EM05/140 Angajoqqaat inuiaqatigiillu akisussaanerat, nunani tamalaani piginnaatitaaffiit akuerisaasut aammalu angerlarsimaffiup paaqqinnittarfiillu suleqatigiinneri... (Ruth Heilmann, Siumut)

01. august 2005          EM 2005/140

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om udformningen af en børn – og ungepolitik med udgangspunkt i forældres og samfundets ansvar, internationalt anerkendte rettigheder og samarbejdet mellem hjemmet og institutioner.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Uanset hvor vi befinder os i landet ønsker vi at opfostre vore børn og unge til sunde og raske mennesker i både sind og krop. Fra tidernes morgen har vi grønlændere betragtet os selv som et samfund, der prioriterer og elsker vore børn, og det er vigtigt at denne kultur, som kendetegner os, bliver bevaret og tilpasset nutiden samt løbende tilpasses fremtiden.

I dag har forholdene desværre udviklet sig i den retning, at der fra den anden del af rigsfællesskabets side og sågar fra andre lande bliver udtrykt kritik af, at der blandt os findes forældre, der misrøgter deres børn. Konsekvenserne af et for stort forbrug af alkohol og hash er blevet for synlige. Vi har for lidt kendskab til, hvor grænsen af forbrug af alkohol og euforiserende stoffer ligger, og derved ser vi i befolkningen i dag et overforbrug, og adskillige konsekvenser af dette overforbrug er blevet mere synlige.

Der er fremkommet større kritik af vores stigende misligholdelse af arbejdspladser og afbrydelse af uddannelser i utide og andre forhold i forbindelse med vore tanker om større selvstyre i vort land. Vi skal selvfølgelig selv tage initiativet til at få styr på førnævnte problemer. Der er en vis sandhed i denne ordlyd: Et folk, der forbereder sig på at opnå selvstyre må have større viden omkring at kunne styre sig selv. Vi kan ikke bare sidde i ro og mag og afvente, at andre kommer og tager initiativet. Hvis vi gør dette vil vort samfund fjerne sig længere og længere fra sin målsætning og fra at finde sin styrke.

Det er værd at lægge mærke til, at opfordringerne efter socialreformkommissionens arbejde i årene 1995-97 til en samlet politik for børn og deres forældre er blevet fulgt op af forskellige kommuner, og disse initiativer er rosværdige trods visse mangler på forskellige områder. Det er derfor nødvendigt at realiseringen af opfordringerne bliver fulgt op politisk over hele landet.

Vi har efter vedtagelse af socialreformen endnu ikke en landsdækkende børnepolitik og udover forslag til forbedring af børnenes vilkår har vi endnu ikke nogen brede og generelle forslag til forbedring af udarbejdelse af retningslinier for en samlet børnepolitik udover at der kun er enkelte kommuner, der selv har udarbejdet interne regler om deres børnepolitik. Situationen er derfor, at der er mangel på en landsdækkende politik på flere områder.

Vi må forsøge at dreje situationen til det bedre ved at indrømme problemerne, ved åben dialog og handling og ved samarbejde.

Det er vigtigt at børn i vort land alle skal have mulighed for at vokse op i trygge og faste rammer. Dette kan opnås ved handling, det vil sige ved at udvise respekt, ansvar og tillid. Derved vil vi kunne opnå at se glade børn og børn, der viser respekt for deres forældre, deres skole, deres medmennesker, deres land og deres omgivelser. Vi vil herigennem i fremtiden have mange flere iblandt os, der er initiativrige, stærke og arbejdsomme.

Vi er derfor nødt til at have en fælles målsætning, som vi alle kan gå og arbejde efter. Dette vil kunne lette vilkårene og gavne kommende generationer.

Vi må alle hver især være helt klar over, at alle i samfundet, hver enkelt borger i fællesskabets navn har pligt til at være med til at arbejde  for at opnå, at familiemedlemmer, nære familiemedlemmer og medborgere får bedre vilkår både i krop og i sind. Derved vil vi opnå større tryghed, respekt for hinanden og vi vil kunne opnå, at der vises større respekt for andres ejendom. Da vi alle i samfundet har brug for at nå frem til førnævnte, må vi alle tilsammen bane vejen for, at dette kan føres ud i livet og gøre det i nært samarbejde.

På baggrund af et ønske om, at der hermed politisk vil blive debatteret en udarbejdelse af retningslinier for en børne- og ungdomspolitik, fremlægger jeg derfor dette debatoplæg og håber på et udbytterigt og gavnligt resultat.

Maniitsoq, 01. august 2005               UKA 2005/140

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 malillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuut imaattoq saqqummiuppara:

Angajoqqaat inuiaqatigiillu akisussaanerat, nunani tamalaani piginnaatitaaffiit akuerisaasut aammalu angerlarsimaffiup paaqqinnittarfiillu suleqatigiinneri aallaavigalugit meeqqanut inuusuttuaqqanullu naalakkersuinikkut anguniakkamik ilusiliinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Tungavilersuut:

Nunatsinni sumiikkuttaluunniit meeqqat inuusuttullu tarnikkut timikkullu peqqissut pilersikkusuppavut. Qangaaniilli kalaallit inuiaat tassaanerarneqartarput meeqqanut asannittut salliutitsisullu, kulturip tamaattup ilisarnaatitta pitsaasup attattuarneqarnissaa pisariaqarpoq aammalu ullutsinnut siunissamilu atukkatsinnut naleqqussarlugu, naleqqussartuarlugulu ingerlatsisariaqarpugut.

