02FM/01.25.01-44 Kalaallit Nunaanni kommunit inuussutissarsiutitigut ingerlatanut aningaasaliisinnaanerisa annertusarneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Mads Peter Grønvold

20120913 09:27:21

02FM/01.25.01-44 Beslutningsforslag om, at grønlandske kommuner gives eget adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed. Fra Mads Peter Grønvold

05. februar 2002 FM 2002/44

Jeg fremlægger herved følgende beslutningsforslag i henhold til § 32, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at styrke kommunernes erhvervsinvesteringer og erhvervsinvesteringsadgang ved at ændre regelgrundlaget for kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed, således at kommunernes erhvervsinvesteringer skal administreres af erhvervsudviklingsselskabet Sulisa.

(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

Grønland har en klar interesse i at udvikle sit erhvervsliv. Der er brug for driftige iværksættere med ideer og gå-på-mod.

Erhvervsinitiativer kan imidlertid ikke føres ud i livet uden kapital.

Flere kommuner har på det seneste udtrykt interesse i en øget adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed. Adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed har kommunerne allerede i en vis udstrækning. Dog er der visse grænser for denne adgang.

Kommunerne må således gerne skyde penge i en virksomhed i kommunen eller stille garanti for lån. Blot må kommunen ikke selv have afgørende indflydelse på driften af den pågældende virksomhed. Endvidere er en kommune afskåret fra at investere i en virksomhed, hvis investeringen vil forrykke konkurrenceforholdet til allerede eksisterende virksomheder.

Disse begrænsninger er velbegrundede. Hvis der i en kommune findes et enkelt hotel, og kommunen skyder penge i endnu et hotel, vil det nye hotel måske kunne udkonkurrere det gamle, som ikke har tilstrækkelig kapital til at tage konkurrencen op.

Samtidig er det vigtigt, at fastholde, at kommunerne ikke bør gives afgørende indflydelse på driften af de virksomheder, som kommunerne investerer i, allerede af den årsag, at de færreste kommuner kan antages at råde over den fornødne ekspertise og indsigt i virksomhedsdrift. Hvis en virksomhed skal have mulighed for at udvikle sig optimalt, og dermed skabe varige arbejdspladser og skatteindtægter til kommunen, må den pågældende virksomhed ledes professionelt, d.v.s. af dygtige erhvervsfolk.

Kommunernes vilje til at investere i lokale erhvervsinitiativer er rosværdig. Det er overordenligt positivt, at kommunerne er villige til at skabe gode rammer for erhvervslivet, herunder at medvirke til at tilvejebringe kapital.

Men naturligvis bør det sikres, at kommunerne ikke investerer i opstart eller udvikling af virksomheder, som ikke har en realistisk mulighed for på sigt at løbe rundt.

Det må sikres, at sunde forudsætninger er til stede, før der skydes kapital i et foretagende. Fejlslagne investeringer i virksomhed, som ikke er bæredygtig, kan koste en kommune dyrt. Og i sidste ende er det borgerne, der må betale prisen for sådanne tab.

Det gælder derfor om at finde en måde, hvorpå kommunerne gives mulighed for at stille kapital til rådighed for opstart og udvikling af det lokale erhvervsliv, uden derved at skade allerede eksisterende erhvervsforetagender og på en sådan måde, at der alene skydes penge i erhvervsinitiativer, der kan betragtes som levedygtige.

Den know-how, som kan sikre dette, eksisterer allerede. Den er til stede i form af Erhvervsudviklingsselskabet Sulisa, som har til formål at støtte udviklingen af det landbaserede erhvervsliv i Grønland gennem rådgivning, kapitalformidling og udarbejdelse af kommunale og regionale erhvervsplaner.

Sulisa tilbyder vederlagsfri rådgivning til iværksættere og eksisterende virksomheder vedrørende bl.a markedsføring, afsætning, ledelse og økonomistyring. Sulisa tilbyder endvidere rådgivning vedrørende finansiering og kapitalformidling. Sulisa har mulighed for selv at skyde kapital i selskaber, og har desuden administreret forskellige erhvervsstøtteordninger, herunder bl. a finansieringsstøtte til produktudvikling.

