EM05/129 Peqqinnissaqarfiup siunissami sullissinissaata naliliiffigineqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. (Enos Lyberth, Siumut)

Maniitsoq, 25. juli 2005     EM 2005/129

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om sundhedsvæsenets fremtidige serviceniveau.

(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut)

Begrundelse:

Der er sket store forbedringer fra år til år i sundhedsvæsenets service over for befolkningen, men til trods herfor er der stadig et stort udækket behov med hensyn til personale, udstyr og økonomiske midler.

I samfundet som helhed  er der mange mennesker, som stadig må vente i flere år på at modtage behandling, selv om de som andre har et stærkt behov for behandling.

Der vil til stadighed i dette land være mennesker, som får brug for akut behandling, og årsagerne til disse behov for akut indlæggelse og behandling må i videre omfang analyseres.

Vores anvendelse af sundhedsvæsenets ydelser er i mange tilfælde "selvforskyldt", og dette faktum må vi erkende og diskutere. Ligeledes må vi tage politisk stilling til disse "selvforskyldte" tilfældes byrdemæssige og økonomiske konsekvenser for samfundet.

Overforbruget af alkohol har angiveligt til resultat at der er alt for mange, der får behov for behandling, i nogle tilfælde et akut behov.  Således får det den uheldige konsekvens at for mange mennesker, der har måtte vente i årevis på behandling er "blevet overhalet inden om", og disse menneskers tålmodighed er ved at være brugt op. Det kan ikke undre nogen, at disse tanker er begyndt at florere i befolkningen.

Mange ældre mennesker som får aldersbetingede lidelser, f.eks. med knæene, leddene, øjnene m.v., og som må vente længe på at modtage behandling, har krav på, at samfundet tilbyder hurtigere behandlingsmuligheder. Dette kan vi ikke komme uden om. Vore ældre har igennem deres barndom, deres unge år og i deres voksne liv i forhold til dagens unge måttet leve en tilværelse, som på mange måder var meget hårdere og slidsom - de har til fulde brugt deres fysiske kræfter. Det er derfor ikke mærkeligt, at mange af dem er blevet "slidt op" hurtigt. De har således krav på en hurtig behandling af deres lidelser, men til trods herfor kommer de altid nederst på ventelisten til fordel for andre, som er kommet til skade på grund af selvforskyldt ballade, voldsudøvelse forårsaget af indtagelse af alkohol, drabsforsøg, vold, og alle disse tilfælde har store omkostninger for samfundet.

Det er mit ønske, at disse forhold kommer til debat i befolkningen, at de bliver nøje vurderet, og at man efterfølgende fremkommer med en holdning til hele problematikken.

Maniitsoq, 25. juli 2005 UKA 2005/129

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Peqqinnissaqarfiup siunissami sullissinissaata naliliiffigineqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut)

Tungavilersuut:

Peqqinnissaqarfimmi sullinneqarneq ukiumiit ukiumut assigiinngitsutigut pitsanngoriartoraluaqisoq, pisariaqartitsineq, sulisutigut atortutigut aningaasanillu atugassanik suli amigaateqarneq pisariaqartitsinerlu annertoqaat.

Inuiaqatigiinni inuppassuaqarpoq suli ukiorpaalunni utaqqisariqartartunik, naak allatuulli katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsigaluaqalutik.

Nunatsinni katsorsarneqarnissamik sukkassuumillu nakorsiartariaqartartunik pisariaqartitsisisut pisariaqartitsineq tunngavigalugu suliarisariaqartunik peqartuassaaq, tamakkuli suliassarpassuit sumik sunillu peqquteqarnersut itisilerneruneqartariaqarpoq.

Peqqinnissaqarfimmik atuinerput ”nammineq” pisuussutigisatsinnik peqquteqartaqisoq ilisimaneqartariaqalerpoq eqqartorneqartariaqalerlunilu, taakkualu inuiaqatigiinnut qanoq sunillu naleqartartut sukumiisumik naalakkersuinikkuttaaq isummerfigineqartariaqarput.

Imigassamik atuinitta annertuallaarnera pisuugunarluni suliaritittariaqalersut sukkasuumillu suliarineqartariaqalersut amerlavallaarujussualersimapput, taamaalillutillu inuppassuit allat, ilaatigullu ukiorpassuarni suliarineqarnissaminnik utaqqisariaqalersimasut ”inangerneqarsimasullu” amerlavallaalersimapput, naammagittarnerallu killeqaleriartuinnarpoq, taamatullu inuiaat akornanni isummertalerneq tupigineqartariaqanngilaq.

Utoqqarpassuit utoqqalinermikkut nappaatinik nappaateqalersimasut, soorlu seeqqumikkut naggussamikkut isimikkut il.il. sivisoqisumillu utaqqisinneqartariaqartartut inuiaqatigiinni sukkasuumik suliarineqarnissaat pisussaaffigineqartariaqarpoq avaqqunneqartariaqanngitsoq. Utoqqaat meeraanerminni, inuusunnerminni utoqqaliartornerminnilu atugaat, maannakkut inuusuit atugaannut naleqqiullugit ilungersunarnerusimaqaat artornarnerungaasimallutillu, timip nukii atorsimaqaat, tupinnanngitsumillu amerlasoorsuit ”nungullajaarsimasaqalutik”, suliarisariaqarluinnalersimallutillu.

Taamaakkaluartoq kingulliutitaajuartarput, perulluliornermik, unataanerit imigassaq pisuulluni timinik innarliinerit, toqutseriaanerit, persuttaanerit, inuiaqatigiinnullu naleqaqisut siulliunneqartuartarmata.

Tamakku tunngavigalugit inuiaqatigiit akornerminni eqqartornerusariaqaraat aammalu nalilersuinerit isummernissamillu ingerlataqarnissaat kissaatigaara.