EM05/106 Angajoqqaat qitornaminnik sumiginnaasartut aammalu arsaagaasartut ikilisarneqarnissaat siunertaralugu pisortat iliuuserisinnaasaat pillugit... (Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitai)

12. august 2005          EM 2005/106

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter ATASSUT´s Landstingsgruppe følgende forslag til forespørg­selsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om hvad det offentlige kan gøre for at minimere forældrenes omsorgsvigt af deres børn samt om hvad det offentlige kan gøre for at minimere tvangsfjernelser af børn fra forældrene.

(Landstingsmedlemmer Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen, Godmand Rasmussen, Atassut)

Begrundelse:

Vi ynder at fortælle hinanden at børnene er samfundets vigtigste ressourcer, det gælder især når debatterne omkring omsorgssvigt er på dagsordenen, denne betragtning er rigtig nok, men vi mener i ATASSUT at vi ikke blot skal se på børnene som en ressource for samfundet, for det er børn med rettigheder på lige fod med resten af samfundet.

Det er forældrene der har det største ansvar for at børnene kan vokse op i tryghed. Det er forældrenes ansvar, at børnene har deres forældre at se op til. Men også samfundet har ansvar for at give de rigtige rammer for forældre, der skal opdrage deres børn.

Forældrene har ansvar for, at børnenes nærmiljø er trygt, og myndighederne skal på alle mulige måder hjælpe til med at give forældrene de rigtige rammer for, at familierne trygt kan deltage i befolkningens udvikling. Børnefamilierne skal have de rigtige rammer for at kunne opdrage deres børn i tryghed, og myndighederne skal ikke fratage forældrene ansvaret for opdragelsen af børnene. Forældrene og myndighederne skal i fællesskab danne grundlaget for et menings- og værdifuldt familieliv.

Alt for mange familier lever i dag i utryghed. Alt for mange forældre har opgivet eller er på vej til at opgive familiens eksistensgrundlag. Alt for mange familier er ødelagt af håbløsheden og alt for mange familier har mistet troen på en lys fremtid. Det har medført, at alt for mange børn er fjernet fra hjemmet eller er på vej til at blive fjernet.

Det sociale netværk omkring familierne skal være altomfattende. Forældre der har, eller er på vej til at miste håbet og lysten til et sundt og udviklende familieliv skal vide, at der er hjælp at hente, så de på den måde kan genoprette et værdifuldt liv for dem selv og deres børn.

Vi mener i ATASSUT at familierne der er socialt udsatte, hurtigst muligt skal tilbydes professionel behandling i hjemmet eller også på behandlingshjem. Vi mener at man til enhver en pris må arbejde for, at man så vidt muligt undgår at fjerne børnene fra hjemmet.

I tilfælde af, at der ikke er nogen anden udvej end at myndighederne er nødt til at gribe ind og få børnene fjernet fra hjemmet, må målet være, at familien kan samles igen. Landstinget har vedtaget at FN´s konvention om børns rettigheder også skal gælde her i landet, og det forpligter os til at leve op til de krav der er i konventionen.

Døgninstitutionerne bør have de optimale betingelser for at varetage børnenes tarv, så længe forældrene er ude af stand til det. Der skal en gennemgribende behovsvurdering på området. Målet for døgninstitutionerne skal være at der findes forsvarlige og realistiske rammer for disse. Det samme gælder for de professionelle plejeforældre.

Vi må i Landstinget tage problemerne omkring omsorgssvigt og tvangsfjernelser alvorligt, vi må finde frem til de optimale løsninger for at både forældrene og samfundet som helhed kan komme problemer til livs.

Med disse ord fremkommer vi med nærværende forslag til forespørgselsdebat om hvad det offentlige kan gøre for at minimere forældrenes omsorgsvigt af deres børn samt om hvad det offentlige kan gøre for at minimere tvangsfjernelser af børn fra forældrene.

12. august 2005       UKA 2005/106

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

Angajoqqaat qitornaminnik sumiginnaasartut aammalu arsaagaasartut ikilisarneqarnissaat siunertaralugu pisortat iliuuserisinnaasaat pillugit apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortat, Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen, Godmand Rasmussen, Atassut)

Ileqqoraarput immitsinnut oqaluttuutissalluta meeqqat tassaasut inuiaqatigiit pisuussutaat pingaarnerpaat, tamanna pingaartumik saqqummertarpoq sumiginnaaneq oqallisigineqaleraangat, meeqqanimmi pingaartitsinerput pissusissamisoorpoq, taamaattorli ATASSUT-mit isumaqarpugut meerartagut inuiaqatigiinnut pisuussutitut isigiinnassanngikkigut, meeqqammi inuiaqatigiit sinnerisut pisinnaatitaaffeqarput.