Mit forslag er, at kommunernes erhvervsinvesteringer i henhold til Landstingslov om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed, skal ske i form af investeringspuljer, som administreres af Sulisa. Hver enkelt kommune bestemmer selv sin puljes størrelse, som kan variere fra år til år. Sulisa administrerer samtlige kommunale puljer, men således at hver enkelt pulje skal anvendes til investeringer i etablering eller udvikling af erhvervsvirksomheder i den pågældende kommune. Det er Sulisa, der på baggrund af ansøgninger fra virksomheder og igangsættere disponerer puljens midler. En kommune kan ikke øremærke midlerne til bestemte projekter eller bestemte virksomhedsformer. Kapital kan kun indskydes i virksomheds-etablering eller virksomhedsudvikling, hvis Sulisa vurderer, at den pgl. virksomhed på sigt vil være økonomisk rentabel. I det omfang en kommunal årspulje ikke fuldt ud kan finde anvendelse, går det resterende beløb med årets udgang tilbage til kommunekassen.

Forslaget indebærer flere fordele:

For det første styrkes kommunernes erhvervsinvesteringer ved, at de målrettes mod virksomhed, som ud fra en professionel vurdering må betragtes som bæredygtig på sigt. Herved øges sandsynligheden for at investeringen giver afkast, herunder i form af varige arbejdspladser og et forbedret skattegrundlag. Og herved mindskes risikoen for, at der investeres i virksomheder, der ikke hviler på et sundt forretningsmæssigt grundlag, og dermed risikoen for at de investerede midler går tabt - til skade for kommunen og dens borgere.

For det andet styrkes kommunernes erhvervsinvesteringer ved, at investeringerne administreres af et professionelt erhvervsudviklingsselskab som i forbindelse med kapitalformidlingen kan tilbyde rådgivning vedr. et bredt spektrum af forudsætninger for et sundt forretningsgrundlag. Herved sikres iværksætterne den rådgivning, der skaber optimale muligheder for en god start. Det samme gælder i forhold til de virksomheder, der ønsker kapitaltilførsel med henblik på virksomhedsudvikling.

For det tredje vil det forhold, at administrationen af de kommunale erhvervsinvesteringer henlægges til Sulisa indebære, at konkurrenceforvridningsaspektet helt eller delvist mister sin betydning. Enhver virksomhed eller iværksætter vil jo have samme adgang til at søge kapital gennem Sulisa. Eneste betingelse er, at det pågældende initiativ ud fra en professionel vurdering må betragtes som bæredygtigt på sigt. Kommunerne har ingen indflydelse på, om Benjamin eller Sakæus får tilført kapital gennem de kommunale erhvervsinvesteringer, netop fordi erhvervsinvesteringerne administreres af Sulisa. Der er dermed ingen, der kan beskylde kommunerne for gennem erhvervsinvesteringer at favorisere bestemte virksomheder eller medvirke til at udkonkurrere det private erhvervsliv. Betydningen heraf er, at kommunerne i realiteten får en udvidet adgang til at investere i erhvervsvirksomhed, og at det private erhvervsliv får nye muligheder for at få tilført kapital.

Jeg håber, at Landstinget vil behandle mit forslag med interesse og velvilje, og indstiller forslaget til behandling i Landstingets Erhvervsudvalg forud for andenbehandlingen. Da forslaget vedrører kommunale forhold vil Erhvervsudvalget om fornødent kunne inddrage Landstingets Lovudvalg.

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2002

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Beslutningsforslag fremsat af Landstingets medlemmer

02FM/01.25.01-44 Beslutningsforslag om, at grønlandske kommuner gives eget adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed. Fra Mads Peter Grønvold

Ordførerindlæg (Siumut)

Ordførerindlæg (IA)

Ordførerindlæg (Kandidatforbundet)

1. beh 08-04-2002

02FM/01.25.01-44 Kalaallit Nunaanni kommunit inuussutissarsiutitigut ingerlatanut aningaasaliisinnaanerisa annertusarneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Mads Peter Grønvold

05. februar 2002 UPA 2002/44

Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 1 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummik imaattumik saqqummiussivunga:

