02FM/01.25.01-40 Immiaaqqanut imeruersaatinullu qillertuusat atorneqartalernissaasa akuersissutigineqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Otto Steenholdt

02FM/01.25.01-40 Beslutningsforslag om tilladelse af brug af dåser til øl og læskedrikke. Fra Otto Steenholdt

21. januar 2002    FM 2002/40

Jeg fremlægger herved følgende beslutningsforslag i henhold til § 32, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre den gældende bekendtgørelse om emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke, således at øl og sodavand overalt i Grønland kan sælges på dåser, og således at disse dåser indgår i det grønlandske retursystem.

(Landstingsmedlem Otto Steenholdt, løsgænger)

Begrundelse:

Efter gældende regler (Hjemmestyrets bekendtgørelse om emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke) må øl og sodavand alene sælges i returflasker. I det omfang det ikke er økonomisk eller teknisk hensigtsmæssigt at lade dette flaske-retursystem omfatte Øst- og Nordgrønland kan Landsstyret dog tillade salg af øl og sodavand på dåse.

Erfaringerne med salg af dåseøl og dåsesodavand i Øst- og Nordgrønland har mig bekendt været gode. Kun har det været en ulempe, at dåseemballagen ikke er omfattet af et retursystem. Dette har bevirket, at tomme dåser hensmides, eller spredes af vinterstorme.

Jeg foreslår, at emballagebekendtgørelsen ændres, således at man i hele Grønland overgår til et retursystem baseret på såvel flasker som dåseemballage.

Forslaget indebærer flere fordele:

Flasker er forholdsvis pladskrævende og derfor dyre at fragte. Ved containerbefragtning af fyldt emballage (øl og sodavand) vil en container kunne fyldes med et langt større kvantum øl eller sodavand, hvis der anvendes dåseemballage end hvis der anvendes flaskeemballage. Denne fragtbesparelse må antages at være endnu større med Royal Arctic Lines nylige omlægning af fragtpriserne, som har øget den økonomiske fordel ved at kunne fylde hver container maksimalt.

Fragtbesparelsen er endnu større, når det gælder den tomme emballage. Tømte dåser, som er indleveret mod returnering af pant, vil kunne presses og bortfragtes til omsmeltning til en brøkdel af prisen for bortfragtning af tømte flasker.

Også for de detailhandlende vil en delvis omlægning til dåser medføre fordele, idet behovet for  lagerplads (såvel til fyldt som til tømt emballage) vil reduceres væsentligt.

En omlægning vil dog også medføre ulemper for de handlende: KNI, Pilersuisoq og Brugsen m.fl vil således skulle investere i nye pant- og kompressionsmaskiner. Spørgsmålet er imidlertid, om de økonomiske fordele, som er forbundet med fragt- og lagerkapacitet ikke overstiger denne ulempe. Dette bør naturligvis underkastes en nærmere analyse.

Hvad vil konsekvensen af en omlægning så være for forbrugerne?

Dåse-emballage vejer væsentligt mindre end glasflasker og skal ikke behandles med samme varsomhed. Indkøbsposerne bliver med andre ord lettere at bære, og man slipper for en del af de smadrede flasker og skarpe glasskår, som man desværre en gang imellem ser i bybilledet - til fare for mennesker og dyr.

Samtidig vil en delvis overgang til dåseøl og -sodavand skabe mulighed for en sortiment-udvidelse i de enkelte butikker. Flasker optager et forholdsvis stort butiksareal, og den pladsbesparelse, som en overgang til dåseøl og -sodavand vil medføre, kan anvendes til at præsentere kunderne for et bredere sortiment.

Og forbruger-priserne? I Danmark vurderes dåseøl at blive en anelse dyrere end flaskeøl.  Spørgsmålet er dog, om det samme vil være tilfældet i Grønland, hvor transportomkostningernes relative andel af den samlede pris for produktet må antages at være betydeligt større. Også dette spørgsmål bør naturligvis underkastes en nærmere analyse, førend Landstinget tager endelig stilling til forslaget.

Med til at fordyre prisen på dåseøl i Danmark er det forhold, at dåserne skal forsynes med en særlig stregkode, for at forhindre, at der indløses pant for dåser, som er indkøbt pantfrit i f.eks tyskland. Dette hensyn gør sig ikke gældende med samme styrke i Grønland, hvor man næppe kan forstille sig en omfattende forbruger-import af dåseøl og dåsesodavand fra andre lande.

