02FM/01.25.01-34 Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqartussaaffiisa allanngortinneqarnissaa pillugu... Per Rosing-Petersen, Lars Sørensen, Lars Karl Jensen, Daniel Skifte, Mogens Kleist.

02FM/01.25.01-34 Beslutningsforslag om ændring af kompetencen for Revisionsudvalget. Fra Per Rosing-Petersen, Lars Sørensen, Lars Karl Jensen, Daniel Skifte, Mogens Kleist.

17. august 2001                                                                                                          FM 2002/34

I medfør af § 32 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting af 4. november 1999 med ændringer af 23. maj 2000 fremsættes følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret senest i forbindelse med Landstingets Forårssamling 2002 pålægges at fremsætte forslag til ændring af gældende regler omhandlende Landstingets revision og kompetence, således at der skabes klar hjemmel for Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber til at iværksætte forvaltningsrevision, og at Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber får indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede selskaber samt at Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber i øvrigt skal have indsigt i alle midler afsat på Finansloven.

(Landstingsmedlemmerne Per Rosing-Petersen, Lars Sørensen, Lars Karl Jensen, Daniel Skifte og Mogens Kleist)

Begrundelsen for beslutningsforslaget er, at Landstingets mulighed for revision bør justeres i takt med den parlamentariske udvikling og økonomiske organisering i Grønland. 

Behovet for forvaltningsrevision er behovet for et nødvendigt og analyserende revisionsredskab, og er helt naturligt i forhold til revision af flere dele af den offentlige økonomi. Den stadig større brug af servicekontrakter/resultatkontrakter i Hjemmestyrets økonomi er positive tiltag, men skal suppleres med forvaltningsrevision, således at det direkte kan efterprøves, om der er taget skyldig økonomiske hensyn, og om Landstinget har fået det for pengene, som Landstinget politisk og økonomisk har ønsket. Skabes klar hjemmel til at kunne gennemføre forvaltningsrevision vil det yderligere medføre en gunstig præventiv virkning i omgangen med de offentlige midler. Den økonomiske side af administrationen vil opleve den udfordring, at skulle være meget mere bevidst om at optimere effekten og brugen af de offentlige midler.

Landstingsmedlemmerne finder, at Landstingets revision er utidssvarende og ikke afspejler den parlamentariske udvikling i Grønland. Det er derfor påkrævet, at der nu iværksættes en ændring af den bestående lovgivning omhandlende Revisionsudvalgets kompetence og Landstingets revision, jvf. Revisionsudvalgets beretning fra oktober måned 2000, som blev positivt modtaget i Landstinget og som havde politisk opbakning fra samtlige partier i Landstinget og fra Kandidatforbundet i forbindelse med Landstingets behandling af Landskassens regnskaber for 1999.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1990´erne har været kendetegnet ved, at stadig flere offentlige midler er blevet bundet i offentligt ejede selskaber. Denne udvikling er ikke blevet modsvaret med Landstingets indsigt i de pågældende midler.

Revisionsudvalgets har i dag indsigt i Landskassens regnskaber samt de nettostyrede virksomheder for så vidt angår aktiver og passiver.

Revisionsudvalget har derimod ikke indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede aktieselskaber og samtlige de fonde, foreninger, institutioner, m.v., der ved Finansloven modtager midler fra Hjemmestyret. Som nævnt i Revisionsudvalgets beretning fra oktober måned 2000 er der tale om betydelige aktiver og passiver, der ejes at Hjemmestyret, men som Landstinget ikke har indsigt i.

Forslagsstillerne finder, at Landstinget ved Revisionsudvalget skal have indsigt i og kunne føre kontrol med alle de på Finansloven afsatte midler. Det vil sige at Landstinget som bevilgende myndighed  principielt og faktuelt skal kunne følge og kontrollere alle de midler, som Landstinget bevilger.

At føre kontrol med de af Landstinget afsatte midler, har ifølge Landstingsmedlemmerne til formål at sikre, at de politiske forudsætninger for en given bevilling følges. Revision skal ikke forveksles med politisk indblanding.