Meeqqat toqqissillutik peroriartornissaat angajoqqaat akisussaaffiginerpaasaraat. Angajoqqaat akisussaaffigaat meeqqat angajoqqaaminnik ataqqinnillutik maligassiorneqarlutillu peroriartornissaat isumannaassallugu. Taamaattorli angajoqqaat qitornaminnut perorsaanerminni ajunnginnnerpaamik atugassaqartitaanissaat inuiaqatigiit akisussaaqataaffigilluinnarpaat.

Meeqqat avatangiisaat qaninnerit toqqissisimanartuunissaat angajoqqaat akisussaaffigaat, aammattaarli pisortat sutigut tamatigut angajoqqaanut tapersersuillutik eqqortumik sinaakkusersuisussaapput, taamaalillutik ilaqutariit inuiaqatigiit ineriartornerannut peqataalluarniassammata. Ilaqutariit meerartallit qitornaminnut toqqissisimasumik perorsaanissaminnut sinaakkutissaqartinneqartariaqarput, pisortallu angajoqqaat akisussaassusilimmik perorsaanerannik arsaarinnittuussanngillat. Angajoqqaat pisortallu suleqatigiillutik siunertaqarluartumik naleqarluartumillu inuuneqarnissaq toqqammavissinniartussaavaat.

Ilaqutariit amerlavallaat toqqissisimanatik ullumikkut inuuneqarput. Angajoqqaat amerlavallaat ilaqutariit inooqatigiinnissaannut toqqammavissaarussimanngikkunik toqqammavissaarutilertutut inissisimapput. Ilaqutariit amerlavallaat neriuutaarunnermik eqqugaasimapput, taamaalillutillu ilaqutariit amerlasuut qaamasumik neriunnartumillu siunissaqarneq upperiunnaarsimavaat. Tamatuma malitsigisaanik meeqqat amerlavallaat angerlarsimaffimminnit qimagutitaasimapput qimagutitaanissaminnulluunniit navianartorsiorput.

Ilaqutariit isumaginninnikkut upalungaarsuuunneqarsimanerat tamakkiisuusariaqarpoq. Angajoqqaat ilaqutariittut peqqissutut ineriartortutullu inuuneqarnissamut neriuutaarussimasut piumassuseerussimasullu ilisimasariaqarpaat ikiornissaqarlutik, taamaalillutillu angajoqqaat qitornatik peqatigalugit inuunermik naleqarluartumik inuuneqaleqqinnissaminnut toqqammavissaqarlutik naatsorsuutiginnissinnaallutik ilisimalluartariaqarpaat.

ATASSUT-mit isumaqarpugut ilaqutariit isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartut sapinngisamik piaarnerpaamik pitsaanerpaamillu angerlarsimaffimminni imaluunniit ilaqutariinnut naleqqussakkami ikiorserneqarsinnaasariaqartut. Isumaqarpugut suna tamaat akigalugu meeqqat angerlarsimaffimmit qimagutinneqannginnissaat  sulissutigineqartariaqartoq.

Meeqqat angerlarsimaffiinit qimagutsinneqartariaqarnerat pisortanit aalajangerneqartariaqarnera allaqqunneqarsinnaajunnaarpat ilaqutariit ataatsimuulerseqqinneqarnissaat siunertaasariaqarpoq. Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip aalajangersagaa nunatsinni atuutsinneqassasoq Inatsisartut akuersissutiginikkuuaat atortuulersillugulu, taamaattumik pisussaaffeqarpugut aalajangersakkami piumasaqaatit tamaasa naammassissallugit.

Angajoqqaat qitornaminnik isumaginnissinnaannginnerisa nalaani meeqqanut inuusuttunullu ulloq unnuarlu angerlarsimaffigitinneqartartut meeqqat illersorneqarnissaannik isumaginnittussaasut pitsaanerpaamik atugassaqartitaasariaqarput. Pisariaqartitsineq qanoq ittuunersoq matussusiinerlu sutigut pitsanngorsarneqarsinnaanersoq pillugu nalilersueqqissaartoqartariaqarpoq, ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit illersorneqarsinnaasumik piviusorsiortumillu atugassaqartitaasariaqarput, tamanna aamma akissarsiutigalugu angajoqqaarsianut tunngavoq.

Meeqqanik sumiginnaasarneq aammalu angerlarsimaffiup avataanut inissiisariaqartarneq pillugu ajornartorsiutit pimoorullugit Inatsisartunit eqqumaffigisariaqarpavut, aaqqiissutit pitsaanerpaat meeqqanut angajoqqaanut inuiaqatigiinnullu atuuttussat killiffigisariaqarpavut, taamaalulluta ajornartorsiutit nungusarneqarnissaat tamaviaarullugu sulisariaqarpugut.

Taamatut oqaaseqarluta angajoqqaat qitornaminnik sumiginnaasartut aammalu arsaagaasartut ikilisarneqarnissaat siunertaralugu pisortat iliuuserisinnaasaat pillugit apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpugut, neriuutigalugu aaqqiissutissanik atorneqarluarsinnaasunik amerlasuunik saqqummiussisoqassasoq.