Kommunit inuussutissarsiutini aningaasaleeqataasinnaassuseqarnerminni maleruagassatigut tunngavigisaasa allanngortinneqarnerisigut, taamaalillunilu kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliissutaasa inuussutissarsiutinik inerisaanermut ingerlatseqatigiiffimmit Sulisamit aqunneqalernerisigut, kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliisinnaanerisa inuussutissarsiutinullu aningaasaliinissamut periarfissaasa nukittorsaaqquneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

Inuussutissarsiutitigut inerisaanissaq Kalaallit Nunaata erseqqissumik soqutigisaraa. Aallarnisaasartut eqeersimaartut, isumassarsiullaqqissut piumassuseqarluartullu pisariaqartinneqarput.

Aningaasaateqanngikkaannili Inuussutissarsiutitigut suliniutinik piviusunngortitsisoqarsinnaan-ngilaq.

Kommunit arlaqartut piffissami kingullermi inuussutissarsiutitigut sullivinni aningaasaliinissamut annertunerusumik periarfissaqartitaalernissartik soqutigigitsik ersersittarpaat. Inuussutissarsiutitigut sullivinni aningaasaliinissamut kommunit killilimmik periarfissaqareerput. Taamaaliornissamullu periarfissat assigiinngitsunik killeqartinneqarput.

Taamaalilluni kommunit kommunimi sullivimmut aningaasaliisinnaatitaapput, taarsigassarsinissamulluunniit qularnaveeqqusiisuusinnaallutik. Taamaallaalli kommune sulliviup pineqartup ingerlatsivigineqarneranut nammineerluni aalajangiisuusumik sunniuteqarsinnaatitaanngilaq. Aammattaaq kommune sullivimmut aningaasaleeqqusaanngilaq, aningaasaliinikkut sullivinnut pioreersunut unammilleqatigiinnermik tamanna pilersitsissutaassappat.

Taamatut killeqartitsinerit tunngavissaqarluarput. Kommunimi ataasiinnarmik akunnittarfeqartoqarpat, kommunilu akunnittarfimmut allamut aningaasaliippat, akunnittarfiup akunnittarfioreersoq, unammillernissamut naammattunik aningaasassaqannginneq pissutigalugu unammillersinnaanngitsoq, illikartissinnaavaa.

Tamatumunnga peqatigitillugu pingaartuuvoq aalajangiusimassallugu kommunit sullivinnut aningaasaliiffigisaminnut ingerlatsinikkut aalajangiisuusumik sunniuteqartinneqannginnissaat, tassunga pissutaalluni kommunit ikinnerpaat kisimik sulliviit ingerlatsivigineqarnerannut paasi-simasaqarluartunik ilisimasaqarluartunillu atuisinnaasutut ilimagisariaqarmata. Sullivik annertunerpaamik inerisarneqarnissamut periarfissinneqassappat, taamaalillunilu suliffissanik ataavartunik akileraarutitigullu kommunimut isertitaqarnermik pilersitsissappat, sullivik pineqartoq inunnit pikkorilluinnartunit siulersorneqartariaqarpoq, tassalu inuussutissarsiutinik ingerlatsisunit pikkorissunit.

Piffinni kommunit inuussutissarsiutitigut suliniuteqarumanerat nersugassaavoq. Inuussutissarsiutit pitsaasunik atugassaqartikkumallugit kommunit piumassuseqarluarnerat, tamatumunngalu ilanngullugu aningaasaleeqataasuujumasarnerat pitsaasutut isigisariaqarpoq.

Kommunilli sullivinni siunissami imminut akilersinnaasumik ingerlasinnaanngitsuni aallarnisaanermi inerisaanermiluunniit aningaasaliisannginnissaat soorunami qulakkeerniagassaavoq.

Ingerlatap aningaasaliiffigineqalinnginnerani qulakkeerniartariaqarpoq aallaavissat pitsaasut pigineqarnissaat. Sullivinni imminut napatissinnaanngitsuni kukkusumik aningaasaliinerit ko-mmuninut akisoorujussuusinnaapput. Taamatullu annaasaqartoqartillugu kingulliullutik akilii-sussat tassa innuttat.