I forhold til miljøet synes konsekvenserne at være små - forudsat at der pålægges dåserne samme retur-pant, som flaskerne hidtil har været pålagt. I Danmark har man igennem flere år haft forbud mod dåseøl, med den begrundelse, at det danske retur-flaske system indebærer miljømæssige fordele. Hårdt presset af EU kommissionen har Danmark nu langt om længe måttet give afkald på dette forbud og tillade salg (og indførsel) af dåseøl. Vurderet efter “vugge-til-grav-princippet” hvor også den miljøpåvirkning, som ligger i transport, rensning af flasker etc indregnes, er de miljømæssige fordele ved returflaskesystemet ikke mærkbart større end ved et returdåsesystem. De påståede miljømæssige fordele var således i bedste fald tvivlsomme - og i værste fald blot en teknisk handelshindring med det formål at begrænse importen og den frie konkurrence.

 

Set i lyset af det danske nederlag i returflaske-sagen bør også det grønlandske Landsstyre genoverveje opretholdelsen af et retursystem, som alene er baseret på flasker. Landsstyrets bekendtgørelse om emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke er udstedt med hjemmel i Landstingsforordning om beskyttelse af miljøet. I henhold til § 7 i nævnte landstingsforordning kan Landsstyret fastsætte  regler om salg af øl og sodavand, herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper. Landsstyret kan imidlertid kun fastsætte sådanne regler med henblik på forebyggelse af forurening og beskyttelse af miljøet.  Set i lyset af  EU kommissionens analyser er det derfor et spørgsmål, om bekendtgørelsen overhovedet har gyldig hjemmel. Hjemmestyrets flaske-retursystem beskytter jo ikke miljøet bedre end et dåse-retursystem. Tvært imod må et dåse-retursystem antages at beskytte miljøet bedre. Det eksisterende system indebærer jo, at et stort antal dåser i Nord- og Østgrønland  udsmides, og i et vist omfang spredes i naturen. Med overgang til et dåse-retursystem vil dette problem kunne elimineres, idet dåserne  indsamles med henblik på omsmeltning og genanvendelse.

Dåseforbudet bør samtidig ses i sammenhæng med den koordinationsaftale, der er indgået mellem flere af de store bryggerier i Danmark, Nuuk Kommune, Grønlands Hjemmestyre og Nuuk Imeq A/S. Denne aftale, der er indgået i 1986, giver Nuuk Imeq eneret til at importere sodavandskoncentrater og bulkøl til Grønland. Konkurrencenævnet i Grønland har i en afgørelse forrige år fundet, at denne aftale er konkurrenceskadelig.

Emballage-bekendtgørelsens særligt udformede grønlandske returflaske sikrer i kombination med  den ovennævnte koordinationsaftale i realiteten Nuuk Imeq mod konkurrence.

Det er et spørgsmål, hvorvidt dette er i overensstemmelse med Grønlands forpligtelser i forhold til WTO.

Ligeledes kan man stille spørgsmål ved, hvorledes denne konkurrencebegrænsning harmonerer med Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan. Landsstyret erklærer heri at ville “fastholde Grønlands position som en helt integreret del af en åben verdensøkonomi. Dette betyder, at den grønlandske selskabs- og konkurrencelovgivning - og håndhævelsen heraf - bør være så tidssvarende som muligt. Det betyder også at de tekniske handels- eller etableringshindringer bør overvejes nøje.”

Fri konkurrence er alt andet lige til fordel for forbrugeren - såvel i forhold til priser som til sortiment. Ved at åbne for fri konkurrence tvinges tidligere monopolhavere endvidere til at styrke forretningsstrategier og økonomistyring. Dette må være i samfundets interesse, hvor der er tale om helt eller delvist offentligt ejede selskaber.

Også af denne grund ville det klæde Landsstyret at tage dåse-forbudet op til genovervejelse. Da Landsstyret imidlertid endnu ikke har taget initiativ hertil, fremsættes nærværende beslutningsforslag for Landstinget, med indstilling om, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Erhvervsudvalg.

