EM05/137 Kalaallit Nunatsinni aningaasarsiornermut ersarissumik politikkeqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. (Jens NapãtôK`, Siumut).

11.august 2005 EM 2005/137

I medfør af § 35 i landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag

Forslag til forespørgselsdebat om at Grønland skal have en klar finanspolitik.

(Landstingsmedlemt Jens NapãtôK`, Siumut).

Verden omkring os giver os større og større pres om konkurrence på det økonomiske område, hidtil har det været indenfor fremstillingserhvervene, fiskerifabrikkerne, kort sagt outsourcing af arbejdsopgaver til lande med et anderledes omkostningsniveau end Grønland giver stort opfordring og større konkurrence, og inden længe i fremtiden vil vi se samme ske inden for servicesektoren.

Dette kan give negative konsekvenser for de grønlandske samfunds private økonomi og ramme yderligere negativt på cirkulationen af økonomien, hvis vi ikke passer på. Kort sagt vores bevillingsmåder og økonomi skal ændres ved nytænkning.

Pengestrømmen mellem Grønland og omverdenen er alt for stort samt udnyttelsen af vores egne ressourcer skal styrkes.

Selvstyrekommissionen har i anledning med sit arbejde udført pengestrømanalyse og jeg vil i den forbindelse forespørge Landstyret om det fortsat med arbejdet samt om Landstyret agter at bruge pengestrømanalysen.

Det store behov i samfundet skal styrkes og væksten skal i gang igen uden at forhøje skatten men tværtimod det modsatte ved at bruge fremmedfinansieringsmodellen.

Energi, lufthavne, havne, institutioner, ældre- kollektiver, alderdomshjem og boliger bør iværksættes med fremmedfinansiering, hvor lånene kan afdrages med årene.

Ethvert udviklingsland låner penge til at udvikle sit velfærdssamfund, hvor vi i Grønland har tendens til kun at bruge landskassen til vores behov og mangler af anlægsopgaver. Ved at finansiere ovennævnte ved fremmedfinansiering kan vi frigøre nogle midler som kan bruges til nogen andre behov som samfundet har stort har brug for.

Jeg håber at ved fremlæggelse at dette forespørgselsdebat, at debatten vil være konstruktivt og fremtidsorienteret debat med nytænkning, som derved kan give Landstyret nogle værktøjer og input, der kan bedrage med at tage yderligere skridt med nytænkning af fremmedfinansieringer.

Med disse ord fremmedlægger jeg forespørgselsdebatten med mere overordnede overskrifter med henblik på at vi mere klart kan have økonomisk politik samt  anlægsområdet som sådan.

11. august 2005       UKA 2005/137

Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Kalaallit Nunatsinni aningaasarsiornermut ersarissumik politikkeqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Jens NapãtôK`, Siumut)

Aningaasarsiornikkut nunarsuarmioqatitsinniit unammillerneqarnerput annertusiartupiloorpoq, maannakkut assassornikkut, aalisakkat suliarineqartarfiini – fabrikkini, naatsumik oqaatigalugu tunisassiornikkut suliat nunani aningaasarsiakifiusuniit annermik malunniukkiartorput unammillernerat, siunissamilu kiffartuussinikkut allatigullu suli annertunermik unammillerneqarput annertusiartortussaavoq, mianersunngikkuttalu tamanna aningaasarsiornikkut aningaasallu nunatsinni iluaqutaallutik sulisinneqarlutik kaaviiartinneqarneranut annertuumik sunniuteqarnerlusinnaavoq. Naatsumik oqaatigalugu aningaasarsiornikkut aningaasaleeriaatsikkullu nutaamik eqqarsartariaqarpugut.

Aningaasat nunatsinnut isertut aniasullu nikingassutaat annertuallaarujussuaqaaq aammalu nunatta tunniussinnaasanik atuinerput sukumiinerusumik annertusartariaqarparput.

Namminersorneq pillugu suleqatigiisitap aningaasat ingerlaarnerat pillugu misissuititsinikuupput, tamannalu pillugu Naalakkersuisut apererusunnarput suliaq tamanna ingerlatseqqissimaneraat aammalu qanoq atorniarneqarnersoq.

Inuiqatigiinnii pisariaqartinneqartut annertuut akileraarut qaffannagu akerlianilli apparsinnaaneranik kinguneqartumik ineriartorneq sukkatseqqittariaqarpoq avataaninngaaniit aningaasalersorneqartunik sanaartorneq ingerlanneruneratigut.

Nukissiuutit, mittarfiit, talittarfiit, meeqqeriviit, utoqqaat illui inissaqarniarnerlu avataaninngaaniit akilersorneqartunik nammineq naafferartumik ukiut ingerlaneranni akilersortussanngorlugit aqqissuuttariaqalerpagut. 

Nuna sunaluunniit ineriartortoq aningaasat avataaninngaaniit atorlugit sulitinneratigut inuit atugarissaarnerulernissaat aqqutissiuuttarpaat.

Uagulli Kalaallit landskarsi kisimi isumalluutigiunnaarlugu sanaartorneq annertusiniartigu ukiorpassuanngortuni amigaatigineqartut aaqqiiviginissaanut. Qulaanimi pineqartut nammineq akilersortussanngorlugit naafferartumik akilersortussanngorlugit avataaniit attartornikkut aaqqivigineratigut aningaasat tamakkununnga atorneqartussaagaluartut pisariaqartitsiffiusunut allanut taamaaliornikkut atorsinnaanngussagatsigit.

Neriuppunga apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisasanngortitara siunnerfeqarluartumik nutaamillu eqqarsarnermik siunertaqartumik oqalliffiulluarumaartoq taamaaliornikkullu Naalakkersuisut immersorneqarluarlutik kaammattorneqarsinnaajumaartut nutaamik eqqarsarluni avataaniit aningaasalersorneqartunik siunnerfinnik alloriaqqiffiusussanik aqqutissiuisunik. Taamatut annertunerusumik qulequtanngorlugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpunga siunertaralugu aningaasamut tunngasumik sanaartugassanullu ersarissumik politikkeqalernissarput siunertaralugu.