Landstingsmedlemmerne finder, at Landstinget herefter snarest bør arbejde mod, at Landstinget, som folkevalgt institution, og dermed med den i Grønland højeste demokratiske legitimation har indsigt i alle midler afsat på Finansloven.

Forslagsstillerne anbefaler, at embedsmænd fra Landstingets Bureau deltager i det videre arbejde med forslaget.

Landstingsmedlemmerne ser frem til en god politisk diskussion omkring problemstillingerne og imødeser en positiv modtagelse af forslaget i Landstinget.

 

Til uddybning af baggrunden for og begrundelse for nærværende beslutningsforslag vedlægges Revisionsudvalgets beretning fra oktober 2000.

02FM/01.25.01-34 Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqartussaaffiisa allanngortinneqarnissaa pillugu... Per Rosing-Petersen, Lars Sørensen, Lars Karl Jensen, Daniel Skifte, Mogens Kleist.

Ulloq 17. august 2001                                                                                                                                                                     UPA 2002/34

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasiat ulloq 4. november 1999-imeersoq, ulloq 23. maj 2000 allannguuteqartoq, naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq saqqummiunneqarpoq.

Naalakkersuisut Inatsisartut kukkunersiuisarnerannut maleruagassat atuuttut allannguutissaannik kingusinnerpaamik Inatsisartut 2002-imi upernaakkut ataatsimiinneranni siun-nersuuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut  siunnersuut, taamaaliornikkut anguneqarsinnaaqqullugit Inatsisartut Landskarsip Naatsorsuutaasa Kukkunersiorneqartarnerannut Ataatsimiititaliaata pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuisinnaaneranut inatsisitigut tunngavissanik ersarissunik pilersitsinissaq aamma Inatsisartut Landskarsip Naatsorsuutaasa Kukkunersiorneqartarnerannut Ataatsimiititaliaata Namminersornerullutik Oqartussat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit ingerlatseqatigiiffiutaannik qulaajaasinnaatitaalernissaa kiisalu Inatsisartut Landskarsip Naatsorsuutaasa Kukkunersiorneqartarnerannut Ataatsimiititaliaata aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartunik allanik tamanik qulaajaasinnaatitaalernissaa.

(Inatsisartuni ilaasortat Per Rosing-Petersen, Lars Sørensen, Lars Karl Jensen, Daniel Skifte aamma Mogens Kleist)

Aalajangiiffigisassatut siunnersuummik saqqummiussaqarnermut tunngavigineqarpoq Inatsisartut kukkunersiuinissaminnut periarfissaqarnerata Kalaallit Nunaanni inatsisartoqarnikkut ineriar-torneq aningaasarsiornikkullu aaqqissuussineq ilutigalugit iluarsiiffigineqartariaqarnera.

Pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinissamik pisariaqartitsineq tassaavoq kukkunersiuinermi sakkussamik pisariaqartumik pisariaqartitsineq, tamannalu pisortat aningaasarneranni mmikkoortut arlallit kukkunersiorneqartarnerannut atatillugu pissusissamisoorluinnartuulluni. Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaqarnerannut atasumik sullissinissamut isumaqatigiissutinik/ naammassisassat tunngavigalugit isumaqatigiissutinik atuinerulernerit ilorraap tungaanut suliniu-taapput, pisortalli ingerlatsinerannik kukkunersiuinermik ilaqartinneqartariaqarput, taamaalilluni aningaasanut tunngasuni eqqumaffigisassat pisariaqarneratut eqqumaffigineqarsimanersut toq-qaannartumik misissorneqartarsinnaaqqullugu aammalu Inatsisartut naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu kissaatitik malillugit aningaaliissutitik pissarsissutigisimaneraat paasiniarneqarsinnaaqqullugu. Aamma pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuisinnaaneq inatsisitigut ersarissunik tunngavissaqartinneqalerpat tamanna pisortat aningaasaataannik aqutsinermut atatillugu pina-veersaartitsinermik kinguneqarnermigut iluaqutaassaaq. Allaffissornermi aningaasaqarnermik ingerlatsisunut unammillerniagassanngussaaq pisortat aningaasaataasa sapinngisamik pitsaanerpaamik sunniuteqartinniarnissaasa maannakkornit annertunerujussuarmik eqqumaffiginiarnissaat.

