Samling

Maniitsoq, 29. juli 2005     EM 2005/139

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om udvikling i bygderne og yderdistrikterne og fordeling af offentlige midler til egnsudvikling set i lyset af ensprissystemets afskaffelse.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Det er vigtigt for byerne og bygderne i yderdistrikterne at følge med i udviklingen, idet man i resten af landet ikke kan undvære deres bidrag til økonomien. Dette bliver meldt klart ud af befolkningen, og man kan mærke at flere og flere støtter og har behov for det. Især er det de mellemstore byer og bygderne, som er tabt i udviklingen, hvorfor jeg mener at man bør gøre en indsats for at medvirke for at modvirke de forudsigelser om ringere levevilkår, der fremkommer i forbindelse med afskaffelsen af ensprissystemet.

I nogle byer og bygder har befolkningen meldt ud, at familierne har mindre lyst til at bo i bygderne efter debatten og realiseringen af afskaffelse af ensprissystemet. Det er blevet vanskeligere at ansætte faglært arbejdskraft. Det bliver oplyst at man frygter at det vil være for dyrt at bo der, idet man allerede kan mærke virkningerne af disse, idet man allerede har meddelt, at priserne på varer, el, vand samt fjernvarme vil stige. Det bliver ligeledes oplyst, at unge familier i bygderne har mindre lyst til at få børn, hvilket er alarmerende. Bygderne bør ellers være de steder, hvor flest børn bliver født, hvilket statistikkerne i de forløbne år også viser.

Især de højere priser på el er ikke ligefrem et incitament til at skabe nye at arbejdspladser i bygderne, og jeg skal citere følgende klare udmelding: ”Anskaffelse af enspriserne for el og vand fjerner viljen til at overtage små private virksomheder i bygderne”. Det var overskriften på et brev fra Qeqertarsuatsiaat.

Livet i bygderne er trygt, og de personer der er opvokset der, er stærke personer, som er vant til livet i vort land. Derfor kan vi i dette land ikke undvære de mange bygder, der kan klare sig selv, hvorfor vi må styrke indsatsen for at bevare dem. Det er ligeledes vigtigt, at de følger med i udviklingen, især angående i kravet om, at børnenes undervisning skal være på et højt niveau.

Man kan sige, at eftersom bygderne er kommunernes opgaver, skal man ikke forfordele dem. Men når man tænker på flere kommuner er deres bevillinger meget forskellige. Mange bygder, der har krav på byggeri og udvikling gør man ikke nogen indsats for, selv om bygdebefolkningen ved deres gode fiskeri er med til at gøre gavn for økonomien. Til trods herfor forbedrer man ikke levevilkårene for mange af dem.

Der er brug for mange midler for at opfylde ønskerne om en indsats. Bl.a. følgende: erhvervsforhold, turisme, fiskeindustrien, minihaller, servicehuse, veje der skal forbedres, boliger og havneforhold, huse der skal renoveres, udvikling, renovering af skoler, dagsinstitutioner, sundhedsstationer, arbejdspladser for de unge, forbrændingsanlæg, dagrenovationsforhold, kloakeringer, ja – det hele i det hele taget.

Det er nødvendigt at bygdebestyrelserne får større ansvar. Dette er vigtigt for en gennemførelse af en ligelig indsats for en mere ensartet procedure for den uensartede indsats på kysten.

Derfor mener jeg, at man ikke kan komme uden om en stor ekstrabevilling til bygderne. Dette skal opnås gennem en særbevilling til bygderne gennemfinansloven, og landstinget skal udvise en vilje hertil.

I dag har man svært ved at placere de forslag der vedrører bygderne i debatterne i landstinget. Da mit forslag om nedsættelse af et bygdeudvalg på forårssamlingen ikke blev sat på dagsordenen, tager jeg det op igen i en anden form, og det er mit at det vil blive vel modtaget.

Maniitsoq 29. juli 2005 UKA 2005/139

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnerata kingorna nunaqarfiit isorliunerusullu ineriartornissaat eqqarsaatigalugu pisortat tamanna siunertaralugu aningaasaliissutigisartagaasa agguaanneqartarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Tunngavilersuut:

Nunaqarfinni Illoqarfinnilu isorliunerusuni najugaqarfiit ineriartornermut malinnaanissaat pisariaqarpoq,nunatta sinneranut aningaasalersueqataanerat pinngitsoorneqarsinnaanngimmat, tamannalu pingaartinneqarluinnarluni innuttaasunit suaarutigineqartarpoq tamannalu amerlasuunit malunnarsigaluttuinnarpoq tapersersorneqarlunilu pisariaqartinneqartoq. Pingaartumik aamma assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarneratigut illoqarfinni akunnattuni ineriartornermilu ingerlaqataajunnaarsimasuni nunaqarfinnilu inuunerup artornarnerulerneranik siulittuutit akiorniarlugit iliuuseqarnissaq pisariaqarluinnartutut isumaqarfiginarluinnarpoq.

