Samling

10. august  2005         EM 2005/134

I henhold til § 32 i Landstingets forretningsorden fremsætter jeg herved følgende  beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre § 11, stk. 2, i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler, således at levnedsmidler som udelukkende er mærket på engelsk eller islandsk fremover ligestilles med levnedsmidler hvor mærkning udelukkende er på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk

(Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut)

Begrundelse:

Landstinget har tidligere igennem flere år diskuteret behovet for at øge samhandlen med vore nabolande, Island og Canada, og der hersker ej heller tvivl om, at vi ønsker at mindske vores store afhængighed af alene at importere dyre levnedsmidler fra hovedsagligt Danmark.  Derfor synes tiden inde til, at vi begynder at fjerne nogle af de, udfra min vurdering, unødvendige handelsbarrierer som i dag eksisterer.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler indeholder et ikke tidsvarende regelgrundlag som helt klart udgør en handelsbarriere.

Det drejer sig helt konkret om § 11, stk. 2, hvor det i bekendtgørelsens almindelige bestemmelser specificeres, at mærkning skal være anført på "grønlandsk eller dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk..." Det vil sige, at enten skal mærkningen være på grønlandsk eller et af de skandinaviske sprog.  Dette betyder også, at det er en overtrædelse af reglerne at sælge Islandske levnedsmidler, f.eks. mælk, som er godkendt af de islandske myndigheder – såfremt disse udelukkende måtte være mærket på islandsk. Tilsvarende betyder dette også, at Canadiske eller Amerikanske varer, som f.eks. Cornflakes, og som er godkendt af både de Canadiske og Amerikanske levnedsmiddelmyndigheder, men som udelukkende er mærket på engelsk ej heller opfylder kravene i bekendtgørelsen.

Som vides, så er realiteten idag - og de sidste mange år - at der allerede foregår import af levnedsmidler fra f.eks. engelsktalende lande, med udelukkende engelsk mærkning, og idet det næppe kan forestilles, at Direktoratet for Erhverv vil gribe ind overfor erhvervsdrivende som sælger varer, som er godkendt af f.eks. de Canadiske levnedsmiddel myndigheder - så synes det passende at §11 stk.2 ændres,således at levnedsmidler som udelukkende er mærket på engelsk eller islandsk - og som tillige er godkendt af relevante levnedsmiddelmyndigheder - fremover ligestilles med levnedsmidler hvor mærkning udelukkende er på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.

Jeg har tidligere forespurgt Landsstyret om De agter at foretage de nødvendige justeringer af bekendtgørelsen, men derfra argumenteres der udfra et forbrugerbeskyttelsessynspunkt om at noget sådan ikke bør ske, samt at importører jo blot selv kan oversætte den pågældende mærkning og påsætte disse på produkterne. Dette er bare ikke godt nok.

Det er lidt svært i denne sammenhæng, at bruge de sproglige krav til mærkning af levnedsmidler i et forbrugerbeskyttelsessammenhæng, velvidende at tal fra Grønlands Statistik viser at mindst 30% af befolkningen ikke forstår dansk.  Hvordan denne store befolkningsgruppe på nuværende tidspunkt forbrugerbeskyttes med mærkning af levnedsmidler hvor mærkning udelukkende er på "dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk" fremgår ikke af Landsstyremedlemmets besvarelse, som dog vedlægges dette forslag.

Idet Landsstyrets ikke agter at foretage de nødvendige ændringer, fremsættes dette beslutningsforslag som uden tvivl vil gavne vort fremtidige samarbejde og samhandel med vore nabolande.

10. august  2005       UKA 2005/134

Inatsisartut suleriaasaanni § 32 naapertorlugu matumuuna Inatsisartut aalajangernissaannut siunnersuut manna saqqummiuppara:

Inuussutissanik allagartalersuisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 1, 2. februar 1994-imeersumi, § 11, imm. 2-imi, imaalersillugu inuussutissat tuluttut island-ermiusulluunniit allangartalersugaasut siunissami qallunaatut imaluunnit allamiut oqaasiisut, annikitsuinnarmik allattaatsikkut qallunaatuumit allaanerusutut allassimasunut naligiisinneqalernissaat pillugu allanngortitsisoqarnissaanik naalakkersuisut peqqunissaat pillugu Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut)

Tunngavilersuut:

Inatsisartut ukiuni arlaqartuni eqqartortarparput nunanut sanilerisatsinnut Islandimut Canadamullu niuernikkut annerusumik suleqateqartariaqarnerput, soorluttaaq nalornissutigineqartanngitsoq Danmark-imit inuussutissanik akisuunik eqqussuinersuatta isumalluuteqarnerujussuattalu annikillineqarnisaa kissaatigisaripput. Taamaammat piffissanngorpoq, nunanut sanilerisatsinnut niueqateqarnerunissatsinnut ullumikkut pisariaqanngitsumik akornusersuutaasut isaterlugit suliaqarnissarput.

