde.  

5. Såfremt et antal hvidhvaler eller narhvaler omkommer i sassat, vil Landsstyret herefter reducere årets kvote med et tilsvarende antal? Hvis nej, så ønskes denne strategi begrundet i lyset af § 1, stk. 1 i naturbeskyttelsesloven.

Såfremt det går galt!

Såfremt vi i de kommende år kommer til at opleve et kollaps i de grønlandske hvid- og narhvalbestande i Vestgrønland, så vil det være afklarende for de fremtidige generationer at kunne sætte navne på de politikere og banemænd, der skal stå på bestandenes og erhvervets gravmæle.

6. Derfor ønskes det oplyst, om det var en enig landsstyrekoalition mellem Siumut og IA, der den 3. juni 2004 fastsatte fangstkvoterne for 2004/2005 i modstrid med anbefalingerne?

Vil Landsstyret løftet sløret for dette? Hvis ikke, så må det konkluderes, at alle 8 Landsstyremedlemmer må tage ansvaret, hvis det går galt.

Det kan konstateres, at Landsstyrets kvotefastsættelse fra 3. juni 2004 ligger langt over den biologiske anbefaling. Jeg kan ikke gøre mig til talsmand for, at den videnskabelige anbefaling er korrekt, men omvendt er det den eneste dokumenterede viden, vi har. 

Jeg mener, at Landsstyret spiller hasard med naturen og fangererhvervet. Hvis der en dag ikke er fangstdyr nok, er der intet fangsterhverv, så enkelt er det! Ved at pleje kortsigtede interesser risikerer Landsstyret at underminere grundlaget for den fangerkultur, som vi alle ønsker skal være bære- og livsdygtig. 

Som folkevalgte må vi nogle gange se på samfundets langsigtede interesser og de kommende generationers behov. Vores generation høster i dag de hvaler, som vores børnebørn skulle have fanget. Landstinget kan, hvis det vil og tør, standse denne kurs mod afgrunden ¿ lad os handle før både fangererhverv og naturgrundlag er forsvundet.

Det er en ærlig sag at gøre forkerte beslutninger om. Med disse spørgsmål og ord skal der hermed sendes en kraftig opfordring til Landsstyret om at tænke sig om endnu engang og få fastsat nogle ansvarlige kvoter for hvid- og narhvaler!

Demokraterne anbefaler i øvrigt, at fangst af hvid- og narhvaler forbeholdes erhvervsfangere. Dette så længe kvoterne er så små, som de er. Undtaget herfor kunne være sassat.

Demokraterne anbefaler derudover, at man skal arbejde målrettet for at begrænse fænomenet ¿mistet fangst¿. Dette eksempelvis ved af fastholde traditionelle fangstmetoder, hvorefter de pågældende småhvaler skal harpuneres forud for aflivning.  

Demokraterne anbefaler derudover, at der sker en skærpet beskyttelse af de områder, hvor hvid- og narhvalerne i perioder opholder sig for at yngle og fouragere og i de perioder, hvor der udøves fangst af de pågældende fangstdyr. Unødig støj, trafik og ophold fra fartøjer skal forhindres i særlige områder og perioder, således at vi sikrer optimale betingelser for arternes og erhvervets overlevelse. 

3. august 2004 UKA 2004/92

Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.

Qilalukkanik qaqortanik qernertanillu 2004-2005-imut pisassiissutit aalajangersaavigineqarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Kalaallit Nunaata qilalugai qaqortat qernertallu pillugit¿ ingammik Kalaallit Nunaata kitaani, Naalakkersuisut ingerlatsinerat annertusiartuinnartumik ernumanartoqartinneqarluni Demokraatinit malinnaavigineqarpoq. Ukiumut qilalukkat qaqortat 100-it pisaasarnissaannik uumasoqassutsikkut kaammattuutit Naalakkersuisunit nalinneqarnissaat ukiut tallimat angullugit utaqqisimavarput. NAMMCO-p immikkut ilisimasaqartui februar 2004-mi tupaallatsitsipput, tamatumalu kingorna kaammattuutigineqarpoq Kalaallit Nunaata kitaani amerlanerpaamik qilalukkat qernertat ukiumut pisarineqartartut 135-iusariaqaraluartut kiisalu Qimusseriarsuarmi piniaqqusinnginneq atuutilersinneqartariaqartoq.