Nunaqarfinni illoqarfiillu ilaanni kommuneqarfinni angalaartarnitsinni innuttaasut ilaasa apuuttarpaat nunaqarfik najussallugu assigiimmik akeqartitsiunnaarnerup oqallisaalerneraniit atuutilersinneratalu kingunerisaanik nunaqarfinniiginnarnissamut ilaqutariinni kajuminneq milliartulereersimasoq. Ilinniarsimasunik atorfinitsitsiniartarneq ajornartorsiornarnerulersimavoq. Taakkunani inuuniarnerup akisuallaalernissaa oqaatigineqarpoq ilami tamanna arlalitsigut malunniuteqalereernerarneqarpoq, aamma nioqqutissat innaallagiaq erngup kiassarnerullu akisunerulernissaat ilimasaarutigineqareermat. Taamalu oqaatigineqarluni nunaqarfinniittut inuusuttut aappariit meeqqiorusus-susaat annikilliartulereersimasoq, tamanna tusarlugu annilaarnarpoq. Nunaqarfiimmi aamma tassaa-galuarmata meeqqiorfiulluartut tamanna nalunaarsuinerni naatsorsueqqissaarnermilu ukiuni kingullerni taamatut oqaatiginiarneqarpoq.

Minnerunngitsumik nunaqarfinni suliffinnik pilersitsiniarnermi innaallagissap akisunerulernera kajumissaataanngilluinnartuunerarpaat imatut ersaritsigisumik oqaatigineqarmat issuaavunga. ”Innaallagissap erngullu akiisa assigiikkunnaarnerat nunaqarfimmi suliffeqarfeeqqamik namminersortumik pigineqartussanut pilerinarunnaarsitsivoq.“. Qeqertarsuatsiaanit taamatut qulequtalimmik allagaqartoqarpoq.

Nunaqarfinni inuuneq toqqissisimanartuuvoq tassanilu perorsimasut aamma inuttut nukittuuju-sarput nunatsinnilu inuunissamut sungiussisimasuusarlutik, taamaattumik nunaqarfiit ilarpassui imminnut nappassinnaasut periarfissinnissaat nunatsinni pinngitsoorneqarsinnaanngillat pingaarutilerujussuullutillu ataavarnissaallu anguniarlugit iliuutsit sakkortusartariaqarput. Ineriartornermi malinnaatillugit pingaartumik meeqqat atuartitaanerisa qaffasissuunissaannik piumasaqaatit malin-naatinneqartariaqarnerat aamma pisariaqarluinnarpoq.

Oqartoqarsinnaavoq kommunit nunaqarfitik susassarimmatigik kommuninit nunaqarfiit immik-koortikkuminaatsuussasut. Kisianni kommunit arlaqartut eqqarsaatigalugit assigiinngitsorujussuar-mik kommunini aningaasaliissuteqartoqartarpoq. Nunaqarfippassuarni sanaartornikkut aamma ineriartortitsisoqarnissaannik noqqaassuterpassuusartut iliuuseqarfigineqartarsimanngillat naak nunaqarfimmiut tamaviaarlutik aalisarluaraluartut inuiaqatigiinni aningaasalersueqataasut, akerlianik arlaqartut atugarisaat pitsanngoriartuuteqartinneqartarsimanngillat.

Inuutissarsiornikkut takornariartitsinikkut aalisakkeriveqarnikkut, timersortarfeeqqat, illut iluaqutit, aqquserngit suliassat, imeqarnikkut talittarfeqarnikkullu pissutsit, illut nutartigassat, nutaaliornissaq atuarfiit nutarsarnissaat, meeqqeriveqarnerit nakorsiartarfeqarnerit inuusuttut sullivii, ikuallaaveqar-neq eqqagassalerinerit, kuuffilersuinerit, ilami ilaallu tamaasa ilanngullugit aningaasarpassuit ator-fissaqartinneqaraluarput kissaataasartut iliuuseqarfigineqarnissaannut.

Nunaqarfinni aqutsisut akisussaaffilersugaanerisa annertusarneqartuarnissaat pisariaqarpoq, tamanna sinerissami assigiinngisitaaqisup assigiinnerusumik periuseqarfigineqarnissaanik suliniutit ingerlanneqarnissaat pisariaqarpoq.

Taamaattumik isumaqarpunga nunaqarfinnut immikkut annertuunik aningaasaliissuteqarnissaq avaqqunneqarsinnaanngilaq tamannalu anguniartariaqarpoq aningaasanut inatsisikkut nunaqarfinnut immikkoortitsinikkut, tamannalu inatsisartuni piumassuseqarfigineqartariaqarpoq.

Ullumikkut inatsisartuni nunaqarfinnut tunngasuni oqalliseqartarnermi sumiffissaaleqitinneqartutut ipput sukumiisumik nunaqarfinnut tunngasunik siunnersuuteqartoqaraangat, taamaattumik immikkut Nunaqarfinnut Ataatsimiititaliami pilersitsisoqarnissaa upernaaq siunnersuutiginikuugaluarakku inatsisartuniluunniit tamanna oqaluuserineqartinneqarsinnaaanngimmat maanna allatut ilusilerlugu oqalliseqarnissamik saqqummiivunga neriuutigalugu akuersaarneqarumaartoq.