Taamaammat sumiiffinni inuussutissarsiutit aallartisarneqarnissaannut ineriarisarneqarnissaannullu kommunit aningaasaliinissamut periarfissinneqarnissaannut periusissat nassaariniarneqartariaqarput, taamaaliornermili inuussutissarsiutitigut ingerlatat pioreersut ajoqusiivigineqassan-ngillat aammalu inuussutissarsiutitigut suliniutit ingerlalluarsinnaasutut isigineqarsinnaasut kisii-sa aningaasaliiffigisarnerisigut.

Ilisimasallit tamatuminnga qulakkeerisitsisinnaasut pigineqareerput. Taanna piuvoq Inuussutissarsiutinik Siuarsaanermut Ingerlatsivik Sulisa aqqutigalugu, taassumalu siunertaralugu nunatsinni nunami inuussutissarsiutit siunnersuinikkut, aningaasaliissutinik ingerlatitseqqiinikkut aammalu kommunini nunallu immikkoortuini inuussutissarsiutitigut pilersaarusianik suliaqarnikkut, inerisaavigineqarnissaata tapersersorneqarnissaa.

Ilaatigut nioqquteqarnermi ussassaarinikkut, tunisassianik nioqquteqarnikkut, siulersuinikkut aningaasaqarnermillu aqutsinikkut aallarnisaasunut sullivinnullu pioreersunut Sulisa akeqanngitsumik siunnersuinissamik neqerooruteqartarpoq. Sulisattaaq neqeroorutigisarpaa aningaasalersueriaatsinut aningaasaliissutinillu ingerlatitseqqiinermut tunngasutigut siunnersuinissaq. Sulisa periarfissaqarpoq ingerlatsivinnut nammineerluni aningaasaliinissaminut, tamatumalu saniatigut inuussutissarsiutitigut taarsigassarsisitsisarnerit assigiinngitsut aqutsivigisimallugit, taakkunun-nga ilaatigut ilanngullugit tunisassianik inerisaanernut aningaasaliinikkut tapersiisarneq.

Kommunit inuutissarsiutini aningaasaleeqataasinnaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu siunnersuuteqarpunga kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliisinnaanerat aningaasaliissutissatut immikkoorsitat, Sulisamit aqutsivigineqartut atorlugit, pisassasoq. Kommunit ataasiakkaarlutik immikkoorsitat qanoq annertussuseqartarnissaat aalajangertassavaat, taakkumi ukiumiit ukiumut angissusii assigiinngisitaartuusinnaapput. Kommunit tamakkerlutik immikkoorsitaasa aqutsiviginerat Sulisap isumagissavaa, imaalilluguli, immikkoorsitat ataasiakkaat kommunimi pineqartumi inuussutissarsiutitut sulliviup pilersinneqarnissaanulluunniit inerisaaviginissaanullu aningaasaliissutitut atorneqassallutik. Sullivinnit aallarnisaasunillu qinnuteqaatit tunngavigalugit aningaasat immikkoorsitat Sulisap atortassavai. Kommunip ataatsip aningaasat ingerlatanut sullivittulluunniit aalajangersimasumik ilusilinnut taamaallaat atugassanngortissinnaanngilai. Sulisa naliliippat sullivik pineqartoq siunissami aningaasatigut akilersinnaasumik ingerlalissasoq, aningaasaliussat taamaallaat sullivimmut pilersitsinermut, sulliviulluunniit inerisaavigineranut, aningaasaliissutigineqarsinnaapput. Kommunimut ukiumoortumik atugassiissutit tamakkiisumik atorneqanngippata aningaasat sinneruttut ukiup naanerani kommunip karsianut utertinneqartassapput.