02FM/01.25.01-40 Immiaaqqanut imeruersaatinullu qillertuusat atorneqartalernissaasa akuersissutigineqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Otto Steenholdt

21. januar 2002    UPA2002/ 40

Inatsisartut suleriaasianni § 32 imm. 1 naapertorlugu matumuuna imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpunga:

Immiaaqqat imeruersaatillu kulsyremik akullit puui pillugit nalunaarutip atuuttup, Kalaallit Nunaanni tamarmi immiaaqqat imeruersaatillu qillertuusanik pooqarlutik tuniniarneqarsinnaalersillugit, taamalu qillertuusat tamakku kalaallit utertitsisanermik periusaaannut ilaatinneqalersillugit Naalakkersuisut allanngortitseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq, Otto Steenholdt, attaviittoq)

Tunngavilersuut:

Malittarisasssat atuuttuusut naapertorlugit (Immiaaqqat imeruersaatillu kulsyremik akullit puui pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat) immiaaqqat imeruersaatillu taamaallaat puiaasanik utertittakkanik puullit tuniniaqqusaapput. Teknikkikkulli aningaasatigullu naleqquttumik Tunumi Avannaanilu igalaaminernik puulinnik utertitsisarnermut ilaatilernissaat periarfissaqanngippat Naalakkersuisut akuersissutigisinnaavaat immiaaqqat imeruersaatillu qillertuusanik pooqartillugit tuniniarneqarsinnaanissaat.

Tunumi Avannaanilu immiaaqqat imeruersaatillu qillertuusanik poorlugit tuniniarneqartarnerini ilisimasakka naapertorlugit misilittakkat ajunngitsuupput. Pitsaanngequtituaraalli, qillertuusat puuisa utertitsisarnermik aaqqissuussinermut ilaatinneqannginnerat. Tamatumap kinguneraa, qillertuusat imaqanngitsut sumut tamaanga igiinnarneqartarnerat ukiulluunniit anorersuinit siammartinneqartarnerat.

Siunnersuutigaara, utertitsisarnermik nalunaarut imatut allanngortinneqassasoq, Kalaallit Nunaat tamarmi puiaasanik taamatullu qillertuusanik puulinnik utertitsisarnermik periutsimut ikaarsaatinneqarluni.

Siunnersuut arlalinnik pitsaaqutissaqarpoq:

Puiaasat initungaatsiartuupput taamaammallu assartorneri akisuujullutik. Puunik immikkanik  (immiaaqqanik imeruersaatinillu) containerit atorlugit assartuinermi, containeri immiaaqqanik imeruersaatinilluunniit amerlanerungaartunik, puiaasanut taarsiullugit qillertuusat atorneqarpata immerluarneqarsinnaagaluarpoq. Taamatut assartuinikkut sipaaruteqarneq naatsorsuutigisariaqarpoq qanittukkut Royal Arctic Line-p assartuinermi akinik allanngortitsineraninngarnit, tassani aningaasatigut pitsaaquteqartitsisoqarnerulerluni containerit tamaasa ulikkaavillugit immerneqartarnerinit annertunerussasutut.

Puut imaakkat pineqartillugit, assartuinermi sipaarutissaq suli anginerussaaq. Qillertuusat imaqanngitsut tunniunneqarnerini qulakkeerinnissutitut akiliummik utertitsissutigineqartut, naqittaanneqarsinnaassapput aatsikkiartorlugillu assartorneqarsinnaassallutik  puiaasat imaakkat assartorneqartarneranni akit ilaannamineeraanannguanit akilerlugit.

Tamakkiisuunngitsumik qillertuusanut allannguineq niuertunut aamma iluaqutissartaqassaaq, toqqorsivinnimi inissamik pisariaqartitsineq (puunut immikkanut imaqanngitsunullu tunngatillugu) annertuumik annikillisinneqartussaammat.

Allannguinerli aamma niuertunut pitsaanngequteqartussaavoq: KNI, Pilersuisoq aamma Brugsen il.il. utertitsisarnermi aamma naqittaatitut maskiinanut nutaanut aningaasaliissuteqartariaqalissammata. Apeqqutaalissaarli, aningaasatigut pitsaaqutit, assartuinikkut toqqorsiveqarnikkullu naammassisinnaasanut attuumassuteqartut taamatut pitsaanngequteqarnermit annertunerunnginnersut. Soorunalimi tamanna sukumiinerusumik misissoqqissaarneqartariaqassaaq.

Taavami allannguineq pisisartunut sunik kinguneqassava?

Qillertuusat  puiaasanit igalaaminiusunit oqinneroqaat taakkuatullu mianersuutsigalugit passunneqartariaqaratik. Allatut oqaatigalugu pisiniarfiliutit tigummiarnissaat oqinnerulissapput, ilaannikkummi illoqarfimmi puiaasat aseqqukut igalaaminikkullu kilernaqisut nassaassaasartut  - inunnut uumasunullu navianartut- takussaajunnaassapput.