Qilalukkat qaqortat qernertallu illersorneqarnissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 2, 12. februar 2004-meersup § 3-iani aalajangersarneqarpoq, qilalukkat qaqortat qernertallu ukiumoortumik pisarineqarsinnaasut Naalakkersuisunit amerlassusilerneqartassasut. Pisassat amerlassusaannik aalajangersaaneq nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit, uumasoqassuseq pillugu siunnersuutit, atuisut ilisimasaat Piniarnerlu pillugu siunnersuisoqatigiinnut tusarniaanerit aallaavittut atorlugit pisarpoq.

Naalakkersuisut qilalukkanik qernertanik 2004/2005-imut pisassiissutaat:

Ukiumi pisassiiffiusumi 2004/2005-imi Naalakkersuisut 03/06 2004-mi pisassanik aalaja-ngersaanerat, ulloq 01/07-imit 30/06-imut atuuttussaq. Qaanaaq 100-it: (ukiut tallimat ingerlanerini 500-it). Kalaallit Nunaata kitaata sinneranut 200-it. Kalaallit Nunaata kitaani ataasiakkaat ukiumut katillugit 300-it.

1)     2004/2005-imut pisassanik aalajangersaanermut atatillugu nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit, uumasoqassuseq pillugu siunnersuutit atuisullu ilisimasaat taamatullu ilisimatuussutsikkut siunnersuutinut atuisut ilisimasaannut sanilliussineq qanoq annertutigisumik Naalakkersuisunit eqqarsaatersuutigineqarsimava?

2)                         Qilalukkanik qernertanik 2004/2005-imut pisassanik aalajangersaanermut atatillugu eqqarsaatersuutigisassat allat suut Naalakkersuisunit ilanngunneqarsimappat? Pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsimmi § 1, imm. 1-imi piujuaannartitsinissaq mianersortumillu tunngavissat qilalukkanik qernertanik pisassiinermi qanoq annertutigisumik eqqarsaatersuutigineqarsimanersut matumani ilanngullugit Naalakkersuisunit nassuiaateqarfigeqquneqarput.

Naalakkersuisut qilalukkanik qaqortanik 2004/2005-imut pisassiissutaat:

Ukiumi pisassiiffiusumi 2004/2005-imi Naalakkersuisut 03/06 2004-mi pisassanik aalajangersaanerat, ulloq 01/07-imit 30/06-imut atuuttussaq. Qaanaaq 20-it: (ukiut tallimat ingerlanerini 100-it). Kalaallit Nunaata kitaata sinneranut 300-it. Kalaallit Nunaata kitaani ataasiakkaat ukiumut katillugit 320-it.

3)                         2004/2005-imut pisassanik aalajangersaanermut atatillugu nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit, uumasoqassuseq pillugu siunnersuutit atuisullu ilisimasaat taamatullu ilisimatuussutsikkut siunnersuutinut atuisut ilisimasaannut sanilliussineq qanoq annertutigisumik Naalakkersuisunit eqqarsaatersuutigineqarsimappat?

4)                      Qilalukkanik qaqortanik 2004/2005-imut pisassanik aalajangersaanermut atatillugu eqqarsaatersuutigisassat allat suut Naalakkersuisunit ilanngunneqarsimappat? Pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsimmi § 1, imm. 1-imi piujuaannartitsinissaq mianersortumillu tunngavissat qilalukkanik qaqortanik pisassiinermi qanoq annertutigisumik eqqarsaatersuutigineqarsimanersut matumani ilanngullugit Naalakkersuisunit nassuiaateqarfigeqquneqarput.

Sassat

Qilalukkat qaqortat qernertallu illersorneqarnerat piniarneqartarnerallu pillugu nalunaarut atuuttoq naapertorlugu eqqissisimatitsinissamut aalajangersakkat § 3-ani, imm. 1 aamma 2 sassanut atuutinngillat. Sassinermi uumasut 100-junik amerlanerusut ¿ uumasut ilaqutariiusutut ataatsimoortut tamakkerlugit pisaasinnaasarput. Pinngortitap nammineq pissusaatigut sassaqarlersarpoq, inuillu piffimmi ittut arfernik sapinngisartik tamaat pisaqarniarsarisarput, arfernimmi ¿ nerisassanik ¿ maangaannartitsinissaq pisuussutinik asuli atuinerussammat.

5)                      Qilalukkat qaqortat qernertalluunniit sassani toqusut amerlaqataannik ukiumut pisassat Naalakkersuisut ikililiiffigisarniarpaat? Taamaattoqanngippat, pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsimmi § 1, imm. 1-imi taama iliuusissatut siunniussaq pillugu nassuiaateqartoqarnissaa kissaatigineqarpoq.

Ajutuuvittoqassagaluarpat!

