Samling

7. august 2004     EM 2004/98

I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretnings­orden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret.

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret overvejet at tage initiativ til at arbejde for at bevare  kendskabet til udarbejdelsen af de grønlandske nationaldragter for mænd og kvinder med henblik på at bevare den kulturelle arv?

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Det står klart, at det i dag er nødvendigt at styrke tiltagene omkring bevarelsen af samt respekten for vores grønlandske nationaldragter for fremtiden. For at kunne bevare disse for fremtiden skal man sikre at bevare skindbehandlingsteknikken og syteknikken.

Vores nationaldragter er forskellige for størstedelen af landet og for Thule samt Østgrønlands vedkommende. De er unikke og er med til at forskønne omgivelserne samt befolkningen, som vi fortsat stolt kan vise frem.

Se blot børnenes første skoledag og konfirmationer, hvor man tydeligt kan se arven fra vores forfædre, og hvor vi viser stoltheden og kærligheden til disse. Når de unge går til alters under deres konfirmation, får de os til at tænke på salmeteksten: ¿stråler i festtøj¿, og de giver os stolthed samt en følelse af stor og umådelig lykke.

Denne følelse er vi ikke ene om. Andre folkeslag har stor interesse i at få at vide, hvordan vi laver vores farvestrålende nationaldragt. Derfor er det nødvendigt yderligere at udbrede kendskabet til dette.

Hvis vi for eksempel tager samerne, hvis nationaldragt som bekendt er udråbt som nr. 1 i verden, hvordan er man så kommet til den konklusion? Jeg mener, at vores nationaldragt er fuldt konkurrencedygtig til at blive nr. 1. Jeg mener, at det er på sin plads, at Landsstyret ligeledes arbejder hen imod dette, idet man ikke kan finde noget, der er lige så flot.

Man skal arbejde for bevarelse. Et indsatsområde kunne være, at sangkor, dansetrupper  og andre i højere grad benytter nationaldragten. Når der laves en turistbrochure om vores land, bliver nationaldragten repræsenteret, dette er nødvendigt, fordi vores nationaldragt er en del af vores nationale identitet.

Der er få skindsystuer i vores land, der direkte er beskæftiget med kreering af nationaldragterne. Et godt eksempel er skindsystuen Kittat, som er drevet af kommunen, og hvor man arbejder for at bevare og fastholde vores nationaldragt. Dette er med til på forbilledlig vis at bane vej for, at endnu flere benytter disse.

Et  særkende ved nationaldragten er skindbroderierne, og vi ved, at dette er et stort stykke arbejde. Da de personer, der kan lave skindbroderier, er få, og da antallet af dem, der kan dette hverv på kysten, er på retur, resulterer det i, at der er nogle få ældre, som får en stor arbejdsbyrde. Derfor haster det med at arbejde for, at flere kan lære at lave skindbroderier.

¿At kreere en nationaldragt er et stort arbejde,  som man ikke kan leve af¿, dette citat har jeg fra talsmanden for Kittat. Man bruger mange timer på at kreere en nationaldragt, og såfremt man skulle taksere denne efter timeforbrug, vil det resultere i, at nationadragten får en højere pris end  i dag. Såfremt dette sker, er vi mange grønlændere, som ikke har råd til at have en nationaldragt. Men da dem, der kreerer disse, ikke er så grådige, bliver nationaldragten mere udbredt i dag, fordi man kreerer disse i fritiden. Om denne tendens skal fortsætte, er en del af vores ansvar som folkevalgte.

Talsmanden giver udtryk for sit ønske om en stillingtagen til, hvorvidt man i fremtiden skal oprette professionelle syersker samtidig med, at man for at udbrede kendskabet bør køre mange kurser om dette. Da kreering af nationaldragterne er et erhverv, og da der heldigvis er flere, som efterspørger disse, er der en lang ventetid på grund af, at der er få, der kan sy dem. For at bevare den traditionelle teknik vil det være nødvendigt at oprette flere skindsystuer i stil med Kittat.

Jeg håber, at mit spørgsmål vil blive vel modtaget og vel debatteret og resultere i et konkret budskab fra Landsstyret.

7. august 2004 UKA 2004/98

Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.

Naalakkersuisunut apeqqut: Angutit arnallu inuiattut atisaasa suliarineqartarnerat pillugu ilisimasat kulturikkullu kingornussatta tammatsaalineqarnissaat Naalakkersuisut suliniutiginiarlugu eqqarsaatersuutigisimanerpaat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Tunngavilersuut:

Kalaallisut assuutitta nunatsinni ataqqinartumik pingaartitaasumillu ingerlajuarnissaat qulakkeerniarlugu siunissami suliniutaasut annertusassallugit ullumikkut pisariaqalersimasoq isertorneqarsinnaanngilaq. Siunissamilu attassiuarnissaq anguniarlugu ammereriaatsip mersoriaatsillu tammatsaaliorneqarnissaa qulakkeerneqartariaqarluni.

Assuutivut nunatta annersaani avanersuarmi kangianilu tunumi assigiingisitaartut kusanassusermik alutornassusermillu nunarsuarmi nalissaqanngitsumik innuttaasuni avatangiisitsinnut kusassaataaqisumik tulluusimaarutaaqisumillu takussutissiisarneq ingerlanneqartuartariaqarpoq.