Peqatigitillugu immiaaqqanut imeruersaatinillu qillertuusanik puulinnut tamakkiisuunngitsumik ikaarsaarneq niuertarfinni ataasiakkaani pisiassat amerlisinneqarsinnaanerinut periarfissaqalissaaq. Puiaasat niuertarfinni initoqutaangaatsiarput, immiaaqqanimmi imeruersaatinillu qillertuusanik  puulinnut ikaarsaarnermi inissakkut sipaakkap kingunerissavaa nioqqutissat tamalikaarnerusut pisisartunut pisiassanngortinneqarnissaat.

Pisisartunummi akit? Danmarkimi naatsorsuutigineqarpoq immiaaqqat qillertuusanik puullit immiaaqqanit puiaasanit puulinnit akisunerulaarnissaat. Apeqqutaassaarli Kalaallit Nunaanni aamma taamatut pisoqassanersoq, nioqqutissiammi tamakkiisumik akiata assartuinermi aningaasartuutinut sanilliullugu annertussusia ilimagineqartariaqarmat anginerujusussaassasoq. Siunnersuut Inatsisartunit inaarutaasumik isummerfigineqalersinnagu apeqqut taanna aamma soorunami  sukumiinerusumik misissoqqissaarneqartariaqassaaq.

Danmarkimi immiaaqqat qillertuusanik puullit akisunerulernissaanni pissuseq una akitsorsaataavoq, tassalu qillertuusat immikkut ittumik titarnernik paasiuminaallisakkanik pilersorneqartariaqarnerat, qillertuusat qulakkeerinnissutitut akiliummik akeqartinnagit assersuutigalugu Tyskland-imi pisiat, qulakkeerinnissutitut akiliumik akilersillugit utertinneqarnissaat pinaveersimatinniarlugu. Immiaaqqanik imeruersaatinillu qillertuusanik puulinnik nunanit allanit pisisartut annertuumik Kalaallit Nunaannut taama sakkortutigisumik eqqussuisalernissaat eqqarsaatigineqarsinnaanaviaruanngimmat.

Avatangiisit eqqarsaatigalugit kingunerisassai annikitsuussangatinnarput - naatsorsuutigigaanni qillertuusat puiaasatuulli qulakkeerinnissutitut akilerlugit utertinneqartarnissaat. Danskit puuiaasanik utertisarnermi periusaat, avatangiisinut iluaqutaasunik kinguneqarsimanera tunngavigalugu ukiuni arlalinngortuni immiaaqqat qillertuusanik puullit Danmarkimi inerteqqutaasimapput. Maanna Danmark EU kommissionimit sakkortuumik tatineqarluni kiisami taamatut inerteqquteqarneq atorunnaarsittariaqarsimavaa akuersaartariaqalersimallugulu immiaaqqanik qillertuusanik puulinnik tuniniaasinnaaneq (aamma eqqussuisinnaaneq). Puiaasanik utertittagaqarneq qillertuusanik utertittagaqarnerminngarnit avatangiisinut iluaqutaasumik kingunerisassaat anginerungaarnavianngillat, “pileqqaarneraniit naggatissaanut periuseq” naapertorlugu angallassinermi, puiaasanik errortuisarnermi il.il. avatangiisit sunnerneqartarnerat ilanngullugu naatsorsuutigigaanni. Avatangiisinut iluaqutissatut oqaatigineqartut taamaalillutik qularnartutut isigisariaqarput - ajornerpaamillu isigigaanni taamaallaat teknikkikkut niuernermut aporfiliunneqarsimallutik ima siunertaqartut avataanit eqqussuinerup taamalu killilersorneqanngitsumik unammillernerup killilersimaarneqarnissaat.

