Samling

14. oktober 2004                                                                                                      EM 2004/97

 

 

Spørgsmål til Landsstyret om de unges uvidenhed om faren ved misbrug af lightergas, lim m.v.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Familier og Sundhed)

 

 

På baggrund af ESPAD-undersøgelsen 2003, som bl.a. viste, at ca. 40 % af en ungdomsårgang angiveligt ikke kender til faren ved snifning, stiller Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex en række spørgsmål til Landsstyret vedr. indsatser mod snifning.

 

Landstingsmedlemmet spørger til hvilke initiativer Landsstyret hidtil har iværksat med henblik på at få de unge til at forstå konsekvenserne af snifning, og efterfølgende om Landsstyret er tilfreds med den nuværende informationsindsats på dette område.  Hertil kan jeg svare, at Paarisa i foråret 2004 har iværksat en 3-årig landsdækkende oplysningskampagne, som båder sætter fokus på alkohol, hash og snifning. Kampagnen omfatter både radiospots, skiltereklamer og musikvideo, men også trykt informationsmateriale på grønlandsk og dansk, som er omdelt til alle skoler i landet.  Hertil kommer, at de kommunale forebyggelseskonsulenter i en række kommuner underviser og oplyser børn og unge om faren ved snifning.

 

Det er naturligvis beklageligt, at unge mennesker – givet den relativt store indsats, der gøres på området  - ikke er mere vidende om konsekvenserne af snifning. Landstingsmedlemmet spørger om Landsstyret på den baggrund har overvejet at benytte sig af andre – og mere direkte og aggressive – metoder i forsøget på at få de unge i tale. 

 

Landsstyret tror ikke på, at vejen frem er yderligere centralt iværksatte kampagner eller mere aggressive metoder. Når det drejer sig om snifning skal man faktisk afveje i hvilket omfang en intensiveret en-vejs oplysningsindsats kan være med til at øge nysgerrigheden for eksperimenteren med snifning, præcis fordi de midler, der sniffes, ikke som sådan er ulovlige at besidde, og er så tilgængelige som de er.

 

Landstingsmedlemmet spørger til Landsstyrets forklaring på, at en ”så stor gruppe påbegynder en løbebane som sniffere”, og om det har ”givet anledning til nye initiativer for at formindske misbruget”.

 

Man skal i den sammenhæng huske på, at mens ca. 40 % af de unge ikke kender faren ved snifning, så er der ca. 84 % af de unge, der aldrig har prøvet at sniffe overhovedet. Hertil kommer, at under halvanden procent har sniffet mere end to gange den sidste måned.

 

Det er naturligvis for mange – vi så helst, at der ikke var noget snifningsproblem overhovedet. Vi ved, at de kommunale forebyggelseskonsulenter er meget opmærksomme på problematikken, og at der i nogle kommuner er udarbejdet detaljerede handleplaner, som sættes i værk, når man får kendskab til at børn og unge har sniffet lightergas, lim eller hvad det nu måtte være. En sådan plan kan omfatte hjemmebesøg fra forebyggelseskonsulenten samme dag, som det kommer denne for øre, at et barn eller en ung har sniffet. Familien informeres blandt andet om faren ved snifning og om hvilke symptomer de fremover skal være opmærksomme på kan opstå hos deres barn. Et sådant hjemmebesøg kan følges op af et besøg i det pågældende barns klasse, hvor forebyggelseskonsulenten diskuterer problematikken med alle børnene.

 

Fra Landsstyrets side tror vi på, at det er denne form for lokale og interaktive indsatser, som inddrager relevante aktører, der er vejen frem.  Paarisa tilbyder – i den sammenhæng – konsulentbistand til kommunerne, med hensyn til udarbejdelse af handleplaner på forskellige forebyggelsesområder, herunder forebyggelse af snifning.

14. oktober 2004                                                                                                      UKA 2004/97

Ikittaatit gassitaannik, liimmimik allanillu atornerluinermi ulorianaatinik inuusuttut ilisimasaqaqqalaarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

2003-mi ESPAD-ip misissuinera tunngavigalugu, ilaatigut tassani taaneqarsinnaalluni inuusuit 40 %-iisa missaasa naamaarnerup ulorianassusia ilisimagunanngikkaat, Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex naamaartarneq akiorninarlugu suliniutit pillugu Naalakkersuisunut arlalinnik apeqquteqarpoq.