Takuinnartigit atualeqqaartut, apersortittullumi, kalaallisut assuutivut atorlugit sassaraangata pigisatsinnut pingaartitsillutalu asanninnerput, siuaasatsinnik kingortasassarsiarinerat, erserluavittarpoq. Apersortittummi sassaraangata tussiutigisartakkatta taallaasa ilaanni allassimasumut ¿assuarlutik kanersutut¿ taallamut tulluuttumik kusanassusermik naliitsumik inuusuttunnguit tulluusimaarutissittarmatigut qamuuna attorluta tamatsinnut pilluaammernermik misigisamik angisuumik nalunanngitsumik tunnisarluta.

Tamanna kisitta piginngilarput inuiaat allat tupinnaannartumik aamma soqutigaat assuutitta qalipaatigissaaqisunik sananeqaataat paasisaqarfigerusuttarlugillu, taamaattumillu suli annerusumik siammarterneqarnissaat pisariaqarpoq.

Saamit assersuutigigaanni ilisimaneqarpoq nunarsuarmi assuutit nr.1-attut inissi-taasimasut. Taamatut inissitaasimanerat qanoq anguniarneqarsimava? Isumaqarpungalu Kalaallisuut nr.1 -unissaminnut ajukkunanngilluinnartumik unammillersinnaasut. Tamannalu anguniarlugu aqqutissiuussisoqarnissaa Naalakkersuisut ilanngullugu sulissutigisariaqaraat pissusissamisoorluinnartutut isigaara nunarsuarmimi assuutinik taamatut kusanartigisunik allanik takusassaqanngilaq.

Aammalu tammatsaaliornissaat eriagisariaqarnerallu ilanngullugu sulissutigisariaqarpoq. Soorlu erinarsoqatigiit qitittartut allallumi kalaallisuunik atuisut suli amerlanerulernissaannik aqqutissiuussisoqarnissaa sulissutigisassat aamma annertuut ilagaat. Nunarput takornarissanut ussassaarusioraangami aamma assuutitta takutinnissaat ilaatittarpaat, tamannalu pingaaruteqangaarpoq assuutivummi kalaallisuut inuiattut kinaassutitsinnut ilisarnaatinut ilaalluinnarmata.

Nunatta iluani ammeriviit amerlanngillat toqqaannartumik kalaallisuuliornermik ingerlataqartut. Nuummi ammerivinnguaq Kittat kommunip ingerlataa assersuutitsialaavoq assuutitta tammatsaaliorneqarneranik piujuaannartitsinissamik siunertaqartumik ingerlatsisoq, amerlanerit assuutitsinik atuilernissaat tassuunakkut kusanartumik aamma aqqutissiuunneqarpoq.

Kalaallisuut immikkoorutaat avittanik aamma aallaaveqarnera immikkuullarissusermik alutornassusermillu pilersitseqataavoq, taassumallu suliarineqarnera pisariitsuinnaanngitsoq nalunngilarput, ilami avittartartut amerlanngimmata sinerissamilu ikiliartormata, arnat ikitsut ilaallu utoqqalilereersut taamaalillutik annertuumik suliakkersorneqartarput, taamaattumik avittartartut amerlisarneqarnissaat sulissutigisassanut pingaaruteqarluinnartunut ilaavoq nukinginartuullunilumi.

¿Kalaallisuuliorneq akisuujuvoq inuutissarsiutaasinnaananilu,¿ taamatut issuaavunga Kittat sulisui sinnerlugit oqaaseqartoq taamatut oqaaseqarmat. Kalaallisuuliornermimi piffissarujussuaq atorneqartarpoq tiimilersuigaluaraannilu kingunerisinnaavaa kalaallisuut suli ullumikkornit akisunerusunngornerat. Inuillu kalaaliusugut amerlaqaagut taamatut pisoqassagaluarpat akissaqanngitsugut kalaallisuunik atuinissatsinnut. Qujanartumillu mersortartut ilaatigut akitsortertuunnginnerat aamma ullumikkut kalaallisuut atorneqariartuaarneranut ilapittuutaalluinnarpoq, saniatigooralugu ingerlanneqarami. Taamatullu ingerlasoqartuaannassanersoq uagut qinikkatut aamma akisussaaqataaffigaarput.

Oqaaseqartup siunissami kissaatigaa inuutissarsiutigalugu kalaallisuuliortartussanik pilersitsisoqarnissaa isummersorfigisariaqartoq, kissaatigalugulu pikkorissaanerit annertuut ingerlanneqartariaqartut amerlanerusut suleqataalernissaat siunertaralugu.

Tassami kalaallisuuliorneq aningaasarsiutaammat, qujanartumillu aamma amerliartormata kalaallisuunik piniartartut, ilaatigullu piserusuttut sivisuumik utaqqisariaqartarmata sulisukinneq peqqutaaqataalluni. Taamaattumik ammerivinnik Kittatut ingerlanneqartunik allanissaaq pilersitsinissaq pisariaqartuussaaq qangatut ammereriaatsimik ingerlatsineq aamma piujuartinneqartariaqarmat.

Neriuutigaara siunnersuutiga manna tigulluarneqarumaartoq oqallisaalluarlunilu angusaqarfiusumik Naalakkersuinikkut ingerlaqqikkumaartoq.