Puiaasanik utertittagaqarnikkut suliami danskit ajorsarnerat eqqarsaatigalugu kalaallit Naalakkersuisuisa aamma eqqarsaatigeqqittariaqarpaat utertittagaqarnermik periuseqarnerup puiaasaannarnik toqqammaveqartup pigiinnarneqartariaqarnera. Immiaaqqat imeruersaatillu kulsyrimik akullit puui pillugit Naalakkersuisut nalunaarutaat atortuulersinneqarsimavoq avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaannik inatsisitigut toqqammaveqarluni. Inatsisartut peqqussutaanni taaneqartumi § 7 naapertorlugu Naalakkersuisut immiaaqqanik imeruersaatinillu tuniniaaneq pillugu malittarisassiorsinnaapput, tassungalu ilanngullugit inerteqquteqarsinnaallutik pisussaaffiliisinnaallutilluunniit poorineqartartut aalajangersimasunik ilusillit atorneqartarnissaannik. Mingutsitsinerup pinaveersaarneqarnissaa avatangiisillu illersorneqarnissaat siunertaralugu malittarisassanik taamaattunik Naalakkersuisut taamaallaat aalajangersaasinnaapput. EU kommissionip misissueqqissaarneri aallaavigalugit taamaalilluni apeqqutinngorpoq, nalunaarut ilumut inatsisinik toqqammaveqarsimanersoq. Namminersornerullutimmi Oqartussat puiaasanik utertittagaqarnermik periusaata qillertuusanik utertittagaqarnerminngarnit avatangiisit illersornerunngimmagit. Paarlattuanik isumaqarnarsinnaavoq qillertuusanik utertittagaqarnermik periutsip avatangiisit pitsaanerusumik illersorai. Periutsimmi pioreersup kinguneraa, Avaannaani Tunumilu qillertuusarpassuit igiinnarneqartarnerat, annertuumillu pinngortitamut siaruaattarnerat. Qillertuusanik utertitsisarnermik periutsimut ikaarsaarnermi ajornartorsiut tamanna sujuunnaarsinneqassaaq, qillertuusammi aatseqqinneqarnissaat atoqqinneqarnissaallu siunertaralugu katersorneqartalissammata.

Qillertuusanik atuinissamik inerteqquteqarneq, Danmarkimi immiorfissuit angisuut arlallit, Nuup kommuniata, Namminersornerullutik Oqartussat aamma Nuuk Imeq A/S-imut ataqatigiissaarinermut isumaqatigiissutaasimasumut ataqatigiissillugu isigineqartariaqarpoq. Isumaqatigiissut taanna 1986-imi isumaqatigiissutaasoq, Nuuk Imeq A/S-imut periarfissiivoq  imeruersaatiliassanik akusaanngitsunik immiaaqqanillu angisoorsuarnik poorlugit nunatsinnut kisermaassilluni eqqussuisinnaanissaanik. Kalaallit Nunaanni unammilleqatigiinnermut ataatsimiititaliaq siorna aalajangiinermigut isummerpoq, isumaqatigiissut taanna unammilleqatigiinnermut ajoqutaasoq.

Poorineqartut pillugit nalunaarutip nunatsinnut immikkut naleqqussakkamik puiaasamik qulaani taanertutut ataqatigiissaarinermut isumaqatigiisummik taperlugu Nuuk Imeq unammillerneqarsinnaajunnaarsikkaat oqaatigisariaqarpoq.

Apeqqutaavoq, tamanna WTO-mut tunngatillugu Kalaallit Nunaata pisussaaffiinut naapertuuttuunersoq.

Aammattaaq apeqquserneqarsinnaavoq, qanoq iliorluni unammilleqatigiinnissamut killiliisimaneq Naalakkersuisut Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutaannut naapertuuttuunersoq. Tassani Naalakkersuisunit nalunaarutigineqarmat “nunarsuarmi aningaasaqarnermut ammasumut nunatta tamakkiisumik akuusutut ilaanissaanut aalajangiussisimanissaq. Tamanna isumaqarpoq kalaallit ingerlatseqatigiiffiit unammillernerlu pillugit inatsisaat - taakkulu atortinneqarneri - sapinngisaq naapertorlugu ullunut atuuffiusunut naleqquttuussasut. Tamanna aamma isumaqarpoq teknikkikkut niuernermi imaluunniit pilersitsiniarnermi aporfiusinnasut tamarmik sukumiisumik nalilersorneqartariaqartut”

Killilersugaanngitsumik unammilleqatigiinneq suna tamaat eqqarsaatigalugu pisisartumut iluaqutaavoq - akinut nioqqutissanik toqqagassanut tunngatillugu. Killilersugaanngitsumik unammilleqatigiinnerup ammaanneqarneratigut siusinnerusukkut kisermaassisuusimasut pinngitsaalineqassapput niuernikkut periutsiminnik aningaasaqarnikkullu aqutsinerminnik nukittorsaanissaminnik. Tamanna inuiaqatigiinnit soqutigisatut isigineqartariaqarpoq, pisortat tamakkiisumik tamakkiisuunngitsumilluunniit ingerlatseqatigiiffii pineqartillugit.

Tamanna aamma tunngavigalugu qillertuusanik atuinissamik inerteqquteqarnerup eqqarsaatigeqqinneqarnissaat Naalakkersuisut isigineqarnerannut iluaqutaassaaq. Tamannali suli Naalakkersuisut suliniutigilersimanngimmassuk, aalajangiiffigisassatut siunnersuut manna saqqummiunneqarpoq, inassutigalugu, siunnersuut Inatsisartut Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaata suliarissagaa.