Inatsisartunut ilaasortaq aperivoq naamaartarnerup kingunerisartagai pillugit inuusuttut paasinnilersinneqarnissaannut maannamut Naalakkersuisut suliniutinik sunik aallartitsisimanersut, nangillunilu pineqartumut tamatumunnga paasisitsiniaaneq maannakkut ingerlanneqartoq Naalakkersuisut naammagineraat. Tassunga akissutigissavara Paarisap 2004-mi upernaakkut nunamut tamarmut paasisitsiniaaneq ukiunik pingasunik sivisussuseqartussaq aallartimmagu, tassani sammineqarlutik imigassat aalakoornartullit, ikiaroornartut naamaartarnerlu. Paasisitsiniaanermut atorneqarput radiokkut aallakaatitat sivikitsukullaat, allagarsiilluni TV-kkut takoqqusaarutit nipilersornerillu videokkut immiussat, taamatuttaaq kalaallisut danskisullu naqitatigut paasissutissat nunatsinni tamarmi atuarfinnut nassiussuunneqartut. Tamakkununnga ilanngunneqassaaq kommunini arlalinni pinaveersaartitsinermut siunnersortit naamaartarnerup ulorianassusia meeqqanut inuusuttunullu atuartitsissutigisarmassuk paasisitsiniutigisarlugulu.

Ajuusaarnarpormi inuusuttut – tamakkununnga tunngasunik annertuumik sulissuteqartoqaraluartoq – naamaartarnerup kingunerisartagaanik annertunerusumik ilisimasaqanngimmata. Inatsisartunut ilaasortaq aperivoq inuusuttut oqalliseqataatinniarlugit periutsinik toqqaannarnerusunik sakkortunerusunillu allanik Naalakkersuisut eqqarsaatersuuteqarnersut.

Qitiusumiit paasisitsiniaanerit amerlisarnissaat imaluunniit periaatsit sakkortunerusut atorneqalernissaat Naalakkersuisut aqqutissaasorinngilaat. Naamaartarneq pineqartillugu nalilersortariaqarpoq illuinnaanut sammisitamik paasisitsiniaaneq, naamaartarnermik misileerusussusermik soqutiginninnermillu annertusisitsisinnaanersoq, naamaarniutigineqartartummi pigissallugit inerteqqutaanngim­mata kikkunnilluunniillu pissarsiarineqarsinnaallutik.

Inatsisartunut ilaasortaq aperivoq inuusuttut taama amerlatigisut naamaarniarlutik aallartittarnerat pillugu Naalakkersuisut sunik nassuiaatissaqarnersut aamma atornerluineq annikillisinniarlugu nutaanik suliniuteqartoqalernissaanut pissutissaqarnersoq.

Tassunga tunngatillugu eqqaamasariaqarpoq inuusuit 40 %-iisa missaasa naamaartarnerup ulorianassusia ilisimanngikkaat, inuusuit 84 %-iisa missaasa naamaarniarneq misilissimanngisaannarmassuk. Tassunga ilanngunneqassaaq 1½ procentit inorlugit amerlassusillit qaammat kingulleq marloriaannaratik naamaarsimanerat.

Taakku amerlavallaaqaat – naamaarniartarnerummi ajornartorsiutaanngivinnissaa kissaatiginarnerugaluaqimmat. Nalunngilarput kommunini pinaveersaartitsinermut siunnersortit ajornartorsiutinut eqqummaarilluinnarmata, kommunillu ilaanni pitsaalluinnartunik suleriaasissat pilersaarusiorneqarsimallutik, meeqqat inuusuttullu ikittaatit gassissaannik, liimminik allanilluunniit suugaluartunik naamaartalersut paasineqaraangat aallartinneqartartunik. Ullormi meeqqap inuusuttulluunniit naamaarsimaneranik tusarfiusumi pinaveersaartitsinermut siunnersortip angerlarsimaffimmut takusaasarnera pilersaarummut ilaatinneqarsinnaavoq. Ilaqutariit naamaartarnerup ulorianassusianik ilaatigut oqaluttuunneqartarput, taamatuttaaq malunnaatit suut meeqqaminni eqqumaffigissaneraat. Taamatut angerlarsimaffimmut takusaaneq meeqqap pineqartup atuaqataanut takusaanermik malitseqartinneqarsinnaavoq, tassani pinaveersaartitsinermut siunnersortip ajornartorsiutit meeqqanut tamanut oqaloqatiginnissutigisarmagit.

Naalakkersuisuni isumaqarpugut taamatut najukkani assigiinngitsuni akuulluni suliniutit attuumassutilinnit peqataaffigineqartut siunissami aqqutissaasut. Kommunini pinaveersaartitsinermi suliassat iliuusissallu assingiinngitsut pilersaarusiornerini Paarisa ikiuunnissamik neqerooruteqartarpoq, taamatuttaaq naamaartarnerup pinaveersaartinnissaanut tunngatillugu.