Inuussutissanik allagartalersuisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 1, 2. februar 1994-imeersoq ilaatigut imaqarpoq taamatut ullutsinnut naleqqukkunnaarsimasumik niuernermut pisariaqanngitsumik akornutaasumik.

Tamatumani nalunaarummi pineqartorpiaq tassaavoq nalinginnaasumik aalajangersakkani § 11, imm. 2, tassani erseqqissarneqarluni allagartalersuinermi allagartalersuutit ”kalaallisut imaluunniit qallunaatut imaluunnit allamiut oqaasiisut, annikitsuinnarmik allattaatsikkut qallunaatuumit allaanerusutut, allassimassapput...". Tamanna isumaqarpoq allagartalersuinermi oqaatsit atorneqarsinnaasut tassaasut kalaallisut imaluuniit skandinaviarmiut oqaasiisa arlaat. Aamma isumaqarpoq unioqqutitsinerussasoq Islandermiut inuussutissaataat, soorlu immuk, tuniniarneqarpata islandermiusuinnaq allagartalersugaagunik, Islandimi inuussutissalerinermut pisortanit akuerineqarsimagaluarunilluunniit. Taamatuttaaq ippoq Canadamiut Ameerikkarmiulluunniit inuussutissaataat, soorlu Cornflakes-it, taakku Canadami Ameerikkamiluunniit inuussutissalerinermut pisortaqarfiinit akuerineqarsimangaluarpataluunniit allagartalersorneqarneri tuluttuinnaq allaqqappata taava aamma taakku nalunaarusiami piumasaqaatinik naammassinnissinnaanngillat.

Ilisimaneqartutut ullumikkut pissutsit – ilami ukiuni amerlaqisuni pissutsit nalunngisagut tassaapput inuussutissanik eqqussuisoqartarmat tuniniaasoqartarlunilu ilaatigut tuluttut oqaaseqarfiusunit, ilaatigullu tuluttuinnaq allagartalersukkanik. Aamma takorlooruminaatsilaarpara Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik namminersortut taamatut niuernermik ingerlatsisut killilersulissagaluarpatigit, assersuutigiinnarlugu Canadami inuussutissalerinermut pisortanit akuerineqarsimasunik tuniniaasarnerat pissutigalugu. Taamaattoqarniavianngilaq. Taamaammat pissusissamisoorsorinarpoq nalunaarummi § 11, imm. 2, imaalersillugu allanngortinneqarpat inuussutissat tuluttut islandermiusulluunniit allangartalersugaasut siunissami qallunaatut imaluunnit allamiut oqaasiisut, annikitsuinnarmik allattaatsikkut qallunaatuumit allaanerusutut allassimasunut naligiilersinneqarpata.

Siusinnerusukkut naalakkersuisut taamatut naleqqussaanernik pisariaqartunik suliaqarniarnersut apeqquteqarfigaakka, taakkuli atuisartut illersugaanissaat pissutiginerarlugu taamatut iliulersaaratik nalunaarput. Ilanngullugu oqaatigaat nioqqutissanik eqqussuisut taakku namminneerlutik allagartanik nutserisinnarlutik nioqqutissanut pineqartunut nipputsitsisinnaasut. Tamannali naammaginartutut isumaqarfiginngilara.

Akissuteqarnerminni naalakkersuisut oqaatsit atuisartut paasisinnaasaat piumasaqaataasariaqarnerat tunngavilersuutigaattaaq, tamannali qanoq ililluni tunngavilersuutigineqarsinnaanersoq paasilluan-ngilara, ilisimaaraarpummi Nunatsinni Kisitseqqissaartarfiup kisitsisai naapertorlugit innuttaasut minnerpaamik 30%-ii qallunaatut paasinnissinnaanngitsutut inissisimapput. Taakku atuisartutut ullumikkut qanoq annertutigisumik nalunaarusiami illersugaanersut nalunarpoq - inuussutissat qallunaatut imaluunnit allamiut oqaasiisut, annikitsuinnarmik allattaatsikkut qallunaatuumit allaanerusut, kisiisa atorlugit allagartalersuinermi allassimagaangata. Taamaakkaluartorli siunnersuummut ilan-ngullugu nassiuppara naalakkersuisup akissuteqaataa.

Matumani naalakkersuisut allanngiunerit pisariaqartut iliuuserisaqarfiginialersaanngimmatigit, Inatsisartunut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut manna saqqummiuppara, qularutiginnginnakku siunnersuut manna siunissami nunanut sanilerisatsinnut suleqateqarnitsinni niueqateqarnitsinnilu iluaqutaassammat.