Inatsisartuni ilaasortat isumaqarput Inatsisartut kukkunersiuisarnerat ullutsinnut naleqqukkunnaartoq, Kalaallit Nunaannilu inatsisartoqarnikkut ineriartornermut naapertuutinngitsoq. Taamaammat Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqartussaassuseqarnera Inatsisartullu kukkunersiuisarnerat pillugit inatsisit atuuttut allanngortinniarlugit maanna suliniuteqartoqarnissaa pisariaqarpoq, tak Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap nalunaarutaa 2000-imi oktoberip qaam-mataaneersoq Inatsisartullu Landskarsip 1999-imut naatsorsuutaanik suliarinninneranni oqaluuserineqarnermini Inatsisartunit ilassilluarneqartoq aammalu Inatsisartuni partiinit tamanit kattus-seqatigiinnillu taperserneqartoq.

1990-ikkunni Kalaallit Nunaanni aningaasaqarniarnikkut ingerlaatsip immikkut ilisarnaatigisimavaa pisortat aningaasaataasa amerlanerujartortut ingerlatseqatigiiffinnut pisortanit pigineqartunut pituttorneqarnerat. Taamatulli ingerlaaseqarneq Inatsisartut aningaasanik taakkunannga qu-laajaasinnaatitaanerannik illuatungilerneqarsimanngilaq.

Pisassarisanut akiligassarisanullu tunngatillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq ullumikkut Landskarsip naatsorsuutaanik suliffeqarfinnillu nammineertitanik qulaajaasinnaatitaavoq.

Kukkunersiuinermulli Ataatsimiititaliaq Namminersornerullutik Oqartussat tamakkiisumik ilaan-nakortumilluunniit aktieselskabiutaannik, aningaasaateqarfinnik, peqatigiiffinnik ingerlatsivinnik il. il. aningaasanut inatsit aqqutigalugu Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasanik pissar-sisinneqartartunik qulaajaasinnaatitaanngilaq. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap nalunaarutaani 2000-imi oktoberip qaammataaneersumi oqaatigineqartutut pineqartut tassaapput pisassarisat akiligassarisallu nalitoqisut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut Inatsisartunilli qulaajaavigineqarsinnaanngitsut.

Siunnersuuteqartut isumaqarput Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq aqqutigalugu aningaasanut inatsisikkoortumik aningaasaliissutinik tamanik qulaajaasinnaasariaqarlutillu nak-kutilliisinnaasariaqartut. Tassa imaappoq Inatsisartut oqartussaasutut aningaasaliisuusutut ani-ngaasaliissutigisatik tamakkerlugit tunngaviusumik pissusiviusullu naapertorlugit malinnaaffigisinnaasariaqarlugillu nakkutigisinnaasariaqaraat.

Inatsisartuni ilaasortat isumaat naapertorlugu Inatsisartut aningaasaliissutannik nakkutilliinerup siunertarissavaa  aningaasaliissutit pineqartut aningaasaliissutigineqarnerini naalakkersuinikkut tunngavilersuutigineqarsimasut qulakkeerneqarnissaat. Taamatut kukkunersiuineq naalakkersuinikkut akuliussuunniarnermut taputartuunneqassanngilaq.

Inatsisartuni ilaasortat isumaqarput Inatsisartut matuma kingorna piaartumik anguniartariaqaraat Inatsisartut qinersisartunit qinikkatut, taamaalillutillu Kalaallit Nunaanni demokrati tunngavigalugu uppernarsaasinnaasuni qullerpaatut, aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutinik tamarmiusunik qulaajaasinnaatitaalernissaat.

Siunnersuuteqartut inassutigaat siunnersuummut atasumik sulinermi Inatsisartut Allattoqarfianni atorfillit akuutinneqassasut.

Inatsisartuni ilaasortat apeqqutit pillugit naalakkersuinikkut oqallilluarnissaq qilanaaraat, neriuu-tigalugulu siunnersuut Inatsisartunit ilassilluarneqassasoq.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip uuma tunuliaqutaanut tunngavilersuutitaanullu itisilerutitut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap nalunaarutaa 2000-imi oktoberip qaammataaneersoq ilan-ngunneqarpoq.