Samling

10. marts 2005    EM 2005/42

  FM 2005/127

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at lave planer for byggeri af mindre energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energi med det formål at udvikle bygdernes energiforsyning.

(Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

I de bygder, hvor der er stigende erhvervsaktivitet samt produktion, vil behovet for øget elforsyning være mærkbart i de kommende år. Såfremt vi udvikler energiforsyningen udfra bedst tænkelig grundlag, vil det være klogest også at satse på vedvarende energigrundlag.

I forlængelse af afskaffelsen på ensprissystemet, vil der være behov for at lette på bygdebefolkningens dagligdag. Det er utænkeligt at forestille sig, at såfremt vi kun benytter os af energiformer baseret på olie, vil det kunne resultere i billigere elpriser. Motorerne til produktion af el, skal løbende udskiftes, vi vil blive ved med at importere olie og vil også have øgede udgifter til vedligeholdelse og reparation af maskinellet osv. Disse forhold resulterer altid i dyrere elpriser.

Ikke mindste når vi tager i betragtning, at vi også står bag Kyoto-aftalen, er vi på denne måde også forpligtiget til at reducere udslippet af kuldioxid m.v., og tænke os godt om for at medvirke til en renere luft.

Vi har allerede investeret i flere vandkraftværker her i landet, der fungerer godt. Disse skridt har beviseligt også medvirket til at formindske vore omkostninger. Derfor skal de steder, der i fremtiden kan forsynes via vandkraft også have mulighed for at investere i vandkraft. Investeringsbehovet omkring vedvarende energiformer vokser derfor også heletiden.

Omkring ønsket om at investere i vedvarende energiformer, bør Landstinget under efterårssamlingen i 2005 præsenteres for perspektivplaner vedr. udviklingen af energiområdet.

10. marts 2005 UKA 2005/42

UPA 2005/127

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Nunaqarfinni nukissiuuteqarnerup ineriartortinneqarnissaa siunertaralugu nukissiorfeeqqanik nukinnik ataavartunik ingerlatilinnik sanaartornissamut pilersaarusioqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Nunaqarfinni tunisassiornikkut ineriartortitsiviusuni innaallagissamik pisariaqartitsinerat annertusiartortussaavoq. Innaallagissiuuteqarnikkullu ineriartortitsinissami siunissamullu isumannaanerpanik ineriartortitsissagutta, nukinik ataavartunik ingerlatilinnik atuinitsigut isumannaarsinnagivut ilisimavarput.

Akit assigiikunnaarneri pissutaalluni piffinni assigiingitsuni atukkatigut oqilisaasinissat pisariaqartinneqartussaapput. Innaallagissamut akiliutaasartup akikinnerulernissaannik maannamut innaallagissiuutit atuuttut atortillugit, akikinnerulersitsinnaaneq takorlooruminaapoq. Motoorinik ingerlatillit taarserartuarneqartussaapput, ikummatissaq tikisinneqartussaavoq, annertusiartortunik aserfallatsaaliuinerit il.il. akikillisaataanavianngitsut atuuttuarneri ilisimavarput.

Minnerungitsumillu Kyoto-mi isumaqatigiissummut peqataanitsigut, silaanarmik mingutitsinerit annikillisarneqarnissaanik anguniaqaqataanerput, isumatuumik kinguneqartittariaqarparput.

Erngup nukinga atorlugu nukissiorfiit arlaqartut nunatsinni sanaartoreerpavut, iluatsilluartunik. Aningaasarsiornikkullu qanoq iluaqutaatiginera uppernarsereerlugu. Taamaatumik erngup nukissiuuteqarfiliorfigineqarsinnaasut nunatsinniittorpassuit maanna iluaqutigilernissaanik piviusunngortitsinissarput aatsaat taama pisariaqartitsigilerparput.

Nunaqarfinni nukinnik ataavartunik atuilluni innaallagissiuuteeqanik sanaartortoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut sapinngisamik ukiakkut 2005-imi saqqummiussiffigineqassasut siunnersuummi siunnertaavoq.