Samling

20120913 09:26:24
EM05/103 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tilføre nye ressourcer til folkeskolen i form af normering af stillinger... (Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)


12. august 2005          EM 2005/103


 


 


I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:


 


 


Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tilføre nye ressourcer til folkeskolen i form af normering af stillinger, som kan dække de behov, som den sociale del af videreudviklingen af fornyelsen af skolen kræver, således at lærerne bliver bedre rustet til at tage vare på socialt truede børn.


(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)


 


 


Begrundelse:


 


Gennem flere samlinger har Landstinget behandlet flere forslag, der har til formål at forbedre forholdene for de socialt truede børn. Dette er naturligvis udsprunget af ønsket om at give myndighederne et bedre værktøj til at imødegå de værste problemer, som den offentlige debat om børns vilkår kredser om.


 


Landstinget har gennem flere debatter efterlyst skolens og de sociale myndigheders muligheder for at skride til øjeblikkelig handling for at hjælpe de svagest stillede børn i vores samfund.


 


Det er Inuit Ataqatigiit magtpåliggende at påpege, at det først og fremmest er de lokale - kommunale - myndigheders ansvar at høre på opråbet og tage alvorligt fat på det store samfundsmæssige problem. I samme åndedrag skal det også slås fast, at det første led i ansvarskæden er forældrenes. Det er  derfor positivt, at Landstinget under forårssamlingen har vedtaget Agathe Fontains (IA) forslag om at starte en landsomfattende kampagne især møntet på forældrene og derved at oplyse offentligheden om dette problemkompleks.


 


Ligeledes har Landstinget haft mit forslag om indførsel af en skolemadsordning for alle til debat. Der var bred enighed i tinget. Dette forslag forventes dog endelig behandlet under herværende samling med henblik på at finde midler på næste års Finanslov. Det er mit håb at partierne også samles i enighed om dette forslag.


 


Herværende forslag har til hensigt at få indføjet et afsnit om socialt truede børn i den påtænkte virkeliggørelse af Atuarfitsialak. Gennem de tilgængelige oplysninger, der foreligger, har der fra flere sider været ytret ærgrelse over, at Atuarfitsialak grundlæggende mangler denne sociale del af videreudviklingen af fornyelsen af skolen, som et vigtigt samfundsbærende element.


 


Forslaget sigter imod, at skolen får tilført nye ressourcer i form af normering af stillinger, som kan dække de behov, som en øjeblikkelig handling vil nødvendiggøre, så et tæt samarbejde kan finde sted med de kommunale myndigheder, for at vi kan  blive i stand til at opfange problemer, før den langsommelige proces i den slags sager udvikler sig til det uoverskuelige.


 


Ligeledes kunne man forestille sig, at forordningens bestemmelser på dette område styrkes, således at man også giver lærerne mulighed for at dygtiggøre sig på dette felt. Man kan forestille sig, at lærergerningen tilføres nye muligheder for yderligere forbedring inden for faget, således at der i systemet indarbejdes mulighed for videreuddannelse eller at skolen ved oprettelse af særlige tjenesteområder, som kan give lærerfaget et løft og mulighed for at stige i "graderne" ved at skolen i sin organisationen indfører dette vigtige element i arbejdet. Det siger sig selv, at skolerne også vil kunne give socialrådgivere eller andre socialarbejdere mulighed for at blive en del af lærerstaben.


EM05/103 Meeqqat atuarfiata nutarterlugu ineriartorteqqinneqarnerani piumasaqaataasutut meeqqat ajornartorsiutillit ilinniartitsisunit... (Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

12. August 2004       UKA 2005/103



Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:



Meeqqat atuarfiata nutarterlugu ineriartorteqqinneqarnerani piumasaqaataasutut meeqqat ajornartorsiutillit ilinniartitsisunit nukissaqarnerusunit isumagineqarsinnaaqqullugit meeqqat atuarfiata atorfinnik inuttaligassanik pilersitsivigineqarnissaanik Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)



Tunngavilersuut:


Inatsisartut ukiuni qaangiuttuni ataasiaannaratik meeqqat isumaginninnikkut immikkut isumagisariallit pillugit aaqqiissutaasinnaasunik oqallisiginnittarsimapput. Soorunalimi taamatut oqallittarsimanerit siunertaqartarput, pisortut ajornartorsiuteqartunik kiffartuussinerminni sapinngisamik pitsaanerpaanik sakkussaqalernissaat aammalu ajornartorsiutaanerpaat aaqqiissuteqarfiginissaat siunertaralugu. Tassa tamakkuupput meeqqat atugarisaat pineqartillugit eqqartorneqartartut.


Inatsisartut ajornartorsiutit pillugit oqallittarnerminni, arlaleriarlutik oqallisigisarpaat atuarfiup aammalu isumaginninnikkut oqartussaasut ajornartorsiutit malugineqarneraniilli, innuttaasut akornanni meeqqat sanngiinnerpaatut inissisimasut pillugit qanoq iliuuseqarsinnaasarnissaanik.