Kalaallit Nunaata kitaani ukiuni aggersuni nunatta qilalugai qaqortat qernertallu amerlassutsimikkut ikileriarujussuassagaluarpata, uumasunik taakkuninnga inuussutissarsiuteqarnermillu nungusitsisuusut kikkuuneri naalakkersuinermik suliallit aqqutissiuussisuusullu, kinguaassatta ilisimasariaqaraluarpaat.

6)                       Taamaattumik ilisimatitsissutigeqquneqassaaq ulloq 3. juni kaammattuutigineqartunut naapertuutinngitsumik 2004/2005-imut pisassanik annertussusiliineq naalakkersuisooqatigiit Siumut Inuit Ataqatigiillu isumaqatigiinnerisigut pisimanersoq?

                      Naalakkersuisut tamanna qulaarumavaat? Taamaattoqanngippat, ajutoortoqassagaluarpat Naalakkersuisunut ilaasortat arfineq-pingasuusut akisussaanissaat naatsorsuutigineqassaaq.

Uumasoqassutsikkut kaammattuutinit qaffasinnerujussuusumik Naalakkersuisut 3. juni 2004-mi pisassanik aalajangersaasimasut paasineqarsinnaavoq. Ilisimatuussutsikkut kaammattuutit eqqortuunerarlugit oqaaseqartartutut inississinnaanngilanga, illuatungaatigulli ilisimasat taakkutuaapput uppernarsaataasinnaasutut pigisavut.

Naalakkersuisut pinngortitaq piniarnermillu inuussutissarsiorneq immeraassutigigaat isumaqarpunga. Ullut ilaanni piniagassat ikippallaalerpata piniarnermik inuussutissarsiorneq peerutissaaq, allatut oqartoqarsinnaanngilaq! Naalakkersuisut soqutigisaminnik qanittumut tunngasunik aallussinermikkut piniarnermik kultureqarnermi toqqammavinnik, tamatta attakkusullugillu ingerlatiinnarusutatsinnik, suusupagineqaqqajaapput.

Inuiaqatigiit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu soqutigisaat kinguaassattalu pisariaqartikkumaagaat qinikkatut ilaanni eqqummaariffigisartussaavagut. Arferit kinguaassatta pisarisinnaasaralui ullumikkut uagut naligisatsinnit pisaalluartarput. Inatsisartut piumagunik sapinngikkunillu siunnerfeqanngitsumik taama siunnerfeqarneq unitsissinnaavaat ¿ piniarnermik inuussutissarsiorneq pinngortitamilu toqqammaviit nungunnginnerini iliuuseqarniarta.

Kukkusumik aalajangiinerit iluarsineri unneqqarissuliornerupput. Apeqqutit oqaatsillu uku atorlugit Naalakkersuisut aammaartumik eqqarsarluaqqullugit kaammattuineq una sakkortooq matumuuna nassiunneqarpoq qilalukkanillu qaqortanik qernertanillu illersorneqarsinnaasumik pisassiissutiliisoqaqquneqarluni!

Aammattaaq inuussutissarsiutigalugu piniartut kisimik qilalukkanik qaqortanik qernertanillu piniarsinnaanissaat Demokraatit kaammattuutigissavaat. Tamannalu pisassiissutit taama ikitsigisillugit atuuttariaqarpoq. Sassisoqarsinnaanera uani ilaatinneqartariaqanngilaq.

Tamatuma saniatigut ¿pisat annaasat¿-qartarnerup annikilliliivigineqarnissaa eqqarsaatigalugu tunaartaqarluartumik suliaqartoqarnissaa Demokraatit kaammattuutigiumavaat. Assersuutigalugu tamanna qangaaniilli piniariaatsimik attassinikkut, arferit mikisut toqusarneqalinnginneranni tuukkartalimmik naalinnerisigut anguneqarsinnaavoq.

Tamatuma saniatigut piffissami aalajangersimasumi, qilalukkat qaqortat qernertallu erniorfiinik neriniarfiinilu aammalu piffissami uumasut pineqartut piniagaaffiisa nalaanni piffinnik annertunerusumik illersuinertigut pisinnaasoq Demokraatit kaammattuutigiumavaat. Piffinni piffissanilu immikkuullarissuni pisariaqanngitsumik nipiliorneq, angallanneq uninngaartarnerlu inerteqqutigineqartariaqarput, taamaalilluni uumasut inuussutissarsiutillu pigiinnarnissaannut piumasaqaatit pitsaasut qulakkeerneqarsinnaapput.