Siunnersuut arlalinnik pitsaaquteqarpoq:

Siullermik kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliisarnerat nukittorsarneqassaaq paasisimasaqarluartut naliliinerat tunngavigalugu sullivinnut siunissami imminut napitissinnaasutut isigineqartarialinnut sammiveqartinneqarpat. Taamaalilluni ilimanarnerulissaaq aningaasaliinerup pissarsissutaanissaa, tassungalu ilanngullugu suliffissanik ataavartunik, akileraarutitigullu tunngavissanik pitsaanerulersunik peqalernissaq. Taamaalillunilu sullivinni niuernikkut tunngavimmik peqqinnartumik toqqammaveqanngitsunut aningaasaliisoqaratarsinnaanerata aarleqqutigineqarnissaa annikinnerulissaaq, taamaalilluni aningaasaliussat annaaneqarnissaasa - kommunimut tassanilu innut-tanut ajoqutaasumik - aarleqqutigineqarnissaa annikinnerulissaaq.

Aappassaanik; kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliisarnerat nukittorsarneqassaaq aningaasaliinerit inuussutissarsiutit inerisaavigineqarnerannut ingerlatseqatigiiffimmit paasisimasaqarluartumit aqutsivigineqarnerisigut, tassa aningaasaliissutinik ingerlatitseqqiinermut atatillugu niuerfittut peqqinnartumik tunngaveqarnissaamut aallaavissat siamasissumik assigiinngissusilinnik siunnersuinissamik neqerooruteqarnikkut. Taamaaliornikkut aallarnisaasut siunnersorneqarnermik, aallartilluarnissamut annertunerpaamik periarfissiisumik, siunnersorneqarnissaat qulakkeerneqassaaq. Aamma taamaappoq sullivinnut, sullivittut inerisaanissamik siunertaqarlutik aningaasaliiffigineqarnissamik kissaateqartunut tunngatillugu.

Pingajussaanik kommunini inuussutissarsiutinut aningaasaliisarnerup aqutsivigineqarnerata Sulisamut nuunneqarnerata kingunerissavaa unammileqatigiinnikkut pitsaanngitsumik sunniuteqaataasinnaasut tamakkiisumik tamakkiisuunngitsumilluunniit peerunissaat. Sullivimmi suugaluartorluunniit aallarnisaasorluunniit kikkuugaluartut Sulisa aqqutigalugu taamatut aningaasaliivigineqarnissamik qinnuteqarsinnaapput. Tamatumunnga taamaallaat piumasaqataavoq suliniut pineqartoq paasisimasaqarluartunit naliliivigineqarnermigut siunissami akilersinnaasutut isigineqartariaqassasoq. Kommunit sunniuteqarfigineq ajorpaat Sakiusip Biiniamiilluunniit kommunip inuussutissarsiutinut aningaasaliissutigisartagaat atorlugit aningaasaliivigineqarnersut, inuussutissarsiutinummi aningaasaliinerit Sulisa aqqutigalugu aqutsivigineqartussaammata. Taamaalilluni kinaluunniit kommuninik pisuutitsiniarsinnaajunnaassooq inuussutissarsiutinut aningaasaliissutit aqqutigalugit sulliviit aalajangersimasut salliutinneqarnerarlugit, imaluunniit inuussutissarsiutinik namminersortutut ingerlatsisut unammillerfigeqataaffiginerisigut illikartitsiniaasutut. Tamatuma pingaarutaa uaniippoq inuussutissarsiutinik ingerlatanut kommunit annertusisamik aningaasaliinissamut piviusumik periarfissaqalertussaanerat, namminersorlutillu inuussutissarsiutinik ingerlatsisut aningaasaliivigineqarnissaminnut nutaamik periarfissinneqarnerat.

Neriuutigaara Inatsisartut siunnersuutiga soqutigalugu kajumilluarlutik oqallisigissagaat, siunnersuutillu aappassaaneerneqalinnginnermini Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaanit suliarineqarnissaa inassutigissallugu. Siunnersuut kommunit susassaqarfiinut tunngasuummat Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap pisariaqartitsinini malillugu Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliap suliarineqarnerannut ilaatissinnaassavaa.

Ataatsimiinnerit

2002-mi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinnerat

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartunit saqqummiunneqartoq

02FM/01.25.01-44 Kalaallit Nunaanni kommunit inuussutissarsiutitigut ingerlatanut aningaasaliisinnaanerisa annertusarneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Mads Peter Grønvold

Partiit oqaaseqaataat (Siumut)

Partiit oqaaseqaataat (IA)

Partiit oqaaseqaataat (Kattusseqatigiit)

1. beh 08-04-2002