Inuit Ataqatigiit tungaanniit pisussaaffigaarput erseqqissassallugu, piffinni oqartussat – tassalu kommuunit - taakkuummata arlaatigut ajornartorsiuteqartoqalersillugu qisuariaqqaartartussaasut. Taakkorpiaat pisussaapput innuttaasut akornanni ilungersunartunik ajornartorsiuteqalersillugu qisuariaqqaartassallutik. Taamatut qamuuna qisuariaatigalugu immikkut naqissuserneqartussaavoq, ajornartorsiutit pileqqaarfianni aaqqiiniartussatut akisussaanerpaat tassaammata angajoqqaajusut. Taamaattumik aamma iluarisimaarnarpoq, upernaaq Inatsisartut ataatsimiinnerminni Agathe Fontain-ip (IA) siunnersuutaa tapersermassuk, meeqqat atugarisaat pillugit qaammarsaasoqarnissaanik siunnersuuteqarmat, tamatumanilu angajoqqaat pisussaaffeqarnerannik ersersitsiniaasoqartariaqartoq. Tamakkulu malitsigisaannik pisortat sakkussagissaarnerulissammata, ajornartorsiutit pilersartut qaammarsaassutigisarnissaanut.


Tamatuma saniatigut aamma Inatsisartut sammisimavaat meeqqat atuarfiini nerisitsisoqartalernissaa pillugu uanga siunnersuutigisimasara. Siunnersuut taanna Inatsisartut matumani ataatsimiinneranni eqqartorneqaqqittussaavoq, taamatummi aaqqissuussinissaq aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani aningaasalersorneqarsinnaanissaa periarfissiissutiginiarneqartussaammat.


Siunnersuutip matuma kinguneriniartussaavaa, Atuarfitsialaap ilusilersorneqarnerani meeqqat ajornartorsiuteqartartut pillugit tapiliussamik ilassusilerneqartariaqarnera. Paasissutissat pissarsiarineqarsinnaasut arlallit tikkuusissutigisimavaat, arlallit uggorisarsimagaat, Atuarfitsialaap ilusilersorneqarnermini tunngaviatigut amigaateqarsoralugu, atuarfiup tungaanniit isigalugu meeqqat ajornartorsiuteqartut qanoq isumaginninnikkut ikorfartorneqarnissaanik. Tamanna inuiaqatigiit ingerlanneqarneranni pingaaruteqaraluaqisoq qarsupinneqarsimasutullusooq pineqarsimasorineqarmat.


Siunnersuutip matuma siunertarivaa, atuarfiit sulisoqarnermikkut immikkut annertusaavigineqarnissaat, isumaginninnikkut suliniuteqarnissamik pisariaqartitsisoqaleraangat qanoq iliuuseqarsinnaasartussanik. Tamatumani kommuunit isumaginninnikkut oqartussaasui qanimut suleqatigalugit ajornartorsiutit suugaluartut qaqilertarsinnaasarnissaat periarfissiissutigineqassaaq, aaqqiivigineqarsinnaasassallutillu ajornartorsiutit aaqqinneqarsinnaajusattutut annertusivallaannginneranni.


Ilanngullugu aamma takorloorneqarsinnaavoq, peqqussummi pineqartup ajornartorsiutit tamakku pilersillugit qanoq iliuuseqartoqarsinnaaneranik tikkuussisunik, taamaalilluni assersuutigalugu ilinniartitsisut sakkugissaarnerulissammata ajornartorsiutit pilerfianniilli qanoq iliuuseqarnissaminnut. Takorloorneqarsinnaavoq ilinniartitsisut pisussaaffiisa aamma tamakkununnga tunngassuteqartuuneranik qanorlu aaqqiiviginiarneqarsinnaanerinik tikkuaasisunik. Soorlu takorloorneqarsinnaavoq immikkut pikkorissaanissamut periarfissiinnikkut ajornartorsiutit tamakku qanoq aaqqinniarneqarsinnaanerinik piginnaanngorsaasinnaanerit. Ilinniartitsisup piginnaasaasa ”kiviallannerisigut” atuarfiit ajornartorsiutit tamakku pileraangata iliuusissanik sakkugissaarnerulersillugit. Tamanna atuarfiit aaqqissuussaanerat isigalugu nakussassaataassagaluarpoq, tassami imaammat, taamaalilluni atuarfiup ammaasiffigissagaluarmagu inunnik isumaginninnikkut siunnersortit aammalu isumaginninnikkut ikiortit allat, ulluinnarni ilinniartitsisunik tamanut iluaqusiinissaq anguniarlugu qanimut suleqateqarsinnaalernissaanik.