Ullumikkut ajoraluartumik inuiaat allat allaat aammalu naalagaaffeqatitta uparuartortalerpaatigut angajoqqaat ilaqalersimasut meeqqaminnut sumiginnaasunik. Annertuallaamik imigassamik ikiaroornartumillu atuilersarnerup kingunerluutai ersarissut takussaavallaalersimapput. Imigassamik ikiaroorniutinillu atuinikkut killissarititaasoq ilisimanngippallaaripput, taamaalillunilu ingasaassisumik atuineq nunatsinni inuit akornanni ingerlanneqalersimanerata  ajoqutaasumik arlalitsigut kingunerluuteqalersimanera malunniukkaluttuinnartoq.

Nammineq uagut ajornartorsiutivut aaqqiiffiginiartussaavagut soorunami. Imatut oqartoqartarnera ilumoortortaqarpoq: ’Inuiaat namminersornissamut piareersartut imminnut aqunnissartik ilisimasaqarfiginerusariaqarpaat’. Allat uatsinnut qanoq iliuuseqarnissaat ilatsiinnarluta utaqqiinnassanngilarput, taamatut pissagutta inuiaqatigiittut nukittunerulernissatsinnut angasassavut ungasilliartuinnartussaapput.

Isumaginninnermi iluarsaaqqiinermi 1995-97 ingerlanneqartumik meeqqat ilaqutariillu ataatsimoortuarnissaat pingaartillugu kaammattuutaasut arlalitsigut kommunini iliuuseqarfigineqarsimanerat maluginiagassaavoq pitsaasutullu tamanna nalilerneqartariaqarluni, naak suli tamakkiisuunngikkaluamik taamatut oqaatigineqarsinnaasumik ingerlatsisoqaraluartoq.

Iluarsaaqqinnermi kaammattuutini suli tamakkiisumik piviusunngortissallugit amigaatigineqartut naalakkersuinikkut suliniutiginissaat pisariaqarpoq.

Nuna tamakkerlugu ataatsimoorussamik ersarissumillu meeqqanut politikkimik immikkoortumik, iluarsaaqqinnerup kingornatigut meeqqat atugarisaat pillugit kaammatuutit saniatigut, naqitamik tamatigoornerusumik suli allamik peqalinngilagut. Kommunit ataasiakkaat ilaat namminneq peqalersimanerat eqqaassanngikkaanni. Taamaattumik nuna tamakkerlugu najoqqutassamik amigaateqarnerput arlalinnik ersersinneqartartoq ilumoorluinnarpoq.

Tamanna illuatungaanut pitsaasup tungaanut saatinniartariaqarparput, ajornartorsiutinik nassuerutiginninnikkut, ammasuunikkut iluuseqarnikkut paaseqatigiinnikkut ikioqatigiinnikkullu.

Nunatsinni meeqqat tamarmik toqqissisimasumik aalajangersimasumillu atugaqartinneqarnissaat pisariaqarpoq. Innimiginninnernik, akisussaassuteseqarnermik tatiginninnermillu takutitsiffigineqartumik iliuuseqarfiginninnikkut. Taamaalilluni nunatsinni meeqqat nuannaartut angajoqqaaminnut ataqqinnittut, atuarfimmut, inoqatiminnut, nunaminnut avatangiisiminnullu aamma ataqqinnittut pilersissagatsigit. Taamaalillutalu suli amerlanerungaartut sulinissaminnut piumassuseqartut nukittuullu siunissami pigilerumaaratsigit.

Taamaattumik siunnerfinnik ataatsimoorussatsinnik anguniagassanik najoqqutassatsinnik pilersitsisariaqarpugut sulissutigalugillu, taava tamanna kinguaariinnut iluaqutaallunilu oqinnerusumik atugaqartitsilerumaarpoq.

Ilami paasisimalluartariaqarparput innuttaaqatigiinnermi innuttaaqataasoq pisussaaffeqarpoq susassaqatigiinnerup aqqani ilaquttaminut, qanigisaminut nunaqqatiminullu inooqatigiinnermi tumikkut tarnikkullu atoruminarsartuarnissaat suleqataaffigissallugu. Taamaalilluta inuunermi toqqissisimaneq annerusoq akaaqatigiinneq allallu pigisaanut innimiginninneq aamma anguneqarsinnaaqqullugu. Tamannalu iuiaqatigiinni tamatsinni tamanna pisariqaratsigu aqqutissiuuttariaqarparput ataatsimoorluta suleqatigiilluta.

Taamatut meeqqanut inuusuttunullu politikkimik pilersitsisoqarnissaanik oqallisissamik saqqummiivunga neriuutigalugu angusaqarfiusumik oqallisigineqarlunilu iluaqutaasumik tamanna kinguneqarumaartoq.